Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004"

Transkript

1 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser, penge og arbejdskraft. I det følgende beskrives forskellige metoder til styring af vandingen. 1. Vandingsregnskab Grundlaget for korrekt styring af vandingen er et regnskab, der holder styr på nedbør, fordampning og vanding på de enkelte marker. Regnskabet giver overblik, så der kan vandes, inden der sker en kritisk udtørring af jorden. Med kendskab til de enkelte afgrøders kritiske grænse for vandmangel i forskellige faser, kan der gennemføres en prioritering af vandingen, så der opnås bedst muligt udnyttelse af vandingsanlægget. Et vandingsregnskab kræver kendskab til fordampningen, nedbøren samt den tildelte vandmængde. For at kunne styre vandingen korrekt kræves desuden kendskab til jordens vandholdende evne (plantetilgængeligt vand ved markkapacitet) samt afgrødernes tørkefølsomhed. 1.1 Fordampning En afgrødes vandforbrug (den aktuelle fordampning) afhænger af vejret, afgrødens udvikling og vandbalancen i jorden. I princippet vil alle grønne afgrøder i vækst have fordampning. Der sker kun en minimal fordampning fra bar jord og først når afgrøderne har en vis bladmasse, vil de have fuld fordampning. Ved modning nedsættes fordampningen igen, ligesom afgrøder i tørkestress vil have nedsat fordampning. Udgangspunktet for den aktuelle fordampning er den potentielle fordampning - også kaldet referencefordampningen. Denne fordampning er defineret som fordampningen fra en kortklippet, grøn græsafgrøde, der er velforsynet med vand. Den potentielle fordampning afhænger helt af vejrfor-holdene og kan skønnes efter følgende retningslinjer. Bygevejr, høj luftfugtighed Overskyet, høj luftfugtighed Let skyet, ret tør luft, middeltemperatur Skyfrit, tør luft, høj temperatur, blæst Skyfrit, ekstremt tørt, høj temperatur, blæst 1 mm pr. døgn 2 mm pr. døgn 3 mm pr. døgn 4 mm pr. døgn 5 mm pr. døgn I manuelle vandingsregnskaber regnes der med, at afgrødernes fordampning svarer til den potentielle. Veludviklede afgrøder i fuld vækst kan have en fordampning, der er op til 20 pct. højere end den potentielle. Danmarks JordbrugsForskning beregner løbende den potentielle fordampning egnsvis for Danmark. Det er muligt løbende at følge fordampningen via PlanteInfo eller LandbrugsInfo. Man kan få fordampningstallene per eller som SMS-besked. Tallene offentliggøres desuden ugentlig i landbrugspressen og via den lokale rådgivningstjeneste.

2 1.2 Nedbør Mens fordampningen er ret konstant for større geografiske områder, kan nedbøren variere meget inden for korte afstande. Et godt vandingsregnskab bør derfor baseres på egen nedbørsmåling. Der bør anvendes en god og stabil regnmåler. Hvis man har marker, der ligger langt væk fra ejendommen, kan det være nødvendigt med separate regnmålere her. 1.3 Tilførte vandmængder Det er ikke muligt at få et tilstrækkeligt præcist udtryk for den tildelte vandmængde ved at placere en regnmåler i marken, hvor der vandes. Man skal i stedet anvende en tabel, der viser hvor store mængder vand (m 3 time) en given dyse yder ved et givet tryk. På nogle vandingsmaskiner findes der en computer, hvor den ønskede vandingsmængde kan programmeres. Den tilførte vandmænge kan generelt beregnes efter følgende formel: Ydelse (m 3 time) x 1000 (mmm). Effektiv bredde (m) x hastighed (mtime) Eksempel. En dyse giver 50 m 3 pr. time ved det anvendte tryk. Hvis hvert træk med vandingsmaskinen dækker 50 x 300 m som vandes på 10 timer (hastighed 300 m10 timer = 30 mtime) vil den tilførte vandingsmængde være: 50 m 3 time x 1000 mmm = 33 mm 50 m x 30 mtime Under gode forhold, det vil sige vanding om natten eller i vindstille vejr, vil næsten hele denne mængde komme marken til gode, mens der om dagen i varmt blæsende vejr vil ske et tab på op til pct. af den tilførte mængde. 1.4 Vandingsregnskab på flere måder Når man kender fordampningen, nedbøren og de tildelte vandmængder er princippet i et vandingsregnskab, at der hele tiden holdes styr på underskuddet marken ved at beregne forskellen mellem fordampning og nedbør + tilførte vandmængder Vandingsregnskab på internet Der er mulighed for at føre vandingsregnskab med programmet Vandregnskab på internettet. For at anvende Vandregnskab kræves foruden adgang til internettet et abonnement på Landbrugs- InfoPlanteinfo. Dette fås gennem den lokale rådgivning eller direkte her. Programmet Vandregnskab, som findes på PlanteInfo henter automatisk vejrdata om fordampningen, og man skal kun indtaste oplysninger om vanding og nedbør. Programmet beregner underskuddet i de enkelte marker, og man kan få en samlet oversigt over alle marker, således at vandingen kan planlægges. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. I figur 1 vises et eksempel på den oversigt man får med programmet Vandregnskab:

3 Figur 1. Vejledning for programmet Vandregnskab I det følgende gennemgås kort, hvordan man kommer i gang med Vandregnskab. Under hver enkelt menupunkt i Vandregnskab er der supplerende vejledning. 1) På PlanteInfo s forside vælges ejendommens beliggenhed (her bor jeg). 2) Under menupunktet Vanding på forsiden findesvandregnskab. 3) Gå ind under menupunktet Overblik under Opsætning for at få et overblik over mulighederne. Under punktet Hurtig start kan ses, hvad der som minimum kræves for at komme i gang. 4) Du kan komme i gang med Vandregnskab ved at gå ind under punktet Hurtig start, men den mest nuancerede vandingsvejledning fås, hvis du opretter markerne under punktet Markplan og afgrøderne under punktet Afgrødeplan, da du herved får mulighed for at opdele de enkelte marker i vandingsspor. 5) For at Vandregnskab kan vurdere markernes vandholdende evne, skal der indberettes oplysninger om jordbundsforhold. Det kan gøres på to måder: A. Under menupunktet Jordbund vælges jordbundstype i over- og underjord. Dette giver under de fleste forhold et rimeligt udtryk for jordens vandholdende evne. B. Hvis man har kendskab til teksturanalyser, kan disse i stedet indberettes under menupunktet Textur. Herved beregnes den vandholdende evne automatisk, og jordbundsklassen angives automatisk under menupunktet Jordbund. 6) Du mangler nu kun at tilknytte en nedbørsmåler til dine registreringer. Det kan enten gøres ved at gå ind under menupunktet Egen nedbørsmåler, hvilket generelt anbefales, men som alternativ kan man tilknytte en anden nedbørsmåler under menupunktet Foretrukken nedbør. Det er dog muligt for de enkelte marker at tilknytte specielle nedbør. Det gøres enten via vejr

4 vejrdata vejrdata på mark, eller ved at indtaste nedbør pr. mark under menupunktet Indtast nedbør pr. mark. 7) Når disse punkter er oprettet, er du klar. Først skal afgrøderne dog startes. Det gøres under menupunktet Udviklingstrin. Under punktet Indtastning, indtastes daglig nedbør samt vandinger. Under menupunktet Vandbehov kan du se de beregnede vandbehov. 8) Under menupunktet SMS kan du læse om, hvordan du kan anvende mobiltelefonen til indberetning af nedbør og vanding samt få tilbagemelding om vandunderskuddet på markniveau. Der er mulighed for at indberette nedbør og vanding til Vandregnskab via SMS-beskeder på mobiltelefonen, ligesom man kan få en oversigt over de marker der først skal vandes via mobiltelefonen. Dette system gør, at det ikke er nødvendigt at tænde for computeren dagligt. Tilslutter man sig e-rådgivning, kan man få sin lokale konsulent til at oprette alle marker, ligesom konsulenten løbende kan følge vandbalancen på ejendommen. Dette giver god mulighed for løbende diskussioner om prioriteringen af vandingen i vækstsæsonen. Via Dansk Markdatabase er det muligt automatisk at overføre markplan med videre direkte fra Bedriftsløsning til Vandregnskab. Nærmere oplysninger hos din konsulent. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle Vandbalance på PlanteInfo På PlanteInfo under menupunktet (Vanding Vandbalance Årets vandbalance) er der mulighed for at følge den lokale vandbalance. I modsætning til programmet Vandregnskab gives der ikke mulighed for at vurdere de enkelte markers behov, og systemet bør derfor kombineres med egne notater omkring vanding. Systemet kan især anvendes til af følge med i vandunderskuddet i begyndelsen af vækstsæsonen Manuelt vandingsregnskab Der er forskellige muligheder for manuelt at føre et regnskab. Dette kan gøres mere eller mindre detaljeret efter følgende retningslinier: a. Notater om vanding Hvis man løbende registrerer nedbøren og hvilke marker der vandes, har man en vis mulighed for at vurdere underskuddet i de enkelte marker, men det er vanskeligt at bevare overblikket, så der kan foretages en prioritering. Det kan anbefales at notere vandingsdatoer og - mængder ned på et markkort. b. Manuelle skemaer Hvis man vil gøre vandingsregnskabet mere detaljeret, bør der føres et regnskab for hver mark. Til dette brug kan man anvende skemaer fra det lokale planteavlskontor, eller de kan findes her. I figur 2 er vist et eksempel på, hvorledes et sådant skema føres:

5 Figur 2. Princippet er, at man dagligt noterer: nedbør, skønnet fordampning samt eventuelle vandinger ned for hver enkelt mark. Systemet giver et ret præcist overblik over hvilke marker, der har vandingsbehov, men der kræves en del registreringer. Sammenlignet med Vandregnskab på internettet må systemet betegnes som forældet. c. Vandingstavler Der er også udviklet vandingstavler, hvor man ved at flytte magnetbrikker løbende kan få overblik over vandingsbehovet i de enkelte marker. Figur 3 viser en sådan vandingstavle. Fordelen ved tavlen er, at den giver et umiddelbart overblik, men hvis man har mange marker, kræver den en del tid til daglig registrering. Systemet må ligeledes betegnes som forældet sammenlignet med Vandregnskab.

6 Figur 3. Samlet set fås det bedste vandingsregnskab ved at anvende Vandregnskab på internettet. 1.5 Hvornår startes vandingsregnskabet? Ved manuelle regnskaber skal man selv foretage denne vurdering, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Nedenstående tabel kan være en rettesnor for, hvornår vandingsregnskabet bør startes. Afgrøde Græs, vintersæd og vinterraps Vandingsregnskab begyndes når Væksten begynder Vårsæd Planterne er i stadium Kartofler Vårraps og ærter Roer og majs Planterne er ca. 12 cm høje og danner tydelige rækker. Rosetten er cm i diameter Afgrøden dækker 13 af jordoverfladen Afgrøden dækker 13 af jordoverfladen. Når afgrøden dækker mindre end halvdelen af overfladen, regnes kun med halvdelen af fordampningen. Fordampningen medregnes fuldt ud, når afgrøden dækker 80 pct. af jordoverfladen Man kan få et godt indtryk af tidspunktet for start af vandingsregnskabet ved at følge udviklingen i Vandbalancen på LandbrugsInfo eller PlanteInfo eller ved at følge de ugentlige fordampningstal i landbrugspressen.

7 2. Måling af jordens vandindhold Et vandingsregnskab kan suppleres med målinger i marken med et tensiometer, der viser udtørringen af jorden. Princippet i tensiometret (se figur 4) er, at vandet trænger ud gennem den porøse keramikkop efterhånden som jorden udtørres. Herved opstår der et undertryk i det vandfyldte rør. Dette undertryk kan aflæses på vakuummetret. Med kendskab til jordens egenskaber kan tensiometervisningen omsættes til mm vand i jorden. Figur 4. Tensiometer til bestemmelse af jordvandets tilgængelighed for planter. Det er vigtigt nøje at følge instruktionen for brug af tensiometret, specielt omkring placeringen. Brug af tensiometre er især aktuelt i rækkeafgrøder, hvor den aktuelle fordampning kan afvige fra den potentielle. Tensiometre kan ligeledes vise, hvornår de enkelte afgrøder starter fordampningen. Et andet supplement til vandingsregnskabet kan være, at man undersøger jordfugtigheden med et jordspyd. Ved at udtage jordprøver ned til cm dybde kan man få et godt indtryk af jordfugtigheden ned gennem profilen. Man kan endvidere vurdere, om de tildelte vandmængder er tilstrækkelige, idet der ved tildeling af for små vandmængder ofte vil kunne findes en tør zone i cm dybde. 3. Plantetilgængeligt vand Mængden af plantetilgængeligt vand afhænger af jordens indhold af ler, silt, humus og finsand. I oversigten nedenfor er vist hvilke plantetilgængelige vandmængder, de forskellig jordtyper kan stille til rådighed ved de viste effektive roddybder.

8 JB nr. Maksimal effektiv roddybde (cm) Plantetilgængelig vand (mm) Ovennævnte værdier er standardtal, og der kan være en betydelig variation inden for de enkelte jordbundsklasser. Det kan derfor anbefales, at man fastlægger markernes mængde af plantetilgængeligt vand individuelt. Mængden af tilgængeligt vand kan bestemmes på baggrund af texturanalyser: 1,79 x pct. org. stof + 0,07 x pct. ler + 0,29 x pct. silt + 0,18 x pct. finsand + 2,56 Resultatet angiver mængden af plantetilgængeligt vand i volumen procent. Eksempel: En tekstur analyse viser følgende sammensætning 2,5 pct. humus, 5 pct. ler, 7 pct. silt og 20 pct. finsand. Dette giver en volumenprocent efter formlen på 13 pct. Det betyder, at der i en roddybde på 50 cm er 50 x 13 pct. = 6,5 cm vand svarende til 65 mm plantetilgængelig vand. Programmet Vandregnskab kan selv beregne den tilgængelige vandmængde, hvis man indberetter tekstur analyser. Har man ikke aktuelle teksturanalyser, kan det anbefales at udtage disse eller forsøge at vurdere teksturen på den enkelte mark ud fra kendte teksturanalyser på tilsvarende jordtyper. De fleste konsulenter vil have en del erfaring med teksturanalyser på forskellige jordtyper. 4. Vandingsbehov i de enkelte afgrøder Generelt bør der vandes, når halvdelen af den plantetilgængelige vandmængde er brugt. De enkelte afgrøder er imidlertid ikke lige tørkefølsomme igennem hele vækstsæsonen. Dette bør udnyttes i vandingen, således at der kan foretages en prioritering af vandingen. Figur 5 viser, hvor stor en procentdel af det plantetilgængelige vand, der maksimalt må være opbrugt, inden der foretages en vanding i de forskellige perioder. Vandregnskab har indbygget denne forskellighed i tørkefølsomhed i den model der anvendes for anbefalingen af vandingen. Procenttallene varierer for afgrøderne gennem vækstsæsonen. Afgrøder, der dyrkes af hensyn til kerne og frø, er særlig følsomme omkring blomstring og kernedannelse, mens afgrøder, der dyrkes med henblik på vegetativ udvikling, har næsten samme tørkefølsomhed igennem hele vækstperioden. Oversigten (Figur 5) anvendes, når der skal prioriteres mellem de forskellige afgrøder. Der vil således være tidspunkter, hvor nogle afgrøder på sandjord kan tåle mm underskud, mens andre vil have udbyttetab allerede ved mm underskud. Ved prioriteringen skal der tillige tages hensyn til værdien af afgrøderne. Der bør prioriteres således, at de mest værdifulde afgrøder (høj pris pr. enhed) holdes optimalt forsynet med vand.

9 For græs vil der være tale om, at udbyttetab som følge af tørke først på sæsonen vil blive kompenseret af højere udbytte senere på sæsonen. Dette kan udnyttes ved prioriteringen, idet slætgræsmarker i perioder kan prioriteres lavt, mens vandingsanlægget udnyttes fuldt ud i andre afgrøder. I perioder med høj daglig fordampning er afgrøder mere tørkefølsomme end i perioder med lav daglig fordampning. Det betyder, at der i sådanne perioder skal vandes ved mindre underskud end der skal i perioder med lavere fordampning. 5. Vandingsvejledning for udvalgte afgrøder Nedenstående er givet en kort vejledning for, hvornår de enkelte afgrøder bør vandes. Der er taget udgangspunkt i grovsandet jord JB 1 med en tilgængelig vandmængde på 60 mm. 5.1 Kartofler Kartofler er den afgrøde, der altid bør have første prioritet, når det gælder vanding. Kartofler bør vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand i rodzonen er brugt. Dette svarer til et underskud på mm på grovsandet jord. I perioder med stærkt tørrende vejr bør der vandes ved det laveste underskud. Afhængig af kartoflernes udviklingstrin og anvendelsesformål kan ovennævnte pct. regel fraviges (se tabel nedenfor). Kartofler bør vandes, når følgende procentdel af den plantetilgængelige vandmængde i kartoflernes rodzone er brugt. Knolddannelsesfasen 1) Knoldvækstfasen Læggekartofler pct. 2) pct. Spisekartofler pct pct. Industrikartofler pct pct. 1) Knoldene ansættes hos de fleste sorter kort tid efter fremspiring. 2) Der bør vandes ved det lavest angivne underskud i perioder med stor fordampning. 5.2 Vinterhvede: Vinterhvede er den kornafgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhvede for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vandingen, hvis underskuddet er over 35 mm, selvom der kun er moderat fordampning. 5.3 Vinterbyg: Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, når underskuddet er over 30 mm, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom. 5.4 Vårbyg: Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er i midt juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vanding, når underskuddet er over 30 mm. 5.5 Markært: Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabel. 5.6 Kløvergræs til afgræsning I maj juni vandes med 30 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 25 mm. I resten af sæsonen vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm.

10 5.7 Græs til slæt I maj juni vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. I resten af sæsonen vandes med 40 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 35 mm. I perioder med hårdt brug for vandingsanlægget kan vanding undlades. Ved stærk udtørring fremskyndes slættidspunktet. Når marken atter skal vandes op, bør det ske i to omgange f.eks. 15 mm + 35 mm 3-4 dage senere. 5.8 Majs Før blomstring: Ved udsigt til 2 uger med underskud på mere end 40 mm skal majsen vandes. Lige før og under blomstring og indtil kernesætning: Ved underskud på over 30 mm og fortsat udsigt til tørt vejr skal majsen vandes. Majsen skal holdes optimalt vandet indtil kernefyldningen er begyndt. Under kernefyldningen: Kun ved udsigt til tørkeperioder på mere end 2-3 uger med underskud på mere end 40 mm er der grund til at vande majsen. 6. Planlægning og styring af vandingen I Figur 5 over afgrødernes tørkefølsomhed er vist de grænser for vandmangel, der ikke kan overskrides uden et udbyttetab. Det betyder, at man skal være færdig med at vande den sidste mark med den pågældende afgrøde, den dag grænsen nås. Derfor skal man hele tiden være foran og ikke starte for sent. Begynder man først at vande den dag grænsen nås, er det kun første træk der vandes rettidigt, men alle øvrige træk vil blive vandet for sent. En daglig vurdering af hvilke marker, der står for tur, kombineret med gode vejr- og nedbørsprognoser er nødvendigt, hvis man skal udnytte vandingsanlægget optimalt. Vandregnskab indeholder en række faciliteter, der letter udnyttelsen af prognoser i planlægning og prioritering af vandingen. Først og fremmest er det vigtigt med overblik, og det fås kun, hvis man fører en eller anden form for vandingsregnskab. 6.1 Prioritering Hvis man ikke har tilstrækkelig kapacitet til at holde alle afgrøder velforsynet med vand, er det vigtigt at have en plan for, hvordan man vil prioritere. Man bør prioritere de mest værdifulde afgrøder først, men det er en fordel, hvis man på forhånd har udvalgt nogle marker til at udgå af vandingen, hvis kapaciteten bliver for lille. Se også økonomien i markvanding. 6.2 Vandingsmængder Når der vandes bør markerne fyldes helt op til markkapacitet dvs. at der vandes med den mængde som underskuddet er plus en mængde svarende til det forventede tab. Marken vandes derfor med 5-15 pct. mere end underskuddet, afhængig af vejrforholdene og hvor jævn fordelingen af vandet forventes at være. Hvis der vandes med for små mængder i forhold til det aktuelle underskud, vil der kun gå ganske få dage, inden afgrøden atter er i tørkestress. Dette bevirker, at man trods vanding måske ikke opnår noget merudbytte i forhold til uvandede marker. Hvis man vander på en meget udtørret jord, kan man risikere, at vandet fordeler sig meget uensartet, hvorved det løber ud af rodzonen i små kanaler (se billede). Fænomenet kaldes fingerflow og optræder blandt andet i græsmarker på grovsandet jord. Ved vanding af stærkt udtørrede græsmarker anbefales derfor vanding ad to gange f.eks mm ved et underskud på 45 mm.

11 Fingerflow. Billedet viser en græsmark, der netop er vandet. Græstørven er herefter fjernet og billedet afslører, at vandet har samlet sig i små kanaler og forsvundet ud af rodzonen. Vandingen har derfor kun haft begrænset effekt. Hvis der er udsigt til nedbør, kan der i visse tilfælde være god mening i at vande med mindre mængder, således at nedbøren også udbyttes. Denne gode udnyttelse af vandressourcerne er kun mulig, hvor der føres et detaljeret vandingsregnskab f.eks. med Vandregnskab. 7. Vurdering af økonomien i markvanding Resumé og konklusioner: På ejendomme med markvandingsanlæg er der fortsat god økonomi i vandingen. Det er dog kun kartofler, der giver så stort et økonomisk merudbytte, at der er sikker betaling for de faste omkostninger til vandingsanlægget. Modelberegninger for vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, markært, vinterraps og majs viser, at det sandsynlige merudbytte for en vanding er stærkt afhængigt af afgrødernes udviklingstrin, underskuddet på vandingstidspunktet og de efterfølgende vejrforhold. Med lavere afgrødepriser på salgsafgrøder ændres økonomien i markvandingen og mange kan derfor være i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er rentabelt at vande. I nedenstående tabel er vist den generelle økonomi i markvanding. Merindtægt kr. pr. ha Meromk. ekskl. vanding Antal vandinger pr. ha Vandingsomk. kr. pr. ha Nettoresultat kr. pr. ha Merudbytte Enhed Produktpris mm vand Vårbyg 16,4 hkg Vinterhvede 29,2 hkg Vårraps 4,8 hkg Vinterraps 14,2 hkg Ærter 13,2 hkg Spisekartofler 118 hkg Industrikartofler 106 hkg Foderroer 54,5 hkg Græs 24,5 a.e Kløvergræs 17,2 a.e Majs 26,8 a.e Kilde: Håndbog for driftsplanlægning Faste omkostninger Pr. vanding Pr. mm kr. pr. ha 75 kr. pr. gang 4 kr. pr. mm (2,5 kr. til energi)

12 Merudbytterne er gennemsnitsresultater fra vandingsforsøg. Forsøgene er ikke gennemført i de samme år, hvorfor tabellen ikke kan bruges til direkte at sammenligne afgrødernes tørkefølsomhed. Som det fremgår, er det kun i kartofler, der er en væsentlig forbedring af økonomien, når de fleste omkostninger til forretning og afskrivning af vandingsanlæg skal betales. På ejendomme hvor man har vandingsanlæg, kan man ved vurderingen af økonomien i vandingen i første omgang se bort fra de faste omkostninger på kr. pr. hektar. Selv med lave afgrødepriser er der derfor ofte god økonomi i markvanding, men det forudsætter, at vandingen styres rigtigt. På ejendomme med markvandingsanlæg er det derfor mere et spørgsmål om at kunne vurdere, hvilket økonomisk resultat man vil få ved at vande en given afgrøde på et givet tidspunkt. Får man dækket omkostningerne til strøm og arbejde? 7.1 Vurdering af økonomien i fem forskellige afgrøder Det har været muligt via de gennemførte vandingsforsøg, at opstille en model for hvilket merudbytte man i forskellige situationer kan opnå ved vanding. Denne model blev indbygget i PCprogrammet Markvand. Dette program har været anvendt til at vurdere økonomien i vanding af vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, vinterraps og ærter på forskellige tidspunkter. Vejrforholdene efter vandingstidspunktet er helt afgørende for det økonomiske merudbytte, der er udsigt til ved en vanding. Nedbørs- og fordampningsprognoserne, der indgår som et led i Vandregnskab, skal altså udnyttes mest muligt i planlægningen. I nedenstående tabeller er vist det merudbytte, som modellen har beregnet for de fem afgrøder på forskellige tidspunkter i vækstssæsonen. Udgangspunktet er et underskud på henholdsvis 25 mm og 35 mm. Modellen har forudsagt merudbyttet ved en fordampningsprognose på henholdsvis 4,5 mm pr. dag og 2,5 mm pr. dag og ingen udsigt til regn. I tabellen er merudbytter mindre end 0,3 hkg. pr. ha udeladt. Sandsynligt merudbytte ved vanding ved 25 mm underskud på forskellige tidspunkter. Tidspunkt Beg. maj Slut maj Start juni Midt juni Start juli Midt juli Slut juli Fordampningsprognose mmdag 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 Vinterhvede 0,9 5,0 1,8 6,1 1,5 5,1 0,8 4,9 * 3,9 * 3,5 1,8 Vinterbyg 0,7 4,7 1,6 6,7 1,5 5,3 * 1,0 * * * * * * Vårbyg * * 0,4 1,3 0,5 2,1 * 3,2 * 2,6 * 2,0 * * Markært * * 0,9 5,3 0,8 3,2 * 2,0 * 0,6 * * * * Vinterraps * 0,6 0,4 1,9 0,8 2,1 * 2,1 * 1,2 * * * * Sandsynligt merudbytte ved vanding ved 35 mm underskud på forskellige tidspunkter. Tidspunkt Beg. maj Slut maj Start juni Midt juni Start juli Midt juli Slut juli Fordampningsprognose mmdag 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 Vinterhvede 3,1 9,3 2,4 8,0 3,0 8,3 3,7 8,2 3,5 7,8 2,0 5,5 2,0 5,5 Vinterbyg 3,5 9,4 2,8 9,4 2,5 8,2 0,6 1,7 * * * * * * Vårbyg * * 0,8 2,0 1,5 3,9 2,1 6,0 1,8 4,7 1,2 3,4 * * Markært * * 1,5 5,0 1,6 5,9 1,4 4,2 0,5 1,3 * * * * Vinterraps 0,5 1,3 0,8 2,7 1,0 3,3 1,3 3,3 0,9 2,8 * * * * Vinterhvede: gulmoden ca. 1. august. Vinterbyg: gulmoden begyndelsen af juli. Vårbyg: gulmoden slutningen af juli. Markært: i begyndende blomst slutningen af maj, slut på blomstring midt juni og bælge brunlige slut juli. Vinterraps: i begyndende blomst i begyndelsen af maj, slut på blomstring i slutningen af maj og skulper med begyndende gulfarvning af juli.

13 De beregnede merudbytter skal tages som en vejledning for, hvornår vanding kan betale sig. I tabellerne er de tidspunkter hvor vanding er rentabel (dækning for variabel omkostninger ca. 200 kr.ha) markeret med fed. Man skal gøre sig klart, at man ikke kan vente med at vande alle marker, indtil der er et erkendt behov. Ellers får man kun vandet ét træk optimalt, men tabellen kan give grundlag for følgende tommelfingerregler for, hvornår man får betalt omkostningerne til vanding. Vinterhvede: Vinterhvede er den kornafgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhveden for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vanding, hvis underskuddet er over 35 mm, og der er udsigt til moderat fordampning. Vinterbyg: Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom. Vårbyg: Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er midt i juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vandingen. Markært: Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabelt. Vinterraps: Vanding i vinterraps giver de største merudbytter, når skulperne dannes. Det vil sige efter begyndt blomstring, og hen til de første skulper begynder at gulnes. Bemærk at ovenstående anbefalinger bygger på beregnede merudbytter ved et konstateret underskud på forskellige tidspunkter, idet det er forudsat, at afgrøden indtil tidspunktet ikke har lidt væsentligt af tørkestress. I ekstremt tørre år kan ovenstående anbefalinger derfor ikke bruges, da afgrøderne vil nå visnegrænsen inden de beskrevne udviklingstrin nås. Anbefalingerne kan især bruges i år, hvor nedbørsunderskuddet varierer som følge af jævnlige byger. Se også Økonomien i vanding af majs. (Planteavlsorientering nr fra den 30. januar 2004).

14 VANDINGSREGNSKAB MARK: AFGRØDER: OVERFØRT: UGE: DATO: Skønnet fordamp Nedbør. Opsummeret Fordampn. fordampning - nedbør -nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen = Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen = Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen = Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen =

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Optimal styring af vandingen i majs og græs

Optimal styring af vandingen i majs og græs Bilag til Grovfoderseminar 2004 Arrangeret af Dansk Landbrugsrådgivning Optimal styring af vandingen i majs og græs Af Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl - 1 - Optimal styring

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Grøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006

Grøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006 Grøn Viden Vandregnskab i PlanteInfo Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg 2 Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2003 vandet 204.000 ha i Danmark. I flere tusinde bedrifter er vanding en forudsætning

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016) Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

VANDING I JORDBRUGET

VANDING I JORDBRUGET VANDING I JORDBRUGET Betænkning fra udvalget vedrørende kunstig vanding i jordbruget BETÆNKNING NR. 841 KØBENHAVN 1978 ISBN 87-503-2579-5 Stougaard Jensen/København La 00-1-bet. 3 Indholdsfortegnelse Side.

Læs mere

Vejledning til fravær i Tabulex TEA

Vejledning til fravær i Tabulex TEA Vejledning til fravær i Tabulex TEA Indholdsfortegnelse Indhold Hvad er TEA Fravær... 3 Fraværsårsager... 3 Hvad er dagsfravær... 3 Indberetning af fravær... 3 Udskriv mødeliste til afkrydsning... 3 Registrer

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 11/4/2013 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2300 ha fordelt med ca. 750 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 425

Læs mere

Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/30/2013 1 Footer Text 1/30/2013 2 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2350 ha fordelt med ca. 800 ha vinterhvede 300 ha

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsdage: 27. maj Markvandring, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. På Orelund og Torup

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Vejledning til Nationale reserve 2009

Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Januar 2009 Midlertidig udgave ny udgave forventes i feb. jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

GPS-baseret PDA-enhed til indberetning af sygdomme og skadedyr til Registreringsnettet Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2009

GPS-baseret PDA-enhed til indberetning af sygdomme og skadedyr til Registreringsnettet Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2009 GPS-baseret PDA-enhed til indberetning af sygdomme og skadedyr til Registreringsnettet Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Vandingsmaskiner og vandstyring en brugeranalyse 2009 Resultater

Vandingsmaskiner og vandstyring en brugeranalyse 2009 Resultater Vandingsmaskiner og vandstyring en brugeranalyse 2009 Vand eller rettere manglende vandstyring er en af de mest tabsgivende faktorer i frilandsgrønsager. Det kan skyldes flere forhold, bl.a. at gartnere

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Vand majsen på de rigtige tidspunkter

Vand majsen på de rigtige tidspunkter Plantekongres Herning -- Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi Indhold Plantekongres Herning -- Resultater af vandingsforsøg - Udbytte-model til Vandregnskab Konklusion Forsøgsplan Plantekongres

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg

Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg 10.08.2010 KUR Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Åboulevarden 80 Telefon 8732 3232 Postboks

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

Udegående dyr i vinterperioden

Udegående dyr i vinterperioden FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden

Læs mere

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2.

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE Trafik Side 1 af 19 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Opmåling af landbrugsarealer

Opmåling af landbrugsarealer Vejledning om Opmåling af landbrugsarealer April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD INDLEDNING... 2 KORREKTE MARKSTØRRELSER... 3 HVEM HAR ANSVARET?...

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere