Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksibel administration af tilladelser til markvanding"

Transkript

1 Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012

2 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration af tilladelser til indvinding af vand til markvandig. Initiativgruppen bag Fleksibel administration af tilladelser til markvanding består af Bjarne Larsen, Jysk Landbrug (formand) Søren Kristensen, Vestjysk Landboforening Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Jørgen Poulsen, Heden og Fjordens Landboforening. Repræsenterer endvidere Holstebro-Struer Landboforening og Ikast-Bording Landboforening Lone Andersen, Familiebruget VEST-jylland Erik Thomsen, Familiebruget Sydvest Antoni Stenger, Sønderjysk Familielandbrug Christian Lund, Sønderjysk Landboforening Notatet er udarbejdet med bistand fra Landboretskonsulent Per Vinther, JYSK Landbrugsrådgivning Miljøkonsulent Helle Borum, Heden og Fjorden Miljøkonsulent Tove Urup Madsen, Vestjysk Landboforening Planteavlskonsulent Ken Brink, Sønderjysk Landboforening Landskonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug Notatet er udarbejdet i oktober

3 Vand betyder større og mere værdifuld produktion Miljøgevinster Vand til markvanding er vigtigt for landbruget Markvanding har stor betydning for landbrugsproduktionen i store dele af Danmark. 17 pct. af landbrugsarealet i Danmark, svarende til ha, kan markvandes. I de tidligere Ribe og Ringkøbing amter kan godt 50 pct. af landbrugsarealet markvandes. Markvanding sikrer højere udbytter og er væsentlig for kvaliteten af f.eks. kartofler og for at sikre tilstrækkeligt med grovfoder i kvægbruget. Markvanding er en forudsætning for en stor mælkeproduktion. Markvanding gør det muligt at dyrke højværdiafgrøder som kartofler, gulerødder, maltbyg og frøgræs på sandjord. I tørkeår er markvanding en forsikring mod direkte misvækst. Markvanding er også godt for miljøet Markvanding sikrer en god udnyttelse af gødningen og dermed en mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet. Markvanding sikrer også veludviklede afgrøder, der dækker godt for ukrudtet. Markvanding er vigtigt i økologisk landbrug, hvor vanding holder også gang i kløvergræsset og den vigtige kvælstoffiksering i tørre perioder. Set over en årrække giver markvanding væsentligt højere udbytter. Selv om der er et energiforbrug til markvanding, så er det samlede klimaregnskab meget positivt. Uden markvanding ville det manglende udbytte skulle produceres et andet sted.. Behov for en fleksibel administration af tilladelser til markvanding Markvanding øger fordampningen af vand fra markerne. Det betyder, at der løber lidt mindre vand i vandløbene end der ellers ville gøre. Det kan forringe levestederne for fisk og andre dyr, hvis der er for lidt vand i vandløbene. Stor variation i vandingsbehov 5 forslag Behovet for markvanding varierer meget fra år til år afhængig af vejret. Vandingsbehovet inden for en bedrift varierer også afhængig af afgrødevalg og afgrødefordelingen mellem marker. Landbruget har derfor behov for en fleksibel administration af tilladelser til markvanding, så landbrugets behov for vand til markvanding tilgodeses bedst muligt inden for rammerne af de nødvendige miljøhensyn. Her er 5 forslag, der kan sikre en mere fleksibel administration af vand til markvanding: 1. Opgøre forbruget af vand som et gennemsnit over f.eks. 3 år. 2. Tildele større vandmængder pr. ha, så flest mulige bedrifter kan vande økonomisk optimalt alle år. Nye retningslinjer for tildeling af vand. 3. En vandingstilladelse skal kunne omfatte flere boringer pr. bedrift i samme vandløbsopland. 4. Jordtypen i under pløjelaget (25-75 cm dybde) skal også kunne lægges til grund for tildeling af vand. 5. Tilladelse til vandindvinding bør på årlig basis kunne omfordeles mellem landbrugsbedrifter i samme vandløbsopland. Der bør kun være tale om et overforbrug af vand, hvis der samlet i et vandløbsopland er indvundet mere vand end der er givet tilladelse til. 3

4 Foslag 1 Uddrag fra 22 i Vandforsyningsloven Opgøre vandforbruget som et gennemsnit over f.eks. 3 år Vandingstilladelsen er den administrative ramme for at indvinde vand til markvanding. Juridisk er vandingstilladelser baseret på i vandforsyningsloven. Tilladelser til indvinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder kan gives for et tidsrum af højst 15 år (fra stk. 1). Når en vandindvindingstilladelse udløber, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, med mindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor (fra stk. 2). En tilladelse skal angive indvindingens mængde og formål (fra stk. 3) En tilladelse til indvinding af grundvand skal endvidere angive en tilladelig vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr. time (fra stk. 4). 22 siger ikke noget om, at indvindingens mængde skal angives pr. år. En kommunal administrationspraksis, hvor en tilladelse til indvinding af vand anses for overholdt, hvis vandindvindingen som gennemsnit over en årrække på f.eks. 3 år ikke overstiger den tilladte indvindingsmængde, er således ikke i strid med vandforsyningsloven. Da vandingsbehovet varierer meget fra år til år, har en administrationspraksis, hvor vandforbruget opgøres på grundlag af f.eks. 3 års gennemsnit stor betydning for landbrugets mulighed for at vande optimalt. Krydsoverensstemmelse Krydsoverensstemmelseskrav Et krav om krydsoverensstemmelse fastslår, at hvis nogle bestemte krav i den eksisterende lovgivning ikke overholdes, vil der være mulighed for at reducere den enkeltbetalingsstøtte, der udbetales. Det er vigtigt at bemærke, at et krydsoverensstemmelseskrav ikke indfører nye eller skærpede regler. Krav om krydsoverensstemmelse for indvindingstilladelser til markvanding blev indført i Der er formuleret fire delkrav. I 2012 er de fire delkrav formuleret således: 1. Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse. 2. Vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det indvundne vand. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid bestemme måleanordningens art. 3. Ejeren af et indvindingsanlæg skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen. 4. Vilkåret i tilladelsen vedr. maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand må ikke overskrides. 4

5 I 2010 og 2011 var der en del usikkerhed og diskussion om tolkningen og grundlaget for delkrav 4, der tidligere var formuleret således: Vilkåret i tilladelsen vedr. maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand pr. år må ikke overskrides. Formuleringen pr. år medførte usikkerhed om, hvorvidt en administrationspraksis, hvor overholdelse af en vandingstilladelse blev vurderet i forhold til den gennemsnitlige vandindvinding over f.eks. 3 år, var lovlig. Landbrug & Fødevarer har fået foretaget en juridisk vurdering, der siger, at en sådan administrationspraksis er lovlig. Usikkerheden er ydermere helt ryddet af vejen fra og med 2012, hvor formuleringen af delkrav 4 er ændret. NaturErhvervsstyrelsen har indføjet følgende formulering i Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2012: Generelt gælder, at Fødevareministeriets administration af krydsoverensstemmelses-/glm-reglerne lægger sig op ad den praksis for administration og håndhævelse af lovgivning på andre ministeriers område, som følges af de relevante myndigheder, således også den praksis, som følges af kommunerne på Miljøministeriets område. Det anerkendes altså, at kommunerne kan have forskellig administrationspraksis. Forslag 2 Tildele mere vand pr. ha Der er tradition for, at den vandmængde, der tildeles i en vandingstilladelse, er bestemt af arealets størrelse, jordtypen i pløjelaget og eventuelt hvilke afgrøder, der skal dyrkes. De tidligere amter havde lidt forskellige retningslinjer for tildeling af vand; men hovedprincippet var, at den tildelte vandmængde skulle afspejle det forventede gennemsnitlige vandingsbehov set over nogle år. Det tidligere Statens Planteavlsforsøg vejledte amterne om det gennemsnitlige vandingsbehov og har i 1981 publiceret en beretning om vandingsbehov på forskellige jordtyper (S-beretning nr. 1537). Det forventede gennemsnitlige vandingsbehov blev anvendt som tildelingsgrundlag, da tilladelsen skulle dække behovet og samtidig ikke lægge beslag på en større del af grundvandsressourcen end nødvendigt. Da praksis med at tildele vand på grundlag af det gennemsnitlige vandingsbehov blev indført accepteredes også, at forbruget af vand kunne vurderes over en årrække. På den måde var der en sammenhæng mellem principperne for tildeling af vand og principperne for opgørelse af vandforbruget. Det har været helt afgørende for økonomien i markvanding hidtil, da vandingsbehovet varierer meget over årene. Hvis vandforbruget til markvanding ikke må være større end vandingstilladelsen i enkeltår, så er vandingstilladelserne utilstrækkelige i ca. halvdelen af årene. Den økonomiske betydning af markvanding er langt størst i tørkeår, hvorfor der som udgangspunkt bør være mulighed for at vande økonomisk optimalt hvert år. 5

6 Nye kriterier for tildeling af vand Hvis overholdelse af vandingstilladelserne skal vurderes ud fra det årlige forbrug, er der behov for nye kriterier for tildeling af vand, der matcher en sådan praksis. Der kan være behov for tilladelser på 200 mm eller mere. I oplande, hvor det ikke er muligt at tildele så meget vand, at der kan vandes økonomisk optimalt alle år, tildeles så meget som muligt i forhold til de enkelte bedrifters behov for vand til markvanding. Der findes ingen regler i vandforsyningsloven eller andre steder, der fastlægger hvor store mængder vand kommunerne må tildele pr. ha. Kommunerne kan fastsætte retningslinjerne herfor efter de lokale forhold. Forslag 3 Samle flere boringer i én vandingstilladelse Nogle kommuner har tradition for, at en vandingstilladelse kun omfatter én boring. Andre steder kan en vandingstilladelse omfatte adskillige boringer. Der findes ingen regler i vandforsyningsloven eller andre steder, der sætter grænser for antallet af boringer i en vandingstilladelse. Reglerne vedrørende krydsoverensstemmelse gælder pr. vandingstilladelse og ikke på bedriftsniveau. Udviklingen i retning af større bedrifter og større marker har imidlertid medført, at der det enkelte år ofte kun dyrkes én eller nogle få forskellige afgrøder på det areal, der vandes fra en bestemt boring. Det betyder, at vandingsbehovet kan variere meget fra boring til boring det enkelte år. For at gøre administrationen af tilladelser mere fleksibel og for at sikre, at landmændene kan udnytte vandingstilladelserne optimalt er der behov for, at bedrifter med flere vandingstilladelser i samme vandløbsopland kan få én samlet tilladelse, hvis det ønskes. En tilladelse omfattende flere boringer angiver den samlede mængde vand, der må indvindes fra boringerne. Landmanden får da frihed til at udnytte boringerne i forskelligt omfang fra år til år. Boringerne kan eventuelt grupperes i forhold til afstanden til nærmeste vandløb, da afstanden til vandløbet har betydning for hvor meget vandindvindingen påvirker sommervandføringen. 6

7 Forslag 4 Mulighed for at tildele vand ud fra jordtype under pløjedybde Hovedparten af de landbrugsarealer, der kan markvandes, er af jordbundstypen JB 1 eller JB 3 i pløjelaget. I gennemsnit for arealer med JB 1 i 0-75 cm dybde er rodzonekapaciteten 61 mm. Den gennemsnitlige rodzonekapacitet for alle punkter med JB 3 i 0-25 cm og uanset jordtype i cm dybde er beregnet til 93 mm og således væsentligt højere end for JB 1. Derfor har der nogle steder været tradition for at tildele mindre vand til JB 3 end til JB 1, f.eks. henholdsvis 75 og 100 mm. Mange arealer med JB 3 i overjorden har JB 1 i underjorden og dermed ikke ret meget større rodzonekapacitet end arealer med JB 1 i hele rodzonen. Det fremgår af tal fra Kvadratnet for Nitratundersøgelser (tabel 1). Der er behov for, at arealer med JB 3 i 0-25 cm og JB 1 i underjorden tildeles samme mængde vand som arealer med JB 1 i hele rodzonen. Administrationen af vandingstilladelser bør tilpasses, så jordtypen i cm dybde kan indgå i fastsættelsen af vandmængden. Tabel 1. Gennemsnitlig rodzonekapacitet på arealer med JB 1 og JB 3 i pløjelaget afhængig af teksturen i underjorden, mm. Beregnet ud fra data fra Kvadratnet for nitratundersøgelser (punkter på agerjord). JB nr cm cm cm Roddybde cm Gns. rodzonekapacitet, mm JB 1 JB 1 JB JB 3 JB 1 JB JB 3 JB Forslag 5 Mulighed for at overdrage indvindingstilladelser Den enkelte landmands mulighed og behov for at markvande kan ændre sig i løbet af den periode, som en vandingstilladelse gælder for. Det kan skyldes afgrødevalg, ændringer i maskinpark og vandingskapacitet, arbejdskraft til rådighed eller bortforpagtning af jorden. Der bør være mulighed for, at landmænd, der ikke ønsker at gøre brug af deres vandingstilladelse ét eller flere år, kan overdrage tilladelsen til andre landmænd i samme vandløbsopland. Overdragelsen kunne f.eks. ske ved, at landmænd, der ikke ønsker at gøre brug af deres vandingstilladelser, giver kommunen besked. Landmænd, der ønsker mere vand, kan så få tildelt vand fra de uudnyttede vandingstilladelser. Omfordeling af tilladelser kunne ske én gang årligt. Princippet bør være, at den vandmængde, som det er miljømæssigt acceptabelt at indvinde i et opland, rent faktisk kan udnyttes på lovlig vis. 7

8 Markvandingsbehov Markvandingsbehov Videncentret for Landbrug, Planteproduktion har foretaget en beregning af det årlige behov for markvanding i otte forskellige afgrøder for perioden Vandingsbehovet er beregnet med programmet Vandregnskab Online, der også anvendes til styring af markvanding. Vandingsbehovene er beregnet som gennemsnit for to lokaliteter, heraf en kystnær lokalitet (Ribe) og en lokalitet langt fra kysten (Billund). Vandingsbehovene er beregnet for grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm (tabel 2). Vinterhvede har en længere vækstsæson end vårbyg og dermed også et større vandingsbehov. Majs har i den undersøgte periode haft et relativt lille markvandingsbehov. Det hænger sammen med, at majs især har haft behov for markvanding i juli og august. I de senere år har der været flere vækstsæsoner med tørke i forsommeren og rigelig nedbør senere på sommeren. Det er medvirkende til, at majs har haft et mindre vandingsbehov end vårbyg, selv om majsens vækstsæson er længere. Et skift fra vårbyg til majs vil reducere det samlede vandingsbehov, hvis nedbørsfordelingen er uændret. Tabel 2. Gennemsnitligt vandingsbehov for otte afgrøder i perioden på grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm, mm pr. år. Gns. vandingsbehov på JB 1, mm Vårbyg 103 Vinterhvede 143 Vinterbyg 104 Vinterraps 121 Majs 76 Kartofler, middeltidlige 103 Kartofler, sene 95 Kløvergræs og græs 177 Stor variation fra år til år Vandingsbehov i tre sædskifter Vandingsbehovet varierer meget over årene. Variationen udlignes noget, når behovet opgøres for sædskifter, hvor der indgår afgrøder med vandingsbehov på forskellige tidspunkter af året. Den store variation viser, at en administration af vandingstilladelser på etårig basis er problematisk for landbruget. Sædskifter Vandingsbehovet er beregnet for et grovfodersædskifte med 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårbyg, et kartoffelsædskifte med 25 pct. kartofler, 25 pct. vinterbyg og 50 pct. vårbyg og et kornsædskifte med 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg. Kornsædskiftet er typisk for afgrødesammensætningen på mange planteavlsbedrifter og svinebedrifter på grovsandet jord med markvanding. 8

9 I figur 1-3 er vist det gennemsnitlige årlige markvandingsbehov for de tre sædskifter. De årlige vandingsbehov varierer fra godt 0 mm til op imod 250 mm. I gennemsnit er vandingsbehovene for de tre sædskifter henholdsvis 119, 103 og 115 mm pr. år. Grovfodersædskifte Vandingsbehov, mm Gns. Figur 1. Markvandingsbehov i grovfodersædskifte , mm pr. år. I sædskiftet indgår 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårsæd. Kartoffelsædskifte Vandingsbehov, mm Gns. Figur 2. Markvandingsbehov i sædskifte med kartofler , mm pr. år. I sædskiftet indgår 25 pct. kartofler, 25 pct. vinterbyg og 50 pct. vårsæd. 9

10 Kornsædskifte Vandingsbehov, mm Gns. Figur 3. Markvandingsbehov i sædskifte med korn og vinterraps , mm pr. år. I sædskiftet indgår 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg. Tab beregnet for et svinebrug og et kvægbrug Markvandingens økonomiske betydning I figur 4 og 5 er vist det økonomiske tab ved ophør med markvanding på et svinebrug og et kvægbrug. Bedrifterne er på 200 ha og har et husdyrhold svarende til 1,4 og 1,7 DE pr. ha. Der er regnet med, at alle 200 ha er JB 1 og kan markvandes. De økonomiske tab er beregnet for en periode på 24 år med et vandingsbehov svarende til vandingsbehovene i perioden Omkostninger til markvanding De typiske omkostninger ved markvanding, der er vist i tabel 3, er anvendt i beregningerne af økonomien i markvanding. I tabet ved ophør med markvanding indgår fortsat omkostningerne til forrentning og afskrivning af de jordfaste dele af vandingsanlægget, da værdien af disse anlægsinvesteringer ikke kan realiseres ved salg. Tabel 3. Eksempel på omkostninger ved markvanding. Variable omkostninger: El (ved 0,60 kr. pr. kwh) Vedligehold Flytning og tilsyn Årlig forrentning og afskrivning: 2,70 kr. pr. mm 2,00 kr. pr. mm 100 kr. pr. ha pr. vanding Vandingsmaskine (indtræksmaskine, Ø110, 500 m) 410 kr. pr. ha Boring, jordledning, pumpe og hydranter 720 kr. pr. ha I beregningerne er anvendt en bygpris på 135 kr. og en hvedepris på 140 kr. pr. hkg. I gennemsnit er det økonomiske tab beregnet til godt kr. pr. ha på svinebedriften og knap kr. pr. ha på kvægbruget. 10

11 Det skal bemærkes, at der på kvægbedriften er regnet med ekstra 6 måneders bufferlager til grovfoder. Uden et bufferlager som forsikring mod manglende grovfoder i tørkeårene ville det økonomiske tab på kvægbruget være langt større. I perioden har der hyppigere været forsommertørke end tørke i juli-august, hvorfor der ikke indgår så store udbyttetab for manglende vanding i majs. Det er muligt, at udbyttetabet i kløvergræs med moderne højtydende sorter er undervurderet, da udbyttetabet er baseret på gamle forsøg med markvanding. Nye vandingsforsøg i kløvergræs er igangsat. Tab på svinebrug ved ophør med vanding kr. pr. ha Figur 4. Beregnet tab ved ophør med markvanding på et svinebrug med 200 ha (JB 1) og 1,4 DE pr. ha. Beregnet ved bygpris på 135 kr./hkg og hvedepris på 140 kr./hkg. Bedriften er kornkøber. Tabene er beregnet ved et vandingsbehov som i , jf. figur Gns. Tab på kvægbrug ved ophør med vanding Tab ved ophør, kr. i alt Gns. Figur 5. Beregnet tab ved ophør med markvanding på et kvægbrug med 200 ha (JB 1) og 1,7 DE pr. ha. Uden markvanding er der indregnet omkostninger til ekstra 6 måneders bufferlager af grovfoder. Beregnet ved bygpris på 135 kr. pr. hkg. Tabene er beregnet ved vandingsbehov som i , jf. figur 1. 11

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Søris A/S Anlæg Boring DGU nr. 192.982 og 192.1312

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Peter Bjerregård Jørgensen Bogholdervej 13 6623 Vorbasse. Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 8. juli 2014

Peter Bjerregård Jørgensen Bogholdervej 13 6623 Vorbasse. Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 8. juli 2014 Peter Bjerregård Jørgensen Bogholdervej 13 6623 Vorbasse Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 8. juli 2014 Tilladelse og vilkår. Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted

Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Torben Søgård Eva Kirstine Kristensen Søgårdvej 115 Mejerigården 42,2 7250 Hejnsvig 7200 Grindsted Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 4. juli 2014 Tilladelse og vilkår Billund Kommune

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 2. september 2014

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 2. september 2014 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 2. september 2014 Tilladelse og vilkår. Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 2.000 m³ grundvand pr. år til dyrehold

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 38 m³/time

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 38 m³/time Torvegade 74, 6700 Esbjerg Benny Skovgaard Hansen Obbekjærvej 119 6760 Ribe Do 1. august 2016 Sagsbehandler Ek Obel Sørensen E-mail eksre@esbjergkommune.dk Sagsid 13/27433 Reg. nr. 571-40-5345-00 Endelig

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Tilladelse til etablering af markboring, samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand.

Tilladelse til etablering af markboring, samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 30. januar 2014 Tilladelse til etablering af markboring, samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand. Du har den 20. januar 2014, ansøgt om tilladelse til etablering af markboring, samt

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 4. juni 2014

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 4. juni 2014 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 4. juni 2014 Tilladelse og vilkår. Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 15.000 m 3 grundvand pr. år til markvanding

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Endelig tilladelse til indvinding af grundvand til vandingsformål på matrikel 380, Uge, Uge ejerlav. Sønderjyllands Golfklub.

Endelig tilladelse til indvinding af grundvand til vandingsformål på matrikel 380, Uge, Uge ejerlav. Sønderjyllands Golfklub. Sønderjyllands Golfklub Golfbanevej 3 6360 Tinglev Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 28-10-2015 Sagsnr.: 13/42141 Dok. løbenr.: 293288/15 Kontakt: Lars Øvig.

Læs mere

Arbejdsnotat om. Balance mellem vandforekomster og. vandindvinding til markvanding

Arbejdsnotat om. Balance mellem vandforekomster og. vandindvinding til markvanding Arbejdsnotat om Balance mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding Vanding i gråvejr 31. januar 2013 1 Indholdsfortegnelse FORORD 4 1 RESUMÉ 5 2 INDLEDNING 6 2.0.1 Roller omkring markvanding

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer 20. juni 2013 Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer Fra Grontmij A/S er der fremsendt ansøgte udledningsværdier

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 7. maj 2025.

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 7. maj 2025. Frans Tange Kørupvej 18 Kørup 5450 Otterup Teknik og Miljø 7. maj 2015 Sagsnummer 480-2014-37561 Dokument nr. 480-2014-933739 Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. 6223 Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Markvanding. 12d. Varde Kommune.

Markvanding. 12d. Varde Kommune. Jens H. Thomsen Gammelgårdevej 41 6855 Ovtrup Naturcenteret Jord & Grundvand Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79 94 68 00 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Fornyelse af markvandingstilladelse. Ansøgers

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Tilladelsen er meddelt i henhold til 1. Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, 20 og 21.

Tilladelsen er meddelt i henhold til 1. Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, 20 og 21. Erik Fallesen Ravn Grønnebækvej 5 6230 Rødekro Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 01-12-2015 Sagsnr.: 15/33450 Dok.løbenr.: 320448/15 Kontakt: Lone Marie Thomsen Direkte tlf.: 73767151

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til markvanding på Langelund Skolevej 7,

Fornyelse af tilladelse til markvanding på Langelund Skolevej 7, Kirsten Skov Johansen Langelund Skolevej 7 Langelund 7323 Give Sendt på mail: skovjohansen@hotmail.com 14-06-2017 Fornyelse af tilladelse til markvanding på Langelund Skolevej 7, 7323 Give Vejle Kommune

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg

Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Gunnar Schmidt Energi- og teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Farmtest: Optimering af vandingsanlæg Udvikle Servicetjek

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Langeland Kommune giver hermed tilladelse til at øge eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til at indvinde op til m 3 /år.

Langeland Kommune giver hermed tilladelse til at øge eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til at indvinde op til m 3 /år. Flemming Smidt Schou Kassebøllevej 13 Kassebølle 5900 Rudkøbing Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Smørum Golfklub Vandforsyningsboring

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 6. august 2014

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 6. august 2014 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 6. august 2014 Tilladelse og vilkår. Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 45.000 m³ grundvand pr. år til pottekultur-

Læs mere

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter v/ Konsulent Erik Bendix Jensen, Dansk Kvæg Disposition Handelspris for grovfoder i

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

1. Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, 20 og 21.

1. Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, 20 og 21. Mathias Robert Bech Jessen Lovtrup Vestermark 25 6360 Tinglev Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 20-04-2015 Sagsnr.: 14/36635 Dok.løbenr.: 36055/15 Kontakt: Gitte Bojesen Lund Direkte

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Fornyet tidsbegrænset tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding

Fornyet tidsbegrænset tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding Fornyet tidsbegrænset tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 13.000 m³ overfladevend pr. år til

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Sagsnr.: A Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Sagsnr.: A Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand samt afgørelse om ikke VVM-pligt Hjørring Kommune Arne Larsen Melbækvej 90 9870 Sindal Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 05-12-2016

Læs mere

Vurdering af erhvervsøkonomiske omkostninger og mulige investerings tiltag Jacobsen, Brian H.

Vurdering af erhvervsøkonomiske omkostninger og mulige investerings tiltag Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af erhvervsøkonomiske omkostninger og mulige investerings tiltag Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76

Læs mere

Skippingevej 31, 4460 Snertinge. Tilladelse til indvinding af overfladevand. fra. Svinninge Vejle

Skippingevej 31, 4460 Snertinge. Tilladelse til indvinding af overfladevand. fra. Svinninge Vejle Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Svinninge Vejle 13-06-2016 Datablad Tilladt indvindingsmængde 20.000 m 3 per år, 40 m 3 per time Formål Vanding af kartofler på matr. nr. 1 og 3 Svinninge

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 5. august 2015

Tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 5. august 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 5. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 69.000 m³ grundvand pr. år til markvanding af 69 ha, på

Læs mere

Jørgen Andreasen Råbjergvej Grindsted. 5. august Fornyelse af markvandingstilladelse.

Jørgen Andreasen Råbjergvej Grindsted. 5. august Fornyelse af markvandingstilladelse. Jørgen Andreasen Råbjergvej 10 7200 Grindsted Naturcenteret Jord & Grundvand Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79 94 68 00 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Fornyelse af markvandingstilladelse. Ansøgers

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 15 m³/time

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 15 m³/time Esther Søgaard Søndre Storetoft 5 6720 Fanø Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. august 2016 Sagsbehandler Bodil Sejer Telefon direkte 76 16 51 37 Sagsid 16/7128 Reg. nr. 563-40-5004-00 Endelig tilladelse

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere