Temapolitisk program

Transkript

1 Temapolitisk program

2 Indhold Indledning 3 Den danske model 5 Regionalpolitik 8 Demokrati og foreningsliv 13 Miljø 18 Sundhed og forebyggelse 20 Prostitution 25 Medlemmerne af arbejdsprogramudvalget: Henrik Sass Larsen, politisk ordfører (formand); Nick Hækkerup, næstformand; Lars Midtiby, partisekretær; Hans Jørgensen, region Syddanmark; Jette Buus Gravesen, region Midtjylland; Inge Kjær Andersen, region Nordjylland; Bjarne Kaspersen Hansen, region Hovedstaden; Connie Bente Stølås, region Sjælland; Erik Nielsen, KL; Ulla Astman, Danske Regioner; Morten Bødskov, folketingsgruppen; Peter Hummelgaard Thomsen, DSU. 2 Teampolitisk program

3 Indledning Socialdemokratiet bygger i dag som vi har gjort det igennem hele vores historie på værdierne frihed, lighed og solidaritet. Frihed betyder, at vores mål er at give alle danskere mulighed for at få så meget indflydelse som overhovedet muligt på deres eget liv. Lighed betyder, at målsætningen om at alle skal have indflydelse på deres eget liv ikke kun gælder for de mest privilegerede og ressourcestærke, men for alle. Og solidaritet betyder, at vi ved, at samarbejde og sammenhængskraft er nødvendig for at skabe et samfund, hvor friheden ikke kun er for de få. Frihed, lighed og solidaritet er ikke hinandens modsætninger, men derimod forudsætninger for hinanden. I det socialdemokratiske verdensbillede hænger de uløseligt sammen, og man kan ikke begrænse dem i forhold til én gruppe, uden at det skader hele samfundet. I dette arbejdsprogram har vi valgt især at se på uligheden og give en række bud på, hvor den er uacceptabel stor, og hvor vi derfor især vil gøre en indsats. Det gør vi ikke, fordi lighed er vigtigere end frihed eller solidaritet. Det gør vi, fordi vi har oplevet en markant øget ulighed i det danske samfund siden årtusindskiftet, og fordi det er en udvikling, som er direkte modsat den, som Socialdemokratiet ønsker og vil arbejde for. Det drejer sig om økonomisk ulighed, hvor et stigende antal børn i Danmark fx vokser op i fattigdom. Men den moderne ulighed drejer sig om meget andet end økonomi. Der er den kulturelle ulighed, hvor store grupper bruger de mange offentlige kulturtilbud, men hvor der også er et stort mindretal, der aldrig får del i dem. Der er den demokratiske ulighed, hvor dele af befolkningen står udenfor både foreningslivet og det politiske liv og aldrig deltager i brugerråd og lignende. Der er den geografiske ulighed, hvor store dele af den offentlige service er ved at forsvinde fra dele af landet. Man kan nævne mange andre områder, men billedet er klart. Den danske befolkning bliver i stigende grad delt op i et A- og et B-hold. Den udvikling vil Socialdemokratiet bekæmpe. Vi har altid stået på de svages side. Fællesskab giver styrke, og kernen i Socialdemokratiets styrke har altid været, at vi har bygget på de fælles interesser mellem samfundets underprivilegerede mennesker. Vi vil alle tabe, hvis vi tillader, at et stort mindre tal i vores samfund bliver kørt ud på et sidespor. Vi ved fra udlandet, at det kun fører til mere kriminalitet, større frygt mellem borgerne, mere egoisme og et samfund i opløsning. Socialdemokratiet er garanten for, at det ikke kommer til at ske i Danmark. I dette program sætter vi fokus på en række temaer, hvor der er behov for en konkret indsats mod uligheden. Vi kunne have valgt flere temaer, men udvælgelsen betyder ikke, at vi er blinde for andre områder. Kampen mod ulighed er ikke noget, der kan begrænses til enkelte områder eller bestemte perioder. Historien har lært os, at den altid er aktuel, og at kampen aldrig er ovre. Og derfor er der altid brug for et stærkt Socialdemokrati. 3 Teampolitisk program

4 Den danske model Gennem de sidste 15 år har Danmark oplevet en næsten mirakuløs udvikling på det danske arbejdsmarked med faldende ledighed og rekordhøj beskæftigelse. Den positive udvikling begyndte med Nyrup-regeringens Ny Kurs -plan, der kickstartede dansk økonomi og fik bugt med årtiers kronisk høje arbejdsløshed. Generelt har det betydet, at Danmark har klaret sig langt bedre end vore nabolande, når det gjaldt beskæftigelsen. I 2007 var 77,1 procent af den voksne, danske befolkning i beskæftigelse, hvilket var rekord i EU og også højere end i USA. Det er ikke nogen tilfældighed. Den væsentligste forklaring er arbejdsmarkedets organisering med en omfattende partsinddragelse. Det fleksible danske arbejdsmarked har sit udgangspunkt i den såkaldte flexicurity-model, der er en gylden trekant, som forenklet består af tre elementer: Arbejdsgiverne har mulighed for relativt let at hyre og fyre arbejdskraft. Lønmodtagerne har et forsikringssystem i a-kasserne, som varetages af de faglige organisation - er som hidtil, hvilket sikrer trygheden, hvis man mister jobbet. Det offentlige har via den aktive arbejdsmarkedspolitik et ansvar for at hjælpe folk i arbejde herunder at sikre gode rammer omkring efteruddannelse, så de ledige kan blive opkvalificeret til morgendagens udfordringer. En anden væsentlig faktor er den omfattende partsinddragelse, hvor beskæftigelsen er et fælles ansvar mellem arbejdsmarkedets parter og det offentlige. Det gælder i de store centrale aftalekomplekser om voksen- og efteruddannelse samt globalisering. Det gælder i lokalsamfundet, hvor kommunen samarbejder med lokale virksomheder og fagbevægelsen om beskæftigelsespolitikken. Og det gælder ikke mindst på den enkelte arbejdsplads, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab finder løsninger og løfter et samfundsmæssigt ansvar bl.a. gennem integrationsindsatser og indslusning af de svageste lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Den danske model er grundstenen i arbejdsmarkedspolitikken for Socialdemokratiet. Og det er en af nøglerne til at bringe danske lønmodtagere bedst muligt igennem den nuværende økonomiske krise. VK-regeringen har imidlertid sat den danske model under et større og større pres ved at anfægte centrale elementer i den. Det betyder bl.a., at vores høje organisationsprocent der er hele forudsætningen for modellen, har taget et bekymrende dyk i de senere år. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer den grundlæggende solidaritet, som den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på, helt at forsvinde. Det vil koste de danske lønmodtagere dyrt. Socialdemokratiet vil derfor styrke den danske model i de kommende år, så Danmark også i fremtiden har et velfungerende og konkurrencedygtigt arbejdsmarked med ordentlige lønog arbejdsforhold. Teampolitisk program 4

5 Flexicurity i balance Stærke faglige organisationer, der organiserer en meget stor del af arbejdsstyrken, er fundamentet i den danske model og afgørende for lønmodtagernes velstand og velfærd. Socialdemokratiet vil derfor understøtte initiativer, der kan bidrage til at øge organisationsprocenten, og sideløbende er det et centralt mål, at tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed øges markant, så flere bliver medlem af en a-kasse. For at sikre en aktiv og velfungerende arbejdsmarkedspolitik er det centralt for Socialdemokratiet, at vi udnytter de særlige styrker, som henholdsvis jobcentre og a-kasser har. Desuden skal den aktive arbejdsmarkedspolitik tilpasses den økonomiske situation, så instrumenterne varierer afhængigt af ledighedens størrelse - fx med mere uddannelse til ledige i perioder med høj ledighed. A-kasserne har et indgående kendskab til deres egne medlemmer og de arbejdspladser, som medlemmerne arbejder på, og en meget værdifuld erfaring med at støtte den enkelte ledige i en tidlig indsats. Kommunerne har et nært kendskab til lokalområdet og stor erfaring i at løfte tunge administrative opgaver effektivt. En effektiv arbejdsmarkedspolitik skal derfor bygge på en samlet indsats fra A-kasser og kommuner, hvor vi kombinerer de kommunale jobcentres viden om lokalområderne med de fagligt funderede a-kassers viden om medlemmerne og det samlede arbejdsmarked. For at styrke de faglige organisationer, gøre det mere attraktivt at være medlem af en a-kasse og sikre større bredde i a-kassernes opgaver foreslår Socialdemokraterne følgende: En offentlig oplysningskampagne om fordelene ved at forsikre sig mod ledighed. En fastholdelse af lønmodtagernes mulighed for at trække arbejdstagerudgifter som befordring, fagforening og a-kasse fra i skat. En modernisering af dagpengesystemet som bl.a. indebærer en højere kompensationsgrad. En flytning af udbetalingen af ledighedsydelse og fleksydelse til a-kasserne. Derfor skal A-kasserne tilbyde et særligt medlemsskab, som skal være en betingelse for at kunne modtage disse ydelser. For at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik og forpligte a-kasserne og kommunerne til en stærk beskæftigelsesindsats foreslår Socialdemokraterne følgende: Det første halve år i ledighed skal forsikrede ledige kun være tilknyttet a-kassen, og ved længerevarende ledighed skal kommunen løfte nogle af opgaverne. Det første halve år i ledighed vil der med den arbejdsfordeling være fokus på folks faglige udgangspunkt frem for deres geografiske. Denne arbejdsdeling vil også forhindre dobbeltarbejde. Det betyder bl.a. at: A-kasserne skal stå for kontakten til deres medlemmer de første 6 måneder. Opgaven med jobformidling samt udarbejdelse og godkendelse af jobplaner flyttes fra jobcenteret til a-kassen for deres egne medlemmer. Finansieringsrammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik skal indrettes således, at uddannelsesaktivering indgår som en betydelig del af aktiveringsperioden. På den måde opkvalificeres ledige til nye job i stedet for dem, som Danmark mister i globaliseringen. Målet gælder både for aktiveringen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Den udstrakte benyttelse af 2.aktører skal gøres til genstand for en nøje evaluering og effektmåling. For at sikre det kvalitative indhold skal de faglige organisationer involveres i udarbejdelsen af de konkrete tilbud til ledige.

6 Finansieringen af dagpengene skal primært ligge i staten, så velfærden i kommunerne ikke sættes over styr ved stigende ledighed. De økonomiske rammer for driften af jobcentrene og A-kasserne skal revurderes, således at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at sikre en målrettet og effektiv indsats af høj kvalitet og værdi for virksomhederne og den enkelte ledige. Et omfattende afbureaukratiseringsprojekt i både a-kasser og på jobcentre skal sikre mod dobbeltarbejde og på længere sigt effektivisere beskæftigelsesindsatsen. A-kasser og kommuner skal forpligtes til målbare resultater i beskæftigelsesindsatsen. Ikke alle jobcentre dækker i dag et tilstrækkeligt stort arbejdskraftopland. Det skal sikres, at de bliver bæredygtige fx igennem forpligtende former for samarbejde så målretningen af aktiverings indsatsen i forhold til afgrænsede grupper af ledige, der har samme karakteristika, bliver lettere. Partsinddragelse Arbejdsmarkedets parter har fingeren på pulsen i forhold til situationen på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan vurdere den fremtidige beskæftigelsessituation og hvilke typer arbejdskraft, der er behov for, mens fagforeningerne kender deres medlemmers kompetencer, ønsker og behov. Denne unikke indsigt skal udnyttes for at sikre arbejdsmarkedspolitikkens legitimitet. Det bliver i de kommende år en afgørende udfordring at bevare arbejdsmarkedets parters helhjertede engagement i arbejdsmarkedspolitikken. Kommunernes rolle er styrket, men hvis der ikke tages hensyn til parternes indsigt og interesser, kan det være en meget dyrekøbt landvinding. Derfor må der findes måder, der sikrer, at parterne fortsat vil bakke op om arbejdsmarkedspolitikken. Det er afgørende at sikre et tilstrækkeligt ejerskab og partnerskab omkring løsningen af nationale og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Derfor skal arbejdsmarkedets parter sikres reel indflydelse på udviklingen, og derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at parterne får en stærkere politisk placering i arbejdsmarkedspolitikken. På nationalt plan skal Beskæftigelsesrådet have medansvaret for udarbejdelsen af den danske arbejdsmarkedspolitik. Rådet skal have de overordnede kompetencer til formulering af den nationale strategi og overvågning af de regionale og lokale indsatser. Parterne skal sammen med ministeren tage ansvaret for udformningen af strategiske udviklingsmål og gennemførelsen af store reformer, der har indflydelse på arbejdsmarkedet. Det gælder fx, når udfordringen med at få flere unge til at tage en uddannelse skal løses, og når der skal gennemføres arbejdsmarkedsreformer. På regionalt plan skal de regionale beskæf tig elsesråd tildeles større indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken. Det regionale niveau skal styrkes, hvis det danske arbejdsmarked også skal være fleksibelt i fremtiden. Lønmodtagerne opererer på et arbejdsmarked, der er meget større end kommunerne, så en optimal beskæftigelsespolitik kræver forpligtende samarbejde og koordinering på regionalt niveau. Socialdemokraterne ønsker den danske model i en styrket udgave med et strategisk regionalpolitisk fokus. 6 Teampolitisk program

7 Regionalpolitik Danmark er på mange måder et homogent land, men alligevel er der ganske store forskelle fra område til område i forhold til uddannelse, indkomst, offentlig service mv. Og på nogle områder bliver forskellene større. Vi har i de senere år set en ganske dramatisk vandring fra land til by, der betyder et forøget antal indbyggere i landets store bycentre, mens stadig større dele af vores landområder til gengæld har færre og færre indbyggere. Det er en udvikling, som nødvendiggør en række politiske beslutninger. Dels for at undgå uacceptable uligheder mellem forskellige dele af landet, og dels for at sikre, at hele Danmark fortsat er et godt sted at bo. Vi kan ikke sikre de samme vilkår overalt, men vi vil sikre gode vilkår til alle danskere, uanset hvor i landet de bor. Og vi vil ikke acceptere, at der er dele af landet, der kun har åbent i turistsæsonen. Debatten om den geografiske udvikling af vores samfund indeholder en række dilemmaer, som vi skal erkende og diskutere åbent. Det handler bl.a. om dilemmaet mellem kvalitet og nærhed på den ene side vil vi have sygehuse, der har en tilstrækkelig størrelse til, at fagligheden er i top, men på den anden side vil vi også gerne have lokale sygehuse, hvor patienterne ikke skal rejse langt for at blive behandlet. Tilsvarende er der et dilemma mellem på den ene side vores ønske om at sikre alle danskere en velfærd, der kvalitetsmæssigt er i orden, og på den anden side ønsket om at overlade så mange beslutninger som muligt til det lokale demokrati. Der er ikke noget enkelt svar på disse dilemmaer, men det er vigtigt, at de klart beskrives, så de politiske beslutninger tages på så oplyst et grundlag som muligt. Under alle omstændigheder er der behov for et fornyet fokus på regionalpolitikken og en indsats indenfor en lang række forskellige politikområder, hvor vi efterfølgende gennemgår de vigtigste. Ungdomsuddannelse Socialdemokratiet har en målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en uddannelse. Hvis den målsætning skal nås, er der mange ting i uddannelsessystemet, der skal ændres, men en af de vigtigste faktorer for de unge er tilstedeværelsen af relevante og attraktive uddannelser i lokalområdet. Efter at ungdomsuddannelserne generelt blev gjort til selvejende institutioner med taxameterfinansiering i forbindelse med strukturreformen, har styring gennem incitamenter holdt sit indtog på området. Hvis incitamenterne kun handler om økonomi, vil de resultere i en række uheldige konsekvenser. Det er ikke en markedsstyring af vores ungdomsuddannelser, vi har brug for. Derfor skal spredningen og den geografiske tilgængelighed også med, når de økonomiske rammer for institutionerne skal aftales. Socialdemokratiet ønsker konkret, at der opbygges stærke, regionale centre på ungdomsuddannelsesområdet, hvortil der kan knyttes decentrale satellitter i de forskellige lokalområder. Samtidig vil vi sikre, at ungdomsuddannelses-institutionerne motiveres til at tilbyde uddannelser i lokalområder, hvor der ikke allerede findes sådanne tilbud. Derudover vil vi motivere de forskellige dele af ungdomsuddannelsessystemet til at samarbejde på tværs, så man opnår en volumen, der gør det rentabelt at opretholde ungdomsuddannelser også i mindre bysamfund. Der skal gives en uddannelsesgaranti, så alle unge sikres at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset om der 7 Teampolitisk program

8 mangler praktikpladser. Samfundet skal stille de nødvendige praktikkompenserende uddannelsespladser til rådighed ved mangel på ordinære praktikpladser. I de områder af landet, hvor det ikke er muligt at tilbyde lokale ungdomsuddannelser, vil vi målrettet styrke den kollektive trafik, så det bliver så let og hurtigt som muligt for de unge at rejse mellem hjem og uddannelsessted. Konsekvent vurdering af ny lovgivning Mange af de reformer, der er blevet gennemført i de senere år (fx stukturreformen, politireformen, domstolsreformen og sygehusplanen), har enten medført eller vil medføre en væsentlig centralisering af den offentlige service i Danmark. Mange mindre bysamfund har oplevet at miste en politistation, et rådhus, et sygehus osv. Isoleret kan der være gode argumenter for hver enkelt beslutning om at centralisere den offentlige service, men samlet har udviklingen betydet, at en stor gruppe danskere i dag oplever, at deres adgang til det offentlige er blevet væsentligt forringet, fordi mange tilbud er flyttet meget langt væk. Og samtidig breder mismodet sig i mange områder af landet, fordi lukningen og udflytningen af service ses som et klart signal til både erhvervsliv og potentielle tilflyttere om, at det ikke er her, man skal placere sig, hvis man vil være en del at et dynamisk lokalsamfund. Det er ikke muligt at tilbyde alle former for offentlig service i alle lokalområder det lokale hensyn skal altid afvejes med bl.a. kvaliteten af de tilbud, der gives til borgerne. Men det lokale hensyn skal indgå som et element i den samlede vurdering, når store reformer af den offentlige sektor fremover skal diskuteres og besluttes. Socialdemokratiet vil derfor sikre, at alle fremtidige lovgivninger med potentielle konsekvenser for den geografiske placering af de offentlige tilbud skal vurderes ud fra lokal- og regionalpolitiske hensyn på linje med fx de miljøvurderinger, som ny lovgivning allerede underkastes i dag. Derved vil vi kunne forudse eventuelle negative konsekvenser og tage politisk handling i forhold til at opveje dem. Trafik En velfungerende kollektiv trafik er forudsætningen for, at det er muligt for alle at bosætte sig, hvor i landet de har lyst til. Det skal ikke være nødvendigt at have egen bil for at kunne bo udenfor de større byer, og derfor er der brug for landspolitisk ikke kun at se på den fremtidige udvikling af hovedårerne på trafikområdet men også på det net af lokal og regional trafik, der skal dække landet. Erfaringerne viser, at det er et område, som vi ikke kan overlade til markedskræfterne, uden at det får særdeles negative konsekvenser for mange danskere. Socialdemokratiet vil derfor i samarbejde med regioner og kommuner udvikle en række målsætninger for den lokale og regionale kollektive trafik, der sikrer et rimeligt kollektivt trafiktilbud også i de tyndere befolkede områder. Samtidig vil vi udvikle en model for den statslige støtte på området, der motiverer regionerne og kommunerne til at leve op til de fælles målsætninger. Samtidig skal den kollektive trafik udvikles, så vi får en bredere vifte af forskellige tilbud, der enkeltvis eller i kombination kan bruges til at sikre den bedste og billigste kollektive trafik over hele landet. Mange kommuner eksperimenterer allerede med tele-busser, fleksible køreplaner, gratis lokaltrafik mv. og det er en udvikling, vi vil accelerere og udbrede til større dele af landet. Det skal samtidig gøres mere attraktivt for de mange pendlere at skifte over til den kollektive 8 Teampolitisk program

9 trafik også med det formål at få nedbragt CO2-udledningen. Der skal derfor sikres gode og attraktive afgange med fx netopkobling og lignende i busserne, så transporttiden kan udnyttes effektivt af pendlerne. Erhvervsudvikling Den traditionelle form for regional erhvervsudvikling med forskellige støtteordninger til allerede eksisterende virksomheder, hvis de vælger at slå sig ned i bestemte områder af landet, har kun haft begrænset succes. For det første er der andre og vigtigere parametre end et kontant tilskud, når en virksomhed skal beslutte, hvor den skal placere sig. Og for det andet forsvinder mange virksomheder igen, når støttemulighederne på et tidspunkt stopper. Det betyder imidlertid ikke, at vi blot vil acceptere, at betydelige dele af landet udvikler sig til bosætningsområder og/eller turistområder uden permanente private arbejdspladser. Og derfor er der brug for en ny og mere innovativ form for erhvervsudvikling, hvor det er iværksættere og mindre virksomheder indenfor andre sektorer end den traditionelle industriproduktion, der er i fokus. For at understøtte en sådan udvikling vil Socialdemokratiet styrke og målrette den lokale erhvervsrådgivning i udkantsområderne i et samarbejde mellem staten og kommunerne. Rådgivningen skal især beskæftige sig med hjælp til iværksættere, etablering af netværk mellem mindre virksomheder samt kontakt mellem virksomheder og relevante videregående uddannelsesinstitutioner. Samtidig vil vi sikre, at den nødvendige infrastruktur er til stede, når det gælder kommunikationsteknologi, finansiering, regnskabsassistance mv. Det er væsentligt, at der sikres sammenhæng og udvikling i hele landet, og her spiller samarbejdet mellem forsknings- og vidensinstitutionerne, erhvervslivet samt de regionale vækstfora og væksthuse en stor rolle. Det er vigtigt, at regionerne får bedre mulighed for en hurtigere og mere fleksibel tilrettelæggelse af deres indsats, der i højere grad afspejler de regionale behov. De overordnede rammebetingelser for væksten skal være til stede i form af bl.a. uddannelsesmuligheder, infrastruktur og teknologi. Det er nødvendigt for at sikre en reel fremtidssikret udvikling og ikke bare kompensation for fortidens manglende udvikling. Styrkelse af det lokale kulturliv Et af de vigtigste elementer i forhold til at holde liv i tyndt befolkede lokalområder er et varieret og velfungerende kultur- og foreningsliv. Derfor skal den fremtidige kulturpolitik også tage lokal- og regionalpolitiske hensyn, så adgangen til kulturelle oplevelser ikke begrænses til de større byer. Fx er vi stærkt bekymrede over de mange bibliotekslukninger, som kommunernes stramme økonomi har medført i de senere år. Kombineret med skolelukninger og en fortsat koncentration af indkøbs- og service-muligheder efterlader de mange mindre bysamfund som tomme skaller, hvor folk godt nok stadig bor, men hvor størstedelen af den lokale aktivitet er forsvundet. Vi vil derfor formulere en samlet politik for de mindre bysamfund og landdistrikterne, der giver rammer for et fortsat levende kulturliv også selv om skolen, biblioteket mv. bliver lukket. En sådan politik skal bygge på en høj grad af borgerinddragelse og selvorganisering, og den vigtigste samarbejdspartner bliver derfor det lokale foreningsliv. 9 Teampolitisk program

10 Stærkere regioner Strukturreformens konsekvenser er efterhånden blevet tydelige på en række områder, og for Socialdemokratiet står det klart, at vi på en række områder mangler en stærkere regional politisk instans, der kan skabe de nødvendige rammer på tværs af kommunegrænserne. De fem regioner har næsten udelukkende sygehusområdet som arbejdsfelt, og selv om det er et vigtigt område, er det ikke nok til for alvor at få befolkningen til at interessere sig for regionernes arbejde. Samtidig viser det sig stadig tydeligere, at de økonomiske vilkår, som kommunerne har fået fra staten, gør det svært for dem at løfte en række overordnede opgaver uden en mere formaliseret form for samarbejde. Socialdemokratiet ønsker derfor at styrke regionerne ved at give dem kompetence og medansvar i forhold til en række opgaver, der i dag udelukkende ligger i kommunerne. Nogle af de mest oplagte opgaver er handicappede børn og voksne, socialpsykiatri, ungdomsuddannelser, miljøgodkendelser og -planer, regional planlægning og trafik samt større regionale kulturpolitiske satsninger. Endvidere skal regionerne have en kommunalfuldmagt, så de på samme måde som kommunerne og de tidligere amter kan medvirke til en række udviklingstiltag, der i dag bremses af en unødig stram lovgivning. Samtidig vil vi styrke det demokratiske element i regionerne ved at indføre borgmestre og udvalg her på samme vis, som vi kender det fra kommunerne. 10 Teampolitisk program

11 Demokrati og foreningsliv Foreningslivet er en grundlæggende del af det danske demokrati. Det er her, at vi mødes på tværs af uddannelse, arbejde og sociale skel for på demokratisk vis at foretage os noget sammen. Netop i en tid, hvor globaliseringen og medieudviklingen truer med at fragmentere det danske samfund, er det mere vigtigt end nogensinde før, at vi holder fast i, udvikler og styrker vores foreninger og organisationer. Det kræver, at vi skaber synlighed og prestige i forhold til det at være aktiv i en eller flere foreninger. Danmark blev op igennem det tyvende århundrede folkestyrets og foreningernes Danmark med et vidtforgrenet netværk af foreninger med mangfoldige formål og for alle grupperinger i samfundet. Folkeoplysning og folkelig medleven og medbestemmelse er nøgleord til forståelse af den udviklingskraft, som bragte Danmark fremad gennem krig, krise, besættelse, koldkrig og ind i globaliseringens tidsalder. Det danske samfund var ved indgangen til det 21. århundrede det mest decentralt styrede samfund i denne verden og havde dermed et solidt grundlag for fortsat udvikling af det danske folkestyre. Nu er det demokratiske Danmark i defensiven; stadig flere beslutninger træffes udenfor det politiske rum. Ingen er blevet spurgt om den udvikling, og ingen har haft muligheden for at sige til eller fra. Lokalstyret i kommuner og regioner er svækket, og en række lokale og regionale beslutninger er gået fra brede borgerbeslutninger i kommunalbestyrelser til snævre brugerbeslutninger i institutionsbestyrelser. Samtidig træffes de helt store og overordnede beslutninger af grundlæggende betydning for lokal- og regionalstyret i stadig flere tilfælde i regeringskontorerne og i Folketinget frem for i kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Foreningslivet har altid været et afgørende element i bekæmpelsen af politisk og kulturel ulighed i Danmark og i at sikre folkelig indsigt og deltagelse i de vigtige samfundsbeslutninger. Den rolle er der mere brug for i dag end meget længe set. Det danske foreningsarbejde er kendetegnet ved en udbredt grad af frihed. Det offentlige har traditionelt stillet økonomi og andre ressourcer til rådighed men har ellers valgt at holde sig på afstand og lade medlemsdemokratiet i den enkelte forening råde. Det vil vi også gøre i fremtiden, men vi vil samtidig lægge op til et tættere samarbejde på udvalgte områder mellem foreningslivet og det offentlige, fordi et sådant samarbejde indeholder store muligheder for begge parter. Selv om mange danskere er medlemmer af og aktive i en eller flere foreninger, er der desværre også mange, der ikke er med i dette fællesskab. Det er i sig selv bekymrende, når man tænker på den centrale rolle, som foreningerne har i vores samfund, men det er endnu mere bekymrende, at deltagelsen i foreningsarbejde har en stærk social slagside. Der er relativt få foreningsaktive blandt dem, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, blandt de socialt udsatte og blandt de etniske minoriteter. Det er en uholdbar situation, som der må sættes ind overfor. 11 Teampolitisk program

12 Desværre har vi i de senere år set markante nedskæringer på støtten til især det folkeoplysende foreningsarbejde. Det betyder, at færre danskere mødes med hinanden for at udvikle egne kompetencer og diskutere fælles anliggender. Det er en udvikling, der er til skade for både den enkelte og samfundet, og derfor skal den vendes. Vi ønsker at støtte det folkeoplysende foreningsarbejde, så flere danskere kan mødes med hinanden for at udvikle egne kompetencer og diskutere fælles anliggender til gavn for både den enkelte og samfundet. De politiske partier har igennem mere end 100 år spillet en afgørende rolle i at sikre folkeligheden i det danske demokrati, men de er også blevet svækket i de senere år. Færre melder sig ind i partierne, og store dele af den politiske debat er efterhånden overtaget af lobbyister, kommentatorer og andre professionelle frem for partimedlemmerne. Konkret vil Socialdemokratiet arbejde med følgende punkter for at styrke det danske foreningsliv og dermed det danske demokrati: Styrkelse af de politiske partier Socialdemokratiet ønsker en styrkelse af de politiske partier som en vigtig del af det folkelige danske demokrati. Når vi sammenligner situationen i Danmark med de fleste andre europæiske lande, er det tydeligt, at partierne de fleste andre steder spiller en langt mere markant rolle i den politiske debat og idéudvikling, end de gør i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at partierne i Danmark har meget små midler at arbejde med, og at de derfor i vidt omfang er overladt til private sponsorer, der i stigende grad forventer meget konkrete politiske modydelser for deres tilskud. Det er en uholdbar situation, og vi vil derfor igangsætte en debat om, hvordan det folkelige demokrati i Danmark kan styrkes og hvor mange ressourcer vi vil bruge på det. I første omgang skal der sikres større åbenhed om de private bidrag til partierne, så vælgerne har indsigt i, hvem der finansierer deres virksomhed. Samtidig skal der især sættes fokus på at involvere unge i det partipolitiske arbejde. Det skal bl.a. ske gennem undervisning i medborgerskab både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og ved at sænke valgretsalderen til 16 år i første omgang til kommunal- og regionsvalgene men på længere sigt gennem en ændring af den generelle valgretsalder, så unge kan stemme til alle valg og folkeafstemninger, fra de fylder 16 år. En samlet foreningslov Danmark har aldrig haft en samlet foreningslov. I stedet har de forskellige foreningsområder ligget under forskellige ministerier i forskellige lovgivninger. Vi mener, at tiden nu er inde til en samlet foreningslov, der definerer foreningslivets grundlæggende rettigheder og vilkår i det danske samfund, og som samtidig angiver en række principper for samarbejdet mellem det offentlige og foreningerne. En sådan foreningslov vil også kunne være med til at afværge, at foreningerne spilder gode kræfter på unødigt bureaukrati. En samlet foreningslov skal angive rammerne for samarbejdet mellem de lokale foreninger og kommunerne. Fx skal den sikre, at foreningerne får direkte adgang til dialog med politikere og forvaltning gennem et foreningsudvalg eller lignende for alle foreninger hjemmehørende i kommunen. 12 Teampolitisk program

13 Foreningsloven skal så vidt muligt undgå at stille krav til foreningerne, da formålet med den netop er at sikre det frie foreningsarbejde, men den skal dog indeholde et helt grundlæggende krav om, at foreningerne skal bygge på demokrati og respekt for det enkelte medlem og menneske for at få adgang til lovens rettigheder. Anerkendelse af frivilligt arbejde Der er brug for en større anerkendelse og skulderklap til de mange hundredetusinde danskere, der hver dag gør en frivillig indsats, og dermed uden at få løn for det bidrager til at få vores samfund til at hænge sammen og fungere. Flere og flere private virksomheder arbejder efterhånden med konkrete programmer, hvor medarbejdere opmuntres til at udføre forskellige former for frivilligt arbejde. Vi vil motivere og inspirere til udbredelsen af sådanne ordninger, og samtidig vil vi sørge for, at de også vinder indpas i den offentlige sektor. Vi vil også give foreningslivet en mere central placering indenfor uddannelses- og forskningsverdenen, og vi vil gøre det lettere for studerende at kombinere studierne med frivilligt arbejde fx ved at sidestille frivilligt arbejde med et ekstra valgfag på ungdomsuddannelserne. Gennemsigtige tilskudsordninger Langt de fleste dele af det danske foreningsliv er afhængige af økonomiske tilskud fra det offentlige, men vilkårene er meget forskellige fra område til område. Det kan der være fornuftige forklaringer på, men vi ønsker en større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem tilskuddene til forskellige foreninger. I de senere år er der i mange offentlige tilskudsordninger blevet fokuseret mere og mere på konkret opgaveløsning og mindre og mindre på det egentlige og oprindelige foreningsarbejde. Det er ikke længere nok bare at lave et godt og solidt foreningsarbejde for sine egne medlemmer foreningerne skal producere en konkret ydelse, som kan måles og vejes, for at få del i tilskuddene. Det er en farlig udvikling, fordi det reducerer foreningslivet til at være en billig leverandør af offentlige serviceydelser, hvilket igen ødelægger både de frivilliges motivation og det interne medlemsdemokrati. Derfor vil vi arbejde for tilskudsordninger til foreningslivet, der sikrer det nødvendige økonomiske grundlag for den daglige drift i foreninger, og som overlader alle beslutninger om foreningens virksomhed til medlemmerne. Sådanne driftstilskudsordninger kan så suppleres med målrettede tilskud i forhold til løsningen af konkrete opgaver, men det skal være som et supplement og ikke som en erstatning. For at sikre ensartethed og sammenhæng i det offentliges tilskud til foreningslivet, vil vi oprette et fælles tilskudssekretariat, der på tværs af ministerierne og i samarbejde med foreningslivet kan sikre gennemskuelige og brugbare regelsæt. Partnerskaber mellem det offentlige og foreningslivet I de senere år er flere og flere kommuner begyndt at indgå partnerskabsaftaler med en enkelt eller en gruppe foreninger om løsningen af en række konkrete opgaver. Udviklingen har især taget fart efter strukturreformen, idet de større kommuner ofte har medvirket til en formalisering af det samarbejde mellem kommunen og foreningerne, der tidligere foregik mere uformelt mange steder. 13 Teampolitisk program

14 Vi støtter fuldt ud et øget samarbejde mellem det offentlige og foreningerne, eftersom det både kan hæve kvaliteten af en række offentlige ydelser, og det samtidig kan give inspiration og udvikling til begge parter. Men det er vigtigt, at partnerskaberne bygger på en gensidig respekt og en forståelse af forskellene mellem partnerne, og at de ikke sættes i stedet for de mere generelle tilskudsordninger til det lokale foreningsliv. Vi vil derfor arbejde for en mere systematisk indsamling af erfaringer med partnerskaber mellem det offentlige og foreningslivet og for en styrket formidlingsindsats, så den enkelte kommune får et bedre vidensgrundlag at basere sin indsats på. Kommunal frivillighed Stadig flere kommunale institutioner er begyndt at rekruttere egne frivillige uden om det lokale foreningsliv. Det gælder fx mange plejecentre, hvor både pårørende og andre fra lokalområdet opfordres og opmuntres til at påtage sig forskellige konkrete arbejdsopgaver på centret. Men det er en udvikling, som breder sig til næsten alle dele af den kommunale sektor i disse år. I sig selv er der ikke noget galt i at bruge frivillige indenfor den kommunale verden. Det kan være en fin måde at involvere borgerne mere i de kommunale opgaver, men der er en række faldgruber, som skal undgås. De frivillige må fx ikke bruges som billig arbejdskraft til erstatning af lønnet personale, og den kommunale indsats skal heller ikke direkte eller indirekte konkurrere med foreninger, der allerede arbejder med lignende indsatser. Hvis en eller flere foreninger allerede arbejder med at løse opgaver på de relevante områder, bør kommunen derfor søge et samarbejde med dem frem for at opbygge et eget korps af frivillige. Socialdemokratiet vil derfor arbejde for at definere et samlet sæt spilleregler for den offentlige sektors brug af frivillige, som opstiller klare regler for, hvornår og hvordan det kan og bør ske. Rekruttering af foreningsaktive Rekruttering af nye medlemmer og aktive er selvfølgelig i sidste ende den enkelte forenings ansvar og udfordring. Men overordnet har vi en klar målsætning om, at flere danskere skal opleve det hverdagsdemokrati, som foreningerne udgør. Derfor vil vi styrke foreningernes egne muligheder for at rekruttere nye medlemmer. Der sker allerede gode tiltag fra det offentliges side mange steder i landet. Nogle kommuner udsteder klippekort til børn og unge fra udsatte familier, så det i hvert fald ikke er kontingentet, der afholder dem fra at melde sig ind i en lokal forening. Nogle kommuner arbejder med frivilligformidlinger, hvor man forsøger at skabe match mellem foreningernes behov og enkelt - personers ønsker om at gøre en indsats. Vi vil skabe en samlet viden om effekten af disse mange forskellige tiltag, og derefter vil vi i samarbejde med foreningslivet definere en række konkrete indsatsområder, hvor den offentlige sektor kan spille en positiv rolle i forhold til at få flere til at blive foreningsaktive. Vi er samtidig klar til at investere de ressourcer, det måtte kræve, fordi vi ved, at et stærkt og bredt lokalt foreningsliv er en forudsætning for et levende og demokratisk lokalsamfund. Ligestilling 14 Teampolitisk program

15 Der er generelt for lidt fokus på ligestilling, der er stadig ikke reel ligeløn i Danmark, og der er stadig gravide kvinder, som fyres, og virksomheder, der ikke ønsker at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Ligeledes er det fortsat typisk kvinder, der afholder langt det meste af barselsorloven. Socialdemokratiet vil aktivt arbejde for og understøtte en udvikling, der fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder både internt i partiet, men også på alle niveauer i det danske samfund. Det skal eksempelvis ske ved gennemførelse af kravet om mindst 40 pct. repræsentation af det underrepræsenterede køn i bestyrelser og ved indførelse af barselsorlov øremærket til mænd. I forhold til etnisk ligestilling står vi også overfor en række udfordringer. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at der igen i Danmark bliver oprettet et videnscenter for ligestil - ling, således at beslutningerne og udviklingen indenfor området hele tiden følges, og så der kan ske en vidensopsamling og vidensdeling. Endvidere skal der oprettes et ligestillingsudvalg i Folketinget, der kan følge lovgivningsarbejdet tæt. 15 Teampolitisk program

16 Miljø At skabe en udvikling og en levevis, der er bæredygtig ikke alene for os selv men også for fremtidige generationer er en af de største udfordringer, som vi står overfor i dag. Det er en udfordring, som vi kun kan møde, hvis vi handler på alle niveauer. Som individer er vi nødt til at tilpasse vores levevis, så den belaster omverdenen og fremtiden mindst muligt. Det betyder ikke, at vi skal leve dårligere eller fattigere, men at vi skal leve smartere. Som lokalsamfund er vi nødt til at tage miljøhensyn med i alle de beslutninger, som vi træffer. Det lokale demokrati, der er så udbredt i Danmark, er nødt til at tage sin del af ansvaret gennem beslutninger, der tager vidtgående hensyn til miljøet. Som samfund må vi sørge for ikke alene at leve op til vores internationale forpligtelser men også at gå foran og vise andre dele af verden, hvordan velfærd, velstand og bæredygtighed kan kombineres. Og som verdenssamfund må vi træffe de nødvendige valg i dag, der sikrer, at vores børn og børnebørn ikke står tilbage med uoverstigelige og uløselige problemer. Der er kort sagt brug for at tænke miljø og bæredygtighed ind på alle niveauer og i alle sektorer af vores samfund ikke som en detalje men som en helt grundlæggende præmis for alle beslutninger, der har betydning for vores fælles fremtid. En forureningsfri tilværelse Det er paradoksalt, at jo mere vi lærer om, hvordan det omgivende miljø påvirker vores krop og sjæl, desto mere udbredt bliver allergi og høfeber. En stor del af forklaringen er, at vi i vores hverdag omgiver os med stadigt flere produkter, der er baseret på eller tilsat alle mulige forskellige former for kemikalier. Socialdemokratiet mener, at det er en menneskeret at leve en forureningsfri tilværelse. Derfor vil vi gøre op med denne stadige forurening af vores nære miljø med kendte og ukendte kemikalier. Vi vil vende bevisbyrden om, så industrien og landbruget fremover skal bevise, at nye kemikalier, som de ønsker at bruge i deres produkter, ikke udgør nogen risiko for mennesker. Hverken enkeltvis eller i kombination med andre kemikalier, der bliver brugt. Samtidig vil vi udvikle og udvide forbrugeroplysning og mærkningsordninger, så det bliver lettere for forbrugerne at gennemskue, hvad de reelt køber, og hvilken risiko der er forbundet med det enkelte produkt. Prisbillig økologi Økologiske fødevarer har fået et godt tag i danskerne, men der er stadig lang vej tilbage, før pesticider mv. er udryddet i dansk landbrug. Der er derfor brug for nye tiltag, der kan styrke de økologiske varers position. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for en afgiftsstruktur, der tilgodeser de økologiske fødevarer, så de prismæssigt kommer på niveau med de konventionelt producerede. Vedvarende energi Danmark er et af de lande, hvor den største del af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Det skyldes i høj grad de initiativer, der blev iværksat under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990 erne, og også i fremtiden vil vi sikre en fortsat udvikling og udbygning af den vedvarende energi, så den laden-stå-til holdning, der har præget VK-regeringen, bliver afløst af en ambitiøs og visionær energipolitik. 16

17 Målet er indenfor en 40-årig periode at blive helt uafhængige af fossile brændstoffer, både fordi det vil gavne miljøet, men også fordi det vil give os maksimal politisk handlefrihed. Men det kræver både forsat udvikling af ny teknologi og konsekvent anvendelse af teknologien, efterhånden som den bliver tilgængelig. Derfor vil Socialdemokratiet investere langt mere i forskning i vedvarende og bæredygtig energi, og samtidig vil vi støtte omlægningen af vores energiforbrug. Vi vil også skabe ordninger, hvor staten og lokale fællesskaber kan samarbejde om at skabe den nødvendige udvikling, som vi kender det fra indførelsen af vindkraft. Området er for vigtigt til alene at overlade til eksperter og politikere den folkelige vilje til at skabe forandring skal mobiliseres, for at de gennemgribende men nødvendige forandringer kan gennemføres, og det vil vi gøre gennem en blanding af oplysning og støttemuligheder. Renere trafik Trafikken er en af de største belastninger af vores miljø i dag, og derfor er det et af de områder, hvor vi er nødt til at skabe forandringer. Socialdemokratiet vil udbygge den kollektive trafik og samtidig sikre, at lave priser gør den til et attraktivt alternativ for alle. Flere kommuner eksperimenterer allerede med gratis lokal busdrift, og det er initiativer, som vi vil følge nøje og udbrede til hele landet. Samtidig skal afgifterne på biler lægges om, så de får en mere direkte sammenhæng med graden af forurening. Det skal bl.a. ske gennem indførelsen af road-pricing, hvor specielt kørsel i centrum af de større byer skal koste, og gennem en omlægning af registreringsafgiften, hvor energivenlig teknologi belønnes frem for at blive straffet. I det hele taget vil vi sikre, at motivationen til at vælge miljørigtige biler bliver langt større i fremtiden, end den er i dag, bl.a. ved at sikre gode vilkår for el-biler og andre miljøvenlige alternativer. Miljøhensyn i den offentlige sektor Den offentlige sektor bør gå forrest i kampen for et bedre miljø og en bæredygtig udvikling bl.a. gennem en konsekvent indkøbspolitik og gennem omlægninger af driften. Det kræver imidlertid investeringer, og specielt kommunerne har som bekendt været sat i en økonomisk spændetrøje af VK-regeringerne. Socialdemokratiet vil løfte investeringsstoppet i kommunerne, når det handler om investeringer, der har et klart miljømæssigt sigte, og samtidig vil vi formulere et samlet bud på, hvordan den kommunale drift kan gøres bæredygtig. Vi vil også se på, hvordan bloktilskuddene fra staten til kommunerne kan bruges til at fremme en bæredygtig udvikling. Det globale klima Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at menneskeskabte klimaforandringer er en af de største udfordringer, som menneskeheden står overfor selv VK-regeringen lader til at have indset det. Derfor er der nu brug for, at vi går fra erkendelse til handling. Socialdemokratiet ønsker, at Danmark skal presse på for at få gennemført så ambitiøse internationale målsætninger som overhovedet muligt, men vi ønsker samtidig, at Danmark skal gå videre end disse målsætninger. Det er vigtigt, at vi som et af verdens rigeste lande viser vejen, som vi også gjorde det på udviklingsbistands-området under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990 erne. Vores mål er derfor, at Danmark i år 2028 er verdens første CO2-neutrale land. På det hjemlige plan vil vi indføre et årligt klima-regnskab, der offentliggøres sammen med statens regnskaber, så det bliver tydeligt for alle, om udviklingen i Danmark går i den rigtige retning. Tilsvarende vil vi stille krav om, at alle større virksomheder redegør for deres indsats på klima- og miljø-området som en del af deres årlige regnskabsaflæggelse. 17 Teampolitisk program Teampolitisk program 17

18 Sundhed og forebyggelse At være sund og rask er et vigtigt element i et godt liv. Derfor er en god og effektiv sundhedspolitik et afgørende element i skabelsen af et godt velfærdssamfund. Desværre går det langt fra tilfredsstillende på dette område i Danmark. Vi halter langt bagefter de fleste af vores nabolande, når vi ser på den gennemsnitlige levetid, og samtidig er uligheden stor internt i den danske befolkning. En 30-årig mand uden uddannelse kan således forvente at leve 5 år kortere end en mand med en længerevarende uddannelse. En så massiv ulighed er uacceptabel for Socialdemokratiet, og den kan kun ændres ved en koordineret indsats på mange forskellige områder, hvor ikke mindst forebyggelsen kommer i centrum. Det skal gøres lettere, billigere og sjovere at leve sundt end usundt, og de, der ønsker at lægge deres livsstil om til et sundere alternativ, skal have støtte og opmuntring. Samtidig skal udhulingen af det offentlige sygehusvæsen gennem ublu og ulige konkurrencefordele til de private sygehuse stoppes. Vi ønsker fortsat et sygehusvæsen præget af kvalitet og lige adgang uafhængigt af pengepungens størrelse. Videnscenter for sundhedsfremme og forebyggelse Vi ved meget om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Men de hidtidige kampagner for at oplyse om denne viden har kun haft begrænset effekt, bl.a. fordi de har været ukoordinerede og tidsbegrænsede. Samtidig har rådene nogle gange været diffuse eller ligefrem modstridende, hvilket selvsagt ikke gør det lettere at gennemskue, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Derfor vil Socialdemokratiet oprette et Videnscenter for Sundhedsfremme og forebyggelse, der både skal indsamle og systematisere den tilgængelige viden på området, og som samtidig skal have ansvaret for formidlingen af den til befolkningen. Endvidere skal centret også have en rådgivende funktion i forhold til det politiske system, så politikere på alle niveauer får ideer til, hvordan sundheden kan fremmes gennem lovgivning og nye indsatser fra det offentliges side. Sundhedsfremme gennem afgifter Vi ved, at prisen på henholdsvis usunde og sunde varer har en betydning for, hvor meget de bliver købt og brugt. I dag ligger Danmark lavt sammenlignet med resten af Europa, når det handler om priser på fx alkohol og tobak, hvilket tydeligt afspejles i vores forbrug af disse varer. Det er en uheldig udvikling, som vi vil gøre op med i fremtiden. En vares pris skal også afspejle de skadevirkninger, som den potentielt har både overfor den enkelte kunde og samfundet som helhed. Der skal især gøres en indsats overfor børn og unge, hvorfor salg af alkohol og tobak til unge under 18 år skal forbydes. Samtidig vil vi stramme op i forhold til salg af slik, så det bliver lettere for børnefamilier at undgå denne fristelse. 18 Teampolitisk program

19 Motion i skolen og på arbejdspladsen De fleste danskere motionerer for lidt, og erfaringerne viser, at opfordringer til at motionere i fritiden kun har begrænset effekt. Derfor skal motionen integreres som en del af hverdagen i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne, så den bliver en lige så naturlig del af vores dag som frokost- eller kaffepausen. I uddannelsessystemet skal idrætsundervisningen styrkes, så den udgør fire timer om ugen i folkeskolen, og der skal sikres både fysiske og tidsmæssige rammer, der gør det muligt for eleverne at få rørt sig i løbet af skoledagen. På de offentlige arbejdspladser vil vi udbygge mulighederne for at motionere i løbet af arbejdsdagen, og indenfor job med en særlig risiko for nedslidning fx plejeområdet vil vi give de ansatte ret til at motionere et vist antal timer i arbejdstiden. Samtidig vil vi stille krav til de private arbejdsgivere om at give deres medarbejdere mulighed for at motionere i arbejdstiden. Indsatsen på motionsområdet skal også styrkes overfor de grupper, der er udenfor arbejdsmarkedet. Ældregymnastik er allerede i dag en stor succes mange steder i landet, men tilbuddene også til andre grupper end ældre skal udbygges og systematiseres. Årligt sundhedstjek Jo tidligere de fleste sygdomme bliver opdaget, desto større chance er der for, at de kan behandles hurtigt og effektivt. Derfor vil Socialdemokratiet indføre en ret til et årligt, gratis sundhedstjek for alle danskere over 45 år hos en sundhedsfaglig person. Tjekket skal både bruges til at screene for en række livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk mv. og til at få en dialog om, hvordan man kan leve et sundere liv, og hvilke tilbud om hjælp man kan få adgang til. Hver især har vi et ansvar for at tage aktivt del i vores egen sundhed, og tilbuddene må gerne forpligte os til selv at gøre en indsats. Samtidig skal det ikke glemmes, at der er behov for fra sundhedsfaglig side at have særlig opmærksomhed rettet mod mennesker med kroniske lidelser, fysisk eller psykisk syge, lavtuddannede grupper og andre, der kan have behov for mere hjælp, støtte og vejledning til at leve et sundere liv. Sundhedspolitikken på arbejdspladser, skoler, kommunale tilbud og i de frivillige foreninger skal tage udgangspunkt i de konkrete sundhedsproblemer, der gør sig gældende for målgruppen. Kommuner og regioner skal gives bedre muligheder for at prioritere den forebyggende indsats og tilbyde sundhedspakker til dem, der har særlig brug for hjælp til at komme i gang med en sundere livsstil. Nej til private sundhedsforsikringer Lige og gratis adgang til behandling er et grundlæggende princip i det danske velfærdssamfund, men desværre er det et princip, der er blevet udvandet i de senere år. De private sygehuse vinder frem på bekostning af de offentlige, fordi regeringen har valgt at forgylde dem med lukrative afregningsordninger, og fordi de private vælger kun at tilbyde nogle få, lukrative behandlinger. Samtidig har mange danskere fået en privat sundhedsforsikring, der giver dem mulighed for at springe eventuelle køer til behandling over, fordi arbejdsgiverne har fået mulighed for at trække betalingen for sådanne forsikringer fra i skat. I Socialdemokratiet vil vi gøre op med denne udvikling, fordi den undergraver solidariteten i det danske sundhedsvæsen og dermed i sidste ende kvaliteten af den behandling, der tilbydes til danskere uden mulighed for selv at betale. 19 Teampolitisk program

20 Vi accepterer, at der findes privathospitaler som et supplement til de offentlige, men når det offentlige køber ydelser af dem, skal det ske til realistiske priser, der også tager hensyn til de ekstra forpligtelser, som de offentlige hospitaler har. Samtidig vil vi afskaffe fradragsretten for sundhedsforsikringer, så det ikke er skatteyderne generelt, der er med til at betale for, at de velstillede kan springe køen over. Sideløbende vil vi investere de nødvendige midler i de offentlige sygehuse, så behandlingen ikke kun er gratis men også i top kvalitetsmæssigt. Behandlingsgaranti Indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg på 1 måned er af den borgerlige regering solgt til danskerne som et velfærdsgode, men i bund og grund er det primært en støtte til opbygningen af et privat sundhedsvæsen. Det har medført en enorm vækst i betalingen til de private sygehuse fra 90 millioner i 2002 til over 1 milliard kroner i Nok så væsentligt ser det ud til, at det på nogle områder ikke har medført behandling af flere patienter men blot flyttet behandlingen fra offentligt til privat regi og påført regionerne en væsentlig øget udgift, der betyder forringelser på bl.a. det medicinske område. Det ønsker Socialdemokratiet ikke at medvirke til, og derfor vil vi indføre en intelligent og fuldt finansieret behandlingsgaranti på 2 måneder, der sikrer, at de mest syge patienter og dem, der har ventet længst, bliver behandlet først. Det skal igen være patientens sygdom, der bestemmer behandlingen og behandlingstidspunktet, og ikke en påtvunget lovgaranti, som kun har til formål at undergrave den lige og frie adgang. Investering i sundhed og arbejdspladser Socialdemokratiet vil investere de nødvendige midler i de offentlige sygehuse, så behandlingen ikke kun er gratis men også i top kvalitetsmæssigt. Der er behov for en massiv investering i det danske sundhedsvæsen, hvis talen om et sundhedsvæsen i verdensklasse ikke blot skal være en tom kliché. Det er nødvendigt ikke blot for at sikre danskerne det sundhedsvæsen, som de med rette forventer, men samtidig kan det være med til at fastholde og rekruttere sundhedspersonale i fremtiden. En af de alvorligste trusler i sundhedsvæsenet er manglen på personale. Der er behov for ikke bare at se på lønniveauet i det offentlige sundhedsvæsen men også på mulighederne for til stadighed at tilbyde faglig udvikling og deltagelse i attraktive forsknings- og udviklingsprojekter. Arbejdstilrettelæggelsen skal også kigges efter i sømmene, organiseringen i sundhedsvæsenet skal være mere smidig, og medarbejderne skal sikres indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Der skal ligeledes for alvor ske en flytning af opgaver mellem de enkelte faggrupper, så vi bruger det rigtige personale til de rigtige opgaver. Det kan vi opnå ved, at regionerne arbejder målrettet med nye organisationsformer og bedre ledelsesværktøjer, og at regionerne samtidig får den økonomiske ramme, der skal til for sikre, at patientbehandlingen kan finde sted på et højere niveau end i dag. Bl.a. skal de have mulighed for at øge normeringerne på de sygehusafdelinger, hvor der er mange komplekse patientforløb og meget pleje- og behandlingskrævende patienter. Det offentlige sundhedsvæsen skal igen gøres til en attraktiv arbejdsplads, hvor der rettes fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsglæde og udviklingsmuligheder. Ligeledes skal der gøres en ekstra indsats for at øge optaget på sundhedsuddannelserne og få flere unge kvinder og mænd med anden etnisk oprindelse til at søge ind på området. 20 Teampolitisk program