BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven

Transkript

1 BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet af: Susanne Lund, Partner, Bates Y&R.

3 1. REKLAME FOR ALVOR 2012 PsykiatriFonden er valgt som årets afsenderorganisation. PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation, som arbejder for at sikre bedre vilkår for mennesker med psykiske sygdomme og problemer. En af PsykiatriFondens fokusområder er forebyggelse af misbrug blandt børn og unge. Unge og stoffer udgør et stort samfundsproblem, og der brug for en holdningsændring blandt de unge. Mange unge ved reelt ikke, hvad de har med at gøre, når de begynder at eksperimentere med stoffer. Og de færreste tænker over, hvorfor de gør det og hvilke følgevirkninger, det kan få. PsykiatriFonden har rigtig god erfaring med at gå i dialog med unge om rusmidler primært gennem undervisning og rådgivning på ungdomsuddannelser i Storkøbenhavn. PsykiatriFonden har ansat to ildsjæle (Ronny Højgaard Larsen og Kim Gilberg) som varetager undervisningen og rådgivningen på skolerne. Når de møder de unge i øjenhøjde og tilbyder dem en ligeværdig dialog, oplever de en stor interesse blandt de unge for at tale om emnet og dele egne erfaringer og en stor vilje til en ændret tilgang til stoffer. Misforståelser bliver aflivet, og de unge får en større selvforståelse. Med andre ord sår de frø til forandring. Men PsykiatriFondens effektfulde indsats når imidlertid kun ud til et begrænset antal unge. Med Reklame for Alvor kampagnen får vi mulighed for at gøre deres arbejde landsdækkende, og forhåbentlig ruste mange flere unge til at tage stilling til stoffer på et oplyst grundlag. Alle faktuelle informationer i denne briefing er hentet fra Sundhedsstyrelsens site stofinfo. sst.dk og Sundhedsstyrelsens pjece Stoffer, hvordan virker de og hvordan ser de ud? samt informationer fra PsykiatriFonden. 3

4 2. PROBLEMSTILLINGEN 2.1 Baggrund Unge i Danmark har et højt forbrug af rusmidler med alkohol på en klar førsteplads. Men rigtig mange unge prøver også forskellige stoffer. De sidste årtier er tilgængeligheden og udvalget af stoffer steget markant, samtidig med at priserne er faldet, hvilket har medført øget forbrug af stoffer. Indenfor de seneste par år har vi dog gudskelov oplevet et fald i forbruget, hvilket antageligt skal ses i lyset af finanskrisen. Der er sket et normskred i ungemiljøet, så indtagelse af stoffer er blevet generelt accepteret. Hash er det mest almindelige, men også euforiserende stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy er blevet alment udbredt og accepteret i de unges festmiljøer. Samtidig er der kommet mange nye stoffer på markedet og et stigende blandingsforbrug. Det eksperimenterende forbrug fylder mest i ungdomsårene og kan ses som en del af det at gå fra ung til voksen. Det går fint for mange. Men det kan også have alvorlige og uoverskuelige konsekvenser. Hjernen er først fuldt udviklet i 20-års-alderen, så unge bliver nemmere påvirket og er mere skrøbelige over for den måde, stoffer påvirker hjernen på. Stoffer kan bl.a. påvirke følelserne, koncentrationsevnen, adfærden og psyken. Påvirkningerne kan være forbigående. Men indtagelse af stoffer kan også føre til afhængighed og have alvorlige fysiske, psykiske og/eller sociale konsekvenser på lang sigt. 2.2 Hvor mange unge har prøvet stoffer? 38 pct. af danske unge mellem 16 og 24 år har prøvet at ryge hash. 7 pct. har et aktuelt brug af hash. Lidt over 11 pct. har prøvet et andet illegalt stof end hash. De fleste, der prøver stoffer, gør det kun nogle enkelte gange. Ifølge Center for Rusmiddelforskning har ca unge et stof-misbrug, som kræver behandling. Heraf er under 18 år. Stofmisbrugere har 15 gange større risiko for at dø end folk på deres egen alder, der ikke tager stoffer. Gennemsnitalderen for en, der dør af sit stofmisbrug, er 36 år. Sidste år døde 285 personer direkte forårsaget af stoffer. Det er nogenlunde det samme antal, som dør i trafikken. Alligevel har vi meget lidt fokus på den forebyggende dialog om illegale rusmidler. 4

5 2.3 Hvorfor er det særligt farligt for unge at tage stoffer? Stoffer påvirker hovedsageligt hjernen og centralnervesystemet, som først færdigudvikles, når du er helt voksen. Den nyeste forskning fra nogle af verdens førende hjerneforskere har netop dokumenteret, at et regelmæssigt forbrug af hash i teenageårene giver en markant lavere IQ. Forskningen viser, at at intelligensen ikke vender tilbage til det oprindelige niveau, selv om man kommer ud af sit misbrug. Denne forskning rokker derfor gevaldigt ved myten om at de centre i hjernen, som særligt udsættes for hash-påvirkninger, blot bedøves og kan genoptrænes til fuld styrke igen. 2.4 Hvilke typer stoffer findes der? Man inddeler stoffer i 3 kategorier ud fra deres rusvirkning. 1) Sløvende stoffer virker beroligende og sløvende, fordi de hæmmer centralnervesystemet, som går i slow motion. 2) Stimulerende stoffer virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. 3) Hallucinogene stoffer giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden. Nedenfor er listet de vigtigste stoffer indenfor de 3 kategorier: 1) Sløvende stoffer (centralnerve-hæmmende stoffer) Cannabis (hash, marihuana, pot) Benzodiazepiner (stesolid) Heroin, morfin Snifning (organiske opløsningsmidler og drivgasser) GHB (fantasy) 2) Stimulerende stoffer (centralnerve-stimulerende stoffer) Amfetamin (speed) Kokain (coke, cola, sne) Ecstasy Khat Poppers 5

6 3) Hallucinogene stoffer: LSD Psilocybin-svampe I Sundhedsstyrelsens brochure Stoffer, hvordan virker de, og hvordan ser de ud er alle stofferne, deres virkning og bivirkning nærmere beskrevet. 2.5 Hvad sker der i hjernen, når man tager stoffer? Det er hjernen, der styrer vores sanseoplevelser, handlinger, tanker, behov og følelser både bevidste og ubevidste. Et særligt område i hjernen er belønningssystemet, der gør dig glad og tilfreds, når du fx lige har spist, drukket eller har haft sex. Det er det system, der sørger for, at du lærer at gøre de ting, du bliver glad af. Signalstoffer og rusmidler i hjernen Hjernens naturlige signalstof Sådan påvirker signalstoffet hjernen Sådan forstyrrer rusmidlerne balancen i hjernen DOPAMIN Styrer følelsen af energi, velvære og nydelse. Speed og kokain udløser en stor mængde dopamin i hjernen. Man får energi, men bliver også rastløs og aggressiv. Man bliver mindre sulten og kan holde sig vågen unaturligt længe. Når man holder op med at tage kokain og speed, er der kommet stor ubalance i dopaminen i hjernen, så man bliver deprimeret. SEROTONIN Styrer søvn og mange af vores følelser, blandt andet sorg og glæde. Ecstasy giver mere serotonin i hjernen. Man virker glad og udadvendt. Men ecstasy kan også udmatte de nerveceller, der laver serotonin, og så bliver der mindre serotonin i hjernen. Derfor bliver man deprimeret efter rusen. LSD/svampe sætter sig fast på de hjerneceller, der taler sammen ved hjælp af serotonin. Derfor bliver kommunikationen mellem cellerne helt forkert og sanseindtryk forvrænget man ser og hører ting, der ikke er der. ENDORFINER Er kroppens naturlige smertestillende middel. Påvirker vejrtrækning, humør og hormoner. Heroin ligner endorfiner. Hvis man tager heroin, reagerer kroppen, som om der er mange endorfiner tilstede. Åndedrættet bliver langsommere, man bliver sløv og uopmærksom og bevæger sig langsomt. ANANDAMID Man ved endnu ikke helt, hvordan hjernen bruger signalstoffet anandamid, men THC, det aktive stof i hash, ligner det. Hash påvirker mellemhjernen, som har med korttidshukommelse og evnen til at lære nyt at gøre. Desuden også den del, der har betydning for følelser. Endelig påvirker det også lillehjernen, hvorfra vores bevægelser koordineres. Kilde: Sundhedsstyrelsen 6

7 Rusmidler ligner hjernens naturlige signalstoffer. Det er derfor hjernen bliver påvirket, når man tager stoffer. Når man indtager stoffer, forstyrrer man den hårfine balance, der er nødvendig for, at signalstofferne kan kommunikere i hjernen. Der går med andre ord kludder i den computer, hjernen er. Sanser, tanker, hukommelse, humør, stemninger, følelser, kropsregulering, bevægelser og handlinger bliver påvirket. Det er stoffernes påvirkning af belønningssystemet, der er forklaringen på, at man kan blive afhængig. Når belønningssystemet registrerer handlinger, der føles som en tilfredsstillelse, vil personen få lyst til at gentage de handlinger. Bliver man ved med at tage stoffer i lang tid, så ændrer ens belønningssystem sig, og man vil begynde at ændre sin opførsel. Heroin, amfetamin og kokain påvirker belønningssystemet meget, og er derfor stoffer, der hurtigt kan skabe afhængighed. Men alle psykoaktive stoffer kan skabe afhængighed, hvis de bruges ofte. Stoffer skaber en rus, men umiddelbart efter rusen kommer nedturen, som ofte er det modsatte af rusens positive effekt. Fx har stimulerende stoffer som amfetamin og kokain en eftervirkning med nedtrykthed, angst, pirrelighed og søvnbesvær. Nedturen kan i sig selv friste til at tage mere stof, så man får en ny optur. Særligt risikabelt er det når de unge indtager flere modsatvirkende rusmidler (polyforbrug), fordi et centralstimulerende og et centralt hæmmende rusmiddel kæmper om at påvirke hjernen i en specifik rus. I disse skift og i udskillelsesfasen (metaboliseringsfasen) er der risiko for overdosering Black out. 2.6 Rene stoffer Et stofs renhed betegner, hvor stor en del af stofmængden, der udgøres af det aktive stof. Det kaldes også stofkoncentrationen. Forskellige typer af alkohol som øl, vin og spiritus indeholder forskellige alkoholkoncentrationer, som man kan læse på varedeklarationen. De illegale stoffer har ingen varedeklaration, så man kan ikke se, hvor høj koncentration af aktivt stof, der er i en bestemt stofmængde. Undersøgelser viser, at der er meget store udsving fx har man indenfor 1 år målt mellem 1 og 77 pct. kokain i det stof, der sælges på gaden. Derudover kan man ikke se, om der faktisk er kokain i stof, der sælges som kokain eller om der er noget helt andet i. Dette gælder mange former for illegale stoffer, men har været særligt undersøgt i forbindelse med ecstasypiller, hvor der har vist sig mange forskellige stoffer i pillerne, både sammen med og i stedet for ecstasy. 7

8 2.7 Overdosis Overdosis er en akut forgiftning af et eller flere rusmidler. Overdosis kan medføre døden. Det kan være svært at beregne den rigtige dosis af et stof dels kan man ikke vide, hvor stærk koncentrationen er i et illegalt stof, dels kan det for den enkelte være svært at vide, hvor meget man kan tåle. Fx overvurderer misbrugere, der har haft pause i deres forbrug, ofte hvor meget dosis, de tåler. Mange forgiftninger sker også fordi misbrugere bruger flere stoffer og alkohol samtidig. 2.8 Hvor sælges stofferne? Hvor man førhen aktivt skulle opsøge stofferne (fx på Christiania), så er stofferne i dag fuldt til stede i ens egne miljøer. Man kan blive tilbudt stoffer mange steder til private fester, i byen eller på gaden. Men faktisk er det mere sandsynligt, at man bliver tilbudt stoffer af en ven end en fremmed kriminel eller pusher. Men uanset hvor stofferne kommer fra, er det ulovligt, og man bliver straffet ifølge den danske lovgivning for besiddelse af stoffer. Der er ret stor forskel på, hvilke stoffer som bruges i de forskellige dele af ungemiljøet. Nogle har et indblik og kendskab til rusmidlerne gennem nattelivet, som udgør en markant del af scenen. Nogle har erfaringerne tæt på fra familien og deres opvækst, hvor fx forældre eller søskende har været i et misbrug. Andre oplever primært brugen af rusmidler i fritiden gennem almindelige sociale samværsformer herunder mødet med venner, kærester eller færden i fodboldklubben eller lignende fritidsaktiviteter. En del oplever også, at rusmidlerne ses på uddannelsesinstitutionerne eller arbejdspladsen. Der er altså tale om et meget fragmenteret billede, når vi taler om mødet med rusmidler - både i ungemiljøet og samfundet generelt. 2.9 Myter blandt de unge De unges viden om de forskellige stoffers virkning og risici er begrænset, og der er mange misforståelser og myter om stoffer blandt de unge. Nedenfor er vist nogle eksempler: 1) Det skader ikke at ryge hash Det er desværre en udbredt misforståelse, at hash ikke er skadeligt, hvilket ovenstående forskning i høj grad modbeviser. Hash påvirker psyken og kroppen såvel på kort og lang sigt. 8

9 2) ALLE unge ryger hash Der er en udbredt holdning blandt de unge, at de tror, at stort set alle unge i Danmark (med jævne mellemrum) ryger hash. Men fakta viser som bekendt, at det kun er 38 pct. af de unge mellem år, der har prøvet at ryge hash, og 7 pct. har røget inden for den sidste måned. Kilde: (Narkosituationen i Danmark, 2012) 3) Naturlige stoffer er mindre skadelige Det er en udbredt misforståelse, at stoffer af naturlig oprindelse er mindre skadelige end de kemisk fremstillede. Mange unge rider med på øko bølgen også når det handler om rusmidlerne. De giver ofte udtryk for udsagn som hash stammer jo fra en naturlig plante og er derfor ikke så farlig eller kokain er et naturprodukt, som ikke indeholder så mange tilsætningsstoffer. At der er naturlige ingredienser i et stof, gør det dog ikke mindre risikofyldt. Mange stoffer af naturlig oprindelse er meget farlige. Tests viser desuden, at der er meget stor forskel på, hvor meget aktivt stof, der er i illegale stoffer. Man kan heller ikke regne med, at der rent faktisk er det stof i, man får at vide. 4) Man kan sagtens køre bil dagen efter man har røget hash De fleste ved, at det er strafbart at føre et motoriseret køretøj under påvirkning af hash (THC). Men hvad mange ikke ved er, at kroppens udskillelsesfase (metaboliseringen) af hash (THC) er meget lang fra flere dage op til sågar flere uger efter man har røget hash. Med de nye narkometre har Politiet mulighed for at måle personers THC niveau. En positiv test kan medføre frakendelse af kørekortet i op til 3 år. Hvor hurtigt kroppen udskiller THC afhænger af mange faktorer herunder om man ryger jævnligt. Har man røget en enkelt joint, har man udskilt ca. 50% efter en uge. Det tager 4-6 uger at udskille det hele. Udsagn som disse giver anledning til at se på, hvor og hvordan de unge tilegner sig viden om de forskellige stoffer. Få ved reelt, hvad de har med at gøre, når de begynder at eksperimentere med stoffer. Og de færreste tænker over, hvorfor de gør det. Udbredelse af viden til de unge omkring stoffernes kemiske strukturer, tilsætningsstoffer og farlighed m.v. er derfor en uhyre vigtig samfundsmæssig opgave. Det er PsykiatriFondens tese, at jo mere vidende de unge er om stoffers virkning og bivirkninger, des mere kompetente beslutninger kan man håbe på, at de vil tage. 9

10 2.10 Hvad siger narkolovgivningen? Ifølge dansk narkotikalovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer, medmindre de bruges medicinsk eller i forskning. Straffen for overtrædelse er bøde eller op til 16 års fængsel alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er. 10

11 3. KOMMUNIKATIONSOPGAVEN 3.1 Kampagnens målsætning: Der er jævnligt landsdækkende oplysningskampagner om alkoholforbrug måske fordi alkohol er legalt og omfattet af mange regler. Men når det gælder andre rusmidler, som ikke er legale, er massekommunikationen generelt begrænset til oplysningsmateriale i pjecer og på hjemmesider og ofte med hovedbudskabet lad være med at tage stoffer. Men de unge er et andet sted. Det er ikke ualmindeligt, at teenagere vil eksperimentere og afprøve grænser. Og med den sparsomme og unuancerede information, danner de deres eget normbillede deres eget billede af stoffernes virkning og bivirkninger. Denne kampagne skal derfor ramme de unge på en ny og forhåbentlig mere effektfuld måde. Kampagnen skal aflive myter og give de unge kvalificeret kendskab til stoffer, så de kender risikoen. Kampagnens overordnede målsætning er, at få de unge til at tage stilling til stoffer på et oplyst grundlag. 3.2 Målgruppen Målgruppen er unge i alderen år, som er særligt skrøbelige over for påvirkninger fra stoffer. Målgruppen spænder lige fra dem, der kun har prøvet det nogle få gange, til dem der er ude i et alvorligt og livstruende misbrug. Det er desuden vigtigt også at nå ud til de mange unge, som ikke selv eksperimenterer med rusmidler eller umiddelbart er i risikogruppen. Mange unge kender nemlig andre unge, der bruger rusmidler som vennen, kæresten, studiekammeraten eller kollegaen og deres viden og holdning kan spille en vigtig rolle. Forældre, lærere og andre, som er i nær kontakt med unge, udgør en sekundær målgruppe. 11

12 3.3 Budskabet BLIV KLOGERE PÅ STOFFER 3.4 Hvorfor er budskabet relevant Vi ønsker at øge de unges kvalificerede viden om stoffer, deres virkning og bivirkning og herigennem gøre dem mere kompetente til at træffe et kvalificeret fra- og tilvalg i forhold til stoffer. Den kvalificerede viden skal øge chancen for, at de unge, som vælger at eksperimentere med rusmidler, oplever et kontrolleret kontroltab fremfor det modsatte et ukontrolleret kontroltab med større risiko for et skadeligt udfald. 3.5 Hvilke informationer vil vi gerne have, at de unge får kendskab til? I den optimale verden ville det være ønskværdigt, hvis de unge havde kendskab til de mest udbredte stoffer på markedet, deres virkning og bivirkninger samt gode råd til, hvordan de kan hjælpe andre, der er påvirket af stoffer. I Sundhedsstyrelsens pjece Stoffer - hvordan virker de, og hvordan ser de ud findes en god og overskuelig beskrivelse af disse informationer. Pjecen er vedlagt i bilag 1. Download pdf her: Fra januar vil PsykiatriFondens eget site til unge blive opdateret, med informationer fra bilag 1, så det også indeholder viden og fakta om de enkelte stoffer, polyforbrug, gode råd og handlingsmuligheder samt relevante henvisninger mv. Derudover er følgende sites meget informative:

13 3.6 Tilgang til opgaven Hvordan man vil gøre de unge klogere på stoffer, er den store udfordring i denne kampagne, da der er ufattelig mange informationer at forholde sig til. Det er op til bureauerne selv at afgøre om: 1) man vil udarbejde en decideret oplysningskampagne, der indeholder konkrete informationer fra briefingen. Fx Hash påvirker din IQ, Faren ved polyforbrug eller Myter omkring stoffer og denne vej igennem pirre de unges nysgerrighed til at søge flere informationer om stoffer 2) man vil udarbejde en kampagne, der opfodrer unge til at blive klogere på stoffer med henvisning til: (vil fra januar indeholde oplysningerne fra bilag 1) eller et kampagnesite, et mobilsite eller en app med oplysninger fra bilag 1 3) man vil lege informationerne ind hos de unge, som fx Sundhedsstyrelsen har gjort det med deres test: 4. eller en helt fjerde måde Det afgørende er ene og alene, at vi får så mange unge som muligt til at interessere sig for emnet og tilegne sig viden om stoffer og deres virkning og bivirkninger. Såfremt man vælger en løsning, hvor der indgår et kampagnesite, mobilsite eller en app, vil finansieringen heraf ske i samarbejde med PsykiatriFonden og sponsorer skaffet af Huset Markedsføring. 3.7 Kampagnens stil og tone Vi ønsker på ingen måde en skræmme-kampagne. Det afgørende er, at vi tager udgangspunkt i de unges perspektiv. At vi oplyser og møder dem med en realistisk tilgang uden at vi dog på nogen måder opfordrer til forbrug eller legalisering. 3.8 Møde hos Psykiatrifonden Som et nyt tiltag i år får alle deltagende bureauer mulighed for at deltage i et temamøde med Psykiatrifonden. På mødet får man mulighed for at stille spørgsmål til såvel underviserne Ronny og Kim, et ungepanel samt et fagpanel: 13

14 Ungepanelet består af: Malte Emil (KTS, Julius Th. Gade) Andreas (Produktionsskolen K-U-B-A) Jakob (Helsingung) Caspar (Fabrikken Produktionsskole) Fire unge mænd, der alle har personlige erfaringer med rusmidler samt klare holdninger, budskaber og anbefalinger ift. rusmiddelområdet. Fag-panelet består af: Ronny Højgaard Larsen, underviser Kim Gilberg, underviser Leif Griffenfeldt Carlsen, Hashraadgivningen Ida Koch, psykolog Dirch Bacher, behandler i U-turn Temamødet afholdes den 4. december 2012 kl hos PsykiatriFonden Hejrevej København NV Tilmelding til mødet sker hos: Anne Olsen, Huset Markedsføring, Mail: mti@markedsforing.dk 14

15 BILAG 15

16 HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU HVOR MANGE PRØVER STOFFER Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange stoffer. Måske er du selv stødt på stoffer i din omgangskreds eller i byen. Mange unge får tilbudt stoffer. Der er ca. 40% af danske unge på år, der har prøvet at ryge hash og ca. prøvet stoffer, nøjes med at prøve én til to gange. HVOR SÆLGES STOFFERNE Du kan blive tilbudt stoffer mange steder til private fester, i byen eller på gaden. Men faktisk er det mere sandsynligt, at du vil blive tilbudt stoffer af en ven end en fremmed kriminel eller pusher. Uanset hvor stofferne kommer fra, er det er dog stadig lige ulovligt, og man bliver straffet ifølge den danske lovgivning for besiddelse af stoffer. HVOR FARLIGE ER STOFFER Der er altid en risiko ved at tage stoffer. Og det er nøjagtigt lige så farligt at tage stoffer på en mandag som en lørdag nat i byen. Alle stoffer kan give dig en rigtig dårlig oplevelse. Du kan blive meget utilpas fysisk og psykisk fx kaste op eller få panikangst. Desuden kan du komme alvorligt til skade ved ulykker eller i kan give dig en alvorlig forgiftning og mange af stofferne, kan du direkte dø af. Så der er altid en akut risiko ved stoffer også første gang, du tager dem. HVAD SKER DER I DIT HOVED Det er hjernen, der styrer vores sanseoplevelser, handlinger, tanker, behov og følelser både bevidste og ubevidste. Et særligt område i hjernen er belønningssystemet, der gør dig glad og tilfreds, når du fx lige har spist, drukket eller har haft sex. Det er det system, der sørger for, at du lærer at gøre de ting, du bliver glad af. Og det er belønningssystemet, som stofferne kemisk stimulerer, så du kan blive afhængig. Stoffer påvirker hovedsageligt hjernen og centralnervesystemet, som først færdigudvikles, når du er helt voksen. Derfor har du lettere ved at blive afhængig, når du er ung. Desuden har du som meget ung sværere 2. 3.

17 ved at styre en rus, du bliver hurtigere forgiftet og kommer lettere ud for ulykker. Det hele afhænger af, hvordan lige præcis din krop og din hjerne reagerer, hvilket er meget individuelt. Samtidig betyder det også noget, hvilke omgivelser du er i stilhed, larm, tryghed eller uro vil alt sammen påvirke rusen forskelligt. HVOR MEGET VED DU OM STOFFER Hvis du støder på stoffer, er det rigtig godt at vide noget om dem på forhånd. I denne guide kan du læse alt om, hvordan stoffer virker, hvordan de ser ud, og hvad du kan gøre for at passe på dig selv og dine venner. HVILKE TYPER STOFFER FINDES DER På de næste sider kan du læse om de mest almindelige (illegale) stoffer. Stofferne er delt op i 3 grupper efter deres rusvirkning: Sløvende stoffer, stimulerende stoffer og hallucinogene stoffer. forskel på, hvor meget aktivt stof, der er i illegale stoffer. Man kan heller ikke regne med, at der rent faktisk er det stof i, man får at vide. Så med ulovlige stoffer kan du aldrig være sikker på, hvad de i virkeligheden består af. HVOR ULOVLIGE ER STOFFER Ifølge dansk narkotikalovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer, medmindre de bruges medicinsk eller i forskning. Straffen for overtrædelse er bøde eller op til 16 års fængsel alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er. Nogle stoffer er 100% kemisk fremstillet, mens andre primært er lavet på basis af planter. At der er naturlige ingredienser i et stof, gør det dog ikke mindre risikofyldt. Mange stoffer af naturlig oprindelse er meget farlige. Test viser desuden, at der er meget stor Stof-Fakta_BrochureDK.indd 4 Stof-Fakta_BrochureDK.indd 16/07/07 15:23: /07/07 15:23:34 INDHOLD Ikonforklaring 7 IKONFORKLARING For at gøre det overskueligt, bruges følgende ikoner til at forklare de forskellige stoffer: Sløvende stoffer 8 23 Cannabis 10 Benzodiazepiner Snifning 18 GHB 21 Stimulerende stoffer Amfetamin 26 Kokain 29 Ecstasy 32 Khat 35 Poppers 38 Hallucinogene stoffer Psilocybinsvampe, LSD 42 Pas på dig selv og dine venner 45 Udbredelse Ryges Sniffes Drikkes Sprøjtes Rus Aggression Angst Spises Forgiftning 6. 7.

18 SLØVENDE STOFFER Virker beroligende og sløvende, fordi de hæmmer centralnervesystemet, som går i slowmotion. Det gælder hash, benzodiazepiner, % CANNABIS (HASH, MARIHUANA, POT) 3-4 timer STOF Hash stammer fra hampeplanten Cannabis Sativa, og de forskellige former for cannabis (fx hash, marihuana/pot, skunk) kan have forskellig koncentration gange stærkere end hash og pot. EFFEKT Cannabis sløver, og i store doser virker det også hallucinogent. Når cannabis ryges, kommer rusen inden for få minutter. Ved indtagelse gennem munden først efter en time. Man mærker hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed og evt. kvalme. Man kan blive opstemt og afslappet, men man kan også få en ubehagelig panikoplevelse. Tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst ved stor dosis kan man få egentlige hallucinationer. Førstegangsbrugere har især risiko for at opleve anfald af stærk angst. Risikoen for angst er større, jo stærkere dosis er. Den påvirkede kan have røde øjne, snøvlende tale, sløvhed i bevægelserne, være fnisende og udadvendt eller indadvendt. Efter rusen oplever man træthed, koncentrationsbesvær og initiativløshed. Cannabis nedsætter ens evne til at koordinere bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden i op til 24 timer. Cannabis kan måles i urinprøver i 4-8 uger efter indtagelsen. FORGIFTNING Ved for stor dosis giver cannabis psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer. Dvs. at man får en forvrænget virkelighedsopfattelse og ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Men man kan ikke dø af en cannabisforgiftning. AFHÆNGIGHED Hash er vanedannende. Efter kort tids hyppig brug fx dagligt i en uge skal man have mere stof for at opnå samme virkning. Efter ca. 1 måneds hyppig brug får man ubehag, når man holder op. ABSTINENSSYMPTOMER Symptomerne er søvnløshed, nattesved, angst, irritation,

19 rastløshed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. De dage. ANDRE BIVIRKNINGER Cannabis nedsætter opmærksomhed og koordinationsevne. Ved regelmæssig brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ og koncentration, nogle bliver nedtrykte. Man bliver dårligere til at lære og løse problemer. Mange unge med stort hashforbrug går i stå i deres personlige udvikling og sociale liv. Det kan også udløse og forværre psykoser og depressioner. Jævnlig cannabisrygning skader luftveje og lunger endnu mere end tobaksrygning. Det kan på sigt give bronkitis, rygerlunger og øge risikoen for forskellige former for kræft. BLANDINGSMISBRUG Den sløvende virkning af cannabis forstærkes, hvis man tager cannabis sammen med nerve-/sovemedicin, alkohol, heroin eller andre sløvende midler, hvilket øger risikoen for ulykker. Kombinationen af cannabis og hallucinogene stoffer gør den hallucinogene virkning endnu mere uforudsigelig, hvilket giver større risiko for psykiske skader. 7% BENZODIAZEPINER STOF Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer med en fælles kemisk grundstruktur, som bruges som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Disse piller har mange navne fx Rohypnol og Stesolid. Pillerne fremstilles torier. Som rusmiddel bruges benzodiazepiner oftest sammen med alkohol og/eller andre illegale stoffer. EFFEKT Benzodiazepiner virker beroligende, sløvende og søvnfremkaldende, ligesom alkohol. I nogle tilfælde kan stofferne virke helt modsat, hvor man bliver hyperaktiv, kaotisk, rastløs, uberegnelig og ofte aggressiv FORGIFTNING Brugt efter lægens vejledning er benzodiazepiner en relativt ugiftig form for medicin. Men benzodiazepiner forstærker virkning af alkohol, heroin og andre stoffer, der hæmmer centralnervesystemet. En forgiftning kan derfor ende med død pga. åndedrætsstop, hvis uheldet er ude. AFHÆNGIGHED Benzodiazepiner giver afhængighed, så der skal større og større dosis til for at opnå den ønskede virkning. ABSTINENSSYMPTOMER Angst, rastløshed, søvnbesvær og i værste fald kramper. Abstinenssymptomer kan behandles medicinsk. ANDRE BIVIRKNINGER Risiko for ulykker bliver større, hvis man bruger benzodiazepiner sammen med alkohol eller andre sløvende stoffer. BLANDINGSMISBRUG Blandingen af benzodiazepiner og alkohol kan udløse stærke aggressioner og vold. Benzodiazepiner bruges ofte efter brug af stimulerende stoffer (kokain og ecstasy) som afslapnings- og sovemiddel. Dette giver stor risiko for udvikling af et blandingsmisbrug. HEROIN, MORFIN M.FL. 1% 3-4 timer STOF H fremstilles af opiumvalmuens saft. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, det gælder fx metadon. Samlet betegnes stofferne opioider. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunt pulver. EFFEKT Heroin giver et kort sus og herefter en afslappende rus, hvor smerter og problemer fortoner sig i en følelse af lykkelig ligegyldighed. Virkningen kommer meget hurtigt. Stofferne har en stærk smertestillende virkning, men bedøver også centralnervesystemet på andre måder. Store doser giver forstoppelse, hæmmer vejrtræning, og pupillerne trækker sig sammen. Man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og går usikkert. Og man kan blive utilpas med kvalme og kulderystelser

20 FORGIFTNING H centret i hjernen. En for stor dosis vil give langsom vejrtrækningen, så man dør. BLANDINGSMISBRUG D blandingsmisbrugere, hvor alkohol, benzodiazepiner, hash, amfetamin og kokain indgår i misbruget. AFHÆNGIGHED Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Efter kun få dages brug skal man have stadig mere stof for at opnå samme virkning. Narkomaner kan derfor tåle doser, der ville være dødelige for andre. ABSTINENSSYMPTOMER Kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, Derefter kommer en lang periode med træthed, irritabilitet, apati og følelse af ulyst, nedtrykthed og trang til stoffer. ANDRE BIVIRKNINGER Livet som heroinmisbruger er selvdestruktivt og belastende, og man bliver ofte deprimeret. Når stoffet indtages med sprøjte, er der stor risiko for skader på blodkarrene og for alvorlige smitsomme sygdomme hvis man deler sprøjter eller andet værktøj med andre ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER OG DRIVGASSER SNIFNING (HASH, MARIHUANA, POT) 8% min. STOF Nogle kemiske stoffer virker kraftigt berusende, hvis de indåndes. Det drejer sig om organiske opløsningsmidler og visse drivgasser i spraydåser. Det Lightergas, benzin, nogle typer af lim, nogle typer af maling og nogle produkter på spraydåse. Produkterne er typisk mærkede som brand- og sundhedsfarlige, og risikoen ved at bruge dem er meget stor. EFFEKT Snifning giver en rus, der kan minde om en alkoholrus. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende. Nogle bliver aggressive. Store doser kan fremkalde hallucinationer. Bagefter får man kraftige tømmermænd, man bliver træt og sløv, får hovedpine, kvalme og opkastning. Det er også almindeligt med urolig søvn og mareridt. Tegn på snifning kan være vedvarende hoste, løbende øjne og næse (som en forkølelse), vedvarende rødme, vabler omkring mund og næse, træthed, hovedpine og mangel på appetit. FORGIFTNING Der er stor risiko for forgiftning med dødelig udgang. Snifning påvirker åndedrætscentret og hæmmer vejrtrækningen. Det kan føre til åndedrætsstop. Snifning forstyrrer desuden hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Desuden er der stor risiko for overdosering ved snifning. Der er nemlig meget lille forskel på den mængde, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning. AFHÆNGIGHED Man kan blive afhængig af snifning. ABSTINENSSYMPTOMER Hovedpine, mavesmerter, muskelkramper

21 ANDRE BIVIRKNINGER Der er stor risiko for brandulykker, hvis brugeren tænder ild fx for at ryge, da dampene er meget brandfarlige. Desuden er der risiko for andre ulykker, fordi rusen gør dømmekraft og bevægelser meget usikre. Længere tids brug indebærer alvorlig risiko for helbredsskader. Hjernevævet bliver beskadiget, så man bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Ligesom ens følelsesliv ændrer sig. Desuden kan nyrer, lever og knoglemarv tage skade. Visse stoffer, bl.a. i motorbenzin, er desuden kræftfremkaldende. BLANDINGSMISBRUG Hvis snifning blandes med alkohol, nerve-/sovemedicin eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og risikoen endnu større. RISIKOEN FOR ALVORLIG FORGIFTNING ER STØRRE, HVIS DER ER LILLE FORSKEL MELLEM DEN MÆNGDE, DER GIVER RUS OG DEN DOSIS, DER GIVER FORGIFTNING 1% GHB (GAMMA-HYDROXY-BUTYRAT, FANTASY ) 2-4 timer STOF G ecstasy, hvilket er helt misvisende, da stoffet modsat ecstasy virker sløvende. EFFEKT I små doser kan GHB give en afslappet eufori, men også hukommelsestab og søvnighed. I større doser er det stærkt sløvende og søvnfremkaldende og kan bringe brugeren i en forvirret og omtåget tilstand. GHB kan også give pludselig bevidstløshed. FORGIFTNING Der er stor risiko for alvorlig eller dødelig forgiftning med GHB, særligt hvis det indtages sammen med alkohol eller andre bedøvende midler, hvad der er almindeligt blandt brugere. GHB er bl.a. farligt, fordi det let overdoseres. Der er kun en lille forskel mellem den dosis, der giver rusvirkning, og den dosis, der giver forgiftning. AFHÆNGIGHED Man kan blive afhængig af GHB. BLANDINGSMISBRUG Det er almindeligt at indtage GHB sammen med alkohol, selv om det gør stoffet endnu mere risikabelt

22 STIMULERENDE STOFFER Virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Det % AMFETAMIN ( SPEED ) 3-4 timer STOF A eller piller. På de illegale laboratorier fremstilles mange varianter af piller med udgangspunkt i amfetamins kemiske struktur. Metamfetamin er en variant, der pulver, piller eller krystaller. EFFEKT Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på tingene og selvtillid. Man bliver meget aktiv, rastløs, udadvendt, selvcentreret og taler meget. Man overskrider grænser for almindelig opførsel og får evt. trækninger i ansigtet og kroppen. Man bliver irritabel og hurtigt vred. Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder. Efter rusen bliver man modløs, angst, træt og udmattet. Alligevel kan det være vanskeligt at FORGIFTNING Amfetamin kan give forgiftning. Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber og evt. krampe. AFHÆNGIGHED Kroppen vænner sig til amfetamin, så der skal mere stof til for at få en rusvirkning. ABSTINENSSYMPTOMER Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og aggression. Man kan også få en alvorlig depression med risiko for selvmord. ANDRE BIVIRKNINGER En person, der er påvirket af amfetamin, har kort lunte, med korte mellemrum, kan man få angst og forfølgelsestanker. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Man føler sig forfulgt og kan blive farlig for sig selv og andre. En amfetaminpsykose kræver psykiatrisk behandling

23 28. BLANDINGSMISBRUG Amfetamin gør, at man tror, man kan tåle meget mere alkohol end ellers, og de to rusmidler bruges ofte samtidig. Men alkohol og amfetamin virker modsat, og blandingen giver en uforudsigelig ruseffekt med stor risiko for aggressive og voldelige handlinger. Det er fristende at dulme nedturens ubehag med sløvende midler (fx hash, nerve-/sovemedicin, opioider). Derfor fører brug af amfetamin ofte til blandingsmisbrug. MAN KAN ALDRIG VÆRE SIKKER PÅ, AT STOFFET INDEHOLDER DET, MAN FÅR AT VIDE 4% KOKAIN ( COKE, COLA, SNE ) min. STOF Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten. Kokain som crack, en basisk form for kokain i hvide, grålige EFFEKT Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Puls og åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges, og kropstemperaturen stiger. Det giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. En kokainpåvirket person virker selvcentreret og hyperaktiv, pupillerne er store og musklerne spændte. Rusen varer kort. I løbet af en lille time kommer der en nedtur, man bliver udmattet, irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og har stærk stoftrang. Dette fører ofte til, at man indtager øges også risikoen for alvorlige forgiftninger FORGIFTNING Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper, åndedrætsstop eller hjertesvigt. Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning. Der kan komme kramper og bevidstløshed. Forgiftningsrisikoen bliver endnu større ved store doser og AFHÆNGIGHED Kokain er stærkt afhængighedsskabende. De hurtige op- og nedture frister hurtigt til at tage mere kokain, så det er nemt at ende i et ukontrolleret misbrug. ABSTINENSSYMPTOMER Kommer i form af en meget lang nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang. Man kan også få en depression med risiko for selvmord. ANDRE BIVIRKNINGER Den kokainpåvirkede bliver let ophidset og vred, og der er en øget risiko for vold. Mens brugen af kokain i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sexlyst og potens. Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give hjerneskader, hjerteproblemer, rytmeforstyrrelser, hjertestop og åndedrætsvanskeligheder. Kokain, der sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge næsens slimhinder. Man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression. Samtidig er der risiko for at udvikle en kokainpsykose, som er præget af vrangforestillinger (paranoia og forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst. En kokainpsykose varer nogle uger og kræver psykiatrisk behandling. BLANDINGSMISBRUG Brugere fristes til at dæmpe nedturenes angst og uro med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner, heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsmisbrug. DER ER IKKE MEGET ØKOLOGI I STOFFER, DER KOMMER FRA PLANTER. DE ER LIGE SÅ FARLIGE SOM ANDRE STOFFER 31.

24 4% 4-6 timer ECSTASY STOF Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne er meget forskellig der er fundet fra 1-53 % MDMA andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og evt. hallucinogene stoffer, nogle af dem mere giftige end MDMA. EFFEKT Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man mærker ikke træthed, og oplever lyd og lys mere intenst. Samtidig føler man sig åben og kærlig stemt over for andre. Man kan blive meget tørstig og noget utilpas med kvalme, muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken. Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige symptomer som dehydrering, kraftig forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, højt blodtryk, blødninger og nyresvigt. Efter rusen er man typisk udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en følge af selve stoffet og af, at brugeren typisk har overanstrengt kroppen under rus. FORGIFTNING Ecstasy-forgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald selv efter mindre doser. Symptomerne kan være feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed. En ecstasy-påvirket person med symptomer på overophedning skal straks afkøles (køligt rum, koldt vand at drikke og på kroppen) og hurtigt på skadestuen. AFHÆNGIGHED Ecstasy er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug skal man have større doser for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt. ANDRE BIVIRKNINGER Man kan få en dårlig rusoplevelse med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever. BLANDINGSMISBRUG Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rusvirkning. KHAT 4 timer STOF De friske blade og stængler fra khatplanten, der dyrkes i Afrika, indeholder de psykoaktive stoffer cathinon og katin. Planteskuddene importeres og forhandles i bundter. Khat indtages oftest gennem langvarig tygning, men kan også drikkes som ekstrakt eller ryges. EFFEKT Khat skal tygges længe, og virkningen kommer langsomt (efter ca. 1,5 time). Khat giver en stimulerende og opkvikkende virkning. Man får mere energi, lyst til at snakke og bliver mere udadvendt, men også mere irritabel. Sult og tørst mærkes ikke. Blodtryk og hjerterytme øges, og pupillerne udvides. Eftervirkninger er sløvhed og nedtrykthed. 34. FORGIFTNING Forgiftning forekommer og giver især psykiske symptomer, men der er ikke rapporter om dødelige forløb. 35.

25 AFHÆNGIGHED Khat er moderat afhængighedsskabende. ABSTINENSSYMPTOMERNE Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og aggression. ANDRE BIVIRKNINGER Jævnlig khatbrug kan give søvnproblemer, appetitløshed og humørsvingninger. Khattyggeren kan blive irritabel og aggressiv med nogen risiko for vold. I enkelte tilfælde kan khat give egentlige angstanfald eller psykose med hallucinationer. Khattygning kan give irritation og betændelse i mundhule, spiserør og mave og misfarvning af tænderne POPPERS ANDRE BIVIRKNINGER Poppers er brandfarlig, og væsken er stærkt hudirriterende. 1% 2-3 min. BLANDINGSMISBRUG Det er særlig farligt at kombinere poppers med Viagra eller blodtrykssænkende medicin, da blodtrykket kan komme alt for langt ned. STOF P - EFFEKT Poppers udvider blodkarrene og giver en minut-kort eufori, løsner hæmninger og afslapper muskulaturen. Poppers bruges bl.a. til at forhøje lystfølelsen ved samleje. Efter den korte rus kan man få voldsom hovedpine og føle sig utilpas og svag. Stoffet kan give blodtryksfald, og man kan evt. besvime. FORGIFTNING Hvis poppers drikkes, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes, og det kan være livstruende. Ved bevidstløshed skal den påvirkede på skadestuen. Ved snifning er risikoen mindre

26 HALLUCINOGENE STOFFER Giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden. I denne gruppe % PSILOCYBINSVAMPE, LSD M.FL. Svampe 6-8 LSD timer STOF Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede svampe. EFFEKT De hallucinogene stoffer giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, dvs. en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelse forekommer samtidig. Man får ofte kvalme og bliver søvnig ved rusens start. Der kommer også en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides. Rusen kommer minutter efter indtagelsen. Rusens varighed afhænger af, hvilken type hallucinogen, man har taget. I visse tilfælde varer rusoplevelsen meget længere på en mareridtslignende måde de såkaldte bad trips. Rusoplevelser kan også vende tilbage i glimt lang tid efter, at en person meget ubehagelige. FORGIFTNING Dosis afhænger af, hvilket stof der er tale om LSD gram ad gangen. Under alle omstændigheder øger overdosering risikoen for paniktilstand m.v. Ved angst og forvirring er det vigtigt at afskærme personen i rolige omgivelser. Ved et alvorligt bad trip skal man søge hjælp på nærmeste skadestue, da der kan være behov for beroligende behandling. Ved meget høje doser kan der opstå en livstruende forgiftning med høj puls og temperaturstigning, her skal man straks på skadestuen. AFHÆNGIGHED Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der hurtigt større og større doser til at opnå samme rusvirkning. ANDRE BIVIRKNINGER Ulykker som dødelige faldulykker og selvmord er en stor risiko ved hallucinogener, fordi brugerens

27 virkelighedsopfattelse forvrænges. Både angst, panik og aggression kan forekomme som udslag af fantasi. Brug af hallucinogener giver først og fremmest risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. I de af nogle dages varighed, men i nogle tilfælde kan psykosen vare længere. En psykotisk tilstand kræver lægelig behandling. BLANDINGSMISBRUG Hallucinogener bruges oftest af unge, der også har erfaringer med stimulerende stoffer og cannabis. ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning. BÅDE STOFFER OG ALKOHOL KAN SKADE ET FOSTER. SÅ ER DU GRAVID ELLER OVERVEJER AT BLIVE DET, SÅ HOLD DIG VÆK PAS PÅ DIG SELV OG DINE VENNER Stoffer er omgivet af mange risici, derfor er det vigtigt at passe godt på dig selv, dine venner eller andre, der måske er stofpåvirkede. Hvis du ser en person, der er nedtrykt, syg eller bange, er det vigtigt ikke at gå i panik, men prøve at hjælpe den stofpåvirkede eller tilkalde hjælp. Når man er påvirket, reagerer man ikke som normalt. Derfor skal du være forberedt på, at den stofpåvirkede kan reagere voldsomt på det stof, der er indtaget. Så det er vigtigt, at du afkoder personens adfærd og symptomer og hjælper derefter: PANISK OG FORVIRRET Berolig personen og fortæl, at du vil hjælpe Før personen væk fra støj og stærkt lys Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe 44. Især hallucinogener, ecstasy eller store mængder hash kan gøre brugeren panisk og forvirret. 45. Stof-Fakta_BrochureDK.indd 44 Stof-Fakta_BrochureDK.indd 16/07/07 15:24: /07/07 15:24:11 OVERGEARET OG AGGRESSIV Berolig personen, tal langsomt, vær tålmodig, undvig konfrontation, diskussion og bevar en rolig dialog Rør mindst muligt ved personen. Vær opmærksom på, at personen har en lav aggressionstærskel Før personen væk fra støj og stærkt lys Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning Tilbyd vand Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe Især kokain og amfetamin kan gøre brugeren overgearet og aggressiv. Men ses også ved brug af alkohol, andre stoffer og blandet brug. OPHEDET OG HYPERAKTIV Før personen til et køligt sted og tilbyd vand Køl vedkommende ned med koldt vand på kroppen Lad evt. personen stå med underarmene dyppet i koldt vand Undersøg, om personen har danset ekstremt længe og meget Ring alarmcentralen 112 FRAVÆRENDE OG BEDØVET Hold personen ved bevidsthed læg ikke personen til at sove Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt heri Ring alarmcentralen 112 Det er især alkohol og de andre sløvende rusmidler, der kan gøre brugeren fraværende og bedøvet. BEVIDSTLØS Ring alarmcentralen 112 og sæt dem grundigt ind i situationen Kontroller personens vejrtrækning og sørg for, at luftvejene er fri Giv eventuelt kunstigt åndedræt stramtsiddende tøj Hold vedkommende varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning Det er især alkohol og de andre sløvende rusmidler, der kan give bevidstløshed men det kan også forekomme ved forgiftning med kokain, ecstasy, poppers og blandet brug. 46. Især ecstasy, men også hallucinogener, kan gøre brugeren ophedet og hyperaktiv. 47.

28 HER KAN DU FÅ HJÆLP ER DU PÅ FESTIVAL: Kontakt samaritterne. De er der for det samme. SKAL DU HAVE HJÆLP MED STOFPROBLEMER: Kontakt din kommunale sagsbehandler eller praktiserende læge. VIL DU VIDE MERE, SÅ BESØG: og udgave, 1. oplag 2007 Stof-Fakta_BrochureDK.indd 48 16/07/07 15:24:12