Økologisk svineproduktion

Transkript

1 Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser svinenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Søer og smågrise En dansk økologisk so farer i en hytte i en farefold på friland. Op til faring bygger soen en rede af halm i hytten. Den første uge holder landmanden smågrisene i hytten. Derefter bliver de lukket ud og går sammen med soen på marken. I deres første leveuger lever smågrisene dels af somælk, samtidig med at de langsomt vænnes til almindeligt foder og har mulighed for at rode i jorden efter føde som rødder og orme. Det er med til at styrke deres immunforsvar og gør det lettere for smågrisene at blive vænnet fra soen. Om sommeren skal grisene kunne søle sig i vand og mudder, som virker afkølende og beskytter dem mod solens stråler. Det er alt sammen en del af grisens naturlige adfærd. udviklet til den konventionelle produktionsform. De økologiske svineproducenter har fokus på, at mere robuste racer vil kunne bidrage til mindre kuld, der alt andet lige vil give samme antal fravænnede grise. Endvidere forventes det, at alternative avlsmaterialer kan bidrage til synlige og smagsmæssige forskelle mellem økologisk og konventionelt svinekød. En økologisk so får i gennemsnit to kuld unger om året med grise pr. gang. Der er i den økologiske produktion også udfordringer med smågrisedødelighed. Enten fordi soen kommer til at lægge sig på dem, eller fordi de bliver taget af rovdyr som f.eks. ræve eller rovfugle. Derfor arbejdes der til stadighed på at udvikle hytter og indhegninger, der kan beskytte smågrisene endnu bedre, ligesom man arbejder på at udvikle mere robuste racer, der passer bedre til den økologiske produktionsform. I dag anvendes primært racer, som er Figur 1. Økologisk so med smågrise i farehytte. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

2 I Danmark må smågrisene tidligst vænnes fra soen, når de er 7 uger gamle. Herefter vælger de fleste økologiske svineproducenter at sætte dem på stald, hvor de går i løsdrift og har fri adgang til udearealer. Enkelte producenter har dem gående udenfor hele livet eller sætter dem først på stald, når de er ældre end 7 uger. Figur 2 og 3. Soen farer i en hytte i en farefold. Hver farefold er på cirka m 2.

3 Slagtesvin Økologiske slagtesvin holdes oftest i stalde. I staldene har de et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i og lige så meget grovfoder, som de kan æde. De har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård. Slagtesvinene er altid i flok og skal have mindst 1,3 m 2 indendørsareal pr. gris og mindst 1 m 2 udeareal, når de når slagtealderen. Det er ca. 3½ gang så meget plads, som et konventionelt slagtesvin har. Grisene slagtes, når de er ca. 6 måneder gamle og vejer omkring 100 kg. Kødprocenten på grisen, der leveres til slagteriet, skal helst være lige omkring 60 pct., både for økologiske og konventionelle svin. Figur 4. Økologiske slagtesvin holdes ofte i stalde, hvor de får masser af halm at rode i. Fodring Økologiske grise skal som udgangspunkt fodres med økologisk foder, eget omlægningsfoder eller foder fra egne 1. års omlægningsmarker. Mindst 95 % af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde GMO. Der er planer om, at grisene indenfor de næste par år skal fodres med 100 % økologisk foder, som det er tilfældet med økologisk kvæg. Grisene skal desuden have fri adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. Andelen af grovfoder er med til at sikre, at grisene ikke får mavesygdomme, og samtidig giver det øget beskæftigelse til grisene, da det tager tid at tygge sig igennem foderet. Figur 5. Fra staldene har slagtesvinene fri adgang til udearealer. Ingen halekupering I den konventionelle svineproduktion er det ikke unormalt at kupere grisenes haler for at undgå halebid. I den økologiske svineproduktion er det forbudt at klippe haler og slibe tænder på grisene rutinemæssigt. For Figur 6. Økologiske grise halekuperes ikke og har derfor mulighed for at få krølle på halen.

4 at undgå halebid skal grisene derfor have god plads og forhold, der holder dem godt beskæftigede, som f.eks. rodemateriale i form af rigeligt med halm eller andre naturmaterialer. Behandling af syge dyr Der er meget restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Før en økologisk gris behandles med antibiotika eller anden medicin, skal den tilses af en dyrlæge. Forbruget af antibiotika er væsentlig lavere i den økologiske svineproduktion end i den konventionelle produktion. Når det gælder fravænningsgrise, er forbruget 20 gange lavere (Tabel 1). Hvis en økologisk gris er blevet behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før den må afleveres til slagteriet, end hvis den kom fra en konventionel besætning. Et økologisk slagtesvin må kun blive behandlet med antibiotika én gang. Hvis den bliver syg og skal behandles anden gang, kan den ikke sælges som økologisk, før den er blevet genomlagt. Økologiske søer og orner må maksimalt blive behandlet med antibiotika 3 gange indenfor et år. Genomlægnings-perioden for alle økologiske grise varer 6 måneder. Økonomien i økologisk svinehold Efterspørgslen efter økologisk svinekød er steget markant både i Danmark og i resten af Europa gennem en årrække. I 2014 udgjorde markedsandelen for økologisk svinekød knap 3 pct. i Danmark. Friland, som er Danmarks største slagteri for økologiske grise, forventer en vækst i salget af økologisk svinekød i årene fremover og vurderer, at de får brug for 15 pct. flere dyr per 100 % økologisk foder hvor skal proteinet komme fra? I den konventionelle svineproduktion tilsætter man syntetiske aminosyrer for at få den helt optimale sammensætning af aminosyrer i grisenes foder. Dette er imidlertid ikke tilladt ved økologisk svineproduktion. I dag bliver en stor del af proteinbehovet til økologiske svin i stedet dækket af importerede råvarer som økologisk soja og konventionelle solsikkekager. I fremtiden skal økologiske grise fodres med 100 pct. økologisk foder. For at dække dyrenes behov for essentielle aminosyrer kan det blive nødvendigt at øge tildelingen af protein i foderet, hvis ikke der kommer alternative løsninger. Der er desuden et ønske om at basere fodringen alene på danske råvarer frem for importerede råvarer, hvilket forhindrer brugen af fodermidler som importeret økologisk soja, der har en attraktiv sammensætning af aminosyrer. Der vil derfor indenfor de kommende år være et stort behov for danske økologiske proteinafgrøder som hestebønne, ært, lupin og raps. Der er dog ulemper ved de danske råvarer, idet det bliver nødvendigt at overforsyne svinene med protein, for at de vigtige aminosyrer er til stede i tilstrækkelig mængde. Overforsyning med protein betyder en belastning af dyrenes fordøjelsessystem, da de skal udskille det kvælstof, de ikke kan udnytte. Der forskes intensivt i, hvordan man kan sikre proteinforsyningen til økologiske svin i fremtiden gennem optimeret dyrkning og bearbejdning af afgrøderne og gennem afprøvning af sorternes egnethed som proteinkilde. Læs mere her:

5 Tabel 1. Antibiotikaforbruget i økologiske og konventionelle svinebesætninger i Kilde: Svar fra fødevareminister Dan Jørgensen, 2014 til Per Clausen, Enhedslisten Antal økologiske slagtninger slagtninger Slatget Prognose 20 - Figur 7. Udviklingen i antallet af økologiske slagtninger hos Friland. De blå søjler angiver den forventede udvikling i de kommende år. Kilde: Friland

6 år frem til 2018 (Figur 7). Derfor efterlyser Friland flere økologiske svineproducenter. Prisen på økologisk svinekød følger noteringen for svinekød i Danmark, hvortil der lægges et øko-tillæg på godt 20 kr./kg (juni 2015). Dilemmaer i den økologiske svine-produktion Der er to områder, hvor landmanden er nødt til at gå på kompromis med naturligheden i den økologiske svineproduktion. Det sker i forbindelse med kastration af hangrise og ved ringning af søer. Af hensyn til miljøet er det tilladt at sætte ring i søernes næse. Det gør man, for at søerne ikke skal endevende græsmarkerne helt og dermed er der risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet. Det er tilladt at kastrere økologiske hangrise. Det sker, når grisene er et par dage gamle, for at fjerne den grimme lugt og smag af orne, der ellers vil udvikle sig i kødet i cirka 10 pct. af hangrisene. Selvom grisene smertelindres i forbindelse med kastrationen, er det et uønsket indgreb, og der arbejdes i hele svineerhvervet på at finde alternative løsninger. Disse problemstillinger stiller den økologiske svineproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og hensyn til miljø, økonomi, slagteriernes krav og forbrugernes forventninger på den anden side. ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med græs, Kilder: Svinehåndbog: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion: Landbrugsinfo.dk: Regler om økologisk svinehold, 2015

7 Arbejdsmiljø i nye hyttedesigns Nye hyttetyper forbedrer arbejdsmiljøet omkring grisene. Af Tove Serup og Heidi Mai-Lis Andersen, Videncentret for Landbrug, Økologi Som en del af projekt MerFriGris er der blevet udviklet to nye hyttetyper Poca hytten til en enkelt so, og P. Hald hytten til fire søer. De nye hyttetyper skal være med til at indfri projektets overordnede formål omkring at øge antallet af fravænnede grise pr. årsso og reducere dødeligheden i dieperioden. Selvom de endelige produktionsdata fra hytterne først er klar i efteråret 2014, er det allerede nu muligt at sige noget om de positive effekter, som de nye hytter giver til arbejdsmiljøet. Arbejdshøjde Fælles for de to hyttetyper er, at de er højere end de hytter, der kendes normalt. Det betyder ikke kun, at mandskabet kan stå oprejst inde i hytten, men også at det giver plads til en dør, man kan gå oprejst ind ad. Man skal derfor ikke kravle ind/ud, og man bestemmer selv arbejdsstillingen inde i hytten. Testværterne fortæller, at det er en stor fordel. Sikkerhed og klima Poca-hytten er monteret med to døre. Den ekstra dør (2-delt) fungerer både som flugtvej og som ekstra ventilationsog inspektionslem. Flugtvejen er med til at sikre arbejdssikkerheden og trygheden. Ventilationsmuligheden bidrager til et attraktivt klima i hytten. Der er monteret en ventilationslem med drivhus-styring. Reguleringen sker dermed automatisk, hvilket sparer den ansvarlige for en manuel reguleringsrunde. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

8 Flere producenter har efterlyst hytter med tilhørende udendørs skyggeforanstaltning. Det ønske kan vi ikke nå at indfri i dette projekt. Hytterne, som er velisolerede og -ventilerede, er givetvis bedre end de eksisterende, men der er fortsat plads til individuel kreativitet vedrørende udvikling af skyggeforanstaltning, f.eks. beplantning, plader, camouflagenet med mere. Effekten af varmeforsyning med gas testes i begge hyttetyper. Formålet med placering af varme i hytterne er at få grisene til at ligge under varmeenheden, og hermed mindske risikoen for at soen lægger sig på dem, da varmen er placeret i et område, hvor soen ikke har adgang. Erfaringer viser, at det er nødvendigt aktivt at flytte spædgrisene over i den opvarmede smågrisehule efter faring, for at de kan lære at bruge den. Inden for det/de første døgn søger de ikke - på eget initiativ væk fra soen. Effekten af varme på pattegrisedødeligheden kendes endnu ikke. Tilsyn Generelt fremhæves det, at adgangsforhold og tilsynsmuligheder opfattes som forbedrede i forhold til de kendte hyttetyper. Hytterne kan forsynes med et vipbart signalflag. Det gør det nemt at vise, hvilke hytter der har brug for ekstra opmærksomhed. Det kan være strøelse, foder, vand, tilsyn, behandling m.v. Den delbare dør i Poca hytten kan bruges som inspektionslem og giver desuden den ekstra mulighed, at der kan gennemføres et godt tilsyn uden at forstyrre. På samme måde giver fællesgangen i P. Hald hytten en god mulighed for tilsyn uden forstyrrelser. Det bedre overblik gør det nemt at udvælge en bestemt gris, f.eks. i forbindelse med kuldudjævning, behandling, m.m. Udfordringer Det større rum-volumen udgør måske en risiko for et koldt klima i hytten. Det søges at kompensere herfor via varmetilførsel, og effekten testes i vinteren Den større plads kan også vise sig som en udfordring, når grisene skal fanges. Storhytten med plads til 4 søer kræver meget plads og kraft ved flytning. Desuden skal man være opmærksom på, at hele arealet under hytten skal være plant.

9 Design versus management Man kan ikke designe sig uden om managementopgaven. En af projektværterne anslår forholdet til 75:25, måske større. Det er derfor vigtigt også at udvikle på managementdelen. Den sværeste opgave er ofte at få overdraget viden fra erfarne medarbejdere/ejer til nyansatte. Her kan faremarksmanualen, som også bliver udviklet som en del af projekt MerFriGris, hjælpe både med inspiration og som opslagsværk. Projekt MerFriGris Projekt MerFriGris er hjemmehørende hos Udviklingscentret for Husdyr på Friland og gennemføres i et samarbejde mellem Friland A/S, Videncentret for Svineproduktion og Videncentret for Landbrug, Økologi, firmaerne Poca Glasfiber og P. Hald Maskinfabrik samt landmænd som projektværter. Projektet finansieres af GUDP, Landdistriktsmidler, Promilleafgiftsfonden samt støtte fra Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. Det overordnede formål er at øge antal fravænnede grise pr. årsso ved at reducere dødeligheden i dieperioden. Dette søges nået ved at udvikle to forskellige hyttetyper og en faremarksmanual baseret på erfaringerne opnået med de nye hytter samt Best practice generelt. I begge hyttetyper registreres produktionsresultater ind til efteråret derfor foreligger endnu ingen produktionsdata.

10 P. Hald hytte er fremstillet i træ og plast, og er beregnet til fire søer. De nye hytter er højere end de hytter, der kendes normalt, og det giver plads til en dør, man kan gå oprejst ind ad.. Foto: Lene Thomsen Poca hytten til en enkelt so - er fremstillet i glasfiber og monteret med to døre. Den ekstra dør er to-delt. Foto: Heidi M. Andersen