AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER"

Transkript

1 AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

2 RESUME I forbindelse med forurening af grundvand blev afværgepumpning tidligt introduceret som en i første omgang mulig måde at håndtere og sikre, at den opløste forurening blev oppumpet, renset og afledt (ofte til det kommunale spildevandssystem). Det er efterhånden blevet klart, at disse afskærende foranstaltninger er langvarige, og at driftsperioden fuldstændigt afhænger af stofflux fra kilden. Afværgepumpninger i kildeområder har ofte vist sig at have moderat til lille succes på grund af forskellige forhold som tilgængelighed, stoffers opløselighed i vand, adsorption etc. I den forbindelse er der de senere år arbejdet med forskellige kombinationsmuligheder ved afværgepumpninger som eksempelvis flerfase pumpning, soilflushing og pumpning i forbindelse med reduktiv deklorering. Fælles for alle disse er stadig, at de kan være stærkt begrænsede af lav permeabilitet og inhomogeniteter. INDLEDNING Afværgepumpning har længe været anvendt som middel til at stoppe yderligere spredning af forurening og senere også forsøgt anvendt til fjernelse af forureningen. Ved afværgepumpning er der overordnet set tale om 3 scenarier: Afskærende pumpning, hvor oppumpning sker ved fanens slutning (fig. 1) Oprensning af fanen, hvor oppumpningen sker i hele fanen (fig. 2) Oprensning af kilden, hvor oppumpning sker i kildeområdet Figur 1. Afskærende afværgepumpning/1/ Figur 2. Afværgepumpning i hele fanen/1/ Når der tales om afværgepumpning, er det derfor vigtigt først at fastlægge, hvilken forureningssituation, der ønskes behandlet. Dernæst er der en hel del parametre, der bør overvejes: findes forureningen opløst i vandet er der fri fase i form af LNAPL eller DNAPL geologi, hydrogeologi

3 geokemi risikoevaluering stopkriterier forventet driftsperiode I det følgende forsøges givet et overblik over de forskellige kombinationer, hvor afværgepumpning indgår. Ligeledes vil optimering af SRO (styring, regulering og overvågning) blive berørt. AFVÆRGEPUMPNING I FANEN Der er god erfaring med traditionel afværgepumpning, hvor målet er at stoppe spredning af forurening ved hjælp af hydraulisk kontrol. Afhængig af magasinets ydelse vil der skulle placeres flere eller færre boringer for at opretholde en hydraulisk kontrol. Afsænkning i magasinet vil være afhængig af magasinets ydeevne. Et lavt ydende magasin vil typisk få en større afsænkning i mindre områder, hvorimod pumpning i et højt ydende magasin vil få en mindre afsænkning i et større område. Magasintykkelsen har ligeledes indflydelse på, hvorledes pumpestrategien og udbygning af boringerne foretages. Afhængig af magasinets kompleksitet etc. kan det være gavnligt at opstille strømningsmodeller til anvendelse under pumpeforløbet./1/ Under etablering af afværgepumpning kan der enten anvendes vertikale boringer eller horisontale boringer, dog typisk vertikale. Horisontale boringer anvendes ofte, hvor det kan være svært at opnå tilstrækkeligt indstrømningsareal i vertikale filtre. Horisontale boringer kan imidlertid næppe installeres meget dybere end m.u.t. Afhængig af kompleksitet kan det ofte være nødvendigt at opstille en strømningsmodel til dimensionering og placering af boringer. I det følgende beskrives kort 2 eksempler, hvor der er anvendt henholdsvis vertikale boringer og horisontale boringer. Eksempel 1 vertikale boringer En overliggende kilde forurener kontinuert et nedre sekundært magasin ca. 23 m.u.t. Grundvandsmagasinet har en mægtighed på 1,5 3 meter og er underlejret af et lerlag på 0,5-2 m, der beskytter det primære magasin i kalken 35 m.u.t. Lerlaget forsvinder nedstrøms kilden hvor det nedre sekundære magasin afstrømmer til det primære magasin. I det nedre magasin er der etableret 10 vertikale boringer, der har 2 formål. Det første at stoppe afstrømningen til det primære magasin og efterfølgende fjerne den opløste forurening i det nedre sekundære magasin, når fluxen fra kilden er stoppet. Det oppumpede vand renses som ved traditionel behandling med sandfiltre og aktiv kulfiltrering. Der foretages ikke nogen beluftning af det oppumpede vand. Det rensede vand reinjiceres i det primære magasin nedstrøms fanen. Reinjiceringen foregår i 45 meters dybde i kalken. For at undgå iltning og der-

4 med tilklogning af filtret ved reinjiceringen, er der i injektionsboringen monteret en bundventil således, at vandets injektionshastighed og tryk kan styres. Efter gennemførelse af flere pumpeforsøg samt opstilling af en grundvandsmodel blev det afgjort, hvorvidt boringerne skulle placeres som en barriere i strømningsretningen eller som en linie gennem fanen. Se figur 3. Figur 3. Placering af boringer Eksempel 2 horisontale styrede underboringer En kilde strømmer horisontalt ud i fanen. Kilden skal oprenses og afskæres hvorefter fanen skal oprenses ved afværgepumpning. Fanen er cirka 2,5 km lang og op til 400 m bred. Grundvandspejlet er beliggende 5 m.u.t. og underlejret af et lerlag i cirka 6-7 m.u.t. Fanen er beliggende under en by. En simpel model viste, at det ikke ville være muligt at etablere tilstrækkeligt med filterareal ved vertikale boringer, ligesom det logistisk ville være meget vanskeligt at styre disse. Derfor blev der etableret horisontale filtre under fanen i hele tværsnittet. Boringerne etableres ved styret underboring med foringsrør, hvori flere filtre blev installeret. For at sikre mulighed for regulering på tværs i fanen var det vigtigt, at der etableredes flere individuelle filtre i tværsnittet. På denne måde etableredes op til 300 m filter i et tværsnit. Pumpning fra de horisontale filtre ville være vanskeligt med liggende dykkede pumper. Derfor bliver vandet pumpet under vakuum ved hjælp af selvansugende pumper. For at minimere løftehøjden og dermed reducere det anvendte vakuum blev de selvansugende pumper placeret i brønde 1 meter over grundvandsspejlet. AFVÆRGEPUMPNING I KILDEOMRÅDE Når afværgepumpning flyttes fra fanen og ind i kildeområdet er succesen ofte væsentligt mere begrænset, hvilket skyldes flere faktorer. Forureningen findes nu ikke kun opløst i vandet, men også i form af fri fase. Det kan være som let fri fase (LNAPL) eller som tung fri fase (DNAPL).

5 LNAPL er komponenter med lavere vægtfylde end vand som eksempelvis dieselolie og benzin. Stofferne vil lægge sig ovenpå grundvandsspejlet som eksempelvis fyringsolie. Da LNAPL ligger over/ved grundvandsspejlet vil det være relativt let at lokalisere den. Med hensyn til DNAPL er der tale om komponenter, der er tungere end vand. DNAPL vil derfor synke gennem grundvandsspejlet, indtil det møder et impermeabelt lag, hvor det vil lægge sig som DNAPL pools. Det vil sige, at det er væsentligt mere kompliceret at finde DNAPL, da de kan findes i større eller mindre pools i de forskellige inhomogene aflejringer. En del af den fri fase vil være tilgængelig, men en stor del vil fikseres i sedimentet og ligge i porevolumenet, hvor det skaber en prop med en lavere permeabilitet. Herved vil strømmende vand ledes udenom den fri fase. Samtidig vil den fri fase arealmæssigt have en meget lille overflade med en resulterende langsom opløsning til det forbipasserende grundvand. /2/ I forbindelse med erkendelsen af ovenstående problematikker er der gennem de seneste år udført forskellige kombinationer af afværgepumpninger. I det følgende vil en del af disse blive beskrevet. Flerfase pumpning Ved flerfase oppumpning anvendes der vakuumpumper ved terræn til pumpning af 2 eller flere medier. Det kan være luft/vand, men også luft/vand/olie. Princippet i flerfase pumpning er, at der i en eller flere boringer etableres et sugerør, hvor der påføres et flow højt nok til at rive væske af overfladen af et grundvandsspejl. Det vil sige, at løftehøjden ikke er begrænsende. Metoden anvendes primært til fjernelse af fri fase LNAPL, men finder også anvendelse på fjernelse af forurenet vand i forbindelse med chlorerede opløsningsmidler. Metoden kan bringes til at ekstrahere fra bunden af et grundvandsmagasin ved ændring af droptubens udformning og placering. Da der ikke indgår mekanisk bevægelige dele i boringen, er metoden robust, men afhængig af grundvandsspejlets fluktuationer. Figur 4. Flerfase pumpning med vakuumpumper I forbindelse med en anden sag blev der ved flerfase pumpning fjernet l ren fyringsolie fra 30 boringer over 10 måneder. Efterfølgende blev hele det forurenede areal afgravet til ren bund. Analyser af den opgravede jord viste et restindhold på cirka 150 tons fyringsolie.

6 Det vil sige, at der ved flerfase pumpningen blev fjernet omkring 50% af forureningen, hvilket sandsynligvis er en høj succesrate. Metoden vil i forbindelse med DNAPL have lille eller ingen succes, da det vil være tvivlsomt, om boringerne sættes, hvor der umiddelbart findes DNAPL. I den forbindelse må metoden stort set være at ligestille med traditionel afværgepumpning. Flushing Flushing er en teknologi baseret på afværgepumpning. Teknologien dækker over gennemskylninger af det forurenede område med forskellige kemikalier. Alle har de til formål at overkomme de tidligere omtalte barrierer knyttet til tilgængeligheden af forureningskomponenterne. I praksis injiceres kemikalier i en række vertikale eller horisontale boringer. Nedstrøms afværgepumpes, hvilket fortsættes efter injektionen er tilendebragt. Det oppumpede vand kan derefter renses, genanvendes eller afledes til kloak som vist i figur 5. Målet med flushing teknologien er at optimere afværgepumpningen ved at øge opløseligheden eller mobiliteten af fri fase stoffer i det forurenede område. Figur 5. Pumpning i forbindelse blandt andet flushing /2/ Surfactant flushing Surfactants er overfladeaktive stoffer med en polær ende og en upolær ende. Ved tilsætning af de overfladeaktive stoffer samles de med den upolære ende i den fri fase og den polære i vandfasen. Herved opnåes dannelser af forskellige mikroemulsioner og miceller. Miceller er en kugle af fri fase omkranset af molekyler af de overfladeaktive stoffer. Disse miceller og

7 mikroemulsioner er på grund af den polære overflade vandopløselige og kan pumpes ud af sedimentet. Typiske koncentrationer af overfladeaktive stoffer til dannelse af miceller ligger i området 0,1 1%. /2,3,4/ Co-solvent flushing En anden flushing teknologi er co-solvent flushing. Her tilsættes co-solventer som alkoholer (methanol, ethanol etc). Ved co-solvent flushing opløses disse i den fri fase. Ved opløsning ændres overfladespænding, viskositet etc., og herved øges mobiliteten af den fri fase. Densiteten af den fri fase kan ændres afhængig af den anvendte co-solvent. Co-solventer skal oftest tilsættes i langt større mængder end de overfladeaktive stoffer. I flere tilfælde vil en udskiftning af vandindholdet med co-solventen være at foretrække. På samme vis som ved surfactant flushing sørger afværgepumpningen for, at den mobiliserede forurening oppumpes, ligesom co-solventerne oppumpes og genanvendes. Udover overfladeaktive stoffer kan også kompleksbindere anvendes. Kompleksbindere er større molekyler, der har et polært ydre og et upolært indre. De vil være istand til at binde forureningsstoffer og gøre dem tilgængelig i vandfasen. /2,3,4/ Generelle overvejelser og begrænsninger ved soil flushing er blandt andet: Anvendelse af en opløsning, der passer til kemien i området Inhomogeniteter kan besværliggøre kontakt til forureningsstofferne Lavpermeable aflejringer er vanskelige at behandle Risiko for utilsigtet spredning ved mobilisering af fri fase Overfladeaktive stoffer kan bindes til jorden og dermed reducere porøsiteten Afværgepumpning i forbindelse med reduktiv deklorering Også i forbindelse med levering af elektrondonorer, substrat og bakterier ved reduktiv deklorering kan afværgepumpning anvendes. Typisk placeres der injektions- og ekstraktionsboringer i området. Ved evt. oppumpning af vand tilsættes dette de nødvendige stoffer, og vandet recirkuleres i oprensningsfanen. Herved kan opblandingen effektiviseres og forceres ved eksempelvis at etablere en større gradient på grundvandspejlet. Typisk kan en række nedstrøms placerede ekstraktionsboringer være etableret som afskæring af fanen. Under driften af pumpesystemerne vil der være risiko for tilklogning af filtre grundet biofilm. Ligesom de øvrige pumpeteknikker er også denne betinget af tilstrækkelig permeabilitet i de forurenede områder. /5/ OPTIMERING AF STYRING Afhængigt af afværgeforløbet og kompleksiteten etableres der normalt en form for styring og overvågning af processen. Det kan være alt fra blot at sikre en pumpe med en niveau-alarm til mere kompliceret styring og overvågning.

8 Ofte er styring og overvågning begrænset til en række driftsparametre med høj/lav alarmer samt visning af en række procesværdier. Disse har normalt til hensigt direkte at beskytte anlægget og processen, men ikke så meget til at tolke processen og anlægget. Ved at indføre mere intelligent styring og måleudstyr er det muligt at få rapporter og meldinger om trends, slitage af pumper, tilkogning af filtre etc. I eksemplet på figur 6 nedenfor trues et indvindingsfelt af en grundvandsforurening. Det er vigtigt, at grundvandsstrømning indenfor et interval holdes i en bestemt retning således, at der ikke er fare for indvindingsfeltet. Derfor er der etableret en overvågning baseret på et sæt tryktransducere placeret i 4 boringer. Disse følger grundvandsspejlet on-line, og ved hjælp af styringen er det muligt at tolke strømningsretningen. Overvågningen kan derefter sættes til at acceptere en vis variation i strømningsretningen. Figur 6. On-line monitering af strømningsretning Overvågningen kan yderligere udbygges med kunstig intelligens. Det vil sige, at softwaren sættes til at sammenligne værdier over tid og på den måde opstiller trends og rapporterer dette. Eksempelvis kan man forestille sig at sammenholde pumpeflowet i boringen med grundvandsspejlet i og omkring boringen samt pumpens energiforbrug og pumpetrykket. Ved at lade sammenligningen ske over definerede tidsperioder vil det være muligt at få overvågningen til at genere trends for pumpestand, mulighed for tolkning af indstrømningsflow i boringen, rørsystemer og anlæggets tryktab. For at undgå kun at anvende høj og lav alarmer vil det være en fordel at arbejde med eventbaseret overvågning. Det vil sige overvågning, der sammenligner procesværdien i forhold til det normale i afværgen. På den måde opdages unormale hændelser, hvilket ikke nødvendig-

9 vis vil ske, såfremt der udelukkende anvendes høj og lav alarmer. I figur 7 er gengivet et screendump fra en eventbaseret overvågning. Af figuren fremgår 4 events, der ikke nødvendigvis ville udløse en høj/lav alarm. Ydermere ses en trend på turbiditeten. Denne ville heller ikke umiddelbart afsendes som alarm. Figur 7. Eventbaseret overvågning Fremtidige online målinger For tiden arbejdes der intensivt med on-line måleudstyr til vand. Eksempelvis er scannere i meget kraftig udvikling. Scannerne virker ved eksempelvis at sende lys gennem vandprøven ved flere end 200 bølgelængder. Absorbans- og/eller fluorescens-målinger vil derefter lave et fingeraftryk af det pågældende vand. Software er under udvikling til tolkning af målingerne. Hvorvidt det vil blive muligt at se på enkeltstoffer, vil afhænge af koncentrationer af stofferne, deres absorbans, fluorescens og vandets øvrige kvalitet. Men det vil være muligt at se ændringer i vandets kvalitet og dermed være i stand til at reagere på dette. Scanner og software anvendes allerede nu i spildevandsbranchen og er stærkt på vej indenfor drikkevandsforsyning. Teknologien er i rivende udvikling og hardwaren er billig, så der er ingen tvivl om, at den senere vil blive introduceret. LITTERATURHENVISNING /1/ Design, indkøring og drift af afværgepumpning, Miljøstyrelsen, Projekt nr /2/ Afværge af grundvandsforurening ved kombination af Flushing og MPPE-vandrensning, Miljøstyrelsen, Projekt nr /3/ In-situ flushing with Surfactants and Cosolvents, US EPA July 2000 /4/ Guidance document for In-situ Soil Flushing, FHWA/IN/JTRP-2006/28 /5/ Stimuleret In-situ reduktiv deklorering, Videnopsamling og screening af lokaliteter, Miljøstyrelsen, Projekt

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer fra et boringstransekt Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region

Læs mere

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS ATV Vintermøde 5.-6.

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Tilladelse til oppumpning og reinfiltration af vand i forbindelse med afværgeanlæg på Ra agnhildgade 1 Lovgrundlag Klage

KØBENHAVNS KOMMUNE Tilladelse til oppumpning og reinfiltration af vand i forbindelse med afværgeanlæg på Ra agnhildgade 1 Lovgrundlag Klage KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Økonomiforvaltningen Rådhuset Københavns Kommune 15999 København V Sagsnr. 2011-123019 Dokumentnr. 2012-279667 UDKAST HAJ/MEJ Tilladelse

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS

Læs mere

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT BB@NIRAS.DK MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO TEAM NIRAS A/S Martin Bymose Charlotte Riis Dorte Pade Geosyntec Consultants, US Evan Cox

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus Udvikling og afprøvning af FluxSampler Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 1 Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus 05.03.2013 Flux Sampleren er et udviklingsarbejde

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser

Læs mere

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art OPRENSNING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER en afværgemetode til kildeoprensning Pilotoprensning af fyldbrændstofforurening (Jetfuel) på et Tankområde

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Vurdering af risiko ved tømning af tunneler

Vurdering af risiko ved tømning af tunneler Vurdering af risiko ved tømning af tunneler Introduktion og baggrund Beskrivelse af arbejdsprocessen Eksempel på fase 1-undersøgelser Eksempel på fase 2-undersøgelser (Havnegade-tunnelerne) 1 Introduktion

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018. 31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

Anvendelse af Soil mixing

Anvendelse af Soil mixing Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi

Læs mere

Intelligent styring af afværgeanlæg

Intelligent styring af afværgeanlæg Intelligent styring af afværgeanlæg Jette Karstoft, NIRAS For øget effekt og reduktion af driftsomkostninger (Indeklima) 6. MARTS 2019 Lokalitet Tidligere fyldplads Fyld mellem 2-5 m u. t. 2 PCE og TCE

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS DISPOSITION 1. Revurderingsrapport forslag til indhold 2. Hvilke data genereres i driften 3. Teknisk gennemgang af installationer 4.

Læs mere

Sendt pr. mail til: Anne Krag, Ole Mikkelsen,

Sendt pr. mail til: Anne Krag, Ole Mikkelsen, Teknik- og Miljøafdelingen COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk sikkerepost@nyborg.dk Sendt pr. mail til: Anne Krag, akra@cowi.com

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Dokumentationsmetoder

Dokumentationsmetoder Dokumentationsmetoder Thomas Hauerberg Larsen Nina Tuxen Henriette Kerrn Jespersen Camilla Maymann Christensen Mads Terkelsen Michael Neuhausen Pernille Palstrøm Kresten L. Andersen Desertøren ATV møde

Læs mere

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Orienterings-notat: Plan - Fjernvarme Direkte tlf. 5120 8210 E-mail nphe@hofor.dk Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Dato: 04.11.2015 Afsendere: Niels Præstegaard Hendriksen (projektleder,

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Afprøvning af In-Well Aerator

Afprøvning af In-Well Aerator Miljøprojekt Nr. 642 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Afprøvning af In-Well Aerator Afprøvning af en modificeret stripningsmetode Søren Rygaard Lenschow Ribe Amt Gert

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere