Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer
|
|
- Monika Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 20. juni 2013 Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer Fra Grontmij A/S er der fremsendt ansøgte udledningsværdier for forskellige parametre i spildevand fra det fælles renseanlæg og fra Biostyr anlægget (vedlagt som bilag). Videncentret, planteproduktion, er udbedt et fagligt notat om spildevandets egnethed til vanding af afgrøder og det årstidsmæssige aspekt mht. vandingsbehov På næringsstofsiden er indholdet af N, P og tungmetaller lave. Alle de analyserede tungmetaller ligger under grænseværdien for drikkevand (Miljøministeriet, 2011). Derimod er spildevandet angivet til at have et absolut chlorid-indhold på 600 mg/l, hvilket er et middelhøjt niveau. I dette notat redegøres der for arealers og afgrøders følsomhed overfor chlorid og praktiske betragtninger omkring vanding. Da der ikke er udført forsøg med længere tids tilførsel af chlorid til landbrugsjord, er grundlaget for notatet et litteraturstudie Resume Udvanding af renset mejerispildevand vil være begrænset af chloridindholdet, dels som et behov for fortynding ved udvanding i nogle afgrøder og dels som en maksimal anbefalet udbragt mængde chlorid på landbrugsjorden årligt, for ikke at risikere at overskride grænseværdien for chlorid i drikkevandet. Chlorid kan hæmme spiring af småfrøede arter og der bør ikke udvandes store mængder inden efterårssåning Natriumchlorid forringer jordstrukturen på lerjord, hvor udvanding derfor har begrænset anvendelse Ved udvanding af 500 kg chlorid årligt, vil ca. 2/3 af det gennemsnitlige vandingsbehov på en kvægejendom kunne dækkes. På kvægejendomme kan der være behov for vanding fra april-maj til august-september Påvirkningen af jordstruktur Tilførsel af natriumchlorid til landbrugsjord kan påvirke afgrøderne på flere måder. Der kan ske en påvirkning af jordstrukturen, der kan ske en direkte skadevirkning på afgrøderne og et højt saltindhold i jorden kan påvirke fremspiringen af afgrøder. Chlorid findes opløst i jordvæsken og udvaskes i vinterhalvåret med overskudsnedbøren. Når der ved oversvømmelser med saltvand forekommer strukturskader af jorden, skyldes det, at natrium forringer strukturstabiliteten på lerkolloider. Det gør jorden sværere at bearbejde og risikoen for slemning er større. Om chlorid i spildevandet er natrium- eller kaliumchlorid vides ikke fra den foreliggende analyse, men natrium har mest negativ effekt på aggregatstabiliteten. På de egentlige sandjorder vurderes denne effekt at være begrænset, mens det på lerjorder kan have væsentlig betydning og øge behovet for at vedligeholde en god jordstruktur ved hyppigere kalkning
2 Afgrøders følsomhed overfor chlorid Mange plantearter er følsomme overfor chlorid, f.eks. ærter, bønner og kartofler, og i lidt mindre grad rød- og hvidkløver. Følsomme typer må ikke have et indehold af chlorid på mere end 3,5 g/kg tørvægt, mens tolerante typer kan have et indhold på op g/kg tørvægt, uden at være skadet heraf. Genotypiske forskelle i chlorid tolerancen hænger tæt sammen med tolerancen overfor salt (Marschner, 1986). I nedenstående tabel er forskellige afgrøders tolerance overfor saltvand angivet som den maksimale cloridkoncentration i udvandingsvand (efter Knudsen, L. 2006) Som det fremgår, ligger grænseværdien for kartofler lige omkring indholdet i spildevandet og noget lavere for ærter. Udvanding af spildevandet kan derfor ikke anbefales til kartofler og ærter (og dermed også til byg/ærtehelsæd) uden foregående fortynding. For kartofler er der endvidere angivet en maksimal chloridtilførsel pr. dyrkningssæson, til 200 kg chlorid pr. ha (Aslyng, 1978). Kløvergræs Kløver er middel følsom overfor chlorid, hvor det angives at rødkløver er mest følsom.. Ved vanding omkring den maksimale tilførsel af chlorid kan der forventes en kritisk koncentrationsgrænse i jordvæsken efter gentagne vandinger, hvor der ikke forekommer nedbør. Nedbør i efterårs- og vintermåneder vil udvaske eventuelt ophobet chlor ud af pløjelaget, hurtigst på sandjord Majs, lucerne og rajgræs Majs, lucerne og rajgræs har en forholdsvis stor tolerance overfor chlorid og spildevandet kan udvandes uden risiko for afgrødeskade. Bederoer Bederoer er særdeles tolerant over chlorid Tabel 1. Landbrugsafgrødernes følsomhed overfor vanding med saltholdigt vand. Tallene angiver mg Cl pr. liter. <365 <600 <730 <1460 <3640 Ærter Kartofler Rødkløver Hvidkløver Hundegræs Hvede Havre Majs Lucerne Rug Rajgræs Byg Bederoer Raps Græsarternes tolerance aftager i rækkefølgen svingel, timothe, rævehale, rajgræs, alm. rapgræs, mens rødkløver oplyses at være mere følsom end hvidkløver og lucerne 2 / 6
3 Risiko for fremspiringsproblemer Et højt saltindhold i fremspiringszonen kan give fremspriringsproblemer. Tilførsel af større saltmængder kan derfor skade fremspriringen specielt af arter, som er følsomme i fremspiringsperioden. Det gælder f.eks. roer og raps. Problemerne vil være størst i afgrøder, der etableres om efteråret, fordi chlorid bliver vasket ud af vinterens overskudsnedbør. Maksimal tilførsel i forhold til grænseværdien for chlorid i grundvandet Da chlor udvaskes til grundvandet, bør den maksimale årlige udvanding overvejes. Ifølge Miljøministeriets krav til drikkevand, må chloridkoncentrationen ikke overstige 250 mg/l (Miljøministeriet, 2011). Ved en gennemsnitlig årlig afstrømning på 400 mm vand fra rodzonen, svarer det til en maksimal tilførsel af chlorid på kg pr. ha (4.000 m 3 /ha x 0,25 kg Chlorid/m 3 ). Chlorid tilføres markerne med regnvand, mineralsk- og husdyrgødning. Regnvand indeholder gennemsnitligt 5,6 mg Chlorid pr. l (Sand-Jensen og Lindegård, 2004). Danmarks Miljøundersøgelser angiver, at tilførslen af klor fra atmosfæren er fra 15 til 90 kg klor pr. ha. De højeste værdier er fra målestationer i det vestlige Danmark, med de største nedbørsmængder, mens de laveste værdier er fra øerne. Denne tilførsel dækker afgrødernes behov (typisk omkring 20 kg pr. ha), men herudover tilføres chlorid med handels- og husdyrgødning Kaliumholdige gødninger indeholder normalt samme mængder af klor og kalium. Undtaget herfra er selvfølgelig klorfrie gødninger, der specielt anvendes til kartofler og visse specialafgrøder. Husdyrgødning indeholder i følge ældre danske undersøgelser ca. 1 kg chlor pr. ton. På gennemsnitsbruget tilføres derfor normalt 50 til 80 kg klor pr. ha årligt. Til intensive græsmarker, som både får megen husdyrgødning og ekstra kalium, kan tilførslen fra disse kilder udgøre kg pr. ha om året. For at sikre sig mod en overskridelse af grænseværdien af chlorid til grundvandet i tørre år kan man ud fra ovenstående antage, at der ikke bør udvandes mere end 500 kg chlorid pr. ha fra renset spildevand. Praktiske vinkler på vanding med renset spildevand Årsvariationer på vandingsbehov I nedenstående figur ses det årlige vandingsbehov fra 1987 til 2010 i et grovfodersædskifte. Som det ses, er der en betydelig variation, fra under 10 mm til 250 mm årligt. Som gennemsnit af hele perioden har behovet været 120 mm. Dette svarer til et vandforbrug på m 3 vand pr ha. Græs har det største behov (gnsn. 177 mm) og majs det laveste (76 mm). Hvis det antages at der samlet set må udvandes en kloridmængde på 500 kg pr. ha, svarer det til vanding med spildevand på 830 m 3 pr. ha. Da indholdet af chlorid er begrænsende for at dække det gennemsnitlige vandingsbehov, kan spildevandet som gennemsnit dække godt 2/3 af vandingsbehovet på en gennemsnitlig kvægejendom. 3 / 6
4 Vandingsbehov, mm Gns. Figur 1 Vandingsbehov i grovfodersædskifte med 35% græs, 35% majs og 30% vårsæd (Hvid, S.K, 2011) Vandingsperioder Vandingsperioderne varierer med afgrøden. Således kan der være behov for markvanding af vårsæd, typisk i maj til juli, mens vandingsbehovet til majs kan strække sig ind i august og græsmarkerne kan have vandingsbehov frem til september måned. Øvrigt Det er uklart om de angivne indhold af organisk materiale kan føre til tilstopning af vandingsdyser eller andet Størst fordel for landmænd som har vandingsbehov, men som ikke kan få vandingstilladelse fra kommunen eller hvor vandingstilladelsen ikke dækker det fulde behov for vanding Anbefalinger: Landmanden bør informeres om, at der kan være risiko for fremspiringsproblemer, specifikt i småfrøede arter, hvis de sås om efteråret hvor der forinden har været udvandet store mængder renset spildevand Endvidere bør der gøres opmærksom på, at der kan opstå problemer ved en miljøtilladelse på grund af grundvandspåvirkningen fra chlorid Skal spildevandet udvandes på afgrøder uden vandingsbehov bør det ske til græsarealer på let jord, dvs. med lang vækstperiode og med minimal risiko for opkoncentrering af chlor. Litteraturliste Aslyng, H. C., 1978: Vanding i jordbruget, Kulturteknik II, 4. udgave. DSR Forlag, KVL. Hvid, S.K., 2011: Markvandingsbehov , LandbrugsInfo 616, 2011: 4 / 6
5 Knudsen, L., 2006: Skader efter oversvømmelser med havvand, LandbrugsInfo, Planteavlsorientering : else_med_havvand.aspx Marschner, H. 1986: Mineral Nutrition of higher plants. PP 340: Chlorid Requirement and Toxicity. Academic Press Miljøministeriet, 2011: BEK nr 1024 af 31/10/11: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bilag 1A og bilag 1B Sand-Jensen og Lindegaard, 2004: Ferskvandsøkologi, pp 17-18, Gyldendal A/S Venlig hilsen Specialkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, Tlf / Bilag: Udledningsvilkår For det fælles renseanlæg søges om følgende udlederkrav: Parametre Kravværdi Kontroltype Vandmængde m³/dg BI5 6 mg/l 30 mg/l COD *50 mg/l Transport 225 mg/l SS 10 mg/l 45 mg/l NH 3 /HN N 4 mg/l 12 mg/l Total-N 4 mg/l Transport Total-P 0,3 mg/l Transport ph 6,5 8,5 Vejledende Iltmætning > 60% Vejledende Temperatur 25 C Vejledende 5 / 6
6 Chlorid Bly (opløst) 580 mg/l 600 mg/l 3,7 µg/l 2,0 µg/l Chrom (opløst) 2,2 µg/l 1,5 µg/l Kobber (opløst) 9,7 µg/l 4,0 µg/l Zink (opløst) 30,0 µg/l 21,5 µg/l Biostyr anlægget på Arinco Udledningsvilkår, der søges om for Biostyr anlægget, 2020: Nr. Parameter Kravværdi Kontrol 1 Vandmængde 2500 m 3 /døgn 2 BI5 mod <7 mg/l <21 mg/l 3 COD <75 mg/l <225 mg/l 4 Suspenderet stof <10 mg/l <30 mg/i Transport 5 Total N <4 mg/i Variabel transport 6 NH3+NH4-N <1 mg/l <3 mg/l 7 Total P <0,3 mg/l Variabel transport 8 ph 6,5-8,5 Vejledende 9 Iltmætning >60 % Vejledende 10 Temperatur x C Vejledende 6 / 6
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereVANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ
VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereLandbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereHjørring Kommune. Forsvarets ejendomsstyrelse Arsenalvej 55. Hjørring den TILLADELSE TIL
Hjørring Kommune Forsvarets ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring TILLADELSE TIL Hjørring den 10-11-2016 Sagsnr.: 06.11.01-G01-14-16 Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon
Læs mere3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1
Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereFleksibel administration af tilladelser til markvanding
Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereFjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning
Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereVand på golfbaner - Vandkvalitet
Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereAfvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter
Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGrønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal
Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.
Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereUndersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri
Bilag C Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Fællesadministrationen 3B Rapport Oktober 2001 Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Oktober
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereDet faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Læs mereKRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG
KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG E N V I N A F A G G R U P P E S P I L D E V A N D O V E R F L A D E V A N D F R A F O R U R E N E T O P L A G J U R J E N D E B O E R, M I L J Ø S A G S B E H
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEndelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand pr. år til vanding af gartneriafgrøder og fyldning af marksprøjte for:
Endelig tilladelse til indvinding af 25.000 m³ grundvand pr. år til vanding af gartneriafgrøder og fyldning af marksprøjte for: Oreby Gods Orebygaard 16 4990 Sakskøbing Sags id. 17/20267 Gyldighedsperiode:
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereGrønt regnskab for Forlev Miljøanlæg
Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning
Læs mereRevideret tilslutningstilladelse
Furesø Kommune, By. Erhverv og Natur Revideret tilslutningstilladelse til Krogsgaard-Jensen Automobiler A/S Frederiksborgvej 27 3520 Farum 12. november 2009 Indledning Krogsgaard-Jensen Automobiler A/S
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereREVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å
1. marts 2017 REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å Nordvand ansøgte den 26. august 2016 om udledningstilladelse af filterskyllevand fra Sjælsø Vandværk til Usserød
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRenseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2006 1. Generelt...2 1.1 Renseresultater for anlæggene...2 1.2 Belastning af renseanlæggene...2
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereIndskærpelse vedrørende lovliggørelse af oplag af biokompost med indhold af spildevandsslam nord for Stoense
Odense Renovation A/S c/o Miljøservice a/s Ådalen 13A 6600 Vejen Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: liem@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 22-11-2017
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereDobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra præstationsprøvninger 1990-2001 Miljøstyrelsen Teknisk Notat Marts 2002 Sammenstilling af analysekvalitet fra præstationsprøvninger
Læs mereErfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereKvalitet af regnafstrømning
Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist Vandtestcenter November 2014 Lokal afledning af regnafstrømning - Forbedre vandbalancen - Skabe attraktive bymiljøer Sikre at vandets kvalitet er i orden Sted
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mere23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mere