LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER"

Transkript

1 LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

2 STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der har prøvet et eller flere af de øvrige ulovlige stoffer. De fleste, der har taget stoffer, nøjes med at prøve enkelte gange. Hvor sælges stofferne? Du kan blive tilbudt stoffer mange steder fx til private fester, i byen eller på gaden. Men faktisk er det mere sandsynligt, at du vil blive tilbudt stoffer af en ven end af en fremmed pusher. Uanset hvor stofferne kommer fra, er de ulovlige, og du bliver straffet, hvis du bliver taget med stoffer i din besiddelse. Små overtrædelser af loven giver bøde, mens alvorlige overtrædelser kan give op til 16 års fængsel. Hvor farlige er stoffer? Der er altid en risiko ved at tage stoffer. Alle stoffer kan give dig en rigtig dårlig oplevelse. Du kan blive meget utilpas fysisk og psykisk fx kaste op eller få panikangst. Desuden kan du komme alvorligt til skade ved ulykker fx i trafikken, fordi din dømmekraft, dine reaktioner og dine bevægelser er hæmmede. De fleste af stofferne kan også give dig en alvorlig forgiftning, og mange af stofferne kan du dø af. Risikoen ved at tage stoffer er altid til stede også første gang, du tager dem. Hvad sker der i dit hoved? Det er hjernen, der styrer vores sanseoplevelser, handlinger, tanker, behov og følelser både bevidste og ubevidste. Et særligt område i hjernen er belønningssystemet, der gør dig glad og tilfreds, når du fx lige har spist, drukket eller haft sex. Det er dét system, der sørger for, at du lærer at gøre de ting, der gør dig glad. Og det er belønningssystemet, som stofferne påvirker, så du kan blive afhængig. Er virkningen ens for alle? Du bliver lettere afhængig af stoffer, så længe du er ung. Det skyldes, at hjernen og centralnervesystemet først er helt færdigudviklet i en senere alder. Det betyder også, at du som ung bliver hurtigere forgiftet og har sværere ved at bedømme din rus. Derfor har du større risiko for at komme ud for ulykker. Virkningen af stoffer er også forskellig fra person til person. Det hele afhænger af, hvordan din krop og din hjerne reagerer på stoffet. Samtidig betyder det også noget for rusen, om der er tale om stille og trygge eller larmende og urolige omgivelser. Er det bedre, hvis det er naturligt? Det er en myte, at stoffer der er lavet på basis af planter, som fx hash og kokain, er mindre farlige end stoffer, der er 100% kemisk fremstillet. Stoffer af naturlig oprindelse kan sagtens være farligere end kemiske stoffer. Hvad er der egentlig i? Du kan aldrig være sikker på, hvad du får, når du har at gøre med illegale stoffer. Det viser test af beslaglagte stoffer. Der kan være stor forskel på mængden af aktivt stof og dermed styrken. Derudover kan du risikere, at stoffet ikke er dét, du tror. Eller er tilsat og fortyndet med ukendte og farlige stoffer. Hvor meget ved du om stoffer? Hvis du støder på stoffer, er det rigtig godt at vide noget om dem på forhånd. I denne guide får du svar på mange spørgsmål. Ikonerne fortæller, hvor stofferne typisk indtages, og hvordan de virker. Derudover kan du læse mere om bl.a. risiko og afhængighed. Stofferne er delt op i tre grupper efter deres vigtigste rusvirkning: sløvende stoffer, stimulerende stoffer og hallucinogene stoffer

3 INDHOLD Hvor meget ved du om stoffer? 2-3 Sløvende stoffer 5-10 Cannabis/Hash 6 Snifning 7 GHB 8 Nerve-/sovemedicin 9 Heroin m.fl. 10 Stimulerende stoffer Amfetamin 12 Kokain 13 Ecstasy 14 Poppers 15 Hallucinogene stoffer LSD og svampe 17 Hvordan kan du hjælpe? Ikonforklaring Udbredelse Sprøjtes Aggression Sniffes Spises SLØVENDE STOFFER Sløvende stoffer gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnerve systemet går i slowmotion. Canabis/hash, heroin, nerve-/sovemedicin og GHB hører til blandt de sløvende stoffer. Ryges Rus Angst Drikkes 4. 5.

4 CANNABIS (hash, marihuana, pot, skunk) SNIFNING (forskellige opløsningsmidler og drivgasser, f.eks. lightergas) 32% 3-4 timer 6% minutter En stor dosis cannabis kan give panikangst, forvrænget virkelighedsopfattelse og andre psykiske symptomer. Men forgiftningen er ikke dødelig. Cannabis er vanedannende, og der skal hurtigt en større dosis til for at opnå rus. Efter 1 måneds hyppig brug giver det ubehag at stoppe. Dvs. søvnløshed, nattesved, angst, irritation, rastløshed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. Snifning af lightergas, benzin, maling og forskellige former for spray kan give forgiftninger med dødelig udgang. Og da der ikke er langt mellem en dosis, der giver rus, og en dosis, der giver forgiftning, er der stor risiko for overdosering. Det er ikke for sjov, at disse hverdagsprodukter er mærket med brand- og sundhedsfare. Snifning kan føre til afhængighed. Abstinenssymptomerne er hovedpine, mavesmerter og muskelkramper. Længere tids brug af cannabis nedsætter initiativ og koncentration. Mange misbrugere går derfor i stå i deres personlige udvikling. Cannabis kan også udløse og forværre psykoser og depressioner. Det øger risikoen for ulykker, hvis cannabis bruges sammen med nerve-/ sovemedicin, alkohol, heroin eller andre sløvende midler. Når cannabis bruges sammen med hallucinogene stoffer, er der risiko for uforudsigelig adfærd og psykiske skader. Rusen kan fremkalde aggressiv adfærd eller hallucinationer, og efterfølges af kraftige tømmermænd. Længere tids brug ødelægger hjernevævet, skader hukommelsen og nedsætter indlæringsevnen. Også nyrer, lever og knoglemarv tager skade. Et andet risikomoment er de meget brandfarlige dampe, der kan føre til alvorlige forbrændinger. Hvis snifning blandes med alkohol, nerve-/sovemedicin eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og risikoen endnu større

5 GHB (gamma-hydroxy-butyrat, fantasy ) NERVE-/ SOVEMEDICIN (Benzodiazepiner, fx Stesolid, Valium) 2-4 timer I større doser er stoffet GHB sløvende og søvnfremkaldende, og kan bringe brugeren i en forvirret og omtåget tilstand. Det kan også give pludselig bevidstløshed. Der er stor risiko for alvorlig eller dødelig forgiftning med GHB, særligt hvis det indtages sammen med alkohol eller andre bedøvende midler, hvad der er almindeligt blandt brugere. Stoffet er bl.a. farligt, fordi det let overdoseres. Der er nemlig kun en lille forskel mellem den dosis, der giver rusvirkning, og den dosis, der giver forgiftning. Brug af GHB kan føre til afhængighed. Rusvirkningen minder om alkohols påvirkning, men den sløvende virkning er kraftigere. Da man let kommer til at overdosere, er forgiftningsrisikoen den vigtigste skade. Der er ikke viden om, hvilke skader der kan opstå ved længere tids brug. Brugere indtager ofte GHB sammen med alkohol, og det gør stoffet endnu mere risikabelt. Brugt efter lægens vejledning er nerve-/sovemedicin, som Stesolid og Valium, ret sikre lægemidler, men som rusmidler er de farlige. Benzodiazepin er det aktive stof, som kan give en rus. Stoffet forstærker virkningen af alkohol, heroin og andre stoffer, der hæmmer centralnervesys temet. En forgiftning kan derfor ende med åndedrætsstop og have dødelig udgang. Medicinen giver afhængighed og kræver hele tiden en større dosis for at give rus. Abstinenserne er rastløshed, angst, søvnbesvær og kramper. Virkningen er usikker. Oftest sløvende, men kan også give hyperaktiv, kaotisk, rastløs, uberegnelig og aggressiv adfærd. Blandet med alkohol eller andre sløvende stoffer er der øget risiko for ulykker eller voldelig og aggressiv adfærd. Stesolid og Valium ses også i blandingsmisbrug med fx kokain og ecstacy, hvor det bruges som afslapningsmiddel

6 HEROIN M.FL. (morfin og andre opioider) 1% 3-4 timer Heroin og lignende stoffer virker hæmmende på vejrtrækningscentret i hjernen. En for stor dosis vil derfor føre til stop for vejrtrækning og have dødelig udgang. STIMULERENDE STOFFER Stimulerende stoffer gør brugeren hyperaktiv og selv centreret. Det sker, fordi centralnervesystemet bliver påvirket til at arbejde på højtryk. Amfetamin, kokain og ecstasy er de mest udbredte stimulerende stoffer. Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Allerede efter få dages brug kræves en større mængde stof for at opnå rus. Abstinenssymptomer minder om influenza, dvs. kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme og søvnbesvær. Derefter afløst af træthed, irritabilitet, følelse af ulyst, nedtrykthed og stærk trang til stoffer. Hvis stoffet indtages med sprøjte, er der stor risiko for skader på blodkarrene. Narkomaner, der deler kanyler, har risiko for at få HIV/aids, lever- og hjerteklapsbetændelse og andre alvorlige sygdomme. De fleste misbrugere af heroin er blandingsmisbrugere

7 AMFETAMIN ( speed ) KOKAIN ( coke, cola, sne, CRACK ) 5% 3-4 timer 4% min. Brug af amfetamin kan føre til forgiftning. Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber og krampe. Det kræver hele tiden større mængder amfetamin at opnå rus. Abstinenserne er angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed, aggression og depression med risiko for selvmord. Amfetamin giver kort lunte, og nogle brugere bliver voldelige. Angst og forfølgelsestanker optræder ved brug med korte mellemrum. Ved længere tids brug kan der opstå amfetaminpsykose, der kræver psykiatrisk behandling. Amfetamin gør det muligt at drikke større mængder af alkohol. De to rusmidler ses ofte kombineret med en uforudselig og ofte aggressiv virkning til følge. Der er også risiko for blandingsmisbrug med hash, nerve-/sovemedicin eller fx heroin, da disse midler dulmer den nedtur, amfetamin giver. Kokain kan give forgiftninger med dødelig udgang. Faresignalerne er rastløshed, store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning. Store doser og brug med korte mellemrum øger risiko. Kokain giver hurtige op- og nedture, og er stærkt afhængighedsskabende. Abstinenserne ses som søvnforstyrrelser, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang. Kokain kan udløse vrede, og voldelig adfærd er ikke unormalt. Potensen nedsættes ved jævnligt brug, selvom kokain i starten faktisk giver mere sexlyst. Kokain giver en lang række alvorlige skader på hjerne og hjerte. Snifning af stoffet ødelægger desuden slimhinderne i næsen. Det er risiko for alvorlige psykiske symptomer. Nedturen dæmpes ofte med alkohol, cannabis/hash, sove-/nervemedicin eller andre sløvende stoffer. Brug af kokain fører derfor ofte til blandingsmisbrug

8 ECSTASY ( MDMA ) POPPERS ( amylnitrit m.fl. ) 3% 4-6 timer 2-3 min. Ecstasy-forgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald efter selv mindre doser. Symptomerne kan være feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed. Ecstasy skaber afhængighed. Efter længere tids brug skal der større doser til at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt. Ecstasy kan give en dårlig rusoplevelse med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en ecstasy-rus kan der forekomme flashbacks. Ud over ændringer i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever. Stoffet kan give blodtryksfald, der kan føre til bevidstløshed. Hvis poppers drikkes, kan det give en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes. Det kan være livstruende. Ved snifning er risikoen mindre. Poppers er brandfarlig og væsken er stærkt hudirriterende. Det er særlig farligt at kombinere poppers med Viagra eller blodtrykssænkende medicin, da blodtrykket kan komme alt for langt ned. Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rus

9 HALLUCINOGENE STOFFER Hallucinogene stoffer udsætter brugeren for helt forvrængede sanseindtryk. Ting, der ikke eksisterer, vil forekomme fuldstændig virkelige og vil kunne ses og høres. Det sker, fordi centralnervesystemet bliver påvirket, så hele oplevelsen af sanseindtryk ændres. De hallucinogene stoffer findes både i planter (fx psilocybin-svampe) og i rent kemiske stoffer (fx LSD). PSILOCYBIN- SVAMPE OG LSD M.FL. 1% Svampe 6-8 timer LSD timer viser sig ofte ved ubehagelige psykiske reaktioner: angst, forvirring, mareridtsagtige oplevelser, som kaldes bad trip. Men der kan også være fysiske tegn på forgiftning som høj puls og temperaturstigninger. Ved jævnlig brug af LSD eller svampe skal der hurtigt større og større doser til at opnå samme rus. LSD, svampe og andre hallucinogener forvrænger brugerens virkelighedsopfattelse, og der er derfor risiko for angst, panik, aggression, faldulykker og selvmord. Der er også risiko for at udvikle en forbigående psykose. I nogle tilfælde kan psykosen være længerevarende og kræve lægelig behandling. Ved brug af LSD og svampe sammen med stimulerende stoffer eller hash øges risikoen for helt ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning

10 PAS PÅ DIG SELV OG DINE VENNER Før personen væk fra støj og stærkt lys Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning Tilbyd vand Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe Hvordan kan du hjælpe? Det kan være farligt at tage stoffer. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dig selv og hjælper andre, der er i problemer. Hvis du oplever, at en ven eller en fremmed, der har taget stoffer, bliver nedtrykt, syg eller bange, er det vigtigt, at du ikke går i panik. Du kan nemlig hjælpe dem eller sørge for at tilkalde hjælp udefra. Stoffer kan give voldsomme reaktioner. Så start med at finde ud af, hvilken adfærd der er tale om og hjælp derudfra: Panisk og forvirret Ses især efter indtagelse af hallucinogener, ecstasy eller store mængder cannabis. Berolig personen og fortæl, at du vil hjælpe Før personen væk fra støj og stærkt lys Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe Overgearet og aggressiv Ses især efter indtagelse af kokain eller amfetamin. Men også ved brug af alkohol og ved blandingsmisbrug. Berolig personen, tal langsomt, vær tålmodig, undvig konfrontation, diskussion og bevar en rolig dialog Rør mindst muligt ved personen. Vær opmærksom på, at personen har en lav aggressionstærskel Ophedet og hyperaktiv Ses ofte efter indtagelse af ecstasy, men også ved brug af hallucinogener. Før personen til et køligt sted og tilbyd vand Køl vedkommende ned med koldt vand på kroppen Lad evt. personen stå med underarmene dyppet i koldt vand Undersøg, om personen har danset ekstremt længe og meget Ring alarmcentralen 112 Fraværende og bedøvet Ses især efter indtagelse af alkohol og andre sløvende rusmidler. Hold personen ved bevidsthed læg ikke personen til at sove Undgå væske og føde, da personen kan risikere at blive kvalt Ring alarmcentralen 112 Bevidstløs Opleves især ved indtagelse af alkohol og andre sløvende rusmidler, men også ved forgiftning med fx kokain, ecstasy, poppers eller blandingsmisbrug. Ring alarmcentralen 112 og sæt dem grundigt ind i situationen Kontroller personens vejrtrækning og sørg for, at luftvejene er fri Giv eventuelt kunstigt åndedræt Læg personen i aflåst sideleje (natostilling) og løs stramtsiddende tøj Hold vedkommende varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning

11 HER KAN DU FÅ HJÆLP Oplever du problemer med stoffer, når du er på festival, så kontakt samaritterne. Er du til koncert på dit spillested kan du tage fat i personalet. Hvis du vil vide mere om stoffers skadelige virkninger, så læs mere på: 1. udgave, 3. oplag. Maj 2012

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD Stoffer hvordan virker de, og hvordan ser de ud Sundhedsstyrelsen, 2016. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst.dk Sprog: Dansk Version: 2. udgave

Læs mere

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet

Læs mere

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion og påvirker selvadministration af

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Oxapax 15 mg tabletter. oxazepam

Indlægsseddel: Information til brugeren. Oxapax 15 mg tabletter. oxazepam Indlægsseddel: Information til brugeren Oxapax 15 mg tabletter oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen

Når rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen Når rusmidlerne sætter kursen HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/)

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/) æ å æ å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Diagnoser der kunne tænkes at påvirke Dopamin Posttraumatisk belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Angst Depression

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et

Læs mere

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og dine venner!!!

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1421. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro.

1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Alopam 10 mg og 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Rusmiddelafhængighed hos unge med erhvervet hjerneskade

Rusmiddelafhængighed hos unge med erhvervet hjerneskade Rusmiddelafhængighed hos unge med erhvervet hjerneskade HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne Seminar om mental sundhed med fokus på kommunernes muligheder 11. februar 2010 Ved overlæge Jes Gerlach PsykiatriFonden Psykiske sygdomme Et kæmpe problem

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE 1 KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER UNDERVISNING I EUFORISERENDE STOFFER TIP EN 13 ER 1 X 2 1 Er hash skadeligt? Nej, hash er et naturprodukt, der stammer fra en plante. 2 Er hash afhængighedsskabende? Ja, man

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Til læreren. The Brain Game er et spil om hjernen & følelser og afhængighed for elever fra 8. klasse og opefter.

Til læreren. The Brain Game er et spil om hjernen & følelser og afhængighed for elever fra 8. klasse og opefter. Til læreren. The Brain Game er et spil om hjernen & følelser og afhængighed for elever fra 8. klasse og opefter. Spillet er især velegnet til forældremøder, hvor unge og forældre spiller sammen i grupper

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Indlægsseddel: Information til brugeren Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39

NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39 NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39 INDHOLD Virkelige beretninger fra misbrugere... 3 Hvad er narkotika.... 5 Alkohol... 5 Tobak, cigaretter og snus... 6 Hash og marihuana... 7 Snifning...

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne

Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne Linda Primdahl Center for Særlige Tilbud, Linda Primdahl Program for dagen: 09.30 Målgruppen Rusmidler og misbrug Risikofaktorer Konsekvenser af

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere