Erfaringer fra Ungdomsbarometeret
|
|
- Katrine Andresen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Center for Selvmordforskning Erfaringer fra Ungdomsbarometeret 10. september 2019 /v. Sarah Grube Jakobsen, akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, sundhedsfaglig akademisk medarbejder, konstitueret centerleder
2 2 Hvad er Ungdomsbarometeret? Udviklingen i suicidal adfærd hos de unge Beskyttende og belastende faktorer Hvad kan vi gøre for at hjælpe de unge?
3 3 Ungdomsbarometeret Spørgeskemaundersøgelse årige fra uddannelsesinstitutioner i hele Danmark Eksisteret siden 2001 Fra papirform til elektronisk spørgeskema Samlet over besvarelser Anonymt via SurveyXact
4 4 Ungdomsbarometeret Startede Hvorfor? som et internationalt pilotprojekt, kaldet CASE (Children and Adolescent Self-harm in Europe). Støttes af Social- og Indenrigsministeriet. Formålet er bl.a.: At følge udviklingen af unges selvskadende adfærd Indhente ny viden om beskyttende og belastende faktorer
5 5 Ungdomsbarometeret N=14.703
6 6 Ungdomsbarometeret N= Uddannelse
7 7 Ungdomsbarometeret N= % 20% 15% 10% 5% 0% 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år
8 8 Ungdomsbarometeret N= % 5% Husstand 19% 9% 63% Bor med begge forældre Bor på skift hos forældre Bor med mor (og stedfar) Bor med far (og stedmor) Bor med andre / alene
9 9 Ungdomsbarometeret N= Fødeland og statsborgerskab 7% Danmark Andet 93%
10 10 Hvad er Ungdomsbarometeret? Udviklingen i suicidal adfærd hos de unge Beskyttende og belastende faktorer Hvad kan vi gøre for at hjælpe de unge?
11 11 Sårbarhed Alvorlige tanker om selvskade Nøglespørgsmål fra Ungdomsbarometeret Selvskade Selvmordsforsøg Registre Selvmord
12 12 18 Sårbarhed N Definition af sårbarhed: Unge, der inden for de sidste 12 måneder har haft alvorlige, personlige, følelsesmæssige eller psykiske problemer, hvor de følte, de havde brug for professionel hjælp.
13 13 35 Alvorlige tanker N Definition af alvorlige tanker af selvskade: Unge, der på et tidspunkt i deres liv alvorligt har tænkt på at skade sig selv uden at gennemføre det.
14 Selvskade N Definition af selvskade: Unge, der på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje, fordi de havde det psykisk dårligt eller ville dø.
15 15 Formål med selvskade 2017 (N=656) Jeg ville gøre psykisk smerte til fysisk smerte Jeg ville opnå noget andet Jeg ville give nogen skyldfølelse Jeg ville se, om nogen virkelig holdt af mig Jeg ville hævne mig på nogen Jeg ville vise, hvor forfærdeligt jeg havde det Jeg måtte bare væk Jeg ville have hjælp Jeg ville straffe mig selv Jeg ville dø Ved ikke
16 16 70 % Metode til selvskade Tog overdosis medicin Skar i sig selv
17 17 Register for Selvmordsforsøg Incidensrate antal selvmordsforsøg pr i den viste aldersgruppe Validerede tal Landsdel Fyn Uvaliderede tal Hele landet år år Kilde: Data er hentet fra Landspatientregisteret, 2019
18 18 Register for Selvmordsforsøg Incidensrate antal selvmordsforsøg pr i den viste aldersgruppe Validerede tal Landsdel Fyn Uvaliderede tal Hele landet år år år år år år år 70+ år Kilde: Data er hentet fra Landspatientregisteret, 2019
19 19 Register for Selvmord Incidensrate antal selvmord pr i den viste aldersgruppe år år Kilde: Data er hentet fra Dødsårsagsregisteret, 2019
20 20 Register for Selvmord Incidensrate antal selvmord pr i den viste aldersgruppe år år år år år år år 70+ år Kilde: Data er hentet fra Dødsårsagsregisteret, 2019
21 21 Hvad er Ungdomsbarometeret? Udviklingen i suicidal adfærd hos de unge Beskyttende og belastende faktorer Hvad kan vi gøre for at hjælpe de unge?
22 22 25 % Selvskade (seneste 12 måneder) fordelt på køn og alder N= år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år Drenge Piger
23 23 35 Selvskade fordelt på uddannelse, piger (seneste 12 måneder) N= Selvskade fordelt på uddannelse, drenge (seneste 12 måneder) Selvskade Selvskade gns Selvskade Selvskade gns.
24 24 Komplekst billede Hvad vil du helst ændre i dit liv? Alt. Min familie situation, mine ikke eksisterende venskaber, mit forhold til mine søskende, mig selv og hvordan jeg ser ud. [Pige, 19 år] Måske mine teenageår. Have haft mere omsorg og støtte i stedet for skæld ud og pres. [Pige, 19 år] Sociale relationer: - Familie - Venner - Kæreste Trivsel: - Selvværd - Pres Min ekskæreste har stor kontrol i mit liv, hvilket påvirker mig en del i min hverdag - også i forhold til det sociale med mine andre venner [Pige, 16 år]
25 25 50% Selvskade ift. husstand OR 3,0*** N= % 30% OR 1,8*** 20% 1 (ref.) OR 1,1 10% 0% Bor med begge forældre Bor på skift hos forældre Bor med en forælder Bor med andre / alene Drenge Piger OR= Odds Ratio, dvs. sammenhængen mellem to variable */**/*** Styrke af signifikans, når justeret for køn, alder og uddannelse
26 26 Årsager til selvskade Familielivet Mine forældre var blevet skilt, og min mor havde fået en kæreste der slog på hende. Dette fik hende til at drikke en stor mængde af alkohol, hvilket ramte min storebror og mig selv rigtig meget. [Pige, 18 år, bor hos far] Fordi min familie ikke støttede mig ordentligt og jeg følte at det var min skyld [Dreng, 14 år, bor med mor og stedfar] Har en syg mor, syntes livet var svært og kunne ikke rumme mine følelser. Skar engang i min finger, det var ik for fedt, så gjorde det aldrig igen. Det er nu 3 år siden [Dreng, 17 år, bor med begge forældre]
27 Selvskade ift. kærestestatus fordelt på køn og alder 2018 N= Drenge Piger 13 år 14 år 15 år 16 år 17år 18 år 19 år Har kæreste Har tidligere haft kæreste Har aldrig haft kæreste 42% har aldrig haft en kæreste 35% har tidligere haft en kæreste 22% har en kæreste på undersøgelsestidspunktet
28 28 Årsager til selvskade Kæresterelationer Tidligere var jeg i et rigtigt dårligt forhold som gjorde at jeg følte det var det jeg havde fortjent og min eneste vej ud. [Pige, 16 år] Min kæreste ville ikke være sammen med mig mere, behandlede mig dårligt [Pige, 16 år] løj overfor mig og Kærlighedsproblemer [Dreng, 18 år]
29 29 Forhold til bedsteforældre ift. selvskade 2015 N=4.623 Godt forhold OR 0,47*** Ikke godt forhold 1 (ref.) Andel Selvskade OR= Odds Ratio, dvs. sammenhængen mellem to variable (1-OR*100=X%) */**/*** Styrke af signifikans, når der er justeret for køn, alder, fødeland, uddannelse og husstand
30 30 Forebyggelse af selvskade Bedsteforældre Grunden til at min familie er i en lidt presset situation er, at mine forældre arbejder meget. Især min mor arbejder alt for meget. Alle mine bedsteforældre bor dog i samme by som jeg, så derfor ser jeg dem meget. Min mormor ser jeg næsten hver dag, min morfar er død. Min farmor og farfar ser jeg også forholdsvis tit. Jeg ville ønske, at der kunne være lidt mindre stress på i vores hjem, da jeg tror det ville mindske antallet af skænderier og derved gøre stemningen lidt mindre trykket. Jeg har to små søskende som også er ret berørte af mine forældres arbejdssituation. Vores familie er næsten aldrig samlet, selvom vi prøver at spise morgenmad og aftensmad sammen. [Pige, 15 år]
31 Selvværd og selvskade OR 10,4*** OR 4,2*** N= Godt selvværd Dårligt selvværd Ved ikke Andel Selvskade OR= Odds Ratio */**/*** Styrke af signifikans, når der justeres for køn, alder, uddannelse og husstand
32 32 Årsager til selvskade Dårligt selvværd Jeg havde det bare dårligt med hvordan jeg ser ud og følte mig ikke elsket [Pige, 17 år] Jeg følte alt jeg gjorde var forkert og at jeg var dum [Pige, 16 år] Fordi jeg generelt havde det dårligt med hvordan jeg så ud, og jeg havde svært ved at få venner [Dreng, 17 år]
33 33 Føler et stort pres i forhold til at skulle N=2.930 Have høje karakterer Vælge uddannelse Fremstå perfekt Have de nyeste ting Følge med på de sociale medier I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
34 34 Årsager til selvskade Pres For stort pres, problemer med at håndtere problemer rationelt, angst [Pige, 19 år, føler i høj grad pres ift. uddannelse] Ville gerne have at det jeg lavede var perfekt. Det var det ikke [Dreng, 16 år, føler i nogen grad pres ift. høje karakterer] Stress [Pige, 17 år, føler i høj grad pres ift. uddannelse og høje karakterer]
35 35 Andre faktorer Sundhedsrelaterede: Sygdom eller psykiske problemer Alkohol Rygning Spiseforstyrrelse Indtagelse af stoffer Søvn Motion Kost Uddannelsesrelaterede: Mobning / mistrivsel i skolen Faglige problemer Socialrelaterede: Selvmordsadfærd / tidlig død hos de nærmeste Konflikter med politiet Oplevet vold Trivselsrelaterede: Problemer med seksuel orientering Ensomhed Problemløsningsevner (coping)
36 36 Hvad er Ungdomsbarometeret? Udviklingen i suicidal adfærd hos de unge Beskyttende og belastende faktorer Hvad kan vi gøre for at hjælpe de unge?
37 37 Sociale relationer De unges forslag til at forebygge selvskade Da jeg gennemgik min "skade sig selv" periode, havde jeg virkelig brug for nogen at støtte mig op ad. Dette fandt jeg igennem min bedste veninde, bedste ven og min kæreste. I dette forløb ønskede jeg ikke, at mine forældre skulle vide noget. Jeg ville klare det selv. Unge mennesker, der skader sig selv, skal vide, at der er nogen, der støtter dem og altid vil lægge øre til. Nogen der ved hvordan de føler og ikke mindst måske har været igennem det samme. En person der er der for dig 100 % og du føler en stor tryghed ved [Pige, 17 år, B] Jeg mener at man kan give dem en stor gang opmærksomhed, jeg har ofte selv prøvet at skade mig selv, fordi jeg gerne ville have hjælp men ikke turde spørge efter den, så lyt og prøv at åbne personen lidt [Pige, 17 år, A, B, C] At de får den rigtige hjælp. At der bliver snakket med f.eks. en psykolog, forældrene, lærer, ven/veninde, en bedsteforælder, bare en man føler sig tryg ved. At de får snakket ud om det. [Pige, 14 år] A=Sårbar B=Tanker om selvskade C=Selvskade
38 38 Sociale relationer Opsummerende Sørg for at de ved, at der altid er nogen de kan snakke med Vær opmærksom på kærestekriser Spørg ind til hvordan det går hellere én gang for meget, end en gang for lidt
39 39 Mistrivsel De unges forslag til at forebygge selvskade Der skal lægges mærke til de små ting. Mange siger, når en person har begået selvmord, havde de ikke set det komme. Fordi de ikke ser de små ting, der bevidner, at denne person ikke har det godt. Det kan være at de nipper til maden, at de undgår øjenkontakt, at de snakker mindre... Læg mærke til de små ting og HUSK at træde ind. Måske vil de ikke have hjælp, og siger: "Jeg har det fint". Men så er det her, man skal træde ind og sige; "Det passer jo ikke." Det kan redde en person. Jeg har selv været der. [Pige, 18 år, A, B, C] Mere fokus på mobning. Det er det, der har gjort mig usikker [og] trist og har fået mig til at overveje selvmord og skade [Dreng, 16 år, B, C] Mange af dem der skader sig selv, har mistet alt tro på det gode/positive i livet og hverdagen. ( ) Hvis man på nogen måde skal kunne hjælpe disse sårede og ødelagte mennesker, er det ved at give dem et nyt syn på verden. ( )Jeg bruger tit tricket at jeg skriver følelsen ned, så kommer den ud og jeg får ro til at tænke klare og mere forstående og reflekterende over situationen. Det er svært at gøre noget ved, men jeg tror på det i nogen grad kan forebygges. [Pige, 18 år, A, B] A=Sårbar B=Tanker om selvskade C=Selvskade
40 40 Mistrivsel Opsummerende Vær opmærksom på signaler Hav fokus på selvværd styrk de unge Giv dem redskaber til at håndtere svære situationer
41 41 Pres og samfundsnormer De unges forslag til at forebygge selvskade At pædagoger/psykologer er meget nemmere at komme i kontakt med, da det nok kan være pinligt for den unge at fortælle sine forældre det. Derfor burde det nok være nemmere at komme i kontakt med dem. [Dreng, 17 år] At unge får det bedre med sig selv. Jeg tror, at der er mange unge (især piger), som altid har noget ved sig selv, de ikke er tilfredse med. Nogle føler der er høje krav, sociale medier, måske føler nogle at de skal være opdateret altid. [Pige, 13 år] At hele det sociale liv bliver ændret. Grunden til at folk skader sig selv, er oftest på grund af forventninger - altså fra hele ungdommen. Er man nu tynd nok eller er man pæn nok, til at fungere i dette samfund? Skønhedsidealerne burde ændres. Mange ser det som et tabu at gå til psykolog, selvom det nok er det, som hjælper i sidste ende. Hvis en veninde/ven står med en som skader sig selv, er det svært at vide hvad man skal gøre. Derfor burde psykologhjælp være med til stede måske også til rådighed på skolerne. [Pige, 14 år]
42 42 Pres og samfundsnormer Opsummerende Mere tilgængelig psykologhjælp Påvirkning gennem medier Sæt spørgsmålstegn ved samfundets normer
43 43 Spørgsmål? Feedback? Christina Petrea Larsen: Sarah Grube Jakobsen:
De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge
De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,
Læs mereSelvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år
Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,
Læs mereC e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag
Læs mereSAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland
SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereSelvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år
Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereC e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd
C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd S a r a h G r u b e J e n s e n & L i l i a n Z ø l l n e r 2 0 1 6 Beskyttende faktorer for
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereHoldninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper
Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereUnges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd
Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd
Læs mereKærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt
Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereDenne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker
omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereUnge og selvskadende adfærd
Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereUNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER
UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER BAGGRUND OG METODE Nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer 4 indsatsområder, herunder
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereHVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?
HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? 1. Du er: D P Alle D P Alle 52,6 47,4 100,0 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 18 18 36 39,1 40,0 39,6 10. klasse 32 27 59 69,6 60,0 64,8 3. Du bor sammen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse INSTITUT FOR PSYKOLOGI SYDDANSK UNIVERSITET KÆRESTEVOLD Side 1 af 28 OM UNDERSØGELSEN Denne spørgeskemaundersøgelse handler om kærestevold blandt unge i Danmark. Selvom du måske
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereFamilier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres.
Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres. Behandlingsarbejdet i Børneteamet Korttidsterapi i hospitalsregi Overgrebsfokuseret Psykologbehandling til barnet Behandling
Læs mereÅbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber
Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke
Læs mereetniske minoriteter i Danmark
Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereUNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg
UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 33 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereSamtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.
Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereEgegård Skole. OmSorg. Handleplan
Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHusk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.
Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par
Læs mereJeg kan slet ikke styre mine følelser. Hvad skal jeg gøre? Jeg er så bange for at tage til begravelsen og frygter, hvordan jeg reagerer.
Hej Brevkasse I går fik jeg at vide, at en af mine venner er død. De slukkede for ham, efter at han havde ligget i koma i et par dage. Han var ikke engang en tæt ven, men vi var meget sammen før i tiden,
Læs mereTrivsel på erhvervsuddannelserne
Trivsel på erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Ungdomsprofilen 2014 samt interventionsprojektet Trivsel, Fællesskab & Faglighed 23. november 2016 Susan Andersen og Veronica Pisinger Centret er støttet
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center
Projekt PUST Psykologisk Unge-Støtte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center 1. Opgørelser over indsatser 2. Effekt 3. Forankring overvejelser
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereUngeliv i Uvished. at leve med en syg forælder. Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU
Ungeliv i Uvished at leve med en syg forælder Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU Ind i sagen Det er utrygt, på en måde. Jeg er meget bekymret for min far. Det er som om der
Læs mereResultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.
Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereSundhed.dk;
Alle de ting, der gør mig glade, gør mig glad i øjeblikket, men så snart jeg er alene eller lignende bliver jeg trist igen. Fx om aftenen sidder jeg tit på min seng og bliver ked af at leve og forestiller
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mere12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor
8: Farfars far 9: Farfars mor 10: Farmors far 11: Farmors mor 12: Morfars far 13: Morfars mor 14: Mormors far 15: Mormors mor 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 2: Far 3: Mor 1 Proband 1 Proband Ane
Læs mereKære forældre, Der er særlige spørgsmål til henholdsvis piger og drenge om pubertetsudvikling. I kan her se både pige- og drengespørgsmålene.
April 2011 Kære forældre, De følgende sider viser Club11-skemaet i BSMB det skema, som vi beder jeres 11-årige børn om at udfylde. Som I kan se er skemaet forholdsvis langt, og vi regner med, at det vil
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Institution Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune Genereret
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006
Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereLUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU
LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT er et sted hvor vi tilbyder ligemandsarbejde. Definition på ligemandsarbejde: et samarbejde mellem personer som oplever at være i samme båd, det vil sige samme
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mere