Konkurrence og Kompetence Fremtidens Institution

Transkript

1 Bastian Holst Andersen ks Rasmus Holmgaard Christiansen ks Sonni Damberg ks Peter Rasmussen ks Anslag med mellemrum Anslag Abstract UCC, Pædagoguddannelsen Sydhavn 12/06/2015 Gruppe 5 Vejl. Mette Marie Høy-Hansen M Konkurrence og Kompetence Fremtidens Institution Konkurrencestatens påvirkning af det pædagogiske arbejde, samt de stigende krav til børns læring Rasmus Holmgaard Christiansen

2 Indhold Indledning (fælles)... 3 Problemformulering (fælles)... 4 Arbejdsspørgsmål... 4 Afgrænsning (fælles)... 5 Metode (fælles)... 7 Teori del Velfærdsstaten (Rasmus) Den residuale velfærdsmodel Den selektive velfærdsmodel Den universelle velfærdsmodel Konkurrencestaten (Peter) Velfærdsstaten Konkurrencestaten Dagtilbudsloven (Sonni) Dagtilbudsloven Dagtilbud indtil skolestart Pædagogiske læreplaner Teori del Pædagogens rolle (Rasmus) De samfundsmæssige rammer for det pædagogiske arbejde Pædagogers arbejde, et arbejde med mange dimensioner Upåagtet faglighed (Bastian) Læring og undervisning i daginstitutionen: Den upåagtede faglighed Analyse Analysedel 1) Konkurrencestaten (Peter) Dagtilbudsloven (Sonni) Analysedel 2) Pædagogens rolle (Rasmus)

3 Den upåagtede faglighed (Bastian) Konklusion (Fælles) Litteratur Bøger: Artikler: Links: Abstract

4 Indledning (fælles) Der er siden 1950 erne sket en stor udvikling inden for daginstitutionsområdet. Hvor det typiske halvtredserbarn ikke gik i daginstitution, er det i dag nærmere reglen frem for undtagelsen, at børn kommer i daginstitution. 1 Hvor udviklingen frem til 90 erne lagde vægt på at skabe velfærd i samfundet og give en fleksibilitet til familielivet, bliver der i dag lagt større vægt på det økonomiske aspekt, hvis fokus er at skabe børn til den globale videnskonkurrence. Dette ses særligt i den pædagogiske praksis, hvor læreplanerne kan anskues for at være en del af styringen af den offentlige sektor, som skal sikre os value for money. 2 Endvidere er begrebet konkurrence blevet tydeligere og tydeligere i den offentlige og politiske debat. Konkurrenceevne, konkurrencestat og konkurrencesamfund, bruges i dag til at argumentere for og definere politiske værdier og beslutninger. I forhold til dette siger Peter Nielsen og Maria Reumert Gerding Det er blevet populært at kalde den aktuelle danske stat en konkurrencestat. Og beskriver videre hvordan det ud fra et nyliberalistisk syn, er konkurrencestatens ønske, at skabe et konkurrencedygtigt samfund. 3 Den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon bekender således også kulør ved at vedkende sig konkurrencestaten som fremtidens samfundsmodel. 4 Det er dog ikke alle der er enige i dette. Svend Brinkmann professor i psykologi mener, at udviklingen mod konkurrencestaten fordrer stress hos mindreårige. 5 Det er tydeligt at begrebet konkurrencestat i dag fylder i mediebilledet, også på et pædagogisk plan. Task Force om Fremtidens Dagtilbud, er en gruppe af forskellige eksperter på det pædagogiske område, såsom lektorer, professorer og administrative personer, der er blevet nedsat i 2011 til at undersøge læring og inklusion i dagtilbuddene. Formanden for Task Forcen, Niels Egelund, pointerer vigtigheden af læring i voksenstyrede aktiviteter, i 1 Sigsgaard, Erik Om børns og deres virkelighed før og nu side Plum, Maja i Børn & unge nr. 19, 6. November 2014 Det enkelte barns fremskridt er i fokus 3 Nielsen, Peter og Gjerding, Maria Reumert Konkurrence er en vækststat 4 Jespersen, Per Michael og Kestler, Amalie og Norgaard, Lise Schou Corydon: Jeg tror på konkurrencestaten 5 Brinkmann, Svend Kan man få stress i 0. klasse? 3

5 vuggestuen, og argumenterer for at andre lande har øget voksenstyring og at Danmark burde følge samme fremgangsmåde. 6 Dette bliver yderligere udpenslet i en artikel fra Børn og unge af Peder Holm-Pedersen, hvor han tager udgangspunkt i Niels Egelunds udtalelser omkring at børn i børnehaven skal have mere formel læring, og gøres skoleparate. 7 Hertil ytrer Eva Gulløv, lektor ved DPU, en bekymring om hvordan børnenes barndom tages fra dem for samfundets bedste, og at børnenes kompetenceudvikling reduceres til et snævert udvalg af specifikke kompetencer, der kredser om synet på børn som en samfundsinvestering. I samme tråd kommenterer Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Roskilde Universitet. Ellegaard mener rapporten bygger på en forestilling om børn som fremtidens arbejdskraft og savner ord som omsorg og leg i rapporten. 8 På baggrund af delte holdninger til konkurrencestaten, dens visioner og de tendenser vi ser i dagens Danmark finder vi det særligt interessant i vores opgave, at belyse dette. Vi ønsker at søge ind til kernen af konkurrencestaten, samt forholde os til hvilken betydning den har for den pædagogiske praksis. Både i forhold til børnenes hverdag, men også vores arbejde som kommende pædagoger. Problemformulering (fælles) Hvilken betydning har udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat for den uformelle og formelle læring i den pædagogiske praksis. Arbejdsspørgsmål Hvilke værdier udtrykker konkurrencestaten i form af lovgivning på daginstitutionsområdet og hvordan påvirker det den pædagogiske praksis? Hvordan udspiller den stigende formelle læring sig i daginstitutionerne? 6 Taskforce om Fremtidens Dagtilbud - 0rapport%20pejlemaerker.pdf 7 Holm-Pedersen, Peder - Pisa i børnehaven 8 Bendtsen, Simon og Krogh, Kasper og Gunge, Ulla Kampen om barndommen Niels Egelund og Eva Gulløv i artikel. 4

6 Afgrænsning (fælles) Vi har i vores opgave valgt, at lægge vægt på den stigende grad af læring, og fokusering på skoleparathed, der finder sted i daginstitutionerne. Når vi igennem denne opgave skriver daginstitutionerne, tager vi udgangspunkt i vuggestue og børnehave, men uden at lægge vores fokus specifikt på det ene område frem for det andet. Det er selvsagt at når vi snakker skoleparathed og skolificering, at vi har fokus på de større børn i børnehaven, men derudover har vores syn på brugergruppen været overordnet rettet mod de tendenser, gode som dårlige, som den stigende fokusering på læring har medført. Vi har valgt denne målgruppe fordi, at vi ser denne tid i børns liv som værende særlig vigtig i forhold til deres socialisering. Det er i vuggestuen og børnehaven at børn første gang stifter bekendtskab med institutionen og skal forholde sig til et større fællesskab end familien. Det er samtidig også i denne tid, at børn møder krav fra samfundet og i større og større omfang bliver stillet til offentlig skue, samt i højere grad bliver vurderet og gjort målbare i forhold til deres udvikling af kompetencer. Vi har valgt at have fokus særligt rettet imod samfundets udvikling i årene efter 2. verdenskrig, og frem til i dag. Det er i denne periode, det danske samfund gennemgår sin udvikling fra velfærdsstat og videre i mod konkurrencestaten, et begreb defineret af Ove K. Pedersen. Derfor vil vi lægge særlig vægt på netop denne periode af årtier, da det er inden for denne tidshorisont at tanken om konkurrencestaten bliver til, og der hvor de tendenser der fordre til denne tankegang vinder fremgang. Vi vil særligt være interesseret i forskellen mellem de to former for velfærdsmodeller som velfærdsstaten og konkurrencestaten udgør. Tankegangen og menneskesynet i de to statsformer finder vi relevant at belyse, i spørgsmålet om konkurrencestatens påvirkning af den pædagogiske profession. Vi vil definere begreberne i bestræbelsen på at tydeliggøre deres forcer samt ulemper, ud fra et pædagogisk perspektiv og konsekvenserne heraf. I konkurrencestats afsnittet lægger Ove K. Pedersen stor vægt på overgangen fra nationalstat til velfærdsstat over i konkurrencestat, samt forskellen på deres opbygning. 5

7 Hovedfokusset lægges selvsagt på konkurrencestaten. I sin gennemgang af konkurrencestatens opbygning og strukturering, bruger Ove K. Pedersen folkeskolen som et bindeled til at forstå hvilke faktorer der ændres, og hvilke værdier der bliver vægtet højest. I vores afsnit omkring konkurrencestaten bliver der derfor lagt stor vægt på folkeskolen og folkeskoleloven. Dette er en direkte effekt af at det er der Ove K. Pedersens fokus ligger, og det er fuldt ud bevidst at vi har valgt at gøre dette. Man kan se på den stigende læring og fokusering på bedre resultater i folkeskolen som en tendens, som man må gå ud fra vil finde større indpas på daginstitutionsområdet, end det allerede har, og det er dette som vi søger at beskrive igennem vores opgave. Derfor vil vores fokus være rettet imod konsekvenserne af sådanne tiltag på daginstitutionsområdet og ikke skolen, selvom det er den arena vi bruger som sammenligningsgrundlag, da det er her de største ændringer synes at finde sted. Vi har i opgaven valgt at søge indsigt i lovgivningen der dækker vores målgruppe, nærmere bestemt dagtilbudsloven af Her vil vi kort afdække lovens afstamning, overordnet formål og indlede til lovens andet afsnit, der omhandler dagtilbud til børn indtil skolestart. Det er også dette afsnit vi vil se nærmere på, da det særligt er den lovgivning der beskæftiger sig med børn i vuggestue og børnehave. Vi har valgt at tage fat i paragrafferne omkring pædagogiske læreplaner, samt paragrafferne omkring sprogvurdering og sprogstimulering. Vi vil derfor heller ikke komme ind dagtilbudslovens andre afsnit, kapitler og paragraffer, men ønsker at forholde os konkret til hvor i loven der fordres konkurrencedygtighed. Vi finder især dette særligt relevant i forhold til udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat, og ønsker at tydeliggøre dette større fokus på læring og udvikling, som også kan ses som et større fokus på skolificering og skoleparathed. Vi vil i afsnittet pædagogens rolle belyse nogle af disse ydre påvirkninger som samfundet, og derigennem staten er med til at rammesætte for det pædagogiske felt. Dette fra et overordnet perspektiv, for bedre at kunne beskrive og forstå kompleksiteten af det 6

8 pædagogiske arbejde og dets betydning i et samfundsmæssigt øjemed. Det er hverken vores hensigt at konkretiserer de politiske strømninger og tiltag, men derimod gøre det klart hvilke faktorer og instanser der bevirker at det pædagogiske arbejde bliver gjort komplekst. Med afsnittet den upåagtede faglighed ønsker vi at beskrive hvordan der fra statslig side, bliver lagt større fokus på børns læring i daginstitutionen. Vi vil belyse hvordan der er forskel på hvilken del af det pædagogiske arbejde der bliver anerkendt som egentligt professionsarbejde, og hvilken del der bliver set på som bare værende børnepasning. Vi vil derudover beskrive hvordan hverdagen i daginstitutionen er bygget op, og hvordan den pædagogiske faglighed kommer i spil. Vi vil ikke gå ind i de forskellige daglige pædagogiske aktiviteter og deres læringspotentiale, men derimod lægge vores fokus på alt det arbejde der sker uden om disse, den upåagtede faglighed. Vi gør dette for at vise at det pædagogiske arbejde rummer flere aspekter, end bare at kunne se læringspotentialet i forskellige aktiviteter og at dokumentere disse. Metode (fælles) Til at beskrive konkurrencestaten tager vi udgangspunkt i Ove K. Pedersens (OKP) bog Konkurrencestaten. Vi vil i afsnittet beskrive hvordan konkurrencestaten er opbygget, hvordan den ser på det enkelte individ som egennyttigt, og hvordan behovet for denne er opstået. I afsnittet gennemgår vi konkurrencestatens opbygning gennem forskellige punkter, som også Ove K. Pedersen gør det i bogen. For at beskrive samfundets skift fra nationalstat til velfærdsstat over i konkurrencestat, tager OKP udgangspunkt i folkeskolen, og folkeskolelovens ændringer i gennem denne tid. Vi vil gennemgå dette perspektiv, da det er dette OKP bruger til at beskrive hvordan der sker en værdiændring i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. I dette perspektiv ser vi på værdiændringerne på både det menneskelige område, og det statslige område. Når staten ændre dens værdigrundlag fra at lægge vægt på at ethvert individ skal bære en del 7

9 af ansvaret for at velfærdssamfundet opretholdes, til at ethvert individ skal have mulighed for at realisere dets egne muligheder, kan det tænkes at dette fokus vil blive rettet imod alle samfundets institutioner. OKP tager sit udgangspunkt i folkeskolen, hvor stigende læring og større faglighed er øverst på dagsordenen. Med udgangspunkt i dette må vi gå ud fra at tendensen vil være, at denne ændring vil blive fokuseret fra folkeskolen videre ned i daginstitutionen. Dette har vi også nævnt i vores indledning, i artiklen Pisa i børnehaven af Peder Holm-Pedersen fra Børn og unge. Vi har i vores opgave valgt at inddrage lovgivning, nærmere bestemt dagtilbudsloven. Her har vi særligt valgt at tage fat i andet afsnit, der omhandler dagtilbud for børn indtil skolestart. Vi vil igennem afsnittet lovgivning belyse forskellige paragraffer, for at danne et overordnet overblik over hvilke rammer og regler der er, for det pædagogiske personale på dagtilbudsområdet. Vi vil derudover reflektere over lovgivningen, samt søge sammenhæng mellem konkret lov og ideen omkring en konkurrencestat. Dette har vi gjort med henblik på, at belyse det større fokus på udvikling og læring af børn, som vi ser som et udspring af tanken omkring en konkurrencestat, og som også sætter sit præg på det pædagogiske arbejde i hverdagen i daginstitutionerne. Dette mener vi særligt kommer til udtryk i de pædagogiske læreplaner, samt i paragrafferne der omhandler sprogvurdering og sprogstimulering. Udover at beskrive den konkrete lovgivning, vil vi afsnittet belyse betydningen af den. Det vil vi gøre med Susanne Højlunds bog Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv, der særligt ønsker at belyse, hvordan den stigende institutionalisering påvirker barndommen. Vi har især brugt Kim Rasmussen kapitel Om barndommens institutionalisering - og noget om den affortryllelse til dette, da det falder godt i forlængelse i forhold til lovgivningen. Kim Rasmussens kapitel er meget skarpt og belyser en problematik, i de stadig større krav der kan ses i f.eks. dagtilbudsloven. I afsnittet pædagogens rolle, vil vi benytte Christian Breinholts bog individ, institution og samfund pædagoguddannelsen i fokus, samt Jimmy Krab, Anders W. Christensen og 8

10 Pauline Ansel-henrys bog viden og vilje i pædagogers arbejde, til at beskrive den pædagogiske kompleksitet ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Dette for at skabe en bredere forståelse, og indblik i nogle af de ydre rammer der er påvirkningsfaktorer inden for den offentlige sektor generelt, og i særdeleshed inden for det pædagogiske felt. Vi vil bruge afsnittet af Christian Breinholt til at belyse den problematik der er til stede kommet ved at forvaltning, kommune og stat har defineret vigtigheden inden for det pædagogiske fagområde, ud fra ønsket om målbare lærings og undervisningstiltag, uden om de professionelle på området, pædagogerne. Derudover vil vi gøre brug af Jimmy Krab, Anders W. Christensen og Pauline Ansel-Henry s afsnit for at belyse, hvordan man gennem rammesætningen fra forvaltning, kommune og statslig side påvirker den pædagogiske profession. Dette uden brug af et konkret pædagog fagligt sprog, som er med til at udviske synligheden inden for faget. Dette da fokus nu rettes imod mål, og produkt, men ikke synes at have fokus på det pædagogiske sprog og den pædagogiske faglighed, altså ikke synes at være procesorienteret. I afsnittet den upåagtede faglighed, vil vi tage udgangspunkt i Jens Horsholt Mikkelsens bog social indsigt for pædagoger, til at se på hvordan konkurrencestats tanken har haft indvirkning på pædagogfaget. Vi vil igennem afsnittet belyse hvordan man er gået fra den reformpædagogiske tankegang, omkring at børn lærer gennem fri leg og selv aktivitet, til at pædagogerne nu skal skabe forudsætning for læring gennem undervisning, i form af planlagte aktiviteter. Vi sætter fokus på hvordan man fra samfundet stiller større krav til dokumentation og indblik i daginstitutionen, især i form af pædagogiske planlagte aktiviteter, og derigennem skaber grundlag for negligering af det vi har valgt at kalde den upåagtede faglighed, altså pædagogarbejdet i hverdagssituationerne. Derudover tager vi udgangspunkt i Annegrethe Ahrenkiels, m.fl., bog Daginstitutionen til hverdag den upåagtede faglighed. Denne bog tager udgangspunkt i daginstitutionens hverdag, og sætter fokus på alt det arbejde pædagogerne laver, udover at skabe rum for læring gennem planlagte aktiviteter. Bogen deler hverdagen op i fire stadier, og beskriver det pædagogiske arbejde i hvert stadie. Dette tager vi fat på for at vise vigtigheden af 9

11 dagligdagsrutinerne, samt vigtigheden af at man kender sine kollegers kompetencer på forskellige områder, så hverdagen kan bygges op så den giver mening både for pædagogerne, børnene og forældrene. Vi forsøger at synliggøre vigtigheden af en kontinuerlig rytme i institutionen gennem hele dagen, fra barnet ankommer om morgen til det går hjem om eftermiddagen. Teori del 1 Velfærdsstaten (Rasmus) Velfærdsstaten er en samfundsform, hvor man fra statslig side sigter mod at skabe økonomisk og social tryghed for landets borgere. Denne politiske tankegang er særdeles fremherskende i tiden efter 2. verdenskrig. Under indflydelse af flere forskellige politiske partier. Socialdemokratiske som socialliberale og konservative partier, dog med forskellige tilgange til velfærdsstatens omfang og karakter. Dens tilblivelse finder sted i slut 1800-tallet, hvor bl.a. staten i Danmark i stigende grad påtager sig ansvaret for at løse de sociale problematikker, der er skabt i kølvandet på den fremherskende industrialisering og- urbanisering-processer der i disse år finder sted. Velfærdsstaten som politisk tankegang, er med andre ord opstået på baggrund af et behov. Et behov man fra socialpolitisk side har søgt at efterleve ved, at modvirke den samfundsmæssige ulighed, ved at sikre lige rettigheder til alle borgere. Når velfærdssamfundet diskuteres er det vigtigt at gøre opmærksom på at, man generelt snakker om tre tilgange eller modeller for velfærd. 9 Den residuale velfærdsmodel Er en liberalistisk tankegang, der især kendetegner de Nordamerikanske lande. Et synspunkt ved denne tankegang, er bla. at de fattige skal have hjælp, der kan sikre deres overlevelse, og at de velhavende skal have lov til at nyde deres indkomst, som er erhvervet ved deres arbejdsindsats. Der er derfor en lav omfordeling, og forskellen på rig 9 Mørch, Susanne Idun - Individ, Institution og Samfund - Pædagogiske Perspektiver (2007) s.49 10

12 og fattig bliver i dette øjemed tydeliggjort. Det er markedet der fordele pengene, og så lidt som muligt skal med denne tankegang i højsædet, være statsejet. Derfor er nogle af kodeordene inden for den offentlige sektor, privatisering, konkurrence og brugerbetaling. Derfor øger denne model at tænke velfærd på, den samfundsmæssige ulighed. De svageste i samfundet står tilbage uden tilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet. Dog opleves dette som incitament til, at borgeren involverer sig i produktionen. Modellen forbindes også med større social ulighed, via stempling, af den eller de individer der modtager sociale ydelser, og som resultat heraf udskilles af samfundet som unormale. Den selektive velfærdsmodel Er med politiske briller, midterorienteret, men hæfter sig i særdeleshed ved ideologisk set at beskæftige sig inden for konservatismen. Denne velfærdsmodel, kendetegner især Tyskland, Frankrig og Østrig. I disse lande sikres velfærden gennem sociale forsikringsordninger. Ordninger hvor ydelserne bestemmes af borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet over tid. Principielt set betyder dette, at individet selv, og eller sammen med dets netværk skal udvikle sig, og tage ansvar. Staten skal ikke tage over, da det i denne måde at tænke velfærd på, ikke er en statslig opgave. Modellen bygger derfor på en noget ældre og traditionel familie- og samfundsstruktur, hvor man har ansvaret for hinanden på tværs af generationerne i lokalsamfundet. Karakteristisk for denne model er også, at kønsmønsteret kan synes noget gammeldags, i og med at kvinden har hovedansvaret for familien, og manden for indtægten. Den universelle velfærdsmodel Denne er karakteristisk for de skandinaviske lande, og kaldes derfor slet og ret den skandinaviske velfærdsmodel. Denne bygger på omfattende omfordeling og høj skatteprocent. De sociale ydelser er universelle, og derfor gældende for alle i samfundet, uanset indkomst og social status. Den er derfor bygget op omkring et ligheds- og et rettighedsprincip, og ikke mindst et solidaritetsprincip. Staten er den store pengefordeler, der har til ansvar at sikre, at uligheden i samfundet udjævnes. Derudover skal staten sikre 11

13 at alle får lige muligheder for f.eks. uddannelse og sundhed. Modellen er socialdemokratisk, eller venstreorienteret, og forbundet med lav grad af stempling af det enkelte individ. Dette da velfærdsydelserne ses som en rettighed for alle. Modellen kommer imidlertid i en konfliktfyldt situation, med den internationale bevægelighed i arbejdskraft mv, der er kendetegnet ved velfærdssamfundet i dag, hvilket medfører fornyet diskussion om rettigheder, solidaritet mm. Der er derfor i praksis grænser for den sociale service. Den skal kunne betale sig. Derfor diskuteres der i dagens Danmark, om velfærdsstaten efter den skandinaviske model er passé, og visse politiske kræfter synes i stedet at have ulighed som samfundsmæssigt ideal. 10 Konkurrencestaten (Peter) Dette kapitel tager udgangspunkt i Ove. K. Pedersens (OKP) gennemgang af den danske stats udvikling fra ca til nu, ud fra et værdiperspektiv. OKP ser på udviklingen fra flere vinkler, både politiske, økonomiske og kulturmæssige. Vi vil forholde os til de afsnit af kapitlet, der har en mere eller mindre direkte korrelation med det pædagogiske aspekt af udviklingen, og skal stå i sammenhæng med de andre afsnit i opgaven. Der skelnes mellem 3 statsperioder. De tre perioder der er tale om er: - Nationalstaten ( ) - Velfærdsstaten ( ) - Konkurrencestaten (1990-) Vores fokus ligger hovedsageligt omkring hvad der foregår i konkurrencestaten, men for at forklare og forstå hvordan visse dele af konkurrencestaten bliver til, kan det være nødvendigt at beskrive udviklingen fra velfærdsstaten. OKP forstår statsbegreberne som flydende, sammenhængende og i udvikling 11, og vi følger den fremgang. 10 Mørch, Susanne Idun - Individ, Institution og Samfund - Pædagogiske Perspektiver (2007) s Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, fodnote side

14 Nationalstat Velfærdsstat Konkurrencestat Subjekt Individ Person (uerstattelig) Person (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til Dannelse til tilværelses Uddannelse til individualitet oplysning tilskyndelser Fællesskab Nation Demokrati Sammenhængskraft (ved national (ved deltagelse) (ved arbejde) identitet) Ret Frihed Lige mulighed Lige mulighed (garanteret ved ret) (til oplysning) (til arbejde) Figur 1 - Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side 170 Ovenstående figur viser hvordan forskellige værdiområder skifter karakter, fra den ene periode til den anden. Han tager udgangspunkt i en periode ad gangen og beskriver de enkelte værdiområder hver for sig. Vi vil tage fat i de væsentligste pointer. Vi vil gå i dybden med velfærdsstaten og konkurrencestaten, men kun referere til nationalstaten når det er nødvendigt, for at beskrive udviklingen i velfærdsstaten. En kort beskrivelse af de 4 områder. - Subjektet beskriver hvordan den enkelte bliver defineret. - Styremiddel beskriver hvordan staten implementerer eller overfører de givne værdier til den enkelte. - Fællesskab beskriver hvori fællesskabet skal bestå og hvordan det defineres. - Ret beskriver hvilken ret individet bliver udstyret med, i det givne fællesskab. Konkurrencestaten handler ikke kun om politik og økonomi, men har skabt ændringer i den politiske kultur og det menneskesyn som det danske fællesskab bygger på 12. Disse 12 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

15 ændringer er tydelige, hvis man ser på folkeskolens historie, især den lovmæssige gennem folkeskoleloven. Tidligere undervisningsminister Knud Heinesen beskriver folkeskoleloven således: Folkeskolens formålsparagraf (er) samfundets trosbekendelse til fælles værdier 13. Det har i den danske stats moderne historie, været folkeskolens opgave at danne den enkelte til individualitet i fællesskabets navn. Velfærdsstaten Omkring og efter anden verdenskrig ændrede folkeskoleloven sig flere gange, både i 1937 og 1958, og Den Blå Betænkning i 1960, der lagde op til folkeskoleloven i Folkeskoleloven af 1975 indførte væsentlige ændringer hvad angår skolens formål, men også hvordan man i den velfærdsstatslige periode anskuede individet. Individet blev gradvist anskuet som en person, der skal udstyres med en personlighed, af kulturel, moralsk og åndelig karakter. Skoleloven af 1975 går fra at skolen skal (...) fremme og udvikle børnenes anlæg og evner (...) til, at fremme den enkeltes elevs alsidige udvikling. 14 Endvidere er det ikke længere skolens primære opgave at uddanne eleverne til erhvervs- og samfundslivet, og derfor ikke længere primært skolens opgave at give kundskaber, men at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber. 15 I Den Blå Betænkning fremhæves det således (...) først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker 16, og skolen skal derfor ikke længere give kundskab, til nytte for samfunds- og erhvervslivet. I velfærdsstaten fokuseres der på den personlige udvikling, som det også fremgik af folkeskoleloven. Idealet om personen introduceres og man går væk fra det retslige individ (der skal udstyres med individualitet), til den eksistentielle person (der skal 13 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Undervisningsvejledning for folkeskolen - Den Blå Betænkning,

16 udstyres med personlighed). 17 Personen anses for at være uerstattelig og er tillagt en værdi i sig selv, ved bare at være til. Fællesskabet i perioden efter anden verdenskrig blev først og fremmest defineret gennem selv samme begivenhed. Besættelsen bragte folket sammen, og skabte en myte om de danske folk der sejrede, hvor staten kollapsede. Spørgsmålet om hvordan det danske samfund skulle defineres og hvilke værdier det skulle bygges på rejste sig, og en værdikamp opstod. Undervisningsminister K.B. Andersen skrev i 1954, at man ikke kunne overkomme den daværende frygt og utryghed i samfundet, hvis man lod individualismen og konkurrencementaliteten, overtrumfe solidariteten og fællesskabet. 18 Fællesskabet er nu forbundet med individets ansvar for deltagelse og udvikling heraf. Fra at fællesskabet er en størrelse der er foruddefineret og som kan overleveres fra lærer til elev, afhænger fællesskabet nu af individet og dennes selvvirke, samt medansvar, for at fællesskabet kan realiseres. Samtidig træder samfundslivet forud for erhvervslivet, hvor eleven skal dannes til (...) medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsning af fælles opgaver. 19 Personen skal altså dannes til at påtage sig et medansvar. Lighed bliver herigennem knyttet til demokrati og mulighed. Lighed kan dog ikke tildeles individet, men må realiseres af individet selv gennem handling og aktivitet. Individerne skulle således anerkendes som ligeværdige, for at de kunne blive det. De skulle forstå at de havde en forpligtigelse til at realisere sig selv gennem social mobilitet, og de skulle forstå at individet havde en forpligtigelse til demokratisk deltagelse. 20 Først da, kan fællesskab gennem deltagelse realiseres. Demokratiet blev her en mulighed, ligesom lighed var det. Noget der kun kunne realiseres gennem individets deltagelse og aktivitet og ikke var normeret og fasttømret. Således 17 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

17 bestod fællesskabet ikke længere af et folk med fælles sprog, kultur og historie, men af det som personerne selv skabte. 21 Pædagogikken i velfærdsstaten lå under for et skift. I efterkrigstiden stod personligheden som objekt for pædagogikken, og det var dens opgave at motivere den enkelte til at betragte sig som (med)ansvarlig for samfundets (eller fællesskabets) realisering og til at gøre det gennem demokratisk deltagelse og medleven. 22 Pædagogikken skulle danne til selvrealisering, men samtidig sørge for at den enkelte kunne bidrage til at virkeliggøre fællesskabet. Hvor skolen skulle uddanne individet til at tilegne sig kundskaber for arbejdslivet, og deltagelse i samfundet, skulle pædagogen her bibringe den nødvendige viden, for at dannelsen lykkedes. 23 En vigtig pointe, er, at pædagogikken her bryder med den hidtidige disciplinerende tilgang til opdragelsen, ved at pædagogen anerkender personligheden som noget i sig selv og udviser respekt for den enkelte ved at inddrage ham i hans egen udvikling. 24 Anerkendelsen af personligheden blev således centralt i efterkrigstidens pædagogik. I velfærdsstaten er lighed et vigtigt begreb, da det er det som konkurrencestaten kommer til at bygge videre, og ændre på. Konkurrencestaten Konkurrencestaten bygger videre på hvad velfærdsstaten har grundlagt, men opstår som en modreaktion på de problematikker velfærdsstaten havde. Ideen om fællesskab gennem deltagelse havde slået fejl og skolen blev gjort ansvarlig for at personligheden ikke bliver vækket, og at individet ikke bruger sin indflydelse til det fælles bedste Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

18 Værdikampen underlægges en samfundsøkonomisk forestilling og uddannelserne gøres til redskab for økonomisk konkurrenceevne. Folkeskolen skal nu uddanne til arbejde og arbejdslivet. Idealet i konkurrencestaten hviler på en forestilling om, at sociale relationer er af økonomisk karakter, og at offentlige og private beslutninger har gensidige konsekvenser for fællesskabet. Samtidig antager man at individet er drevet af incitamenter og interesser, og at det ved hvordan det vælger mellem forskellige goder. Kritikken af velfærdsstatens menneskesyn vedrørende den eksistentielle person, fører til en ændring i folkeskoleloven. I 2006 bliver folkeskoleloven ændret igen, på baggrund af de nyindførte PISA-test fra 2005, der bl.a. viser at 16-18% af hver årgang er funktionelt hæmmede, på baggrund af deres færdigheder i matematik og læsning. Endvidere viser testen at den sociale arv spiller en større rolle i Danmark end i andre lande, og derfor, at den negative sociale arv frygtes at komme til at omfatte stadig flere elever. Regeringen pålagde skolen ansvaret: Det skyldes, at folkeskolen i en årrække har lagt for lidt vægt på faglighed og resultater (...) (eleverne) er blandt dem, der kan få vanskeligst ved at klare udfordringerne i det globale samfund 26. Kritikken omhandlede den forfejlede selvrealisering af fællesskabet. Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, siger således (om formålsparagraffen): (...) Det nævnes ikke, at folkeskolen har til formål at forberede eleverne til at kunne klare sig i det videre uddannelsessystem eller i beskæftigelse, ligesom forudsætninger for livslang læring ikke nævnes 27. Den nye formålsparagraf lyder: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse af menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og 26 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

19 baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 28 Det skift der lægges op til, ligger i det nye ideal for personlighed og fællesskab, uden at de gamle værdier fraskrives. 29 I den nyeste periode, fra 1990 erne og frem, lægges der vægt på kompetencer og færdigheder. En ny definition vinder indpas, nemlig den opportunistiske personlighed, der trænger den eksistentielle personlighed i baggrunden. De tidligere forestillinger om individets urørlighed og uerstattelighed kritiseres, og en ny forståelse af lighed, demokrati og mulighed indføres. 30 Hvor personen før var noget i sig selv, er den nu en bærer af en interesse, noget ved sig selv. Og præmissen for at blive dannet og udvikle selvstændighed, er at tilegne sig faglighed (eller færdigheder). Individet skal derfor skabe sig selv som selvstændig og refleksiv. Færdighed og personlighed og færdighed og dannelse er ikke adskilt. 31 Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf af 2006, beskrives det ændrede menneskesyn (eller mangel på samme). Den opportunistiske person er allerede egennyttig og motiveret af tilskyndelser, og disse tilskyndelser er tilgængelige for individet, der skal uddannes til at udnytte disse, gennem færdigheder. Her ses hvordan personen er lig interessen. Enten som person der allerede er så egennyttig som der er behov for (for at realisere sig selv og fællesskabet), eller som person der skal påvirkes til at tilegne sig færdigheder, så personen realiserer sin egennytte. 32 Personen bliver også delt op i en individuel størrelse og en samfundsorienteret størrelse. Den individuelle udlægning viser hvordan personen går gennem fagligheden, for at realisere sin egennytte, men også en personlig udvikling, der danner en person med lyst 28 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

20 til at lære og uddanne sig. Den samfundsorienterede person har, gennem sin faglighed, mulighed for deltagelse i samfundet og demokratiet. 33 Det vigtige er, at personen i disse udlægninger ikke er noget uden sin faglighed. Individet har ikke nogen værdi i sig selv, er uden betydning og således ikke anlagt for nogen livsanskuelse. Men denne person udgør en tom skal, som fagligheden står til opgave at udfylde. Denne tankegang kan tyde på et mangel på menneskesyn. Denne udlægningen hænger sammen med den opportunistiske person, der er egennyttig og modtagelig for incitamenter (eller udefrakommende påvirkning). 34 For at danne den opportunistiske person, indføres den rationelle pædagogik. Den bygger op at (ud)danne individet til at følge økonomiske incitamenter, og søger at give individet betingelser for at kunne realisere sig selv, gennem udnyttelse af disse incitamenter. Samtidig skal pædagogikken motivere individet, til at se sig selv som (med)ansvarlig for egne kompetencer og egen udvikling. Selvrealisering gennem arbejde bliver pædagogens opgave. 35 Sammenhængen mellem fag og person, og den prioriterede rækkefølgen på de to, bliver tydelig i pædagogikken. For at opnå det pædagogiske formål om selvrealisering, kræver det at pædagogen anerkender individet som en tom skal, der har interesser, men ikke færdighederne til at realisere disse. Det er nødvendigt at pædagogen anerkender at eleven modtager undervisning, for elevens egen interesse (heraf egennytten), og ikke for at danne personlighed. Formålsparagraffen af 2006 viser to interessante udlægninger af pædagogikken. Der er en individuel, ved at individet bruger fagligheden til at realisere egennytten, men også en personlig udvikling, der giver individet lyst til at uddanne sig og lære mere. Den anden udlægning er samfundsorienteret, hvor individet skal finde mulighed for at deltage i demokratiet og samfundet gennem fagligheden. Der er her en værdikamp mellem den 33 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

21 økonomiske (og faglige) person og den individuelle (og/eller den samfundsorienterede) om hvem der skal fremmes. 36 Ud fra dette formuleres nutidens pædagogiske paradoks: at anerkende eleven som noget han altid er (uvidende, men egennyttig), og at lære ham noget, som er i hans egen interesse (færdigheder for at blive vidende) (...) Enten skal personen gives færdigheder og dermed blive hvad (personen) allerede er, nemlig motiveret til at realisere egennytte, inklusive egen personlighed; eller (personen) skal gives færdigheder, men også påvirkes til at realisere en personlighed baseret på andet end egennytten, herunder at påtage sig ansvaret for andre og for medleven i demokratiet. 37 Paradokset her forstås ved, at pædagogikken på den ene side skal fordre og fremelske individets egennytte (som man går ud fra at individet allerede har), for at individet kan realisere sig selv. På den anden side ønsker man dog stadig, at individet kan se ud over egen vinding, for demokratiets (fællesskabets) og sammenhørighedens skyld. I det paradoks ligger en forskel mellem velfærdsstatens lighed og konkurrencestatens mulighed. I den første udlægning, (...) blev personen set som noget, den enkelte endnu ikke er, men som vi alligevel anerkender, at han altid bør være, hvorfor vi kan arbejde for velfærdsstatens formål: at skabe lighed. 38 Den enkelte er, ikke vidende, men bør være det. Ergo kan man tildele det viden og skabe lighed. I den anden udlægning (...) bliver personen set som egennyttig, hvorfor vi kan igangsætte konkurrencestatens formål: at skabe færdigheder og give tilskyndelser til, at den enkelte kan blive, hvad han/hun allerede er - nemlig egennyttig. 39 Her forstås at individet i kraft af sin egennyttighed og derved sin interesse i at lære, kan motiveres gennem tilskyndelser og gøres egennyttig. 36 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

22 Lighedsbegrebet er altså ikke forsvundet, i og med at det er statens opgave at sørge for lige muligheder, men begrebet har ændret karakter fra velfærdsstat til konkurrencestat. I velfærdsstaten er lighed det samme som individernes lige værdighed og det er statens forpligtigelse at give alle lige muligheder, for uddannelse og demokratisk deltagelse. I konkurrencestaten er lighed det samme som individets mulighed for at realisere egennytten, og her statens forpligtigelse til at give alle lige muligheder, gennem lige adgang til færdigheder. 40 Fællesskabet i konkurrencestaten får tildelt 3 betydninger. For det første er fællesskabet noget formuleret der kan overdrages via undervisning. Det er forestillingen om at individet skal dannes til at være borger i et samfund. Den anden betydning lægger vægt på det uformulerede i fællesskabet, den del som individet (den opportunistiske person) selv skal realisere gennem sit selvvirke. Dette betegnes som den sociale sammenhængskraft. Den sidste omhandler individets tilknytning til demokratiet. 41 Den sociale sammenhængskraft bygger på indsigten der startede overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Lighed kan ikke skabes. Men samtidig ligger der en forventning om at lige muligheder kan. Velfærdsstaten søgte at udligne, gennem lige muligheder for oplysning og derefter ved at individerne brugte denne oplysning til at udligne gennem demokratisk deltagelse. Nu forsøger konkurrencestaten at skabe lige muligheder, gennem individernes tilegnelse af lige færdigheder og så udnytte disse færdigheder, til at realisere deres egennytte via arbejdet. Det er igennem disse færdigheder at individet skal skabe materielle værdier, der bidrager til samfundets velstand. 42 Derved opstår fællesskabet ved arbejde og akkumulering af materielle goder. 40 Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side Pedersen, Ove K. - Konkurrencestaten, 2011, side

23 Konkurrencestaten er, som tidligere nævnt, en periode der stadig er i udvikling. Den bygger på et andet menneskesyn end velfærdsstaten, men udelukker de forhenværende værdier. Formålet kan siges at være det samme, om det er velfærdsstat eller konkurrencestat: at skabe en individualitet, der svarer på fællesskabets udfordringer. Dagtilbudsloven (Sonni) Til trods for en stor forskellighed i den pædagogiske praksis, i form af forskellige værdigrundlag og forskellige pædagogiske tænkemåder, er alle danske institutioner underlagt lovgivning. Vi kan derfor heller ikke komme udenom, at lovgivningen er en væsentlig faktor i forhold til vores profession. Som en del af udviklingen af vores samfund, er lovgivningen på området blevet mere læringsorienteret. Dette ser vi særligt i 2004 med indførelsen af de pædagogiske lærerplaner, og igen da loven ændrer sig i 2007 fra lov om social service og lov om børnemiljø i dagtilbud, til hvad vi idag kender som dagtilbudsloven. Dagtilbudsloven Med dagtilbudsloven videreførte man således store dele af den tidligere lovgivning på området, samt indførte nye tiltag. 43 Loven er delt op i forskellige pædagogiske målgrupper, men indledes med en overordnet formålsbestemmelse: 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

24 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 44 Den overordnede formålsbestemmelse vægter her særligt børns trivsel, udvikling og læring højt. Især ordet læring ser vi som en værdi, der er udsprunget af konkurrencestatens vision om mere konkurrencedygtige børn, og med dagtilbudsloven i dag er blevet en integreret del af den pædagogiske praksis. Endvidere tydeliggøre og beskriver dagtilbudsloven i de næste afsnit lovgivningen indenfor de forskellige tilbud der underlagt den. Vi har valgt at tage udgangspunkt i afsnit II der omhandler dagtilbud indtil skolestart, da det er vuggestuen og børnehaven vi vores opgave særligt vil belyse. Dagtilbud indtil skolestart Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst

25 Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 45 Her bliver formålet med lovgivningen yderligere præciseret og i stk. 4 kommer værdier som medbestemmelse og medansvar i spil. Disse værdier er særlige kendetegn i velfærdsstaten, men er stadig værdier som også konkurrencestaten hviler på. Værdier som Kim Rasmussen forbinder med en affortryllelse af barndommen. Han påpeger at barndommen har mistet sin barnlighed, forstået på den måde at børnene skal agere mere selvstændigt. Sagt på en anden måde er forskellen mellem børn og voksne blevet nedtonet. 46 Pædagogiske læreplaner Som skrevet tidligere har de pædagogiske læreplaner været en del af lovgivningen siden 2004, som en del af den tidligere lov om social service. I dag er den en del af dagtilbudsloven og beskrevet i afsnittet om dagtilbud indtil skolestart. 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved Højlund, Susanne Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv i kapitel 2, af Kim Rasmussen, side

26 udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 47 I forhold til læreplanerne er der blevet sat større krav til den pædagogiske praksis i form af dokumentation af børnenes hverdag og hvordan der arbejdes pædagogisk med udvikling og læring af forskellige kompetencer. På samme måde kan man se der ligeledes bliver sat større krav til børnene, der både skal kunne mestre alsidig personlig udvikling, men også sociale kompetencer. Derudover lægges der i læreplanerne vægt på børnenes

27 sproglige udvikling, samt krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Vi ser i dag en tendens til, at børn i større grad skal måles, vejes og dokumenteres, på den måde er de også blevet genstand for forskning i større omfang end før set. 48 Teori del 2 Pædagogens rolle (Rasmus) De samfundsmæssige rammer for det pædagogiske arbejde For at få en forståelse af hvad det pædagogiske arbejde er for en størrelse, er det nødvendigt at kigge på de rammer som pædagogen er underlagt, og betydningen af disse. Arbejde som pædagog er mere og andet end blot et individ der arbejder med et andet, der er flere rammefaktorer i spil. Dette bevirker at det pædagogiske arbejde i praksis, gøres endnu mere komplekst. En af disse rammer, er ansættelsesforholdet til det offentlige, da vi som pædagoger er underlagt statslige, politiske, og kommunale restriktioner i udførelsen af vores arbejde. Vi er offentligt ansatte, og er i det øjemed nødsaget til at efterleve de krav, rettigheder og forpligtelser som fra offentlig side er vedtaget ved lov. Dette giver derfor den pædagogiske profession endnu en dimension, da arbejdet derfor også gøres til en samfundsmæssig opgave. Samfundet kan ses som den store spiller, hvori den offentlige sektor florerer. Det offentlige, er bl.a., kommunen, og det er netop kommunen som er arbejdsgiveren, for den almene offentlige ansatte pædagog, og hvilken indvirkning har det i praksis, at arbejde som systemets repræsentant? 49 Pædagogers arbejde, et arbejde med mange dimensioner I de senere år har kravet fra politisk side været stigende, i spørgsmålet om større gennemsigtighed inden for de offentlige ydelser generelt. Denne synliggørelse skal dokumentere, hvad der betales til, og hvad vi som samfundsborgere får ud af det. At gå i 48 Højlund, Susanne Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv side 7 49 Breinholt, Christian - Individ, Institution og Samfund - Pædagoguddannelsen i fokus (2009) s