Økonomisk Månedsbrev Marts 2017

Transkript

1 Økonomisk Månedsbrev Marts 217

2 Forord Økonomisk Månedsbrev er månedsvis ledelsesinformation til byrådets medlemmer m.fl. Formålet er at give byrådets medlemmer og andre interessenter en overordnet og systematisk information om status og udvikling i udvalgte økonomirelaterede nøgletal, herunder forbrug, likviditet, restancer, serviceydelser, befolkningstal, salg af byggegrunde osv. Der er alene tale om et informationsbrev, eller sagt lidt populært et snapshot af økonomien og beslægtede informationer som de ser ud her og nu. Månedsbrevet indeholder ingen vurderinger af de præsenterede nøgletal. Det erstatter derfor ikke budgetopfølgningerne som vi kender dem. Månedsbrevet vil til stadighed være under udvikling og det vil derfor ændre sig med tiden. Nedenfor gennemgås kort de enkelte nøgletal, bl.a. hvordan de er opgjorte og hvilke kilder de kommer fra. Månedsvis forbrug i forhold til budget pr. politikområde For hvert politikområde vises bogført forbrug vedr. drift og refusion netto, dvs. udgifter og indtægter under ét. Forbruget opgøres ultimo hver måned og sammenlignes med forbruget på samme tidspunkt sidste år. Forbrugstallene fra sidste år er fremskrevet til 217-niveau, så de er direkte sammenlignelige. Desuden sammenlignes forbruget med det korrigerede budget, som er fordelt med 1/12 for hver måned. De afvigelser der måtte forekomme mellem forbrug og korrigeret budget, vil blive forklaret i forbindelse med de allerede planlagte budgetopfølgninger. Dog vil de mest iøjnefaldende afvigelser i det månedlige forbrug i forhold til budgettet eller sidste års forbrug, blive forklaret helt kort sidst i afsnittet. Udviklingen i likviditeten Den likvide beholdning aflæses dagligt som den er bogført i økonomisystemet. I den likvide beholdning indgår indestående i pengeinstitutter samt beholdningen af obligationer. Udviklingen i den likvide beholdning præsenteres grafisk som den daglige og den gennemsnitlige beholdning over de seneste hhv. 3 og 12 måneder. Præsentationen dækker perioden fra 1. januar 214 til ultimo seneste måned. 2

3 Udbud af leverandøraftaler Indkøbskontoret gennemfører tilbudsindhentning, udbud efter annoncering og EU-udbud. Herudover rådgiver kontoret de decentrale enheder omkring kommende aftaler, brug af indgåede aftaler og brug af e-handel. Indkøbskontoret koordinerer udarbejdelse af krav til udbudsmaterialet via nedsættelse af arbejdsgrupper. Salg af byggegrunde/erhvervsjord Opgørelsen udarbejdes på grundlag af kommunens bogføring ultimo seneste måned. Udvikling i ledighed og overførselsydelser Ledighedstallene er opgjort månedsvis fra 29 og til 2 måneder før månedsbrevet, dvs. januar måned for månedsbrevet i marts. På grund af store sæsonudsving i ledigheden er der medtaget en graf for hhv. faktiske tal og sæsonkorrigerede tal. Ledighedstallene stammer fra Danmarks Statistiks Statistikbanken. Udviklingen i antallet af modtagere af overførselsindkomst er opgjort for seneste 12 måneder og er fordelt på antal modtagere og de enkelte ydelsestyper. Antallet af modtagere af overførselsydelser opgøres så vidt muligt 2 måneder før, i dette månedsbrev dog pr. ultimo december 216 på grund af manglende data. Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen er opgjort som folketallet aflæst i folkeregistret den 1. i hver måned siden 1. januar 214. I figuren vises grafen for hele perioden måned for måned. Ændringen i befolkningstallet fra måned til måned dækker til en vis grad over sæsonudsving. Der er derfor i figuren medtaget en tendens-graf, som viser tendensen i befolkningsudviklingen fra 1. januar 214 og frem til ultimo seneste måned. Udvikling i antallet af modtagne flygtninge Opgørelsen viser det modtagne antal flygtninge i hver af månederne og akkumuleret for 217. Desuden opgøres hvor mange der herudover er modtaget i forbindelse med familiesammenføring til de modtagne flygtninge. I den akkumulerede opgørelse er det modtagne antal flygtninge og familiesammenførte i 216 medtaget som sammenligning. Kommentarer til markedet og porteføljen Økonomiafdelingen laver halvårligt en opgørelse over Ikast-Brande kommunes portefølje af værdipapirer og udviklingen i disse. Opgørelsen har til formål at sammenholde afkastet og udviklingen med et tidligere opgjort benchmark samt en neutral placering på baggrund af den vedtagne finansielle strategi, og hvorvidt placeringen af værdipapirerne overholder denne. 3

4 Månedsvis forbrug pr. politikområde Total 2. Børn og unge 6-17 år Dagtilbud til børn -5 år 3. Fam. og børn med særlige behov

5 4. Fritid, idræt og kultur 6. Ældre Overførsler 7. Sundhed

6 8. Handicap og psykiatri (voksne) 11. Borgerservice, pol. og adm.org Erhvervsudv., turisme, klima og demokrati 12. Redningsberedskab

7 13. Miljø og natur 15. Infrastruktur og kollektiv trafik Byer og landsbyer 16. Forsyning

8 Generelt vil afvigelser blive forklaret i forbindelse med budgetopfølgningerne. Det korrigerede budget vil i månedsbrevet blive opgjort uden overførslerne af driftsoverskud og driftsunderskud fra 216. Opgørelsen af det korrigerede budget uden overførsler skyldes, at overholdelse af sanktionsloven måles i forhold til oprindeligt budget. Desuden forventes overførslerne fra 216 til 217 at være på omtrent samme niveau som fra 215 til 216. Igen gør politikområde 15. infrastruktur og kollektiv trafik sig bemærket ved at overstige budgettet og igen skyldes det for hovedparten, at der er afregnet buskørsel tidligere end sædvanligt. Politikområde 16. Forsyning springer ligeledes i øjnene, og også her er der for hovedparten tale om udgifter der falder tidligere end sædvanligt. 8

9 Udviklingen i likviditeten Udvikling i Ikast-Brande Kommunes likvide midler (mio. kr.) 45, 4, 35, 3, mio. kr. 25, 2, 15, 1, 5,, -5, Dato/periode Daglig 3 mdr. gns. 12 mdr. gns. 9

10 Nyhedsinfo marts 217 fra indkøbsafdelingen Indkøbskontoret gennemfører tilbudsindhentning, udbud efter annoncering og EU-udbud. Herudover rådgiver kontoret de decentrale enheder omkring kommende aftaler, brug af indgåede aftaler og brug af e-handel. Indkøbskontoret koordinerer udarbejdelse af krav til udbudsmaterialet via nedsættelse af arbejdsgrupper. Pr. 8. marts 217 arbejdes der på udarbejdelse eller implementering af følgende aftaler: Emne: EU-udbud (obligatorisk aftale) Nyt udbud / Genudbud: Forventet ikrafttrædelsesdato: Bemærkninger: Storkøkkenudstyr x Genudbud Forår 217 Genbrugshjælpemidler - EL-kørestole x Genudbud Briller helbredstillæg Genudbud Genbrugshjælpemidler - APV x Genudbud Genbrugshjælpemidler - Loftlifte x Genudbud Genbrugshjælpemidler - Kørestole x Genudbud Genbrugshjælpemidler SI-hjælpemidler x Genudbud Genbrugshjælpemidler - Plejesenge x Genudbud Genbrugshjælpemidler Bariatrisk madras x Nyt udbud Genbrugshjælpemidler - Børnehjælpemidler x Genudbud Genbrugshjælpemidler Rollatorer og arbejdsstol x Genudbud Høretekniske hjælpemidler x Genudbud Børne- og babyudstyr x Genudbud Service af ventilationsanlæg x Genudbud Vejsalt X SKI Evt. SKI Klinisk ernæring og sonder x Region Midt Efterår 217? Forsinket Kontormøbler x Genudbud Efterår 217? Annulleret genudbydes Kopipapir SKI-5.55 X SKI Vejskilte X Genudbud Ortopædisk fodtøj X Genudbud Parykker X Genudbud Forsikringer X Genudbud Vinter 217/218? Vask og leje af måtter og linned X Genudbud Kontorartikler X Genudbud Erhvervspsykologisk rådgivning X Genudbud Naturgas X Genudbud Legepladsudstyr x Genudbud Januar 218? Annulleret - genudbydes AV-udstyr SKI-5.7 SKI Januar 218 Evt. SKI Vikarydelser X Genudbud Bygningsmaterialer SKI-5.6 inkl. lyskilder SKI Marts 218 Evt. SKI Tablets SKI-5.43 X SKI Q2 218 Vask og leje af arbejdsbeklædning x Genudbud Stomi og katetre X Genudbud Rengøringsartikler og remedier X Genudbud Kompressionsstrømper X Genudbud Biler (Ej KomUdbud) X Genudbud Sommer 218 Tavler, whiteboards etc. X Genudbud De angivne forventede ikrafttrædelsesdatoer er bedste bud pt. 1

11 Salg af byggegrunde/erhvervsjord Oversigt over salg af bolig- og erhvervsarealer i 217 Byggegrunde Erhvervsjord Antal Salgspris Areal Salgspris Emil Ernsts Vej, Engesvang Vesterhåb, Ikast Svaneparken, Ikast Fyrvænget, Brande ,8 Tranevej, Brande I alt excl. Moms ,8 I alt excl. moms 11

12 Udvikling i ledighed og overførselsydelser Overførselsydelser M1 29M6 29M11 21M4 Faktisk ledighed M9 211M2 211M7 211M12 212M5 Hele landet Ikast-Brande 212M1 213M3 213M8 214M1 214M6 214M11 215M4 215M9 216M2 216M7 216M Dec 215 Feb 216 Apr 216 Jun 216 Aug 216 Okt 216 Dec 216 Førtidspension Fleksjob Ressourceforløbsydelse Ledighedsydelse Jobafklaring Sygedagpenge Revalidering Integrationsydelse Uddannelseshjælp Kontanthjælp A-dagpenge Sæsonkorrigeret ledighed Hele landet Ikast-Brande 29M1 29M6 29M11 21M4 21M9 211M2 211M7 211M12 212M5 212M1 213M3 213M8 214M1 214M6 214M11 215M4 215M9 216M2 216M7 216M12 Note: Efterspørgslen efter arbejdskraft har sæsonudsving, fx inden for håndværk, landbrug, gartneri og turisme. Derfor er ledigheden sæsonkorrigeret. 12

13 Befolkningsudviklingen Månedlig befolkningsudvikling fra 1. januar Lineær (Tendens)

14 Udvikling i antallet af modtagne flygtninge 8 Antal modtagne flygtninge månedsvis 217 Incl. familiesam- menførte 216 Antal modtagne flytgninge total for Flygtninge Incl. familiesammenførte Incl. familiesam- menførte Flygtninge Flygtninge

15 Kommenteret opgørelse over Ikast-Brande Kommunes værdipapir portefølje og udvikling. 2. halvår 216. Markedet Investeringsåret 216 var et begivenhedsrigt år med store begivenheder som Brexit og præsidentvalget i USA. Begge dele var omgivet af mange forudsigelser om, hvordan det ville gå med de finansielle markeder hvis hhv. Brexit og Trump blev en realitet. Markederne reagerede dog meget anderledes end ventet. 216 var igen et år, hvor risikotagning blev belønnet. Især for aktier og højtforrentede obligationer i USA. De mere sikre obligationer gav gode afkast over det meste af året, men tabte pusten lidt i slutningen af året, da valget af Trump også betød stigende renter, hvilket er negativt for de langtløbende obligationer herunder danske realkreditobligationer. Der er stadigvæk en tendens til at investorerne trækker ud af rente- og risikokurverne for at komme væk fra de negative renter på de sikre obligationer og kontanter især fordi 216 også blev året, hvor negative renter i bankerne for erhvervskunder for alvor slog igennem. Ændringer i porteføljen Hos Jyske Bank, har der været en udskiftning i afdelingen virksomhedsobligationer, der dog udelukkende vedrører at der nu er en etisk screening af virksomhederne i denne afdeling. Dette forventes ikke at have nogen særlig betydning for hverken risiko eller afkast. Aktieandelen er øget i november og delvist nedbragt i gen i december. Hos Alm. Brand bank har det kun være obligationsporteføljen, der er blevet handlet, hvor der har været lidt skiften ind og ud af en 2 % 247 obligation. Netto (sammen med udtrækninger) er rentefølsomheden nedbragt en smule i efteråret. Samlet set ligger Jyske bank med flere aktier og obligationer med øget risiko, hvormed de også tager en marginalt højere risiko end Alm. Brand - dog stadig med en samlet risiko der er inden for rammerne og i den lavere ende af risikoskalaen. Den nuværende allokering i porteføljen og hos de enkelte forvaltere fremgår af graferne aktivallokering 15

16 16

17 Afkastet i porteføljen Det samlede afkast for porteføljen er opgjort til 4,1 pct. / kr. som er fordelt således: Alm. Brand bank, 3,74 pct. / kr. Jyske Bank, 4,46 pct. / kr. Afkastet er i alt 1,44 procentpoint / kr. dårligere end benchmark. Denne underperformance skyldes: Danske realkreditobligationer En del af de lange obligationer er væsentligt over kurs 1/pari, hvilket ændrer risikoen fra en renterisiko til en udtrækningsrisiko. En del af de korte obligationer er variabelt forrentet. Begge dele reducerer rentefølsomheden som ellers ville være blevet belønnet i 216. Renterisikoen i den samledes portefølje af realkreditobligationer er altså mindre end på benchmark. Aktierne i porteføljen har hos Alm. Brand givet 18,81 pct., hvilket faktisk er en anelse over Benchmark (MSCI World) som er steget med godt 18,63 pct. i perioden (målt i DKK). Til gengæld er aktierne hos Jyske Bank kun steget med 12 pct., altså noget ringere end benchmark. Obligationer med øget risiko har givet et godt afkast i perioden også hos forvalterne. Faktisk har Jyske Bank her overperformet i forhold til benchmark med 1 pct., mens Alm. Brand ligger lige under benchmark. Benchmark er opgjort uden omkostninger selv med lave omkostninger skal der fratrækkes ca.,5 pct. af afkastet hertil på årsbasis. Afkastet på den enkelte aktivklasser hos de to forvaltere og samlet set kan ses i grafen afkast i perioden hvor afkastet også er sammenholdt med Benchmark. Som det ses har Jyske bank samlet set gjort det bedre end Alm. Brand Bank på obligationsdelen, hvorimod Alm. Brand har klaret sig bedst på aktiedelen, og da obligationerne udgør langt den største del af porteføljen har Jyske Bank det samlede højeste afkast dog også med en smule mere risiko i porteføljen, der i denne periode er blevet belønnet. 17

18 18