Temapolitisk program

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temapolitisk program"

Transkript

1 Temapolitisk program

2 Indhold Indledning 3 Den danske model 5 Regionalpolitik 8 Demokrati og foreningsliv 13 Miljø 18 Sundhed og forebyggelse 20 Prostitution 25 Medlemmerne af arbejdsprogramudvalget: Henrik Sass Larsen, politisk ordfører (formand); Nick Hækkerup, næstformand; Lars Midtiby, partisekretær; Hans Jørgensen, region Syddanmark; Jette Buus Gravesen, region Midtjylland; Inge Kjær Andersen, region Nordjylland; Bjarne Kaspersen Hansen, region Hovedstaden; Connie Bente Stølås, region Sjælland; Erik Nielsen, KL; Ulla Astman, Danske Regioner; Morten Bødskov, folketingsgruppen; Peter Hummelgaard Thomsen, DSU. 2 Teampolitisk program

3 Indledning Socialdemokratiet bygger i dag som vi har gjort det igennem hele vores historie på værdierne frihed, lighed og solidaritet. Frihed betyder, at vores mål er at give alle danskere mulighed for at få så meget indflydelse som overhovedet muligt på deres eget liv. Lighed betyder, at målsætningen om at alle skal have indflydelse på deres eget liv ikke kun gælder for de mest privilegerede og ressourcestærke, men for alle. Og solidaritet betyder, at vi ved, at samarbejde og sammenhængskraft er nødvendig for at skabe et samfund, hvor friheden ikke kun er for de få. Frihed, lighed og solidaritet er ikke hinandens modsætninger, men derimod forudsætninger for hinanden. I det socialdemokratiske verdensbillede hænger de uløseligt sammen, og man kan ikke begrænse dem i forhold til én gruppe, uden at det skader hele samfundet. I dette arbejdsprogram har vi valgt især at se på uligheden og give en række bud på, hvor den er uacceptabel stor, og hvor vi derfor især vil gøre en indsats. Det gør vi ikke, fordi lighed er vigtigere end frihed eller solidaritet. Det gør vi, fordi vi har oplevet en markant øget ulighed i det danske samfund siden årtusindskiftet, og fordi det er en udvikling, som er direkte modsat den, som Socialdemokratiet ønsker og vil arbejde for. Det drejer sig om økonomisk ulighed, hvor et stigende antal børn i Danmark fx vokser op i fattigdom. Men den moderne ulighed drejer sig om meget andet end økonomi. Der er den kulturelle ulighed, hvor store grupper bruger de mange offentlige kulturtilbud, men hvor der også er et stort mindretal, der aldrig får del i dem. Der er den demokratiske ulighed, hvor dele af befolkningen står udenfor både foreningslivet og det politiske liv og aldrig deltager i brugerråd og lignende. Der er den geografiske ulighed, hvor store dele af den offentlige service er ved at forsvinde fra dele af landet. Man kan nævne mange andre områder, men billedet er klart. Den danske befolkning bliver i stigende grad delt op i et A- og et B-hold. Den udvikling vil Socialdemokratiet bekæmpe. Vi har altid stået på de svages side. Fællesskab giver styrke, og kernen i Socialdemokratiets styrke har altid været, at vi har bygget på de fælles interesser mellem samfundets underprivilegerede mennesker. Vi vil alle tabe, hvis vi tillader, at et stort mindre tal i vores samfund bliver kørt ud på et sidespor. Vi ved fra udlandet, at det kun fører til mere kriminalitet, større frygt mellem borgerne, mere egoisme og et samfund i opløsning. Socialdemokratiet er garanten for, at det ikke kommer til at ske i Danmark. I dette program sætter vi fokus på en række temaer, hvor der er behov for en konkret indsats mod uligheden. Vi kunne have valgt flere temaer, men udvælgelsen betyder ikke, at vi er blinde for andre områder. Kampen mod ulighed er ikke noget, der kan begrænses til enkelte områder eller bestemte perioder. Historien har lært os, at den altid er aktuel, og at kampen aldrig er ovre. Og derfor er der altid brug for et stærkt Socialdemokrati. 3 Teampolitisk program

4 Den danske model Gennem de sidste 15 år har Danmark oplevet en næsten mirakuløs udvikling på det danske arbejdsmarked med faldende ledighed og rekordhøj beskæftigelse. Den positive udvikling begyndte med Nyrup-regeringens Ny Kurs -plan, der kickstartede dansk økonomi og fik bugt med årtiers kronisk høje arbejdsløshed. Generelt har det betydet, at Danmark har klaret sig langt bedre end vore nabolande, når det gjaldt beskæftigelsen. I 2007 var 77,1 procent af den voksne, danske befolkning i beskæftigelse, hvilket var rekord i EU og også højere end i USA. Det er ikke nogen tilfældighed. Den væsentligste forklaring er arbejdsmarkedets organisering med en omfattende partsinddragelse. Det fleksible danske arbejdsmarked har sit udgangspunkt i den såkaldte flexicurity-model, der er en gylden trekant, som forenklet består af tre elementer: Arbejdsgiverne har mulighed for relativt let at hyre og fyre arbejdskraft. Lønmodtagerne har et forsikringssystem i a-kasserne, som varetages af de faglige organisation - er som hidtil, hvilket sikrer trygheden, hvis man mister jobbet. Det offentlige har via den aktive arbejdsmarkedspolitik et ansvar for at hjælpe folk i arbejde herunder at sikre gode rammer omkring efteruddannelse, så de ledige kan blive opkvalificeret til morgendagens udfordringer. En anden væsentlig faktor er den omfattende partsinddragelse, hvor beskæftigelsen er et fælles ansvar mellem arbejdsmarkedets parter og det offentlige. Det gælder i de store centrale aftalekomplekser om voksen- og efteruddannelse samt globalisering. Det gælder i lokalsamfundet, hvor kommunen samarbejder med lokale virksomheder og fagbevægelsen om beskæftigelsespolitikken. Og det gælder ikke mindst på den enkelte arbejdsplads, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab finder løsninger og løfter et samfundsmæssigt ansvar bl.a. gennem integrationsindsatser og indslusning af de svageste lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Den danske model er grundstenen i arbejdsmarkedspolitikken for Socialdemokratiet. Og det er en af nøglerne til at bringe danske lønmodtagere bedst muligt igennem den nuværende økonomiske krise. VK-regeringen har imidlertid sat den danske model under et større og større pres ved at anfægte centrale elementer i den. Det betyder bl.a., at vores høje organisationsprocent der er hele forudsætningen for modellen, har taget et bekymrende dyk i de senere år. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer den grundlæggende solidaritet, som den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på, helt at forsvinde. Det vil koste de danske lønmodtagere dyrt. Socialdemokratiet vil derfor styrke den danske model i de kommende år, så Danmark også i fremtiden har et velfungerende og konkurrencedygtigt arbejdsmarked med ordentlige lønog arbejdsforhold. Teampolitisk program 4

5 Flexicurity i balance Stærke faglige organisationer, der organiserer en meget stor del af arbejdsstyrken, er fundamentet i den danske model og afgørende for lønmodtagernes velstand og velfærd. Socialdemokratiet vil derfor understøtte initiativer, der kan bidrage til at øge organisationsprocenten, og sideløbende er det et centralt mål, at tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed øges markant, så flere bliver medlem af en a-kasse. For at sikre en aktiv og velfungerende arbejdsmarkedspolitik er det centralt for Socialdemokratiet, at vi udnytter de særlige styrker, som henholdsvis jobcentre og a-kasser har. Desuden skal den aktive arbejdsmarkedspolitik tilpasses den økonomiske situation, så instrumenterne varierer afhængigt af ledighedens størrelse - fx med mere uddannelse til ledige i perioder med høj ledighed. A-kasserne har et indgående kendskab til deres egne medlemmer og de arbejdspladser, som medlemmerne arbejder på, og en meget værdifuld erfaring med at støtte den enkelte ledige i en tidlig indsats. Kommunerne har et nært kendskab til lokalområdet og stor erfaring i at løfte tunge administrative opgaver effektivt. En effektiv arbejdsmarkedspolitik skal derfor bygge på en samlet indsats fra A-kasser og kommuner, hvor vi kombinerer de kommunale jobcentres viden om lokalområderne med de fagligt funderede a-kassers viden om medlemmerne og det samlede arbejdsmarked. For at styrke de faglige organisationer, gøre det mere attraktivt at være medlem af en a-kasse og sikre større bredde i a-kassernes opgaver foreslår Socialdemokraterne følgende: En offentlig oplysningskampagne om fordelene ved at forsikre sig mod ledighed. En fastholdelse af lønmodtagernes mulighed for at trække arbejdstagerudgifter som befordring, fagforening og a-kasse fra i skat. En modernisering af dagpengesystemet som bl.a. indebærer en højere kompensationsgrad. En flytning af udbetalingen af ledighedsydelse og fleksydelse til a-kasserne. Derfor skal A-kasserne tilbyde et særligt medlemsskab, som skal være en betingelse for at kunne modtage disse ydelser. For at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik og forpligte a-kasserne og kommunerne til en stærk beskæftigelsesindsats foreslår Socialdemokraterne følgende: Det første halve år i ledighed skal forsikrede ledige kun være tilknyttet a-kassen, og ved længerevarende ledighed skal kommunen løfte nogle af opgaverne. Det første halve år i ledighed vil der med den arbejdsfordeling være fokus på folks faglige udgangspunkt frem for deres geografiske. Denne arbejdsdeling vil også forhindre dobbeltarbejde. Det betyder bl.a. at: A-kasserne skal stå for kontakten til deres medlemmer de første 6 måneder. Opgaven med jobformidling samt udarbejdelse og godkendelse af jobplaner flyttes fra jobcenteret til a-kassen for deres egne medlemmer. Finansieringsrammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik skal indrettes således, at uddannelsesaktivering indgår som en betydelig del af aktiveringsperioden. På den måde opkvalificeres ledige til nye job i stedet for dem, som Danmark mister i globaliseringen. Målet gælder både for aktiveringen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Den udstrakte benyttelse af 2.aktører skal gøres til genstand for en nøje evaluering og effektmåling. For at sikre det kvalitative indhold skal de faglige organisationer involveres i udarbejdelsen af de konkrete tilbud til ledige.

6 Finansieringen af dagpengene skal primært ligge i staten, så velfærden i kommunerne ikke sættes over styr ved stigende ledighed. De økonomiske rammer for driften af jobcentrene og A-kasserne skal revurderes, således at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at sikre en målrettet og effektiv indsats af høj kvalitet og værdi for virksomhederne og den enkelte ledige. Et omfattende afbureaukratiseringsprojekt i både a-kasser og på jobcentre skal sikre mod dobbeltarbejde og på længere sigt effektivisere beskæftigelsesindsatsen. A-kasser og kommuner skal forpligtes til målbare resultater i beskæftigelsesindsatsen. Ikke alle jobcentre dækker i dag et tilstrækkeligt stort arbejdskraftopland. Det skal sikres, at de bliver bæredygtige fx igennem forpligtende former for samarbejde så målretningen af aktiverings indsatsen i forhold til afgrænsede grupper af ledige, der har samme karakteristika, bliver lettere. Partsinddragelse Arbejdsmarkedets parter har fingeren på pulsen i forhold til situationen på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan vurdere den fremtidige beskæftigelsessituation og hvilke typer arbejdskraft, der er behov for, mens fagforeningerne kender deres medlemmers kompetencer, ønsker og behov. Denne unikke indsigt skal udnyttes for at sikre arbejdsmarkedspolitikkens legitimitet. Det bliver i de kommende år en afgørende udfordring at bevare arbejdsmarkedets parters helhjertede engagement i arbejdsmarkedspolitikken. Kommunernes rolle er styrket, men hvis der ikke tages hensyn til parternes indsigt og interesser, kan det være en meget dyrekøbt landvinding. Derfor må der findes måder, der sikrer, at parterne fortsat vil bakke op om arbejdsmarkedspolitikken. Det er afgørende at sikre et tilstrækkeligt ejerskab og partnerskab omkring løsningen af nationale og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Derfor skal arbejdsmarkedets parter sikres reel indflydelse på udviklingen, og derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at parterne får en stærkere politisk placering i arbejdsmarkedspolitikken. På nationalt plan skal Beskæftigelsesrådet have medansvaret for udarbejdelsen af den danske arbejdsmarkedspolitik. Rådet skal have de overordnede kompetencer til formulering af den nationale strategi og overvågning af de regionale og lokale indsatser. Parterne skal sammen med ministeren tage ansvaret for udformningen af strategiske udviklingsmål og gennemførelsen af store reformer, der har indflydelse på arbejdsmarkedet. Det gælder fx, når udfordringen med at få flere unge til at tage en uddannelse skal løses, og når der skal gennemføres arbejdsmarkedsreformer. På regionalt plan skal de regionale beskæf tig elsesråd tildeles større indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken. Det regionale niveau skal styrkes, hvis det danske arbejdsmarked også skal være fleksibelt i fremtiden. Lønmodtagerne opererer på et arbejdsmarked, der er meget større end kommunerne, så en optimal beskæftigelsespolitik kræver forpligtende samarbejde og koordinering på regionalt niveau. Socialdemokraterne ønsker den danske model i en styrket udgave med et strategisk regionalpolitisk fokus. 6 Teampolitisk program

7 Regionalpolitik Danmark er på mange måder et homogent land, men alligevel er der ganske store forskelle fra område til område i forhold til uddannelse, indkomst, offentlig service mv. Og på nogle områder bliver forskellene større. Vi har i de senere år set en ganske dramatisk vandring fra land til by, der betyder et forøget antal indbyggere i landets store bycentre, mens stadig større dele af vores landområder til gengæld har færre og færre indbyggere. Det er en udvikling, som nødvendiggør en række politiske beslutninger. Dels for at undgå uacceptable uligheder mellem forskellige dele af landet, og dels for at sikre, at hele Danmark fortsat er et godt sted at bo. Vi kan ikke sikre de samme vilkår overalt, men vi vil sikre gode vilkår til alle danskere, uanset hvor i landet de bor. Og vi vil ikke acceptere, at der er dele af landet, der kun har åbent i turistsæsonen. Debatten om den geografiske udvikling af vores samfund indeholder en række dilemmaer, som vi skal erkende og diskutere åbent. Det handler bl.a. om dilemmaet mellem kvalitet og nærhed på den ene side vil vi have sygehuse, der har en tilstrækkelig størrelse til, at fagligheden er i top, men på den anden side vil vi også gerne have lokale sygehuse, hvor patienterne ikke skal rejse langt for at blive behandlet. Tilsvarende er der et dilemma mellem på den ene side vores ønske om at sikre alle danskere en velfærd, der kvalitetsmæssigt er i orden, og på den anden side ønsket om at overlade så mange beslutninger som muligt til det lokale demokrati. Der er ikke noget enkelt svar på disse dilemmaer, men det er vigtigt, at de klart beskrives, så de politiske beslutninger tages på så oplyst et grundlag som muligt. Under alle omstændigheder er der behov for et fornyet fokus på regionalpolitikken og en indsats indenfor en lang række forskellige politikområder, hvor vi efterfølgende gennemgår de vigtigste. Ungdomsuddannelse Socialdemokratiet har en målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en uddannelse. Hvis den målsætning skal nås, er der mange ting i uddannelsessystemet, der skal ændres, men en af de vigtigste faktorer for de unge er tilstedeværelsen af relevante og attraktive uddannelser i lokalområdet. Efter at ungdomsuddannelserne generelt blev gjort til selvejende institutioner med taxameterfinansiering i forbindelse med strukturreformen, har styring gennem incitamenter holdt sit indtog på området. Hvis incitamenterne kun handler om økonomi, vil de resultere i en række uheldige konsekvenser. Det er ikke en markedsstyring af vores ungdomsuddannelser, vi har brug for. Derfor skal spredningen og den geografiske tilgængelighed også med, når de økonomiske rammer for institutionerne skal aftales. Socialdemokratiet ønsker konkret, at der opbygges stærke, regionale centre på ungdomsuddannelsesområdet, hvortil der kan knyttes decentrale satellitter i de forskellige lokalområder. Samtidig vil vi sikre, at ungdomsuddannelses-institutionerne motiveres til at tilbyde uddannelser i lokalområder, hvor der ikke allerede findes sådanne tilbud. Derudover vil vi motivere de forskellige dele af ungdomsuddannelsessystemet til at samarbejde på tværs, så man opnår en volumen, der gør det rentabelt at opretholde ungdomsuddannelser også i mindre bysamfund. Der skal gives en uddannelsesgaranti, så alle unge sikres at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset om der 7 Teampolitisk program

8 mangler praktikpladser. Samfundet skal stille de nødvendige praktikkompenserende uddannelsespladser til rådighed ved mangel på ordinære praktikpladser. I de områder af landet, hvor det ikke er muligt at tilbyde lokale ungdomsuddannelser, vil vi målrettet styrke den kollektive trafik, så det bliver så let og hurtigt som muligt for de unge at rejse mellem hjem og uddannelsessted. Konsekvent vurdering af ny lovgivning Mange af de reformer, der er blevet gennemført i de senere år (fx stukturreformen, politireformen, domstolsreformen og sygehusplanen), har enten medført eller vil medføre en væsentlig centralisering af den offentlige service i Danmark. Mange mindre bysamfund har oplevet at miste en politistation, et rådhus, et sygehus osv. Isoleret kan der være gode argumenter for hver enkelt beslutning om at centralisere den offentlige service, men samlet har udviklingen betydet, at en stor gruppe danskere i dag oplever, at deres adgang til det offentlige er blevet væsentligt forringet, fordi mange tilbud er flyttet meget langt væk. Og samtidig breder mismodet sig i mange områder af landet, fordi lukningen og udflytningen af service ses som et klart signal til både erhvervsliv og potentielle tilflyttere om, at det ikke er her, man skal placere sig, hvis man vil være en del at et dynamisk lokalsamfund. Det er ikke muligt at tilbyde alle former for offentlig service i alle lokalområder det lokale hensyn skal altid afvejes med bl.a. kvaliteten af de tilbud, der gives til borgerne. Men det lokale hensyn skal indgå som et element i den samlede vurdering, når store reformer af den offentlige sektor fremover skal diskuteres og besluttes. Socialdemokratiet vil derfor sikre, at alle fremtidige lovgivninger med potentielle konsekvenser for den geografiske placering af de offentlige tilbud skal vurderes ud fra lokal- og regionalpolitiske hensyn på linje med fx de miljøvurderinger, som ny lovgivning allerede underkastes i dag. Derved vil vi kunne forudse eventuelle negative konsekvenser og tage politisk handling i forhold til at opveje dem. Trafik En velfungerende kollektiv trafik er forudsætningen for, at det er muligt for alle at bosætte sig, hvor i landet de har lyst til. Det skal ikke være nødvendigt at have egen bil for at kunne bo udenfor de større byer, og derfor er der brug for landspolitisk ikke kun at se på den fremtidige udvikling af hovedårerne på trafikområdet men også på det net af lokal og regional trafik, der skal dække landet. Erfaringerne viser, at det er et område, som vi ikke kan overlade til markedskræfterne, uden at det får særdeles negative konsekvenser for mange danskere. Socialdemokratiet vil derfor i samarbejde med regioner og kommuner udvikle en række målsætninger for den lokale og regionale kollektive trafik, der sikrer et rimeligt kollektivt trafiktilbud også i de tyndere befolkede områder. Samtidig vil vi udvikle en model for den statslige støtte på området, der motiverer regionerne og kommunerne til at leve op til de fælles målsætninger. Samtidig skal den kollektive trafik udvikles, så vi får en bredere vifte af forskellige tilbud, der enkeltvis eller i kombination kan bruges til at sikre den bedste og billigste kollektive trafik over hele landet. Mange kommuner eksperimenterer allerede med tele-busser, fleksible køreplaner, gratis lokaltrafik mv. og det er en udvikling, vi vil accelerere og udbrede til større dele af landet. Det skal samtidig gøres mere attraktivt for de mange pendlere at skifte over til den kollektive 8 Teampolitisk program

9 trafik også med det formål at få nedbragt CO2-udledningen. Der skal derfor sikres gode og attraktive afgange med fx netopkobling og lignende i busserne, så transporttiden kan udnyttes effektivt af pendlerne. Erhvervsudvikling Den traditionelle form for regional erhvervsudvikling med forskellige støtteordninger til allerede eksisterende virksomheder, hvis de vælger at slå sig ned i bestemte områder af landet, har kun haft begrænset succes. For det første er der andre og vigtigere parametre end et kontant tilskud, når en virksomhed skal beslutte, hvor den skal placere sig. Og for det andet forsvinder mange virksomheder igen, når støttemulighederne på et tidspunkt stopper. Det betyder imidlertid ikke, at vi blot vil acceptere, at betydelige dele af landet udvikler sig til bosætningsområder og/eller turistområder uden permanente private arbejdspladser. Og derfor er der brug for en ny og mere innovativ form for erhvervsudvikling, hvor det er iværksættere og mindre virksomheder indenfor andre sektorer end den traditionelle industriproduktion, der er i fokus. For at understøtte en sådan udvikling vil Socialdemokratiet styrke og målrette den lokale erhvervsrådgivning i udkantsområderne i et samarbejde mellem staten og kommunerne. Rådgivningen skal især beskæftige sig med hjælp til iværksættere, etablering af netværk mellem mindre virksomheder samt kontakt mellem virksomheder og relevante videregående uddannelsesinstitutioner. Samtidig vil vi sikre, at den nødvendige infrastruktur er til stede, når det gælder kommunikationsteknologi, finansiering, regnskabsassistance mv. Det er væsentligt, at der sikres sammenhæng og udvikling i hele landet, og her spiller samarbejdet mellem forsknings- og vidensinstitutionerne, erhvervslivet samt de regionale vækstfora og væksthuse en stor rolle. Det er vigtigt, at regionerne får bedre mulighed for en hurtigere og mere fleksibel tilrettelæggelse af deres indsats, der i højere grad afspejler de regionale behov. De overordnede rammebetingelser for væksten skal være til stede i form af bl.a. uddannelsesmuligheder, infrastruktur og teknologi. Det er nødvendigt for at sikre en reel fremtidssikret udvikling og ikke bare kompensation for fortidens manglende udvikling. Styrkelse af det lokale kulturliv Et af de vigtigste elementer i forhold til at holde liv i tyndt befolkede lokalområder er et varieret og velfungerende kultur- og foreningsliv. Derfor skal den fremtidige kulturpolitik også tage lokal- og regionalpolitiske hensyn, så adgangen til kulturelle oplevelser ikke begrænses til de større byer. Fx er vi stærkt bekymrede over de mange bibliotekslukninger, som kommunernes stramme økonomi har medført i de senere år. Kombineret med skolelukninger og en fortsat koncentration af indkøbs- og service-muligheder efterlader de mange mindre bysamfund som tomme skaller, hvor folk godt nok stadig bor, men hvor størstedelen af den lokale aktivitet er forsvundet. Vi vil derfor formulere en samlet politik for de mindre bysamfund og landdistrikterne, der giver rammer for et fortsat levende kulturliv også selv om skolen, biblioteket mv. bliver lukket. En sådan politik skal bygge på en høj grad af borgerinddragelse og selvorganisering, og den vigtigste samarbejdspartner bliver derfor det lokale foreningsliv. 9 Teampolitisk program

10 Stærkere regioner Strukturreformens konsekvenser er efterhånden blevet tydelige på en række områder, og for Socialdemokratiet står det klart, at vi på en række områder mangler en stærkere regional politisk instans, der kan skabe de nødvendige rammer på tværs af kommunegrænserne. De fem regioner har næsten udelukkende sygehusområdet som arbejdsfelt, og selv om det er et vigtigt område, er det ikke nok til for alvor at få befolkningen til at interessere sig for regionernes arbejde. Samtidig viser det sig stadig tydeligere, at de økonomiske vilkår, som kommunerne har fået fra staten, gør det svært for dem at løfte en række overordnede opgaver uden en mere formaliseret form for samarbejde. Socialdemokratiet ønsker derfor at styrke regionerne ved at give dem kompetence og medansvar i forhold til en række opgaver, der i dag udelukkende ligger i kommunerne. Nogle af de mest oplagte opgaver er handicappede børn og voksne, socialpsykiatri, ungdomsuddannelser, miljøgodkendelser og -planer, regional planlægning og trafik samt større regionale kulturpolitiske satsninger. Endvidere skal regionerne have en kommunalfuldmagt, så de på samme måde som kommunerne og de tidligere amter kan medvirke til en række udviklingstiltag, der i dag bremses af en unødig stram lovgivning. Samtidig vil vi styrke det demokratiske element i regionerne ved at indføre borgmestre og udvalg her på samme vis, som vi kender det fra kommunerne. 10 Teampolitisk program

11 Demokrati og foreningsliv Foreningslivet er en grundlæggende del af det danske demokrati. Det er her, at vi mødes på tværs af uddannelse, arbejde og sociale skel for på demokratisk vis at foretage os noget sammen. Netop i en tid, hvor globaliseringen og medieudviklingen truer med at fragmentere det danske samfund, er det mere vigtigt end nogensinde før, at vi holder fast i, udvikler og styrker vores foreninger og organisationer. Det kræver, at vi skaber synlighed og prestige i forhold til det at være aktiv i en eller flere foreninger. Danmark blev op igennem det tyvende århundrede folkestyrets og foreningernes Danmark med et vidtforgrenet netværk af foreninger med mangfoldige formål og for alle grupperinger i samfundet. Folkeoplysning og folkelig medleven og medbestemmelse er nøgleord til forståelse af den udviklingskraft, som bragte Danmark fremad gennem krig, krise, besættelse, koldkrig og ind i globaliseringens tidsalder. Det danske samfund var ved indgangen til det 21. århundrede det mest decentralt styrede samfund i denne verden og havde dermed et solidt grundlag for fortsat udvikling af det danske folkestyre. Nu er det demokratiske Danmark i defensiven; stadig flere beslutninger træffes udenfor det politiske rum. Ingen er blevet spurgt om den udvikling, og ingen har haft muligheden for at sige til eller fra. Lokalstyret i kommuner og regioner er svækket, og en række lokale og regionale beslutninger er gået fra brede borgerbeslutninger i kommunalbestyrelser til snævre brugerbeslutninger i institutionsbestyrelser. Samtidig træffes de helt store og overordnede beslutninger af grundlæggende betydning for lokal- og regionalstyret i stadig flere tilfælde i regeringskontorerne og i Folketinget frem for i kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Foreningslivet har altid været et afgørende element i bekæmpelsen af politisk og kulturel ulighed i Danmark og i at sikre folkelig indsigt og deltagelse i de vigtige samfundsbeslutninger. Den rolle er der mere brug for i dag end meget længe set. Det danske foreningsarbejde er kendetegnet ved en udbredt grad af frihed. Det offentlige har traditionelt stillet økonomi og andre ressourcer til rådighed men har ellers valgt at holde sig på afstand og lade medlemsdemokratiet i den enkelte forening råde. Det vil vi også gøre i fremtiden, men vi vil samtidig lægge op til et tættere samarbejde på udvalgte områder mellem foreningslivet og det offentlige, fordi et sådant samarbejde indeholder store muligheder for begge parter. Selv om mange danskere er medlemmer af og aktive i en eller flere foreninger, er der desværre også mange, der ikke er med i dette fællesskab. Det er i sig selv bekymrende, når man tænker på den centrale rolle, som foreningerne har i vores samfund, men det er endnu mere bekymrende, at deltagelsen i foreningsarbejde har en stærk social slagside. Der er relativt få foreningsaktive blandt dem, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, blandt de socialt udsatte og blandt de etniske minoriteter. Det er en uholdbar situation, som der må sættes ind overfor. 11 Teampolitisk program

12 Desværre har vi i de senere år set markante nedskæringer på støtten til især det folkeoplysende foreningsarbejde. Det betyder, at færre danskere mødes med hinanden for at udvikle egne kompetencer og diskutere fælles anliggender. Det er en udvikling, der er til skade for både den enkelte og samfundet, og derfor skal den vendes. Vi ønsker at støtte det folkeoplysende foreningsarbejde, så flere danskere kan mødes med hinanden for at udvikle egne kompetencer og diskutere fælles anliggender til gavn for både den enkelte og samfundet. De politiske partier har igennem mere end 100 år spillet en afgørende rolle i at sikre folkeligheden i det danske demokrati, men de er også blevet svækket i de senere år. Færre melder sig ind i partierne, og store dele af den politiske debat er efterhånden overtaget af lobbyister, kommentatorer og andre professionelle frem for partimedlemmerne. Konkret vil Socialdemokratiet arbejde med følgende punkter for at styrke det danske foreningsliv og dermed det danske demokrati: Styrkelse af de politiske partier Socialdemokratiet ønsker en styrkelse af de politiske partier som en vigtig del af det folkelige danske demokrati. Når vi sammenligner situationen i Danmark med de fleste andre europæiske lande, er det tydeligt, at partierne de fleste andre steder spiller en langt mere markant rolle i den politiske debat og idéudvikling, end de gør i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at partierne i Danmark har meget små midler at arbejde med, og at de derfor i vidt omfang er overladt til private sponsorer, der i stigende grad forventer meget konkrete politiske modydelser for deres tilskud. Det er en uholdbar situation, og vi vil derfor igangsætte en debat om, hvordan det folkelige demokrati i Danmark kan styrkes og hvor mange ressourcer vi vil bruge på det. I første omgang skal der sikres større åbenhed om de private bidrag til partierne, så vælgerne har indsigt i, hvem der finansierer deres virksomhed. Samtidig skal der især sættes fokus på at involvere unge i det partipolitiske arbejde. Det skal bl.a. ske gennem undervisning i medborgerskab både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og ved at sænke valgretsalderen til 16 år i første omgang til kommunal- og regionsvalgene men på længere sigt gennem en ændring af den generelle valgretsalder, så unge kan stemme til alle valg og folkeafstemninger, fra de fylder 16 år. En samlet foreningslov Danmark har aldrig haft en samlet foreningslov. I stedet har de forskellige foreningsområder ligget under forskellige ministerier i forskellige lovgivninger. Vi mener, at tiden nu er inde til en samlet foreningslov, der definerer foreningslivets grundlæggende rettigheder og vilkår i det danske samfund, og som samtidig angiver en række principper for samarbejdet mellem det offentlige og foreningerne. En sådan foreningslov vil også kunne være med til at afværge, at foreningerne spilder gode kræfter på unødigt bureaukrati. En samlet foreningslov skal angive rammerne for samarbejdet mellem de lokale foreninger og kommunerne. Fx skal den sikre, at foreningerne får direkte adgang til dialog med politikere og forvaltning gennem et foreningsudvalg eller lignende for alle foreninger hjemmehørende i kommunen. 12 Teampolitisk program

13 Foreningsloven skal så vidt muligt undgå at stille krav til foreningerne, da formålet med den netop er at sikre det frie foreningsarbejde, men den skal dog indeholde et helt grundlæggende krav om, at foreningerne skal bygge på demokrati og respekt for det enkelte medlem og menneske for at få adgang til lovens rettigheder. Anerkendelse af frivilligt arbejde Der er brug for en større anerkendelse og skulderklap til de mange hundredetusinde danskere, der hver dag gør en frivillig indsats, og dermed uden at få løn for det bidrager til at få vores samfund til at hænge sammen og fungere. Flere og flere private virksomheder arbejder efterhånden med konkrete programmer, hvor medarbejdere opmuntres til at udføre forskellige former for frivilligt arbejde. Vi vil motivere og inspirere til udbredelsen af sådanne ordninger, og samtidig vil vi sørge for, at de også vinder indpas i den offentlige sektor. Vi vil også give foreningslivet en mere central placering indenfor uddannelses- og forskningsverdenen, og vi vil gøre det lettere for studerende at kombinere studierne med frivilligt arbejde fx ved at sidestille frivilligt arbejde med et ekstra valgfag på ungdomsuddannelserne. Gennemsigtige tilskudsordninger Langt de fleste dele af det danske foreningsliv er afhængige af økonomiske tilskud fra det offentlige, men vilkårene er meget forskellige fra område til område. Det kan der være fornuftige forklaringer på, men vi ønsker en større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem tilskuddene til forskellige foreninger. I de senere år er der i mange offentlige tilskudsordninger blevet fokuseret mere og mere på konkret opgaveløsning og mindre og mindre på det egentlige og oprindelige foreningsarbejde. Det er ikke længere nok bare at lave et godt og solidt foreningsarbejde for sine egne medlemmer foreningerne skal producere en konkret ydelse, som kan måles og vejes, for at få del i tilskuddene. Det er en farlig udvikling, fordi det reducerer foreningslivet til at være en billig leverandør af offentlige serviceydelser, hvilket igen ødelægger både de frivilliges motivation og det interne medlemsdemokrati. Derfor vil vi arbejde for tilskudsordninger til foreningslivet, der sikrer det nødvendige økonomiske grundlag for den daglige drift i foreninger, og som overlader alle beslutninger om foreningens virksomhed til medlemmerne. Sådanne driftstilskudsordninger kan så suppleres med målrettede tilskud i forhold til løsningen af konkrete opgaver, men det skal være som et supplement og ikke som en erstatning. For at sikre ensartethed og sammenhæng i det offentliges tilskud til foreningslivet, vil vi oprette et fælles tilskudssekretariat, der på tværs af ministerierne og i samarbejde med foreningslivet kan sikre gennemskuelige og brugbare regelsæt. Partnerskaber mellem det offentlige og foreningslivet I de senere år er flere og flere kommuner begyndt at indgå partnerskabsaftaler med en enkelt eller en gruppe foreninger om løsningen af en række konkrete opgaver. Udviklingen har især taget fart efter strukturreformen, idet de større kommuner ofte har medvirket til en formalisering af det samarbejde mellem kommunen og foreningerne, der tidligere foregik mere uformelt mange steder. 13 Teampolitisk program

14 Vi støtter fuldt ud et øget samarbejde mellem det offentlige og foreningerne, eftersom det både kan hæve kvaliteten af en række offentlige ydelser, og det samtidig kan give inspiration og udvikling til begge parter. Men det er vigtigt, at partnerskaberne bygger på en gensidig respekt og en forståelse af forskellene mellem partnerne, og at de ikke sættes i stedet for de mere generelle tilskudsordninger til det lokale foreningsliv. Vi vil derfor arbejde for en mere systematisk indsamling af erfaringer med partnerskaber mellem det offentlige og foreningslivet og for en styrket formidlingsindsats, så den enkelte kommune får et bedre vidensgrundlag at basere sin indsats på. Kommunal frivillighed Stadig flere kommunale institutioner er begyndt at rekruttere egne frivillige uden om det lokale foreningsliv. Det gælder fx mange plejecentre, hvor både pårørende og andre fra lokalområdet opfordres og opmuntres til at påtage sig forskellige konkrete arbejdsopgaver på centret. Men det er en udvikling, som breder sig til næsten alle dele af den kommunale sektor i disse år. I sig selv er der ikke noget galt i at bruge frivillige indenfor den kommunale verden. Det kan være en fin måde at involvere borgerne mere i de kommunale opgaver, men der er en række faldgruber, som skal undgås. De frivillige må fx ikke bruges som billig arbejdskraft til erstatning af lønnet personale, og den kommunale indsats skal heller ikke direkte eller indirekte konkurrere med foreninger, der allerede arbejder med lignende indsatser. Hvis en eller flere foreninger allerede arbejder med at løse opgaver på de relevante områder, bør kommunen derfor søge et samarbejde med dem frem for at opbygge et eget korps af frivillige. Socialdemokratiet vil derfor arbejde for at definere et samlet sæt spilleregler for den offentlige sektors brug af frivillige, som opstiller klare regler for, hvornår og hvordan det kan og bør ske. Rekruttering af foreningsaktive Rekruttering af nye medlemmer og aktive er selvfølgelig i sidste ende den enkelte forenings ansvar og udfordring. Men overordnet har vi en klar målsætning om, at flere danskere skal opleve det hverdagsdemokrati, som foreningerne udgør. Derfor vil vi styrke foreningernes egne muligheder for at rekruttere nye medlemmer. Der sker allerede gode tiltag fra det offentliges side mange steder i landet. Nogle kommuner udsteder klippekort til børn og unge fra udsatte familier, så det i hvert fald ikke er kontingentet, der afholder dem fra at melde sig ind i en lokal forening. Nogle kommuner arbejder med frivilligformidlinger, hvor man forsøger at skabe match mellem foreningernes behov og enkelt - personers ønsker om at gøre en indsats. Vi vil skabe en samlet viden om effekten af disse mange forskellige tiltag, og derefter vil vi i samarbejde med foreningslivet definere en række konkrete indsatsområder, hvor den offentlige sektor kan spille en positiv rolle i forhold til at få flere til at blive foreningsaktive. Vi er samtidig klar til at investere de ressourcer, det måtte kræve, fordi vi ved, at et stærkt og bredt lokalt foreningsliv er en forudsætning for et levende og demokratisk lokalsamfund. Ligestilling 14 Teampolitisk program

15 Der er generelt for lidt fokus på ligestilling, der er stadig ikke reel ligeløn i Danmark, og der er stadig gravide kvinder, som fyres, og virksomheder, der ikke ønsker at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Ligeledes er det fortsat typisk kvinder, der afholder langt det meste af barselsorloven. Socialdemokratiet vil aktivt arbejde for og understøtte en udvikling, der fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder både internt i partiet, men også på alle niveauer i det danske samfund. Det skal eksempelvis ske ved gennemførelse af kravet om mindst 40 pct. repræsentation af det underrepræsenterede køn i bestyrelser og ved indførelse af barselsorlov øremærket til mænd. I forhold til etnisk ligestilling står vi også overfor en række udfordringer. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at der igen i Danmark bliver oprettet et videnscenter for ligestil - ling, således at beslutningerne og udviklingen indenfor området hele tiden følges, og så der kan ske en vidensopsamling og vidensdeling. Endvidere skal der oprettes et ligestillingsudvalg i Folketinget, der kan følge lovgivningsarbejdet tæt. 15 Teampolitisk program

16 Miljø At skabe en udvikling og en levevis, der er bæredygtig ikke alene for os selv men også for fremtidige generationer er en af de største udfordringer, som vi står overfor i dag. Det er en udfordring, som vi kun kan møde, hvis vi handler på alle niveauer. Som individer er vi nødt til at tilpasse vores levevis, så den belaster omverdenen og fremtiden mindst muligt. Det betyder ikke, at vi skal leve dårligere eller fattigere, men at vi skal leve smartere. Som lokalsamfund er vi nødt til at tage miljøhensyn med i alle de beslutninger, som vi træffer. Det lokale demokrati, der er så udbredt i Danmark, er nødt til at tage sin del af ansvaret gennem beslutninger, der tager vidtgående hensyn til miljøet. Som samfund må vi sørge for ikke alene at leve op til vores internationale forpligtelser men også at gå foran og vise andre dele af verden, hvordan velfærd, velstand og bæredygtighed kan kombineres. Og som verdenssamfund må vi træffe de nødvendige valg i dag, der sikrer, at vores børn og børnebørn ikke står tilbage med uoverstigelige og uløselige problemer. Der er kort sagt brug for at tænke miljø og bæredygtighed ind på alle niveauer og i alle sektorer af vores samfund ikke som en detalje men som en helt grundlæggende præmis for alle beslutninger, der har betydning for vores fælles fremtid. En forureningsfri tilværelse Det er paradoksalt, at jo mere vi lærer om, hvordan det omgivende miljø påvirker vores krop og sjæl, desto mere udbredt bliver allergi og høfeber. En stor del af forklaringen er, at vi i vores hverdag omgiver os med stadigt flere produkter, der er baseret på eller tilsat alle mulige forskellige former for kemikalier. Socialdemokratiet mener, at det er en menneskeret at leve en forureningsfri tilværelse. Derfor vil vi gøre op med denne stadige forurening af vores nære miljø med kendte og ukendte kemikalier. Vi vil vende bevisbyrden om, så industrien og landbruget fremover skal bevise, at nye kemikalier, som de ønsker at bruge i deres produkter, ikke udgør nogen risiko for mennesker. Hverken enkeltvis eller i kombination med andre kemikalier, der bliver brugt. Samtidig vil vi udvikle og udvide forbrugeroplysning og mærkningsordninger, så det bliver lettere for forbrugerne at gennemskue, hvad de reelt køber, og hvilken risiko der er forbundet med det enkelte produkt. Prisbillig økologi Økologiske fødevarer har fået et godt tag i danskerne, men der er stadig lang vej tilbage, før pesticider mv. er udryddet i dansk landbrug. Der er derfor brug for nye tiltag, der kan styrke de økologiske varers position. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for en afgiftsstruktur, der tilgodeser de økologiske fødevarer, så de prismæssigt kommer på niveau med de konventionelt producerede. Vedvarende energi Danmark er et af de lande, hvor den største del af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Det skyldes i høj grad de initiativer, der blev iværksat under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990 erne, og også i fremtiden vil vi sikre en fortsat udvikling og udbygning af den vedvarende energi, så den laden-stå-til holdning, der har præget VK-regeringen, bliver afløst af en ambitiøs og visionær energipolitik. 16

17 Målet er indenfor en 40-årig periode at blive helt uafhængige af fossile brændstoffer, både fordi det vil gavne miljøet, men også fordi det vil give os maksimal politisk handlefrihed. Men det kræver både forsat udvikling af ny teknologi og konsekvent anvendelse af teknologien, efterhånden som den bliver tilgængelig. Derfor vil Socialdemokratiet investere langt mere i forskning i vedvarende og bæredygtig energi, og samtidig vil vi støtte omlægningen af vores energiforbrug. Vi vil også skabe ordninger, hvor staten og lokale fællesskaber kan samarbejde om at skabe den nødvendige udvikling, som vi kender det fra indførelsen af vindkraft. Området er for vigtigt til alene at overlade til eksperter og politikere den folkelige vilje til at skabe forandring skal mobiliseres, for at de gennemgribende men nødvendige forandringer kan gennemføres, og det vil vi gøre gennem en blanding af oplysning og støttemuligheder. Renere trafik Trafikken er en af de største belastninger af vores miljø i dag, og derfor er det et af de områder, hvor vi er nødt til at skabe forandringer. Socialdemokratiet vil udbygge den kollektive trafik og samtidig sikre, at lave priser gør den til et attraktivt alternativ for alle. Flere kommuner eksperimenterer allerede med gratis lokal busdrift, og det er initiativer, som vi vil følge nøje og udbrede til hele landet. Samtidig skal afgifterne på biler lægges om, så de får en mere direkte sammenhæng med graden af forurening. Det skal bl.a. ske gennem indførelsen af road-pricing, hvor specielt kørsel i centrum af de større byer skal koste, og gennem en omlægning af registreringsafgiften, hvor energivenlig teknologi belønnes frem for at blive straffet. I det hele taget vil vi sikre, at motivationen til at vælge miljørigtige biler bliver langt større i fremtiden, end den er i dag, bl.a. ved at sikre gode vilkår for el-biler og andre miljøvenlige alternativer. Miljøhensyn i den offentlige sektor Den offentlige sektor bør gå forrest i kampen for et bedre miljø og en bæredygtig udvikling bl.a. gennem en konsekvent indkøbspolitik og gennem omlægninger af driften. Det kræver imidlertid investeringer, og specielt kommunerne har som bekendt været sat i en økonomisk spændetrøje af VK-regeringerne. Socialdemokratiet vil løfte investeringsstoppet i kommunerne, når det handler om investeringer, der har et klart miljømæssigt sigte, og samtidig vil vi formulere et samlet bud på, hvordan den kommunale drift kan gøres bæredygtig. Vi vil også se på, hvordan bloktilskuddene fra staten til kommunerne kan bruges til at fremme en bæredygtig udvikling. Det globale klima Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at menneskeskabte klimaforandringer er en af de største udfordringer, som menneskeheden står overfor selv VK-regeringen lader til at have indset det. Derfor er der nu brug for, at vi går fra erkendelse til handling. Socialdemokratiet ønsker, at Danmark skal presse på for at få gennemført så ambitiøse internationale målsætninger som overhovedet muligt, men vi ønsker samtidig, at Danmark skal gå videre end disse målsætninger. Det er vigtigt, at vi som et af verdens rigeste lande viser vejen, som vi også gjorde det på udviklingsbistands-området under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990 erne. Vores mål er derfor, at Danmark i år 2028 er verdens første CO2-neutrale land. På det hjemlige plan vil vi indføre et årligt klima-regnskab, der offentliggøres sammen med statens regnskaber, så det bliver tydeligt for alle, om udviklingen i Danmark går i den rigtige retning. Tilsvarende vil vi stille krav om, at alle større virksomheder redegør for deres indsats på klima- og miljø-området som en del af deres årlige regnskabsaflæggelse. 17 Teampolitisk program Teampolitisk program 17

18 Sundhed og forebyggelse At være sund og rask er et vigtigt element i et godt liv. Derfor er en god og effektiv sundhedspolitik et afgørende element i skabelsen af et godt velfærdssamfund. Desværre går det langt fra tilfredsstillende på dette område i Danmark. Vi halter langt bagefter de fleste af vores nabolande, når vi ser på den gennemsnitlige levetid, og samtidig er uligheden stor internt i den danske befolkning. En 30-årig mand uden uddannelse kan således forvente at leve 5 år kortere end en mand med en længerevarende uddannelse. En så massiv ulighed er uacceptabel for Socialdemokratiet, og den kan kun ændres ved en koordineret indsats på mange forskellige områder, hvor ikke mindst forebyggelsen kommer i centrum. Det skal gøres lettere, billigere og sjovere at leve sundt end usundt, og de, der ønsker at lægge deres livsstil om til et sundere alternativ, skal have støtte og opmuntring. Samtidig skal udhulingen af det offentlige sygehusvæsen gennem ublu og ulige konkurrencefordele til de private sygehuse stoppes. Vi ønsker fortsat et sygehusvæsen præget af kvalitet og lige adgang uafhængigt af pengepungens størrelse. Videnscenter for sundhedsfremme og forebyggelse Vi ved meget om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Men de hidtidige kampagner for at oplyse om denne viden har kun haft begrænset effekt, bl.a. fordi de har været ukoordinerede og tidsbegrænsede. Samtidig har rådene nogle gange været diffuse eller ligefrem modstridende, hvilket selvsagt ikke gør det lettere at gennemskue, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Derfor vil Socialdemokratiet oprette et Videnscenter for Sundhedsfremme og forebyggelse, der både skal indsamle og systematisere den tilgængelige viden på området, og som samtidig skal have ansvaret for formidlingen af den til befolkningen. Endvidere skal centret også have en rådgivende funktion i forhold til det politiske system, så politikere på alle niveauer får ideer til, hvordan sundheden kan fremmes gennem lovgivning og nye indsatser fra det offentliges side. Sundhedsfremme gennem afgifter Vi ved, at prisen på henholdsvis usunde og sunde varer har en betydning for, hvor meget de bliver købt og brugt. I dag ligger Danmark lavt sammenlignet med resten af Europa, når det handler om priser på fx alkohol og tobak, hvilket tydeligt afspejles i vores forbrug af disse varer. Det er en uheldig udvikling, som vi vil gøre op med i fremtiden. En vares pris skal også afspejle de skadevirkninger, som den potentielt har både overfor den enkelte kunde og samfundet som helhed. Der skal især gøres en indsats overfor børn og unge, hvorfor salg af alkohol og tobak til unge under 18 år skal forbydes. Samtidig vil vi stramme op i forhold til salg af slik, så det bliver lettere for børnefamilier at undgå denne fristelse. 18 Teampolitisk program

19 Motion i skolen og på arbejdspladsen De fleste danskere motionerer for lidt, og erfaringerne viser, at opfordringer til at motionere i fritiden kun har begrænset effekt. Derfor skal motionen integreres som en del af hverdagen i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne, så den bliver en lige så naturlig del af vores dag som frokost- eller kaffepausen. I uddannelsessystemet skal idrætsundervisningen styrkes, så den udgør fire timer om ugen i folkeskolen, og der skal sikres både fysiske og tidsmæssige rammer, der gør det muligt for eleverne at få rørt sig i løbet af skoledagen. På de offentlige arbejdspladser vil vi udbygge mulighederne for at motionere i løbet af arbejdsdagen, og indenfor job med en særlig risiko for nedslidning fx plejeområdet vil vi give de ansatte ret til at motionere et vist antal timer i arbejdstiden. Samtidig vil vi stille krav til de private arbejdsgivere om at give deres medarbejdere mulighed for at motionere i arbejdstiden. Indsatsen på motionsområdet skal også styrkes overfor de grupper, der er udenfor arbejdsmarkedet. Ældregymnastik er allerede i dag en stor succes mange steder i landet, men tilbuddene også til andre grupper end ældre skal udbygges og systematiseres. Årligt sundhedstjek Jo tidligere de fleste sygdomme bliver opdaget, desto større chance er der for, at de kan behandles hurtigt og effektivt. Derfor vil Socialdemokratiet indføre en ret til et årligt, gratis sundhedstjek for alle danskere over 45 år hos en sundhedsfaglig person. Tjekket skal både bruges til at screene for en række livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk mv. og til at få en dialog om, hvordan man kan leve et sundere liv, og hvilke tilbud om hjælp man kan få adgang til. Hver især har vi et ansvar for at tage aktivt del i vores egen sundhed, og tilbuddene må gerne forpligte os til selv at gøre en indsats. Samtidig skal det ikke glemmes, at der er behov for fra sundhedsfaglig side at have særlig opmærksomhed rettet mod mennesker med kroniske lidelser, fysisk eller psykisk syge, lavtuddannede grupper og andre, der kan have behov for mere hjælp, støtte og vejledning til at leve et sundere liv. Sundhedspolitikken på arbejdspladser, skoler, kommunale tilbud og i de frivillige foreninger skal tage udgangspunkt i de konkrete sundhedsproblemer, der gør sig gældende for målgruppen. Kommuner og regioner skal gives bedre muligheder for at prioritere den forebyggende indsats og tilbyde sundhedspakker til dem, der har særlig brug for hjælp til at komme i gang med en sundere livsstil. Nej til private sundhedsforsikringer Lige og gratis adgang til behandling er et grundlæggende princip i det danske velfærdssamfund, men desværre er det et princip, der er blevet udvandet i de senere år. De private sygehuse vinder frem på bekostning af de offentlige, fordi regeringen har valgt at forgylde dem med lukrative afregningsordninger, og fordi de private vælger kun at tilbyde nogle få, lukrative behandlinger. Samtidig har mange danskere fået en privat sundhedsforsikring, der giver dem mulighed for at springe eventuelle køer til behandling over, fordi arbejdsgiverne har fået mulighed for at trække betalingen for sådanne forsikringer fra i skat. I Socialdemokratiet vil vi gøre op med denne udvikling, fordi den undergraver solidariteten i det danske sundhedsvæsen og dermed i sidste ende kvaliteten af den behandling, der tilbydes til danskere uden mulighed for selv at betale. 19 Teampolitisk program

20 Vi accepterer, at der findes privathospitaler som et supplement til de offentlige, men når det offentlige køber ydelser af dem, skal det ske til realistiske priser, der også tager hensyn til de ekstra forpligtelser, som de offentlige hospitaler har. Samtidig vil vi afskaffe fradragsretten for sundhedsforsikringer, så det ikke er skatteyderne generelt, der er med til at betale for, at de velstillede kan springe køen over. Sideløbende vil vi investere de nødvendige midler i de offentlige sygehuse, så behandlingen ikke kun er gratis men også i top kvalitetsmæssigt. Behandlingsgaranti Indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg på 1 måned er af den borgerlige regering solgt til danskerne som et velfærdsgode, men i bund og grund er det primært en støtte til opbygningen af et privat sundhedsvæsen. Det har medført en enorm vækst i betalingen til de private sygehuse fra 90 millioner i 2002 til over 1 milliard kroner i Nok så væsentligt ser det ud til, at det på nogle områder ikke har medført behandling af flere patienter men blot flyttet behandlingen fra offentligt til privat regi og påført regionerne en væsentlig øget udgift, der betyder forringelser på bl.a. det medicinske område. Det ønsker Socialdemokratiet ikke at medvirke til, og derfor vil vi indføre en intelligent og fuldt finansieret behandlingsgaranti på 2 måneder, der sikrer, at de mest syge patienter og dem, der har ventet længst, bliver behandlet først. Det skal igen være patientens sygdom, der bestemmer behandlingen og behandlingstidspunktet, og ikke en påtvunget lovgaranti, som kun har til formål at undergrave den lige og frie adgang. Investering i sundhed og arbejdspladser Socialdemokratiet vil investere de nødvendige midler i de offentlige sygehuse, så behandlingen ikke kun er gratis men også i top kvalitetsmæssigt. Der er behov for en massiv investering i det danske sundhedsvæsen, hvis talen om et sundhedsvæsen i verdensklasse ikke blot skal være en tom kliché. Det er nødvendigt ikke blot for at sikre danskerne det sundhedsvæsen, som de med rette forventer, men samtidig kan det være med til at fastholde og rekruttere sundhedspersonale i fremtiden. En af de alvorligste trusler i sundhedsvæsenet er manglen på personale. Der er behov for ikke bare at se på lønniveauet i det offentlige sundhedsvæsen men også på mulighederne for til stadighed at tilbyde faglig udvikling og deltagelse i attraktive forsknings- og udviklingsprojekter. Arbejdstilrettelæggelsen skal også kigges efter i sømmene, organiseringen i sundhedsvæsenet skal være mere smidig, og medarbejderne skal sikres indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Der skal ligeledes for alvor ske en flytning af opgaver mellem de enkelte faggrupper, så vi bruger det rigtige personale til de rigtige opgaver. Det kan vi opnå ved, at regionerne arbejder målrettet med nye organisationsformer og bedre ledelsesværktøjer, og at regionerne samtidig får den økonomiske ramme, der skal til for sikre, at patientbehandlingen kan finde sted på et højere niveau end i dag. Bl.a. skal de have mulighed for at øge normeringerne på de sygehusafdelinger, hvor der er mange komplekse patientforløb og meget pleje- og behandlingskrævende patienter. Det offentlige sundhedsvæsen skal igen gøres til en attraktiv arbejdsplads, hvor der rettes fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsglæde og udviklingsmuligheder. Ligeledes skal der gøres en ekstra indsats for at øge optaget på sundhedsuddannelserne og få flere unge kvinder og mænd med anden etnisk oprindelse til at søge ind på området. 20 Teampolitisk program

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Der er fremtid i Fællesskabet

Der er fremtid i Fællesskabet Der er fremtid i Fællesskabet - Endelig aftale Sydfyn står overfor mange udfordringer, hvoraf den stigende arbejdsløshed, uddannelse af alle unge, vigende bosætning i yderområderne og en sammenhængende

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation

en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation en forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats KL indspil KL indspil En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Kort præsentation 2 En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats Jørgen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere