Tidsbegrænset Udledningstilladelse, grundvandssænkning, Islands Brygge 52, Byggefelt D, matr. 82, 83 og 83 og 118, (Ny matr. 83), til Københavns Havn.

Transkript

1 Byens Anvendelse Teknik- og Miljøforvaltningen Condor Islands Brygge P/S Langelinie Allé København Ø Sendes udelukkende via mail til: Mikkel Melamies - Mail: mme@pension.dk Sendes cc til: Arkil Miljøteknik, Jens Rasmussen. Mail: JMR@AR- KIL.DK 8. juli 2019 Tidsbegrænset Udledningstilladelse, grundvandssænkning, Islands Brygge 52, Byggefelt D, matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse LBK nr.681 af 02/07019, 28, stk. 1, meddeles hermed tidsbegrænset tilladelse til udledning af oppumpet grundvand fra Islands Brygge 52, matr.nr. 82, 83 og 118, (Ny matr. 83), til Københavns Havn. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mia Jahn Knudsen Grundvandet sidestilles med spildevand, da området er belastet af flere forskellige forureninger, og grundvandet på flere parametre ikke lever op til miljøkvalitetskravene i vandområdet. Rensning er derfor nødvendigt for at gøre udledningen af vandet mulig. Byens Anvendelse Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer Figur 1. Placering af Byggefeldt D og udledningspunktet.

2 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 2/23 (Der meddeles sideløbende med nærværende tilladelse boringstilladelse og tilladelse til tilslutning til kloak.) Baggrund BlemJessen har i foråret 2019, på vegne af Condor Islands Brygge P/S, ansøgt om tilladelse til udledning af m3 grundvand og byggegrubevand til Københavns Havn i forbindelse med grundvandssænkning i forbindelse med etablering af kælder til ny bebyggelse. På baggrund af den efterfølgende dialog, omfatter nærværende tilladelse udelukkende primært grundvand. Det er aftalt at såfremt det kan vises at udledning af byggegrubevandet er uproblematisk vil dette blive omfattet af en selvstændig tilladelse. Udgravningen sker delvist indenfor flere byggegrubeindfatninger formet af en vandtæt spuns, så hver celle er isoleret fra den øvrige del af området. Varigheden af grundvandssænkningen vil være omkring 1 år med opstart juni Vilkår for tilladelsen 1. Bygherre skal sikre, at den for forholdene ansvarlige entreprenør er bekendt med tilladelsen. 2. Tilladelsen er gældende fra d.d. og gælder for udledning af primært grundvand fra grundvandssænkningen i forbindelse med etableringen af kælder i byggefelt D, indtil etableringen er afsluttet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. 3. Når arbejdet påbegyndes, skal Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) orienteres via vand@tmf.kk.dk. Ansøgers tilsyn skal der efter hurtigst muligt orientere CMB, hvis der opstår problemer med vandkvaliteten. 4. Såfremt arbejdet trækker ud, eller de afledte vandmængder kan forudses at komme til at overstige m3 primært

3 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 3/23 grundvand skal CMB orienteres, og vil på baggrund af henvendelsen vurdere, om det er påkrævet at ændre vilkår i tilladelsen. 5. Udledningspunktet placering er UTM 32 Euref89 koordinaterne X:724220; Y: (Figur1). Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. Udløbet skal placeres under vandoverfladen, dvs. min. -0,5 m DVR Der må omfattet af denne tilladelse kun udledes primært grundvand. (Sekundært grundvand og alt byggegrubevand tilsluttes kloak i tilladelse) 7. Vandet skal renses inden udledning. Der skal etableres beluftning og ske separering af suspenderet stof samt fældning med jernsulfat. Jernsulfat skal doseres således at arsenindholdet reducere. Justeringer kan være nødvendige såfremt prøver viser overskridelser af kravværdierne. 8. Der skal ligeledes som beredskab haves kulfiltre, der kan tilkobles såfremt vandanalyserne viser, at det er påkrævet. 9. Udledningen må ikke forårsage oliefilm, okkerudfældning, kalkudfældning og lign. i recipienten. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 10. Udledningen skal til enhver tid overholde følgende kravværdier: Udledningskrav Marint (mg/l) Suspenderet stof 40 Total- kvælstof 8 Total-jern 5

4 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 4/ Udledningen skal overholde følgende kravværdier: Stof Kravværdi (µg/l) Opgjort som gennemsnit og vurderes løbende Maksimalværdi (µg/l) Absolut værdi i den enkelte vandprøve Prøverne skal analyseres i henhold til referencelaboratoriets metodeblade: Tungmetaller *Gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. (Naturlig baggrundskoncentration). ** Se miljøteknisk vurdering Arsen* 3** 5** Barium* 60** 145 Bly* 1,3 14 Cadmium* 0,2 1,5 Chrom III* 3,4 124 Chrom VI* 3,4 17 Kobber* 1 + (0,6) =1,6 2 + (0,6) =2,6 Kviksølv - 0,07 Nikkel* 8,6 34 Zink* 7,8 + (0,56) =8,36 8,4 + (0,56) =8,96 Aromatiske kulbrinter BTEX Benzen 8 50 Toluen 7,4 380 Ethylbenzen Sum af xylener (o-, p- og m-xylen) PAH er Acenaphthen 0,38 3,8 Acenaphthylen 0,13 3,6 Anthracen 0,1 0,1 Benz(a)anthracen 0,0012 0,018 Benz(a)pyren 0, ,027 Chrysen/Triphenylen 0,0014 0,014

5 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 5/23 Dibenzo(a,h)anthracen 0,018 0,00014 Fluoranthen 0,0063 0,12 Fluoren 0,23 21,2 Naftalen Phenanthren 1,3 4,1 Pyren 0,0017 0,023 Chlorerede opløsningsmidler Trichlormethan - 2,5 (Chloroform) 1,1,1-trichlorethan 2,1 54 Tetrachlormethan - 12 (TCM) Trichlorethylen (TCE) 10 - Tetrachlorethylen - 10 (PCE) 1,1-dichlorethan 10-1,2-dichlorethan 10-1,1-dichlorethylen 68 0,68 (DCE) 1,2-dichlorethylen 68 0,68 (DCE) Dichlormethan 20 - Vinylchlorid (VC) 0,05 0,5 Pesticider 4-CPP (4-chlorprop) 4,1 41 BAM 7,8 780 Dichlorprop (2,4-DP) 4,1 41 Mechlorprop (MCPP) 1, Hvis de første prøver viser indhold af pesticider, vil antallet af pesticider, der skal analyseres for, blive sat op. 13. Såfremt det ved gentagende prøvetagning viser sig unødvendigt at analyserer for visse parametre kan ansøger henvende sig til CMB med henblik på at analyseparametrene tilpasses de faktiske forhold.

6 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 6/ Der skal være mulighed for prøvetagning efter rensning og inden udledning. Der skal som udgangspunkt udtages prøver til kontrol og afrapportering efter følgende frekvens: Periode Antal prøver Opstart 1 prøve Efter 1 uge 1 prøve Efterfølgende Hver 14. dag 15. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 523 af 1. maj 2019 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO (seneste udgave) om vejledning i prøvetagning af spildevand. Så snart analyseresultaterne foreligger, sendes kopi af dem til vand@tmf.kk.dk med tilladelsens sagsnummer som reference. Analyseresultaterne skal rapporteres både som analyselaboratoriets pdf og i excel-format, som løbende opdateres med nyeste data. I arket skal overskridelser af kravværdierne markeres. Ansøger skal ligeledes selv forholde sig til data og inden for få dage reagere på eventuelle overskridelser og komme med forslag til afhjælpende tiltag. 16. Den udledte vandmængde skal registreres og opgøres pr. måned og indsendes til vand@tmf.kk.dk kvartalmæssigt. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnet digitale klageportal inden den 5. august Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen.

7 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 7/23 Klageproces Klage skal indgives via klageportalen Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den

8 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 8/23 Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale. Lov- og plangrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 681 af 02/ , 28 stk. 1. Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, jf. bek. nr af 21. november Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek af 19. december Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune: Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr og 1522 af 15. december Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 Bekendtgørelse nr af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale Ansøgning af 31. marts 2019 Supplerende oplysninger fra 26. april 2019 BAT-vurdering for rensning af oppumpet grundvand med arsen, barium og nikkel, maj 2019 Telefonsamtale vedr. byggegrubevand 12. juni 2019 Telefonsamtale og mil vedr. valg af rensemetode 12 og 13. juni 2019 Mail vedr. flyttet udledningspunkt af 5. juli. 2019

9 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 9/23 Miljøteknisk redegørelse Ved etablering af kælder under bebyggelsen, der ønskes opført, er der behov for en midlertidig grundvandssænkning. Området Området hvor byggeriet skal foregå er et gammelt havneareal opfyldt med blandt andet byggeaffald, dagrenovation og industriaffald. Inden opfyldningen har den daværende sojakagefabrik udledt kviksølv og nikkelholdigt spildevand, der har medført kviksølv og nikkelholdige aflejringen oven på den gamle havbund nogle steder i området. Der findes en række kortlagte grunde i området for grundvandssænkningen. Området er beliggende 7 til 65 meter fra Københavns Havn. Udgravningen sker delvist indenfor flere byggegrubeindfatninger formet af en spuns, så hver celle er isoleret fra den øvrige del af området. Det fremgår af ansøgningen, at der ikke er direkte forbindelse imellem det primære og sekundære grundvandsmagasin, og at det er vand fra det primære grundvandsmagasin. Primært grundvand der ønskes udledt Der er i januar 2019 udtaget vandprøver (PU1 og PU2), som er analyseret for de parametre, som Københavns Kommune typisk stiller krav til ved udledningen til Københavns Havn. Ansøger vurderer at prøverne er repræsentative for vandet i det primære grundvandsmagasin. Prøverne blev analyseret for bla.: Chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter BTXN 16 PAH og methylnaphtalener Opløste tungmetaller De stoffer der overskrider miljøkvalitetskravene er Arsen, Barium og eventuelt Nikkel og Zink (målt som totalkoncentrationer). Der er desuden fundet spor af cis-1,2 dicchlorethylen og 1,2 dichlorethan, som ligger under miljøkvalitetskravene. Der findes, som beskrevet i ansøgningsmaterialet, en del erfaringer med grundvandskvaliteten fra byggeprojekter i området omkring byggefelt D, og det beskrives i ansøgningen, at det primære grundvandsmagasin er uforurenet med lavt indhold af Chlorerede opløsningsmidler under grundvandskvalitetskriterierne. Der er imidlertid i en enkelt

10 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 10/23 måling i området målt høje koncentrationer af vinylclorid, arsen-, barium-. Nikkel- og zinkindholdet er ligeledes i enkelte målinger højt. Den maksimale vandmængde er estimeret til maksimalt 210 m3/t. Analyser af vandet fra område D fremgår af bilag 1. Øvrige analyser fremgår af ansøgningsmaterialet. Byggegrubevand og Terrænnært vand der ledes til kloak Dræn og overfladevandssystemet udformes således at overfladevandet kan ledes til kloak. Byggegrubevand ledes til en start til kloak. Når udgravningen inden for en celle er ført til bund (intakte aflejringer af moræneler) og alt forurenet jord er gravet væk, og det kan vises at der ikke er skadelige stoffer i vandet fra hærdning af beton, spild af olie eller lignende vil der eventuelt blive søgt om at overfladevand udledes til havnen. Det terrænnære vand ønskes tilsluttet til kloak, men er her beskrevet fordi det bidrager med en viden om, hvilke stoffer og forureninger der kan findes i området. De øverste ca. 1,5 meter af området består af fyld og der er forureninger relateret til det materiale der er benyttet til opfyld. Der er tale om oliestoffer, chlorerede opløsningsmidler og pesticider Analyser fremgår af ansøgningsmaterialet. Vandmængde udledt Det estimeres i ansøgningen at der udledes m3 svarende til gennemsnitligt <30 m3/vand med en spidsbelastning på 210 m3/time. Rensning Det beskrives i ansøgningen at der opstilles et renseanlæg, hvor vandet beluftes og suspenderet stof bundfældes. Det beskrives som et sandfilter, og at der som beredskab vil være kulfiltre og yderligere renseforanstaltninger til fjernelse af tungmetaller.

11 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 11/23 BAT-vurderingen tager udgangspunkt i analyserne af det oppumpede grundvand: Kravværdi Bemærkninger Dato 14 marts marts 2019 Borring PU1 PU2 Arsen, filtreret 1,5 2,2 6,7 myg/l Barium, 21, filtreret myg/l Nikkel, filtreret myg/l 8,6 2 3 Overskridelser i nærliggende boringer BAT-vurderingen er rettet imod Barium, Arsen og Nikkel og omfatter for: Arsen: Fældning og absorption på jern, fældning ved ionbytning, andre adsorptionsmetoder og membranfilkrereing Barium; Ionbytning, Membranprocesser og fældning Nikkel: Hydroxidfældning, sulfidfældning, selektiv ionbytning og Metclean Ansøger ønsker på baggrund af BAT-vurderingen ikke at etablere supplerende rensning: For Arsen og Nikkel gælder det, at der findes rensemetoder kendt fra rensning af drikkevand. Der findes imidlertid ikke en metode der kan benyttes til såvel rensning af arsen som nikkel. Metoderne angives desuden at koste 2,5-8,5 mio kr. for fjernelse af arsen og minimum 3 mio. hvis der skal fjernes nikkel. For Barium kan der ikke findes en simpel teknisk løsning som kan fjerne barium fra vandet. Det vil koste i omegnen af 3,5-6,5 mio. kr. for at reducere barium og overholdelse af kravværdierne kan ikke garanteres. Ansøger ønsker at fjerne arsen ved fældning med jersulfat. Udledning Vandet udledes via dykket udløb placeret i Udledningspunktet skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne X:724220; Y: (Figur1).

12 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 12/23 Planlagt monitering og indberetning Ansøgningen beskriver at vandkemien fra den enkelte boringer analyseres med 1 månedlig måling og analyseres for tungmetaller, klorid, kvælstof, oliekomponenter, clorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. Det fremgår ligeledes at prøver i forbindelse med udledningen vil være i overensstemmelse med nærværende tilladelse. Indberetning til Københavns Kommune foreslås i materialet hver 3. måned. Beskrivelse af vandområdet Sydhavnen Beskrivelse af vandområdet Sydhavnen ligger i den sydligste del af Københavns Havn, kun adskilt fra Kalveboder af slusen og Sluseløbet. Sydhavnen er en del af hovedløbet gennem Københavns Havn og er derfor forholdsvis robust over for udledninger. Der skal dog tages hensyn til Københavns Kommune har den målsætning, at der skal være badevandskvalitet i hele havnen. Vandområdeplaner Jf. Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland er Københavns Havn udpeget som stærkt modificeret område. Københavns Havn er jf. miljømål i BEK nr af 15/12/2017 målsat til at opnå godt økologisk potentiale efter 22. december 2021 og opnå god kemisk tilstand senest 22. december Nærmeste Natura 2000-område er Vestamager og havet syd for som starter lige syd for Sjællandsbroen og indbefatter Kalveboder. Der er ca. 2 km til dette. Kommunale planer og målsætninger Københavns Kommune har en målsætning om rent badevand i Københavns Havn. Det er Københavns Kommunes målsætning, at der skal være god badevandskvalitet i Sydhavnen, som skal være opfyldt i 2020, med undtagelsen af badevandskvalitet i Frederiksholmsløbet (sidebassin i Sydhavnen), som skal være tilfredsstillende. Der er tre havnebade og to badezoner i Sydhavnen: Badezonen Havnevigen, Havnebadet ved Sluseholmen i Teglværkshavnen, Havnebadet ved Fisketorvet i Gasværkshavnen samt Havnebadet på Islands Brygge og en badezone ved Halfdansgade på Islands Brygge.

13 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 13/23 Områderne omkring Sydhavnen er i kraftig byudvikling, og der er derfor megen byggeaktivitet. Størstedelen af områder omkring vandområdet er separatkloakeret, hvilket vil sige, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til havnen, jf. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan I nogle områder, fx de nye kanaløer, er der planlagt en 3-strenget kloakeringsform, som betyder, at overfladevand fra tage og andre ikke trafikbelastede overflader som udgangspunkt skal ledes til havnen, jf. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er grundvand som udgangspunkt ikke defineret som spildevand. I særlige tilfælde kan grundvand dog sidestilles med spildevand og i sådanne tilfælde kræver en udledning tilladelse til efter miljøbeskyttelseslovens 28. Københavns Kommune vurderer, at denne udledning af primært grundvand kan sidestilles med spildevand. Det skyldes, at der er konstateret forurening i området og at det oppumpede grundvand indeholder stoffer, som gør at rensning er nødvendig for at udledningen ikke forårsager skadelige effekter, når det udledes. I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af byggegrubevandet, der betragtes som spildevand kræver således en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Udledningen er desuden omfattet af bekendtgørelse nr om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt bekendtgørelse nr om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Det er aftalt med ansøger at nærværende tilladelse udelukkende omfatter primært grundvand. Byggegrubevandet ledes til en start til kloak. Hvis byggegrubevandet ønskes udledt, når det ikke længere er i kontakt med fyldjord, og det kan vises at vandet ikke er problematisk at udlede som følge af frigivelse af stoffer under hærdning af beton, spild fra maskiner eller tilsvarende, vil der blive ansøgt om dette separat.

14 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 14/23 Primært grundvand I ansøgningen beskrives vandkvaliteten af det oppumpede primærgrundvand på baggrund af 5 prøver udtaget hhv. før og efter prøvepumpningen (Bilag 1). CMBs vurdering af vandkvaliteten sker med udgangspunkt i de analyserede vandprøver fra PU1 og PU2. Ansøger vurderer at de to vandprøver er repræsentative for vandet i grundvandsmagasinet. Der er ikke udtaget prøver af vandet efter rensning da renseforanstaltningerne endnu ikke er etableret. Når rensning er etableret og udledningen påbegyndes skal der med det samme udtages og analyseres en vandprøve. Der skal ligeledes udtages og analyseres en prøve 1 uge efter at udledningen er påbegyndt fordi der i nogle tilfælde kan være forhøjede værdier når udledningen påbegyndes som følge af afsmitning fra de nye installationer. De relativt store vandmængder primært grundvand, der ønskes udledt, gør at det er nødvendigt at gennemføre målinger af det udledte vand hen over hele udledningsperioden. Det sker for at sikre at den langvarige grundvandssænkning ikke medfører væsentlige ændringer i kvaliteten af det udledte vand. Prøvetagningsfrekvensen fremgår af vilkår 9. Som det fremgår er prøvetagningsfrekvensen forholdsvis konstant med prøvetagning ved opstart, efter en uge og hver 14. dag. Det skyldes risikoen for at flytte forureningen, når der oppumpes grundvand og at der arbejdes indenfor forskellige afgrænsede felter. Prøvetagningsfrekvens er forsøgt koordineret med de øvrige tilladelser. Opmærksomheden henledes imidlertid på, at der i nogle tilfælde skal anvendes forskellige analysemetoder til analyser af grundvand afhængig af om det sker mhb. På tilslutning til kloak eller udledning til et vandområde. Ansøger beskriver, at der ikke er kontakt imellem det primære grundvand, der ønskes udledt og det sekundære grundvand, som tilsluttes kloak, og som potentielt kan være påvirket af flere forureninger fra de øvre jordlag med opfyld. CMB vurderer at de mange forureninger i området og fundet af pesticider i det omkringliggende område gør, at det sædvanligvis benyttede analyseprogram skal suppleres med analyser for forskellige pesticider. Såfremt der ved analyserne findes indhold af pesticider, vil analyseprogrammet blive ændret så der analyseres for et større antal pesticider.

15 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 15/23 Vandet skal som beskrevet i ansøgningen beluftes og suspenderet stof sedimenteres inden udledning, for at undgå at der udledes iltfattigt vand med et højt indhold af partikler. Barium, Arsen, og muligvis Nikkel og Zink over skrider miljøkvalitetskriterierne. Der er ligeledes fundet spor af cis-1,2 dicchlorethylen og 1,2 dichlorethan. CMB har på den baggrund bedt om en BAT-redegørelse. I BAT-redegørelsen er der redegjort for mulige rensemetoder til rensning af de stoffer der er vurderet at overskride miljøkvalitetskravene. Det er ligeledes en forudsætning, at der som beskrevet i ansøgningen hurtigt kan etableres kulfilter eller andet avanceret rensning, såfremt der konstateres stigende koncentrationer af andre forureningsparametre.

16 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 16/23 Barium Indholdet af barium i det oppumpede grundvand fra PU1 og PU2 er fundet at have høje koncentrationer af barium på hhv. ca. 50 og ca. 60 ug/l. Der er således overskridelser af det generelle miljøkvalitetskrav. Barium er et naturligt forekommende stof i grundvandet. Dog gælder i henhold til 27 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Indholdet af barium i vandet i Københavns havn er generelt højt, og vurderes at være et tegn på naturlig udveksling med grundvandet over havnebunden og ved forkastninger. Derfor anser Københavns Kommune koncentrationer i havnevandet på under 21,5 µg/l for at overholde det generelle miljøkvalitetskrav (15,7 + 5,8 = 21,5). Miljøkvalitetskrav for maksimumkoncentration er 145 µg/l. Der findes ikke proportionelle rensemetoder til rensning for barium, hvorfor det antages at udledningskoncentrationer vil være tæt på de hidtil målte koncentrationer i boringsvand. Det vil sige, at det vand, der skal udledes, som udgangspunkt forventes at have 3 gange for høje værdier i forhold til kravværdien. En vurdering af, om det er forsvarligt at udlede barium i ovennævnte koncentrationer, fås ved at tage udgangspunkt i 60 µg/l barium med 60 l/s og beregne den evt. resulterende blandingszone efter Fischer-formlen. Denne beregning resulterer i en teoretisk blandingszone tæt på 1 m og det vurderes, at der ikke er behov for formel oprettelse af en blandingszone. Det vurderes derfor, at det er forsvarligt at udlede vandet med maksimalt 60 l/s, selvom bariumindholdet forekommer i koncentrationer omkring 60 ug/l. På denne baggrund er den generelle kravværdi justeret til 60 ug/l. Arsen Indholdet af arsen i det oppumpede grundvand fra PU1 og PU2 er fundet at have koncentrationer af arsen på hhv. ca. 2,2 og 6,7 ug/l. Koncentrationerne af arsen overskrider såvel det generelle som det maksimale miljøkvalitetskrav. Det kan derfor ikke udelukkes at der sker en påvirkning i vandområdet omkring udledningen.

17 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 17/23 Udregnes en blandingszone efter Fischer-formlen fås en teoretisk blandingszone på 1 m og CMB vurderer derfor at der ikke er behov for formel oprettelse af en blandingszone. Overskridelserne af makskoncentrationerne gør imidlertid at rensning i højere grad kan være påkrævet. På baggrund af BAT-redegørelsen ønsker ansøger at undlade rensning for arsen, men beskriver samtidigt, at der findes relativt enkelte metoder til hel eller delvis afhjælpning af problematikken omkring arsen med jernspåner eller jerngranulat. CMB vurderer, at det vil være proportionalitet at gennemføre en rensning med jern der reducerer indholdet af arsen. Ansøger ønske at benytte jernsulfat. Ansøger vil sikre at doseringen løbende kontrolleres. Såfremt analyserne viser overskridelser af arsenkoncentrationerne kan det være nødvendigt at ansøger justerer dosering eller rensemetode. Det er muligt at metoden ikke vil kunne reducere arsen svarende til miljøkvalitetskravet og kravværdien fastsættes til hhv. 3 ug/l som gennemsnit og maksimalt 5 ug/l. Påvirkning af badevandskvaliteten Udledningen vurderes ikke at påvirke badevandet. da det udledte vand ikke indeholder store mængder bakterier. Samlet vurdering og forhold til naturbeskyttelse Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Københavns havn. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Center for Miljøbeskyttelse har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

18 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 18/23 Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000-område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af primært grundvand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Mia Jahn Knudsen på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Mia Jahn Knudsen Akademisk sagsbehandler Vand og VVM KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Njalsgade 13, 2024 Postboks København S og Jette Skov Akademisk sagsbehandler Vand og VVM KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Njalsgade 13, 2/2024 Postboks København S

19 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 19/23 Forhøring/partshøring: Ansøgers rådgiver: BlemJesse ApS By og Havn Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Københavns Kommune, Forurenende Virksomhed, Københavns Kommune, Vand og VVM grundvandsteamet, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og rådgivning Øst, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune:

20 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 20/23 Bilag 1 Målinger byggefeldt D Primært grundvand Byggefelt Felt D 11. januar 2019 Prøvetagningsdato 7. januar 2019, før prøvepumpning efter prøvepumpning 14. marts 2019 Boring PU1 PU2 PU1 PU1 PU2 Kravværdi Analyseparametre µg/l Maximalværdi µg/l Calcium, mg/l Magnesium, mg/l Natrium, mg/l Tungmetaller Arsen 3,6 4,1 3,6 0,6 + Arsen, filtreret (0,9) = 1,5 1,1 + (0,9) = 2 2,2 6,7 Barium Barium, filtreret 5,8 + (15,7) = 21, Bly 0,76 1,3 0,42 Bly, filtreret 1,3 14 <0,1 <0,1 Cadmium 0,11 0,48 5 Cadmium, filtreret 0,2 1,5 0,009 0,007 Chrom Chrom III <0,4 8 <1,4 <0,73 Chrom III, filtreret 3,4 124 <0,22 <0,22 Chrom VI <0,4 8 <1,4 <0,73 Chrom VI, filtreret 3,4 17 0,22 <0,22 Kobber 0,84 1 1,2 1 + Kobber, filtreret (0,6) =1,6 2 + (0,6) = 2,6 0,044 0,32

21 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 21/23 Kviksølv 0, , ,0027 Kviksølv, filtreret 0, ,001 Mangan Nikkel 12 8,4 3,5 Nikkel, filtreret 8, Zink 4,7 16 7,9 Zink, filtreret 7,8 + (0,56) = 8,36 8,4 + (0,56) = 8,96 0,77 0,84 Chlorid, mg/l Aromatiske kulbrinter C5-C10 <2,5 34 3,8 C10-C25 5,4 49 8,7 C25-C Totalkulbrinter (C5-C40) C5-C10, renset <2,5 <2,5 <2,5 C10-C25, renset <5 <5 <5 C25-C14, renset <10 <10 <10 Totalkulbrinter (C5-C40), renset u.d u.d. u.d C6-C10 C10-C15 C15-C20 C20-C35 Totalkulbrinter BTEX Benzen 8 50 <0,1 <0,1 <0,1 Toluen 7,4 480 <0,1 0,18 <0,1 Ethylbenzen <0,1 <0,1 <0,1 Sum af Xylener (o-, p- og m-xylen) <0,1 0,39 <0,1 PAH er Acenaphthen 0,38 3, Acenaphthylen 0,13 3, Anthracen 0,1 0,

22 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 22/23 Benz(a)anthracen 0,0012 0, Benz(a)pyren 0, , Benz(b+j+k)flouranthen Benz(g,h,i)perylen Indeno(1,2,3- cd)pyren Chrysen/Triphenylen 0 0,0014 0, Dibenzo(a,h)anthracen 0 0, , Fluoranthen 0,0063 0, Fluoren 0,23 21, Naftalen ,022 0, methylnaphthalen 05 0,02 0, methylnaphthalen 05 0,13 05 Phenanthren 1,3 4, Pyren 0,0017 0, Sum PAH (16 stk) u.d 0,022 0,007 Chlorerede opløsningsmidler Trichlormethan (Chloroform) 2, ,1,1-trichlorethan 2, Tetrachlormethan (TCM) Trichlorethylen (TCE) Tetrachlorethylen (PCE) ,2-dibromethan 5 5 5

23 matr. 82, 83 og 118 (Ny matr. 83), udledning til Københavns Havn 23/23 1,1-dichlorethan ,2-dichlorethan ,14 5 1,1-dichlorethylen (DCE) 0, ,2-dichlorethylen (DCE) 0,68 68 trans 1,2-dihlorethylen cis 1,2-dichlorethylen 0,13 5 0,14 Dichlormethan 20 0, Vinylchlorid (VC) 0,05 0, Suspenderet stof, mg/l Nitrat-N, mg/l ,3 Sulfat, mg/l Amoniak+ammonium N, mg/l 7,3 2,7 5,3 Hydrogencarbonat, mg/l Total kvælstof, N, mg/l 8 2,8 2,7 Total jern, Fe, mg/l 5 1,5 ph 7,3 6,2 7,3