05 Det er vi bange for - i tal. 06Sådan slipper du for angst. 07 Kendte personer står frem med deres fobier

Transkript

1 Slip din angst Lugten af tandlæge, synet af en flyvemaskine og lyden af bulder og brag fra torden. Det er blot nogle af de fobier, vi døjer med. Vi gennemgår metoder til at slippe af med angsten. Af Lisbeth Larsen og Stine Kjærside - September 2012

2 03 Om angst 05 Det er vi bange for - i tal 06Sådan slipper du for angst 07 Kendte personer står frem med deres fobier 08 En personlig historie: Kampen ud af angsten 10 Råd til angstramte og pårørerende 11 Spørgsmål til danskerne: Hvad er du bange for? 2

3 Slip af med din angst 10 pct. af danskerne lider ifølge Angstforeningen af en eller flere fobier, som får dem til at udvise tegn på angst såsom højt blodtryk, hjertebanken, panik eller svimmelhed, når de udsættes for visse situationer. Derfor undgår mange mødet med disse situationer, forklarer psykolog Linda Sørensen fra Fobiskolen.dk: - De fleste mennesker, der oplever en ubehagelig situation, undgår efterfølgende at komme i den situation igen. Der er jo ikke nogen mennesker, der kan lide at have det skidt. På sigt er det undgåelsesadfærden, der forstærker angsten. Således får man ikke nye erfaringer, der er nødvendige for at få rettet op på den fejlindlæring, som angsten så ofte bygger på. For tusindvis af danskere er angsten så hæmmende for deres hverdag, at de søger hjælp hos enten hypnotisører, akupunktører, psykologer eller terapeuter. Der er nemlig mange muligheder for at overvinde sine fobier. En fobi kan f.eks. opstå, hvis et barn i børnehaven skriger ad af en edderkop. Frygten smitter resten af børnene og kan vare resten af livet. I nogle tilfælde er angsten en sammenblanding af flere fobier. Er man f.eks. bange for hospitaler, kan angsten både indebære en fobi for nåle, blod, læger og en reel dødsangst. De fleste fobier har dog den fælles karakter, at de er er irrationelle. Forandringsrådgiver og hypnoterapeut Ghita Graafland siger: Selv-hypnose - Fobier er et trick, som hjernen spiller én. Det er en slags negativ selvhypnose, som man udøver på sig selv. Man gør hele tiden sig selv opmærksom på, hvor farlig tingen er, siger hun. Lise Kryger, der står bag hjemmesiden slipangsten.dk, har bl.a. bearbejdet sin angst for at køre med bus ved langsomt at se frygten i øjnene. - Først forestillede jeg mig at skulle ned til bussen. Senere gik jeg sammen med en veninde ned til stoppestedet og så bussen køre forbi. Næste gang stod jeg ind i bussen og tog den et stopsted. For hver gang blev jeg lidt længere i bussen, og pludselig gik det op for mig, at det slet ikke var busturen, jeg var bange for, men derimod at møde nogle bestemte personer i bussen, siger hun. Alligevel undgår mange at tage hånd om problemet, som instruktøren Lars von Trier, der pga. flyskræk tager autocamperen til Cannes, når han skal ned og høste filmpriser. For nogle kan dette være løsningen, men for andre kan det have langt værre følger for helbredet. Magtesløs Ifølge en doktorafhandling fra Rod Moore fra Aarhus Universitet frygter hver tredje dansker besøget i tandlægestolen, mens hver fjerdes 3

4 Hvad er angst? hjerte banker på højtryk, når de ser en kanyle, og hver sjette får åndenød ved tanken om hospitaler. At tandlægen scorer næsthøjest blandt fobier skyldes frygten for at miste kontrollen og være magtesløs, mens man sidder i tandlægestolen. Derfor holder fire pct. af danskerne sig helt væk fra tandlægen, mens 10 pct. kun tager af sted, hvis smerterne er uudholdelige. For nogle betyder det, at tænderne langsomt rasler ud, og man udsættes for en række sygdomme, samtidig med at det kan have mentale konsekvenser. - Man er ofte så flov over at have forsømt sine tænder, at det ender med at præge ens personlighed. Man smiler ikke længere eller har ikke lyst til at være social. Det forstærker jo yderligere angsten over for den primære angst for tandlægen og deres instrumenter, og man ender derfor også med en lang række psykosociale konsekvenser, siger han. Angst som i tandlægeskræk, højdeskræk eller klaustrofobi diagnosticeres som enkeltfobi, som er den hyppigst forekommende angstform. Hver 10. dansker lider af en fobi, der som regel er opstået i barndommen og kan vare hele livet, hvis den ikke behandles. I 90 pct. af tilfældene kan den behandles ved hjælp af kognitiv adfærds-terapi. Symptomer er umiddelbar frygt, når man udsættes for fobien. Blodtrykket stiger voldsomt, og benene giver sig under én, mens man oplever uro i hele kroppen og hjertebanken. Kilde: Angstforeningen Behandling Kognitiv terapi Man udsættes gradvist for den frygt, man døjer med, samtidig med at man bearbejder de katastrofeforestillinger, man har om situationen. Behandlingen foregår i en tryg atmosfære hos en psykolog. I 90 pct. af tilfældene kan angsten overvindes efter nogle timers behandling. Hypnose Under hypnose kan man fremkalde hændelsen, der ligger til grund for angsten. I hypnosetilstanden kan man lære underbevidstheden, at situationen ikke var så faretruende, som man oprindeligt har følt. Personen kan hermed slippe traumet, så angsten fjernes fra nutiden. Akupunktur Nålene sørger for at lukke adgangen til centralnervesystemet, så frygten mindskes. Som regel foregår behandlingen i forbindelse med f.eks. tandlægebesøget.tankefeltterapi Ved at tune ind på den følelse, som fobien fremkalder, arbejder terapeuten med forskellige steder på kroppen, som man kender det fra akupunktur. Disse felter stimuleres i en særlig rækkefølge, dog uden brug af nåle. 4

5 Det er vi bange for 44,9% Højdeskræk Knap halvdelen af danskerne vil kunne nikke genkendende til at få hjertebanken og blive svimmel ved at stå på kanten af en skrænt. For nogle kommer symptomer på højdeskræk bare ved at stå på en skammel, mens det for andre først mærkes, når man står i Eiffeltårnet. 36,1% Tandlægeskræk danskere kommer ikke regelmæssigt til tandlægen pga. tandlægeskræk, ifølge Tandlægeforeningen. Det kan have konsekvenser både for det fysiske og psykiske helbred. 35,8% Dødsangst Frygten for at forlade denne verden kan give voldsomme panikanfald. Det kan opstå pga. voldsomme traumer, der endnu er ubearbejdet. 25,8% Nåleskræk Frygten for at blive stukket eller få taget blodprøver kan være livsfarligt, hvis man f.eks. får konstateret sukkersyge, eller man skal skal på hospitalet. 22,5% Klaustrofobi Frygten for at være lukket inde i et lille rum er almen kendt, og mere end hver femte dansker er påvirket af klaustrofobi. 21,1% Flyskræk Mange undgår at rejse udenlands ad luftveje, mens andre med mildere flyskræk bedøver frygten med medicin eller alkohol. Eksperter advarer mod at bruge alkohol til at dæmpe angsten, da det kan have den modsatte virkning og i stedet forstærke frygten. Flyskræk er ofte en kombination af flere typer angst, heraf angsten for at dø, højdeskræk og klaustrofobi. Flere tidligere piloter tilbyder kurser mod flyskræk. 18,6% Blodfobi Synet af blod kan fremkalde svimmelhed og kvalme for mange mennesker. Nogle besvimer sågar, når de ser blod, fordi blodtrykket falder hurtigt ved synet af blod hvilket er det modsatte af andre fobier, hvor blodtrykket stiger. 17,9% Uvejr og lynnedslag Særligt børn kan have en angst for torden, men også mange voksne påvirkes og får en irrationel frygt. 17% Læger/hospitaler Frygten for at gå til læge kan have frygtelige konsekvenser for helbredet. Angsten kan være forårsaget af flere typer angst f.eks. dødsangst, angst for nåle og blodfobi. lkl/kilde: Rod Moore 5

6 Sådan slipper du angsten 1. Forestil dig, at du klarer din udfordring. Tanker om succes gør det nemmere at opnå succes. 2. Tegn en trappe, start med øverste trin på din fobi-trappe, hvad er det værste, du kan forestille dig, du skal gøre, når du udfordrer din fobi? Gå ned på næste trin og skriv, hvad det næst-værste, du kan forestille dig, er. Fortsæt med at skrive på trappetrinene, indtil trappen ender ved en udfordring, der er overskuelig. Start med at tage den udfordring og bevæg dig op ad trappen, trin for trin. 3. Tænk på den bedste støtte, du har i denne verden, hvad ville han/hun sige for at støtte dig i udfordringerne? 4. Find oplevelser frem, hvor du har gjort ting, du ikke troede mulige. Det kan være, at du har løbet 100 meter på kort tid, præsteret i sport, på jobbet eller har gjort noget, du er stolt af. Spørg dig selv: Hvordan fik jeg ressourcer til at gøre det? 7. Få en god ven eller en professionel til at være med, når du udfordrer fobien, det hjælper at have en hånd at holde i. 8. Forsøg at få en god stemning omkring dig, vær udhvilet og mæt, når du udfordrer din fobi. 9. Prøv at nærme dig det, der fremkalder angst/fobi samtidigt med, at du trækker vejret dybt og stille. 10. Nærm dig det du er angst for. Tag et skridt ad gangen, træk vejret roligt og ros dig selv. Flyt fokus, hvis du får det dårligt, f.eks. tæl baglæns fra 100, indtil du igen har ro på kroppen og hovedet, Fortsæt med at nærme dig dét, der fremkalder angst. Flyt fokus hver gang angsten bliver for stærk. Kilde: Cityterapeuterne 5. Tal til dig selv, find beroligende sætninger, som du kan gentage for dig selv, når du udfordrer dig selv. Husk at dit hoved skal lære din krop at slappe af og tage det roligt. Så kan du tænke klart og mindske angsten. 6. Angsten er altid gange værre end virkeligheden. Hvis du er bange/fobisk for frøer, så anskaf en gummifrø, se billeder af frøer, se film med frøer osv. Du får en viden, som gør, at angsten bliver mindre. 6

7 Kendte står frem med deres fobier Michelle Bellaiche Christiane Schaumburg-Müller Højdeskræk Cecilie Beck Edderkopper Som tv-vært på det tidligere TV2- sundhedsprogram Praxis, fik Cecilie Beck kureret sin frygt for edderkopper. Det skete gennem tankefeltsterapi, hvor det til sidst lykkedes tv-værten at lade en stor fugleedderkop kravle på hende. Skuespillerinden udviklede efter et styrt på cyklen frygt for højder. Hun holder sig derfor fra forlystelser, der foregår i højden og undgår generelt at udsætte sig selv for situationer, hvor hun skal se frygten i øjnene. Michelle Bellaiche Højdeskræk Tv-værten fik kureret sin frygt for højder, da hun under en optagelse til Go Aften Danmark blev hypnotiseret. 7

8 Lars von Trier Flyskræk Turene til Cannes foregår i autocamperen, og Hollywoodstjernerne valfarter til Europa for at arbejde sammen med den danske instruktør, der frygter at sætte sig ind i et fly. Kampen ud af angsten Sejr. Facaden var finpudset med mand, barn, hus og en spirende karriere, men inde bagved lurede angsten, der gjorde det daglige indkøb til en kamppræstation. Over danskere lider af angst. Chefredaktør Lizl Rand har skrevet en bog om, hvordan hun kom stærk ud af angsten. Af Sine Bach Jakobsen // sija@berlingske.dk H un griber om indkøbsvognen og sætter med rystende ben i de høje sko retning mod skabene med mælk. Pulsen stiger, sveden pibler og gulvet gynger. Koncentreret fokuserer hun på vejrtrækningen ind gennem næsen, ud gennem munden passerer brød, vin, frugt og når til sidst frem til letmælken bagerst i butikken. Tilbage til kassen, og efter pressede minutter tætpakket i køen når mælken endelig på båndet, dankortet køres igennem»på beløbet«, og hun zigzagger ud gennem Kvikclys mylder af mennesker. Ude på Valby Langgade kan hun puste ud. Hun gjorde det. Købte mælk i myldretiden. En udfordring, der ligesom spiseaftaler i kantinen og togturen til arbejdet var en daglig kamp for Lizl Rand i de ti år, hun kæmpede mod angsten. En angst, der lurede bag en finpudset facade, når de høje sko til daglig steppede mellem en spirende karriere på et af landets største dagblade og familielivets spaghettigryder i Valby.»Angsten var en fast del af min tilværelse, men udadtil opretholdt jeg et liv, hvor jeg virkede normal. Men jeg kunne for eksempel slet ikke være nærværende over for min datter, ligge på gulvet og bygge legoklodser. Så var det nemmere at være en succes på jobbet. Der havde jeg en regulær opgave, og jeg vidste, at jeg var dygtig,«fortæller Lizl Rand, der i dag er chefredaktør på Q, Psykologi og Tidens Kvinder og netop har udgivet en bog om sit liv med angst. I bogen»kom stærk ud af din angst«bliver læseren inviteret helt ind bag den tabubelagte facade. Med ind i kiosken, hvor hun sammen med posedamen provianterer med dagens 8

9 »kylling«, der sammen med beroligende piller skal hjælpe succesjournalisten gennem arbejdsdagen. Men læseren er også med på sidelinjen, da Lizl Rand genkender sig selv i en damebladsartikel om angst, starter i gruppeterapi og finder sin vej ud af angsten. Gennem hele bogen deler Lizl Rand ud af sine egne erfaringer til andre angste eller pårørende.»det forløsende for mig var at høre om andre, der også havde angst. Derfor er det også vigtigt for mig at dele min historie med andre,«siger hun. Det anslås at over danskere i dag lider af angst, og af os vil i løbet af livet møde angsten. Til sidst i bogen forklarer Lizl Rand, hvad angst er, og hvornår man skal være opmærksom:»udover de fysiske reaktioner som vejrtræningsproblemer, hjertebanken og piblen i kroppen, handler det i bund og grund om at holde dig selv på maven og mærke efter, kig på dig selv og dit liv, fordi angsten kommer af en ubalance«, siger hun. Lizl rands Angst startede med et pludseligt panikangstanfald for 16 år siden. Efter det første anfald får hun det, man kalder forventningsangst. Angst for angsten. Vejrtrækningsproblemer og hjertebanken forfølger hende i toget på vej til arbejde, i mødelokalet eller når hun spiser frokost i kantinen med sine kollegaer.»andre mennesker kan også føle et pres i forhold til at sidde i et stopfyldt tog i myldretiden eller sidde til et møde, hvor man skal præsentere noget. Men jeg blev bare endnu mere presset lidt ligesom en røgalarm, der går for tidligt,«siger hun. Efter ti års alene kamp bliver røgalarmen indstillet, da hun efter at have læst damebladsartiklen starter i kognitiv gruppeterapi med andre angstramte, der skal konfrontere deres angst ved at gøre de ting, de er angst for, og derefter dele deres oplevelser i gruppen.»det var forløsende at møde andre helt normale mennesker med smarte jobs, der ligesom jeg kæmpede med angsten. Nogle rødmer, andre kan ikke synke. Vi havde alle sammen vores ting, som vi i fællesskab kunne sidde og grine lidt af,«fortæller Lizl Rand. En af hendes opgaver var mælkeindkøbet i Kvickly. En succeshistorie, der i gruppen fik klapsalver og ros.»de forstod og bakkede mig op også selv om jeg måske kun var nået hen til brødet,«fortæller hun. Det tog lang tid for Lizl Rand at dele angsten med nogen. Og selv om det i dag er det, der har hjulpet hende ud af angsten, mener hun stadigvæk, at man skal være selektiv i forhold til, hvem man fortæller det til.»der vil være folk, der ikke forstår, hvordan du kan være bange for at køre i en bus,«siger hun. For Lizl Rand handlede det også om ikke at køre sig selv på et sidespor.»hvis jeg til et redaktionsmøde fortalte, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle overleve turen ind på arbejde, så fik jeg jo ikke reportagen til London.«Succesen på arbejdet var vigtig for hende, så angsten ikke blev hele hendes identitet. Presset på jobbet var også en del af den stress, der udløste angsten, da hun 9

10 som nybagt mor skulle plante sit navn i en hård branche. Men Lizl Rand giver hverken jobbet eller familielivet skylden og i dag arbejder hun stadig i samme branche som chefredaktør på tre magasiner.»det handler om min indstilling til tingene, og hvilke værktøjer, jeg har, i forhold til at møde en given udfordring.«for eksempel ikke at ligge søvnløs en hel nat over en stavefejl i en artikel, der alligevel ikke kan rettes nu.»det lyder banalt, men jeg er blevet bedre til at sige pyt.«angsten lærte hende også at sige fra og være sin egen bedste ven.»det positive i angsten er, at den virkelig har tvunget mig til at kigge på nogle ting, rydde op og arkivere,«siger Lizl Rand. Derfor føler hun også, at hun står stærkere i dag.»angsten er nærmest blevet min ven, der reagerer, hvis jeg ikke passer på mig selv og ikke gør de ting, der er godt for mig,«siger hun. RÅD: Til dig der måske har angst - Få noget viden om angst. Læs bøger, artikler og gå til foredrag. - Tal med din læge om angsten og bliv tjekket. Symptomerne kan også skyldes fysisk sygdom. - Kom i behandling med det samme, hvis det er angst. RÅD: Til pårørende - Få noget viden om angst. Læs artikler, bøger, gå til foredrag og snak med andre pårørende. - Stop ikke den angste i at se angsten i øjnene ved for eksempel at gøre de ting, den angste ikke tør. Den eneste måde, man kommer ud af angsten, er ved at gøre de ting, man er bange for. - Kræv, at den angste tager ansvar for at komme ud af angsten, så det ikke fylder for hele familien. Kilde: Lizl Rand, forfatter til»kom stærk ud af din angst«, Pretty Ink 10

11 Malte Hjort Hjelms, 19 år, student Jeg har det virkelig ikke godt med højder. Det at flyve er ok, men forlystelser som Det Gyldne Tårn holder jeg mig helt fra. Jeg lever med min frygt, nu er man jo ikke så tit højt oppe og jeg undgår mest forlystelsesparker Stig Morell, 37 år, vagtservice Jeg har det ikke så godt med højder, men busser i trafikken er slemme. Jeg er ret bange for at blive kørt over en dag på cykel især. Jeg gør ikke rigtig så meget ved det, for det hæmmer mig ikke direkte i min dagligdag. Jeg passer bare ekstra på i trafikken Mathias Madsen, 22 år, pædagogmedhjælper Edderkopper er altid lidt ulækre, og jeg ville være bange for en fugleedderkop, som jeg ikke kunne beskytte mig selv mod. Jeg er uddannet terapeut, og som en del af uddannelsen er fobier netop noget af det, jeg har arbejdet med mig selv omkring. Blandt andet via terapi HER HAR VI SPURGT EN RÆKKE DANSKERE: HVAD ER DU BANGE FOR? 11

12 Julie Lindell, 34 år, gospelsangerinde Rutsjebaner er jeg virkelig ikke glad for! Det er en kombination af den høje fart og frygten for at få et hjerteanfald mens jeg sidder i forlystelsen. For det meste undgår jeg dem, men nogle gange overbeviser mine venner mig, og så er det meget ubehageligt. Jeg går mest i forlystelsesparker for at få candyfloss. Mads Damsbo, 28 år, filmproducer Det ville være forfærdeligt hvis Gud ikke fandtes i mit liv. Min tro betyder alt, så jeg ville være bange for at miste Gud. For at undgå det vælger jeg at tænke positivt og beder til Gud og læser i min bibel. Maria Dispsquali, 33 år, studerende At miste kontrollen over mig selv er nok det, jeg frygter allermest skal ske. At opleve et øjebliks momental sindssyge, hvor filmen bare knækker pga. stress eller noget i den stil, hvor man ikke selv har styr over, hvad man gør i øjeblikket. Det forsøger jeg at undgå ved at holde naturlige pauser hele tiden, hvor jeg stopper op og lige får pusten, inden jeg fortsætter. 12