Årsmøde for lægelig videreuddannelse 2018

Transkript

1 Side 1

2 Deltagerliste Afdeling Navn Afbud Fremmøde Hospitalsledelsen Lone Winther Jensen X (kl ) Administrationen Anita U. Sørensen X Administrationen Ann M. Nielsen X Afdeling for Folkeundersøgelser Berit Sanne Andersen X Afdeling for Folkeundersøgelser Dorte Qvesel X Akutafdelingen Christian Skjærbæk X Akutafdelingen Szilvia Gulyas Frimmerne X Akutafdelingen Susanna Harutyunyan X Operation og Intensiv Lisbeth Kidmose X Operation og Intensiv Kasper Vad Jepsen X Operation og Intensiv Jacob Keller Andersen X Røntgen og Skanning Henrik Richter Nielsen X Røntgen og Skanning Jeppe Bruun-Torjunsen X Røntgen og Skanning Eva Mikkelsen X Børn og Unge Bent Windelborg Nielsen X Børn og Unge Lotte Abildgaard X Børn og Unge Linda Fawkner Warner X Kvindesygdomme og fødsler Eva Kleberg Andersen X Kvindesygdomme og fødsler Susanne Ledertoug X Kvindesygdomme og fødsler Maria Stentebjerg Skøtt X Mave-, Tarm- og Brystkirurgi Anne Sofie Kannerup X Mave-, Tarm- og Brystkirurgi Peter Nerstrøm X Mave-, Tarm- og Brystkirurgi Susanne Haas X Mave-, Tarm- og Brystkirurgi Marlene Julia Sørensen X Blodprøver og Biokemi Rie Mc Grail X Blodprøver og Biokemi Elke Hoffmann-Lücke X Medicinsk Afdeling Lene Stouby Mortensen X Medicinsk Afdeling Bjarke Johannesen Bruun X Medicinsk Afdeling Jens Tveen Kjærgaard Bak X Ortopædkirurgi Michael Tjørnild X Ortopædkirurgi Hans Boie X Ortopædkirurgi Karen Larsen Romme X Patologi Ida Elisabeth Holm X Patologi Jens Johannes Christiansen X Patologi Karl-Anton Dorph-Petersen X Psykiatrisk Afdeling Runa Sturlason X Psykiatrisk Afdeling Tekla Tolni X Psykiatrisk Afdeling Tahereh Fahami X Side 2

3 Indledning Dagens tema var besluttet i Det Lægelige Uddannelsesråd, som også havde nedsat en arbejdsgruppe, der skulle stå for planlægning af årsmødet. Gruppen bestod af UKYL fra Operation og Intensiv Jacob Keller Andersen, Ledende overlæge fra Medicinsk afdeling Lene Stouby Mortensen (som desværre blev forhindret i at deltage på selve dagen) og UKO Anita Sørensen. Sammen havde de planlagt følgende program: Kl Ankomst og frokost Kl Velkomst og pitching v. Lægefaglig direktør, LO og UKYL Kl Hvad er kvalitet i LVU, hvordan ser det ud på RRA og hvorfor? Kl Kaffe og konfekt Kl Hvad skal der til, hvis vi vil levere bedre uddannelse? Kl Saft og frugt Kl Hvordan finder vi ud af om vores indsatser virker, og hvordan sikrer vi løbende kvalitetsudvikling? Kl Opsamling på dagen: Hvordan kommer vi videre? Kl Evaluering Efter den fælles frokost med mulighed for en god uformel snak bød Lægefaglig direktør Lone Winther Jensen velkommen til dette første "rigtige" årsmøde om lægelig videreuddannelse, idet hun fremhævede, at vi tilbage i 2014 havde et lignende møde, der blev afholdt på Randers, og hvor temaet var: Hvilke fælles tiltag vil vi sætte i værk med henblik på at øge kvaliteten af den formelle vejledning? Dette temamøde satte gang i en lang række af indsatser, der tilsammen har med ført en markant forbedring af den uddannelsesvejledning, som vi giver vores uddannelseslæger. Hendes håb var, at dette og kommende årsmøder på samme måde vil bidrage til at udvikle kvaliteten af den uddannelsesindsats, vi leverer, og dermed i sidste ende også behandlingen af vores patienter. Efterfølgende holdt UKYL fra Operation og Intensiv Jacob Keller Andersen et kort oplæg om, hvordan man i anæstesien har gode erfaringer med løbende at arbejde med at forbedre diverse uddannelsesindsatser både nationalt, regionalt og lokalt. Kvalitetssikring og udvikling af lægelig videreuddannelse handler overordnet set om det samme, som når det drejer sig om kvalitetssikring og udvikling af patientbehandlingen: Gør vi det rigtige? Gør vi det godt nok? Bliver vi bedre? Hvad skal der ske fremover? Forventede gevinster ved også at arbejde med kvalitetssikring og udvikling i den lægelige videreuddannelse er Øget patientsikkerhed Bedre ressourceudnyttelse og "Return of Investment" Mulighed for alignment af uddannelse med strategi Rekruttering af de dygtigste læger Sammenligning mellem hospitaler og afledt læring på tværs Synliggørelse af den store uddannelsesopgave, der dagligt leveres og deraf følgende anseelse og motivation for de mange personaler, der bidrager - herunder ikke mindst afdelingernes UAO'er, UKYL'er og hovedvejledere. For mig som uddannelseskoordinerende overlæge var det en glæde at opleve den store tilslutning, der på trods af den daglige travlhed var til årsmødet, samt ikke mindst den entusiastiske indsats som deltagerne lagde for dagen med henblik på at skabe et brugbart afkast. Jeg håber, at mødets resultater inklusiv den opfølgning, der vil være i Det lægelige Uddannelsesråd og i de enkelte afdelinger, vil give blod på tanden i forhold til at vedligeholde den tradition, der nu er søsat. Uddannelseskoordinerende overlæge Anita Sørensen Side 3

4 DEL 1: Hvad er kvalitet i LVU, hvordan ser det ud på RRA og hvorfor? I det daglige går de fleste af os nok rundt med en opfattelse af, at god uddannelse giver gode læger, hvilket fører til god og effektiv patientbehandling. God uddannelse Gode læger God og effektiv patientbehandling Vi er derfor interesseret i at vide noget om, hvor god den uddannelse, vi leverer, er, og hvad vi kan gøre anderledes for at forbedre den. For nuværende er de eneste målinger af kvaliteten, vi har, inspektorernes og uddannelseslægernes vurdering af uddannelsesforholdene på de enkelte afdelinger. På næste side ses resultater fra det senest gennemførte inspektorbesøg på hver af de uddannelsesgivende afdelinger på RH Randers. Det er her vigtigt at være opmærksom på at besøgene for nogle afdelingers vedkommende ligger op til 6 år tilbage. Udtræk fra Evaluer.dk, viser de evalueringer, uddannelseslægerne har afgivet i 2016, 2017 og de første godt otte måneder af På den sidste slide sammenlignes vores resultater med resultaterne fra andre hospitaler i Region Midtjylland. Data fra Evaluer.dk opgjort på afdelingsniveau fremgår af bilag 1. Side 4

5 Side 5

6 Gruppearbejde 1 (summegrupper): I forlængelse af præsentationen af de ovenstående kvalitetsdata, diskuterede deltagerne bordvis følgende spørgsmål: 1) Hvad viser Evaluer.dk på hospitalsniveau hhv. på afdelingsniveau og hvorfor? 2) Hvilken rolle spiller kultur, rammer og ressourcer i forhold til forskellen mellem afdelingerne? Plenumopsamling fra gruppearbejdet: RRA scorer højt på kulturelle parametre i evaluer.dk, hvilket tyder på, at vi har gode læringsmiljøer. Dette kan bl.a. skyldes, at vi har mindre hierarki end på universitetshospitalerne. Der er en generel tendens til, at I og H-læger vurderer afdelingernes uddannelse højere end AP-læger og KBU-læger. Dette kan muligvis hænge sammen med, at I- og H-læger er i "eget" speciale og derfor mødes af større forståelse og mere meningsfulde arbejdsopgaver end AP-læger og KBU-læger. Især ser der ud til at være en generel udfordring med skemalægningen. Nogle afdelinger lægger arbejdstilrettelæggelsen an efter "lægetype". Det sker bl.a. på Kvindesygdomme og fødsler, hvor fx AP-læger får mere ambulatorietid og I-læger mere operationstid, hvilket har medført meget bedre evalueringer fra alle uddannelseslægekategorier. For AP-lægernes vedkommende er det især Medicinsk afdeling og Akutafdelingen, der får mindre gode evalueringer. Dette kan måske skyldes, at de i første ansættelse i Medicinsk afdeling oplever sig udfordret over evne, da mange af dem efterhånden kommer med meget lidt klinisk erfaring i bagagen. Desuden kan det være vanskeligt for dem at finde mening i de sidste 6 mdr's ansættelse i Akutafdelingen, fordi de også havde en stor del af deres arbejdstid i Akutafdelingen, under deres 9 mdr's ansættelse i Medicinsk afdeling. Så måske skal vi overveje rækkefølgen af deres ansættelser hos os. En ordentlig forventningsafstemning med uddannelseslægerne, når de starter på afdelingen, kan bidrage til mere tilfredshed med de enkelte uddannelsesforløb både set fra uddannelseslægens og afdelingens side. Det er typisk enten være ledende overlæge eller UAO, der laver forventningsafstemning i forbindelse med en "velkomst"-samtale. Samtalen kan med fordel holdes som en gruppesamtale med alle nyansatte uddannelseslæger. "Ældre" læger er bedre til at efterspørge vejledning, supervision og relevante opgaver og har nemmere ved at tackle svære situationer, hvorfor tilfredsheden generelt stiger med anciennitet (fraset som ovenfor omtalt for AP-lægernes vedkommende) I-læger skriver måske ikke alt det, de synes er negativt, i evalueringer, da de er bekymrede for at det kan påvirke deres mulighed for at blive ansat i et hoveduddannelsesforløb (UAO ser evalueringerne, og UAO deltager også i ansættelsen til H-stillinger). Side 6

7 DEL 2: Hvad skal der til, hvis vi vil levere bedre uddannelse? Som tidligere omtalt har vi som uddannelsesgivere nok en tendens til at tænke, at god uddannelse giver gode læger, hvilket fører til god og effektiv patientbehandling. Vi forestiller os, at der er en nogenlunde lineær sammenhæng i retning af nedenstående illustration. Men denne fremstilling er reduktionistisk, idet God patientbehandling afhænger af andet end lægernes præstation Lægers dygtighed afhænger af andre ting, end hvad de udsættes for i det enkelte uddannelseselement Ressourcer og rammer er i høj grad givet Det vi har størst indflydelse på, er Aktiviteter i form af de uddannelsesindsatser, vi leverer For at skabe overblik over vores aktiviteter, kan de fx inddeles i organisatoriske (strukturelle og kulturelle), faglige og pædagogiske indsatser. Denne inddeling er selvfølgelig ligesom en hvilken som helst anden mulig inddeling - teoretisk, og der vil uanset valg af inddelingsmetode altid opstå overlap mellem de enkelte kategorier. På næste side ses en illustration af, hvordan eksempler på vores uddannelsesaktiviteter kan placeres i de forskellige kategorier, som tilsammen forventes at skabe den "fuldendte" læge med alle de krævede og relevante kompetencer indenfor de syv lægeroller. Det er også ved hjælp af eksemplet "uddannelsesvejledning" illustreret, hvordan hver enkelt uddannelsesaktivitet kan indplaceres på et bestemt internt organisationsniveau (eksterne organisationsniveauer er udeladt for overskuelighedens skyld). Side 7

8 Side 8

9 Gruppearbejde 2: 1. 6 grupper kommer med forslag til, hvilke indsatser vi skal have indenfor områderne Oplæring inkl. færdigheds- og simulationstræning Uddannelsesvejledning Daglig vejledning og KV Konferencer og undervisning Oplæring i ikke-medicinsk-ekspert roller Arbejdstilrettelæggelse 2. Gruppeformænd fremlægger i plenum ud fra fremstillet skema. Indsatser prioriteres ved, at alle deltagere markerer med "prikker": Det skal vi helt klart gøre (grøn) Det skal vi overveje at gøre (gul) Det skal vi ikke gøre (rød) Resultatet af hver gruppes arbejde blev fremlagt i plenum med drøftelser undervejs, og efterfølgende havde deltagerne mulighed for at prioritere indsatser ved at påsætte grønne, gule og røde "prikker" ved indsatser, som vi henholdsvis skal gøre, overveje at gøre og ikke gøre. Resultatet fra hver gruppes arbejde kan ses på de efterfølgende billeder. I teksten under billederne er hovedpointer fra de ledsagende diskussioner angivet. Side 9

10 Arbejdstilrettelæggelse Gruppen havde talt om, at der skal tilrettelægges således, at læger, der skal lære, og læger, der skal lære fra sig, skal være der på samme tid der skal med andre ord sikres skemalagte krydspunkter. Der er derfor en fordel, at UAO er med inde over skemalægning, og at der er en backup funktion således, at hvis fx en senior læge står til at være supervisor på et ambulatorium, og ikke er til stede, så skal en anden senior læge tildeles opgaven. Side 10

11 Oplæring inkl. færdigheds- og simulationstræning Én af gruppens hovedpointer var, at det gælder om, at vi hurtigt får bibragt nye uddannelseslæger de kompetencer, de har brug for at kunne løse egne arbejdsopgaver. Det kræver tid og ressourcer (bl.a. speciallægetimer) og er derfor en investering for afdelingerne, men den vil indtjene sig selv, da uddannelseslægerne med god oplæring vil blive hurtigere og bedre til at løse deres arbejdsopgaver. Vores Læringscenter kan være en væsentlig ressource i forhold til hurtig oplæring. En anden pointe var at uddannelseslægerne også selv skal tage ansvar for deres uddannelse, bl.a. ved at forberede sig på de forskellige patientmøder, læse relevant litteratur i fritiden og sætte sig ind i, hvordan organisationen er skruet sammen med henblik på, hvilke læringsmuligheder det giver. Desuden fremhævede gruppen i deres præsentation, at det bør være en del af uddannelsesstrategien på hospitalet, at vi forbereder os godt og "læser på tingene". Side 11

12 Uddannelsesvejledning Nogle uddannelseslæger scorer i Evaluer.dk lavt på, at der afholdes vejledersamtaler, så gruppen foreslår, at den første samtale er fastlagt, når der sendes velkomstbrev til en ny uddannelseslæge, hvilket allerede er kutyme på en del afdelinger. Desuden foreslås afholdelse af vejledermøder på alle afdelinger. På Kirurgisk afdeling arbejdes der med at sikre løbende feedback fra uddannelseslæger til hovedvejledere. Det er UAO der viderebringer feedbacken til uddannelseslæger, der er hovedvejledere, og LO der viderebringer feedbacken til speciallæger, der er hovedvejledere. Sådan feedback kan sammen med data fra Evaluer.dk (især kommentarer) anvendes i forhold til den fremadrettede udpegning af hovedvejledere. Gruppen foreslog, at der også fremover skal afholdes interne brush-up kurser for hovedvejledere fx hvert 2. år, på samme måde som det er gjort i 2015 og 2017/2018. Det blev i forlængelse af gruppens oplæg drøftet, hvorvidt alle speciallæger bør have kompetencer i at vejlede og have gennemført vejlederkursus for speciallæger, eller nogle måske har så lidt interesse for det, at uddannelseslægerne er bedst tjent med, at denne gruppe ikke udpeges som hovedvejledere. Der er via lokalaftale mulighed for at tildele speciallæger med hovedvejlederfunktion et funktionstillæg, ligesom der er mulighed for at fratage et sådan funktionstillæg fra speciallæger, der ikke findes egnede og derfor trækkes ud af funktionen. UKO opfordrer til, at UAO i samarbejde med ledende overlæge regelmæssigt gennemgår staben af hovedvejledere. Side 12

13 Daglig vejledning og KV Gruppen foreslog, at uddannelse skal være et strategispor næste gang, der skal udarbejdes en ny strategi for hospitalet. Foruden hovedvejledere kan der også satses på opkvalificering af de daglige kliniske vejledere gennem interne temamøder. Der var også et forslag om, at hovedvejledere foruden vejlederskursus også skal have foretaget 360 graders evaluering en udfordring i forhold hertil kunne være, at det måske er svært at skelne mellem lægen som kliniker og som vejleder. Som det ses af de tildelte klistermærker var der ikke stor tilslutning til dette forslag. Vedrørende daglig, klinisk vejledning var der en kommentar om, at uddannelseslæger måske ikke husker al den vejledning, de modtager fx den korte/hurtige feedback i forbindelse med konkrete problemstillinger. Af drøftelsen fremgik det bl.a., at vi skal være bedre til også at give positiv feedback - altså når vi gør noget godt, og være bedre til at give feedback i alle typer af situationer ikke bare når det bliver efterspurgt i forbindelse med en specifik læringssituation. Side 13

14 Oplæring i ikke-medicinsk ekspert roller Gruppen tog udgangspunkt i leder/administrator/organisator-rollen. Der blev foreslået en trainee-model som en form for mesterlære indenfor administration og ledelse Det blev pointeret, at det er vigtigt at give uddannelseslæger specifikke ansvarsområder, som kan træne denne lægerolle fx ledelse af stuegang, ansvarlig for/mødeleder for konferencer. For at sikre transfer fra kurser kunne det være en god ide med overblik over hvilke kurser, som uddannelseslæger skal deltage i og hvornår, således at man kan tale om udbytte af kurset både før og efter kurset. UKO kunne i den forbindelse fortælle, at der i VUR Nord er udarbejdet en "two-pager" til hvert af de generelle, obligatoriske kurser. Disse er tænkt som et redskab, der skal hjælpe hovedvejleder og uddannelseslæge med at få talt om læringsmål og opfølgning på hvert enkelt kursus. "Two-pagerne" sendes til uddannelseslægerne forud for de enkelte kurser, men kan også findes på Videreuddannelsessekretariatets hjemmeside under de enkelte kurser. Se fx "Twopager" for vejledningskurset: Side 14

15 Konferencer og undervisning Gruppen foreslog mere undervisning på tværs af faggrupper og afdelingerne arrangeret på hospitalsniveau såsom staffmeetings og forskningssymposium. Desuden gerne temamøder for hovedvejledere og uddannelsesdage som fx Årsmødet. På afdelingsniveau kunne der skemalægges tværfaglige konferencer, journal clubs og undervisning. Samtidig var en vigtig pointe, at UAO og UKYL skal have relevante kurser i diverse pædagogiske emner. Mht. feedback vil det blive nemmere, hvis YL også selv efterspurgte feedback, og måske skal vi klæde YL bedre på til at efterspørge feedback. Og så skal vi huske, at uddannelseslægerne også har et ansvar for at efterspørge supervision, bedside-undervisning og kompetencevurdering. Side 15

16 DEL 3: Hvordan finder vi ud af om vores indsatser virker, og hvordan sikrer vi løbende kvalitetsudvikling? For nuværende har vi kun følgende punktvise/ensidige evalueringer: Inspektorerne Kun afdelinger ikke hospital Hvert 4 år (hvis vi er heldige) Uddannelseslægerne (Evaluer.dk) Generel spørgeramme Kun uddannelseslægernes synsvinkel Først når de næsten er rejst Udviklingsmøder Uddannelsesteams og UKO Hvert hhv. hvert andet år Vi mangler altså regelmæssigt indsamlede, tidstro data og systematisk opfølgning, hvis vi skal lave systematisk kvalitetssikring og udvikling. Data Opfølgning Indsamling Dialog Side 16

17 Gruppearbejde grupper, som hver laver forslag til monitoreringssystem (15 min) Data Indsamling Dialog Opfølgning 2. Gruppeformænd præsenterer gruppens overvejelser (4 x 5 min) Følgende overvejelser blev fremsat i forhold til etablering af monitoreringssystem: Data: Der efterspørges bedre overblik over og udnyttelse af de data vi allerede har fx Evaluer.dk, logbog.net mv. Side 17

18 Måske skal evalueringer foretages flere gange i løbet af uddannelsesforløbet/ansættelsen, måske skal der spørges om nogle ting tidligt og andre senere. Evt. kunne man lave punkt-evalueringer, så man får her-og-nu billede af uddannelsesforholdene. Der mangler en fælles "overvågning" af, at samtaler bliver holdt, da det er svært at gøre i den enkelte afdeling. Udover at monitorere på kvantitet (at samtaler bliver overholdt), bør vi også søge metode til sikring af kvaliteten af samtalerne/indholdet Kan vi måle på, hvor hurtige vi er til at lære nye uddannelseslæger det, de skal kunne, så de fx kan gå i vagt? Kunne vi fx aftale, at alle afdelinger udarbejder en oplæringsplan (det kunne fx være som en udvidelse af introduktionsprogrammet), som der så kan benchmarkes i forhold til Hvordan vurderer vi, at læger er dygtige nok til at være bagvagt? Kan vi i højere grad anvende teknisk og non-teknisk simulation til hurtig oplæring og sikring af minimumskompetencer Bedre at anvende data i vurderinger i stedet for "synsninger" Hvilke data vil vi gerne have? måske kan data kombineres på nye måder fx holde resultater af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse op i mod belægningsprocenter. Vi bruger en passiv spørgeramme vi spørger ikke de vejledte om hvad, de selv har bidraget med Indsamling: Forslag om tidstro evaluering/dataopsamling Anvende elektronisk spørgeskema til punktvis evalueringer af uddannelseslæger hhv. uddannelsesgivere (Anita har tidligere i forbindelse med SAFARI-projekt udarbejdet udkast til elektronisk spørgeskema, der måske kunne anvendes som skabelon). Alternativt købe os til hjælp til at stille de rigtige spørgsmål til evalueringer og få udarbejdet elektronisk spørgeskema og løbende håndteret dataindsamling? Undersøge om man kan bruge BI-portalen, evt. bede regionen om det? Kan det indbygges i en monitorering, at se om der er progression i uddannelsen? Måske kompetencevurdere flere gange tilpasset det udviklingstrin, lægen aktuelt er på? Vi mangler patientperspektivet: Hvad synes patienterne om de ydelser, de modtager, af uddannelseslæger? Ønske om at logbogen også kunne anvendes til at registrere vejledningssamtaler. Dette kan skabes, hvis man anvender RMUK, men det vil være mere hensigtsmæssigt, om det kan indarbejdes i Logbog.net, hvor al øvrig uddannelsesdokumentation foregår. Anita minder LWJ om at gå videre med dette forslag til Dansk Telemedicin via Det Regionale Råd for Lægelig Videreuddannelse. Dialog: Dialogen kræver, at vi har defineret, hvilke standarder vil vi sætte fx på Evaluer.dk Skal vi lave handleplaner? Der foreslås en form for "intern inspektorordning"/uddannelses taskforce, der kan hjælpe de steder, hvor det ikke går så godt. Udviklingsmøderne med UKO fungerer som sådan udfordringen er bare, at datagrundlaget er fra de uddannelseslæger der ER rejst og seneste inspektorrapport, som kan være meget gammel Forslag om at præmiere de bedste med lagkage eller med fx 2 billetter til AMEEkonference eller én billet til bedste afdeling og én til den afdeling, der klarer sig dårligst (da de måske har større behov:) Opfølgning: Opfølgning kan fx ske årligt i forbindelse med LUR-møder eller Årsmødet Vi har ikke brug for en stor skriftlig afrapportering hellere brude kræfterne på konkrete tiltag til nødvendige forbedringer Side 18

19 Opsamling Det er aftalt med HL, at der skal afholdes årsmøder om lægelig videreuddannelse hvert år, og spurgte i forlængelse heraf deltagerne, hvorvidt de fandt at konceptet for dette årsmøde var brugbart som skabelon for de fremtidige møder. Overordnet set blev der udtrykt stor tilfredshed med mødet rammer, indhold og afvikling. Der var enkelte kommentarer om, at der gerne må være mere tid til at arbejde med konkrete tiltag på mødet og gerne lidt færre men længere gruppearbejder, så der blev mere tid til drøftelserne i grupperne det. Desuden blev det foreslået, at deltagerne skulle havde mulighed for at forberede sig inden årsmødet, da det ville kunne kvalificere diskussionerne. Om tid afsat til årsmødet var der nogle, der fandt, at der var for kort tid afsat, mens andre syntes, at mødet var rigeligt langt specielt fordi det først startede til middag og derfor først sluttede kl Overordnet set var holdningen nok, at varighed og tidspunkt var passende. Især blev der tilkendegivet stor tilfredshed med, hvordan Årsmødet gav mulighed for videndeling, erfaringsudveksling og networking på tværs af afdelinger. Der blev også givet udtryk for at Årsmødet gav anledning til at få løftet debatten om lægelig videreuddannelse til et højere niveau, end der er mulighed for i de enkelte afdelinger i dagligdagen. Der blev udleveret evalueringsark med følgende spørgsmål: Er dine forventninger til dagen blevet indfriet hvorfor, hvorfor ikke? Hvad var bedst Hvad var unødvendigt eller ubrugeligt? Hvad skal der nu ske, og hvad bliver din rolle i det? Hvad tænker du om rammerne for Årsmødet (tid, sted etc.)? Alle kommentarer fra den individuelle, skriftlige evaluering er angivet i bilag 2. Det blev besluttet, at Anita og Ann udsender referat og power point præsentation til deltagerne, og at det på næste LUR-møde i december skal drøftes, hvordan vi kommer videre. Der kan på LUR-mødet evt. nedsættes en eller flere arbejdsgrupper til at arbejde videre med udvalgte elementer. Anita afsluttede Årsmødet 2018 med at takke HL for støtte og forplejning, Lene Stouby Mortensen, Jacob Keller Andersen og Ann Meldgaard Nielsen for deres indsats i forhold til planlægning og afvikling af Årsmødet samt alle deltagere for deres tilstedeværelse og engagement. Side 19

20 Bilag 1. Data fra Evaluer.dk KBU-læger Side 20

21 AP-læger Side 21

22 Introduktionslæger Side 22

23 Hoveduddannelseslæger Side 23

24 Bilag 2. Kommentarer fra den skriftlige individuelle evaluering 1. Er dine forventninger til dagen indfriet hvorfor, hvorfor ikke? 1. Det var fint med gruppearbejde og oplæg hvor vi kunne diskutere mange ting og høre hinandens syn på ting 2. Ja. Ikke noget nemt emne, derfor få konkrete svar 3. Ja, da jeg ikke havde høje forventninger Ja, givtigt at tale uddannelse på tværs af afdelinger. Tid til at arbejde i dybden 6. Ja, fik bedre overblik over LVU på RRA. Hvad der tænkes og af hvem 7. Er blevet indfriet på højere end afdelingsniveau diskuteret muligheder og udfordringer 8. Delvis 9. Havde ikke de store forventninger da jeg ikke havde set et program for mødet 10. Interessant at tænke over emnet med tid måske tidsbegrænset og mere overordnet 11. Ja 12. Ja, fint at mødes på tværs af afdelinger 13. Fik mange fine synspunkter fra andre afdelinger ift deres rutiner og vejledning 14. Ja super godt møde, gode gruppearbejder med mulighed for vidensdeling & networking 15. Ja. Diskussion om uddannelse på et overordnet niveau 16. Ja - vi har vendt en vigtig problemstilling. Nej vi har ikke fundet den perfekte løsning på, hvordan vi sikrer kvaliteten i uddannelsen 17. Ok 18. Ja; god dialog og sparring med kolleger fra andre afsnit 2. Hvad var bedst? 1. Gruppeoplæggene de første, fik ideer fra andre afdelinger 2. Diskussionerne med kolleger på mange niveauer 3.? 4. Få ansigt på organisationen. "Konkrete tiltag" runde vedr. udvikling af evaluering 6. Gruppearbejde med opfølgende plenumdiskussioner 7. Snak omkring de konkrete tiltag. Erfaringsudvekslingen afdelingerne imellem er god 8. Vidensdeling mht. både implementerede tiltag og ideer vedr. uddannelse 9. Generelt godt at have en snak indbyrdes på hospitalet omkring uddannelse det vil i sig selv tror jeg øge fokus på uddannelse. Det første gruppearbejde var der for lidt tid til konklusioner emner + ideer til på de 3 forskellige emner 11. At kunne blive inspireret til tiltag på afdelingen Forslagene til forbedringer i vejledersituationerne 14. Vidensdeling med de andre afdelinger 15. Udviklingsseancerne. Dialogerne, erfaringsudvekslingerne. Generering af potentielle udviklingsmål. 16. Punkt 3, omkring Data-Indsamling-Dialog-Opfølgning 17. At vi taler sammen 18. Gruppediskussioner hvor man kommer i dybden og plenumfremlæggelser hvor man ser andre aspekter/andres synspunkt 3. Hvad var unødvendigt eller ubrugeligt? 1. Gik lidt hurtigt videre fra de 6 punkter 2. Afrapportering efter 1. gruppearbejder tog for lang tid 3.? 4. Jeg synes at der var for travlt 5. Ikke noget. Rart at starte med spisning fælles Gruppearbejderne tog ofte længere tid og man kan bruge meget mere tid end vi havde Side 24

25 8. Lang intro om hvordan vi laver uddannelse på sygehuset Måske mere tid, mere konkrete ideer. Mindre overordnet 11. Vel ikke direkte noget 12. Den sidste workshop. Ukonkret 13. Lidt for teoretisk og ikke konkret brugbart med evalueringsdebatten 14. Gruppearbejde 2 var for kompliceret Det var lidt svært at overskue alle plancher og tage mere stilling (mere tid) 18. Svært at konkretisere 3*3 matrix om kvalitet & niveau abstrakt & teoretisk 4. Hvad skal der nu ske, og hvad bliver din rolle i det? 1. Tager nogle gode punkter med tilbage 2. Implementere vejleder- og udviklingsmøde i afdeling. Skille den uddannelsesmæssige del og arbejdstilrettelæggelser 3.? 4. Tænker lige 5. Vi skal hjem i uddannelsesteamet og arbejde med input iff formalia vedr. vejledning 6. Refleksion og diskussion på egen afdeling med UAO Vi vil indføre "store vejledermøde" på vores afdeling hvor de YL også mødes og får et rum til at evaluere vejlederne: inspireret fra Kir. afdeling 9. Fortsat fokus på uddannelse på hospitals- og afdelingsniveau 10. Samle op. Finde punkter, der kan implementeres 11. Det vil jeg afvente og høre den UAO om 12. Indgår konstruktivt med LO, UAO og UKYL Invers vejledermøde. Uddannelsesmåned. Fokus på ledelsesopgaver i hverdagen 15. Opsamling i LUR. Beslutning om udviklingstiltag. Forankring i udvalg og opfølgning på LUR 16. Kvaliteten i vores afdeling hvordan er den? hvordan måles den? hvordan forbedres den? 17. Referat -> LUR. Min rolle? Ikke helt klar endnu 18. Videre arbejde i LUR, forhåbentlig indsatser på hospitalsniveau 5. Hvad tænker du om rammerne for Årsmødet (tid, sted etc.)? 1. Det er fint med årsmøde og tidspunktet er ok 2. Ganske ok 3. Ok 4. Fint. Passende 5. En hel dag kan sagtens udfyldes diskussioner blev kortet af, og 3. runde blev relativt kort. Godt at det er internt 6. Tid og sted fungerede fint. Udemærket forplejningsniveau. Gode fysiske forhold 7. Ok ikke længere tid 8. Fint. Husk at give os 5 min "luft". Undervisningsforskning siger vi kun kan koncentrere os i meget kort tid uden pause 9. Rigtig gode 10. Super 11. Helt ok. Slut for sent på dagen 12. Ok bedre slut kl Lidt lang eftermiddag 14. Super 15. Rigtig fine. Vigtigt med god tid 16. Fine rammer og tidsbrug. Træt i hovedet mod slutningen, så ikke længere møde 17. Fin (måske en time kortere) 18. Gerne mere tid, men gerne a 2 gange. God forplejning. Sted: ift klinikere på arbejde/fra/til vagt er der intet alternativ til at holde på sygehuset Side 25