AFTAGERPANELMØDE INSTITUT FOR DATALOGI 7. JUNI 2019

Transkript

1 AFTAGERPANELMØDE INSTITUT FOR DATALOGI 7. JUNI 2019

2 Dagorden : Velkomst og præsentation : Præsentation af AAU : Institut for Datalogi og dets uddannelser : Rammer for aftagerpanelets arbejde : PAUSE : Etablering af softwareingeniøruddannelsen på AAU København : Strategiske initiativer : Kommende møder (form, temaer) : Frokost 2

3 Præsentation af deltagere Aftagerpanel Janne Jul Jensen, Lead UX Designer, Elsevier Lars Riisberg, CEO, Logimatic Solutions Lars Yde, Udviklingschef, Tele2 Henrik Weide, Game Developer, CEGO Uffe Kjærulff, Viceinstitutleder / studieleder (formand for aftagerpanelet) Institut for Datalogi Jesper Kjeldskov, Institutleder Lone Leth Thomsen, Formand for Studienævn for Datalogi Peter Axel Nielsen, Uddannelseskoordinator for softwareuddannelserne i Khb. Ulrik Nyman, Uddannelseskoordinator for softwareuddannelserne i Aalborg Thomas D. Nielsen, Uddannelseskoordinator for datalogiuddannelserne Kurt Nørmark, medlem af arbejdsgruppen for softwareuddannelserne i Kbh. Hua Lu, medlem af arbejdsgruppen for softwareuddannelserne i Kbh. Diana Frank, referent 3

4 PRÆSENTATION AF AAU 4

5 AAU KNOWLEDGE FOR THE WORLD All degree programmes and research activities at Aalborg University are problem and project- based and have an interdisciplinary focus. Through strong interplay between staff and students and intense collaboration with public and private sectors, we offer degree programmes with a real- world approach and provide world- class research. This results in new insights, new solutions to societal challenges and knowledge that changes the world. 5

6 AAU FACTS RESEARCH AND EDUCATION STUDENTS RESOURCES

7 ONE UNIVERSITY THREE CAMPUSES AALBORG since 1974 approximately 19,800 students and 3,100 staff COPENHAGEN since 2003 approximately 3,250 students and 370 staff ESBJERG since 1995 approximately 600 students and 80 staff

8 ORGANISATION UNIVERSITY BOARD Per Michael Johansen Rector Inger Askehave Pro-Rector Antonino Castrone University Director AAU Shared Services The Faculty of Social Sciences The Faculty of Humanities The Faculty of Medicine Technical Faculty of IT and Design The Faculty of Engineering and Science Rasmus Antoft Dean Henrik Halkier Dean Lars Hvilsted Rasmussen Dean Henrik Pedersen Dean Mogens Rysholt Poulsen Dean Departments Sociology and Social Work Culture and Global Studies* Learning and Philosophy* Business and Management Department of Political Science Department of Law Departments Communication and Psychology Culture and Global Studies* Learning and Philosophy* Departments Health Science and Technology Clinical Medicine Departments Computer Science Electronic Systems Architecture, Design and Media Technology Development and Planning Departments Civil Engineering Energy Technology Mathematical Sciences Chemistry and Bioscience Materials and Production Danish Building Research Institute AAU Innovation * cross-faculty department Dorte Stigaard Innovation Director 8

9 INSTITUT FOR DATALOGI OG DETS UDDANNELSER 9

10 Institut for Datalogi (i runde tal) Videnskabelig stab: 130 Heraf 40 ph.d.-studerende Administrativ stab: 20 Studerende: 1100 Økonomi: Samlet budget: 75 mio. kr. Eksterne bevillinger: 25 mio. kr. 10

11 Organisation Institutleder Jesper Kjeldskov Viceinstitutleder Uffe Kjærulff Institutsekretariat Helle Westmark Database, Programming and Web Technologies (DPW) Distributed, Embedded and Intelligent Systems (DEIS) Human-Centered Computing (HCC) Center for Data- Intensive Systems (DAISY) Center for Embedded Software Systems (CISS) Center for Socio- Interactive Design 11

12 Forskningsprojekter eksempler 12

13 Start-ups med afsæt i Institut for Datalogi 13

14 Uddannelser på Institut for Datalogi Bachelor Kandidat DAT7-10 cand.scient. DAT1-6 SW7-10 cand.polyt. SW1-6 SW7-10 cand.polyt SW DV7-10 cand.scient DV IxD7-10 cand.scient. IxD1-6 CSIT7-10 cand.scient. BAIT1-6 IDA7-10 cand.it. Ikke-ITbachelor INF7-10 cand.scient. INF1-4 København 14

15 Optag, bacheloruddannelser Datalogi Software Informatik Informationsteknologi Interaktionsdesign Datavidenskab Total 15

16 Optag, kandidatuddannelser Datalogi Informatik It-design og applikationsudvikling Datavidenskab Software CS-IT Interaktionsdesign Total 16

17 Studenterbestand Bachelor Kandidat Total 17

18 RAMMER FOR AFTAGERPANELETS ARBEJDE 18

19 Rammer for aftagerpanelets arbejde Lov og regelgrundlaget for aftagerpaneler 1. Universitetsloven 2. AAU s vedtægter 3. Ramme for dialog med aftagerpaneler tilknyttet Aalborg Universitet Formål Opgaver Struktur Møder Aftagerpanelets sammensætning 19

20 Ramme for dialog med aftagerpaneler tilknyttet Aalborg Universitet Formål Formålet med aftagerpanelerne er at sikre en systematisk dialog mellem aftagerpanelerne og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Det er således også en del af den løbende og systematiske kvalitetssikring af uddannelserne på universitetet. Aftagerpanelerne etableres derved som rådgivende kontaktforum til styrkelse og sikring af den løbende dialog og samspillet mellem uddannelse, profession og de beskæftigelsesområder, som uddannelserne retter sig mod. Aftagerpanelerne rådgiver instituttet og studienævnene om fremtidens uddannelsesbehov i et strategisk og visionært perspektiv. 22

21 Ramme for dialog med aftagerpaneler tilknyttet Aalborg Universitet Opgaver Aftagerpanelerne forventes bl.a. at: medvirke i og inspirere til udviklingen af nye og eksisterende uddannelser (ordinære samt efter- og videreuddannelser), bl.a. ud fra aftagersidens perspektiv og syn på, hvilke kompetencer eller profiler, der er øget behov for give input til større studieordningsrevisioner rådgive om relevansen af og behovet for uddannelserne samt om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedstilknytning bl.a. ud fra arbejdsmarkedsanalyser rådgive om uddannelsernes mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte vejlede i forbindelse med uddannelsernes rekruttering af studerende, herunder bidrage med ideer til markedsføring indgå i dialog om uddannelsernes kvalitetsudvikling, herunder fx i forbindelse med uddannelsernes selvevaluering bidrage til viden om nationale og internationale tendenser inden for uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til indgå i dialog om hvordan rammerne for samarbejdsprojekter og projektorienterede forløb kan udvikles. indgå i dialog om hvordan rammerne for at skabe flere relevante studiejob kan udvikles. Foruden disse generelle retningslinjer for aftagerpanelernes opgaver er det op til det enkelte institut/uddannelse at aftale nærmere med det enkelte aftagerpanel, hvad der skal arbejdes med og hvilke diskussioner aftagerpanelet gerne vil inddrages i. Aftagerpanelerne kan nedsætte udvalg til løsning af konkrete opgaver og kan ved behov inddrage fagkyndige ikkemedlemmer i arbejdet. 23

22 Ramme for dialog med aftagerpaneler tilknyttet Aalborg Universitet Struktur Aftagerpanelet nedsættes af institutlederen efter høring af instituttets studienævn og sammensættes af et antal udefrakommende medlemmer. Aftagerpanelets sammensætning godkendes af dekanen efter indstilling fra institutleder. Institutlederen fastsætter størrelsen i samråd med de(t) studienævn, som aftagerpanelet dækker. Aftagerpanelet skal minimum have 6 eksterne medlemmer og antallet af interne deltagere må ikke overstige antallet af eksterne medlemmer. Institutlederen udpeger en formand blandt de interne deltagere i aftagerpanelets møder og har ansvaret for sikring af sekretariatsbetjening. Der skal som minimum nedsættes et aftagerpanel pr. institut. Det er institutlederen i samråd med instituttets studienævn, der vurderer, hvor mange aftagerpaneler instituttet har behov for. Aftagerpanelerne kan således nedsættes for et institut, for et eller flere studienævn eller for en eller flere uddannelser, alt efter hvad der giver mening for instituttet. 24

23 Ramme for dialog med aftagerpaneler tilknyttet Aalborg Universitet Struktur (fortsat) Aftagerpanelet skal være bredt sammensat og bør så vidt muligt: Omfatte repræsentanter for uddannelsens hovedaftagere og hovedbeskæftigelsesområder. Omfatte private og offentlige aftagere, arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer, alumner, konsulentvirksomheder, censorer og undervisere. Omfatte aftagere, som arbejder tæt på kerneydelsen i virksomheden. Omfatte medlemmer, som er indstillet på at optræde som ambassadører for Aalborg Universitet Omfatte medlemmer fra hele landet, og hvor det er relevant også internationalt. I tilfælde af at et medlem bliver forhindret i at deltage, kan det pågældende medlem lade sig repræsentere ved en stedfortræder fra samme beskæftigelsesområde. Medlemmer af aftagerpanelet udpeges for 4 år med mulighed for forlængelse. Efter en given funktionsperiode revurderes sammensætningen, og det tilstræbes, at der sker en løbende udskiftning af medlemmerne, samtidigt med at kontinuiteten bevares. 25

24 Ramme for dialog med aftagerpaneler tilknyttet Aalborg Universitet Møder Aftagerpanelet afholder mindst et møde om året. Dato for møder besluttes så vidt muligt et år frem i tiden. I tilfælde af, at mere end halvdelen af aftagerpanelets eksterne medlemmer ikke kan deltage i et givent møde, vurderer formanden, om mødet skal gennemføres, forsøges udsat eller aflyses. Formanden er mødeleder, og indkalder til aftagerpanelets møder og udformer dagsorden. Dagsorden og bilag udsendes senest 14 dage inden mødets afholdelse. Institutlederen har ansvar for sekretariatsbetjening, herunder referatskrivning. Referenten sender referat af aftagerpanelets møder til medlemmerne af aftagerpanelet senest 14 dage efter mødets afholdelse. Medlemmerne har 14 dage til at kommentere. Hvis referenten ikke modtager kommentarer i denne periode, anses referatet for godkendt. Studienævnsformanden deltager i aftagerpanelets møder. Formanden kan til møderne endvidere indkalde særligt sagkyndige til at deltage i behandling af punkter på dagsordenen samt invitere relevante interessenter til at deltage som observatører. Instituttet er ansvarligt for opfølgningen på aftagerpanelets møder og tilbagemelding herom til medlemmerne. 26

25 Aftagerpanelets medlemmer (foreløbig) Henrik Weide, Game Programmer, CEGO Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired Janne Jul Jensen, Lead UX Designer, Elsevier Michael Trangeled, Partner, Netcompany Søren Rex Jensen, Senior Vice President, CTO, Nykredit Lars Riisberg, CEO, Logimatic Solutions A/S Lars Yde, Udviklingschef, Tele2 Finn M. Andersen, Vice President Head of Product Creation & Innovation, B&O 27

26 PAUSE 28

27 ETABLERING AF SOFTWAREINGENIØRUDDANNELSEN PÅ AAU KØBENHAVN 29

28 Aftagerinput i forbindelse med ansøgning om nye uddannelser 1. Vurdering af behovet for uddannelsen/erne Kan der forventes jobs til dimittenderne? 2. Sammenhængen mellem indholdet af uddannelsen og arbejdsmarkedets behov Er der overensstemmelse mellem indholdet af uddannelsen og arbejdsmarkedets behov for kompetencer? 30

29 Den nuværende studieordning SW 1 SW 2 SW 3 SW 4 Den nye studieordning SW 1: P0 og P1 Programmering 1 Problembaseret læring Datalogiens teoretiske grundlag SW 2: Et større program udviklet af en gruppe Algoritmer og Datastrukturer Internetværk og webprogrammering Sandsynlighedsteori og Lineær Algebra SW 3: En velstruktureret applikation: Programmering 2: OOP Systemudvikling Brugergrænseflader SW 4: Sprogdesign og -implementation: Sprog og oversættere Syntaks og semantik Computer arkitektur og operativsystemer

30 SW 5 SW 6 SW 5: (VALG) Kompleks software, multi-projekt. Agil Software Engineering Maskin intelligens Databaser SW 6: Cyber physical systems Algoritmer og datastrukturer 2 Tidstro software Sikkerhed

31 SW 7: Internet SW 8: Mobillitet SW 9: Forspecialisering Specialiseringskursus: spxx Entreprenørskab SW 10: Speciale SW 7: Internet Programmerings paradigmer Web intelligence Test og verifikation Dataintensive systemer Distribuerede systemer SW 8: Mobillitet Udvalgte emner inden for programmering Software innovation Mobilt HCI Processering af web information Mobile data og lokations-bestemte services SW 9: Forspecialisering Specialiseringskursus: spxx Entreprenørskab IT-ret (nyt) SW 10: Speciale

32 SW 1 P0: Analyse & Problemformulering - PBL: problemformulering P1: Et program, der løser et problem - PBL: programmerbar løsning - PBL: kollektiv løsning - Test Programmering 1 - Imperativ programmering - rekursion - unit test Problembaseret Læring - Problem orientering - Gruppe process - Værktøjsunderstøttelse af PBL Datalogiens Teoretiske Grundlag Som i ny studieordning fra 2017 Digital PBL: - LaTeX - Gruppeværktøjer

33 SW 2 Et større program udviklet af en gruppe - PBL: programmering i gruppe - Unit-test - version control To temaer: - Distribueret (SW) - Algoritmisk (DAT) Algoritmer og datastrukturer Computer netværk - Internet (TCP/IP) - HTTP - Web programmering Sandsynligheds teori og Lineær Algebra Som i ny studieordning fra 2017 Digital PBL: - Unit test og -værktøj - Versionskontrol og -værktøj

34 SW 3 En velstruktureret applikation: - ekstern klient/bruger - OO model - Designmønstre + sw-arkitektur - OOP læringsmål (nyt) - Brugergrænseflade - Integrationstest - PBL: Balancering af flere læringsmål (øget kompleksitet) Programmering 2 - OOP - Design mønstre - Integrations test Systemudvikling - OO kravspecifikation - OO SW arkitektur - Vandfald/Iterativ Brugergrænseflader - HCI - Usability evalulering Digital PBL: - technical writing - Integrationstest

35 SW 4 Sprogdesign og -implementation: - Design, semantik & implementation - Unit, integration og acceptance (sprog) test - PBL-Dat: Find et problem, lav prototype - PBL-SW: Robust løsning SPO - Design af sprog - Implementering - Lexing + Parsing - Typecheck - Kodegenerering Syntaks og semantik - Syntaks - Strukturel operationel semantik - typeteori Computer arkitektur og operativsystemer - CART - OS (nyt at de er i samme kursus) Digital PBL: - konfigurationsstyring

36 SW 5 Compleks software - PBL: Multi-project - PBL: samarbejde og koordinering på tværs af grupper - PBL: Anvende agil udvikling Agil Software Engineering - Agil udvikling i store projekter (nyt) Maskinintelligens Databaser Valg: Front-end Back-end

37 SW 6 Cyber physical systems - PBL: Literatur søgning Sammenhængende forståelse Generisk: (alle forskningsretninger) Algoritmer og datastrukturer 2 - Anvendt kompleksitet (nyt) - approximative algoritmer for NP svære problemer (nyt) Tidstro software - programmering - modellering (mere) Sikkerhed - Secure development - Vulnerabilities - Hacking

38 SW 7 Internet - PBL: Eksperimentiel metode. Digitalt PBL: - Forskning smetoder Programmer ings paradigmer Web intelligence valgkursus Test og Verifikation valgkursus Data intensive systemer valgkursus Distribuerede Systemer valgkursus

39 SW 8 Mobilitet - PBL: Eksperime ntiel metode Veludførte eksperime nter. Software Innovation valgkursus Mobilt HCI valgkursus Udvalgte emner inden for programming valgkursus Web information processing valgkursus Spatio-temporale og lokationsbestemt e services valgkursus

40 SW 9 & 10 9 Forspeciale - Kortlægning af state-of-the-art - Forskningsmetode Projekt 20 ECTS Valg: Entrepreneurship eller Lov og Etik Valg: Specialiserings kursus - 7 retninger - spxx 10 Speciale - Projekt 30 ECTS

41 STRATEGISKE INITIATIVER 43

42 AAU-STRATEGI VIDEN FOR VERDEN

43 Strategiske indsatsområder under Viden for Verden 1. Forskning 2. Uddannelse 3. PBL 4. Vidensamarbejde 5. Kompetence, organisation og ledelse 6. Identitet, kultur og kommunikation 7. De administrative områder 45

44 Viden for Verden (1): Forskning [...] øge andelen af bidrag til anerkendte og velrenommerede publikationer og ved at hjemtage flere prestigefyldte bevillinger [...] skærpet blik for forskningsmiljøernes potentiale, udvikling og kapacitet, og det sikres, at forskerne får støtte fra administrative medarbejdere igennem ansøgningsproces og projektperiode [...] suppleres med interessevaretagelse i de fora, hvor rammevilkår og calls formuleres AAU styrker arbejdet med at identificere og udvikle spirende forskningstalenter gennem en samlet talentudviklingsindsats [...] AAU styrker den helhedsorienterede forskning og udvikler nye styrkepositioner indenfor områder, hvor der er et uudnyttet potentiale for samarbejde mellem vores monofaglige forskningsmiljøer. Det sker ved at igangsætte 3-5 tværvidenskabelige forskningsprojekter med deltagere fra forskningsmiljøer på tværs af universitetets hovedområder. 46

45 Viden for Verden (1): Uddannelse Der opstilles relevante parametre for robusthedsprincipper til evaluering af uddannelsesporteføljen. [...] kortlægge fremtidens uddannelser. [...] diskutere de karakteristika, som uddannelser, designet til fremtidens samfund, bør indeholde. [...] bæredygtige optag af motiverede og velovervejede studerende [...] strategi for rekruttering af fremtidens studerende [...] Potentialet for vækst i efter- og videreuddannelsesporteføljen skal afdækkes, og der skal udvikles en plan for området. [...] styregruppe for kvalitetssikring og -udvikling [...] udvikler løbende [...] universitetets kvalitetssikringssystem [...] udvikles et attraktivt og læringsunderstøttende studiemiljø [...], der [...] kan sikre de studerendes aktive inddragelse i udformningen af studiemiljøet [...] 47

46 Viden for Verden (1): PBL [...] iværksættes [...] forsknings- og uddannelsesudviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBL-praksis [...] og skabe udvikling af denne [...] anvendelse af IT i PBL samt studerendes motivation og læring. [...] videreudvikle og fortsat dokumentere vores problembaserede læringsmodel, så den [...] imødekommer uddannelsessøgendes og samfundets lærings- og kompetencebehov. Et første skridt bliver at integrere IT direkte i modellen. [...] PBL integreres som eksplicit læringsmål i alle studieordninger. Nyansatte introduceres systematisk til PBL, og institutlederne udarbejder en plan for og sikrer løbende opkvalificering af undervisernes PBL-kompetencer og IT-kompetencer. 48

47 Viden for Verden (1): Vidensamarbejde [...] plan for understøttelse af universitetets samarbejde med det omgivende samfund. Planen skal fremme integration mellem uddannelse, forskning og vidensamarbejde, f.eks. gennem fysiske, organisatoriske og virtuelle samarbejdsplatforme. Planen skal omfatte det organisatoriske/administrative set-up, et fokus på at kunne dokumentere effekten af vidensamarbejde og en øgning af den eksterne finansiering. AAU s iværksætteraktiviteter for studerende og medarbejdere skal øges. Der skal etableres et fleksibelt inkubatormiljø tilknyttet et program til understøttelse af bl.a. idégenerering, forretningsudvikling, prototyping, proof-of-concept-udvikling osv. 49

48 Nogle strategiske initiativer på områderne for uddannelse og PBL Digitaliseringsstrategi PBL eksplicitte og progressive læringsmål for ikke-fag-faglige kompetencer i alle uddannelser Digitale læringsmål i alle uddannelser (del af digitaliseringsstrategien) Megaprojekter tværfagligt samarbejde om store samfundsudfordringer Etablering af hårde it-uddannelser på AAU s campus i København Bachelor- og kandidatuddannelse i software Kandidatuddannelse i cybersikkerhed (under Institut for Elektroniske Systemer) Flere kvinder i it bevilling på 500 tkr. til projektkoordinator 52

49 NEW DIGITAL LEARNING MODEL PBL AAU launches a new digital version of its project- og problem-based learning model. The new model features an even greater degree of project work. A large number of subject modules support each project. The modules are regularly involved and as needed in the project on a digital platform. 53

50 KOMMENDE MØDER (FORM, TEMAER) 54

51 Kommende møder (form, temaer) Mødefrekvens Tidsrum Kl. 9-13, 9-16, 12-19,? Ugedag Form Temaer Panelet (sammensætning og størrelse) 55

52 FROKOST TAK FOR I DAG! J 56