Anvendelse af spejderhytte til skovbørnehave krævede tilladelse efter planlovens 35, stk. 1.

Transkript

1 U H Anvendelse af spejderhytte til skovbørnehave krævede tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. I 1966 fik en division i Det Danske Spejderkorps Naturfredningsnævnets tilladelse til at opføre en spejderhytte på en grund i landzone på vilkår, at huset kun måtte benyttes af spejdere eller andre lignende ungdomsorganisationer. I 1991 udlejede spejderne hytten til anvendelse som skovbørnehave. Efter at det pågældende amt og Naturklagenævnet havde meddelt spejderne, at der var tale om en ændret anvendelse af hytten, der krævede tilladelse efter planlovens 35, og at en sådan tilladelse ikke kunne gives, indbragte spejderne sagen for landsretten, der gav spejderne medhold i, at tilladelse var ufornøden. Højesteret udtalte, at det uanset ordvalget i planlovens 35, stk. 1, ikke var enhver ændret anvendelse, der krævede tilladelse, idet en tilladelse måtte forudsætte, at den ændrede benyttelse kunne have betydning for de hensyn, som planloven skal varetage. Højesteret fandt, at udlejningen til skovbørnehave indebar en sådan ændring af anvendelsen, at tilladelse efter 35, stk. 1, var påkrævet, og da der ikke var grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets skøn, blev nævnet frifundet (dissens). H.D. 14. marts 2000 i sag II 561/1997 Naturklagenævnet (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.) mod Det Danske Spejderkorps, Absalon Division (adv. Klaus Jensen, Kbh., e.o). Østre Landsrets dom 21. november 1997 (6. afd.) (Lodberg, Risbjørn, Elisabeth Larsen (kst.)). Under denne sag har sagsøgeren, Det Danske Spejderkorps, Absalon Division, over for sagsøgte, Naturklagenævnet, nedlagt følgende påstande: Principalt: Sagsøgtes afgørelse af 9. november 1993»om landzonetilladelse til oprettelse af skovbørnehave«på ejendommen matr.nr. 13 b Bastrup by, Uggeløse, beliggende Rosenlundvej 14, 3540 Lynge, er ulovlig og ugyldig, hvorhos sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ejendommen anvendes til skovbørnehave på hverdage mellem kl. 9,00 og 15,00 for maksimum 30 børn i alderen 3 til 6 år. >> 1314 >> Subsidiært: Sagsøgtes afgørelse af 9. november 1993»om landzonetilladelse til oprettelse af skovbørnehave på ejendommen matr.nr. 13 b Bastrup by, Uggeløse, beliggende Rosenlundvej 14, 3540 Lynge, er ulovlig og ugyldig, hvorhos sagsøgte tilpligtes at meddele tilladelse efter 35 i lovbekendtgørelse nr. 383 af 14. juni 1993 om planlægning til anvendelse af ejendommen til skovbørnehave på hverdage mellem 9,00 og 15,00 for maksimum 30 børn i alderen 3 til 6 år. Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fortsat behandling ved Naturklagenævnet. Sagens omstændigheder: Sagsøgeren erhvervede i 1961 den pågældende ejendom på i alt m². Ca. 1/3 af grunden skråner kraftigt ned mod Kedelsødalen. I 1968 opførtes en spejderhytte. I forbindelse hermed var i 1967 tinglyst 3 deklarationer om benyttelsen, herunder af bygningen, og om eventuel beboelse i sommerhalvåret. I 1954 gav Boligministeriet udlejningstilladelse i henhold til lov om sommerhuse og campering m.v. I Allerød kommuneplan fra november 1988 indgik ejendommen i et område,»hvortil der knytter sig interesse for beskyttelse af natur og almene rekreative kvaliteter i naturfredningslovens forstand«. Det anførtes blandt andet:

2 »Det er hensigten i samarbejde med overordnede myndigheder at søge områdernes naturværdier og rekreative værdier sikret gennem administration af lovgivningen for det åbne land; bl.a. naturfredningslovens almindelige bestemmelser (beskyttelseslinier omkring skove, søer, fortidsminder samt bestemmelser om sikring af små vådområder), by- og landzoneloven, råstofloven, byggeloven m.v., samt, hvor det skønnes nødvendigt ved rejsning af fredningssager.«landskabet er i regionsplantillæg 2 til Frederiksborg Amts regionplan 1989 og i regionsplanen 1993 værdiklassificeret ud fra visuelle, landskabelige værdier i Zone 1:»Meget værdifulde landskaber«. Det anføres nærmere herom:»de meget værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse og bymæssige anlæg. Skovplantninger, nye råstofgrave og tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger, affaldsanlæg m.v. kan kun undtagelsesvis placeres i disse områder, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler derfor, og skal i givet fald placeres og udformes under afgørende hensyntagen til de landskabelige værdier. Jordbrugsmæssigt nødvendige bygninger og anlæg bør placeres under hensyntagen til de landskabelige forhold.«fra 1991 har sagsøgeren udlejet ejendommen til først Frederiksberg Kommune, senere til Herlev Kommune, til anvendelse som skovbørnehave på hverdage kl. 9,00 til 15,00 uden for skoleferier. I 1992 ville sagsøgeren lukke et skur, og i den anledning søgte sagsøgeren at få aflyst de 3 deklarationer. I forbindelse hermed blev Frederiksborg Amt, der var påtaleberettiget vedrørende en af deklarationerne, opmærksom på anvendelsen til skovbørnehave og skrev den 4. maj 1993 til sagsøgeren,»at det ansøgte kræver tilladelse efter planlovens 35, vedrørende landzonebestemmelserne. Amtet har netop tilskrevet Allerød kommune og anmodet om en udtalelse i sagen, forinden den behandles i amtet, jf. vedlagte kopi«. Sagsøgeren havde rettelig ikke ansøgt om tilladelse i henhold til planlovens 35, men myndighederne betragtede anmodningen om servitutsletning som en sådan ansøgning. Allerød Kommune, Ejendomsudvalget, skrev den 15. juni 1993 til sagsøgeren blandt andet:»... at ejendomsudvalget har behandlet spørgsmålet om ejendommens anvendelse på møde den 1. juni Ejendomsudvalget kunne ikke anbefale aflysningen af den pågældende deklaration, dels på grund af ejendommens beliggenhed på kanten af Kedelsø Å-dalen, dels på baggrund af indholdet af deklarationen, også tinglyst den 10. marts 1967 om at bebyggelsen som skal opføres på ejendommen kun må benyttes af spejdere eller andre lignende ungdomsorganisationer, således at bebyggelsen, hvis den benyttes til andet formål kan forlanges nedrevet. Det skal bemærkes, at ejendommen er omfattet af det endelige fredningsforslag for Langsødalen og Kedelsødalen. Uddrag af fredningsforslaget vedlægges i kopi.... «Af de i kopi vedlagte kortudsnit fremgår, at en del af ejendommen, som fra hytten skråner ned mod Kedelsødalen, var omfattet af fredningsforslaget. Kommunen afgav samtidig indstilling til amtet vedrørende planlovens 35. Ved skrivelse af 29. juni 1993 til sagsøgeren traf Frederiksborg Amt sålydende afgørelse:»allerød Kommune har uden anbefaling den 15. juni 1993 fremsendt Deres ansøgning om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af spejderhytten på ovennævnte ejendom. Det fremgår af sagen, at De påtænker at anvende spejderhytten til skovbørnehave. Endvidere fremgår det af sagen, at der den 9. marts 1967 blev tinglyst en servitut, hvoraf det fremgår, at ejendommen kun må anvendes af spejdere og andre lignende ungdomsorganisationer, således at bebyggelsen, hvis den benyttes til andet formål kan forlanges nedrevet. Frederiksborg Amt har besluttet at meddele afslag på Deres ansøgning i medfør af planlovens 35. >> 1315 >> Begrundelsen for afslaget er, at ejendommen er beliggende i et meget sårbart naturområde. En del af ejendommen er således omfattet af et større fredningsforslag for Langsødalen og Kedelsødalen.

3 En mere intensiv udnyttelse af spejderhytten, end den der finder sted i dag, vil belaste området på en måde, som er uønsket og i strid med de landskabelige hensyn, som planlovens landzonebestemmelser skal varetage.«sagsøgeren påklagede ved skrivelse af 22. juli 1993 afgørelsen til sagsøgte. Fra skrivelsen citeres:»som begrundelse for klagen på Amtets afgørelse skal det oplyses, at det endelige fredningsforslag ikke omfatter hele ejendommen, og således slet ikke den del af ejendommen, hvor bygningerne er placeret og at en benyttelse af ejendommen af andre end spejdere, f.eks. til skovbørnehave, ikke vil være i strid med de bestemmelser vedrørende arealets benyttelse, som er anført i det foreliggende fredningsforslag for området. Endvidere skal det tilføjes, at såfremt det måtte ønskes, er divisionen indstillet på, at der sker afgrænsning af det areal, som måtte blive omfattet af fredningsforslaget efter Hovedstadsrådets og/eller Danmarks Naturfredningsforenings anvisninger. Sluttelig skal det oplyses, at en udvidet benyttelse ikke vil medføre at nogen del af arealet vil blive benyttet i strid med forslagets bestemmelser, hverken hvad angår bestemmelserne vedrørende bebyggelse eller arealets benyttelse, punkt 6, ligesom der heller ikke vil blive indrettet legeplads el. lign. Arealet vil fortsat forblive som naturgrund.«i skrivelse af 19. august 1993 udtalte amtet til sagsøgte blandt andet:»... at etablering af hæk eller hegn, med det formål at holde skovbørnehaven ude af det fredede område, er uønsket, og vil være i strid med de landskabelige hensyn, som amtet skal varetage gennem planlovens landzonebestemmelser. Endvidere skal det bemærkes, at ejendommen er beliggende i landskabszone 1, meget værdifulde landskaber, i henhold til tillæg 2 til Regionplan Intentionen med disse landskaber er, at de så vidt muligt skal friholdes for ny bebyggelse og bymæssige anlæg. Endelig skal det bemærkes, at amtets afslag på ansøgningen ikke skal ses i relation til deklarationerne. En udvidelse af spejderhyttens brugerkreds er, uanset deklarationerne, uønsket ud fra de specifikke landskabelige værdier, som er i området. En skovbørnehave er ikke forenelig med de hensyn, der skal tages for at beskytte og bevare de landskabelige værdier i området.«ved skrivelse af 9. november 1993 traf sagsøgte den afgørelse, som denne retssag vedrører. Kendelsen er sålydende:»afgørelse i sagen om landzonetilladelse til oprettelse af skovbørnehave i Allerød Kommune. Frederiksborg Amt har den 29. juni 1993 meddelt afslag efter planlovens 35 på ansøgning om oprettelse af skovbørnehave på ejendommen matr.nr. 13 b Bastrup By, Uggeløse i Allerød Kommune. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ejeren Det Danske Spejderkorps, Absalon Division v/lisbeth Hedelund. Skovbørnehaven ønskes etableret i en spejderhytte, der i regionplanen er beliggende i landskabszone 1, meget værdifulde landskaber. En del af ejendommen er omfattet af et større fredningsforslag for Langsødalen og Kedelsødalen. Den 10. marts 1967 er der tinglyst 2 deklarationer på ejendommen: Kun spejdere må benytte hytten, samt kun til beboelse i perioden 1. april til 30. september. Klageren har navnlig gjort gældende, at en skovbørnehave ikke er i strid med bestemmelserne i fredningsforslaget vedr. arealets anvendelse. Samtidig omfatter fredningsforslaget ikke hele ejendommen. Absalon Divisionen er indstillet på at afgrænse arealet, der stadig vil fremstå som naturgrund uden opførelse af en legeplads. Klageren har endvidere bedt Naturklagenævnet aflyse de 2 deklarationer for ejendommen. Frederiksborg Amt bemærker, at afslaget på ansøgningen ikke skal ses i relation til de tinglyste deklarationer. En udvidelse af spejderhyttens brugerkreds er, uanset deklarationerne, uønsket udfra de særlige landskabelige værdier i området. Etablering af et hegn, med det formål at afgrænse skovbørnehavens areal fra det fredede område, vil være i strid med de landskabelige hensyn. Allerød Kommune har anført, at ejendommen er beliggende på kanten af Kedelsødalen. Ifølge kommunen er området for sårbart til at klare den yderligere belastning, en skovbørnehave antages at medføre, da der allerede findes én skovbørnehave i området.

4 Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse: Efter hovedreglen i planlovens kapitel 7 om landets opdeling i byzoner, sommerhusområder og landzoner må der ikke uden landzonetilladelse ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. En udvidelse af spejderhyttens brugerkreds vil give en mere intensiv udnyttelse af området, der ifølge både amt og kommune er uønsket af hensyn til områdets særlige landskabelige værdier. Det i sagen fremførte giver ikke tilstrækkeligt grundlag for en omgørelse af amtets afgørelse. Det tilføjes, at de rejste spørgsmål vedrørende aflysning af deklarationerne for spejderhytten falder udenfor planlovens 58, stk. 2, og derfor ikke er behandlet. >> 1316 >> Det af Frederiksborg Amt meddelte afslag stadfæstes.«fredningsnævnet for Frederiksborg Amt foretog den 4. maj 1994 besigtigelse vedrørende fredningsforslaget for Langsø- og Kedelsødalen. Sagsøgeren var repræsenteret og gjorde indsigelse mod linieføringen over sagsøgerens ejendom. Repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening lovede under besigtigelsesmødet, at linieføringen ville blive taget op til overvejelse. Den 10. maj 1994 anlagde sagsøgeren denne retssag. Den 7. december 1994 skrev Naturfredningsforeningen til Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt:»... Spørgsmålet er drøftet med Frederiksborg Amt, og rekvirenterne er herefter enige om, at matr.nr. 13 b Bastrup By, Uggeløse, kan udgå af fredningen, da det omhandlede område, som omfatter 0,6 ha, ikke er væsentligt for den kommende fredning.... «Den 15. december 1994 meddelte Fredningsnævnet sagsøgerens advokat, at ejendommen vil udgå af fredningsforslaget. Ved skrivelse af 5. august 1996 anmodede sagsøgerens advokat herefter på landsrettens foranledning sagsøgte om fornyet realitetsovervejelse under hensyntagen til, at ingen dele af ejendommen vil blive fredet. Sagsøgte svarede ved skrivelse af 1. november 1996:»... Det fremgår af sagsfremstillingen i Naturklagenævnets afgørelse af 9. november 1993, at»en del af ejendommen er omfattet af et større fredningsforslag for Langsødalen og Kedelsødalen.«I afgørelsens præmisser er der derimod udelukkende lagt vægt på, at anvendelsen af spejderhytten til skovbørnehave vil udgøre en mere intensiv udnyttelse af det omhandlede område i strid med landzonebestemmelsernes formål. De fremkomne oplysninger om fredningssagen ses derfor ikke at udgøre en så væsentlig ny oplysning, at sagen kan genoptages af Naturklagenævnet. Denne afgørelse er truffet af Naturklagenævnets formand på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2.«Skråt over for ejendommen på den anden side af vejen er 3 udflytterbørnehaver med moderne bygninger, legepladser med gynger og en række andre udendørs legeinstallationer. Forholdsvis nær ved sagsøgerens ejendom er der golfbane, som er optaget i kommuneplanen. Der er forelagt landsretten oplysninger om en af sagsøgte den 26. april 1993 stadfæstet tilladelse fra Aalborg Kommune efter planlovens 35, til en skovbørnehave. Vidneforklaring er afgivet af divisionsassistent Gert Gronemann, divisionschef Charlotte Møller Larsen, kasserer Lisbet Hedelund, kontorchef Christian Holm, børnehaveleder Anne Marie Sørensen, børnehaveleder Britta Ulnits, børnehaveleder Morten Nellemose og børnehaveleder Britta Hass. Gert Gronemann har forklaret, at hytten bruges året rundt fra fredag aften til søndag. Sagsøgeren bruger selv hytten mellem 1/3 og ½ af weekenderne. Hytten er med i hyttefortegnelsen og kan således mod betaling benyttes af andre spejderorganisationer. Teltslagning sker fra april til september. Ejendommen anvendes, ud over weekender, i skoleferierne. Der er ryddet fuldstændigt op fredag kl efter skovbørnehaven.

5 Charlotte Møller Larsen har forklaret, at hun er såvel divisionschef som tropschef. Hun er kommet i spejderhytten siden Skovbørnehaven efterlader ingen spor, og grunden har ikke ændret karakter på nogen måde på grund af skovbørnehaven. Der er ingen legeredskaber eller i øvrigt nogen børnehavefaciliteter. Lisbet Hedelund har forklaret, at sagsøgeren får kr. i årlig lejeindtægt fra skovbørnehaven. Alligevel har sagsøgeren underskud. Toiletbygningen var allerede indrettet i 1990, altså før udlejning til skovbørnehave begyndte. Der udlejes til spejderorganisationer ca. 25 gange årligt. Dette indbringer kr. årligt i lejeindtægt. Christian Holm, der er kontorchef i Herlev Kommune, har forklaret, at kommunen nu har kontrakt om skovbørnehaven. Der sendes på hverdage med bus 24 børn fra i alt 3 institutioner i Herlev - de samme en uge ad gangen - og 4 voksne. Der må ikke ændres i det ydre miljø. I dag modsat tidligere har man ikke i kommunen noget egentligt pladsbehov for børn. Skovbørnehaven er langt dyrere for kommunen end de almindelige institutioner på grund af antallet af voksne pr. antal børn. Når man sender børn - på skift ugevis - er det for at give børnene naturoplevelser. Kommunen anvender også en FDF-hytte i Stenløse til skovbørnehave. Frederiksborg Amt har sagt, at denne nye brugergruppe ikke ændrer noget i væsentlig grad. Anne Marie Sørensen har forklaret, at hun er leder af børnehaven Hyldtoften i Herlev, som er en af brugerne af denne ejendom til skovbørnehave. Personalet er med på skift. Der er i alt 24 børn i alderen 3-6 år på hverdage kl til (lørdag til kl ). Man har alt med hjemmefra. Bussen parkerer ikke på grunden, men har fået lov at holde ved udflytterbørnehaverne. 2-3 gange ugentligt går man tur i skoven. Britta Ulnits, Morten Nellemose og Britta Hase har samstemmende forklaret, at de er ledere af de 3 udflytterbørnehaver. Hver børnehave har 42 faste børn. De køres dagligt fra og bringes tilbage til København. Hver af bygningerne er på ca. 200 m². Der spadseres meget i naturen. >> 1317 >> Landsretten har under domsforhandlingen den 10. september 1997 foretaget besigtigelse og har herunder haft lejlighed til også at besøge de 3 udflytterbørnehaver. Sagsøgeren har til støtte for begge sine påstande gjort gældende, at der ikke foreligger ændret anvendelse af bestående bebyggelse (planlovens 35, stk. 1). At der tidsmæssigt sker en udvidelse af brugerkredsen børn og unge, er irrelevant, og de faktiske aktiviteter er ikke udvidet. Børnehavens brug påvirker overhovedet ikke de landskabelige forhold, og miljøet ændres ikke. Antallet af brugere er irrelevant. Sagsøgte afgørelse er båret af ulovlige og i hvert fald usaglige hensyn - hvilken nærmere sum af hensyn henstår som uoplyst. Imidlertid må det lægges til grund, at fredningshensynet, trods det senest af sagsøgte udtalte i skrivelse af 1. november 1996, har været et væsentligt moment. Dette hensyn har vist sig klart ikke at kunne holde. Sagsøgte har tilsidesat den almindeligt gældende lighedsgrundsætning. Der henvises herved til, at sagsøgte i Aalborgsagen har stadfæstet en tilladelse i en tilsvarende situation. Endelig gøres det gældende, at sagsøgtes afslag strider mod en proportionalitetsgrundsætning, idet der ingen rimelighed er i afslaget, når henses til, at 3 x 42 børn fra udflytterbørnehaverne ankommer hver dag og færdes i området. Sagsøgeren bestrider, at sagen bør hjemvises som konsekvens af, at sagsøgerens subsidiære påstands første led tages til følge. Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgtes afgørelse af 9. november 1993 er lovlig og gyldig. Det gøres herunder gældende, at sagsøgte med rette har anset en anvendelse af ejendommen til skovbørnehave for en sådan ændring af ejendommens anvendelse, at det ikke kan ske uden tilladelse i henhold til planlovens 35, stk. 1. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte ved sit afslag på at meddele tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, alene har lagt vægt på lovlige kriterier. Den tidsmæssige udstrækning til hverdage er her et væsentligt moment. Det er en mere intensiv udnyttelse af området. Hertil kommer, at aldersgruppen er ændret, og at børnehaven drives med offentligt tilskud. Formålet er endvidere at tjene penge ved udlejning. Det bestrides, at sagsøgtes afgørelse af 9. november 1993 skulle være båret af usaglige hensyn. Det bestrides, at sagsøgte har tilsidesat den almindeligt gældende lighedsgrundsætning, og det bestrides, at sagsøgtes afgørelse af 9. november 1993 skulle være truffet i strid med proportionalitetsprincippet, idet sagsøgte ikke kunne nå det tilsigtede mål på anden måde end at afslå.

6 Den subsidiære påstand er af sagsøgte nedlagt for det tilfælde, at landsretten giver sagsøgte medhold i, at sagsøgerens ønske om at anvende ejendommen til skovbørnehave udgør en sådan ændring af ejendommens anvendelse, at der kræves tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, men ikke i, at afgørelsen er gyldig. I så fald bør sagen hjemvises til fortsat behandling hos den myndighed, sagsøgte, der er tillagt en særlig kompetence på dette område med henblik på, at sagsøgte kan træffe en lovlig og gyldig afgørelse. Landsretten udtaler: Efter bevisførelsen, herunder besigtigelsen den 11. september 1997 lægges følgende til grund: Hytten og toiletbygningen anvendes af spejdere og børn og unge fra spejderlignende organisationer såsom FDF -i weekender fra fredag kl. 17 til søndag aften i et antal mellem 20 og 60 samt i skoleferien - især om sommeren - til udendørs lejre med overnatning i telt. Hytten benyttes i weekenden til såvel indendørsaktiviteter som til overnatning for maksimalt 30 personer i en sovesal på 1. sal. De udendørs aktiviteter omfatter madlavning på en bålplads og på ad hoc-bålpladser, der efter benyttelse tildækkes igen med græstørvene. Der er en stor stabel rafter i forskellige længder, som anvendes til bygning af udendørs spiseborde, portaler og klatrestativer etc., der efter anvendelse demonteres på ny. De udendørs spejderaktiviteter foregår stort set udelukkende på den del af den store grund, som ikke skråner ned mod dalen, og som fremtræder med forholdsvis vild bevoksning. Skovbørnehaven benytter ejendommen med 24 børn - de samme en uge ad gangen - og 4 voksne alle hverdage fra kl. ca til ca , bortset fra skoleferier. Der ryddes op hver fredag inden kl Børnenes alder er fra 3-7 år. Der leges på grunden uden opstilling af legeredskaber og alt - madvarer, legetøj ect. - medbringes fra København, og alt er fjernet, når spejderne rykker ind i weekenden. Bålpladsen anvendes lejlighedsvis, men der laves ikke ad hoc-bålsteder, og rafterne benyttes stort set ikke. Heller ikke børnehavebørnene kommer på terrænet, der skråner ned mod dalen. Nogle af børnene sover til middag i hyttens sovesal, men der sker aldrig overnatning. Der er ikke påvist aktiviteter fra skovbørnehaven, som går ud over spejderaktiviteterne. Børnene går i øvrigt jævnligt ture med pædagogerne i den offentligt tilgængeligt natur. Landsretten finder ikke, at selve det forhold, at ejendommen benyttes også på hverdage, indgår som et >> 1318 >> relevant element i bedømmelsen efter planlovens 35, stk. 1, og landsretten finder, at der efter den foran fastlagte sammenligning mellem spejderaktiviteterne og børnehaveaktiviteterne ikke er sket en efter planlovens 35, stk. 1, relevant ændret benyttelse af hverken bebyggelsen eller det store ubebyggede areal på grunden. Sagsøgerens principale påstand tages herefter til følge I sagsomkostninger skal sagsøgte til sagsøgeren, Det Danske Spejderkorps, Absalon Division, betale kr. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 21. november I pådømmelsen har deltaget syv dommere:hornslet, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Melchior, Per Sørensen, Asbjørn Jensen oghenrik Zahle. Appellanten, Naturklagenævnet, har påstået frifindelse.

7 Indstævnte, Det Danske Spejderkorps, Absalon Division, har principalt påstået stadfæstelse. Spejderkorpset har subsidiært nedlagt påstand om, at Naturklagenævnets afgørelse af 9. november 1993»om landzonetilladelse til oprettelse af skovbørnehave«på ejendommen matr.nr. 13 b Bastrup by, Uggeløse, beliggende Rosenlundsvej 14, 3540 Lynge, er ulovlig og ugyldig, hvorfor sagen skal hjemvises til fortsat behandling ved Naturklagenævnet. Til støtte for, at lighedsprincippet er tilsidesat, har spejderkorpset yderligere henvist til, at Frederiksborg Amt i 1992 og 1993 tillod lignende børnehaver på ejendommene Mørdrupvej 7 i Lynge og Langåsen 7 i Stenløse. Begge ejendomme ligger i et område, der i regionplanen for Frederiksborg Amt er klassificeret som»meget værdifulde landskaber«. Til fremstillingen i dommen bemærkes, at den omtalte udlejningstilladelse rettelig blev meddelt af Boligministeriet i 1973 og ikke i En regulering af ændret anvendelse af ejendomme på landet blev første gang gennemført ved 8 i lov nr. 315 af 18. juni 1969 om by- og landzoner, der er videreført i 35, stk. 1, i den gældende planlov (lov om planlægning nr. 388 af 6. juni 1991 med senere ændringer). I bemærkningerne til boligministerens forslag til lov om by- og landzoner er under»hovedlinier i det foreliggende lovforslag«bl.a. anført (Folketingstidende 1968/69, tillæg A, sp. 1582):»... For at sikre lovens formål indføres for landzonerne den generelle ordning, at der skal indhentes en forudgående tilladelse fra amtsrådet, i byudviklingsområder dog fra byudviklingsudvalget, til udstykning, ny bebyggelse og ændret benyttelse af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer, medmindre det drejer sig om en bebyggelse eller benyttelse, der er erhvervsmæssig nødvendig for en landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerivirksomhed.«i bemærkningerne til lovforslagets 6-8 om tilladelseskravet er bl.a. anført (Folketingstidende 1968/69, tillæg A, sp ):»Naturfredningskommissionen har i sin betænkning, bd. I [nr. 461/1967], s. 78, bl.a. fremhævet, at en vel tilrettelagt almindelig regulering af bebyggelsen i det åbne land er af afgørende betydning også for de behov, naturfredningsbestræbelserne skal tilgodese. Kommissionen har peget på, at det i så henseende er væsentligt, at der skabes så vidt muligt klare grænser for det byggeri i det åbne land, der er umiddelbart tilladt. Det udtales endvidere i betænkningen:»sådanne foreteelser som landbrugs- og gartneribygninger, hvis erhvervsøkonomiske grundlag er tvivlsomt, sommerhuse, der opfylder kravene til helårshuse, aftægtsboliger og arbejderboliger, der overgår til sommerhuse eller sædvanlig helårsbeboelse, ombygning af aflagte landbrugsbygninger til andet brug, stationære køretøjer m.v. kan kompromittere de almindelige bestræbelser på at bevare og spare på det åbne land...«de foreslåede bestemmelser i 6-8 vil imødekomme behovet for en klarere afgrænsning af det umiddelbart tilladte byggeri m.v. i landområderne.«til forslagets 8 er yderligere anført (sp ):»I lovforslagets 8 foreslås der givet amtsrådene respektive byudviklingsudvalgene et lignende indseende med ændret benyttelse af ejendomme i landzonerne, således at såvel en ejendoms ubebyggede arealer som eksisterende bebyggelse kun med forudgående tilladelse kan tages i brug til andre formål end landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed. En før bestemmelsens ikrafttræden stedfindende lovlig benyttelse af en ejendom til andre formål kan derimod fortsætte. Af de foreslåede regler følger selvsagt ikke, at der i landzonerne kun må opføres landbrugs- og skovbrugsbyggeri og nødvendige bygninger for fiskerierhvervet, og at der kun må foretages om- og tilbygninger til disse formål. Det er heller ikke hensigten med de nye bestemmelser at karakterisere anden bebyggelse end den nævnte og ibrugtagen af landbrugets overflødiggjorte bygninger til andet erhvervsmæssigt formål som generelt uønsket. Men der foreslås ved kravet om amtsrådets respektive byudviklingsudvalgets forudgående tilladelse givet disse myndigheder lejlighed til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om den ønskede bebyggelse m.v. og dens antagelige følgevirkninger i relation til forholdene og udviklingstendenserne i det pågældende område vil være forenelig med de i 1 anførte formål med loven.

8 >> 1319 >> Man har fundet det ønskeligt særligt at fremhæve den videre adgang til i rimeligt omfang at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andet formål. Hensynet til at lette landbrugets strukturændringer gør det påkrævet, at der kun nægtes tilladelse, når den ansøgte anvendelse vil få en sådan karakter eller et sådant omfang, at virksomhedens udøvelse det pågældende sted - også under hensyntagen til de antagelige konsekvenser deraf - vil være i afgørende modstrid med de hensyn, loven tilsigter at varetage. Dette har fundet udtryk i forslagets 8, stk. 2. Det forudsættes således, at administrationen af bestemmelserne i 6-8 vil variere fra område til område, og at der også inden for det enkelte byudviklingsområde eller amt vil blive anlagt differentierede vurderinger...«i bemærkningerne til forslag til planlovens 35, stk. 1, er anført (Folketingstidende (2. samling), tillæg A, sp. 1785):»Stk. 1 svarer til hovedreglen i by- og landzonelovens 6-8 om tilladelse til udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse...«højesterets bemærkninger. Det Danske Spejderkorps har udlejet en grund med en spejderhytte til brug for en skovbørnehave på hverdage kl for højst 30 børn i alderen 3-6 år. Spørgsmålet er i første række, om denne yderligere anvendelse af ejendommen, der ikke er forbundet med nyt byggeri eller ombygning, udgør en ændring af anvendelsen, der er omfattet af planlovens 35, stk. 1, hvorefter der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden må ske»ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer«. Seks dommere -Hornslet, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Melchior, Per Sørensen ogasbjørn Jensen - udtaler herefter: Uanset ordvalget i planlovens 35, stk. 1, er det selvsagt ikke enhver ændret anvendelse, der kræver tilladelse. Kravet om tilladelse må forudsætte, at den ændrede benyttelse kan have betydning for de hensyn, som planloven skal varetage. Naturfredningsnævnet gav i 1966 tilladelse til opførelse af spejderhytten på den omhandlede ejendom på vilkår, at»huset kun må benyttes af spejdere eller andre lignende ungdomsorganisationer«. Ejendommen blev efter det oplyste anvendt i overensstemmelse hermed til spejderes ophold i weekender og skoleferier, indtil den i 1991 blev udlejet til anvendelse også som skovbørnehave. Udlejning til skovbørnehave indebærer, at ejendommen på hverdage benyttes af et større antal børn samt personale. I forhold til den anvendelse, der var forudsat, da der i 1966 blev givet spejderkorpset tilladelse til opførelse af hytten, er der herved sket en sådan ændring af anvendelsen, at tilladelse efter 35, stk. 1, var påkrævet. Der er endvidere ikke ud fra de forvaltningsretlige principper, spejderkorpset har anført, grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets skøn, hvorefter området ikke bør udsættes for yderligere belastning. Vi kan derfor heller ikke give spejderkorpset medhold i den subsidiære påstand om hjemvisning. Som følge af det anførte stemmer vi for at tage Naturklagenævnets påstand om frifindelse til følge. DommerHenrik Zahle udtaler: Bemærkningerne til forslaget til planlovens 35, stk. 1, beskriver denne regel som svarende til den hidtil gældende, jf. Folketingstidende 1990/91 (2. samling), tillæg A, sp Den tidligere gældende regel var by- og landzonelovens 8, hvorefter bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone ikke uden tilladelse måtte»tages i brug til andre formål end landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed«. Denne bestemmelse angik efter sin formulering overgang fra et formål til et andet formål, og denne forståelse finder støtte i de eksempler, som blev nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1968/69, tillæg A, sp , jf. herved også bemærkninger til et tidligere - ikke gennemført - forslag til lov om regulering af bymæssige bebyggelser (Folketingstidende 1962/63, tillæg A, sp ). Jeg finder som flertallet, at planlovens 35, stk. 1, - uanset dens brede ordlyd - ikke med rimelighed kan begrunde et krav om tilladelse ved en hvilken som helst forandring i anvendelsen af en bebyggelse eller et ubebygget areal i landzone. Ændringen af benyttelsen må efter sin karakter være af væsentlig betydning set i forhold til de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. De hensyn, som efter planlovens 1 herved skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af den relevante ændring, er imidlertid vage og ubestemte, og de er derfor ikke i sig selv egnede til at give en brugbar præcisering af landzonemyndighedens omfattende kompetence til at træffe skønsmæssige afgørelser.

9 En nærmere afgrænsning, der lægger vægt på formålet med anvendelsen, stemmer med den tidligere regel i zonelovens 8, der som anført ikke tilsigtedes ændret med planlovens 35, stk. 1. Bestemmelsen af, hvad der er»formålet«med en ejendoms anvendelse - eller dens»status«- må bestemmes ud fra den begrebsanvendelse, der hidtil er gjort brug af i lovgivning og administration. På denne baggrund må det efter min opfattelse i almindelighed være en forudsætning for, at der kræves tilladelse efter 35, stk. 1, at forandringen ikke blot angår det kvantitative omfang af en allerede igangværende anvendelse, men indebærer en kvalitativ omlægning af anvendelsens formål eller art. At den foreliggende ejendom med en spejderhytte, >> 1320 >> der i weekender og ferier anvendes af spejdere, yderligere på hverdage anvendes til skovbørnehave, må bedømmes som en - som beskrevet af landsretten - begrænset kvantitativ udvidelse af den rekreative anvendelse af ejendommen. Jeg finder herefter, at der ikke foreligger en ændring i anvendelsen, der nødvendiggør en tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, og stemmer derfor for at stadfæste dommen. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Appellanten, Naturklagenævnet, frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part eller til statskassen.