Selvskadende adfærd blandt unge mellem år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år"

Transkript

1 Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning

2 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse

3 Forord Siden 2001 har Center for Selvmordsforskning haft fokus på unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd. Med denne rapport foreligger nye resultater, som kan bidrage til at forebygge, at unge skader sig selv. En lang række personer har direkte og indirekte været involveret i de foreliggende undersøgelser, og uden dem ville arbejdet have været særdeles vanskeligt. Vi skylder de unge en varm tak for den interesse og åbenhed, de har vist i forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne. Besvarelser og skriftlige begrundelser har bidraget til at få spørgsmål og problemer belyst fra forskellige synsvinkler. Endvidere rettes en varm tak til skolelederne fra de deltagende uddannelsesinstitutioner for velvillighed og imødekommenhed i forbindelse med projektets gennemførelse. Sidst men ikke mindst rettes en tak til akademisk medarbejder, cand.comm. Lone Rask for samarbejdet igennem projektets forskellige faser. Uden økonomisk støtte ville det ikke have været muligt at indsamle data. Der skal derfor rettes en varm og stor tak til Social- og Integrationsministeriet for økonomisk støtte. Dataindsamlingen er omfattende og giver meget vigtig indsigt i de problemer og livsomstændigheder, der kan føre til selvskade. En indsigt og viden, som kan danne grundlag for forskningsbaseret forebyggelse rundt om i skolerne, kommunerne og regionerne. Agnieszka Konieczna December 2013

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 8 2 Definition af begreber Indledning Definitioner Sårbarhed Tanker om selvskade Selvskade Selvmordsforsøg Selvmord 12 3 Tidligere forskning Indledning Selvskade blandt unge i Danmark Selvmordsforsøg Selvmord 15 4 Mål, metode og deltagere Indledning Mål Metode Dataindsamling Analyse af data Logistisk regression, odds ratio, referencegruppe og p-værdi Deltagere Skoletype Køn, alder og fødeland Familieforhold Sårbarhed Tanker om selvskade Selvskade Selvmordsforsøg 25 5 Resultater: Støtte og mistrivsel.27

6 5.1 Indledning Hvem støtter de unge? Er de unge tilfredse med støtten? Hvordan har de unge det med sig selv? De unges bekymringer Støtte og selvmordsadfærd Hvem støtter de sårbare unge? Er de sårbare unge tilfredse med deres støtte? Hvordan har de sårbare unge det med sig selv? Hvem støtter de unge, der har tanker om selvskade? Er de unge, der har tanker om selvskade, tilfredse med deres støtte? De unge, der har tanker om selvskade hvordan har de det med sig selv? Hvem støtter de unge, der har skadet sig selv? Er de unge, der har skadet sig selv, tilfredse med deres støtte? De unge, der har skadet sig selv hvordan har de det med sig selv? Hvem støtter unge, der har forsøgt at begå selvmord? Er de unge, der har forsøgt at begå selvmord, tilfredse med deres støtte? De unge, der har forsøgt at begå selvmord hvordan har de det med sig selv? Resultater: Medicinforgiftning blandt unge i alderen år Indledning Unge, der har taget en overdosis af piller Årsager til overdosis Medicinforgiftning Hvor kommer medicinen fra? Medicinforgiftning efter den nye lovgivnings ikrafttræden Resultater: Selvskadende adfærd blandt unge, hvis forældre er skilt eller ikke samboende Indledning Statistik over skilsmisser og børns familieforhold i Danmark i 2011 og Køn, alder og etnicitet Familieforhold Støtte Hvordan har de unge det med dem selv? Forældres skilsmisse og selvmordsadfærd Sårbarhed...61

7 7.7.2 Tanker om selvskade Selvskade Selvmordsforsøg...63 Litteratur.64

8 1 Indledning 1 Indledning Langt de fleste unge klarer sig godt. Men desværre er der en del unge, som er sårbare, som har tanker om selvskade, og som skader sig selv. Det er unge i en alder, hvor de i det daglige er omgivet af forældre, lærere, klassekammerater og eventuelt søskende. Det er unge, som ikke er indlagt på sygehus, og som ikke har en diagnostiseret psykisk sygdom. Det er unge, som går i skole, ungdomsskole og som eventuelt har et job efter skoletid. Kort sagt: Det er unge, som er en del af skolens hverdag, og som har livets muligheder foran sig. Voksne stiller i forbindelse med unges selvskadende adfærd spørgsmålet hvorfor, men der er ingen enkle og éntydige svar herpå, og det er ikke muligt at angive én enkelt faktor, som forklarer fænomenet, eller som kan forudsige hvert enkelt tilfælde. Der er snarere tale om, at selvskadende adfærd må anskues og forklares multifaktorielt og multidisciplinært. Internationalt er der tradition for, at forskningsbaseret viden om selvskade primært stammer fra psykiatrien. Forskningen inden for psykiatrien retter fokus mod patienter, der er indlagt med en diagnose eller netop udskrevet fra hospital. Når det drejer sig om de unge, som skader sig selv, er det de færreste, som har en diagnose, og som er indlagt. De befinder sig i deres dagligdag i skolen omgivet af forældre, lærere og andre unge. Med henblik på forebyggelse er det overordnede mål med det foreliggende arbejde at få øget viden om unges selvskade samt om de beskyttende og belastende faktorer, som knytter sig hertil. Undersøgelserne omfatter udelukkende unge, som på tidspunktet for dataindsamlingen modtog undervisning i en skole. Undersøgelsen søger at indhente viden om selvskadende adfærd herunder selvmordsadfærd blandt unge, som ikke er indlagt, men som befinder sig i uddannelsessystemet eller er i arbejde. Perspektivet for undersøgelsen er at bidrage med ny viden og derved skabe muligheder for, at forskningsbaseret forebyggelse kan sættes ind på et tidligt tidspunkt i de unges livsforløb med henblik på at mindske sårbarhed, tanker om selvskade, selvskade og selvmordsadfærd. Resultaterne af undersøgelsen gør det muligt at give voksne, som omgiver de unge (forældre, lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, præster, sundheds- og 8

9 1 Indledning sygeplejersker samt praktiserende læger), viden om risikofaktorer, belastende og beskyttende forhold samt om mestring. Tidligere forskning peger på, at selvskadende adfærd udgør en risiko for et senere gennemført selvmord. Derfor er forskningsbaseret forebyggelse blandt de unge i den undervisningspligtige alder yderst vigtig. 9

10 2 Definition af begreber 2 Definition af begreber 2.1 Indledning Inden for den internationale og nationale forskning har der gennem tiden været anvendt forskellige benævnelser for sårbarhed og selvskadende adfærd. Benævnelserne afspejler divergerende opfattelser af, hvordan centrale begreber skal defineres, og hvad selvskadende handlinger og selvmordshandlinger egentlig er. 2.2 Definitioner I det følgende defineres de begreber, som er relevante i forbindelse med den foreliggende undersøgelse Sårbarhed Sårbare unge defineres i denne sammenhæng som unge, der inden for det sidste år har haft alvorlige, personlige, følelsesmæssige eller psykiske problemer, hvor de følte, de havde brug for professionel hjælp. Sårbarheden udgør i sig selv en appel om hjælp, hvad enten den er udtrykt verbalt eller ej Tanker om selvskade Tanker om selvskade er ikke strøtanker, som kan opstå af og til i et ungt menneskes liv. Det spørgsmål, de unge svarer på lyder: Har du alvorligt overvejet at skade dig selv inden for det sidste år uden at gøre det? Selvskade I det foreliggende forskningsprojekt (Hawton et al, 2006) defineres selvskade som følger: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje foretog sig én eller flere af følgende ting: 10

11 2 Definition af begreber 1. tog initiativ til handling (fx snitte sig selv, springe fra højde) med den hensigt at skade sig selv 2. indtog et stof udover den foreskrevne eller generelt anbefalede terapeutiske dosis 3. indtog et afslappende (recreational) eller ulovligt stof (drug) som en handling, som personen anså for at ville være selvskadende 4. indtog et ikke-indtageligt objekt eller et stof Selvskade ses i denne sammenhæng som et omfattende begreb. Definitionen er primært rettet mod det bevidst adfærdsmæssige (med vilje) uden at handlingen behøver at være gennemført (tog initiativ til handling). Endvidere skal hensigten med handlingen være at skade sig selv Selvmordsforsøg I 1986 fremlagde WHO en definition af selvmordsforsøg, som i dansk oversættelse har følgende ordlyd: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. WHO s tager udgangspunkt i selve handlingen, idet begrebet skadevoldende anvendes, hvorimod intentionen om at dø ikke nævnes. I internationale sammenhænge har forskere og behandlere søgt at fremkomme med definitioner, hvor intentionen indgår. Samtlige definitioner lider imidlertid under det faktum ikke at være helt dækkende for de mange forskellige slags intentioner og handlinger, som ligger til grund for et selvmordsforsøg. 11

12 2 Definition af begreber WHO s definition af selvmordsforsøg stemmer overens med den definition, der bruges i forbindelse med registrering af selvmordsforsøg i Register for Selvmordsforsøg. Definitionen dækker alle bevidst selvdestruktive handlinger, hvor der er en klar intention om at begå selvmord, såvel som handlinger, hvor intentionen er at komme væk fra en uudholdelig situation, at manipulere andre eller at få hjælp et råb om hjælp og endelig handlinger, hvor intentionen er uklar. Definitionen inkluderer også handlinger, hvor personen bliver forhindret i at foretage en selvmordshandling, men udelukker de tilfælde hvor der er tale om et hændeligt uheld og tilfælde, hvor personen ikke er i stand at forstå meningen eller konsekvenserne af handlingen Selvmord Selvmord er ifølge WHO's definition følgende: En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. Definitionen forudsætter ikke, at afdøde forud for sin handling havde et ønske om at dø, men kun at den afdøde skal have ønsket forandringer. Begrundelsen herfor er, at det kan være meget vanskeligt at fastslå, hvad den afdøde klart havde forestillet sig resultatet af handlingen ville være. Derfor anvendes både begreberne viden og forventning. 12

13 3 Tidligere forskning 3 Tidligere forskning 3.1 Indledning Der har inden for de seneste år været stor interesse for børns fødsel, opvækstbetingelser samt børns og unges sundhed og sundhedsvaner. Der har været fokus på forældrenes muligheder for at skabe gode rammer for barnet, og nye bøger, magasiner, radio- og tvudsendelser er blevet produceret med det formål at formidle viden om barnets og den unges psykiske, fysiske og sociale behov. Sideløbende med denne vidensformidling til forældre, lærere og pædagoger viser udviklingen, at selvskade blandt unge er et alvorligt problem. 3.2 Selvskade blandt unge i Danmark Der er gennemført flere undersøgelser om unges selvskade ud fra samme definition, som omtalt i kap. 2 (Zøllner, 2002a, Zøllner, 2008, Zøllner og Stephensen, 2008, Zøllner og Jensen, 2009, Ejdesgaard, 2012 ). Undersøgelserne viser, at der er tale om et alvorligt problem blandt de unge i den undervisningspligtige alder. En sammenligning mellem besvarelser fra unge på 9. klassetrin i 2002 og 2007 viser, at der hverken er sket en stigning eller et fald i andelen af unge, som skader sig selv (Zøllner og Jensen, 2009). Knapt 12 % svarer, at de har skadet sig selv inden for det seneste år. Desuden viser resultaterne, at det i større udstrækning er unge med vestlig baggrund i forhold til unge med ikke-vestlig baggrund, som skader sig selv (Zøllner, 2008). Seneste undersøgelse afdækker, at anbragte unge er mere sårbare, i større udstrækning har overvejet at skade sig selv og har skadet sig selv (Ejdesgaard, 2012). 3.3 Selvmordsforsøg Der er grund til vedvarende opmærksomhed over for unges selvmordsforsøg med henblik på fortsat at minimere raten. Som det fremgår af figur 3.1, er der fra 2007 til

14 3 Tidligere forskning registreret et fald i selvmordsforsøg blandt de unge piger, mens der ikke er registreret det samme fald blandt de unge mænd. Figur 3.1 Selvmordsforsøgsrater fordelt på køn og alder i perioden (gamle Fyns Amt) De registrerede antal selvmordsforsøg er udtryk for et absolut minimum. Tallene dækker udelukkende de unge, som i forbindelse med selvmordsforsøg har været i kontakt med et hospital. De unge, der har forsøgt selvmord, og som ikke er blevet indlagt eller har været på skadestue, indgår ikke i registeret. Der er med andre ord stor usikkerhed, når det gælder det faktiske antal af selvmordsforsøg. 14

15 3 Tidligere forskning 3.4 Selvmord Det er især unge mænd, som begår selvmord set i forhold til de unge kvinder. Som det fremgår af figur 3.2 er raten blandt unge mænd i alderen år høj i forhold til unge kvinder i samme aldersgruppe. Det er usikkert om den svage stigning, som ses for de unge mænd i alderen år vil fortsætte, men der er grund til fortsat opmærksomhed. Figur 3.2 Selvmordsrater fordelt på køn og alder i perioden

16 4 Mål, metode og deltagere 4. Mål, metode og deltagere 4.1 Indledning Som nævnt tidligere har Center for Selvmordsforskning siden 2001 spurgt unge om sårbarhed, alvorlige overvejelser om selvskade og selvskadende adfærd. I det spørgeskema, som udgør grundlaget for undersøgelserne, er der gennem årene desuden blevet indtaget nye temaer op med henblik på at rette fokus mod særlige aktuelle forhold i ungdomskulturen. 4.2 Mål Den foreliggende undersøgelses mål er at afdække og belyse unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd i Metode Dataindsamling Skolelederne kontaktes med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt eleverne må deltage i undersøgelsen. Når skolerne har givet tilsagn om at deltage, bliver de bedt om at oplyse, hvor mange unge, der forventes at deltage i undersøgelsen. Herefter genererer Center for Selvmordsforskning et tilsvarende antal logins til et elektronisk spørgeskema og sender dem til skolerne. Centeret ved ikke, hvilke unge der bruger hvilke logins. På den måde er de unge sikret anonymitet. Sammen med det nødvendige antal logins får skolerne en information om, hvordan man kommer på nettet og i gang med spørgeskemaet, samt hvad de unge skal være opmærksomme på rent teknisk, når de udfylder spørgeskemaet. 16

17 4 Mål, metode og deltagere Skolerne og uddannelsesinstitutionernes ledere er på forhånd lovet en tilbagemelding om, hvor mange procent af de deltagende elever, der: er sårbare har tanker om at skade sig selv har skadet sig selv Når de unge er færdige med at besvare spørgeskemaerne, bearbejder Center for Selvmordsforskning data fra den enkelte skole eller uddannelsesinstitution. Som udgangspunkt foregår al kommunikation via . Kun i meget få tilfælde har der været telefonisk kontakt. Enten i forbindelse med tekniske problemer eller en rykkerprocedure Analyse af data De besvarede baserede spørgeskemaer blev læst igennem for at opfange eventuelle fejl, såsom ubesvarede spørgsmål og fejlregistreringer. Spørgeskemaer analyseres kvantitativt ved brug af SAS statistikprogram 9.2 og 9.3, og data analyseres ved hjælp af logistisk regression Logistisk regression, odds ratio, referencegruppe og p-værdi Logistisk regression anvendes ofte, når man vil se sammenhæng mellem en afhængig variabel (fx tanker om selvskade) og en uafhængig variabel eller risikofaktor (fx køn) (tabel 4.8). Den logistiske regression knytter en odds ratio (OR) til hver risikofaktor. Odds ratio er et statistisk mål for styrken af sammenhængen mellem variable. Formålet med OR er at give en beskrivelse af forskellene mellem de enkelte grupper, når der samtidigt kontrolleres for uafhængige variable i grupperne. OR måler for hver uafhængig variabel forskellen mellem den aktuelle gruppe (fx piger) og en referencegruppe (fx drenge) (tabel 4.8). En referencegruppe er en gruppe, som andre grupper sammenlignes med. Referencegruppen kan kendes ved, at OR er 1,00. Hvis der er uafhængighed mellem 17

18 4 Mål, metode og deltagere variablene, betyder det, at der ingen forskel er, og bliver OR lig med 1 for den aktuelle gruppe. Hvis OR for den aktuelle gruppe er større end 1, er der flere, der har svaret ja til spørgsmålet end i referencegruppen. Hvis OR er mindre end 1, er der færre, der har svaret ja. Jo mere OR afviger fra 1, desto stærkere er sammenhængen mellem variablene. Enkelte steder i tabeller er der ikke beregnet OR, fordi p-værdien ikke er statistik signifikant. Der er til alle odds ratio knyttet en p-værdi. P-værdien angiver sandsynligheden for at finde odds ratio med en værdi, som er lige så høj/lav som den værdi, den logistiske regression returnerer, hvis den sande oddsratioværdi er 1,00. Hvis p-værdien er tæt på 0, så ved vi, at odds ratioens sande værdi ikke er 1,00, og derfor må der være sammenhæng faktoren og afhængig variablen imellem. Hvis p-værdien er tæt på 0, så benævnes sammenhængen som værende en signifikant sammenhæng. Er p-værdien på 5 % eller mindre, så slutter vi, at p-værdien er tæt nok på 0 til, at vi vil kalde sammenhængen signifikant. 4.4 Deltagere I 2011 og 2012 modtog 1927 skoler og uddannelsesinstitutioner en invitation til at deltage i undersøgelsen. 46 skoledere sagde ja til at deltage, og 3249 unge mellem år har efterfølgende besvaret et elektronisk spørgeskema Skoletype Som det fremgår af tabel 4.1 bygger resultaterne af besvarelserne på 63,22% (n=2054) fra folkeskole, 11,39% (n=370) fra fri grundskole, 15,48% (n=503) fra gymnasial uddannelsesinstitution, 9,36% (n=304) fra erhvervsuddannelsesinstitution og 0,55% (n=18) fra anden uddannelsesinstitution. Tabel 4.1. Andelen af køn og fødeland fordelt på skoletype Folkeskole Fri Gymnasial Erhvervsuddannelse Anden I alt grundskole uddannelse uddannelse n=2054 n=370 n=503 n=304 n=18 n=3249 Køn Drenge 48,93% 45,95% 41,15% 51,97% 55,56% 47,71% Piger 51,07% 54,05% 58,85% 48,03% 44,44% 52,29% 18

19 4 Mål, metode og deltagere Folkeskole Fri Gymnasial Erhvervsuddannelse Anden I alt grundskole uddannelse uddannelse n=2054 n=370 n=503 n=304 n=18 n=3249 Alder år 59,94% 58,92% ,59% 15 år 28,29% 35,41% 4,17% - 5,56% 22,59% år 11,69% 5,68% 73,55% 60,20% 44,44% 25,30% 18 år 0,10% - 22,27% 39,80% 50,00% 7,51% Fødeland Født i Danmark Født i andet land 95,21% 97,28% 94,32% 95,50% 83,33% 95,25% 4,28% 2,72% 5,68% 4,15% 16,67% 4,40% Af tabel 4.1 ses, at der stort set er lige stor andel af drenge og piger mellem de forskellige skoletyper. Samlet består hele populationen af næsten lige mange drenge (47,71%) og piger (52,29%). I alt består populationen af 44,59% (13-14 år), 22,59% (15 år), 25,30% (16-17 år) og 7,51% (18-19 år) Køn, alder og fødeland Kønsmæssigt, fordeler aldersgrupperne sig således (tabel 4.2): Tabel 4.2. Andelen af aldersgrupper fordelt på køn Drenge Piger år 43,42% 45,67% 15 år 23,55% 21,72% år 25,23% 25,37% år 7,81% 7,24% 95,25 % af respondenterne er født i Danmark. De to største minoriteter født uden for Danmark er Tyskland (10,45%) og Indien (8,21%). Der er stort set lige stor andel af drenge og piger, der er født i Danmark og lige stor andel, der født i et andet land (tabel 4.3). 19

20 4 Mål, metode og deltagere Tabel 4.3 Andelen af drenge og piger i forhold til fødeland Drenge Piger Født i Danmark 95,37% 95,13% Født i andet land 4,43% 4,37% Familieforhold Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, viser undersøgelsen, at der er mange unge, der bor på andre måder (tabel 4.4). Langt de fleste unge i undersøgelsen svarer, at de bor sammen med begge forældre i en kernefamilie (62,73% ). For 10,59% af de unge, gælder det, at der kun er én forælder (mor) i hjemmet. Blot 2,52% bor hos faderen. 9,73% af de unge bor på skift hos mor og far, 9,11% bor hos en stedfamilien - mor og stedfar / papfar / mors kæreste (8,19%) eller far og stedmor/papmor/fars kæreste (0,92%). Tabel 4.4 Familieforhold fordelt på køn Drenge Piger I alt Begge mine forældre 63,74% 61,80% 62,73% På skift hos min mor og far 10,32% 9,18% 9,73% Min mor 9,87% 11,24% 10,59% Min far 2,77% 2,30% 2,52% Min mor og stedfar / papfar / 7,29% 9,01% 8,19% mors kæreste Min far og stedmor / papmor / fars kæreste 0,90% 0,94% 0,92% Der er ingen signifikante forskelle mellem drenge og piger i forhold til, hvem de bor sammen med. Men der er en signifikant forskel mellem unge, der er født i Danmark (referencegruppen) og unge, født i andet land i forhold til unge, der bor hos begge forældre. Blandt unge, der er født i andet land, er det mindre udbredt at bo på skift hos sin mor og far end unge, der er født i Danmark (Tabel 4.5). 20

21 4 Mål, metode og deltagere Tabel 4.5 Familieforhold fordelt på fødeland Født i andet land OR Født i OR Danmark Begge mine forældre 57,04% 63,08% På skift hos min mor og 3,70% 0,41* 10,02% 1 far Min mor 13,33% 10,53% Min far 4,44% 2,43% Min mor og stedfar / 9,63% 8,03% papfar / mors kæreste Min far og stedmor / 0% 0,92% papmor / fars kæreste Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0, Sårbarhed Gruppen af sårbare unge udgør i ,99% (n=357) ud af de i alt Som det fremgår af tabel 4.6 er der blandt de sårbare signifikant flere piger end drenge og hovedparten er født i Danmark. Tabel 4.6 Andelen af køn og fødeland fordelt på sårbare og ikke sårbare unge Sårbare Ikke Sårbare OR Køn Drenge 22,69% 50,80% 1 Piger 77,31% 49,20% 3,52*** Fødeland Født i Danmark 94,07% 95,39% Født i andet land 5,04% 4,32% Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Blandt de sårbare unge er der 42,02%, der bor sammen med begge forældre, 10,08% bor sammen med enten mor eller far, 11,76 % bor sammen med mor og stedfar/papfar/mors kæreste. I forhold til unge, der bor med begge forældre, er der signifikant større andel af 21

22 4 Mål, metode og deltagere unge, der er sårbare end unge, der ikke er sårbare, der bor på skift hos sin mor og far, mor, far samt mor og stedfar / papfar / mors kæreste (tabel 4.7). Tabel 4.7 Familieforhold fordelt på sårbare og ikke sårbare unge Sårbarhed OR Ikke sårbarhed OR Begge mine forældre 42,02% 0,39*** 65,28% 1 På skift hos min mor og far 10,08% 9,68% Min mor 18,21% 2,08*** 9,65% 1 Min far 5,60% 2,71*** 2,14% 1 Min mor og stedfar / papfar / mors kæreste 11,76% 1,59** 7,75% 1 Min far og stedmor / 1,12% 0,90% papmor / fars kæreste Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0, Tanker om selvskade 18,37% (n=597) har overvejet at skade sig selv inden for det sidste år. Heraf angiver 77,22% af pigerne og 22,78% af drengene, at de alvorligt har overvejet at tage en overdosis eller skade sig selv på anden måde, uden at gennemføre det (tabel 4.8 ). Der er signifikant forskel på unge, der er født i Danmark og unge født i et andet land. En større andel af unge, der har tanker om skade sig selv end unge, der ikke har tanker om selvskade, er født i andet land (tabel 4.8). Tabel 4.8 Andelen af køn og fødeland fordelt på unge med tanker og uden tanker Tanker Ikke tanker OR Køn Drenge 22,78% 53,32% 1 Piger 77,22% 46,68% 3,87*** 22

23 4 Mål, metode og deltagere Tanker Ikke tanker OR Fødeland Født i Danmark 91,56% 96,08% 1 Født i andet land 7,03% 3,80% 1,94** Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Som det fremgår af tabel 4.9, bor de fleste af de unge, som har tanker om skade, sammen med begge forældre (55,44%). 12,06% har svaret, at de bor hos sin mor, mor og mors partner (10,22%) eller på skift mellem forældrene (9,55%). En lille del af de unge bor med far (3,85%) eller far og hans partner (1,84%). Resultaterne viser dog signifikante forskelle mellem unge, der har tanker og unge, der ikke har tanker om skade. Blandt unge, der har tanker om skade, er der en signifikant større andel, som bor hos far og stedmor / papmor / fars kæreste (p<0,01 OR 2,60), far (p<0,05 OR 1,76) og mor og stedfar / papfar / mors kæreste (p<0,05 OR 1,36) i forhold til unge, der ikke har tanker (tabel 4.9). Omvendt, er der blandt unge med tanker om selvskade, en signifikant mindre andel, som bor med begge forældre (p<0,0001 OR 0,69), end andelen blandt unge uden tanker om skade. Tabel 4.9 Familieforhold fordelt på tanker og ikke tanker Tanker OR Ikke tanker OR Begge mine forældre 55,44% 0,69*** 64,37% 1 På skift hos min mor og far 9,55% 9,77% Min mor 12,06% 10,26% 1 Min far 3,85% 1,76* 2,22% 1 Min mor og stedfar / papfar / mors kæreste 10,22% 1,36* 7,73% 1 23

24 4 Mål, metode og deltagere Tanker OR Ikke tanker OR Min far og stedmor / 1,84% 2,60** 0,72% 1 papmor / fars kæreste Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0, Selvskade 14,78% (n=480) svarer, at de har forsøgt at skade sig selv, og blandt disse er der signifikant overvægt af piger i forhold til drenge (79,79% piger og 20,21% drenge) (tabel 4.10). Procentvis er der større andel af unge født i andet land blandt unge, der skader sig end andelen blandt unge, der ikke skader sig (dog ikke signifikant). Tabel 4.10 Andelen af køn, fødeland fordelt på unge med selvskade og ikke selvskade Selvskade Ikke selvskade OR Køn Drenge 20,21% 52,49% 1 Piger 79,79% 47,51% 4,36*** Fødeland Født i Danmark 93,04% 95,63% 1 Født i andet land 6,09% 4,10% 1,53 Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Som det fremgår af tabel 4.11 er der signifikant flere selvskadende unge, som bor under andre familieforhold end selvskadende unge, der bor med begge forældre eller på skift hos mor og far. Tabel 4.11 Familieforhold fordelt på selvskade og ikke selvskade Selvskade OR Ikke selvskade OR Begge mine forældre 50,21% 0,55*** 64,88% 1 På skift hos min mor og far 8,96% 9,86% 24

25 4 Mål, metode og deltagere Selvskade OR Ikke selvskade OR Min mor 13,54% 1,40* 10,08% 1 Min far 3,33% 2,38% Min mor og stedfar / papfar / mors kæreste 11,46% 1,57*** 7,62% 1 Min far og stedmor / 1,88% 2,50* 0,76% 1 papmor / fars kæreste Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0, Selvmordsforsøg 5,45% af unge (n=177), fordelt på 67,80% piger og 32,20% drenge, har forsøgt at tage livet af sig selv. Som det fremgår af tabel 4.12 er det kendetegnende for de unge, som har forsøgt at begå selvmord, at de er piger, og at de er født i et andet land. Tabel 4.12 Andelen af køn, fødeland fordelt på unge, der har forsøgt og ikke har forsøgt selvmord Selvmordsforsøg Ikke selvmordsforsøg OR Køn Drenge 32,20% 48,60% 1 Piger 67,80% 51,40% 1,99*** Fødeland Født i Danmark 90,00% 95,55% 1 Født i andet land 8,24% 4,17% 2,10* Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,0001 Der er signifikante forskelle mellem unge, der har forsøgt og unge, der ikke har forsøgt at begå selvmord. Blandt unge, der havde forsøgt selvmord, er det mere udbredt at bo hos mor (p<0,01 1,87), far (p<0,05 OR 2,20) og far med stedfamilie (p<0,01 OR 4,46), og mindre 25

26 4 Mål, metode og deltagere udbredt at bo med begge forældre (p<0,0001 OR 0,45) end blandt unge, der ikke havde forsøgt selvmord (tabel 4.13). Tabel 4.13 Familieforhold fordelt på selvmordsforsøg og ikke selvmordsforsøg Selvmordsforsøg OR Ikke OR selvmordsforsøg Begge mine forældre 44,07% 0,45*** 63,80% 1 På skift hos min mor og far 6,78% 9,90% Min mor 17,51% 1,87** 10,19% 1 Min far 5,08% 2,20* 2,38% 1 Min mor og stedfar / papfar / mors kæreste 10,73% 8,04% Min far og stedmor / 3,39% 4,46** 0,78% 1 papmor / fars kæreste Signifikans niveau *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,

27 5 Støtte og mistrivsel 5 Resultater: Støtte og mistrivsel 5.1 Indledning Teenagerårene kan være en vanskelig tid for såvel unge som deres forældre. De unge gennemgår hurtige fysiske forandringer såvel som følelsesmæssige op-og nedture. Når det bliver svært, er et støttende netværk nødvendigt for at hjælpe de unge med at komme igennem de vanskeligheder, problemer, bekymringer og kampe, de unge slås med. Familien og venner er de første personer, der oftest bliver taget kontakt til, når støtten er nødvendig. De unge har brug for familiens kærlighed, råd, vejledning og hjælp især på det tidspunkt, hvor mange andre ting i deres liv ændrer sig. Familien og venner kan ikke altid løse de unges problemer, men de kan tilbyde at støtte de unge på forskellige måder både psykisk og fysisk. Familie og venner kan være med til at opbygge de unges selvværd, selvtillid og optimisme. Hermed er familie og venner de unges sikre og trygge følelsesmæssige base, som de kan søge støtte hos. Støtte, tætte familieforhold og gode venner kan beskytte unge mod risikoadfærd som alkohol- og stofmisbrug, depression og selvmordsadfærd. Vi hører jævnligt om unge, der har det så svært, at de får selvmordstanker og udvikler selvskadende adfærd. I dette kapitel undersøger vi, hvem de sårbare unge og unge med selvskadende adfærd får støtte af, og hvordan de oplever støtten, når de har det svært. Vi prøver også at beskrive, hvordan de unge har det med sig selv, og hvad de bekymrer sig om. 5.2 Hvem støtter de unge? Undersøgelsen viser (tabel 5.1), at familien spiller en stor rolle for de fleste unge, når de har behov for råd, hjælp og støtte. For mange af de unge er familien den primære support. Det er især moren, der fremhæves. Hun har stor betydning i de unges liv og er tit den første person, de unge tager kontakt til, hvis de har problemer. Resten af familien far og søskende er også vigtige støttepersoner i de unges liv. En del vælger også at henvende sig til en ven eller veninde, især når de er langt nede / helt på spanden. Fagpersoner som lærer og psykolog/psykiater inddrages især i forbindelse med råd og hjælp til uddannelse og hjælp, når de har det dårligt, men i mindre udstrækning end familien. 27

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Kærestevold og dets følger

Kærestevold og dets følger C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Kærestevold og dets følger Lilian Zøllner Kærestevold og dets følger Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Redaktion og layout: Lilian Zøllner

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for unge med selvskadende adfærd S a r a h G r u b e J e n s e n & L i l i a n Z ø l l n e r 2 0 1 6 Beskyttende faktorer for

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD BO ANDERSEN EJDESGAARD, IBEN STEPHENSEN, BØRGE F. JENSEN, LILIAN ZØLLNER, VAGN MØRCH SØRENSEN, VIBEKE B. LASSEN OG SUSANNE MOUAZZENE UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD 2009 CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere