Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksibel administration af tilladelser til markvanding"

Transkript

1 Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012

2 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration af tilladelser til indvinding af vand til markvandig. Initiativgruppen bag Fleksibel administration af tilladelser til markvanding består af Bjarne Larsen, Jysk Landbrug (formand) Søren Kristensen, Vestjysk Landboforening Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Jørgen Poulsen, Heden og Fjordens Landboforening. Repræsenterer endvidere Holstebro-Struer Landboforening og Ikast-Bording Landboforening Lone Andersen, Familiebruget VEST-jylland Erik Thomsen, Familiebruget Sydvest Antoni Stenger, Sønderjysk Familielandbrug Christian Lund, Sønderjysk Landboforening Notatet er udarbejdet med bistand fra Landboretskonsulent Per Vinther, JYSK Landbrugsrådgivning Miljøkonsulent Helle Borum, Heden og Fjorden Miljøkonsulent Tove Urup Madsen, Vestjysk Landboforening Planteavlskonsulent Ken Brink, Sønderjysk Landboforening Landskonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug Notatet er udarbejdet i oktober

3 Vand betyder større og mere værdifuld produktion Miljøgevinster Vand til markvanding er vigtigt for landbruget Markvanding har stor betydning for landbrugsproduktionen i store dele af Danmark. 17 pct. af landbrugsarealet i Danmark, svarende til ha, kan markvandes. I de tidligere Ribe og Ringkøbing amter kan godt 50 pct. af landbrugsarealet markvandes. Markvanding sikrer højere udbytter og er væsentlig for kvaliteten af f.eks. kartofler og for at sikre tilstrækkeligt med grovfoder i kvægbruget. Markvanding er en forudsætning for en stor mælkeproduktion. Markvanding gør det muligt at dyrke højværdiafgrøder som kartofler, gulerødder, maltbyg og frøgræs på sandjord. I tørkeår er markvanding en forsikring mod direkte misvækst. Markvanding er også godt for miljøet Markvanding sikrer en god udnyttelse af gødningen og dermed en mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet. Markvanding sikrer også veludviklede afgrøder, der dækker godt for ukrudtet. Markvanding er vigtigt i økologisk landbrug, hvor vanding holder også gang i kløvergræsset og den vigtige kvælstoffiksering i tørre perioder. Set over en årrække giver markvanding væsentligt højere udbytter. Selv om der er et energiforbrug til markvanding, så er det samlede klimaregnskab meget positivt. Uden markvanding ville det manglende udbytte skulle produceres et andet sted.. Behov for en fleksibel administration af tilladelser til markvanding Markvanding øger fordampningen af vand fra markerne. Det betyder, at der løber lidt mindre vand i vandløbene end der ellers ville gøre. Det kan forringe levestederne for fisk og andre dyr, hvis der er for lidt vand i vandløbene. Stor variation i vandingsbehov 5 forslag Behovet for markvanding varierer meget fra år til år afhængig af vejret. Vandingsbehovet inden for en bedrift varierer også afhængig af afgrødevalg og afgrødefordelingen mellem marker. Landbruget har derfor behov for en fleksibel administration af tilladelser til markvanding, så landbrugets behov for vand til markvanding tilgodeses bedst muligt inden for rammerne af de nødvendige miljøhensyn. Her er 5 forslag, der kan sikre en mere fleksibel administration af vand til markvanding: 1. Opgøre forbruget af vand som et gennemsnit over f.eks. 3 år. 2. Tildele større vandmængder pr. ha, så flest mulige bedrifter kan vande økonomisk optimalt alle år. Nye retningslinjer for tildeling af vand. 3. En vandingstilladelse skal kunne omfatte flere boringer pr. bedrift i samme vandløbsopland. 4. Jordtypen i under pløjelaget (25-75 cm dybde) skal også kunne lægges til grund for tildeling af vand. 5. Tilladelse til vandindvinding bør på årlig basis kunne omfordeles mellem landbrugsbedrifter i samme vandløbsopland. Der bør kun være tale om et overforbrug af vand, hvis der samlet i et vandløbsopland er indvundet mere vand end der er givet tilladelse til. 3

4 Foslag 1 Uddrag fra 22 i Vandforsyningsloven Opgøre vandforbruget som et gennemsnit over f.eks. 3 år Vandingstilladelsen er den administrative ramme for at indvinde vand til markvanding. Juridisk er vandingstilladelser baseret på i vandforsyningsloven. Tilladelser til indvinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder kan gives for et tidsrum af højst 15 år (fra stk. 1). Når en vandindvindingstilladelse udløber, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, med mindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor (fra stk. 2). En tilladelse skal angive indvindingens mængde og formål (fra stk. 3) En tilladelse til indvinding af grundvand skal endvidere angive en tilladelig vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr. time (fra stk. 4). 22 siger ikke noget om, at indvindingens mængde skal angives pr. år. En kommunal administrationspraksis, hvor en tilladelse til indvinding af vand anses for overholdt, hvis vandindvindingen som gennemsnit over en årrække på f.eks. 3 år ikke overstiger den tilladte indvindingsmængde, er således ikke i strid med vandforsyningsloven. Da vandingsbehovet varierer meget fra år til år, har en administrationspraksis, hvor vandforbruget opgøres på grundlag af f.eks. 3 års gennemsnit stor betydning for landbrugets mulighed for at vande optimalt. Krydsoverensstemmelse Krydsoverensstemmelseskrav Et krav om krydsoverensstemmelse fastslår, at hvis nogle bestemte krav i den eksisterende lovgivning ikke overholdes, vil der være mulighed for at reducere den enkeltbetalingsstøtte, der udbetales. Det er vigtigt at bemærke, at et krydsoverensstemmelseskrav ikke indfører nye eller skærpede regler. Krav om krydsoverensstemmelse for indvindingstilladelser til markvanding blev indført i Der er formuleret fire delkrav. I 2012 er de fire delkrav formuleret således: 1. Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse. 2. Vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det indvundne vand. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid bestemme måleanordningens art. 3. Ejeren af et indvindingsanlæg skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen. 4. Vilkåret i tilladelsen vedr. maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand må ikke overskrides. 4

5 I 2010 og 2011 var der en del usikkerhed og diskussion om tolkningen og grundlaget for delkrav 4, der tidligere var formuleret således: Vilkåret i tilladelsen vedr. maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand pr. år må ikke overskrides. Formuleringen pr. år medførte usikkerhed om, hvorvidt en administrationspraksis, hvor overholdelse af en vandingstilladelse blev vurderet i forhold til den gennemsnitlige vandindvinding over f.eks. 3 år, var lovlig. Landbrug & Fødevarer har fået foretaget en juridisk vurdering, der siger, at en sådan administrationspraksis er lovlig. Usikkerheden er ydermere helt ryddet af vejen fra og med 2012, hvor formuleringen af delkrav 4 er ændret. NaturErhvervsstyrelsen har indføjet følgende formulering i Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2012: Generelt gælder, at Fødevareministeriets administration af krydsoverensstemmelses-/glm-reglerne lægger sig op ad den praksis for administration og håndhævelse af lovgivning på andre ministeriers område, som følges af de relevante myndigheder, således også den praksis, som følges af kommunerne på Miljøministeriets område. Det anerkendes altså, at kommunerne kan have forskellig administrationspraksis. Forslag 2 Tildele mere vand pr. ha Der er tradition for, at den vandmængde, der tildeles i en vandingstilladelse, er bestemt af arealets størrelse, jordtypen i pløjelaget og eventuelt hvilke afgrøder, der skal dyrkes. De tidligere amter havde lidt forskellige retningslinjer for tildeling af vand; men hovedprincippet var, at den tildelte vandmængde skulle afspejle det forventede gennemsnitlige vandingsbehov set over nogle år. Det tidligere Statens Planteavlsforsøg vejledte amterne om det gennemsnitlige vandingsbehov og har i 1981 publiceret en beretning om vandingsbehov på forskellige jordtyper (S-beretning nr. 1537). Det forventede gennemsnitlige vandingsbehov blev anvendt som tildelingsgrundlag, da tilladelsen skulle dække behovet og samtidig ikke lægge beslag på en større del af grundvandsressourcen end nødvendigt. Da praksis med at tildele vand på grundlag af det gennemsnitlige vandingsbehov blev indført accepteredes også, at forbruget af vand kunne vurderes over en årrække. På den måde var der en sammenhæng mellem principperne for tildeling af vand og principperne for opgørelse af vandforbruget. Det har været helt afgørende for økonomien i markvanding hidtil, da vandingsbehovet varierer meget over årene. Hvis vandforbruget til markvanding ikke må være større end vandingstilladelsen i enkeltår, så er vandingstilladelserne utilstrækkelige i ca. halvdelen af årene. Den økonomiske betydning af markvanding er langt størst i tørkeår, hvorfor der som udgangspunkt bør være mulighed for at vande økonomisk optimalt hvert år. 5

6 Nye kriterier for tildeling af vand Hvis overholdelse af vandingstilladelserne skal vurderes ud fra det årlige forbrug, er der behov for nye kriterier for tildeling af vand, der matcher en sådan praksis. Der kan være behov for tilladelser på 200 mm eller mere. I oplande, hvor det ikke er muligt at tildele så meget vand, at der kan vandes økonomisk optimalt alle år, tildeles så meget som muligt i forhold til de enkelte bedrifters behov for vand til markvanding. Der findes ingen regler i vandforsyningsloven eller andre steder, der fastlægger hvor store mængder vand kommunerne må tildele pr. ha. Kommunerne kan fastsætte retningslinjerne herfor efter de lokale forhold. Forslag 3 Samle flere boringer i én vandingstilladelse Nogle kommuner har tradition for, at en vandingstilladelse kun omfatter én boring. Andre steder kan en vandingstilladelse omfatte adskillige boringer. Der findes ingen regler i vandforsyningsloven eller andre steder, der sætter grænser for antallet af boringer i en vandingstilladelse. Reglerne vedrørende krydsoverensstemmelse gælder pr. vandingstilladelse og ikke på bedriftsniveau. Udviklingen i retning af større bedrifter og større marker har imidlertid medført, at der det enkelte år ofte kun dyrkes én eller nogle få forskellige afgrøder på det areal, der vandes fra en bestemt boring. Det betyder, at vandingsbehovet kan variere meget fra boring til boring det enkelte år. For at gøre administrationen af tilladelser mere fleksibel og for at sikre, at landmændene kan udnytte vandingstilladelserne optimalt er der behov for, at bedrifter med flere vandingstilladelser i samme vandløbsopland kan få én samlet tilladelse, hvis det ønskes. En tilladelse omfattende flere boringer angiver den samlede mængde vand, der må indvindes fra boringerne. Landmanden får da frihed til at udnytte boringerne i forskelligt omfang fra år til år. Boringerne kan eventuelt grupperes i forhold til afstanden til nærmeste vandløb, da afstanden til vandløbet har betydning for hvor meget vandindvindingen påvirker sommervandføringen. 6

7 Forslag 4 Mulighed for at tildele vand ud fra jordtype under pløjedybde Hovedparten af de landbrugsarealer, der kan markvandes, er af jordbundstypen JB 1 eller JB 3 i pløjelaget. I gennemsnit for arealer med JB 1 i 0-75 cm dybde er rodzonekapaciteten 61 mm. Den gennemsnitlige rodzonekapacitet for alle punkter med JB 3 i 0-25 cm og uanset jordtype i cm dybde er beregnet til 93 mm og således væsentligt højere end for JB 1. Derfor har der nogle steder været tradition for at tildele mindre vand til JB 3 end til JB 1, f.eks. henholdsvis 75 og 100 mm. Mange arealer med JB 3 i overjorden har JB 1 i underjorden og dermed ikke ret meget større rodzonekapacitet end arealer med JB 1 i hele rodzonen. Det fremgår af tal fra Kvadratnet for Nitratundersøgelser (tabel 1). Der er behov for, at arealer med JB 3 i 0-25 cm og JB 1 i underjorden tildeles samme mængde vand som arealer med JB 1 i hele rodzonen. Administrationen af vandingstilladelser bør tilpasses, så jordtypen i cm dybde kan indgå i fastsættelsen af vandmængden. Tabel 1. Gennemsnitlig rodzonekapacitet på arealer med JB 1 og JB 3 i pløjelaget afhængig af teksturen i underjorden, mm. Beregnet ud fra data fra Kvadratnet for nitratundersøgelser (punkter på agerjord). JB nr cm cm cm Roddybde cm Gns. rodzonekapacitet, mm JB 1 JB 1 JB JB 3 JB 1 JB JB 3 JB Forslag 5 Mulighed for at overdrage indvindingstilladelser Den enkelte landmands mulighed og behov for at markvande kan ændre sig i løbet af den periode, som en vandingstilladelse gælder for. Det kan skyldes afgrødevalg, ændringer i maskinpark og vandingskapacitet, arbejdskraft til rådighed eller bortforpagtning af jorden. Der bør være mulighed for, at landmænd, der ikke ønsker at gøre brug af deres vandingstilladelse ét eller flere år, kan overdrage tilladelsen til andre landmænd i samme vandløbsopland. Overdragelsen kunne f.eks. ske ved, at landmænd, der ikke ønsker at gøre brug af deres vandingstilladelser, giver kommunen besked. Landmænd, der ønsker mere vand, kan så få tildelt vand fra de uudnyttede vandingstilladelser. Omfordeling af tilladelser kunne ske én gang årligt. Princippet bør være, at den vandmængde, som det er miljømæssigt acceptabelt at indvinde i et opland, rent faktisk kan udnyttes på lovlig vis. 7

8 Markvandingsbehov Markvandingsbehov Videncentret for Landbrug, Planteproduktion har foretaget en beregning af det årlige behov for markvanding i otte forskellige afgrøder for perioden Vandingsbehovet er beregnet med programmet Vandregnskab Online, der også anvendes til styring af markvanding. Vandingsbehovene er beregnet som gennemsnit for to lokaliteter, heraf en kystnær lokalitet (Ribe) og en lokalitet langt fra kysten (Billund). Vandingsbehovene er beregnet for grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm (tabel 2). Vinterhvede har en længere vækstsæson end vårbyg og dermed også et større vandingsbehov. Majs har i den undersøgte periode haft et relativt lille markvandingsbehov. Det hænger sammen med, at majs især har haft behov for markvanding i juli og august. I de senere år har der været flere vækstsæsoner med tørke i forsommeren og rigelig nedbør senere på sommeren. Det er medvirkende til, at majs har haft et mindre vandingsbehov end vårbyg, selv om majsens vækstsæson er længere. Et skift fra vårbyg til majs vil reducere det samlede vandingsbehov, hvis nedbørsfordelingen er uændret. Tabel 2. Gennemsnitligt vandingsbehov for otte afgrøder i perioden på grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm, mm pr. år. Gns. vandingsbehov på JB 1, mm Vårbyg 103 Vinterhvede 143 Vinterbyg 104 Vinterraps 121 Majs 76 Kartofler, middeltidlige 103 Kartofler, sene 95 Kløvergræs og græs 177 Stor variation fra år til år Vandingsbehov i tre sædskifter Vandingsbehovet varierer meget over årene. Variationen udlignes noget, når behovet opgøres for sædskifter, hvor der indgår afgrøder med vandingsbehov på forskellige tidspunkter af året. Den store variation viser, at en administration af vandingstilladelser på etårig basis er problematisk for landbruget. Sædskifter Vandingsbehovet er beregnet for et grovfodersædskifte med 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårbyg, et kartoffelsædskifte med 25 pct. kartofler, 25 pct. vinterbyg og 50 pct. vårbyg og et kornsædskifte med 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg. Kornsædskiftet er typisk for afgrødesammensætningen på mange planteavlsbedrifter og svinebedrifter på grovsandet jord med markvanding. 8

9 I figur 1-3 er vist det gennemsnitlige årlige markvandingsbehov for de tre sædskifter. De årlige vandingsbehov varierer fra godt 0 mm til op imod 250 mm. I gennemsnit er vandingsbehovene for de tre sædskifter henholdsvis 119, 103 og 115 mm pr. år. Grovfodersædskifte Vandingsbehov, mm Gns. Figur 1. Markvandingsbehov i grovfodersædskifte , mm pr. år. I sædskiftet indgår 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårsæd. Kartoffelsædskifte Vandingsbehov, mm Gns. Figur 2. Markvandingsbehov i sædskifte med kartofler , mm pr. år. I sædskiftet indgår 25 pct. kartofler, 25 pct. vinterbyg og 50 pct. vårsæd. 9

10 Kornsædskifte Vandingsbehov, mm Gns. Figur 3. Markvandingsbehov i sædskifte med korn og vinterraps , mm pr. år. I sædskiftet indgår 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg. Tab beregnet for et svinebrug og et kvægbrug Markvandingens økonomiske betydning I figur 4 og 5 er vist det økonomiske tab ved ophør med markvanding på et svinebrug og et kvægbrug. Bedrifterne er på 200 ha og har et husdyrhold svarende til 1,4 og 1,7 DE pr. ha. Der er regnet med, at alle 200 ha er JB 1 og kan markvandes. De økonomiske tab er beregnet for en periode på 24 år med et vandingsbehov svarende til vandingsbehovene i perioden Omkostninger til markvanding De typiske omkostninger ved markvanding, der er vist i tabel 3, er anvendt i beregningerne af økonomien i markvanding. I tabet ved ophør med markvanding indgår fortsat omkostningerne til forrentning og afskrivning af de jordfaste dele af vandingsanlægget, da værdien af disse anlægsinvesteringer ikke kan realiseres ved salg. Tabel 3. Eksempel på omkostninger ved markvanding. Variable omkostninger: El (ved 0,60 kr. pr. kwh) Vedligehold Flytning og tilsyn Årlig forrentning og afskrivning: 2,70 kr. pr. mm 2,00 kr. pr. mm 100 kr. pr. ha pr. vanding Vandingsmaskine (indtræksmaskine, Ø110, 500 m) 410 kr. pr. ha Boring, jordledning, pumpe og hydranter 720 kr. pr. ha I beregningerne er anvendt en bygpris på 135 kr. og en hvedepris på 140 kr. pr. hkg. I gennemsnit er det økonomiske tab beregnet til godt kr. pr. ha på svinebedriften og knap kr. pr. ha på kvægbruget. 10

11 Det skal bemærkes, at der på kvægbedriften er regnet med ekstra 6 måneders bufferlager til grovfoder. Uden et bufferlager som forsikring mod manglende grovfoder i tørkeårene ville det økonomiske tab på kvægbruget være langt større. I perioden har der hyppigere været forsommertørke end tørke i juli-august, hvorfor der ikke indgår så store udbyttetab for manglende vanding i majs. Det er muligt, at udbyttetabet i kløvergræs med moderne højtydende sorter er undervurderet, da udbyttetabet er baseret på gamle forsøg med markvanding. Nye vandingsforsøg i kløvergræs er igangsat. Tab på svinebrug ved ophør med vanding kr. pr. ha Figur 4. Beregnet tab ved ophør med markvanding på et svinebrug med 200 ha (JB 1) og 1,4 DE pr. ha. Beregnet ved bygpris på 135 kr./hkg og hvedepris på 140 kr./hkg. Bedriften er kornkøber. Tabene er beregnet ved et vandingsbehov som i , jf. figur Gns. Tab på kvægbrug ved ophør med vanding Tab ved ophør, kr. i alt Gns. Figur 5. Beregnet tab ved ophør med markvanding på et kvægbrug med 200 ha (JB 1) og 1,7 DE pr. ha. Uden markvanding er der indregnet omkostninger til ekstra 6 måneders bufferlager af grovfoder. Beregnet ved bygpris på 135 kr. pr. hkg. Tabene er beregnet ved vandingsbehov som i , jf. figur 1. 11

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden.

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte.

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen Birgitte Schjerning Povlsen

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Sommerkartoffeldag 4. august side 13

Sommerkartoffeldag 4. august side 13 Juli 2011 Nr. 07 Byd sommeren velkommen side 03 Heden & Fjorden på Christiansborg side 04 Sommerkartoffeldag 4. august side 13 Indholdsfortegnelse Plante & Miljø...................................... 04

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsdage: 27. maj Markvandring, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. På Orelund og Torup

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003 Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Balance pr. 31/12 2005 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendt regnskabspraksis Side 3 Påtegning bestyrelsen 4 Revisionspåtegning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Behov for vand i Region Midtjylland

Behov for vand i Region Midtjylland Behov for vand i Region Midtjylland Bjarne Madsen, Irena Stefaniak og Anders Hedetoft, CRT *Brian Lyngby Sørensen, GEUS *Finn Plauborg, Christen Duus Børgesen og Inge Toft Kristensen, Institut for Agroøkologi,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere