Praktisk håndtering af lokalbedøvelse ved kastration af grise i faremarken
|
|
- Sandra Marcussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktisk håndtering af lokalbedøvelse ved kastration af grise i faremarken
2 Indhold Lovkrav ved brug af lokalbedøvelse Lokalbedøvelsens virkning Bedøvelsesmidler Injektionsteknik Fixering af grisen Opmærkning af grisene Kastration Opsamling af testikler Udstyr God arbejdsrutine Omgang med løsgående søer i faremarken Brug af lokalbedøvelse i faremarken Injektion og kastration i farehytte Injektion og kastration i kasse uden for farehytte Vigtigt ved brug af lokalbedøvelse Manualen er udarbejdet i projektet Brug af lokalbedøvelse ved kastration af grise i faremark som er støttet af Fonden for økologisk landbrug. Kontaktinfo: Rikke Thomsen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland rikth@udviklingscenter.com Marianne Bonde, Udviklingscenter for Husdyr på Friland bond@udviklingscenter.com Foto: Rikke Thomsen. Grafik: lynglund.dk Tak til producenter og medarbejdere for udveksling af erfaringer omkring brug af lokalbedøvelse i faremarken.
3 Lovkrav ved brug af lokalbedøvelse Fra 1. januar 2018 har besætningsejere og deres ansatte mulighed for selv at lokalbedøve pattegrise forud for kastration. Det kræver dog, at de har gennemført et godkendt kursus i lokalbedøvelse. Læs mere om kravene på: Leksikon/Sider/Lokalbedoevelse_af_pattegrise_ forud_for_kastration.aspx Lokalbedøvelsens virkning Ved injektion af lokalbedøvelse opnås et midlertidigt tab af følelse og smertesans i et afgrænset område i umiddelbar nærhed af injektionen. Dvs. at grisen, ved korrekt injektion, ikke kan mærke gennemskæring af huden og overskæring af sædstrengen i forbindelse med kastration. Der skal stadig bruges smertestillende middel, da dette smertelindrer grisen efter virkningen af bedøvelsen ophører, typisk efter minutter. Målet med brug af lokalbedøvelse er at øge dyrevelfærden i forbindelse med selve kastrationsindgrebet. 1
4 Bedøvelsesmidler Lovlige midler Fra 2017 er det lovligt at bruge bedøvelsesmidlerne Procamidor vet og Pronestesic til lokalbedøvelse af hangrise ved kastration i levedøgn. Præparaterne skal ordineres af en dyrlæge. Opbevaring Præparaterne skal opbevares mørkt og køligt, men det er vigtigt at præparatet er kropsvarmt ved brug. Dosering Ved brug af Pronestesic injiceres midlet i en dosis på max 0,5 ml (0,25-0,5 ml) pr. testikel (i alt 1,0 ml pr. pattegris). Der kan gives en mindre mængde ved meget små grise. Efter injektion skal der gå mindst 5 min. og maksimalt 45 min. før grisen kastreres. Pronestesic er tilsat adrenalin, hvorved der fås en længere virkningstid og mindre blødningstendens sammenlignet med Procamidor vet. Ved brug af Procamidor vet. indgives midlet i en dosis på max 0,5 ml (0,25-0,5 ml) pr. testikel (i alt 1,0 ml pr. pattegris). Der kan gives en mindre mængde ved meget små grise. Bemærk at for Procamidor Vet. skal der gå mindst 5 min. og maksimalt 30 min. før grisen kastreres. 2
5 Optegnelser og dokumentation Brug af lokalbedøvelse kræver, at der føres optegnelser over anvendelsen af midlet som med andre former for medicin der anvendes i besætningen. Ifølge bekendtgørelsen vedr. dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr skal der føres optegnelser over: Dato for behandlingen Hvilke og hvor mange dyr der er behandlet Årsag til behandlingen Hvilket lægemiddel, der er anvendt Dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag) Hvordan midlet er indgivet Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden. De skal endvidere kunne forevises eller udleveres til kontrolmyndigheden. Hold styr på hvilke lægemidler der er brugt Skriv ned hvor mange hangrise der har fået bedøvelse 3
6 4
7 Den røde streg viser kanylens retning ved injektion Grisens anatomi (tværsnit). Modificeret efter Prunier et al. 2006; Animal Welfare 15: Injektionsteknik Der skal anvendes en kanyle i størrelsen 0,5x16 mm. En større kanyle vil medføre unødig smerte på grisen. Ved injektion holdes der om testiklen med tommel- og pegefinger så testiklen fixeres. På den måde har man en fornemmelse for, hvor fyldt testiklen bliver. Kanylen stikkes ind i testiklen i sin fulde længde. Kanylen skal rettes mod sædstrengen med sigte mod et punkt midt mellem grisens skulderblade. Præparatet indsprøjtes i portioner i henholdsvis sædstreng, testikel og hud samtidig med tilbagetrækning af kanylen, så bedøvelsen fordeles i vævet. Ved håndtering af lokalbedøvelse skal der bruges gummihandsker med nitril, da bedøvelsesmiddel også virker på mennesker. Der kan med fordel bruges en 0,5 ml automatsprøjte med en indstilling på fx 0,1 ml eller 0,25 ml. Ved brug af engangssprøjte skal sprøjten fyldes mellem hver gris der injiceres. Der skal som minimum skiftes kanyle mellem hvert kuld grise der bedøves. Sørg for god hygiejne og skift altid skæve eller knækkede kanyler. 5
8 Fixering af grisen For at få den optimale virkning af lokalbedøvelse, er det vigtigt at grisen holdes godt fast og ligger helt stille, så bedøvelsen kan lægges præcist. Hvis grisen spræller, er der stor risiko for at bedøvelsen ikke virker optimal, og kanylen kan gøre skade på grisen. Til fastholdelse af grisen anbefales det at bruge en kastrationsbænk. Alternativt kan grisen holdes mellem benene, enten stående eller siddende. Hvis man sidder, får man det bedste frirum til fastholdelse af grisen ved at sidde på knæene. Man skal altid have en hånd fri til fixering af testiklen, så man kan mærke hvor fyldt testiklen bliver. Kastrationsbænk på holder der kan gå i jorden i farehytten til sikker fixering af grisen Kastrationsbænk monteret ovenpå kasse til opbevaring af grisene/udstyr. Smart anordning til brug i farehytte Bedøvelse af gris i farehytten uden brug af kastrationsbænk. Man skal sikre sig et godt greb på grisen så den holdes helt stille 6
9 Opmærkning af grisene Det er nødvendigt at mærke hangrisene efter indsprøjtning af lokalbedøvelse, med mindre der bruges en kasse eller anden form for beholder til opbevaring af grisene. Mærkningen skal vise hvilke grise der har fået lokalbedøvelse, da dette ikke kan ses på grisen. Opmærkning kan ligeledes vise rækkefølgen for indsprøjtning, og samme rækkefølge kan bruges ved den efterfølgende kastration. Alternativt kan både hangrise og sogrise opmærkes forskelligt, hvis alle grise i et kuld skal have behandling, fx ved vaccination eller jern. Opmærkning af grisene gøres bedst med en fedtstift. Det kan være en fordel at samle hangrisene i en kasse/beholder (se afsnit om injektion og kastration uden for farehytte). Dette gør det nemt og tidsbesparende at få fat på hangrisene igen ved kastration. Automatsprøjte med påmonteret stift til nem mærkning af grisene Ved mærkning af både hangrise og sogrise kan man med fordel bruge forskellig mærkning for let at finde hangrisene igen ved kastration Opmærkning af grise og efterfølgende opsamling i kasse gør det er let at holde grise der har fået bedøvelse adskilt fra dem der mangler Mærkning af gris efter bedøvelse. Brug et system der både gør det let at lave opmærkningen og genkende grisens rækkefølge Grise med nummerering på ryggen. Tallene kan være svære at skrive så de er læselige 7
10 Kastration Kastration kan efter injektion af lokalbedøvelse gennemføres efter en virkningstid på minimum 5 minutter og op til max 45 minutter (ved brug af Pronestesic). Ved brug af lokalbedøvelse skal grisen stadig have smertestillende middel, da dette smertelindrer grisen i timerne efter kastrationsindgrebet. Grisen gives smertestillende medicin umiddelbart efter kastration. Evt. vaccination kan gives på et vilkårligt tidspunkt. Ved kastration anbefales det at lægge et lodret snit i huden ved hver testikel. Snittet skal placeres på den nederste del af testiklen længst væk fra halen, så evt. væske og blod frit kan løbe fra såret. Sædstrengen skal skæres over, det er ikke lovligt at rykke den over. Det er vigtigt at bruge en ren og skarp skalpel eller tang til arbejdet. Opsamling af testikler Ved kastration med brug af lokalbedøvelse skal de afskårne testikler opsamles, da dyr, fx soen, der spiser testiklerne, vil blive bedøvet i munden. Der kan bruges en lille plastbeholder eller en pose til opsamling. De opsamlede testikler kategoriseres som kategori 2 materiale under biproduktforordningen (forordning 1069/2009) og skal bortskaffes efter biproduktforordningens artikel 13. Dvs. at de skal sendes til Dakas kategori 2 forarbejdningsanlæg. Aftal med Daka hvilken beholder der er passende til opbevaring på besætningen inden afhentning. 8 Spand til opsamling af testikler. Monteret i kasse til kastration så den er lige ved hånden
11 Udstyr Brug af lokalbedøvelse kræver noget ekstra udstyr der skal med rundt i faremarken. Det anbefales, at have en beholder til de ting der skal bruges ved bedøvelse og kastration, så tingene nemt kan fragtes fra hytte til hytte. Det er tidsbesparende at have det hele lige ved hånden. Liste med udstyr: Bedøvelsesmiddel Smertestillende middel Sprøjter Kanyler Handsker Mærkefarve Beholder til testikler Kastrationsbænk Skalpel/tang Evt. kasse til grisene Det er praktisk at samle nødvendigt udstyr i en kasse så det er lige ved hånden og nemt kan fragtes rundt i faremarken. Sørg for god hygiejne af kasse og udstyr Smart indretning af kasse til bedøvelse og kastration der giver en god arbejdsgang 9
12 10
13 God arbejdsrutine Generelt kan det være en idé at tænke den nye kastrationsprocedure ind i den overordnede arbejdsgang på besætningen, således at flere opgaver i faremarken evt. kan kombineres. I ventetiden fra bedøvelsen er lagt til kastration kan påbegyndes, kan man fx behandle sogrise, give vaccine, jern eller isætte øremærker. Man kan ligeledes klargøre sprøjte med skift af kanyle til næste kuld. Det kan også være en god ide, at bruge tiden på diverse optegnelser af kuldet eller fratage grise til kuldudjævning. Det kan ligeledes være en god ide, at bruge ventetiden på at give nyt strøelse. Ved brug af lokalbedøvelse håndteres grisen mindst én gang mere end ved kastration alene. Det er derfor vigtigt, at planlægge arbejdsrutinen, så antallet af håndteringer af grisene mindskes til minimum to nødvendige håndteringer. Dvs. ved brug af fx vaccine skal dette gøres i forbindelse med håndteringen ved lokalbedøvelse eller kastration. 11
14 Omgang med løsgående søer i faremarken Kastration af pattegrise hos løsgående søer i faremarken kan medføre aggression hos søerne, da de så vidt muligt forsøger at beskytte deres pattegrise. Brug af lokalbedøvelse øger tiden brugt på kastrationsproceduren, og dette kan påvirke soen yderligere, dvs. øge hendes aggressionsniveau. Soen holdes væk fra hytten i længere tid, og ved to håndteringer af pattegrisene kan disses lyde øge hendes frustration med aggression til følge. Det er vigtigt at have fokus på at minimere stress hos so og pattegrise, samtidig med at man sørger for sin egen sikkerhed. Det er nemmere og mere sikkert at arbejde med pattegrisene, hvis soen er uden for rækkevidde. Tænk i at skabe forhold der afleder soens opmærksomhed. En god ide er at fodre soen umiddelbart inden eller i forbindelse med kastration. Vær opmærksom på ikke at fodre for mange søer på én gang, da de ellers når at blive færdige med at æde, inden man når til den respektive hytte. En traktor eller ATV med motoren kørende foran hytteindgangen kan også aflede soen, da larmen fra motoren vil overdøve lydene fra pattegrisene og gøre soen mere upåvirket. Hvis man står overfor en aggressiv so, holdes hun bedst væk med et drivbræt fremfor en rive eller lignende redskab. Soen kan lokkes ud af hytten med foder og hytten kan lukkes af Man kan med fordel fodre flere søer af gangen og lukke hytterne af Brug af en kasse til kastration giver større sikkerhed omkring kastrationsproceduren 12
15 Brug af lokalbedøvelse i faremarken Lokalbedøvelse og kastration kan enten foretages i farehytten eller uden for hytten i en kasse eller vogn indrettet til formålet. Proceduren kan variere afhængig af, om man er én eller to mand om opgaven. Brug af kastrationsbænk i hytte der let sættes i jorden og dermed er praktisk at have med rundt i marken Brug af en kastrationsbænk sikrer at grisen ligger helt stille og der kan gives en præcis injektion Lokalbedøvelse i hytten. Man skal sikre sig at grisen holdes godt fast 13
16 Injektion og kastration i farehytte Procedure ved én mand Er man én mand om lokalbedøvelse og kastration, kan man vælge at blive i hytten og færdiggøre hele kuldet med både injektion af lokalbedøvelse og kastration. Her er det en fordel at opmærke hangrisene med en rækkefølge og evt. samle dem i en kasse/beholder. Dette reducerer ventetiden mellem bedøvelse og kastration, da den første gris der injiceres, således er klar til kastration tidligere end sidste gris der injiceres. Det er også muligt at gå fra hytte til hytte og lokalbedøve flere kuld, for efterfølgende at vende tilbage og kastrere. Hvis man vælger at gå ud af hytten efter indsprøjtning af lokalbedøvelse for at vende tilbage og kastrere, skal man lade hytten være lukket af for soen indtil hele proceduren er afsluttet. Man skal samtidig være opmærksom på, at soen kan blive stresset og aggressiv af den meget trafik ud og ind af hytten. Se evt. afsnittet om omgang med løsgående søer. Procedure ved to mand Er man to mand om kastration og lokalbedøvelse, kan man opnå et godt arbejdsflow ved at arbejde forskudt af hinanden, således at én mand står for bedøvelse og en anden står for kastration. Første mand starter bedøvelse og bevæger sig fra hytte til hytte. Efterfølgende starter mand nummer to med kastration af kuldene i samme rækkefølge. Det er vigtigt at opretholde en vis tidsmæssig afstand mellem bedøvelse og kastration, således at den omtalte virkningstid for bedøvelse på min. 5 minutter overholdes. Ved afprøvning af den omtalte arbejdsmetode har det vist sig, at bedøvelse og kastration skal foregå min. 3 hytter forskudt, men der kan uden problemer være en afstand på mere end 3 hytter mellem de to procedurer. Her er det igen vigtigt, at holde hytten lukket af for soen indtil både bedøvelse og kastration er afsluttet. 14
17 Brug af en kasse giver forskellige muligheder, bl.a. kan man medtage strøelse, tage grisene ud i kassen for en bedre arbejdsstilling og arbejde i sikkerhed for soen Kasse på traktor bakket til hytte. Det giver sikre arbejdsforhold Kasse indrettet til bedøvelse og kastration. Kassen placeres ved farehytten og pattegrisene hentes over i kassen. Kassen giver mulighed for en god arbejdsstilling og kan rumme flere kuld på en gang Injektion og kastration i kasse uden for farehytte Lokalbedøvelse og kastration kan udføres vha. en kasse sat på traktoren. Afhængig af kassens udformning placeres kassen foran farehyttens åbning eller i umiddelbar nærhed af hytten. Den giver mulighed for at tage grisene ud i vognen, så lokalbedøvelse og kastration kan foretages i kassen. Her har man mulighed for at stå op under arbejdet, og der kan nemt skabes en god arbejdsplads i kassen fx med montering af en kastrationsbænk. Selv ved brug af en kasse har man mulighed for at sidde i hytten og foretage bedøvelse og kastration. Man kan så bruge kassen som afskærmning for hyttens åbning, og man opnår dermed mere sikre arbejdsforhold. Kassen gør det nemt at fragte nødvendigt udstyr rundt i faremarken. Ligeledes er det muligt at medbringe nyt strøelse til hytterne og fx opsamle døde pattegrise. 15
18 Procedure ved én mand Ved én mand til lokalbedøvelse og kastration kan kassen køres til hyttens åbning, og derefter kravler man via kassen ind i hytten. Soen skal forinden være lukket ud af hytten, og hytten skal være lukket. Det gøres fx ved at fodre soen inden kastration påbegyndes. Når kassen er bakket til hytten, tages alle hangrise ud i kassen. Ved vaccination kan sogrise også tages ud. Grisene skal opbevares i egnede kasser/beholdere, mens de er i vognen. Beholderne skal tilpasses årstiden. Dvs. de skal være lukkede og isolerede om vinteren, så grisene ikke fryser, og være mere åbne, dog med mulighed for skygge om sommeren, så grisene ikke overophedes. Der skal på alle årstider være ventilationshuller i lukkede kasser/beholdere. Vær opmærksom på at holde en god hygiejne i kasser/beholdere når de bruges til flere forskellige kuld. Ønsker man at færdiggøre et kuld inden man kører videre, anbefales det, at mærke grisene i rækkefølge som de lokalbedøves (se evt. afsnit om opmærkning af grisene). Der kan dermed spares ventetid. Ved brug af en kasse, er det muligt at indsamle flere kuld, som alle lokalbedøves inden kastration. Dette udnytter ventetiden mellem lokalbedøvelse og kastration, men giver mere kørsel mellem hytterne, da der derved skal køres til hytten både ved udtagning og ved tilbagesætning af grisene. Ved flere kuld i kassen er det vigtigt, at holde dem i separate kasser/ beholdere og sørge for at bevare overblik over hvilken hytte grisene skal tilbage til. Ved brug af en kasse har man mulighed for at have fx strøelse og andet med rundt kastration i kasse udenfor ten kan man stå op under arbejdet 16 Ved kastration i kasse udenfor hytten kan man stå op under arbejdet
19 Beholder til grise udenfor farehytte. Beholderen skal tilpasses årstiden Det er en god idé med borede ventilationshuller i kassen til opbevaring af grisene To mand om bedøvelse giver en mere skånsom behandling af grisen Procedure ved to mand Ved to mand om arbejdet med bedøvelse og kastration kan man lave en fordeling således, at man har en mand i traktoren og en mand på jorden. Her kan man vente med at jage soen ud af hytten til kassen bakkes til eller placeres ved hytten, og soen holdes dermed ikke ude af hytten i unødig lang tid. For at skabe et godt arbejdsflow, kan man ved to personer om proceduren, indsamle flere kuld som alle lokalbedøves inden kastration påbegyndes. Man kan vælge at fordele opgaverne imellem sig, dvs. én lokalbedøver mens en anden giver evt. vaccine og laver andre opgaver i forbindelse med tilsyn og håndtering. Dernæst kastrerer den ene mand mens den anden sætter grisene tilbage i hytten. Selv ved brug af kasse kan man ved to mand om opgaven gå/køre forskudt af hinanden som beskrevet i afsnittet om kastration i farehytten. Man kan også vælge at være to om lokalbedøvelsen således, at én mand holder pattegrisene i bagbenene, mens den anden giver lokalbedøvelsen. Dette giver en mindre hårdhændet behandling af pattegrisen der samtidig sikrer at grisen holdes helt stille og bedøvelsen nemmere kan udføres. 17
20 Vigtigt ved brug af lokalbedøvelse Tænk proceduren for bedøvelse og kastration ind i de øvrige arbejdsopgaver på besætningen for at optimere den nye rutine Undgå at stresse soen unødigt, afled hendes opmærksom evt. med foder og sørg for din egen sikkerhed Håndter pattegrisene så få gange som muligt Grisen skal ligge helt stille ved bedøvelse. Brug af kastrationsbænk anbefales Det er vigtigt at injektionen foregår i roligt tempo Der skal bruges handsker Brug en kanyle i størrelsen 0,5x16 mm til bedøvelse. Den skal som minimum skiftes mellem hvert kuld grise Der må max indgives 0,5 ml bedøvelsesmiddel i hver testikel og det skal fordeles i hele testiklen Bedøvelsesmidlet skal være kropsvarmt og tages således ud af køleskabet i god tid inden det skal bruges Man skal have en hånd fri så man kan føle på testiklen hvornår lokalbedøvelse er doseret i rette mængde Det er nødvendigt med mærkning af grisene med mindre bedøvede grise samles i en kasse/beholder Kassen/beholderen skal være egnet til pattegrise på alle årstider. Vær obs. på hygiejnen Der skal gå minimum 5 minutter fra injektion af bedøvelse til kastration kan foretages og gerne længere tid Udnyt ventetiden mellem bedøvelse og kastration til andre opgaver i hytte/ faremark Ved kastration skal sædstrengen skæres over. Den må ikke rykkes over. Brug en ren skalpel/tang Efter kastration skal testiklerne opsamles og sendes med på DAKA 18
Vurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise
Vurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise Projektleder Rikke Thomsen Udviklingscentret - Et unikt samarbejde mellem Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse
Læs mereLOKALBEDØVELSE I FORBINDELSE MED KASTRATION. Fagligt Nyt, Fredericia Tina Birk Jensen, HusdyrInnovation 18. september 2018
LOKALBEDØVELSE I FORBINDELSE MED KASTRATION Fagligt Nyt, Fredericia Tina Birk Jensen, HusdyrInnovation 18. september 2018 BRANCHENS MÅL 1. januar 2019: Alle pattegrise lokalbedøves før de kastreres 2..
Læs mereFarestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mereFå det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP
Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereZink. Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/ Sandie H. Hald, dyrlæge
Zink Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/10 2016 Sandie H. Hald, dyrlæge Hvorfor er vi begyndt at interessere os mere for forbruget af zinkoxid? 3 / Fødevarestyrelsen
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereVejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008
08.10.2008 J.nr.: 2008-20-321-02133 Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008 Lovgrundlag for vaccination mod bluetongue, serotype 8 Følgende
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereVetPen. Insulinpennen til hunde og katte
VetPen Insulinpennen til hunde og katte VetPen til insulinbehandling af hunde og katte VetPen er den eneste insulinpen, der er udviklet og specielt tilpasset hunde og katte. VetPen er en flergangspen som
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereVelfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord
Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt
Læs mereOpstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereAffaldssortering i landbruget
Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs merePRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD MARTS 2018 VERSION 1 Introduktion Produktstandard for TICAN Englandsgrise udgøres af DANISH Produktstand suppleret med nærværende tillæg
Læs mereNotat om høringssvar vedr. udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2017-15-169-02423 Ref. GUSL/KISE/RIBO/KARNE Dato: 14-11-2017 Notat om høringssvar vedr. udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelse
Læs mereRevideret levering af bestillingen: Injektionsmetoder til lokalbedøvelse forud for kastration af pattegrise.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Revideret levering af bestillingen: Injektionsmetoder til lokalbedøvelse forud for kastration af pattegrise. Fødevarestyrelsen
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereDM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder
Læs mereTOTALBEDØVELSE AF PATTEGRISE VED KASTRATION
TOTALBEDØVELSE AF PATTEGRISE VED KASTRATION ERFARING NR. 1802 Totalbedøvelse ved injektion vurderes som uegnet til bedøvelse af pattegrise ved kastration under danske produktionsforhold. Dette blev påvist
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereRegionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016
Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereMERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise
MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise -Faglig Temadag Grise-spor 21. november 2013 Projektet støttes af Disposition Introduktion til projektet ved Simme Eriksen,
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereRETNINGSLINJER FOR KURSER I ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER TIL HUSDYR OG PELSDYR
RETNINGSLINJER FOR KURSER I ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER TIL HUSDYR OG PELSDYR Hjemmelsgrundlag I bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders
Læs merePatientinformation. mete. (methotrexat)
DK Patientinformation mete (methotrexat) Methotrexat Methotrexat er et veletableret lægemiddel til behandling af forskellige betændelsessygdomme, f.eks. leddegigt, psoriasis og Crohns sygdom. Med de samlede
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?
Læs mereFaktaark til Faremarksmanual
Faktaark til Faremarksmanual 1. Vedligeholdelse af omfangshegn 2. Indretning af farefold 3. Klargøring af hytte istandsættelse og halmtildeling 4. Flytning af søer til faremarken og tjek af søerne ved
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFaringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3
Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018
SUNDHEDSSTYRING Dyrevelfærd 2018 VELFÆRDSUDFORDRINGER I SVINEPRODUKTIONEN ELLER SKULDERSÅR ER DET ET PROBLEM? SKULDERSÅRSMÅLER SKULDERSÅRSMÅLER 3 NIVEAUER Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereHVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV
HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER)
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereDIGITALT KURSUS. til dine nye udenlandske medarbejdere
DIGITALT KURSUS til dine nye udenlandske medarbejdere TIP Medarbejdere, der har været ansat på din bedrift i længere tid, kan også have glæde af at tage kurset. VELKOMMEN TIL DIN NYE MEDARBEJDER Du har
Læs mereDet påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.
ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens
Læs mereKASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge
KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge Agerskov kro 06. November 2017 SUNDHED OG VELFÆRD Axelborg Charlotte Sonne Kristensen DVM,Ph.d. Dipl. ECPHM Skejby Nicolai Weber DVM Ph.d. Amanda Brink Kruse Bromatolog,
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs merePatientinformation. mete. (methotrexat)
Patientinformation mete (methotrexat) Methotrexat Methotrexat er et veletableret lægemiddel til behandling af forskellige betændelsessygdomme, f.eks. leddegigt, psoriasis og Crohns sygdom. Med de samlede
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereBoPil transponder-system (ESF)
BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereSmittebeskyttelse er flere ting:
Smittebeskyttelse er flere ting: Ekstern smittebeskyttelse vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse vi ønsker at begrænse smitten inde i besætningen Zoonotisk
Læs mereHØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN
KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereDANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mereAnders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002
Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
BEK nr 1402 af 27/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00431 Senere ændringer
Læs mereNeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml
NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereMedicineringsmetoder. Sundhedsstyring 2013
Medicineringsmetoder Sundhedsstyring 2013 Medicineringsmetoder Enkeltdyrsmedicinering Injektion, vand- og fodermedicinering Når kun enkelte dyr er syge F.eks. ledbetændelse, farefeber Supplement til flokmedicinering
Læs merePatient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter
Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereSmertebehandling til store og små
Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK
APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereØkologisk svineproduktion
Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold
Læs mereINDPAS Enbrel (etanercept) I DIT LIV MED MYCLIC Trin for trin-vejledning i brug af fyldt MYCLIC -pen med 50 mg Enbrel
INDPAS Enbrel (etanercept) I DIT LIV MED MYCLIC Trin for trin-vejledning i brug af fyldt MYCLIC -pen med 50 mg Enbrel Indlægssedlen indeholder vigtige oplysninger, som du bør læse, inden du bruger Enbrel.
Læs mereANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE
ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE KAPITEL I 1. FORMÅL Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske grise.
Læs mereDLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen
Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se
Læs mereCimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation
Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereFAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN
Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Medicineringsmetoder 2018
SUNDHEDSSTYRING Medicineringsmetoder 2018 MEDICINERINGSMETODER Enkeltdyrsmedicinering Injektion, vand- og fodermedicinering Supplement til flokmedicinering Hvis der stadig er enkelte dyr, der stadig er
Læs mereHVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?
HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereSO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES
SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES Årsmøde Poul Bækbo, Chefkonsulent, Dyrlæge, PhD Vet Team 2017 Charlotte Sonne Kristensen, Afdelingsleder, Dyrlæge, PhD TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mere