CHEFGRUPPENS MÅLAFTALE

Transkript

1 Tværpolitisk mål Alle får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse Indikator Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik At flere har fået en uddannelse eller er kommet i beskæftigelse. Baseline: Uddannelsesniveau: Måling på befolkningens højeste uddannelsesniveau 2018 i kommunen (DS) Beskæftigelse: Antallet af personer i beskæftigelse i kommunen med bopæl i kommunen 2017 Udvalgenes mål Flere jobparate skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate skal tættere på arbejdsmarkedet Flere flygtninge/familiesammenførte skal være selvforsørgende For de unge skal det være attraktivt at være i job eller uddannelse Uddannelsesniveauet skal hæves og skal medvirke til at sikre, at virksomheder får adgang til kvalificeret arbejdskraft Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige som de kan Fremmødekultur i folkeskolen At skabe et bredere uddannelsesudbud lokalt Koordinator tværpolitisk mål Centerchef Lars Bostholm, Center for Arbejdsmarked Følgende udvalgsmål har hver deres delaftale: Flere jobparate skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate skal tættere på arbejdsmarkedet Flere flygtninge/familiesammenførte skal være selvforsørgende For de unge skal det være attraktivt at være i job eller uddannelse Uddannelsesniveauet skal hæves og medvirke til, at virksomheder får adgang til kvalificeret arbejdskraft. Centerchef Lars Bostholm, Center for Arbejdsmarked, har det koordinerende ansvar for disse delaftaler. Sammenhæng Følgende to udvalgsmål får hver deres delaftale: Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige som de kan Fremmødekultur i folkeskolen. Centerchef Kathrine Ersted Sørensen, Center for Børn & Læring, har det koordinerende ansvar for disse delaftaler. Der udarbejdes en delaftale for udvalgsmålet om: At skabe bredere uddannelsesudbud lokalt. Centerchef Martin Weis Holm, Center for Politik & Personale, har det koordinerende ansvar for denne delaftale. Godkendt af chefgruppen

2 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS UDVALGSMÅL: FLERE JOBPARATE SKAL I BESKÆFTIGELSE OG FLERE AKTIVITETSPARATE SKAL TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET Udvalg Beskæftigelsesudvalget mål Flere jobparate skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate skal tættere på arbejdsmarkedet indikator Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for (a-dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere samt ressourceforløbsmodtagere) må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i de sammenlignelige kommuner. Ved aftaleperiodens udløb: 1. Samarbejdsgraden ligger på 50 procent Baseline: Jan- okt. 2018: 41,5 procent 2. Antallet af jobparate ledige (helårspersoner) er reduceret med 19 procent Baseline: 31. december 2018: personer 3. Antallet af aktivitetsparate ledige (helårspersoner) er reduceret med 10 procent Baseline: 31. december 2018: personer Koordinator udvalgsmål Organisering Centerchef Lars Bostholm, Center for Arbejdsmarked Center for Arbejdsmarked, Center for Sundhed & Omsorg samt Center for Socialområdet (aktivitetsparate ledige) 1. De jobparate kommer i beskæftigelse eller i uddannelse. Effektmål Målgruppe 2. De aktivitetsparate ledige får en helhedsorienteret og koordineret indsats fra kommunen i forhold til beskæftigelse-, sundhed- og socialindsatsen og kommer tættere på arbejdsmarkedet A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, ressourceforløbsmodtagere, herunder personer som også får ydelser i Center for Sundhed & Omsorg samt Center for Socialområdet. Godkendt af chefgruppen

3 Problemstilling De aktivitetsparate ledige: Guldborgsund Kommune har et stort antal borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Disse borgere har ofte været på offentlig forsørgelse i lang tid, da de har sammensatte problemer såsom manglende faglige, personlige og sociale kompetencer, psykiske og fysiske problemstillinger samt sociale omstændigheder. Samtidig får de ofte ikke tilstrækkelig støtte i deres omgangskreds til at tage hånd om deres udfordringer. De har derfor barrierer for at gå i gang med uddannelse eller opnå ordinær beskæftigelse. Det kræver en længerevarende og tværfaglig indsats mellem flere aktører at få disse borgere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Borgerne fra kanten af arbejdsmarkedet findes blandt Kontanthjælpsmodtagere Integrationsydelsesmodtagere Uddannelseshjælpsmodtagere Ressourceforløbsmodtagere der har været på offentlig forsørgelse i lang tid. De jobparate ledige: Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft. De jobparate ledige skal være klar til at kunne ansættes i de ledige job. Uddannelse og opkvalificering, herunder faglig mobilitet væsentligt for at sikre dette. Der skal der være stort fokus på at motivere de jobparate ledige til at uddanne og opkvalificere sig samt dyrke nye fagligheder og kvalifikationer. Indsats Aktivitetsparate: Videreudvikling af det tværfaglige samarbejde mellem Sundhed & Omsorg, Socialområdet og Arbejdsmarked, som sikrer en tidlig og beskæftigelsesrettet indsats. I år 1 igangsættes udviklingen af en fælles plan som et kvalitetssikrende redskab for et struktureret tværfagligt samarbejde. Den fælles plan skal skabe et overblik over de indsatser, som er relevante for at borgeren kan komme tættere på arbejdsmarkedet. Planen vil blive udviklet med inspiration fra Den koordinerende indsatsplan, som allerede er i anvendelse inden for Sundhed & Omsorg og Socialområdet, og skal danne overblik over borgerens aktuelle udfordringer og behov. Planen udvikles således, at borgerens samtykke til udveksling af oplysninger bliver en forudsætning for planens udarbejdelse. Jobparate: De kommende års store infrastrukturprojekter forventes at medføre en betydelig stigning i beskæftigelsen, og dermed gode muligheder for at få flere ledige ud på arbejdsmarkedet. Jobåbningerne i kølvandet på de store infrastrukturprojekter skal udnyttes til at få jobparate i beskæftigelse. Der skal være et stort fokus på de jobparate lediges geografiske og faglige mobilitet Godkendt af chefgruppen

4 Opkvalificeringen skal være målrettet ud fra den enkeltes og arbejdsmarkedets behov med et særligt fokus på de brancheområder, der er aktuelle i de store anlægsprojekter Fokusere på at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges Indikator Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere samt ressourceforløbsmodtagere må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i de sammenlignelige kommuner 1. Samarbejdsgraden ligger på 50 procent Baseline: Jan-okt.2018: 41,5 procent 2. Antallet af jobparate ledige (helårspersoner) er reduceret med 19 procent Baseline: 31. december 2018: personer 3. Antallet af aktivitetsparate ledige (helårspersoner) er reduceret med 10 procent Begrebet Helårspersoner dækker over flere personer, dvs. at en pers, der er tilmeldt 3 mdr. + 1 pers. tilmeldt 9 mdr. tilsammen udgør én helårspers. Baseline: 31. december 2018: personer Ad 1. Samarbejdsgraden med virksomhederne: : 45,0 procent : 46,7 procent : 48,4 procent : 50,0 procent (slutmål) Milepæle Ad 2. Antallet af jobparate ledige : : : : 950 (slutmål) Ad 3. Antallet af aktivitetsparate ledige : (slutmål) Godkendt af chefgruppen

5 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS UDVALGSMÅL: FOR DE UNGE SKAL DET VÆRE ATTRAKTIVT AT VÆRE I JOB ELLER UDDANNELSE Udvalg Beskæftigelsesudvalget mål For de unge skal det være attraktivt at være i job eller uddannelse indikator Det gennemsnitlige antal unge under 30 år, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, må i 2019 ikke overstige 680 personer. (I 2018 har 729 unge i gennemsnit været på en af de tre ydelser) Forskellen i andelen af unge, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, i Guldborgsund Kommune og kommuneklyngen skal reduceres fra 0,8 pct.point i 2018 til 0,6 pct.point i Der skal i 2022 være max 580 unge på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp Andelen af unge, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, må i 2022 ikke overstige andelen i kommuneklyngen. Koordinator udvalgsmål Centerchef Lars Bostholm, Center for Arbejdsmarked Organisering Center for Arbejdsmarked Effektmål Flere unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse Målgruppe Unge ledige under 30 år, der er på offentlig forsørgelse Problemstilling Manglende uddannelse øger risikoen betydeligt for ledighed, idet virksomhederne primært efterspørger uddannet arbejdskraft. Muligheden for at den lokale arbejdsstyrke kan spille en central rolle i de kommende infrastrukturprojekter afhænger af, om arbejdskraftens kvalifikationer kan matche virksomheders behov. Indsats Etablere en sammenhængende og koordineret ungeindsats for unge under 25 år mhp at gøre alle unge klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse Tværfagligt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning og øvrige interessenter for at få flere i uddannelse Samtaleforløb skal sikre uddannelsesmotivation Beskæftigelsestilbud skal anvendes til at uddannelsesafklare, uddannelsesmotivere samt medvirke til at mindske frafald fra uddannelse Godkendt af chefgruppen

6 Indikator Milepæle 1. Det gennemsnitlige antal unge under 30 år, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, må i 2019 ikke overstige 680 personer. (I 2018 har 729 unge i gennemsnit været på en af de tre ydelser) 2. Forskellen i andelen af unge, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, i Guldborgsund Kommune og kommuneklyngen skal reduceres fra 0,8 pct.point i 2018 til 0,6 pct.point i Der skal i 2022 være max 580 unge på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp 2. Andelen af unge, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, må i 2022 ikke overstige andelen i kommuneklyngen. Milepæle: , , og (slutmål) Ad 1) : 680 personer : 645 personer : 615 personer : 580 personer Ad 2) Ved hver milepæl må andelen af unge, der er på a-dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp, ikke overstige andelen i kommuneklyngen. Godkendt af chefgruppen

7 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS UDVALGSMÅL: FLERE FLYGTNINGE/FAMILIESAMMENFØRTE SKAL VÆRE SELVFORSØRGENDE Udvalg Beskæftigelsesudvalget mål Flere flygtninge/familiesammenførte skal være selvforsørgende. indikator Andelen af flygtninge/familiesammenførte i beskæftigelse skal øges. Andelen af integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der har ordinære løntimer, skal som minimum være på niveau med andelene i sammenlignelige kommuner. Karaktergennemsnittet og beståelsesprocenten for de afsluttende prøver på Sprogskolen i Guldborgsund 1. Andelen af flygtninge/familiesammenførte, der er kommet i beskæftigelse, skal ligge på 40 procent ved aftaleperiodens udløb. Baseline: pr udgør andelen, der er kommet i beskæftigelse på 23 procent. 2. Karaktergennemsnittet og beståelsesprocenten for de afsluttende prøver på Sprogskolen i Guldborgsund skal være konstant øget i perioden. Koordinator udvalgsmål Centerchef Lars Bostholm, Center for Arbejdsmarked Organisering Center for Arbejdsmarked Effektmål At flere flygtninge/familiesammenførte er kommet i beskæftigelse Målgruppe Flygtninge/familiesammenførte på offentlig forsørgelse Problemstilling Manglende beskæftigelse for flygtninge/familiesammenførte øger risikoen for ikke at blive integreret i det danske samfund. Derfor skal der fokus på at flygtninge/familiesammenførte hurtigst muligt kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og de netværk, der skal til for at kunne få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsats Fokus på at få målgruppen ud i virksomhedsrettede tilbud inden for brancher, som er relevante for borgere med begrænsede sproglige og faglige kompetencer De unge får uddannelsespålæg og klædes i øvrigt på til at påbegynde uddannelse Skabe motivation for job og uddannelse Godkendt af chefgruppen

8 Inddrage civilsamfundet via frivillighedsindsatsen Indikator Andelen af flygtninge/familiesammenførte i beskæftigelse skal øges. Andelen af integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der har ordinære løntimer, skal som minimum være på niveau med andelene i sammenlignelige kommuner. Karaktergennemsnittet og beståelsesprocenten for de afsluttende prøver på Sprogskolen i Guldborgsund 1. Andelen af flygtninge/familiesammenførte, der er kommet i beskæftigelse, skal ligge på 40 procent ved aftaleperiodens udløb. Baseline: pr udgør andelen, der er kommet i beskæftigelse på 23 procent. 2. Karaktergennemsnittet og beståelsesprocenten for de afsluttende prøver på Sprogskolen i Guldborgsund skal være konstant øget i perioden. Milepæle: , , og (slutmål) Milepæle Ad 1. for hver milepæl skal andelen, der er kommet i beskæftigelse, være øget i forhold til foregående milepæl frem til slutmålet på 40 procent. Ad 2. for hver milepæl skal karaktergennemsnittet være forbedret i forhold til foregående milepæl. Godkendt af chefgruppen

9 ØKONOMIUDVALGETS MÅL: AT SKABE ET BREDERE UDDANNELSESUDBUD LOKALT Udvalg Økonomiudvalget mål At skabe bredere uddannelsesudbud lokalt indikator Antal udbudte uddannelser fordelt på niveauer Antallet af uddannelser øges, herunder 1 universitetsuddannelse Koordinator udvalgsmål Centerchef Martin Weis Holm, Center for Politik & Personale Organisering Center for Politik og Personale Strategisk uddannelsesforum Vækstprogram Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Effektmål Virksomhederne oplever at de har adgang til de rette kompetencer Målgruppe Private virksomheder Offentlige organisationer Problemstilling I Guldborgsund Kommune har vi en demografi med relativ mange ældre og færre unge, hvilket betyder at der i de kommende år kommer færre ind på arbejdsmarkedet end antallet som går ud af arbejdsmarkedet. Det vil derfor blive en yderligere udfordring at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Indsats Afdække behovet for uddannelse og opkvalificering Udbyde målrettede uddannelser/kompetencegivende kurser Interessevaretagelse Kommunikation Indikator Virksomhedernes oplevelse af adgang til kvalificeret arbejdskraft Antallet af uddannelser øges, herunder 1 universitetsuddannelse Godkendt af chefgruppen

10 Milepæle Industrioperatøruddannelse med fokus på plast Etablering af strategisk samarbejde på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg geografien BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGETS MÅL: FREMMØDEKULTUR I FOLKESKOLEN Udvalg Børn, Familie og Uddannelsesudvalget mål Fremmødekultur i folkeskolen indikator Elevfremmøde slutmål 2022 En fælles definition af de tre fraværskategorier der fremgår af lovgivningen samt en ensartede registrering af elevfraværet i Guldborgsund Kommunes folkeskoler At alle elever møder relevant undervisning i planlagte forløb. Koordinator udvalgsmål Centerchef Kathrine Ersted Sørensen, Center for Børn & Læring Organisering Center for Børn og Læring, Center for Familie og Forebyggelse, Center for Arbejdsmarked. Effektmål 1. At fremmødekultur er en grundlæggende kultur særligt for børn/unge og deres forældre, der befinder sig i sociale vanskeligheder. a. Stabile mødevaner i dagtilbud. b. Stabilt fremmøde i folkeskolerne. 2. Overgange mellem institutioner præget af fokus på tilstedeværelse af både forældre og børn/elever 3. At alle børn indgår i sociale, udviklende og lærende sammenhænge og fællesskaber. Målgruppe Alle børn og unge, samt deres familier, i dagtilbud og folkeskoler. Problemstilling I Guldborgsund Kommune ses en svag stigning i andelen af børn/elever der ikke har fremmøde i, eller kontakt til, deres dagtilbud eller folkeskole i længere perioder. Herved indgår barnet ikke i relevante sociale fællesskaber, der giver dem adgang til kammeratskaber, fællesskaber og læring. Det er i fællesskaber barnet kan lære at danne relationer, tage initiativer eller lære egne og Godkendt af chefgruppen

11 andres grænser. Eksempler på sociale kompetencer der er fremmende for et godt voksenliv og mestring af egen tilværelse. Fremmøde i særligt folkeskolen bør være præget af stabilitet gennem hele elevens skoleforløb. Hertil hører eksempelvis også eksamens og prøvesituationer, ekskursioner og lign. Denne stabilitet er vigende i gruppen af unge der befinder sig i udsatte positioner. Forskning viser, at fremmøde i et lærings- og undervisningsmiljø er afgørende for elevens videre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever med vigende fremmøde har ofte haft et ustabilt fremmøde i dagtilbuddet som da de var yngre. Dermed er en endnu tidligere indsats i dagtilbuddene relevant som en forebyggende indsats. Indsats Indikator 1. Der udarbejdes en fremmødestrategi med ramme for lokal og tværfaglig handleplan. a. Definition af fraværskategorier jv Folkeskoleloven. b. Ensartede registrering i dagtilbud og folkeskoler. c. Ensartede forældreinddragelse. 2. Indsatser om overgange har konkrete tiltag der skal fremme tilstedeværelse af børn/elever og deres familier (se delaftale om sammenhængende børne- og ungdomsliv). 3. Dagtilbud og folkeskolers kerneværdi hvor fokus på dannelse, musiske, kreativ og praktiske aktiviteter og fag kan skabe en endnu bredere vifte, så endnu flere børns talenter og potentiale kan mødes og udvikles. Det kan fremme barnets/elevens engagement og lyst til at deltage. 1. At langtidsfraværet fra dagtilbud og fra undervisning reduceres. Måles på fremmøde-system der forventes etableret i (begrebet undervisning favner også hjemme-, syge-, særlige vilkår- undervisning. 2. Retningslinjer for overgange, har fremmøde for barn og forældre, indbygget som tema. 3. Måles i fremmøderegistrering, trivselsmåling, KOMPAS 1. Alle elever møder relevant undervisning i Elever med langtidsfravær er faldende og væk i Indsatser om overgange har fremmøde som særligt vigtig tema i de lokale handleplaner. Forventes udarbejdet i 2019 og forankret i Se ad. 1. Trivselsmåling skal stige til 3.9 i 2021 og alle børn skal være relevant alderssvarende i deres udvikling i KOMPAS når de overgår til skole. (måling er afhængig af barnets alder og kan derfor ikke måles i samme mdr hvert år.) Milepæle For alle milepæle gælder ovenstående. Godkendt af chefgruppen

12 BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGETS MÅL: ALLE BØRN OG UNGE UDFORDRES, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE SOM DE KAN Udvalg Børn, Familie og Uddannelsesudvalget mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan indikator 1. Sprogvurdering i dagtilbud progression fra 3-5 årsvurderingerne 2. Udvikling i uddannelsesparate fra 8. klasse til 9. klasse. 1. Andelen af børn der ligger i særlig indsats og fokuseret indsats falder med 10% om året, målt i 5 års vurderingerne. 2. Der er en stigning i andelen af uddannelsesparate på 10% i 9. årgang, målt i samme årgangs baseline fra 8. årgang Koordinator udvalgsmål Center for Børn & Læring, centerchef. Organisering Center for Børn og Læring. Center for Familie og Forebyggelse. Effektmål Alle børn og unge har en alderssvarende udvikling, hvor deres talenter og potentialer foldes helt ud. (kan bla måles i KOMPAS og faglige standpunkter) Børn i Guldborgsund Kommune skal inspireres til at forfølge deres interesser og læringslyst uanset hvad de ønsker at lave når de bliver voksne. Børn og unge i Guldborgsund Kommune møder fagligt kompetente voksne der ser barnets/unges talenter og inspirerer til at forfølge dem. Øge sværhedsgraden og skabe mod til at barnet strækker ud efter nye kompetencer 1. Alderssvarende sproglig og motorisk udvikling. 2. Sociale udviklingstegn i KOMPAS. 3. Øgede bevidsthed om, hvilke livsdrømme man vil forfølge for unge på klassetrin. 4. Systematisk forældresamarbejde om fælles ansvar for barnets udvikling. 5. Alle professionelle voksne i dagtilbud og skoler indgår i refleksion, læringsmakkere/team, vejledning (faglig og praksis) og arbejder med fokus op egen virkning og effekten for barnet/eleven. Målgruppe 0-16 årige børn, unge og deres forældre i Guldborgsund Kommunes dagtilbud og folkeskoler. Medarbejdere og ledere i dagtilbud, folkeskoler. Praksisvejledere i KUP Godkendt af chefgruppen

13 Pædagogiske vejledere, psykologer og mentorer i Center for Familie og Forebyggelse. Problemstilling Guldborgsund Kommune ligger i den del af Danmark hvor den sociale balance er lidt mere skæv end det gennemsnitlige i landet. Lidt for stor en andel af vores unge opnår ikke de menneskelige og faglige forudsætninger til at kunne vælge en ungdomsuddannelse. Vores opgave er at udvikle kvaliteten i vores læringsmiljøer og udleve et børnesyn, hvor den voksne bliver den hovedansvarlige for barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Og det gælder både for de professionelle i dagtilbud og folkeskoler og forældrene der i fællesskab må medvirke til, at deres børn kan forfølge deres talenter i endnu højere grad. Indsats Indikator 1. Læringsforløb i KOMPAS har sprog og motorik som grundlag. Alle børn sprogvurderes i 3, 5 og 6-7 års alderen. Læringsforløb tilrettelægges ud fra barnets individuelle læringsbehov. Læseløft og dysleksistrategi i indskolingerne. 2. Social justering at kunne indgå i fællesskaber og selvstændige aktiviteter og hverdags-situationer og kunne justere sig. Læringstema i KOMPAS og de pædagogiske vejledninger. 3. Præsentation af uddannelsesmuligheder allerede fra 4. klassetrin. Dannelses-samtale med UU vejledere på 6. klassetrin. Øgede holddeling på tværs af årgang og årgange. 4. Systematisk forældresamarbejde om fælles ansvar for barnets udvikling via drøftelser af konkrete tegn på barnets udvikling og behov for at kunne fortsætte udviklingen. 5. Alle professionelle voksne i dagtilbud og skoler indgår i refleksion, læringsmakkere/team, vejledning (faglig og praksis) og arbejder med fokus op egen virkning og effekten for barnet/eleven. 1. Alle børns sproglige og motoriske udvikling. 2. Tegn på den sociale udvikling med særlig fokus på den psykiske robusthed hvor evnen til at justere sig i og efter en oplevelse. 3. Elevernes evne til at udtrykke deres ønsker og drømme til uddannelse og voksenliv. 4. Årshjul/plan for systematisk forældresamarbejde. Materialer til forældresamtaler. 5. Om der er etableret læringsmakkere, sparringsgrupper/teams, PLC, sprog og motorikansvarlige. Systematik i årsplaner, virkningsvurderinger og i MUS samtaler. 1. Alderssvarende sproglig og motorisk udvikling i sprogvurderinger, TRAS, TRASMO og KOMPAS. Progression for alle børn. 2. Sociale udviklingstegn i KOMPAS, hvor alle børn skal udvikle sig alderssvarende udfra deres livssituation. 3. Uddannelsesparatheds vurderinger og metoder der leder den unge på sporet af deres livsdrømme.. 4. KOMPAS, sprogvurderinger, udviklingsplaner skal suppleres med forældrenes viden om barnet og drøftes med forældrene kontinuerligt/systematisk fx på årlige samtaler Godkendt af chefgruppen

14 5. Alle professionelle voksne i dagtilbud og skoler indgår i fx refleksion med leder eller kollegaer, læringsmakkere/team, vejledning (faglig og praksis). Milepæle Årlig opfølgning i nov-jan på dagtilbud og skoler: I dagtilbud og skoler kommer der hele tiden nye børn og familier. Der vil derfor være en årlig opfølgning på alle 5 indikatorer samt på udvalgsmålets indikatorer. Dette vil ske hvert år fra november til januar ved en årlig udviklingssamtale med ledelsesteamet på alle institutioner i Center for Børn og Læring. Til samtalerne vil data for effektmål og indikatorer være en væsentlig del af datagrundlaget for samtalerne. Forventningerne til status på arbejdet fremgår af effektmålene og skal årligt vise en progression på den enkelte institution. På baggrund af udviklingssamtalen skal institutionen eventuelt justere sine indsatser og dermed også målaftale, såfremt målet er indfriet eller der ikke pågår den forventede udvikling. Årlig opfølgning i Center for Børn og Læring: På baggrund af ovenstående samtaler, udledes en samlede vurdering og måling der afrapporteres til målaftalernes opfølgning. Kan justeres så det passer med årshjulet for den centrale afrapportering. Godkendt af chefgruppen