Vurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise
|
|
- Ivar Mølgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise Projektleder Rikke Thomsen Udviklingscentret - Et unikt samarbejde mellem Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse
2 Baggrund og formål Smertebehandling i forbindelse med kastration af pattegrise, på tværs af produktionskoncepter, har de senere år udelukkende omfattet en lindring mod smerte fra såret i timerne efter kastration, mens der ikke er virkning på den akutte smerte oplevet ved selve kastrationsindgrebet. Kastration er således forbundet med en væsentlig smerte for grisen. En mulig metode til at reducere smerteopfattelsen i forbindelse med indgrebet kunne være brug af lokalbedøvelse, der foretages ved injektion af bedøvelsesmiddel direkte i grisens testikler. Spørgsmålet er om brug af lokalbedøvelse ved kastration der medfører en ekstra håndtering, injektion i grisens testikler og kastration kan øge dyrevelfærden for pattegrisene sammenlignet med en kastrationsprocedure udelukkende med brug af smertelindring. Udviklingscenter for Husdyr på Friland har i samarbejde med en dyrlæge gennemført forsøg med brug af lokalbedøvelse. Formålet har været at undersøge pattegrisenes reaktion ved injektion af lokalbedøvende middel og efterfølgende kastration sammenlignet med kastration uden bedøvelse, for at kunne få en vurdering af dyrevelfærden. Det har samtidig været målet at lave nogle registreringer af tidsforbruget ved brug af lokalbedøvelse. Beskrivelse af afprøvningen Der er lavet afprøvning i to økologiske besætninger. Besætningsdyrlægen fra de medvirkende besætninger stod for injektion af lokalbedøvelse. Det lokalbedøvende middel var Xylocain-adrenalin (10mg/ml lidokain + 5 mikrogram/ml adrenalin). Det har en virkningstid på min. 3 minutter. Midlet blev indgivet i en dosis på max. 1 ml. pr testikel (i alt 2,0 ml pr. pattegris) med anvendelse af en kanyle i størrelsen 0,5x16 mm. Injektionen blev foretaget således at der blev afsat bedøvende middel i både sædstreng, testikel og hud, så hele området i forbindelse med testiklen blev bedøvet. Efter injektion var der en ventetid på min. 3 minutter (latenstiden til virkning for det anvendte lidokain-præparat), inden kastration blev foretaget af en medarbejder. De to medvirkende besætninger havde forskellige rutiner omkring kastrationsproceduren. Fælles for dem var dog, at de ved afprøvninger af lokalbedøvelse arbejdede med dyrlægen i en kasse uden for farehytten. Besætning 1: udførte rutinemæssigt kastration i en kasse på traktor. Søerne var forinden fodret og hytten lukket af. Kassen blev bakket til farehytten og grisene taget ud i kassen. Kastration blev foretaget af besætningsejer, der stod i kassen og holdt grisen fixeret mellem sine lår. Der blev brugt en tang til kastration. Hver enkelt gris fik smertelindring, blev kastreret og efterfølgende sat tilbage i hytten. Der var kun én mand om arbejdet. Ved afprøvning med lokalbedøvelse blev der brugt samme procedure. Her holdt personen fra besætningen hver gris i bagbenene mens dyrlægen gav bedøvelse. Efter injektion blev grisen sat ned i en balje. Kastration af grisene blev efterfølgende foretaget i vilkårlig rækkefølge af besætningsejeren. Besætning 2: udførte rutinemæssigt kastration inde i farehytten. Soen blev lokket ud af hytten med foder. En person kravlede ind i hytten og satte lågen for udgangen. I tilfælde hvor soen var aggressiv var en anden person udenfor og holdt soen væk fra hytten. I hytten fik grisene en efter en vaccine i munden mod mave/tarmbetændelse, hangrisene fik smertelindring og blev kastreret og alle fik efter behandling et mærke på ryggen. Ved kastration blev grisene holdt fast mellem benene på den siddende person der kastrerede med grisens hoved ned mod halmen. Der blev brugt en tang til kastration. 1
3 Ved afprøvning med lokalbedøvelse blev der brugt en kasse sat på traktoren. Grisene blev taget ud af hytten og puttet i en balje. Herefter blev hver enkelt gris taget op, fik smertelindring og vaccine og blev derefter holdt i bagbenene mens dyrlægen gav bedøvelse. Efterfølgende kom de over i en anden balje. Kastration blev foretaget af en stående medarbejder, der holdt grisen fast mellem sine lår. Der blev brugt en tang til kastration. Efterfølgende blev grisen sat tilbage i hytten. Der blev afprøvet lidt forskellige arbejdsrutiner undervejs, da proceduren med brug af en kasse var ny for besætningen. Der var to mand om opgaverne udover dyrlæge. Kasse brugt til kastration på besætning 1 Foto Rikke Thomsen Registreringer Der blev foretaget registreringer af pattegrisenes reaktion ved lokalbedøvelse og kastration samt tidsregistreringer af proceduren. Figur 1 og 2 viser en oversigt over de del-elementer i den samlede kastrationsprocedure, med og uden lokalbedøvelse, hvor der blev foretaget registreringer. Der blev registreret forekomst af afværgebevægelser og vokalisering både under håndtering af grisene, ved injektion af lokalbedøvelse, hvor graden af påført smerte er uvis, og ved kastration både med og uden lokalbedøvelse, hvor mange tidligere undersøgelser har vist, at i hvert fald den ikke-bedøvede gris føler smerte. Fokus på grisenes reaktion både under håndtering, injektion og kastration, giver mulighed for at lave en vurdering af den samlede velfærdsbelastning ved proceduren. Figur 1. Oversigt over registreringer for hver delperiode af den samlede kastrationsprocedure uden brug af lokalbedøvelse. Delperiode Håndtering_1 Håndtering_2 Kastration Beskrivelse Grise ud af farehytte - ned i kasse Grise op af kasse i stilling til kastration Hud brydes testikler ud tilbage i farehytte Registreringer Ingen registreringer for denne del (ingen db mål) Tidsregistrering 2
4 Figur 2. Oversigt over registreringer for hver delperiode af den samlede kastrationsprocedure med brug af lokalbedøvelse. Delperiode Håndtering_1 Håndtering_2 Injektion Pause Håndtering_3 Kastration Beskrivelse Grise ud af farehytte - ned i kasse/grise indfanges Grise op af kasse evt. nr. på ryg - smertelindring - i stilling til injektion/kastration Nål ind indsprøjtning af lokalbedøvende middel nål ud Ventetid minimum 3 minutter Grise op af kasse i stilling til kastration Hud brydes testikler ud tilbage i farehytte Registreringer Ingen registreringer for denne del (Ingen db mål) Tidsregistrering Angivelse af tid (Ingen db mål) Tidsregistrering 3
5 Pattegrisenes reaktion På baggrund af eksisterende international litteratur omkring forsøg med lokalbedøvelse og i samråd med seniorforsker Mette S. Herskin, Aarhus Universitet med ekspertise i dyrs smertefølelse blev der udvalgt nogle målinger af pattegrises karakteristiske reaktioner i forbindelse med smertefølelse, afværgebevægelser og vokalisering, der tilsammen danner basis for en vurdering af dyrevelfærden for kastrationsproceduren inklusive brug af lokalbedøvelse. Pattegrisenes afværge-bevægelser vurderedes ud fra intensitet og varighed (antal bevægelser). Der blev således ved slutning af hver delperiode (se Figur 1 og 2), scoret afværgebevægelser efter følgende skala: 1: Ingen bevægelser 2: Lav intensitet: kun ben bevæges, involverer ikke kroppen 2a: få bevægelser 2b: flere end 3 bevægelser 3: Høj intensitet: bevægelser involverer hele kroppen 3a: få bevægelser 3b: flere end 3 bevægelser kan være påvirket af hvordan og hvor fast grisen holdes. Et fast greb kan mindske grisens mulighed for bevægelse og samtidig kan måden grisen holdes på (grisens positur og hvilken legemsdel den holdes i hoved, ben, krop) give anledning til færre eller flere afværgebevægelser. Begge dele kan påvirke registreringer af afværgebevægelser. Udover afværgebevægelser blev grisenes vokalisering registreret. Til dette blev der brugt et måleapparat (Mini Sound Level Meter fra Monacor) der, når det holdes indenfor en afstand på 30 cm til grisens hoved, kan måle lydniveauet af grisens skrig. Lyden måles i decibel og det målte max-niveau blev registreret. Der blev endvidere foretaget registrering af forskellige typer af lyde. Hhv. grynt, hyl/hvin og skrig som sammen med lydniveaet afspejler intensiteten i grisens vokalisering. Typen af lyd blev registreret som en forekomst (ja/nej). Præcise målinger af lydniveauet er en udfordring under forhold hvor også andre lyde forekommer, fx fra en traktor eller fra soen i faremarken. Endvidere har måden den enkelte gris blev holdt på i nogle tilfælde kunnet påvirke lydniveauet, fx ved kastration i farehytte hvor grisen holdes med hovedet ned mod halmen. Det var derfor ikke muligt at få en registrering af lydniveauet for alle grise og for håndteringsdelen blev måling af db helt udeladt, da det er en meget kortvarig handling. Ved måling af db blev lyde karakteriseret som grynt ikke medtaget, da denne lyd var for lav til at give en brugbar måling. Resultater pattegrisenes reaktion Tabel 1 viser resultaterne for afværgebevægelser og vokalisering. De målte reaktioner skal tilsammen vise grisenes reaktion under de forskellige procedurer. 4
6 Tabel 1. Procentvis fordeling indenfor afværgebevægelser og vokalisering inkl. db målinger for kastration med og uden bedøvelse samt injektion for hver af de to besætninger. Besætning 1 Besætning 2 U. bedøvelse M. bedøvelse U. bedøvelse M. bedøvelse Kastration Injektion Kastration Kastration Injektion Kastration Ingen bevægelser 5,9% 84,6% 57,7% 0,0% 60,1% 74,5% Bevægelser 94,1% 15,4% 42,3% 100,0% 39,9% 25,5% 2a= kun ben, få bevægelser 0,0% 0,0% 0,0% 0,8% 10,9% 30,6% 2b= kun ben, >3 bevægelser 0,0% 0,0% 18,2% 3,8% 3,6% 5,6% 3a= krop, få bevægelser 6,3% 0,0% 9,1% 1,5% 36,4% 19,4% 3b= krop, >3 bevægelser 93,8% 100,0% 72,7% 93,9% 49,1% 44,4% Antal reg. (hangrise) = ingen lyd 6,0% 76,9% 38,5% 0,0% 81,7% 49,7% 1=grynt 2,0% 11,5% 11,5% 2,4% 12,2% 23,8% 2= hyl/hvin 0,0% 11,5% 15,4% 6,5% 1,2% 14,7% 3= skrig 92,0% 0,0% 34,6% 91,1% 4,9% 11,9% Antal reg. (hangrise) db, max 115,4 95, ,5 117,0 db, 75% kvartil 106, ,3 68,2 71,0 db 0 ud af samlet antal reg. 3/50 21/23 12/25 1/110 73/102 81/113 Antal reg. (hangrise) *% af de grise der bevægede sig Reaktion på indsprøjtning af lokalbedøvelse Under injektion af lokalbedøvelse viser registreringerne fra afprøvningen, at hovedparten af grisene ikke laver afværgebevægelser (hhv. 84,6% og 60,1%) og ikke afgiver lyd (hhv. 76,9% og 81,7%). Der er en spredt fordeling indenfor kategorierne af både afværgebevægelser og vokalisering på besætning 2 hvorimod alle grise der laver afværgebevægelser på besætning 1 gør det med høj intensitet, men ingen grise skriger. Det målte db niveau har et max på 117,5 på besætning 2, men opdeling af data viser at 75% af registreringerne ligger under 68,2 db. db niveauet er noget lavere på besætning 1 og kun for 2 grise er der en reel db måling. For begge besætninger er langt størstedelen af de målte db niveauer 0, dvs. grisene afgiver ikke en målbar lyd (grynt fra grisen er ikke med i målingerne af db). På begge besætninger blev grisen holdt i bagbenene af en medarbejder mens injektion blev foretaget af en dyrlæge, og en forskel i håndteringen af grisene på de to besætninger formodes ikke at påvirke resultaterne. Generelt vurderes det ud fra den lave forekomst af afværgereaktioner og vokalisering i forbindelse med injektionen, at indsprøjtning af bedøvelsesmiddel for de fleste grise ikke påfører grisen nogen væsentlig smerte, men mestendels kan give anledning til ubehag. Reaktion på kastration Det er interessant at sammenligne grisenes reaktion under kastration med og uden brug af lokalbedøvelse da dette vil kunne vise en eventuel effekt af lokalbedøvelse. På begge besætninger laver langt flere grise afværgebevægelser og skriger ved kastration uden bedøvelse (mere end 90 % af grisene) sammenlignet 5
7 med kastration med bedøvelse (mellem 11 og 43%). Både med og uden bedøvelse vil grise der viser afværgebevægelser, typisk foretage afværgebevægelser med høj intensitet. For vokaliseringen afgiver langt størstedelen skrig fremfor grynt og hyl/hvin ved kastration uden brug af bedøvelse, hvorimod grisene er fordelt indenfor alle kategorierne af lydtype ved brug af lokalbedøvelse. db-niveauet viser ingen forskel i max-niveauet målt under kastration med og uden brug af bedøvelse. En opdeling af data viser også det samme niveau for 75% af registreringerne på besætning 1, men med et lavere niveau for kastration med bedøvelse på besætning 2. En forskel ses dog ved et langt større antal registreringer uden en målbar lyd fra grisen, dvs. en db på 0 (ingen lyd eller kun grynt), for kastration med bedøvelse sammenlignet med kastration uden bedøvelse på begge besætninger. Der ses en forskel mellem besætninger ved kastration med bedøvelse, med flere grise der laver afværgebevægelser af høj intensitet og skriger på besætning 1, samtidig med at 75% kvartilen for det målte db-niveau er lavere. De første afprøvninger med brug af lokalbedøvelse blev foretaget på besætning 1 hvorefter der blev lavet afprøvninger på besætning 2. Forskellen mellem de to besætninger kunne afspejle at træning og rutine i injektionsteknikken forbedrer præcisionen og dermed effekten af bedøvelsen. Selv ved kastration med brug af lokalbedøvelse er der grise der laver afværgebevægelser af høj intensitet og skriger højt, med et max db på niveau med grise kastreret uden brug af lokalbedøvelse. Der er stor individuel forskel på grises reaktion under forskellige handlinger. Således vil nogle grise reagere voldsomt på selv meget små påvirkninger. Samtidig kan soens adfærd påvirke grisenes adfærd og under afprøvningen sås det, at en so der gav meget lyd som protest mod arbejdet med hendes smågrise gav anledning til mere lyd fra smågrisene. Der kan selv ved brug af lokalbedøvelse også være grise der af forskellige årsager ikke er bedøvet ordentligt hvorfor disse vil reagere som grise uden bedøvelse. Det understreger derfor, at det er vigtigt at bedøvelsen lægges præcist. Ud fra de fundne resultater vurderes det, at brug af lokalbedøvelse for langt størstedelen af grisene reducerer den smerte grisen oplever under kastrationsindgrebet. Reaktion på håndtering Brug af lokalbedøvelse vil ikke mindske ubehaget en gris oplever ved håndtering. Derimod vil brug af lokalbedøvelse gøre at grisen skal håndteres en ekstra gang, dvs. både ved injektion og kastration. Håndtering kan i sig selv give anledning til afværgebevægelser og vokalisering fra grisene. Registreringerne fra afprøvningen viser en stor variation for andelen af grise der laver afværgebevægelser for de tre delperioder med håndtering (10,9% til 69,2% laver ingen bevægelser). Dette gælder ligeledes for intensiteten af bevægelserne. Variationen viser sig både mellem og indenfor de to besætninger. Registreringerne af vokalisering viser, at langt størstedelen af grisene ikke afgiver lyd under håndtering og for de der afgiver lyd er det for størstedelen grynt fremfor hyl/hvin eller skrig (25,5% til 59% afgiver ingen lyd under håndtering). Der er ingen antydning af at 2. eller 3. håndtering giver flere/færre reaktioner eller mere/mindre intense reaktioner. Håndteringsdelen er en meget kortvarig handling, der typisk kun omfatter at grisen tages op og lægges i en bestemt stilling, og det kan være svært at lave præcise registreringer under denne del. Samtidig har måden grisen håndteres på også en betydning, dvs. hvordan grisen holdes, og om håndteringen er mere eller mindre hårdhændet. Usikkerheden i registreringerne og den enkelte persons håndtering kan medvirke til den variation data viser. Variationen i data gør det vanskeligt at vurdere hvordan og hvor meget håndteringsdelen påvirker grisene. Det er som nævnt en kortvarig handling, men det er stadig vigtigt at tænke over hvordan og hvor ofte 6
8 grisene håndteres. Trods usikkerheden i data vurderes den ekstra håndtering, som brug af lokalbedøvelse medfører, ikke at overskygge den positive effekt lokalbedøvelse har for grisenes velfærd under kastrationsindgrebet. Resultater - tidsforbrug Ved brug af lokalbedøvelse i forbindelse med kastration vil tiden brugt på proceduren naturligt øges. Der blev på de to besætninger der indgik i afprøvningen lavet tidsregistreringer af kastrationsproceduren både med og uden brug af lokalbedøvelse (tabel 2 og 3). Tidsregistreringer af en arbejdsgang omkring kastration af grise påvirkes let af ydre omstændigheder som fx soens adfærd, antallet af pattegrise og hangrise der skal håndteres, anden behandling af grisene (fx øremærker, sygdom), udstyret til rådighed samt antallet af personer der hjælper til og disses erfaring med opgaven. De viste tidsregistreringer er derfor gennemsnitlige og viser et estimat af den tid, der kan forventes at skulle bruges ved indførsel af lokalbedøvelse ved kastration ved udendørs sohold. Tidsregistreringen total tid pr. kastration pr. kuld både med og uden brug af lokalbedøvelse viser tiden fra kastrationsproceduren påbegyndes, til den respektive hytte er færdig, dvs. der indgår tid brugt på håndtering og behandling af både so- og hangrise. Det viste gennemsnit er korrigeret for antal hangrise i de enkelte kuld. På besætning 1 er den totale tid fra kassen holdt placeret foran hytten, til den var klar til at blive flyttet, og på besætning 2 fra der blev kravlet ind i hytten, til der blev kravlet ud igen ved kastration uden brug af lokalbedøvelse, og fra kassen holdt placeret foran hytten, til den var klar til at blive flyttet ved kastration med brug af lokalbedøvelse. Tid pr. gris viser tiden for den enkelte gris uafhængig af antallet af grise i det enkelte kuld. Tidsregistreringerne for injektion af lokalbedøvelse viser tiden fra nålen stikkes ind i grisens ene testikel til den tages ud igen af den anden testikel. 7
9 Tabel 2. Oversigt over tid brugt på kastration hhv. med og uden bedøvelse på besætning 1. Besætning 1 Antal kuld Antal hangrise Gns. alder, dage Tid injektion pr. kuld, gns minutter Tid injektion pr. gris, gns sekunder Total tid kastration pr. kuld*, gns minutter Tid kastration pr. gris, gns sekunder U. bedøvelse ,2 (5,1/7,2) 34,6 (26,9/43,8) M. bedøvelse ,1 (2,3/4,3) 27,3 (22,3/37,5) 10,6 (8,2/15,4) * tiden gælder klargøring af udstyr, håndtering af både so-og hangrise, injektion af hangrise og kastration af hangrise. **tiden gælder kun 3 kuld og 26 hangrise Tabel 3. Oversigt over tid brugt på kastration hhv. med og uden bedøvelse på besætning 2. 28,5 (23,3/35,3)** Besætning 2 Antal kuld Antal hangrise Gns. alder, dage Tid injektion pr. kuld, gns minutter Tid injektion pr. gris, gns sekunder Total tid kastration pr. kuld*, gns minutter Tid kastration pr. gris, gns sekunder U. bedøvelse ,1 (3,1/12,3) ** M. bedøvelse ,5 (1,4/5,5) 29,9 (22,8/40,2) 11,0 (7,5/13,6) 19,0 (14,8/28,8) * tiden gælder klargøring af udstyr, håndtering af både so-og hangrise, injektion af hangrise og kastration af hangrise. **ingen registreringer af tid pr. gris ved kastration uden bedøvelse Tiden brugt på injektion er relativ ens på de to besætninger, hhv. 3,1 og 3,5 min pr. kuld og 27, 3 og 29,9 sekunder pr. gris. Samme dyrlæge har udført opgaven på begge besætninger og resultaterne viser, at denne del af proceduren ligger ret stabil. Tiden vil kunne påvirkes af grisens afværgebevægelser og fastholdelse under indgrebet. Injektion af lokalbedøvelse skal udføres præcist for at have den optimale virkning, og det er derfor en opgave der ikke skal hastes med for at spare tid. På besætning 2 har det ikke været muligt at måle tiden brugt på kastration af den enkelte hangris, da alle grise i et kuld blev håndteret i vilkårlig rækkefølge, dvs. med behandling af sogrise indimellem kastration af hangrise. På besætning 1 blev alle hangrise sorteret fra og taget ud i kassen inden kastration, og tiden pr. gris i tabel 1 viser derfor den faktiske tid brugt på kastration af hver enkelt hangris. Tiden viser en gennemsnitlig mindre tid brugt på kastration ved brug af lokalbedøvelse. Dette kan skyldes, at grisen er mere rolig da den er smertedækket og dermed er nemmere at fixere og kastrere. Den totale tid brugt på kastration varierer en smule på de to besætninger. Uden bedøvelse blev der brugt hhv. 6,2 og 8,1 minutter og med bedøvelse hhv. 10,6 og 11,0 minutter pr. kuld. Den samlede tid brugt på kastration med og uden brug af lokalbedøvelse viser for begge besætninger, at proceduren naturligt er mere tidskrævende ved brug af lokalbedøvelse. Der er dog her kun tale om 3-4 minutters øgning af tiden. Der vil være forskellige omstændigheder der kan påvirke den tid der bruges på det enkelte kuld. Den viste tid skal derfor som sagt ses som et estimat af tiden brugt på kastrationsproceduren. 8
10 Besætningerne brugte forskellige arbejdsgange for kastrationsproceduren. Samtidig blev alle grise på besætning 2 vaccineret. Ved kastration med brug af bedøvelse var der på besætning 1 én mand om proceduren udover dyrlæge hvor der på besætning 2 var to mand om proceduren udover dyrlæge. Besætning 2 har således ikke kunnet spare tid ved at være to mand om opgaven. Der blev på besætningerne afprøvet forskellige arbejdsgange mht. den praktiske håndtering, det er derfor ikke nødvendigvis helt samme fremgangsmåde der blev brugt ved hver tidsregistrering og ingen af besætningerne opnåede en egentlig rutinemæssig arbejdsgang med brug af lokalbedøvelse. Der blev afprøvet forskellige strategier mht. mærkning af grisene på besætningerne. Dvs. numerisk mærkning så grisene kan behandles i bestemt rækkefælge, og ventetiden mellem injektion og kastration således kan optimeres, og ikke numerisk mærkning hvor der blev indlagt en fast ventetid på min. 3 minutter (latenstiden til virkning for det anvendte lidokain-præparat). Det vil afhænge af forskellige omstændigheder på de enkelte besætninger hvilken strategi der er mest optimal tidsmæssigt. Det vil under alle omstændigheder være muligt at optimere tiden der bruges på kastrationsproceduren når lokalbedøvelse rutinemæssigt bliver en del af proceduren, og man vil derfor kunne mindske tidsforbruget. Konklusion Kastration uden nogen form for bedøvelse er velfærdsmæssigt problematisk, og det er derfor nødvendigt at finde et alternativ der kan forbedre forholdene for grisene under kastrationsindgrebet. Brug af lokalbedøvelse med korrekt injektion og virkningstid, vil gøre at grisen ikke mærker smerte i forbindelse med selve kastrationsindgrebet. Brug af lokalbedøvelse medfører en injektion af bedøvelsesmiddel i grisenes testikler, sædstreng og hud. Samtidig medfører brug af lokalbedøvelse en ekstra håndtering af grisene. Alle elementer tilsammen skal vurderes, før det kan konkluderes om kastration med brug af lokalbedøvelse er et godt alternativ til den nuværende procedure, hvor der kun bruges smertelindring. Resultaterne fra registreringer af afværgebevægelser og vokalisering under de forskellige handlinger i forbindelse med kastration med og uden brug af lokalbedøvelse skal tilsammen give en vurdering af, hvor meget de enkelte handlinger påvirker grisene og på baggrund af det, vurdere om brug af lokalbedøvelse er et godt alternativ. Injektionsdelen vurderes at påvirke grisene mindst også sammenlignet med håndtering. Der er færre grise der afgiver lyd ved injektion end ved håndtering, men andelen af grise der vokaliserer med skrig er nogenlunde ens for håndtering og injektion. Der laves ligeledes færre afværgebevægelser ved injektion end ved håndtering. Kastrationsdelen er mere belastende for grisene, og her ses der en tydelig positiv effekt af lokalbedøvelse. Således er der for kastration uden bedøvelse et langt højere niveau af vokalisering. Det formodes i den forbindelse at intensiteten af lydniveauet øges når grisen oplever smerte fremfor ubehag. Mht. afværgebevægelser, er der langt flere grise der laver afværgebevægelser ved kastration uden bedøvelse sammenlignet med både håndtering, injektion og kastration med bedøvelse. For alle handlinger er det afværgebevægelser af høj intensitet grisene gør mest. Samlet set vurderes det at være mere smertefuldt at blive kastreret uden bedøvelse end håndteret, injiceret med bedøvelse og kastreret, og dermed kan det forsvares at kastration med lokalbedøvelse, med det ubehag der påføres grisen ved injektion samtidig med den ekstra håndtering, stadig rent velfærdsmæssigt er et bedre alternativ end kastration uden brug af lokalbedøvelse. 9
11 Det må forventes, at brug af lokalbedøvelse medfører en øget tid brugt på kastrationsproceduren, da denne metode medfører en ekstra handling og kræver en virkningstid for bedøvelsesmidlet, der skal overholdes for at opnå optimal effekt af bedøvelsen. Ved at oparbejde en god rutine og tænke den ekstra handling ind i den samlede procedure for kastration vil man dog kunne få en rimelig arbejdstid, der ikke forventes at kræve mere end gennemsnitlig 3-4 minutters ekstra tid pr. kuld. 10
Praktisk håndtering af lokalbedøvelse ved kastration af grise i faremarken
Praktisk håndtering af lokalbedøvelse ved kastration af grise i faremarken Indhold Lovkrav ved brug af lokalbedøvelse Lokalbedøvelsens virkning Bedøvelsesmidler Injektionsteknik Fixering af grisen Opmærkning
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereLOKALBEDØVELSE I FORBINDELSE MED KASTRATION. Fagligt Nyt, Fredericia Tina Birk Jensen, HusdyrInnovation 18. september 2018
LOKALBEDØVELSE I FORBINDELSE MED KASTRATION Fagligt Nyt, Fredericia Tina Birk Jensen, HusdyrInnovation 18. september 2018 BRANCHENS MÅL 1. januar 2019: Alle pattegrise lokalbedøves før de kastreres 2..
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereTOTALBEDØVELSE AF PATTEGRISE VED KASTRATION
TOTALBEDØVELSE AF PATTEGRISE VED KASTRATION ERFARING NR. 1802 Totalbedøvelse ved injektion vurderes som uegnet til bedøvelse af pattegrise ved kastration under danske produktionsforhold. Dette blev påvist
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereFå det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP
Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereSmertebehandling til store og små
Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018
SUNDHEDSSTYRING Dyrevelfærd 2018 VELFÆRDSUDFORDRINGER I SVINEPRODUKTIONEN ELLER SKULDERSÅR ER DET ET PROBLEM? SKULDERSÅRSMÅLER SKULDERSÅRSMÅLER 3 NIVEAUER Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereNotat om høringssvar vedr. udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2017-15-169-02423 Ref. GUSL/KISE/RIBO/KARNE Dato: 14-11-2017 Notat om høringssvar vedr. udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelse
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereSØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL
ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereRevideret levering af bestillingen: Injektionsmetoder til lokalbedøvelse forud for kastration af pattegrise.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Revideret levering af bestillingen: Injektionsmetoder til lokalbedøvelse forud for kastration af pattegrise. Fødevarestyrelsen
Læs mereHANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017
HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.
Læs mereTransportegnethed hos svin
Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin
Læs mereFarestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereFaktaark til Faremarksmanual
Faktaark til Faremarksmanual 1. Vedligeholdelse af omfangshegn 2. Indretning af farefold 3. Klargøring af hytte istandsættelse og halmtildeling 4. Flytning af søer til faremarken og tjek af søerne ved
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereDM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereSO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 21. marts 2018 Fredericia DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation DYB INSEMINERING DET NYE SORT? Hvad er nyt ved teknikken? Hvilke
Læs mereEn litteraturbaseret gennemgang af mulige velfærdsmæssig betydning af brugen af længerevarende smertelindring til kalve efter afhorning
DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, 10. januar 2018 En litteraturbaseret gennemgang af mulige velfærdsmæssig betydning af brugen af længerevarende smertelindring til kalve efter afhorning Mette
Læs mereRegionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016
Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereSO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES
SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES Årsmøde Poul Bækbo, Chefkonsulent, Dyrlæge, PhD Vet Team 2017 Charlotte Sonne Kristensen, Afdelingsleder, Dyrlæge, PhD TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise
Læs mereKASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge
KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge Agerskov kro 06. November 2017 SUNDHED OG VELFÆRD Axelborg Charlotte Sonne Kristensen DVM,Ph.d. Dipl. ECPHM Skejby Nicolai Weber DVM Ph.d. Amanda Brink Kruse Bromatolog,
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Læs mereUndersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereBest Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol
Læs mereFORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE
Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs merePRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD MARTS 2018 VERSION 1 Introduktion Produktstandard for TICAN Englandsgrise udgøres af DANISH Produktstand suppleret med nærværende tillæg
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereDIGITALT KURSUS. til dine nye udenlandske medarbejdere
DIGITALT KURSUS til dine nye udenlandske medarbejdere TIP Medarbejdere, der har været ansat på din bedrift i længere tid, kan også have glæde af at tage kurset. VELKOMMEN TIL DIN NYE MEDARBEJDER Du har
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereArbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg
Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs meremini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013
mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 Dyreforsøgstilsynet Mini seminar vurdering af belastning - Hvorfor er vi her - Regler for belastning af forsøgsdyr - Vurdering
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereTjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereProjekt om kommunal arbejdsgiverpraksis resultater og metodebeskrivelse for tids- og opgaveregistreringsundersøgelse
Projekt om kommunal arbejdsgiverpraksis resultater og metodebeskrivelse for tids- og opgaveregistreringsundersøgelse i fem kommuner Notatet indeholder: 1. Kort introduktion til undersøgelsen samt hovedresultater.
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereDANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereNotat 10. januar 2018
Notat 10. januar 2018 Projektnr. 2004285 WP3. Håndtering af hangrise på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Anbefalinger vedrørende udlevering fra besætning og håndtering på slagteri af intakte hangrise Helle
Læs mereOpstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereVejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.
Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION
ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION ERFARING NR. 1411 Elektronisk mærkning og identifikation af søer i udendørs produktion viser, at man sparer tid ved de daglige registreringer, specielt
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mere