ATV-Konference - Teknologiunderstøttet sundhed og livskvalitet

Transkript

1 ATV-Konference - Teknologiunderstøttet sundhed og livskvalitet...1 Teknologiunderstøttet sundhed muligheder og udfordringer...1 Visioner for assisterende teknologi...3 Case: IntelliCare fremtidens intelligenteplejemiljø...4 Case: Tungekontrolsystem...4 ATV-Konference - Teknologiunderstøttet sundhed og livskvalitet Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) ønsker med dette temamøde at sætte fokus på den aktuelle medikoteknologi set i forhold til begrebet ambient assisted living, i en fremtid, hvor flere mennesker lever længere og mere aktivt. Anvendelse af teknologi kan give nye løsninger og bedre ressourceudnyttelse indenfor sundhedssektoren. Teknologi kan bidrage til at øge livskvaliteten for patienter og pårørende, skabe bedre arbejdsmiljø og lette kommunikationen for de ansatte i sektoren. ATV ønsker med dette temamøde at sætte fokus på den aktuelle medikoteknologi set i forhold til begrebet ambient assisted living, i en fremtid, hvor flere mennesker lever længere og mere aktivt. Patienterne efterspørger i stigende grad individuelle serviceløsninger, hvilket kan være vanskeligt at honorere med standardprodukter. Mere differentierede produkter kan understøtte hjælp til selvhjælp og dermed også øge valgmuligheder, selvværd og motivation for patienter og pårørende. IKT vil i de kommende år kunne danne basis for virtuelle netværk mellem kommende generationer af mere teknologivante ældre og syge mennesker. Nye teknologiske løsninger, hvor arbejdsprocesser optimeres, kan også give frihed til, at plejepersonalets tid kan bruges på den menneskelige kontakt. Teknologiudviklingen har derfor også relevans i forhold til den bredere velfærdsdiskussion og debatten om manglende hænder inden for sundhedsområdet. Teknologiunderstøttet sundhed muligheder og udfordringer v/ professor, dr. scient Morten Kyng, AU, Centre for Pervasive Healthcare Morten Kyng fra Centre for Pervasive Healthcare præsenterede sine bud på de muligheder og udfordringer der kommer med assisted living. Grunden til at assisted living efterspørges i højere grad skyldes at der er flere med kroniske sygdomme, flere behandlingsmuligheder og mindre personale til at tage sig af patienterne. Middellevealderen stiger over det meste af verden; I USA stiger den pænt frem til 2050 og så flader kurven ud. Dette skyldes livsstilssygdomme som eksempelvis fedme og derfor er amerikanerne meget interesserede i emnet assisted living. Lige nu er der sat gang i en organisatorisk udvikling, hvor der udvikles enheder der skal håndtere dette stigende antal af ældre og give mere behandling i hjemmet. En af de ting der er udviklet som skal hjælpe sundhedsvæsenet generelt er EPJ den - 1 -

2 elektroniske patient journal. Derfor skal de ting der udvikles til assisted living spille op med EPJ en, Morten Kyng mener dog ikke at der er nok fokus på dette lige nu. På det tekniske område ser man at der findes IT i al ting og at teknologien bliver billigere. Det er kun omkring 2% af de producerede chips i verden som går i rigtige computere, som vi kender dem fra vores hverdag. Resten bliver lagt i et utal af produkter, som man ved første øjekast ikke ville tro havde computerteknologi i sig. Derfor vil rum og enheder i hjemmet i større grad have evnen til at interagere med os. Meget af det der arbejdes med nu er fremtidsvisioner, som eksempel beskrev Morten Kyng et fremtidsscenarium. I scenariet bærer brugeren et armbånd der indeholder informationer om vedkommendes rejseplaner, som den deler med alskens teknologier brugeren møder på sin vej. Alt bliver automatiseret så brugeren ikke behøver at bekymre sig om disse praktiske ting. Eksempelvis kan brugeren springe ud af flyveren og direkte forbi paskontrollen, da brugerens identitet automatisk bliver tjekket via armbåndet og på hotelværelset sættes der automatisk et bad klar og brugerens favorit musik på anlægget. Der er flere problemer med denne type af scenarier, fortalte Morten Kyng. Tingene er automatiske; hvis man ikke gider høre musikken eller tage et bad så er man på den. Der er ikke indlejret noget i systemet som kan finde ud af hvad det egentlig er der foregår omkring brugeren. Morten Kyng mener at fokus er forkert i den type projekter. Det er ligesom eksemplet med aberne der ville op til månen; det eneste de gjorde var hele tiden at finde et højere træ at sætte sig i. Fokus skal være et helt andet sted, nemlig på mennesket og ikke teknologien. Et typisk bud på fremtidens ambient assisted living er Gator Tech Smart House, hvor der er puttet teknologi i alt, men hvis man ikke har en gruppe af personer som efterspørger disse løsninger er det svært at få noget ud af det. Det handler derfor om at forstå brugeren, hvilket ofte bliver glemt. Morten Kyng gennemgik et projekt, som Århus Universitet havde været med i, hvor brugerne, der i dette tilfælde var ældre mennesker, selv skulle måle deres blodtryk og tage medicinen i deres eget hjem. De ældre var blevet udstyret med en laptop, som skulle håndtere de oplysninger den fik af brugeren og koble dem sammen med en database ved en læge. På denne måde kunne brugeren også selv følge med i sin egen journal og selv lære hvad de forskellige symptomer betød for valget af medicin. Dog skulle patienterne selv indtaste hvilken medicin og hvilke piller de havde taget, men de ældre havde sat de piller, som de skulle tage i løbet af dagen forskellige steder i huset for at huske at tage dem. Dette resulterede i at patienterne ikke kom forbi computeren for at give oplysninger om medicinen. Morten Kyng afsluttede sin præsentation ved at sige at der sagtens kan laves en række interessant løsninger til assisted living, og der kan også lave generaliserede og automatiske løsninger. Brugeren skal bare selv have muligheden for at ændre og tilpasse den efter behov. Teknologien skal ikke bare være brugbar, den skal også være nyttig. Teknologien skal også være forståelig og let at lære. Man skal i det omfang det er muligt benytte sig af de teknologier der allerede er tilstede i situationen. Et af de steder det især går galt er hvis man laver standard forløb, hvor personerne ikke må afvige fra standarden. Det skal i stedet være nogenlunde individuelle løsninger. Pervasive Healthcare: Gator-Tech Smart House:

3 Visioner for assisterende teknologi v/ lektor John Paulin Hansen, IT Universitetet John Paulin Hansen var meget enig med Morten Kyng og mener vi har en en historisk mulighed for at blive en storspiller på ambient assisted living-området. John Paulin Hansen har forsket i assisteret teknologi og udviklet øjenstyrende systemer til handikappede. Øjenstyrede systemer er et eksempel på at denne måde kan bruges som en innovativ driver, hvor der udvikles teknologi der kan bruges i en bredere kontekst efterfølgende. Rundt omkring os finder vi allerede assisterende teknologi. Stokken er et lavpraktisk hjælpemiddel som fungerer, er billig og kan erstattes af en kæp. Desuden har det en symbolværdi som siger til andre personer: Mig skal man passe på. Assisterende teknologi har vi altså allerede omkring os det handler om at skabe en integration og en effektiv udnyttelse af dem i de nye produkter der udvikles. Det er et nyt marked, hvor de ældre er mere velhavende og kan gå ind for at investerer i teknologi der kan hjælpe dem i deres tredje alder. Vi vil også se ældre som er ud af 68 er-generationen, der vil stille mange krav og være kritiske over de uhensigtsmæssige ting der er i systemerne. De ældre vil ikke bydes på hvad som helst, derfor bliver der et stort behov for prioritetsstyring og vidensdeling af de vellykkede installationer der findes rundt omkring. Eksempelvis data, som fortæller hvilke kørestole der er bedst. John Paulin Hansen fortalte at det handler om at finde ud af hvordan man teknologisk støtter brugernes daglige aktiviteter også kaldet ADL (Acitivites of Daily Living). Disse indbærer: rengøring, spisning, kommunikation, toilet/vask, indkøb, socialt samvær og underholdning mv. Hertil præsenterede John Paulin Hansen en række eksempler: Hjemmesygplejen tager sig af sårpleje, medicinering, forbinding, ernæring, adgang. Her kan der gøres så hjemmeplejen kan justerer deres ture rundt til patienterne i en prioriteret rækkefølge. Når en person går fra at leve en normal tilværelse og pludseligt bliver handikappet, så er der en række elementer i hjemmet der skal ændres. Der findes eksempelvis transportable toiletter, men disse gør en alt for stor omvæltning i personens liv. En mulighed for byggefirmaerne kunne være at udvikle løsninger som langsomt kunne ombygge hjemmet og tilpasses den handikappede uden at der gribes unødvendigt ind i personens liv. På plejehjemmet er der brug for systemer som kan vidensdele; alle småting skal samles på en måde, som hurtigt kan forstås, så de personer der er på vagt kan se hvad dagsplanen er for Fru Jensen. Her kigger man også på nanoteknologiske løsninger, der gør at toiletterne ikke behøves at gøres så grundigt rene, bleer der fortæller hvornår de skal skiftes og vaskerobotter der vasker patienterne. Fra et projekt på ITU fortalte John Paulin Hansen, hvordan ensomhed spillede en stor rolle hos ældre og fandt også frem til at det er vigtigt at der bygges videre på noget som allerede er inden for de ældres tekniske formåen og rådighed. Fjernsyn fylder for eksempel meget i ældres dagligdag, dette blev derfor fokusområdet for projektet. I projektet blev der skabt en IPTV-løsning, som gjorde at de ældre kunne se hvad de - 3 -

4 andre ældre så af tv-programmer. Dette kunne tilgås fra mobiltelefonen, så de ældre kunne tale om disse programmer når de mødtes udenfor hjemmet. Vi kan lære meget af fejltagelserne gjort med IT i industrien, hvor personer blev frataget arbejdet pga. teknologien. Vi skal ikke overvåge eller umyndiggøre, men derimod aktivere, engagere og understøtte brugerne, afrundede John Paulin Hansen sit oplæg med. John Paulin Hansen: Case: IntelliCare fremtidens intelligenteplejemiljø v/ph.d. Kasper Hallenborg, SDU, Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet Folk over 60 år vil fordobles de næste 40 år, derfor står vi over for en række udfordringer, som IntelliCare platformen muligvis kan hjælpe med håndtere. IntelliCare projektet er et samarbejde mellem en række virksomheder og offentlige institutioner, som starter op i Det er en centraliseret platform som indsamler kontekstuelle informationer fra sensorer, hjælpeprodukter og systemer. Platformen skal kunne integrere eksisterende teknologi. I projektet ligger fokus derfor ikke så meget på den teknologiske infrastruktur, men fokuserer i stedet for på applikationslaget. Vi vil overbevise brugerne om at de har gavn af denne teknologi og vise der kan skabes synergi mellem teknologierne og på denne måde skabe nogle mere dynamiske relationer mellem produkterne. Vi tror det er bedre at lave små simple enheder der kan udveksle information i stedet for komplicerede robotter. Det kræver for mange omkostninger at lave og få de komplicerede robotter ind i hjemmet, fortæller Kasper Hallenborg. Platformen skal kunne give nogle ydelser som tilpasses den enkelte og dermed ikke være forudvalgte. Platformen skal være udstyret med en form for kunstig intelligens, hvor systemet langsomt trænes og hjælpes til at forstå brugeren. Brugerne skal dog også have mulighederne for at kunne afbryde aktiviteterne, hvilket systemet også lærer af. Der vil blive skabt en demonstrator af platformen, som bliver implementeres i en af OK-Fondens ældreboliger. IntelliCare-projektet: Case: Tungekontrolsystem v/ lektor Lotte N. S. Andreasen Struijk, AAU Lektor Lotte N.S. Andreasen Strujik præsenterede tungekontrolsystemet udarbejdet af Center for sansemotorisk interaktion. Centeret arbejder foruden tungestyring også med hjernestyring og elektriske impulser til at genvinde følesansen. Tungekontrolsystemet skal bruges til en række ting, eksempelvis styre legetøj, kørestol, køkkenudstyr, computer og styre muskler ved hjælp af elektriske impulser. I projektet har man fokuseret på personer der er blevet lamme grundet en rygmarvsskade. Personer med denne form for lammelser føler at de mister - 4 -

5 værdigheden, lider ofte af depressioner og mister håbet for fremtiden. I en undersøgelse lavet med forskellige former for styringsmekanismer herunder tungestyring, pandestyring mfl, fandt man frem til at personerne i undersøgelsen synes bedst om tungestyring selvom den var den mindst effektive af dem alle. Dette skyldes de kosmetiske fordele ved at have styringsmekanismen inde i munden. Personer med fysiske lidelser ønsker ikke at blive konfronteret eller skilte med deres mangler. Tungen har desuden den fordel at den har stor kapacitet; Den er meget fleksibel, sensitiv og er den eneste muskel som kan rulles sammen. Desuden innerveres tungen af en hjernenerve, hvilket betyder at chancerne for at den bliver lam i forbindelse med en rygmarvsskade er lille og at den er upåvirket af muskulære spasmer. Derfor er der et stort behov for tungekontrolsystemer, men der er kun få produkter som bliver på markedet. Måden hvorpå tungekontrolsystemet virker på er ved hjælp af en række små trådløse elektriske spoler placeret i ganen og en metalenhed piercet i tungen. Ved at bevæge metalenheden rundt på spolerne ændrer man det elektriske signal og på denne måde kan det bruges til at interagere med. I projektet har man haft et brugerpanel, som i løbet af de forskellige tests hele tiden blev bedre til at benytte sig af den nye måde at interagere på. De endelige brugertests begynder dog først i Det der arbejdes på nu er at få skabt en bedre interaktion, hvor der kigges på den måde man skriver sms er på mobiltelefonen, hvor systemet gætter sig frem til ordene. Tungekontrolsystemet: