Vanding. Vandingsregnskab
|
|
- Rasmus Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser, penge og arbejdskraft. Vandingsregnskab Et regnskab, der holder styr på nedbør, fordampning og vanding på de enkelte marker, er grundlaget for at styre vandingen korrekt. Regnskabet giver overblik, så der kan vandes, inden der sker en kritisk udtørring af jorden. Med kendskab til de enkelte afgrøders kritiske grænse for vandmangel i forskellige faser, kan der gennemføres en prioritering af vandingen, så der opnås bedst muligt udnyttelse af vandingsanlægget. Et vandingsregnskab kræver kendskab til fordampningen, nedbøren samt den tildelte vandmængde. For at kunne styre vandingen korrekt kræves desuden kendskab til jordens vandholdende evne (plantetilgængeligt vand ved markkapacitet) samt afgrødernes tørkefølsomhed. Fordampning En afgrødes vandforbrug (den aktuelle fordampning) afhænger af vejret, afgrødens udvikling og vandbalancen i jorden. I princippet vil alle grønne afgrøder i vækst have fordampning. Der sker kun en minimal fordampning fra bar jord, og først når afgrøderne har en vis bladmasse, vil de have fuld fordampning. Ved modning nedsættes fordampningen igen, ligesom afgrøder i tørkestress vil have nedsat fordampning. Udgangspunktet for den aktuelle fordampning er den potentielle fordampning - også kaldet referencefordampningen. Denne fordampning er defineret som fordampningen fra en kortklippet, grøn græsafgrøde, der er velforsynet med vand. Den potentielle fordampning afhænger helt af vejrforholdene og kan skønnes efter følgende retningslinjer: Bygevejr, høj luftfugtighed 1 mm pr. døgn Overskyet, høj luftfugtighed 2 mm pr. døgn Let skyet, ret tør luft, middeltemperatur 3 mm pr. døgn Skyfrit, tør luft, høj temperatur, blæst 4 mm pr. døgn Skyfrit, ekstremt tørt, høj temperatur, blæst 5 mm pr. døgn Veludviklede afgrøder i fuld vækst kan have en fordampning, der er op til 20 pct. højere end den potentielle. Du kan løbende følge fordampningen i forskellige egne i Danmark via LandbrugsInfo. Nedbør Mens fordampningen er ret konstant for større geografiske områder, kan nedbøren variere meget inden for korte afstande. Et godt vandingsregnskab bør derfor baseres på egen nedbørsmåling med en god og stabil regnmåler. Hvis man har marker, der ligger langt væk fra ejendommen, kan det være nødvendigt med separate regnmålere her. Tilførte vandmængder Du får ikke et tilstrækkeligt præcist udtryk for den tildelte vandmængde ved at
2 Side 2 af 6 placere en regnmåler i marken, hvor der vandes. I stedet skal du bruge en tabel, der viser, hvor store mængder vand (m 3 /time) en given dyse yder ved et givet tryk. På nogle vandingsmaskiner findes der en computer, hvor den ønskede vandingsmængde kan programmeres. Den tilførte vandmændge kan generelt beregnes efter følgende formel: Tilført vandmængde = Ydelse (m 3 /time) x 1000 (mm/m) Effektiv bredde (m) x hastighed (m/time) Under gode forhold, det vil sige vanding om natten eller i vindstille vejr, vil næsten hele denne mængde komme marken til gode, mens der om dagen i varmt blæsende vejr vil ske et tab på op til pct. af den tilførte mængde. Eksempel En dyse giver 50 m 3 pr. time ved det anvendte tryk. Hvis hvert træk med vandingsmaskinen dækker 50 x 300 m, som vandes på 10 timer (hastighed 300 m/10 timer = 30 m/time) vil den tilførte vandingsmængde være: 50 m 3 /time x 1000 mm/m 50 m x 30 m/time = 33 mm Vandingsregnskab Når man kender fordampningen, nedbøren og de tildelte vandmængder er princippet i et vandingsregnskab, at der hele tiden holdes styr på underskuddet i marken ved at beregne forskellen mellem fordampning og nedbør + tilførte vandmængder. På internettet Der er mulighed for at føre vandingsregnskab med programmet Vandregnskab. Programmet henter automatisk vejrdata om fordampningen, og du skal kun indtaste oplysninger om vanding og nedbør. Programmet beregner underskuddet i de enkelte marker, og man kan få en samlet oversigt over alle marker, således at vandingen kan planlægges. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Vejledning for programmet Vandregnskab I det følgende gennemgås kort, hvordan man kommer i gang med Vandregnskab. Under hver enkelt menupunkt i Vandregnskab er der supplerende vejledning. Figuren viser et eksempel på den oversigt programmet giver. 1. Log dig ind på landmand.dk, og vælg Vandingsregnskab under værktøjer i venstre kolonne. 2. På PlanteInfo s forside vælges ejendommens beliggenhed (Her bor jeg). 3. Under menupunktet Vanding på forsiden findes Vandregnskab. 4. Gå ind under menupunktet Overblik under Opsætning for at få et overblik over mulighederne. Under punktet Hurtig start kan ses, hvad der som minimum kræves for at komme i gang. 5. Du kan komme i gang med Vandregnskab ved at gå ind under punktet Hurtig start, men den mest nuancerede vandingsvejledning fås, hvis du opretter markerne under punktet Markplan og afgrøderne under punktet Afgrødeplan, da du herved får mulighed for at opdele de enkelte marker i vandingsspor. Du kan også importere din markplan fra Dansk Markdatabase. 6. For at Vandregnskab kan vurdere markernes vandholdende evne, skal der indberettes oplysninger om jordbundsforhold. Det kan gøres på to måder: A. Under menupunktet Jordbund vælges jordbundstype i over- og underjord. Dette giver under de fleste forhold et rimeligt udtryk for jordens vandholdende evne. B. Hvis man har kendskab til teksturanalyser, kan disse i stedet indberettes under menupunktet Tekstur. Herved beregnes den vandholdende evne
3 Side 3 af 6 automatisk, og jordbundsklassen angives automatisk under menupunktet Jordbund. Det anbefales at anvende teksturanalyse, da det giver det mest præcise vandregnskab. 7. Du mangler nu kun at tilknytte en nedbørsmåler til dine registreringer. Det kan enten gøres ved at gå ind under menupunktet Egen nedbørsmåler, hvilket generelt anbefales, men som alternativ kan man tilknytte en anden nedbørsmåler under menupunktet Foretrukken nedbør. Det er dog muligt for de enkelte marker at tilknytte specielle nedbør. Det gøres enten via vejr vejrdata vejrdata på mark, eller ved at indtaste nedbør pr. mark under menupunktet Indtast nedbør pr. mark. 8. Når disse punkter er oprettet, er du klar. Først skal afgrøderne dog startes. Det gøres under menupunktet Udviklingstrin. Under punktet Indtastning, indtastes daglig nedbør samt vandinger. Under menupunktet Vandbehov kan du se de beregnede vandbehov. Via Dansk Markdatabase er det muligt automatisk at overføre markplan med videre direkte fra Bedriftsløsning til Vandregnskab. Nærmere oplysninger hos din konsulent. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Vandbalance På PlanteInfo under menupunktet (Vanding Vandbalance Årets vandbalance) er der mulighed for at følge den lokale vandbalance. I modsætning til programmet Vandregnskab gives der ikke mulighed for at vurdere de enkelte markers behov, og systemet bør derfor kombineres med egne notater omkring vanding. Systemet kan især anvendes til af følge med i vandunderskuddet i begyndelsen af vækstsæsonen. Måling af vandindhold Et vandingsregnskab kan suppleres med målinger i marken med et tensiometer, der viser udtørringen af jorden. Se figuren. Med kendskab til jordens egenskaber kan tensiometervisningen omsættes til mm vand i jorden. Tensiometer til bestemmelse af jordvandets tilgængelighed for planter. Det er vigtigt nøje at følge instruktionen for brug af tensiometret, specielt omkring placeringen. Brug af tensiometre er især aktuelt i rækkeafgrøder, hvor den aktuelle fordampning kan afvige fra den potentielle. Tensiometre kan ligeledes vise, hvornår de enkelte afgrøder starter fordampningen. Et andet supplement til vandingsregnskabet kan være, at man undersøger jordfugtigheden med et jordspyd. Ved at udtage jordprøver ned til cm dybde kan man få et godt indtryk af jordfugtigheden ned gennem profilen. Man kan endvidere vurdere, om de tildelte vandmængder er tilstrækkelige, idet der ved tildeling af for små vandmængder ofte vil kunne findes en tør zone i cm dybde. Princippet i tensiometret er, at vandet trænger ud gennem den porøse keramikkop efterhånden som jorden udtørres. Herved opstår der et undertryk i det vandfyldte rør. Dette undertryk kan aflæses på vak Plantetilgængeligt vand Mængden af plantetilgængeligt vand afhænger af jordens indhold af ler, silt, humus og finsand. I oversigten nedenfor er vist, hvilke plantetilgængelige vandmængder de forskellig jordtyper kan stille til rådighed ved de viste effektive roddybder. JB nr. Maksimal effektiv roddybde (cm) Plantetilgængelig vand (mm)
4 Side 4 af Ovennævnte værdier er standardtal, og der kan være en betydelig variation inden for de enkelte jordbundsklasser. Det kan derfor anbefales, at man fastlægger markernes mængde af plantetilgængeligt vand individuelt. Mængden af tilgængeligt vand kan bestemmes på baggrund af teksturanalyser: 1,79 x pct. org. stof + 0,07 x pct. ler + 0,29 x pct. silt + 0,18 x pct. finsand + 2,56 Resultatet angiver mængden af plantetilgængeligt vand i volumenprocent. Eksempel: En teksturanalyse viser følgende sammensætning 2,5 pct. humus, 5 pct. ler, 7 pct. silt og 20 pct. finsand. Dette giver en volumenprocent efter formlen på 13 pct. Det betyder, at der i en roddybde på 50 cm er 50 x 13 pct. = 6,5 cm vand svarende til 65 mm plantetilgængelig vand. Programmet Vandregnskab kan selv beregne den tilgængelige vandmængde, hvis man indberetter teksturanalyser. Har man ikke aktuelle teksturanalyser, kan det anbefales at udtage disse eller forsøge at vurdere teksturen på den enkelte mark ud fra kendte teksturanalyser på tilsvarende jordtyper. De fleste konsulenter vil have en del erfaring med teksturanalyser på forskellige jordtyper. Afgrøders behov Generelt bør der vandes, når halvdelen af den plantetilgængelige vandmængde er brugt. De enkelte afgrøder er imidlertid ikke lige tørkefølsomme igennem hele vækstsæsonen. Dette bør udnyttes i vandingen, således at der kan foretages en prioritering af vandingen. Figur 3 viser, hvor stor en procentdel af det plantetilgængelige vand, der maksimalt må være opbrugt, inden der foretages en vanding i de forskellige perioder. Vandregnskab har indbygget denne forskellighed i tørkefølsomhed i den model der anvendes for anbefalingen af vandingen. Procenttallene varierer for afgrøderne gennem vækstsæsonen. Afgrøder, der dyrkes af hensyn til kerne og frø, er særlig følsomme omkring blomstring og kernedannelse, mens afgrøder, der dyrkes med henblik på vegetativ udvikling, har næsten samme tørkefølsomhed igennem hele vækstperioden. Oversigten (Figur 3) anvendes, når der skal prioriteres mellem de forskellige afgrøder. Der vil således være tidspunkter, hvor nogle afgrøder på sandjord kan tåle mm underskud, mens andre vil have udbyttetab allerede ved mm underskud. Ved prioriteringen skal der tillige tages hensyn til værdien af afgrøderne. Der bør prioriteres således, at de mest værdifulde afgrøder (høj pris pr. enhed) holdes optimalt forsynet med vand. For græs vil der være tale om, at udbyttetab som følge af tørke først på sæsonen vil blive kompenseret af højere udbytte senere på sæsonen. Dette kan udnyttes ved prioriteringen, idet slætgræsmarker i perioder kan prioriteres lavt, mens vandingsanlægget udnyttes fuldt ud i andre afgrøder. I perioder med høj daglig fordampning er afgrøder mere tørkefølsomme end i perioder med lav daglig fordampning. Det betyder, at der i sådanne perioder skal vandes ved mindre underskud, end der skal i perioder med lavere fordampning. Vejledning for afgrøder Nedenstående er givet en kort vejledning for, hvornår de enkelte afgrøder bør vandes. Der er taget udgangspunkt i grovsandet jord JB 1 med en tilgængelig vandmængde på 60 mm.
5 Side 5 af 6 Kartofler Kartofler er den afgrøde, der altid bør have første prioritet, når det gælder vanding. Kartofler bør vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand i rodzonen er brugt. Dette svarer til et underskud på mm på grovsandet jord. I perioder med stærkt tørrende vejr bør der vandes ved det laveste underskud. Afhængig af kartoflernes udviklingstrin og anvendelsesformål kan ovennævnte pct. regel fraviges (se tabel nedenfor). Kartofler bør vandes, når følgende procentdel af den plantetilgængelige vandmængde i kartoflernes rodzone er brugt. Knolddannelsesfasen 1) Knoldvækstfasen Læggekartofler pct. 2) pct. Spisekartofler pct pct. Industrikartofler pct pct. 1) Knoldene ansætte hos de fleste sorter kort tid efter fremspiring. 2) Der bør vandes ved det lavest angivne underskud i perioder med stor fordampning. Vinterhvede Vinterhvede er den kornafgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhvede for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vandingen, hvis underskuddet er over 35 mm, selvom der kun er moderat fordampning. Vinterbyg Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, når underskuddet er over 30 mm, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom. Vårbyg Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er midt i juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vanding, når underskuddet er over 30 mm. Markært Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabel. Kløvergræs til afgræsning I maj og juni vandes med 30 mm hver gang afgrøden har et underskud på 25 mm. I resten af sæsonen vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. Græs til slæt I maj og juni vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. I resten af sæsonen vandes med 40 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 35 mm. I perioder med hårdt brug for vandingsanlægget kan vanding undlades. Ved stærk udtørring fremskyndes slættidspunktet. Når marken atter skal vandes op, bør det ske i to omgange f.eks. 15 mm + 35 mm 3-4 dage senere. Majs Før blomstring: Ved udsigt til 2 uger med underskud på mere end 40 mm skal majsen vandes. Lige før og under blomstring og indtil kernesætning: Ved underskud på over 30 mm og fortsat udsigt til tørt vejr skal majsen vandes. Majsen skal holdes optimalt vandet indtil kernefyldningen er begyndt. Under kernefyldningen: Kun ved udsigt til tørkeperioder på mere end 2-3 uger med underskud på mere end
6 Side 6 af 6 40 mm er der grund til at vande majsen. Planlægning og styring I Figur 3 over afgrødernes tørkefølsomhed er vist de grænser for vandmangel, der ikke kan overskrides uden et udbyttetab. Det betyder, at man skal være færdig med at vande den sidste mark med den pågældende afgrøde, den dag grænsen nås. Derfor skal man hele tiden være foran og ikke starte for sent. Begynder man først at vande den dag grænsen nås, er det kun første træk der vandes rettidigt, men alle øvrige træk vil blive vandet for sent. En daglig vurdering af hvilke marker, der står for tur, kombineret med gode vejr- og nedbørsprognoser er nødvendigt, hvis man skal udnytte vandingsanlægget optimalt. Vandregnskab indeholder en række faciliteter, der letter udnyttelsen af prognoser i planlægning og prioritering af vandingen. Først og fremmest er det vigtigt med overblik, og det fås kun, hvis man fører en eller anden form for vandingsregnskab. Prioritering Hvis man ikke har tilstrækkelig kapacitet til at holde alle afgrøder velforsynet med vand, er det vigtigt at have en plan for, hvordan man vil prioritere. Man bør prioritere de mest værdifulde afgrøder først, men det er en fordel, hvis man på forhånd har udvalgt nogle marker til at udgå af vandingen, hvis kapaciteten bliver for lille. Se også økonomien i markvanding. Vandingsmængder Når der vandes, bør markerne fyldes helt op til markkapacitet dvs. at der vandes med den mængde, som underskuddet er plus en mængde svarende til det forventede tab. Marken vandes derfor med 5-15 pct. mere end underskuddet, afhængig af vejrforholdene, og hvor jævn fordelingen af vandet forventes at være. Hvis der vandes med for små mængder i forhold til det aktuelle underskud, vil der kun gå ganske få dage, inden afgrøden atter er i tørkestress. Dette bevirker, at man trods vanding måske ikke opnår noget merudbytte i forhold til uvandede marker. Hvis man vander på en meget udtørret jord, kan man risikere, at vandet fordeler sig meget uensartet, hvorved det løber ud af rodzonen i små kanaler (se billede). Fænomenet kaldes fingerflow og optræder blandt andet i græsmarker på grovsandet jord. Ved vanding af stærkt udtørrede græsmarker anbefales derfor vanding ad to gange f.eks mm ved et underskud på 45 mm. Fingerflow. Billedet viser en græsmark, der netop er vandet. Græstørven er herefter fjernet og billedet afslører, at vandet har samlet sig i små kanaler og forsvundet ud af rodzonen. Vandingen har
Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004
Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereKom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter
2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000
Læs mereOptimal styring af vandingen i majs og græs
Bilag til Grovfoderseminar 2004 Arrangeret af Dansk Landbrugsrådgivning Optimal styring af vandingen i majs og græs Af Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl - 1 - Optimal styring
Læs mereOpret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase
Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereDLBR Vandregnskab Online
DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereGrøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006
Grøn Viden Vandregnskab i PlanteInfo Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg 2 Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2003 vandet 204.000 ha i Danmark. I flere tusinde bedrifter er vanding en forudsætning
Læs merePotentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereEtablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang
www.byggeri-teknik.dk info@byggeri-teknik.dk tlf. 97 13 12 11 Birk Centerpark 24 7400 Herning Herning, den 9/8-2018 Etablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang Investering i vandingsanlæg er som
Læs mereFleksibel administration af tilladelser til markvanding
Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereVANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ
VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs merePlacering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.
1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC
Læs mereØvelse 4: Jordens vandindhold
Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs merePROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET
PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Ved produktion af grønsager på friland er vanding en nødvendighed for at sikre
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/10/2012 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2100 ha fordelt med ca. 700 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 325
Læs mereSEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...
SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereDemonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen
Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsdage: 27. maj Markvandring, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. På Orelund og Torup
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereJordbundslære. Jordens bestanddele
Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereGødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereMARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken REGLER OG TILSKUD Oprydning i dine beholdninger af planteværnsmidler VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 11/4/2013 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2300 ha fordelt med ca. 750 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 425
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/30/2013 1 Footer Text 1/30/2013 2 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2350 ha fordelt med ca. 800 ha vinterhvede 300 ha
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereEtablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang
www.byggeri-teknik.dk info@byggeri-teknik.dk tlf. 97 13 12 11 Birk Centerpark 24 7400 Herning Herning, den 10/8-2018 Etablering af vandingsanlæg - sådan går du i gang Investering i vandingsanlæg er som
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereJordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik
Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereRisiko-regneark Planteproduktionen
Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereDet faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Læs mereKORTLÆGNING AF JORDENS TØRKEFØLSOMHED. (vandholdende evne) på baggrund af biomassemålinger fra satellitter i tørkeåret 2018
KORTLÆGNING AF JORDENS TØRKEFØLSOMHED (vandholdende evne) på baggrund af biomassemålinger fra satellitter i tørkeåret 2018 Kortlægning af jordens tørkefølsomhed (vand-holdende evne) på baggrund af biomassemålinger
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereJORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereHvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?
Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mere