Økonomioverblik pr. 1. august 2016

Transkript

1 Sagsnr.: Ø Dato: Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. juli 2016 for året Forbrugsprocenten for samme tid sidste år, svarer til januar til juli måneders udgifter i 2015 i forhold til de samlede udgifter i Den normale forbrugsprocent efter syv måneder er 58,3%, hvis alle udgifter og indtægter falder ligeligt i alle 12 måneder. Forbrugsprocenten for nettodriftsudgifterne er på 56,1% og ligger under den normale forbrugsprocent (7/12-dele), som udgør 58,3%. Det er dog mere relevant, at sammenligne med forbrugsprocenten fra sidste år frem for den normale forbrugsprocent. Sidste år ved samme tid var forbrugsprocenten 57,7%. Forbrugsprocenten ligger altså 1,6 procentpoint under sidste års niveau. Forbrugsprocenten har siden marts måned ligget pænt under forbrugsprocenten fra sidste år. Side 1 af 5

2 I budgetkontrollen pr. 1. juli forventes der mindreudgifter til drift på 88 mio. kr. Det er således helt i tråd med budgetkontrollen at forbrugsprocenten er mindre end sidste år. Man kan sammenligne med sidste års forbrugsprocent uanset om budgettet sidste år blev overskredet eller ej. Forbrugsprocenten for sidste år viser hvordan udgifterne fordelte sig over året. Hvis samme forbrugsmønster gentager sig i indeværende år, må det forventes at budgettet overskrides, hvis forbrugsprocenten overskrider den tilsvarende fra sidste år. Omvendt kan der forventes et mindreforbrug, hvis forbrugsprocenten er lavere end sidste år. På anlæg var forbruget ekstraordinært højt i januar måned, idet Næstved har tilbagekøbt vejlys fra NK-forsyning. Tilbagekøbet på 29,5 mio. kr. er bogført som en anlægsudgift, men er budgetlagt som en finansieringsudgift (del af skat/tilskud udligning). Budgetlægningen er sket på finansiering sammen med de øvrige konsekvenser af tilbagekøbet, som er frigivelse af deponering, udlodning og statsafgift af udlodning. Nederst i økonomioverblikket er der en tabel med forbrugsprocenter pr. politikområde. Hertil er knyttet kommentarer til politikområder med afvigende forbrugsprocenter. Likviditetsudviklingen Kassebeholdningen pr. 31/ blev -6 mio. kr. (negativ kassebeholdning). Prognosen for 2016 forventer en ultimo beholdning i 2016 på 79 mio. kr. (positiv kassebeholdning). Kassebeholdningen forventes dermed at stige med 85 mio. kr. fra 31/12-15 til 31/12-16, svarende til det budgetterede overskud i budget 2016 på 74 mio. kr. plus forventet overskud fra budgetkontrollen pr. 1. juli på 11 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten (efter kassekreditreglen) blev 184 mio. kr. pr. 31/ Gennemsnitslikviditeten ved udgangen af juli måned 2016 er på 237 mio. kr. Denne måneds prognose forventer en gennemsnitslikviditet ultimo 2016 på ca. 280 mio. kr., Det er en del højere end de forventede 220 mio. kr. i gennemsnitslikviditet ultimo 2016 i budgetkontrollen pr. 1. april. Prognosen fra budgetkontrollen havde ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for ekstraordinære indtægter i foråret og herudover har der været en stor stigning i likviditeten i april og juni måned, som slår igennem på gennemsnitslikviditeten. Likviditeten opgøres ekskl. deponerede midler. Deponerede midler Kavo, udlodning (frigives over 10 år) 0,109 NK-forsyn, udlodning (frigives over 10 år) 40,532 Spildevandsforsyning, forsyningssekretariat 0,319 (frigives over 10 år) I alt pr. dags dato 40,960 I figur 2 vises den faktiske udviklingen i likviditeten beregnet efter kassekreditreglen samt prognosen til og med Definition af kassekreditreglen: Ifølge kassekreditreglen, der fremgår af 9 i lånebekendtgørelsen for kommunerne, skal saldoen på kassebeholdningen og kassekredit, set i gennemsnit over de sidste 365 dage, altid være højere end 0. Side 2 af 5

3 Mio. kr Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Kassekreditsaldo Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Prog Prog Kassekreditsaldo Mio. kr. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Ultimo Likviditet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Prog Prog Ultimo Likviditet Prog Prog Prog Prog Prog Prog Side 3 af 5

4 Forbruget i 2016 pr. politikområde på driften Sammenligning med sidste års forbrugsprocent Man kan sammenligne med sidste års forbrugsprocent uanset om budgettet sidste år blev overskredet eller ej. Forbrugsprocenten for sidste år viser hvordan udgifterne fordelte sig over året. Hvis samme forbrugsmønster gentager sig i indeværende år, må det forventes at budgettet overskrides, hvis forbrugsprocenten overskrider den tilsvarende fra sidste år. Omvendt kan der forventes et mindreforbrug, hvis forbrugsprocenten er lavere end sidste år. Kommentarer til forbrugsprocenterne Årets anden budgetkontrol pr. 1/7 er udarbejdet. Budgetkontrollen behandles i fagudvalgene primo august og i Økonomiudvalget d. 15. august og Byrådet d. 23. august. Under Økonomiudvalget er politikområdet der hed Fælles formål fra 2016 opdelt i to nye politikområder, nemlig politikområderne Administration og Tværgående puljer. På begge politikområder er sidste års forbrugsprocent ikke retvisende pga. opdelingen. Side 4 af 5

5 På Politikere er forbrugsprocenten meget høj. Det skyldes at der er overført underskud fra 2015 på 2,4 mio. kr. En del af det overførte underskud forventes indhentet i 2016, så der ved udgangen er 2016 er et underskud på 1,1 mio. kr. Forbrugsprocenten på Brand og Redning kan ikke sammenlignes med sidste år, idet vi pr. 1. april 2015 overgik til det fælleskommunale selskab Midtsjællands Brand og Redning, hvor betalingerne nu falder i rater til selskabet og ikke månedsvis i takt med udbetaling af løn mv. Politikområderne Førtidspension og Arbejdsmarkedsydelser og tilskud er slået sammen til ét politikområde fra Ændringen er gennemført idet vi i forvejen altid henførte førtidspensioner til Beskæftigelsesudvalget. Forbrugsprocenten er 0,1%-point under niveauet fra sidste år. I budgetkontrollen pr. 1. juli forventes der et lille mindreforbrug på 5,9 mio. kr. På Handicap er forbrugsprocenten meget høj på trods af at der i budgetkontrollen forventes budgetoverholdelse efter tilførsel af 11 mio. kr. fra Ældreområdet. Årsagen til den meget høje forbrugsprocent er primært at der ikke er er opkrævet betaling fra andre kommuner for juli måned. Betalingsstrukturen er meget varierende fra måned til måned og år til år på Handicapområdet og derfor ikke så retvisende. På Ældreområdet er forbrugsprocenten 6,8%-point under sidste års niveau på trods af at der flyttet 10,9 mio. kr. af budgettet til Handicappede. Ved budgetkontrollen forventes da også et mindreforbrug på 23 mio. kr. På Psykiatri er forbrugsprocenten meget høj. Den ligger 5,9%-point over sidste år. Ved budgetkontrollen forventes der overholdelse på område. Her gælder det også at der ikke er opkrævet betaling fra andre kommuner for juli måned. På Børn og Unge er forbrugsprocenten høj. Den ligger 5,8%-point over sidste års niveau. I budgetkontrollen pr. 1. juli er der forventet et lille merforbrug på 2,3 mio. kr. En del af årsagen til den høje forbrugsprocent er, at der ikke er opkrævet betaling for andre kommuner for juli måned. Side 5 af 5