AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER"

Transkript

1 AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

2 RESUME I forbindelse med forurening af grundvand blev afværgepumpning tidligt introduceret som en i første omgang mulig måde at håndtere og sikre, at den opløste forurening blev oppumpet, renset og afledt (ofte til det kommunale spildevandssystem). Det er efterhånden blevet klart, at disse afskærende foranstaltninger er langvarige, og at driftsperioden fuldstændigt afhænger af stofflux fra kilden. Afværgepumpninger i kildeområder har ofte vist sig at have moderat til lille succes på grund af forskellige forhold som tilgængelighed, stoffers opløselighed i vand, adsorption etc. I den forbindelse er der de senere år arbejdet med forskellige kombinationsmuligheder ved afværgepumpninger som eksempelvis flerfase pumpning, soilflushing og pumpning i forbindelse med reduktiv deklorering. Fælles for alle disse er stadig, at de kan være stærkt begrænsede af lav permeabilitet og inhomogeniteter. INDLEDNING Afværgepumpning har længe været anvendt som middel til at stoppe yderligere spredning af forurening og senere også forsøgt anvendt til fjernelse af forureningen. Ved afværgepumpning er der overordnet set tale om 3 scenarier: Afskærende pumpning, hvor oppumpning sker ved fanens slutning (fig. 1) Oprensning af fanen, hvor oppumpningen sker i hele fanen (fig. 2) Oprensning af kilden, hvor oppumpning sker i kildeområdet Figur 1. Afskærende afværgepumpning/1/ Figur 2. Afværgepumpning i hele fanen/1/ Når der tales om afværgepumpning, er det derfor vigtigt først at fastlægge, hvilken forureningssituation, der ønskes behandlet. Dernæst er der en hel del parametre, der bør overvejes: findes forureningen opløst i vandet er der fri fase i form af LNAPL eller DNAPL geologi, hydrogeologi

3 geokemi risikoevaluering stopkriterier forventet driftsperiode I det følgende forsøges givet et overblik over de forskellige kombinationer, hvor afværgepumpning indgår. Ligeledes vil optimering af SRO (styring, regulering og overvågning) blive berørt. AFVÆRGEPUMPNING I FANEN Der er god erfaring med traditionel afværgepumpning, hvor målet er at stoppe spredning af forurening ved hjælp af hydraulisk kontrol. Afhængig af magasinets ydelse vil der skulle placeres flere eller færre boringer for at opretholde en hydraulisk kontrol. Afsænkning i magasinet vil være afhængig af magasinets ydeevne. Et lavt ydende magasin vil typisk få en større afsænkning i mindre områder, hvorimod pumpning i et højt ydende magasin vil få en mindre afsænkning i et større område. Magasintykkelsen har ligeledes indflydelse på, hvorledes pumpestrategien og udbygning af boringerne foretages. Afhængig af magasinets kompleksitet etc. kan det være gavnligt at opstille strømningsmodeller til anvendelse under pumpeforløbet./1/ Under etablering af afværgepumpning kan der enten anvendes vertikale boringer eller horisontale boringer, dog typisk vertikale. Horisontale boringer anvendes ofte, hvor det kan være svært at opnå tilstrækkeligt indstrømningsareal i vertikale filtre. Horisontale boringer kan imidlertid næppe installeres meget dybere end m.u.t. Afhængig af kompleksitet kan det ofte være nødvendigt at opstille en strømningsmodel til dimensionering og placering af boringer. I det følgende beskrives kort 2 eksempler, hvor der er anvendt henholdsvis vertikale boringer og horisontale boringer. Eksempel 1 vertikale boringer En overliggende kilde forurener kontinuert et nedre sekundært magasin ca. 23 m.u.t. Grundvandsmagasinet har en mægtighed på 1,5 3 meter og er underlejret af et lerlag på 0,5-2 m, der beskytter det primære magasin i kalken 35 m.u.t. Lerlaget forsvinder nedstrøms kilden hvor det nedre sekundære magasin afstrømmer til det primære magasin. I det nedre magasin er der etableret 10 vertikale boringer, der har 2 formål. Det første at stoppe afstrømningen til det primære magasin og efterfølgende fjerne den opløste forurening i det nedre sekundære magasin, når fluxen fra kilden er stoppet. Det oppumpede vand renses som ved traditionel behandling med sandfiltre og aktiv kulfiltrering. Der foretages ikke nogen beluftning af det oppumpede vand. Det rensede vand reinjiceres i det primære magasin nedstrøms fanen. Reinjiceringen foregår i 45 meters dybde i kalken. For at undgå iltning og der-

4 med tilklogning af filtret ved reinjiceringen, er der i injektionsboringen monteret en bundventil således, at vandets injektionshastighed og tryk kan styres. Efter gennemførelse af flere pumpeforsøg samt opstilling af en grundvandsmodel blev det afgjort, hvorvidt boringerne skulle placeres som en barriere i strømningsretningen eller som en linie gennem fanen. Se figur 3. Figur 3. Placering af boringer Eksempel 2 horisontale styrede underboringer En kilde strømmer horisontalt ud i fanen. Kilden skal oprenses og afskæres hvorefter fanen skal oprenses ved afværgepumpning. Fanen er cirka 2,5 km lang og op til 400 m bred. Grundvandspejlet er beliggende 5 m.u.t. og underlejret af et lerlag i cirka 6-7 m.u.t. Fanen er beliggende under en by. En simpel model viste, at det ikke ville være muligt at etablere tilstrækkeligt med filterareal ved vertikale boringer, ligesom det logistisk ville være meget vanskeligt at styre disse. Derfor blev der etableret horisontale filtre under fanen i hele tværsnittet. Boringerne etableres ved styret underboring med foringsrør, hvori flere filtre blev installeret. For at sikre mulighed for regulering på tværs i fanen var det vigtigt, at der etableredes flere individuelle filtre i tværsnittet. På denne måde etableredes op til 300 m filter i et tværsnit. Pumpning fra de horisontale filtre ville være vanskeligt med liggende dykkede pumper. Derfor bliver vandet pumpet under vakuum ved hjælp af selvansugende pumper. For at minimere løftehøjden og dermed reducere det anvendte vakuum blev de selvansugende pumper placeret i brønde 1 meter over grundvandsspejlet. AFVÆRGEPUMPNING I KILDEOMRÅDE Når afværgepumpning flyttes fra fanen og ind i kildeområdet er succesen ofte væsentligt mere begrænset, hvilket skyldes flere faktorer. Forureningen findes nu ikke kun opløst i vandet, men også i form af fri fase. Det kan være som let fri fase (LNAPL) eller som tung fri fase (DNAPL).

5 LNAPL er komponenter med lavere vægtfylde end vand som eksempelvis dieselolie og benzin. Stofferne vil lægge sig ovenpå grundvandsspejlet som eksempelvis fyringsolie. Da LNAPL ligger over/ved grundvandsspejlet vil det være relativt let at lokalisere den. Med hensyn til DNAPL er der tale om komponenter, der er tungere end vand. DNAPL vil derfor synke gennem grundvandsspejlet, indtil det møder et impermeabelt lag, hvor det vil lægge sig som DNAPL pools. Det vil sige, at det er væsentligt mere kompliceret at finde DNAPL, da de kan findes i større eller mindre pools i de forskellige inhomogene aflejringer. En del af den fri fase vil være tilgængelig, men en stor del vil fikseres i sedimentet og ligge i porevolumenet, hvor det skaber en prop med en lavere permeabilitet. Herved vil strømmende vand ledes udenom den fri fase. Samtidig vil den fri fase arealmæssigt have en meget lille overflade med en resulterende langsom opløsning til det forbipasserende grundvand. /2/ I forbindelse med erkendelsen af ovenstående problematikker er der gennem de seneste år udført forskellige kombinationer af afværgepumpninger. I det følgende vil en del af disse blive beskrevet. Flerfase pumpning Ved flerfase oppumpning anvendes der vakuumpumper ved terræn til pumpning af 2 eller flere medier. Det kan være luft/vand, men også luft/vand/olie. Princippet i flerfase pumpning er, at der i en eller flere boringer etableres et sugerør, hvor der påføres et flow højt nok til at rive væske af overfladen af et grundvandsspejl. Det vil sige, at løftehøjden ikke er begrænsende. Metoden anvendes primært til fjernelse af fri fase LNAPL, men finder også anvendelse på fjernelse af forurenet vand i forbindelse med chlorerede opløsningsmidler. Metoden kan bringes til at ekstrahere fra bunden af et grundvandsmagasin ved ændring af droptubens udformning og placering. Da der ikke indgår mekanisk bevægelige dele i boringen, er metoden robust, men afhængig af grundvandsspejlets fluktuationer. Figur 4. Flerfase pumpning med vakuumpumper I forbindelse med en anden sag blev der ved flerfase pumpning fjernet l ren fyringsolie fra 30 boringer over 10 måneder. Efterfølgende blev hele det forurenede areal afgravet til ren bund. Analyser af den opgravede jord viste et restindhold på cirka 150 tons fyringsolie.

6 Det vil sige, at der ved flerfase pumpningen blev fjernet omkring 50% af forureningen, hvilket sandsynligvis er en høj succesrate. Metoden vil i forbindelse med DNAPL have lille eller ingen succes, da det vil være tvivlsomt, om boringerne sættes, hvor der umiddelbart findes DNAPL. I den forbindelse må metoden stort set være at ligestille med traditionel afværgepumpning. Flushing Flushing er en teknologi baseret på afværgepumpning. Teknologien dækker over gennemskylninger af det forurenede område med forskellige kemikalier. Alle har de til formål at overkomme de tidligere omtalte barrierer knyttet til tilgængeligheden af forureningskomponenterne. I praksis injiceres kemikalier i en række vertikale eller horisontale boringer. Nedstrøms afværgepumpes, hvilket fortsættes efter injektionen er tilendebragt. Det oppumpede vand kan derefter renses, genanvendes eller afledes til kloak som vist i figur 5. Målet med flushing teknologien er at optimere afværgepumpningen ved at øge opløseligheden eller mobiliteten af fri fase stoffer i det forurenede område. Figur 5. Pumpning i forbindelse blandt andet flushing /2/ Surfactant flushing Surfactants er overfladeaktive stoffer med en polær ende og en upolær ende. Ved tilsætning af de overfladeaktive stoffer samles de med den upolære ende i den fri fase og den polære i vandfasen. Herved opnåes dannelser af forskellige mikroemulsioner og miceller. Miceller er en kugle af fri fase omkranset af molekyler af de overfladeaktive stoffer. Disse miceller og

7 mikroemulsioner er på grund af den polære overflade vandopløselige og kan pumpes ud af sedimentet. Typiske koncentrationer af overfladeaktive stoffer til dannelse af miceller ligger i området 0,1 1%. /2,3,4/ Co-solvent flushing En anden flushing teknologi er co-solvent flushing. Her tilsættes co-solventer som alkoholer (methanol, ethanol etc). Ved co-solvent flushing opløses disse i den fri fase. Ved opløsning ændres overfladespænding, viskositet etc., og herved øges mobiliteten af den fri fase. Densiteten af den fri fase kan ændres afhængig af den anvendte co-solvent. Co-solventer skal oftest tilsættes i langt større mængder end de overfladeaktive stoffer. I flere tilfælde vil en udskiftning af vandindholdet med co-solventen være at foretrække. På samme vis som ved surfactant flushing sørger afværgepumpningen for, at den mobiliserede forurening oppumpes, ligesom co-solventerne oppumpes og genanvendes. Udover overfladeaktive stoffer kan også kompleksbindere anvendes. Kompleksbindere er større molekyler, der har et polært ydre og et upolært indre. De vil være istand til at binde forureningsstoffer og gøre dem tilgængelig i vandfasen. /2,3,4/ Generelle overvejelser og begrænsninger ved soil flushing er blandt andet: Anvendelse af en opløsning, der passer til kemien i området Inhomogeniteter kan besværliggøre kontakt til forureningsstofferne Lavpermeable aflejringer er vanskelige at behandle Risiko for utilsigtet spredning ved mobilisering af fri fase Overfladeaktive stoffer kan bindes til jorden og dermed reducere porøsiteten Afværgepumpning i forbindelse med reduktiv deklorering Også i forbindelse med levering af elektrondonorer, substrat og bakterier ved reduktiv deklorering kan afværgepumpning anvendes. Typisk placeres der injektions- og ekstraktionsboringer i området. Ved evt. oppumpning af vand tilsættes dette de nødvendige stoffer, og vandet recirkuleres i oprensningsfanen. Herved kan opblandingen effektiviseres og forceres ved eksempelvis at etablere en større gradient på grundvandspejlet. Typisk kan en række nedstrøms placerede ekstraktionsboringer være etableret som afskæring af fanen. Under driften af pumpesystemerne vil der være risiko for tilklogning af filtre grundet biofilm. Ligesom de øvrige pumpeteknikker er også denne betinget af tilstrækkelig permeabilitet i de forurenede områder. /5/ OPTIMERING AF STYRING Afhængigt af afværgeforløbet og kompleksiteten etableres der normalt en form for styring og overvågning af processen. Det kan være alt fra blot at sikre en pumpe med en niveau-alarm til mere kompliceret styring og overvågning.

8 Ofte er styring og overvågning begrænset til en række driftsparametre med høj/lav alarmer samt visning af en række procesværdier. Disse har normalt til hensigt direkte at beskytte anlægget og processen, men ikke så meget til at tolke processen og anlægget. Ved at indføre mere intelligent styring og måleudstyr er det muligt at få rapporter og meldinger om trends, slitage af pumper, tilkogning af filtre etc. I eksemplet på figur 6 nedenfor trues et indvindingsfelt af en grundvandsforurening. Det er vigtigt, at grundvandsstrømning indenfor et interval holdes i en bestemt retning således, at der ikke er fare for indvindingsfeltet. Derfor er der etableret en overvågning baseret på et sæt tryktransducere placeret i 4 boringer. Disse følger grundvandsspejlet on-line, og ved hjælp af styringen er det muligt at tolke strømningsretningen. Overvågningen kan derefter sættes til at acceptere en vis variation i strømningsretningen. Figur 6. On-line monitering af strømningsretning Overvågningen kan yderligere udbygges med kunstig intelligens. Det vil sige, at softwaren sættes til at sammenligne værdier over tid og på den måde opstiller trends og rapporterer dette. Eksempelvis kan man forestille sig at sammenholde pumpeflowet i boringen med grundvandsspejlet i og omkring boringen samt pumpens energiforbrug og pumpetrykket. Ved at lade sammenligningen ske over definerede tidsperioder vil det være muligt at få overvågningen til at genere trends for pumpestand, mulighed for tolkning af indstrømningsflow i boringen, rørsystemer og anlæggets tryktab. For at undgå kun at anvende høj og lav alarmer vil det være en fordel at arbejde med eventbaseret overvågning. Det vil sige overvågning, der sammenligner procesværdien i forhold til det normale i afværgen. På den måde opdages unormale hændelser, hvilket ikke nødvendig-

9 vis vil ske, såfremt der udelukkende anvendes høj og lav alarmer. I figur 7 er gengivet et screendump fra en eventbaseret overvågning. Af figuren fremgår 4 events, der ikke nødvendigvis ville udløse en høj/lav alarm. Ydermere ses en trend på turbiditeten. Denne ville heller ikke umiddelbart afsendes som alarm. Figur 7. Eventbaseret overvågning Fremtidige online målinger For tiden arbejdes der intensivt med on-line måleudstyr til vand. Eksempelvis er scannere i meget kraftig udvikling. Scannerne virker ved eksempelvis at sende lys gennem vandprøven ved flere end 200 bølgelængder. Absorbans- og/eller fluorescens-målinger vil derefter lave et fingeraftryk af det pågældende vand. Software er under udvikling til tolkning af målingerne. Hvorvidt det vil blive muligt at se på enkeltstoffer, vil afhænge af koncentrationer af stofferne, deres absorbans, fluorescens og vandets øvrige kvalitet. Men det vil være muligt at se ændringer i vandets kvalitet og dermed være i stand til at reagere på dette. Scanner og software anvendes allerede nu i spildevandsbranchen og er stærkt på vej indenfor drikkevandsforsyning. Teknologien er i rivende udvikling og hardwaren er billig, så der er ingen tvivl om, at den senere vil blive introduceret. LITTERATURHENVISNING /1/ Design, indkøring og drift af afværgepumpning, Miljøstyrelsen, Projekt nr /2/ Afværge af grundvandsforurening ved kombination af Flushing og MPPE-vandrensning, Miljøstyrelsen, Projekt nr /3/ In-situ flushing with Surfactants and Cosolvents, US EPA July 2000 /4/ Guidance document for In-situ Soil Flushing, FHWA/IN/JTRP-2006/28 /5/ Stimuleret In-situ reduktiv deklorering, Videnopsamling og screening af lokaliteter, Miljøstyrelsen, Projekt

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS ATV Vintermøde 5.-6.

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art

ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art ATV Møde 28. november 2012 Afværgeteknologier State of Art OPRENSNING VED MOBILISERING MED SURFACTANTER en afværgemetode til kildeoprensning Pilotoprensning af fyldbrændstofforurening (Jetfuel) på et Tankområde

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Afprøvning af In-Well Aerator

Afprøvning af In-Well Aerator Miljøprojekt Nr. 642 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Afprøvning af In-Well Aerator Afprøvning af en modificeret stripningsmetode Søren Rygaard Lenschow Ribe Amt Gert

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Geologi og hydrogeologi 2 2.1 Geologi 2 2.

19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Geologi og hydrogeologi 2 2.1 Geologi 2 2. HØJE TAASTRUP FJERNVARME AMBA 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk RISIKOVURDERING - OKTOBER 2014 INDHOLD 1

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Orienterings-notat: Plan - Fjernvarme Direkte tlf. 5120 8210 E-mail nphe@hofor.dk Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Dato: 04.11.2015 Afsendere: Niels Præstegaard Hendriksen (projektleder,

Læs mere

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER Henriette Kerrn-Jespersen, Civilingeniør, Region Hovedstaden Steffen Damgaard Nielsen, Biolog, Grontmij Carl Bro A/S Jesper Albinus, Hydrogeolog,

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger.

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger. Januar 2014 1 Formålet med denne vejledning er at sikre, at olie- og benzinudskillere (herefter udskiller) samt sandfang IKKE giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning eller tæring

Læs mere

NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Resumé omfang af ansøgning 3 1.2 Byggeriet 4

NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Resumé omfang af ansøgning 3 1.2 Byggeriet 4 DANICA EJENDOMME NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk GRUNDVANDSHÅNDTERING OG KONTROL I ANLÆGSFASEN ANSØGNING

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef

Læs mere

RemS. Inddata til LCA screening

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01707 Ref. LOPED / BEVCH Dato: 30. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Hydraulisk konduktivitet

Hydraulisk konduktivitet Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

KeyZones kildeplads. Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk. Hanne Nicolaysen Trap

KeyZones kildeplads. Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk. Hanne Nicolaysen Trap KeyZones kildeplads Web-baseret softwareløsning til Driftsoptimering fra boring til vandværk Hanne Nicolaysen Trap Agenda Hvad er KeyZones kildeplads? Overordnet formål Baggrund kildepladsmodel Hvad skal

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier

Læs mere

Tilladelse til udledning af det oppumpede grundvand til Øresund eller kloak meddeles i en særskilt tilladelse.

Tilladelse til udledning af det oppumpede grundvand til Øresund eller kloak meddeles i en særskilt tilladelse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning og reinfiltration ifm. etablering af Ny

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere