Nyheder inden for regnskab

Transkript

1 Nyheder inden for regnskab Nr. 10 december 2008 Indhold IASB IFRS 1, Førstegangsaflæggelse efter IFRS er kommet i ny gennemskrevet version, dog ingen indholdsmæssige ændringer IFRIC 17, Fortolkningsbidrag om udlodning af andet end kontanter Oversigt og beskrivelse af standarder og fortolkningsbidrag, der er trådt i kraft for 2008 eller træder i kraft i Ændringer til årsregnskabsloven Udkast til ændring af årsregnskabsloven - oplysninger om samfundsansvar, forventes vedtaget inden nytår og træder i kraft 1. januar Udarbejdelse af den kommende årsrapport Finanskrisen og den afledte økonomiske krise, hvilke konsekvenser får det for den kommende regnskabsaflæggelse. PricewaterhouseCoopers Regnskabshåndbogen og Regnskabskonferencen 2009 IFRS Essential. Products & Services Strandvejen Hellerup Telefon tip@.dk IASB IFRS 1, Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards IASB har gennemskrevet den eksisterende udgave af IFRS 1 om førstegangsanvendelse af IFRS. Den hidtidige standard har været genstand for adskillige ændringer, idet den har skullet rumme kravene til førstegangsanvendelse som resultat af nye og ændrede standarder. Dette har medført, at standarden blev kompleks og ikke særlig overskuelig. Som en del af det årlige improvement project blev det i 2007 derfor besluttet at ændre IFRS 1 ved at gøre den mere overskuelig samt forbedre standardens evne til at rumme fremtidige ændringer. Indholdet i 2008 versionen af IFRS 1 er i substansen uændret men foreligger nu i en ny struktur. Den nye standard erstatter den tidligere IFRS 1 og træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Førtidig anvendelse er tilladt. IFRIC 17 Udlodning af andre aktiver end kontanter IASB har udsendt en ny fortolkning vedrørende en virksomheds udlodning af udbytte m.v. i andre aktiver end kontanter. Mere specifikt behandler udkastet: hvornår skal virksomheden indregne det skyldige udbytte hvorledes skyldigt udbytte skal måles, og hvorledes en fortjeneste eller et tab på aktivet skal behandles. Fortolkningen finder ikke anvendelse på udlodning af aktiver, hvor ejere i samme aktieklasse ikke behandles ens. Endvidere finder fortolkningen ikke anvendelse på udlodninger af aktiver inden for en koncern, eksempelvis udlodninger fra en dattervirksomhed til en modervirksomhed. Årsagen er, at man dermed ville gå ind og ramme f.eks. spaltninger og andre særlige selskabsretlige transaktioner. Efter IFRS vises udbytteforslaget som en del af egenkapitalen. Når selskabet afholder generalforsamling, bliver det forpligtet til at uddele det foreslåede udbytte. Det overføres derfor fra egenkapitalen til forpligtelser. Såfremt foreslået udbytte ikke kræver godkendelse af generalforsamlingen, indregnes det foreslåede udbytte på det tidspunkt, hvor udbyttet foreslås af ledelsen. Ifølge fortolkningen skal skyldigt udbytte, som afvikles i andet end kontanter, opgøres til dagsværdi, dvs. at udbytteforslaget skal udtrykke dagsværdien af aktivet. Værdien af denne forpligtelse skal revurderes på hver balancedag, og ændringerne i skøn skal indarbejdes i målingen af forpligtelsen. Modposteringen sker direkte på egenkapitalen. Når udlodningen af aktiverne konkret sker for at indfri udbyttebetalingen, skal en eventuel forskel på aktivets bogførte værdi og dagsværdien af udbytteforslaget indreg- Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.

2 nes som en fortjeneste i resultatopgørelsen - på samme måde som hvis aktivet var blevet solgt til denne værdi. Fortjenesten skal dog vises på en særskilt linje i resultatopgørelsen. Endvidere skal der ved udlodning af andre aktiver end kontanter oplyses om følgende: Den bogførte værdi af det skyldige udbytte i begyndelsen og slutningen af regnskabsåret Årets stigning eller fald i den bogførte værdi, som er indregnet på egenkapitalen, der er et resultat af ændringen i dagsværdien af de aktiver som udloddes. En virksomhed, som efter regnskabsårets afslutning, men før årsrapporten godkendes af generalforsamlingen, foreslår udlodning af andre aktiver end kontanter, skal i henhold til IAS 10 ikke indregne det foreslåede udbytte som en forpligtelse på balancedagen. I henhold til fortolkningen skal virksomheden i stedet oplyse følgende: aktivets art den bogførte værdi på balancedagen af det aktiv, som foreslås udloddet, og den skønnede dagsværdi på balancedagen af det aktiv, som foreslås udloddet, såfremt dette er forskelligt fra den bogførte værdi, samt oplysning omkring metoden, som er anvendt til at opgøre dagsværdien i henhold til kravene i IFRS 7.27 (a) og (b). Det fremgår samtidig af fortolkningen, at anlægsaktiver, kapitalandele i andre virksomheder, virksomheder som defineret i IFRS 3 og aktiver købt med henblik på videresalg, som virksomheden besidder med henblik på udlodning til ejerne, skal behandles som aktiver bestemt for salg efter IFRS 5. Fortolkningen omfatter ikke den regnskabsmæssige behandling hos modtagerne af udbyttet. regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere. Førtidig implementering er tilladt. Såfremt førtidig anvendelse tilvælges, skal dette oplyses, og samtidig skal IFRS 3 (som ændret i 2008), IAS 27 (som ændret i maj 2008) og IFRS 5 (som ændret ved denne fortolkning) anvendes. Ved implementeringen må fortolkninger alene implementeres med fremadrettet virkning, dvs. at det ikke er tilladt at tilpasse sammenligningstal. Ikrafttrådte og ikke ikrafttrådte IFRS/IAS og IFRIC pr. 12. december 2008 I dette Fagligt Fokus omtaler vi de standarder og fortolkninger, der træder i kraft i 2008 hhv Der er tale om mange ændringer, og derfor har vi nedenfor vist en oversigt, der kort angiver indhold, ikrafttrædelsesdato, status på EU godkendelse, samt hvilke områder af regnskabsaflæggelsen der påvirkes. Standard eller fortolkning Vedrører Ikrafttræden - for regnskabsår, der starter jf. nedenfor eller senere Godkendt af EU Effekt på resultat Effekt på egenkapital IFRS 8 Segmentoplysninger 1.januar 2009 X X Ændring af Segmentoplysninger i delårsrap-porten 1. januar 2009 X X IAS 34 Ændring af IAS 39 og IFRS 7 Reklassificering af finansielle instrumenter mellem forskellige kategorier 1. juli 2008 X X X X Ændring af IAS 1 Ændring af IAS 23 Ændring af IAS 32 Ændring af IAS 39 Præsentation af totalindkomst 1. januar 2009 eller senere Indregning af låneomkostninger 1. januar 2009 X X som en del af kostprisen på egenfremstillede opgaver Sondring mellem egenkapital og forpligtelser - kapitalandele, der kan kræves indløst Afdækning med optioner og afdækning af inflationsrisiko 1. januar 2009 X 1. juli 2009 X Effekt på noteoplysninger X

3 IFRS 1 IAS 18 IAS 21 IFRS 2 IFRS 3 og IAS 27 Diverse justeringer i 22 stan-darder IFRIC 12 Kapitalandele i datterselskaber kan ved førstegangsaflæggelse efter IFRS indregnes til dagsværdi eller bogført værdi efter hidtidig regnskabspraksis 1. januar 2009 X X Udbytte indregnes som ved 1. januar 2009 X X indtægt, selvom det vedrører indtjening i tiden før overtagelsen Behandling af akkumuleret 1. januar 2009 X X valutakursregulering ved udlodning af udbytte, der vedrører indtjening fra før ejerperioden i en udenlandsk enhed Sondring mellem optjeningsbetingelser 1. januar 2009 X X og restriktioner i aktieaflønningsprogrammer Virksomhedssammenslutninger 1. juli 2009 X X X Herunder IFRS 5, Anlægsaktiver bestemt for salg, IAS 19 om personaleydelser og IAS 38 om immaterielle anlægsaktiver Private virksomheders aftale med det offentlige om at udvikle, finansiere og vedligeholde infrastruktur Fremgår af den enkelte ændring X X X 1. januar 2008 X X IFRIC 13 Kundeloyalitetsprogrammer 1. juli 2008 X X IFRIC 14 Begrænsninger, der efter IAS 19 er ved indregning af nettoaktiver på ydelsesbaserede pensionsordninger 1. januar 2008 X IFRIC 15 IFRIC 16 IFRIC 17 Om anvendelse af produktionsmetoden ved opførelse af fast ejendom Afdækning af valutarisikoen i en investering i en udenlandsk enhed Udlodning i andet end kontanter 1. januar 2009 X 1. oktober juli 2009 X X X Ikrafttrådte IFRS/IAS og IFRIC pr For kalenderårsregnskaber dækkende 2008 er der ingen standarder og kun et enkelt fortolkningsbidrag, der skal være implementeret. Der drejer sig om IFRIC 11 om aktiebaseret aflønning i koncernforhold. datterselskab, når medarbejdere vederlægges med aktier eller aktieoptioner i moderselskabet. Den regnskabsmæssige behandling i dattervirksomheden afhænger af, om det er dattervirksomheden eller modervirksomheden, der er forpligtet til at levere aktierne. Den regnskabsmæssige behandling kan illustreres således: Fortolkningen, som trådte i kraft for regnskabsår, der begynder 1. marts 2007 eller senere, foreskriver den regnskabsmæssige behandling i et

4 Tildeling af retten til aktier i moderselskabet (egenkapitalordninger) Behandlingen i Den forpligtende/tildelende Koncernregnskabet part er Moderselskabet Behandles som en egenkapitalordning, da der i koncernen er tale om en egenkapitalordning Datterselskabet Behandles som en egenkapitalordning, da der i koncernen er tale om en egenkapitalordning Datterselskabets eget regnskab Behandles som en egenkapitalordning Behandles som en kontantordning, eftersom dattervirksomheden tildeler ordninger vedrørende en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter Ikke ikrafttrådte IFRS/IAS og IFRIC Ifølge IAS 8 skal der i årsregnskabet oplyses om den forventede effekt af vedtagne, men ikke implementerede standarder og fortolkninger. Det er derfor relevant at forholde sig til alle de standarder og fortolkninger, der er udstedt senest på balancedagen, selvom de først træder i kraft i et senere regnskabsår. Virksomhederne i Danmark kan - i det omfang en standard eller et fortolkningsbidrag er godkendt af EU - implementere nye standarder og fortolkninger før deres ikrafttræden. Standarder og fortolkninger godkendt af EU Medio december 2008 er der godkendt 3 nye/ændrede standarder og 1 fortolkning, som er gældende for IFRS 8 om segmentoplysninger Denne nye standard, som træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere, kræver, at segmentering og afgivelse af segmentoplysninger baseres på den interne ledelsesrapportering. Det gælder også i de tilfælde, hvor det interne ledelsesregnskab udarbejdes efter anden regnskabspraksis end det eksterne regnskab. Det betyder, at opdelingen i segmenter skal baseres på den interne ledelses- og rapporteringsstruktur. Oplysninger om segmentresultat, segmentaktiver og eventuelt segmentforpligtelser skal gives med de beløb, der vises i ledelsesrapporteringen. Da der kan være forskelle mellem ledelsesrapporteringen og det eksterne regnskab, er der krav om afstemning fra segmentoplysningerne til det eksterne regnskab. IFRS 8 gælder kun for børsnoterede selskaber. For en mere detaljeret gennemgang henvises til PwC s særskilte publikation om IFRS 8. Ændring til IAS 34 om delårsregnskaber Som en konsekvens af IFRS 8 er der foretaget justeringer af IAS 34 s segmentoplysningskrav. Delårsrapporten skal pr. rapporteringspligtigt segment indeholde oplysninger om ekstern omsætning, intern omsætning, resultat og væsentlige ændringer i den samlede aktivsum. Derudover skal der oplyses om eventuelle ændringer i segmenteringen eller i de anvendte resultatmål siden sidste årsregnskab. Endvidere skal der foretages afstemning af segmenternes resultatmål til resultat før skat. IAS 34 indeholder ikke krav om sammenligningstal til segmentop lysningerne. PwC anbefaler, at sådanne sammenligningstal gives. Ændringer til IAS 39 og IFRS 7 om hhv. måling, indregning og oplysninger af finansielle instrumenter IASB tog som konsekvens af finanskrisen et helt usædvanligt skridt og udsendte i oktober 2008 ændringer til to standarder uden forudgående høring. Der er tale om en lempelse af bestemmelserne for, hvornår et finansielt instrument efter første indregning kan overføres fra en kategori (dagsværdi over resultatopgørelsen, disponibel for salg m.v.) til en anden. Lempelsen kom, efter at EU truede med at lave endnu en "carve-out" til IAS 39 med henblik på at sikre, at europæiske virksomheder - primært banker - ikke er dårligere stillet end eksempelvis deres amerikanske konkurrenter. Ændringerne er følgende: Et udlån eller tilgodehavende, der oprindeligt har været erhvervet med handel for øje, kan overføres fra handelskategorien til kategorien udlån og tilgodehavender, hvis virksomheden har til hensigt og er i stand til at beholde aktiverne til udløb eller i en overskuelig fremtid og dermed ikke længere anser det som en del af handelsbeholdningen. Dermed undgås løbende dagsværdireguleringer af

5 udlån, eksempelvis som følge af stigende krav til det markedsbestemte risikotillæg Andre instrumenter i handelskategorien bortset fra afledte finansielle instrumenter - eksempelvis aktier - kan i helt særlige tilfælde overføres til enten disponibel for salg kategorien eller hold til udløb kategorien. IASB har antydet, at den nuværende kreditkrise kunne være et eksempel på en sådan helt særlig situation Et udlån eller tilgodehavende, der oprindeligt har været klassificeret som disponibel for salg, kan overføres til kategorien udlån og tilgodehavender, hvis virksomheden har til hensigt og er i stand til at beholde lånene til udløb eller i en overskuelig fremtid. Der er samtidig indført omfattende oplysningskrav om foretagne omklassifikationer, som i realiteten medfører, at regnskabslæser vil kunne udlede, hvorledes regnskabet ville have set ud, hvis ikke omklassifikationen var foretaget. Det er fortsat ikke muligt at omklassificere instrumenter, der ved første indregning er henført til kategorien dagsværdi over resultatopgørelsen. Disse instrumenter vil således fortsat påvirke resultatopgørelsen løbende. Det var indtil 1. november 2008 muligt at reklassificere med tilbagevirkende kraft pr. 1. juli Siden 1. november har omklassifikationer kun kunnet foretages med fremadrettet effekt. Standarder og fortolkningsbidrag, der ikke er godkendt af EU Et antal nye og ændrede standarder og fortolkninger er endnu ikke godkendt af EU. Nye og/eller ændrede standarder kan ikke førtidsimplementeres, før de er godkendt af EU. Fortolkninger vil som hovedregel kunne førtidsimplementeres, da de blot fortolker gældende og EU godkendte IFRS. Opmærksomheden henledes på, at en del af disse standarder og fortolkninger forventes godkendt af EU inden udgangen af Det betyder, at nogle af nedenstående standarder og fortolkninger kan ændre status og derfor enten skal implementeres (IFRIC 14 vedrørende indregning af nettoaktiver på afdækkede pensionsordninger) eller kan førtidsimplementeres. Ændring af IAS 1 vedrørende præsentation af årsrapporten Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1.januar 2009 eller senere. Ændringerne forventes godkendt af EU inden udgangen af Ændringerne omfatter bl.a.: Krav om præsentation af en totalindkomstopgørelse. Totalindkomst er summen af året resultat og indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen. Sidstnævnte omfatter f.eks. omvurderinger af anlægsaktiver, visse valutakursreguleringer og dagsværdireguleringer vedrørende pengestrømsafdækning. Efter den hidtidige standard kunne virksomheder vælge mellem en totalindkomstopgørelse og en samlet egenkapitalopgørelse med totalindkomsten som mellemtotal. Der kan vælges mellem præsentation af en samlet opgørelse omfattende resultatopgørelsen efterfulgt af indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen med en sammentælling til totalindkomst eller alternativt to separate opgørelser i umiddelbar forlængelse af hinanden omfattende henholdsvis en resultatopgørelse og en totalindkomstopgørelse, der tager udgangspunkt i årets resultat Transaktioner med ejerne skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen. Denne opgørelse skal indeholde en total for indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen, men må ikke længere indeholde en specifikation heraf. Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis præsenteres i egenkapitalopgørelsen og ikke i totalindkomstopgørelsen Krav om præsentation af 2 års sammenligningstal i balancen ved ændring af anvendt regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft og ved reklassifikationer Krav om specifikation af skatteeffekten vedrørende hver enkelt indtægt/omkostning, der indgår i totalindkomsten, enten i totalindkomstopgørelsen eller noterne Krav om specifikation af beløb, der er reklassificeret fra egenkapitalen til resultatopgørelsen, enten i totalindkomstopgørelsen eller noterne Krav om at resultatdisponering vises i forbindelse med egenkapitalopgørelsen eller noterne (må ikke længere vises i forlængelse af resultatopgørelsen). Der er foretaget konsekvensrettelser til en række andre standarder, herunder IAS 34 om delårsrapporter, som i fremtiden også skal indeholde en sammendraget totalindkomstopgørelse efter de ovenfor anførte retningslinjer.

6 Ændring af IAS 23 om indregning af låneomkostninger i kostprisen på kvalificerende aktiver Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Ændringen forventes godkendt af EU inden udgangen af Efter ændringen er det et krav, at låneomkostninger indgår i kostprisen for kvalificerede aktiver. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, som vil tage betydelig tid at få færdiggjort til salg eller planlagt brug. Det kan eksempelvis være varer, som kræver lang tid, før de kan sælges, produktionsanlæg, bygninger og kraftværker. Det anføres, at varer, som regelmæssigt fremstilles i en serieproduktion over en kort tidsperiode, ikke er kvalificerende aktiver. I den ændrede IAS 23 kræves, at alle finansieringsomkostninger, som direkte kan henføres til det kvalificerende aktiv, skal medregnes i aktivets kostpris. Er der ikke optaget specifikke lån i tilknytning til erhvervelse af et kvalificerende aktiv, skal finansieringstillægget beregnes som det vejede gennemsnit af finansieringsomkostninger i perioden, som er knyttet til virksomhedens udestående gæld, selvom lånene ikke specifikt er optaget for at finansiere fremstillingen af det kvalificerende aktiv. Ændringen skal anvendes fremadrettet for kvalificerende aktiver, hvis opførelse påbegyndes 1. januar 2009 eller senere. Virksomheden vil dog også kunne vælge at implementere ændringen fra en tidligere dato, såfremt dette gøres konsekvent. Ændringer til IAS 32 om sondring mellem egenkapital og forpligtelser samt forpligtelser, der opstår ved likvidation af et selskab Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere og forventes godkendt af EU inden udgangen af Den er relevant for eksempelvis investeringsforeninger og en række kooperative virksomheder. Disse typer af virksomheder har efter den hidtidige standard skullet klassificere egenkapitalinstrumenter med tilbagekøbspligt for selskabet som forpligtelser. Efter den ændrede standard kan disse virksomheder - når en række betingelser er opfyldt - klassificere sådanne instrumenter som egenkapital. For en nærmere beskrivelse henvises til Fagligt Fokus 2008 nr. 2. Ændring af IAS 39 vedr. regnskabsmæssig afdækning med optioner og afdækning af inflationsrisiko Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere. Det fastslås, at der ved en ensidig risikoafdækning - for eksempel afdækning af risikoen for kursfald på varesalg i fremmed valuta ved køb af en put-option - ikke er muligt at lade tidsværdien af en option afspejle den afdækkede risiko. Det betyder, at en fuldt effektiv afdækning kun kan opnås ved at udskille tidsværdien af optionen og indregne denne løbende i resultatopgørelsen. Den praktiske konsekvens vil være, at tidsværdien ikke kan udskydes via egenkapitalen til det tidspunkt, hvor den afdækkede transaktion indregnes, men i stedet må omkostningsføres hen over afdækningsperioden. Det fastslås endvidere, at det kun er muligt at afdække inflationselementet i en finansiel post i det omfang, det er kontraktligt fastsat. Det er således muligt at afdække inflationselementet af rentebetalingerne på en indeksobligation, men ikke muligt at afdække et beregnet inflationselement på et variabelt forrentet lån. Ændringerne skal implementeres med tilbagevirkende kraft. IFRS 1 - Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS Der er foretaget to ændringer til IFRS 1, som begge træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Den første giver moderselskabet adgang til at indregne kapitalandele i datterselskaber til dagsværdi eller bogført værdi efter hidtidig regnskabspraksis i stedet for kostpris ved overgang til IFRS. Ændringen forventes godkendt af EU inden udgangen af Den anden ændring er en konsekvensændring vedr. IAS 23, som giver førstegangsaflæggere mulighed for først at indregne låneomkostninger i kostprisen for kvalificerede aktiver, hvis opførelse påbegyndes den 1. januar 2009 eller en senere overgangsdato. Endelig er der foretaget en gennemskrivning af standarden. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Standarden har blot siden sin fødsel været udsat for så mange ændringer, at den var blevet uoverskuelig. Ændring af IAS 18 om indregning af udbytte Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere og forventes godkendt af EU inden udgangen af Ændringen, der er en konsekvensændring af lempelserne vedr. moderselskabers overgang til IFRS,

7 jf. ovenfor, fastslår, at udbytte - eksempelvis et datterselskab i et moderselskabsregnskab - indregnes som en indtægt, uanset om der er tale om udlodning af indtjening fra før overtagelsen. Ændring af IAS 21 om omregning af fremmed valuta Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere og forventes godkendt af EU inden udgangen af Ændringen, der er en konsekvensændring af lempelserne vedr. moderselskabers overgang til IFRS, jf. ovenfor, fastslår, at udlodning af udbytte fra en udenlandsk enhed, som overstiger akkumuleret indtjening i ejerperioden, ikke skal anses som en tilbagebetaling af kapital i relation til tilbageførsel af akkumuleret valutakursregulering til resultatopgørelsen ved afhændelse. Ændringer til IFRS 2 om sondringen mellem optjeningsbetingelser og restriktioner samt den regnskabsmæssige behandling af annulleringer af aktieaflønningsprogrammer Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere og skal implementeres med tilbagevirkende kraft. Ændringerne forventes godkendt af EU inden udgangen af Med ændringen præciseres det, at optjeningsbetingelser alene omfatter service (ansættelse) og performance betingelser (f.eks. opfyldelse af visse indtjeningsmål) - alle andre betingelser, der ikke er knyttet til medarbejdernes levering af service til virksomheden, men som alligevel kan medføre, at medarbejderen ikke optjener den aktiebaserede aflønning, er restriktioner. Det har betydning for de situationer, hvor der sker brud på betingelser/restriktioner, hvorefter medarbejderen ikke optjener den aktiebaserede aflønning. Hvis der sker brud på optjeningsbetingelser, tilbageføres de omkostningerne, der tidligere er indregnet til aktiebaseret aflønning Hvis der derimod er brud på en restriktion, som medarbejderen selv har indflydelse på (eksempelvis indbetaling af fast beløb pr. måned til senere køb af aktier), behandles som en annullering, hvilket betyder, at den endnu ikke indregnede omkostning skal indregnes straks Er der tale om brud på en restriktion, der ligger uden for både virksomhedens og medarbejderens kontrol (f.eks. udvikling i et givent indeks), fortsættes indregning af ordningen som hidtil. Af den ændrede standard fremgår endvidere, at en annullering af en aktiebaseret ordning skal behandles ens, uanset hvem der annullerer den. Ny IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger og ændringer til IAS 27 om koncernregnskaber Den nye IFRS 3R træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere. For en uddybende gennemgang af den nye standard henvises til Fagligt Fokus 2008 nr. 1. De mest markante ændringer er følgende: Opgørelse af vederlaget for den overtagne virksomhed: Transaktionsomkostninger må ikke længere indregnes i kostprisen men omkostningsføres Ved trinvise overtagelser omvurderes tidligere erhvervede kapitalinteresser til dagsværdi over resultatopgørelsen Regulering af betingede vederlag, der indtræffer efter udløb af reguleringsperioden (1 år) indregnes i resultatopgørelsen og ikke som en korrektion til goodwill Opgørelse af goodwill, hvor det bliver muligt at indregne minoriteternes andel - en såkaldt fuld goodwill metode Eksisterende relationer mellem køber og den overtagne virksomhed skal nu også dagsværdiansættes og indregnes i den overtagende virksomhed. Den nye standard skal benyttes fremadrettet på virksomhedssammenslutninger, der gennemføres i det regnskabsår, der starter 1. juli 2009 eller senere. Den ændrede IAS 27 træder ligeledes i kraft for regnskabsår, der starter 1. juli 2009 eller senere. De væsentligste ændringer hertil vedrører transaktioner med minoritetsaktionærer, der fremover benævnes den ikke kontrollerende interesse. Erhvervelse eller afhændelse af minoritetsinteresser behandles som egenkapitaltransaktioner, således at forskellen mellem købs- hhv. salgssummen og den regnskabsmæssige værdi indregnes i egenkapitalen Ved delvise afståelser, hvor kontrol opgives, skal den resterende ejerandel reguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen En ikke kontrollerede interesse kan godt være negativ, selv om minoritetsaktionærerne ikke har

8 garanteret indbetaling af yderligere kapital. Diverse justeringer af 22 IFRS/IAS standarder som følge af IASB s første årlige forbedringsprojekt Der er dels tale om mindre ændringer som følge af uklarheder eller uoverensstemmelser med andre standarder og dels ændret terminologi og redaktionelle ændringer. Justeringer og ændringer forventes godkendt af EU inden udgangen af Nedenfor omtales ændringer kort. For en mere udførlig gennemgang henvises til fagligt Fokus 2008 nr. 5. IFRS 5, Anlægsaktiver bestemt for salg samt ophørende aktiviteter Træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere. Er en kontrollerende ejerandel i en dattervirksomhed sat til salg, og ophører bestemmende indflydelse, hvis salget gennemføres, klassificeres datterselskabets aktiver og forpligtelser fuldt ud som bestemt for salg i koncernregnskabet IAS 19, Personaleydelser Træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Ændringen vedrører sondringen mellem nedskæringer (curtailments) og andre forringelser af ordninger (negative past service costs). Hvis en ordning forringes for arbejdstageren, så der opnås en reduceret pension i fremtiden, er der tale om en nedskæring. Den del af nedskæringen, som vedrører tidligere perioder, behandles som negative past service costs, hvor effekten fordeles over den resterende serviceperiode. En ændring af en ordning vil, i den udstrækning effekten af fremtidige lønstigninger reduceres eller elimineres, blive betragtet som en nedskæring IAS 38, Immaterielle anlægsaktiver Træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Ændringen præciserer, at omkostninger til reklame og marketing skal omkostningsføres på det tidspunkt, hvor ydelsen leveres af leverandøren. Det er derfor ikke muligt at vente med at indregne omkostningen, indtil reklamen udnyttes over for kunden. IFRIC 12 om den regnskabsmæssige behandling af private virksomheders aftale med det offentlige om at udvikle, finansiere, drive og vedligeholde infrastruktur regnskabsår, der begynder 1. januar 2008 eller senere. De koncessionsaftaler, der er omfattet af standarden, er typisk de aftaler, hvor en privat virksomhed skal opføre eller forbedre infrastruktur og herefter drive denne i en årrække. Efter udløb af koncessionsperioden overgår infrastrukturen til det offentlige. Aftalen indeholder bestemmelser om, hvorledes infrastrukturen skal drives, og hvorledes brugen af infrastrukturen skal prissættes over for brugerne. Efter fortolkningen afhænger den regnskabsmæssige behandling af, hvorledes den private virksomhed vederlægges for arbejdet. Får den private virksomhed en ubetinget ret til at modtage betaling fra det offentlige, enten i form af et fast beløb eller ved en garanteret minimumsindtjening, indregner den private virksomhed et tilgodehavende (finansielt aktivmodellen). Opnår den private virksomhed derimod udelukkende ret til at kræve et ikke bestemmeligt beløb fra brugerne af infrastrukturen, skal der indregnes et immaterielt anlægsaktiv (immaterielt aktivmodellen). Indtjening ved opførelse og drift af infrastruktur indregnes efter de almindelige bestemmelser i de internationale regnskabsstandarder, dvs. i praksis IAS 11 om entreprisekontrakter. IFRIC 13 om kundeloyalitetsprogrammer regnskabsår, der begynder 1. juli 2008 eller senere og forventes godkendt af EU inden udgangen af Fortolkningen vedrører de situationer, hvor en virksomhed giver sine kunder bonuspoint, når de køber virksomhedens produkter eller ydelser. Disse programmer giver kunden fordele ved eksempelvis at berettige til en gratis ydelse eller nedsat pris, når der er optjent et vist antal point. Efter fortolkningen anses den samlede omsætning for at vedrøre to ydelser: det primære salg og den ydelse, kunden kan få for optjente point. Indtægten relateret til de optjente point indregnes først, når denne ydelse leveres. Konsekvensen af den i fortolkningen foreskrevne metode er, at en del af salgsindtægten først indregnes, når ydelsen relateret til de optjente point er leveret af virksomheden. Ved vurdering af bonusydelsens dagsværdi - og dermed det beløb hvis indregning skal udskydes - skal der tages højde for:

9 Det som tilbydes kunder, der ikke har optjent point. Såfremt kunder, der ikke har optjent point, vil kunne opnå de samme fordele som kunder, der har optjent point, har pointydelsen ingen værdi. Hele salgsindtægten anses derfor for at vedrøre den første ydelse Andelen af kunder, som ikke vil udnytte deres point. Dette fører til, at en del af betalingen for pointene indregnes ved levering af den første ydelse. IFRIC 14 vedrørende begrænsninger, der efter IAS 19 er ved indregning af nettoaktiver på ydelsesbaserede pensionsordninger regnskabsår, der begynder 1. januar 2008 eller senere og forventes godkendt af EU inden udgangen Fortolkningen er blandt andet relevant, hvis en virksomhed grundet bestemmelser efter lokal lovgivning er forpligtet til at sørge for en vis minimumsdækning i pensionsordningen. IAS 19 fastslår som et grundlæggende princip, at der kun må indregnes et nettoaktiv, hvis virksomheden har en økonomisk fordel i form af en refusionsret eller en ret til en reduceret indbetaling i fremtiden. Efter IFRIC 14 skal dette princip forstås således: Er en overdækning fuldt refunderbar, indregnes hele overdækningen som et aktiv Medfører en overdækning en reduktion af fremtidige ydelser, indregnes et nettoaktiv svarende til nutidsværdien af forskellen mellem det beløb, der under de nugældende forhold skal indbetales, og den serviceomkostning, der under de nuværende forhold - dvs. med den nuværende medarbejderstab og de aktuelle aktuarmæssige forudsætninger - kan opgøres efter standardens bestemmelser for de pågældende perioder Er der krav om en permanent overdækning, kan dette beløb ikke indregnes som et aktiv. Endvidere indeholder fortolkningen en bestemmelse om den regnskabsmæssige behandling ved underdækning, der medfører krav om indbetaling til dækning heraf. Det fastslås, at der skal indregnes en separat forpligtelse i det omfang, indbetalingen vil medføre, at der opstår et nettoaktiv, som ikke kan indregnes efter ovenstående regler. Forholdet behandles altså på samme måde som en tabsgivende kontrakt. IFRIC 15 om anvendelse af produktionsmetoden ved opførelse af fast ejendom regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere og skal implementeres med tilbagevirkende kraft. Fortolkningen klassificerer aftaler med henblik på fastlæggelse af, hvornår henholdsvis produktionsmetoden og salgsmetoden (faktureringsmetoden) skal anvendes. Efter fortolkningen kan produktionsmetoden anvendes i 3 situationer: 1. Entreprisekontrakter For at en aftale kan anses som værende en entreprisekontrakt, skal der være tale om en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et eller flere indbyrdes afhængige aktiver. Der er kun tale om individuelt forhandlet kontrakt, hvis kunden har mulighed for at fastlægge de væsentlige konstruktionsmæssige forhold vedrørende designet af ejendommen og/eller har mulighed for at foretage væsentlige konstruktionsmæssige ændringer, mens opførelsen af ejendommen er i gang. 2. Salg af serviceydelser Dette vedrører de serviceydelser, hvor virksomheden kun leverer serviceydelser og ingen materialer, og vil i praksis begrænse sig til ingeniør-, arkitekt- og lignende ydelser. Disse ydelser indregnes på baggrund af færdiggørelsesgraden i overensstemmelse med IAS 18 s bestemmelser om indregning af serviceydelser 3. Salg af varer, hvor risici og fordele løbende overgår Dette omfatter opførelse af en ejendom, som ikke er en entreprisekontrakt, men hvor de væsentlige fordele og risici knyttet til aktivet løbende overgår til køber, ligesom sælger hverken må beholde ledelsesmæssigt engagement eller kontrol over ejendommen. Som et eksempel, hvor der er tale om løbende overgang af fordele og risici, nævnes i fortolkningen en aftale, hvor kunden besidder grunden, hvorpå der bygges og ikke har mulighed for at kræve, at entreprenøren tager den ufærdige bygning tilbage. Er der tale om en aftale i den tredje kategori, skal det oplyses, hvorfor betingelserne for kontinuerlig indtægtsindregning anses for opfyldt. IFRIC 16 om regnskabsmæssig afdækning af valutarisikoen i en investering i en udenlands enhed ( nettoinvesteringer )

10 regnskabsår, der begynder 1. oktober 2008 eller senere. Fortolkningen fastslår, hvilke eksponeringer der kan afdækkes, og hvor afdækningsinstrumenterne skal være placeret for at kunne indgå i en afdækning af en nettoinvestering. Hovedindholdet i fortolkningen er: 1. Afdækning skal være mellem moderselskabets og den udenlandske enheds funktionelle valuta og ikke præsentationsvalutaen (også selv om det er præsentationsvalutaen, der i sidste ende afgør, hvilket valutaomregningsbeløb der indregnes i egenkapitalen) 2. Det afdækkede skal udgøre et beløb, der maksimalt svarer til den regnskabsmæssige værdi af den pågældende enheds nettoaktiver i koncernregnskabet 3. Afdækningsforretningen kan være placeret i et hvilket som helst koncernselskab bortset fra den udenlandske enhed selv. Fortolkningen skal anvendes fremadrettet, således at akkumulerede kursreguleringer på afdækninger, der ikke opfylder betingelserne på ikrafttrædelsestidspunktet, fastfryses og tilbageføres, når den pågældende udenlandske enhed afhændes. IFRIC 17, Udlodning i andet end kontanter regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere. For en beskrivelse af fortolkningen henvises til denne publikations afsnit om nye standarder og fortolkninger. Ændringer til Årsregnskabsloven Lovforslag om oplysning i årsrapporten om samfundsansvar Den 4. december behandlede folketinget ændringsforslag til årsregnskabsloven, hvor afstemningsresultatet betød, at forslaget går videre til 3. behandling uden yderligere udvalgsarbejde. Lovforslaget forventes vedtaget inden udgangen af 2008 med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Formålet med lovforslaget er at tilskynde de største danske virksomheder, børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar. Lovforslaget er et initiativ i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar og skal understøtte, at samfundsansvar bliver en international konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, og at danske virksomheder og Danmark internationalt forbindes med ansvarlig vækst. Efter forslaget skal større virksomheder supplere årsrapportens ledelsesberetning med en særlig redegørelse for samfundsansvar. Hvem er omfattet af oplysningskravet? Det foreslås, at oplysningskravet kommer til at gælde de store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i klasse D. Hertil kommer, at institutionelle investorer, investeringsforeninger og børsnoterede finansielle virksomheder også vil blive omfattet af oplysningskravet gennem ændringer i de relevante bekendtgørelser. Hvad er samfundsansvar? Ved samfundsansvar forstås i denne lov, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Ved frivilligt forstås forhold, der ikke er pålagt virksomheden gennem dansk eller udenlandsk lovgivning. Hvad skal redegørelsen indeholde? Det foreslås, at redegørelsen skal indeholde omtale af: 1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Såfremt virksomheden ikke har en sådan politik, skal dette oplyses i ledelsesberetningen 2. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor 3. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Offentliggørelse uden for ledelsesberetningen Hvis en virksomhed ikke ønsker at bringe redegørelsen om samfundsansvar i selve ledelsesberetningen, kan den offentliggøres uden for ledelsesberetningen. I så fald skal det oplyses i ledelsesberetningen, hvor redegørelsen for samfundsansvar er offentliggjort. Med offentliggjort uden for ledelsesberetningen menes offentliggjort i en supplerende beretning, særskilt rapportering

11 eller på virksomhedens hjemmeside. Udarbejdelse af den kommende årsrapport Den kommende regnskabsaflæggelse, konsekvenser fra finans/kreditkrisen Inden længe skal alle med kalenderårsregnskab i gang med at udarbejde årsrapporten for Kreditkrisen og den afledte økonomiske krise har mange og forskellige konsekvenser for forskellige typer af virksomheder og dermed deres regnskabsaflæggelse. Det betyder, at regnskabsaflæggelsen for 2008 vil byde på udfordringer, der isoleret set ligger ud over, hvad man normalt vil opleve. Kreditkrisen har medført, at der er reduceret adgang til likviditet. Hvor bankerne for få år siden var risikovillige i forbindelse med udlån, er de nu væsentligt mere kritiske ved vurdering af låneansøgninger. Eksperter i det finansielle marked har udtrykt forventning om, at antallet af danske pengeinstitutter vil blive reduceret væsentligt, og at presset på lånemarkedet vil betyde, at en del af disse pengeinstitutter vil blive afviklet gennem det nationale afviklingsselskab. Derfor er der risiko for, at mange kreditter bliver opsagt, og de eksisterende kreditaftaler m.m. må forventes at blive taget meget seriøst. Det som ikke er aftalt på skrift kan heller ikke forventes at være gældende. Det betyder, at den enkelte virksomhed nøje må gennemgå og vurdere risiko på nuværende og budgetterede engagementer med pengeinstituttet. Virksomheden må sikre sig, at der er den fornødne likviditet til at gennemføre planerne for det kommende år. Den afledte økonomiske krise får konsekvenser i stort set alle typer af virksomheder, idet både virksomheder og kunder ændrer adfærd. Selv om virksomhederne i øvrigt er sunde, kan de blive påvirket af faktorer som: Annullering eller ændring af ordrer Flere dårlige betalere Væsentlig nedgang i omsætning af luksusvarer og lignende Afhængighed af kunder, kundegrupper eller markeder, der er påvirkede af kreditkrisen Højere risikotillæg eller højere rentespread på lånerenter Tab på porteføljer af værdipapirer. Ved vurdering af de regnskabsmæssige konsekvenser for virksomheder, der er påvirket af krisen, bør den enkelte virksomhed derfor så tidligt i processen som muligt stille sig selv en række spørgsmål: Er der behov for nedskrivninger af anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, såsom reduktion i forventede pengestrømme eller stigning i diskonteringsfaktor? Har virksomheden været involveret i særegne handler, eksempelvis byttehandler, hvor de reelle handelsværdier kan være svære at gennemskue? Er der et større behov for nedskrivning af varelagre? Er der et større behov for nedskrivning af tilgodehavender? Har virksomheden tabsgivende kontrakter? Er der garantier eller kautioner for tredjepart, der kan blive forpligtelser, som skal indregnes? Er der behov for reduktion af indregnede udskudte skatteaktiver? Er der ydelsesbaserede pensionsordninger med væsentlige ændringer i dagsværdien af aktiverne, forventet pensionsafkast eller tilbagediskonteringsfaktoren? Er der væsentlige ændringer i effektiviteten af sikringer med afledte finansielle instrumenter? Har der været handler med ledelsen eller aktionærer? Skal der indregnes hensatte forpligtelser vedrørende nedlukning af aktiviteter? Er der foretaget en fornyet gennemgang af forventninger til fremtiden, og er de realistiske? Er der begivenheder efter balancedagen, der kræver reguleringer i regnskabet eller omtale i ledelsesberetningen? Listen er desværre ikke udtømmende. Afhængig af hvilke særlige faktorer, der påvirker den enkelte virksomhed, vil der være flere og andre spørgsmål, man skal stille sig selv. Vær opmærksom på, at nedskrivningstest på anlægsaktiver altid skal foretages, når der er indikatorer for et værditab. For 2008 vil der formentlig være indikatorer for værditab i alle virksomheder, alene fordi forventede pengestrømme og diskonteringsrenten kan være ændret. Det betyder, at mange virksomheder skal foretage nedskrivningstest for første gang. Det kan være en omfattende øvelse,og PwC anbefaler derfor, at virksomheden går i gang med at indsamle nødvendige data og informationer til disse nedskrivningstest allerede nu.

12 PricewaterhouseCoopers Regnskabshåndbogen og Regnskabskonferencen 2009 I midten af januar udgiver PwC Regnskabshåndbogen 2009, der giver det ajourførte årlige overblik over alle relevante områder inden for regnskab, skat og selskabsret. Regnskabshåndbogen lanceres ved PricewaterhouseCoopers årlige Regnskabskonference, som afholdes i København, Århus, Aalborg og Fredericia. På konferencen, som du kan tilmelde dig her, er der udover indlæg om aktuelle emner inden for hhv. regnskab og skat også mulighed for at høre indlæg fra danske erhvervsledere. I. Dette nyhedsbrev indeholder alene general oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet.