Materialepakke til kvalificerende møde, 21. maj 2019

Transkript

1 Materialepakke til kvalificerende møde, 21. maj 2019 Siden processen omkring ny landdistriktspolitik blev skudt i gang ultimo 2018/primo 2019, er der kommet mange inputs til den nye landdistriktspolitik. Evalueringen af tidligere landdistriktsindsatser i politikperioden blev igangsat i ultimo Den er udarbejdet på baggrund af 17 fokusgruppeinterviews i geografisk og størrelsesmæssigt forskellige byer i Aalborg Kommunes landdistrikt. 59 borgere har deltaget i disse evalueringsinterviews. Evalueringen rummer et tilbageblik på tidligere indsatser og de elementer heri, som fremmer landdistriktsudviklingen. Samtidig hermed rummer evalueringen en vurdering af elementer i tidligere indsatser, som fremover kan justeres til at fremme udviklingen af Aalborg Kommunes landdistrikt endnu mere. I februar 2019 blev der afholdt kick-off møde for den nye landdistriktspolitik i Gigantium, hvor over 250 borgere deltog og ca. 10 byrådspolitikere. Kick-off mødet bød på forskellige oplæg og efterfølgende workshop ved de i alt 22 borde. Materialet herfra tager udgangspunkt i 22 referater ét fra hver borddebat. I marts/april 2019 blev der afholdt i alt fire lokale workshops i hhv. Gudum, Gandrup, Sebbersund og Brændskov. Ca. 155 borgere deltog i de lokale workshops og der var i gennemsnit repræsenteret 4 byrådspolitikere pr. workshop. Ca. 42 % af borgerne til de lokale workshops deltog også i kick-off mødet. Knap 30 % af deltagerne til de lokale workshops er forældre med hjemmeboende børn og 38 % er pensionister/efterlønnere. Knap 90 % er borgere som er frivillige i foreninger. Materialet fra de lokale workshops består af ekstern konsulent, Line Wageners afrapportering og opsamling på de forskellige sessioner under de fire workshops. Således består materialepakken både af dybdegående inputs om lokalområdernes profit af tidligere indsatser samt en større mængde af emnemæssigt bredere inputs til den nye landdistriktspolitik og behov i landdistriktet fremover.

2 Opsamling på evaluering af landdistriktsindsatser i politikperioden Udvikling i din by-indsatsen Evalueringen peger på, at Udvikling i din by, som er en samskabende og proaktiv metode til at fremme det lokale initiativ og udvikling i byer som er udfordret i forhold hertil, har størst effekt på flere punkter i byer, som ikke har et lokalt samlingssted eller samlende projekter i byen her kan indsatsen nemlig både være oplysende, social, turismefremmende og byforskønnende. I de mere aktive byer er indsatsens virkning mere centreret omkring det byforskønnende element. Da de fleste byer i Aalborg Kommunes landdistrikt har én eller anden form for fælles aktivitet, bør det overvejes, om Udvikling i din by skal videreføres som indsats til at udvikle de aktive byer endnu mere. I dette tilfælde bør man revurdere indsatsens formål og konkretisere, hvad indsatsen skal kunne bidrage med, som byerne ikke kan i forvejen. Evalueringen udpeger endvidere centrale motiverende elementer i Udvikling i din by og anbefaler på den baggrund følgende fordelagtige justeringer af indsatsen: Fremhæv tidligst i processen den økonomi, som medfølger deltagelsen i Udvikling i din by. Større fokus på at samle hele byen til de første workshops. Høst de lavest hængende frugter tidligt i processen i ventetiden for tilsagn/afslag. Større fokus på midler til efterfølgende drift/vedligehold eller handlekompetencer hertil. Ønskes det at udvikle nye proaktive metoder til landdistriktsudvikling kan følgende elementer fra Udvikling i din by således være fordelagtige at indtænke eller bevare fremover: Der skal være plads til forskellige typer af frivillige qua de forskellige faser i indsatsen. Indsatsen skal være bredt inddragende det kan udvide kredsen af frivillige kræfter at trække på fremover, og det kan lette presset fra de sædvanlige lokale initiativtagere, samtidig med at det kan skabe relationer på tværs af byen. Der skabes et bredere rum og flere ressourcer for byens fremtidige udvikling. Der skal være hovedfokus på projekter at være sammen om hvilken vurderes at være én af de væsentligste indgangsvinkler til bredt lokalt ejerskab og flere lokale frivillige kræfter. Der ydes nær konsulentopmærksomhed, som imødekommer nogle af de udsagn, der i processen frem mod den nye landdistriktspolitik omhandler ønsket om at have en fast konsulent tilknyttet lokalområdet. Der medfører en økonomisk gulerod, som motiverer byen. Landsbyklyngefællesskaber som forum for udvikling Evalueringen påviser, at Aalborg Kommunes landdistrikt består af mange flere landsbyklyngefællesskaber end blot fællesskabet mellem byerne rundt om Hammer Bakker. Disse latente 2/10

3 klyngefællesskaber er grundlagt på baggrund af en række udvalgte parametre som eksempelvis fælles skole. Fordelen ved at understøtte disse klyngefællesskaber er blandt andet: Byerne kan lave fritidstilbud, som de ikke har befolkningsgrundlag til enkeltvis. Det giver byerne mulighed for at tiltrække flere deltagere til lokale arrangementer. Det skaber et rum for erfaringsudveksling mellem byerne. Det giver byerne mulighed for at tænke i større udviklingsperspektiver. Byerne har følelsen af, at de har bedre forudsætninger for at blive hørt, når de står sammen. Det vigtigste læringspunkt der kan uddrages herfra er, at byerne indgår i de fællesskaber der giver mening for dem, og samarbejder om de ting der giver mening for dem. Derfor anbefales det at en eventuel klyngeindsats forholder sig til klynger der kan og vil samarbejdet, og at kommunens rolle afgrænses til at bistå med optimale rammer for klyngefællesskabets projekter og udvikling og ikke at etablere klyngefællesskaberne eller beslutte indholdet herfor. Puljemidler brugen og betydningen heraf Overordnet set peger evalueringen på, at byerne formår at organisere og mobilisere lokale kompetencer til puljeansøgningerne og de løbende ansøgningsrunder har en positiv effekt på det lokale initiativ. Puljerne understøtter ligeledes de typer projekter, som opleves særligt betydningsfulde i og for lokalområdet. Der kan imidlertid fremhæves en række initiativer som kan understøtte processen omkring puljefinansierede projekter og puljemidlernes effekt i lokalsamfundene: Synliggørelse af muligheden for råd og sparring ved landdistriktskonsulenterne i en periode, så viden herom overleveres til nye frivillige. Fokus på byernes evne og tilgang til at samle frivillige kræfter til det praktiske arbejde i lokale puljefinansierede projekter. Synliggøre vigtigheden af personlige interesser i det frivillige arbejde, og sætte fokus på diversiteten af frivillige opgaver lokalt. Eventuelle kompetenceudviklingskurser indenfor pulje- og fondsansøgninger bør henvende sig til de parter som først og fremmest interesserer sig for emnet i tillæg til de parter som sidder med ansøgningsopgaven lokalt og savner opdateret viden og råd. Evalueringen udtrykker ligeledes et lokalt behov for støtte til drift eller vedligehold. Det vurderes at en økonomisk ramme for drift/vedligehold kan have en fællesskabsdannende virkning, de lokale frivillige får mere energi og overskud til at tænke i nye udviklingsinitiativer på byens vegne samtidig med at det kan lette nogle af de udfordringer, frivillige kæmper med pt., hvilket evalueringen overordnet set advokerer et behov for. 3/10

4 Indsats omkring lokale samlingssteder Slutteligt viser evalueringen, at dét at byerne har lokale samlingssteder ikke er ensbetydende med at lokale borgere samles. Et helt essentielt skridt på vejen mod at skabe gode lokale samlingssteder er, at understøtte og inspirere til aktiviteter og arrangementer og at gøre det lettere for byens borgere, at bruge samlingsstedet mere fleksibelt. I forlængelse heraf påpeger evalueringen, at de traditionelle forsamlingshuse kan have sværere vilkår end forsamlingshuslignende lokaler der blandt andet modtager kommunal støtte, hvorfor følgende anbefales: Målrettet fokus på traditionelle forsamlingshuse det kan eksempelvis være i form af ovenstående driftstilskud eller anden indsats som letter udfordringerne ved at anvende samlingsstedet mere fleksibelt og hyppigt. Overordnet set viser evalueringen, at dét at være fælles om projekter, hvor byen har noget at samles om, ikke bare styrker byens fællesskab, men det skaber også gode udsigter for byens videre initiativ og lyst til udvikling det er hér de gode og lokalt forankrede idéer skabes og næres med frivillige kræfter. I relation til udviklingen af gode lokale samlingssteder anbefales følgende derfor: Invester ressourcer og tid i en proces op til renovering- eller etablering af lokale samlingssteder, hvor lokale frivillige kræfter mobiliseres og motiveres. Generelt set opleves fællesskab og nye frivillige kræfter og idéer som elementer der efterlader et positivt indtryk i borgerne og ikke mindst hos de centrale initiativtagere det motiverer dem til at lave flere fælles projekter eller arrangementer og de sociale relationer opstår ofte af fælles projekter. Med afsæt i evalueringen vurderes det, at der er stort potentiale i at prioritere byfællesskabet i indsatser fremover. Dette kan ifølge evalueringen gøres ved at skabe mulighed for fælles projekter, rejse initiativ giv det ekstra skub som Udvikling i din by giver eventuelt med fokus på byforskønnelse, men med udgangspunkt i at frivillige lokale kræfter giver det bedste afsæt for byens videre udvikling. Projekterne skal være vedkommende for byens borgere, og der skal være plads til at byde ind med flere forskellige kompetencer. Opmærksomheden på at motivere og engagere så mange af byens borgere som muligt er vigtigt, og opmærksomhed på de forskellige frivillige opgaver, som alle i byen kan hjælpe med at varetage, er vigtigt. I en tid hvor tordensskjolds soldater oplever et stort pres, er der god mening i at sætte ind med tiltag, som kan øge kredsen af frivillige. Dét er en af evalueringens hovedkonklusioner. 4/10

5 Resume fra kick-off mødet for ny landdistriktspolitik, 7. februar 2019 Der deltog i alt ca. 260 personer til kick-off for ny landdistriktspolitik, hvoraf hovedparten er landdistriktsborgere, og ca. 10 deltagere fra Aalborg Byråd. Workshoppen blev afviklet efter oplæg af Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen om landdistriktets potentialer som bosted og Tao Lytzen fra Pixlart om interessebaserede fællesskaber. Workshoppen blev gennemført ved 22 borde med en referent/ordstyrer. 3 overordnede temaer blev drøftet: Livet i landdistriktet forudsætninger for det gode hverdagsliv Frivillighed hvordan skabes de bedste vilkår Profilering af landdistriktet hvad skal det profileres på. Inputs fra workshoppen kan inddeles i 2 overordnede kategorier; den kommunale indsats og den lokale indsats. De overordnede temaer for drøftelserne omhandler følgende emner: Alsidige boligformer / boligomsætning, hvor et stor flertal omtalte vigtigheden af byggegrunde som en forudsætning for liv i byerne; også i de mindre byer. Der blev også peget på, at et bredere udbud af boligtyper er vigtig, således at der er boliger for alle generationer unge, ældre, leje, eje og i forskellige prisniveauer. Både kommunen og private skal bidrage til at fremme boligudbuddet. Lokalområderne kan understøtte boligomsætningen ved at tage godt imod og involvere nye tilflyttere. Kun én udtrykte bekymring for, at mange udstykninger kan udfordre en bys fællesskab. Byernes fysiske udseende og konsekvenser af fysisk forfalds blev kun drøftet i mindre grad. Gode betingelser for at opretholde fællesskaber i byerne var et emne ved hovedparten af bordene. Her var fokus i overvejende grad på, hvad lokalområderne selv kan gøre for, at byfællesskabet kan opstå og vokse. Kommunens rolle defineres alene som understøttende i forhold til rammer og aktiviteter. Der peges på, at lokalområderne skal sikre aktiviteter for alle aldre. På den anden side kræver et godt byfællesskab, at folk bakker op om aktiviteter samt at fællesskabet agerer inkluderende. Steder til at forsamles fremhævedes også af hovedparten som en forudsætning for at kunne opretholde byfællesskaber. Kun et fåtal nævnte prissætning og fleksibel brug af mødesteder som forudsætninger for at holde byfællesskaber ved lige. Vilkår for frivillighed var et overordnet tema på workshoppen og derfor også et stort emne for drøftelse ved bordene. At skabe gode vilkår for de frivillige, der trækker det ekstra læs blev italesat som et område både kommunen og lokalområderne skal bidrage til. Det allervigtigste for deltagerne var nem og uproblematisk adgang til kommunens hjælp og rådgivning; at de kommunale medarbejdere er imødekommende og at der er gensidig tillid i samarbejdet. Over halvdelen af bordene fremhævede også vigtigheden af kommunens støtte til de frivillige i form 5/10

6 af kompetenceudviklende aktiviteter, synlighed af de kommunale tilbud og hurtige og ubureaukratiske økonomiske tilskud fra kommunen. I den forbindelse nævnedes konkret bl.a. tilskudsmuligheder til aktiviteter og drift. Ca. halvdelen af bordene rettede fokus på, at lokalområderne skal passe på og anerkende de frivillige kræfter. Den enkelte borger kan medvirke til at opgaver løftes i fællesskab, så byrderne fordeles. Den enkelte bør gøre det man er god til, og bidrager i det omfang man kan overskue dvs. at der skal være opmærksomhed i lokalområdet på at undgå udbrændthed hos de frivillige kræfter. Drøftelserne ved bordene berørte i begrænset omfang fritidsfaciliteter og udbud af fritidsaktiviteter. Få bemærkninger ved bordene om, at der er gode forhold, kan evt. give en forklaring på det ringe fokus på dette område. Der er ingen tvivl om, at opretholdelse af skolen, som en del af kommunens kerneydelse i landdistriktet, er meget, meget vigtigt for lokalområderne, men også adgang til decentralt beliggende sundheds-/lægehuse nævnes som væsentlig for hverdagslivet i landdistriktet. Aktivitets- og oplevelsesmuligheder blev nævnt i mindre grad og her blev der givet udtryk for, at der opleves serviceforringelser og mangle på decentrale kulturtilbud fx biblioteker, samt ønske om mere fleksible rammer for fremme af kultur i landdistriktet og mindre bureaukrati fra kommunens side. Mangel på offentlig transport blev det mest drøftede emne i forhold til infrastruktur og mobilitet, som dog generelt ikke var et stort emne for drøftelserne. Fokus på mobilitet, forstået som fremme af alternative transportformer/kombinering af transportformer, blev kun nævnt i ringe grad. Fokus på erhverv, herunder indkøbsmuligheder synes heller ikke at være et væsentligt tema for drøftelserne, idet emner som afstand til indkøb, understøttelse fra kommunen af iværksætteri og turismeindsatsen samt landbrugets betydning, kun sporadisk blev berørt. Ej heller var naturoplevelser og tilgængelighed til naturen et stort emne for drøftelserne; kun lokalområdernes egen indsats i forhold til at lave aktiviteter, der rummer naturoplevelser blev nævnt af flere. Det generelle samarbejde mellem kommune og lokalområder var heller ikke blandt de store emner, dog skal fremhæves, at flere påpegede, at det er vigtigt, at kommunen giver plads til græsrødderne, samt at samarbejdsstrukturen virker mudret, og der ønskes en bedre dialog mellem kommune samråd og borgerforeninger. Profilering af lokalområderne var et af de 3 overordnede temaer for drøftelserne. Her viser hovedparten af udsagnene, at det primært er lokalområderne, der skal tage ansvar herfor. Særligt emner så som fred, ro og natur, og de stedsspecifikke kvaliteter er salgsargumenter for lokalområder, ligesom emner som plads til forskellighed, rummelighed og udfoldelsesmuligheder fremhæves som kvaliteter, der kan sælge landdistriktet. 6/10

7 Afrapportering på lokale workshops i marts/april 2019 Overskriften for de lokale workshops i Gudum, Gandrup, Sebbersund og Brændskov var Dit liv, din hverdag og dine drømme. Hver af de fire workshops havde en varighed på 2½ time og blev gennemført efter samme program. Programmet omfattede fire hovedprogrampunkter: Fremtidsworkshop (gruppedrøftelser), holdningsbarometer (stående plenumsession), temadrøftelser (gruppedrøftelser) og mit bedste råd (individuelt). Afrapporteringen fra de lokale workshops består af temaer og problemstillinger, der på tværs programpunkter og geografi står frem som særligt væsentlige for de deltagende borgere. En overliggende værdi omhandler landdistriktets betydning i Aalborg Kommune. Her italesætter borgerne, at uanset hvor i kommunen man er bosat, skal man have samme muligheder og rettigheder. Deltagerne er bevidste om, at befolkningstætheden er lavere i landdistriktet end i Aalborg by og at afstanden til institutioner, arbejdspladser, oplevelser mv. naturligvis er længere for landdistriktsbefolkningen. Trods dette forekommer der blandt deltagerne at være stort behov for at understrege lige muligheder og rettigheder. Udover den overliggende værdi for landdistriktet fremstår særligt 6 temaer, der fremstår som særdigt væsentlige: Nærhed til offentlig service Mobilitet Bosætning Æstetik: Landsbyernes look Fysiske rammer for lokalt fællesskab Samarbejdet ml. kommune og frivillige 1. Nærhed til offentlig service kommunale serviceydelser og velfærdsinstitutioner i lokalsamfundet Et godt hverdagsliv i landdistriktet forudsætter (en kort) afstand til de kommunale serviceydelser og velfærdsinstitutioner. Det er i mindre grad kvaliteten af de kommunale serviceydelser, deltagerne er optagede af, men i højere grad nærheden (afstanden) til de kommunale velfærdsinstitutioner. Et god liv på landet forudsætter ifølge deltagerne, at de kommunale institutioner, såsom dagplejere, daginstitutioner, skoler, plejehjem, sundhedsklinikker, men også biblioteker og borgerservice, findes lokalt. Disse institutioner vurderes at være en forudsætning for, at de lokale samfund kan bevares. Og for at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i landdistriktet. Deltagerne udtrykker behov for både bevarelse og udvikling af eksisterende institutioner og services. Men deltagerne efterlyser også, at der gentænkes og udvikles nye løsninger, som kan sikre borgerne i landdistriktet adgang til de kommunale kernevelfærdsydelser i fremtiden. Lokale kultur- og fritidstilbud fylder også i drøftelserne. 7/10

8 Deltagerne peger på, at lokale foreninger har et stort ansvar for at sikre lokale tilbud. Men efterlyser, at kommunen især påtager sig et større ansvar for at sikre fritidstilbud til en særlig gruppe: De unge. 2. Mobilitet infrastruktur, der gør det muligt for alle at komme omkring Mulighederne for at komme sikkert, hurtigt og nemt omkring i hverdagen uanset om man er barn, ung, arbejdende eller ældre optager deltagerne meget. For de deltagende borgere forekommer dette at være en grundforudsætning for, at et godt hverdagsliv på landet kan opretholdes. Og deltagerne vurderer at ansvaret herfor er kommunens. Udbygning og forbedring af især veje og cykelstier bliver nævnt gentagne gange. Ligesom kollektiv trafik i form af busser, togforbindelser og trinbræt fylder meget i drøftelserne. Nyere, moderne og mere fleksible transportformer såsom delebilsordninger, selvkørende busser, flextaxa-ordning mv. fremhæves også som mere fremtidssikrede løsninger, kommunen bør forholde sig til. 3. Bosætning attraktive boliger til alle borgere Ud over de to helt store emner (nærhed til offentlig service og mobilitet, jf. ovenfor) vurderer deltagerne også, at et tredje forhold er af essentiel betydning for et godt liv på landet: Bosætningsmulighederne. Muligheden for at alle befolkningsgrupper kan finde egnede og attraktive boliger, således at befolkningsvæksten ikke går i stå og fraflytning affolker landdistriktet, fylder meget i drøftelserne. I 2024 er der sikret boligtilbud til folk i alle livsaldre, så man ikke tvinges til at fraflytte som pensionist ( ) og så børnefamilier stadig kan flytte hertil Det er et stort ønske om en større alsidighed i boligformerne på landet: Byggegrunde, store og små lejeboliger, ældreboliger, blandede bofællesskaber mv. Særligt stort er dog ønsket om, at kommunen tilbyder byggegrunde i langt flere landsbyer, end det er tilfældet i dag. 4. Fysiske rammer for lokalt fællesskab indendørs og udendørs Fysiske mødesteder danner rammen for, at befolkningen i landsbyer og lokalsamfundet kan mødes og for at et stærkt lokalt fællesskab kan udvikles og bevares. De udendørs mødesteder og indendørs samlingssteder optager derfor også deltagerne meget. Der er enighed blandt deltagerne om, at kommunen har et ansvar for i et tæt samarbejde med de lokale - at renovere og udvikle både de indendørs og udendørs mødesteder. Og at dette skal ske med afsæt i lokale ønsker og ressourcer. 8/10

9 Landsbyerne og lokalsamfundene oplever imidlertid forskellige muligheder for at kunne varetage den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Der er et udbredt ønske om, at kommunen i samarbejde med de lokale kan finde bæredygtige løsninger, så drift og vedligeholdelse kan sikres i fremtiden. Fordi vilkår, ressourcer og rammer er forskellige fra lokalsamfund til lokalsamfund, synes der også at være en udbredt forståelse blandt deltagerne om, at one-size-fits-all ikke er en gangbar model, når fremtidige løsninger på drift- og vedligeholdelse skal findes. Kommunen må tage afsæt i landsbyernes og lokalsamfundenes forskelligheder og kunne imødekomme disse med individuelle løsninger. 5. Æstetik landsbyernes fysiske fremtoning Det er ikke uden betydning, at landsbyerne fremstår velholdte og pæne, hvis tilflytning til landdistriktet skal fortsætte, og hvis de eksisterende borgere skal fastholdes. Konkret bliver især nedrivning af faldefærdige og fraflyttede bygninger og huse efterlyst, og forslag om landsbypedeller går igen mange gange. Deltagerne opfordrer samtidig til et tættere samarbejde mellem de frivillige i landsbyerne og kommunen på netop dette område, så resultatet af såvel den daglige vedligeholdelse og større forskønnende udviklingsprojekter - er i tråd med de lokale ønsker og forankret i lokalt engagement. 6. Samarbejdet mellem frivillige og kommunen forudsætninger for et godt samarbejde Borgerne, der deltog i de fire workshops, italesætter på forskellig vis en særlig udfordring de som frivillige oplever i mødet med den kommunale organisation: En asymmetri i relationen mellem frivillige og embedsværket. På den ene side står de frivillige, der er ulønnede og som ikke nødvendigvis besidder den relevante faglige ekspertise eller indsigt i sagsgange og beslutningsprocesser. De frivillige lægger gerne/ofte deres arbejdsindsats i weekender og aftner. På den anden side sidder embedsmændene, der besidder faglighed, økonomisk og beslutningsmæssig magt, er aflønnede til at løse konkrete opgaver indenfor lovgivningsmæssige, budgetmæssige og andre politiske rammer, og hvis normale arbejdstid er hverdage mellem klokken 8 og 16. Asymmetrien er et vilkår for samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundets aktører. Men deltagerne udtrykker mange forskellige ønsker om, at de barrierer og udfordringer, der følger af asymmetrien mindskes. Dermed vil samarbejdet bliver lettere, og de fælles resultater større, mener deltagerne: Konkret efterlyser deltagerne eksempelvis: Mere hjælp til at navigere i den kommunale organisation; én indgang til kommunen; bedre samarbejde mellem kommunens forvaltninger; én kommunal kontaktperson; større forståelse for at de frivillige arbejder på andre tidspunkter og på andre vilkår end de kommunalt ansatte; mindre bureaukrati og regelstyring; større smidighed og hurtigere sagsbehandling; større kommunal forståelse for lokale ønsker og behov. Viljen til at tage ansvar for eget lokalsamfund og ubetalt at påtage sig opgaver til glæde og gavn for lokalsamfundets beboere er stort. Borgerne og de lokale foreninger og organisationer ønsker et tæt og konstruktivt samarbejde med kommunen. Deltagerne fremhæver således også en række forhold, der kan fremme de frivilliges muligheder og interesse for at påtage 9/10

10 sig et ansvar for den lokale udvikling og det gode liv i landdistriktet og dermed sikre et godt og tæt samarbejde med kommunen. Eksempelvis nævnes: Reel og tidlig inddragelse i beslutninger, der vedrører lokalsamfundet; en arbejdsdeling, hvor kommunen påtager sig de tungere administrative opgaver og overlader iderigdom og udførelse til de frivillige; en mere hensigtsmæssigt samarbejdsstruktur via samrådene, konkret faglig rådgivning fra kommunens embedsmænd mv. Budskabet synes dermed også at være: Jo bedre og jo mere hensigtsmæssigt samarbejdet mellem kommunen og de frivillige er des større ansvar kan og vil borgerne, de frivillig og foreningerne påtage sig. 10/10