Virksomhedsplan. Åbningstid Mandag og fredag kl Tirsdag, onsdag og torsdag Ledelse. Leder 37 timer Kontor alle dage.

Transkript

1 Virksomhedsplan Børnehuset Falkonergården Falkoner alle Frederiksberg Telefon: Hjemmeside: Åbningstid Mandag og fredag kl Tirsdag, onsdag og torsdag 7-17 Ledelse Leder 37 timer Kontor alle dage Souschef 30 timer pr. uge Kontor alle dage Afdelingsleder 3 timer pr. uge Pædagoger vuggestueafdeling: 3 stillinger a 30 timer pr. uge 3 stillinger a 37 timer pr. uge Pædagoger børnehaveafdeling: 5 stillinger a 30 timer pr. uge 5 stillinger a 37 timer pr. uge Pædagoger i sproggruppe 1 stilling af 37 timer pr. uge 1 stilling af 30 timer pr. uge

2 Pædagogmedhjælpere vuggestueafdeling 3 stillinger a 37 timer pr. uge Pædagogmedhjælpere børnehaveafdeling 5 stillinger a 37 timer pr. uge Rengøring 1 stilling a 20 timer pr. uge i vuggestue 1 stilling a 25 timer pr. uge i børnehave Køkken 1 stilling a 30 timer pr. uge 1 stilling a 28 timer pr. uge Gårdmand 1 stilling a 15 timer pr. uge Studerende Børnehuset er godkendt som uddannelsesinstitution og er tilknyttet Seminariet Frøbel/Hovedstaden hvorfra vi modtager fire lønnede studerende fast hvert år. Ind imellem modtager vi ud over dette også øvelses og meritstuderende. Det er børnehusets holdning at arbejdet med pædagogstuderende er af stor betydning for at være med til at uddanne fremtidige fagligt kompetente pædagoger. Pauser Personalets pauser afvikles mellem kl og Bestyrelse Bestyrelsen består af formand og næstformand som er valgt af Børneringen. Disse er på valg hvert fjerde år, samt 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter valgt af forældrene som vælges hvert andet år På institutionens hjemmeside kan ses information om formand, næstformand samt de forældrevalgte medlemmer af bestyrelsen.

3 Indledning Det er ledelsen og personalets ønske at man som læser af denne virksomhedsplan skal få et grundigt indblik i Børnehusets principper, tanker og overvejelser omkring vores pædagogik både teoretisk og praktisk, samt vores forventninger til samarbejdet med forældrene. Virksomhedsplanen indeholder En beskrivelse af Børnehuset Falkonergården En indføring i den teoretiske pædagogiske tænkning der ligger til grund for det praktisk pædagogiske arbejde med børnene En pædagogisk læreplan, hvor der tages udgangspunkt i de seks temaer, som bekendtgørelsen indeholder Børnehuset Falkonergården har ligeledes udarbejdet en personalehåndbog indeholdende: Forandringsteori Mad- og måltidspolitik Bevægelsespolitik Personaleinformationer Ansættelsespolitik Ledelseskompetenceplan Feriepolitik Telefonpolitik Rygepolitik Alkoholpolitik Sorg- og kriseplan En uddannelsesplan for studerende Praktiske opgaver Ovennævnte ligger på institutionens hjemmeside. Børnehuset Falkonergården Børnehuset Falkonergården er en selvejende integreret institution, som blev oprettet af Børneringen med officiel start 1. maj 1982

4 Vi har 36 vuggestuepladser og 70 børnehavepladser hvoraf de 16 er særligt formålspladser og fire er basispladser. Pladserne er fordelt på 3 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Børn der er på særligt formålspladser og på basispladser er inkluderet i grupperne. Vi har en sproggruppe hvor personalet støtter op om stuepædagogernes og talepædagogernes daglige arbejde med de 20 børn på særlige pladser. I sproggruppen kommer børnene enkeltvis eller i små grupper efter behov. Børnehuset har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Børnehuset er beliggende i to huse på Falkoner Alle 130 på Frederiksberg. Vi har en dejlig stor legeplads som er opdelt i vuggestue og børnehave. Børnehuset ligger i et lokalområde med store muligheder for benyttelse af offentlige legepladser, parker m.m. Dertil kommer gode transportforbindelser. Alle børn er ude dagligt. Børnehusets fysiske rammer Vi har status som integreret institution men har valgt at holde de mindste børn for sig selv i et mindre hus, da vi mener at det giver dem mere tid og ro til udvikling. Vi flytter vuggestuebørnene til børnehaven når de er mellem 2 og 3 år. De fysiske rammer i Falkonergården er gode, og der er mange muligheder for at udfolde sig kreativt og udfordrende med børnene. Vi har indrettet tre værksteder i kælderen under børnehaveafdelingen som alle stuer kan bruge efter behov. Et keramikværksted, et maleværksted og et træ/naturværksted. Overgange Vi gør meget for at arbejde med at børnene får gode og trygge overgange fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe og fra børnehavegruppe til skole. Vuggestuebørnene bliver præsenteret for børnehaven i det daglige. Børn over to år sover dagligt i salen i børnehaven med de børnehavebørn der sover, de deltager i projekter med de mindste børnehavebørn og bruger løbende værkstederne. Når tiden nærmer sig for et skift imellem barnets andet og tredje år, går vuggestuen på besøg på den aktuelle børnehavestue, og børn fra børnehavens stue går på besøg i vuggestuen. Overgang fra børnehave til skole

5 Vi følger de målsætninger der bliver sat fra kommunen om en god overgang. Vi arbejder med en skolegruppe som fast gruppe fra 1. februar til 31. april. I skolegruppen arbejder vi med at Inklusion i Børnehuset Vi har som mål i Falkonergården at kunne tilrettelægge og arbejde i et pædagogisk miljø for børn så det er muligt at inkludere børn med specifikke udviklingsforstyrrelser. Vi har 16 børn på særlig formålspladser samt 4 børn på basispladser. Det bevirker at vi hele tiden udvikler kompetencer omkring at støtte og vejlede disse børn. Vi tilstræber at skabe et sprogligt stimulerende miljø for alle børn i Falkonergården med meget fokus på den sproglige udvikling. For os er mangfoldighed en styrke. Forældre til børn på basis eller særlig formålspladser vil blive inviteret til et opstartsmøde på PPR hvor repræsentanter fra PPR, leder fra institutionen, primærpædagog samt en repræsentant fra institutionens sproggruppe vil være til stede. I efteråret bliver forældrene indkaldt til et revisiteringsmøde med alle parter der har kontakt til børnene. På disse møder vurderer vi sammen om det enkelte barns placering er rigtig og gennemgår efterårets statusrapport som udleveres til forældre en uge inden mødet. Personalet arbejder løbende med statusrapporter. To gange om året bliver der udarbejdet en endelig statusrapport med handleplaner som forældre vil få til gennemlæsning inden den sendes til PPR. Sproglig vurdering Vi vurderer alle børn når de er mellem 2 og 3 år, 3 og 4 år og 4 og 5 år. Det gør vi med et observationsskema der hedder TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling). Vi ser det som et værdifuldt tilbud til alle børn, og en måde hvor vi kan gå ind og støtte dem i deres udvikling hvis det skulle være nødvendigt. Derudover sprogvurderer vi, jf. Dagtilbudsloven, ved formodning om at barnet kan have brug for sprogstimulering. Formålet med sprogvurderingen er at afdække, hvorvidt barnet har brug for ekstra sprogstimulering, den pædagogiske indsats tilrettelægges efter resultatet af sprogvurderingen. Dele af sprogvurderingen udføres af forældre og andre dele af personalet. Indsatsen udføres som et samarbejde mellem forældre og personalet - og i visse tilfælde - en talepædagog. Vi sprogvurderer, når børnene er henholdsvis 3 og 5 år. Forældrene har pligt til at tage imod tilbuddet.

6 Forældresamarbejde Vi vægter et godt forældresamarbejde højt. Vi forventer at forældre tager stilling til vores institution og læser vores materiale inden accept af pladsen, at forældre har lyst til at følge med i vores dagligdag og holde sig orienteret om husets rytme via vores hjemmeside og ved andre dokumentationsformer. Vi forventer at forældre der vælger vores institution, støtter op om og respekterer vores grundlæggende værdier, og forventer ligeledes at forældrene deltager i et aktivt samarbejde i forhold til at få institution og hjem til at hænge sammen, så børnene får en rød tråd igennem familieliv og institutionsliv. Vores pædagogik og værdier er lagt an på at forældrene bakker op om arrangementer og traditioner. Forældremøder Vi afholder et fælles forældremøde om efteråret som på skift bliver holdt med oplægsholder eller som forældrestuemøder. Om foråret bliver alle forældre tilbudt en forældresamtale om det enkelte barn. Udover de fastsatte forældremøder, er det vigtigt for os at forældre ved, at vi altid har tid til en snak hvis der skulle være behov for det. For at skabe så meget tid som muligt til børnene og det pædagogiske arbejde vil vi indkalde jer til møder kl eller imellem kl.12 og 14. Det er vigtigt for os at personalet og børnene har ro imellem kl. 9 og 12 til det pædagogiske arbejde. Værdigrundlag Værdigrundlaget i Børnehuset har sit udgangspunkt i Frederiksberg kommunes værdigrundlag for arbejdet med børn i dagtilbud. Lov om Social Service samt bekendtgørelsen om Pædagogiske Læreplaner. Målene fra nedenstående punkter, skal implementeres i den teoretiske og praktiske pædagogik. Børnehuset Falkonergården ønsker at arbejde for et anerkendende barneperspektiv, hvor der er fokus på relationerne imellem barn forældre personale med trivsel, omsorg, tryghed, respekt og udvikling som fundament. Børnehuset Falkonergården ønsker at udarbejde og efterleve en pædagogik der tilgodeser alle børns kompetencer og personlige udtryksformer.

7 Børnehuset Falkonergården ønsker at arbejde udviklingsorienteret, professionelt og fremsynet samt følge med udviklingen på det pædagogiske felt.

8 Pædagogisk målsætning Vi mener at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med til det sociale fællesskab. Vi ser det som en af vores primære opgaver at være med til at styrke og videreudvikle disse egenskaber. Vi har en dagligdag hvor mange børn med forskellige ressourcer skal mødes, derfor har vi valgt at arbejde ud fra principperne i Den Integrerende Baggrund. Den Integrerende Baggrund har sin oprindelse i Norditalien. Som pædagogisk metode tager Den Integrerende Baggrund udgangspunkt i det enkelte barns livshistorie og betydning for fællesskabet. Den pædagogiske praksis tager afsæt i den enkeltes forudsætninger for at yde tilskud til den samlede gruppes sociale fællesskab. Vi i Falkonergården har tilpasset principperne så de passer ind i vores danske institutionskultur og Falkonergårdens virkelighed. Vi udvikler os løbende både på kurser herhjemme samt ved at sende flere personaler årligt på efteruddannelse i Italien. Vi har i Børnehuset fire udviklingsgrupper. Hvert personale er medlem af en udviklingsgruppe med kolleger fra andre stuer, så ingen stuekolleger er i gruppe sammen. Grupperne mødes 2 timer 4 gange om året for at diskutere pædagogiske problemstillinger som vedrører vores daglige praksis. Ledelsen er til stede de sidste 20 minutter af mødet for at lytte til personalets refleksioner om diskussionen. Ledelsen får efterfølgende sendt referat fra alle grupper. Grupperne mødes i samme uge, og konklusionen af referaterne bliver fremlagt på næstfølgende personalemøder så eventuelle beslutninger kan tages i plenum på kvalificerede diskussioner. På denne måde får vi den bredest mulige vidensdeling og pædagogiske udvikling på husplan.

9 Den teoretiske pædagogik metode Børnehuset Falkonergården ønsker at arbejde ud fra børns spor. Vores definition af spor er, det børnene viser at de er optaget af, det kan være gennem leg, spørgsmål, tegning mv. Spor er: Det der fylder, skræmmer, drager eller glæder barnet, det kan enten være det enkelte barn eller hele børnegruppen Det der opstår ud fra et enkelt spørgsmål, en ide, eller en samtale på initiativ fra den voksne En interesse der dukker op med jævne mellemrum i mange forskellige sammenhænge, som en rød tråd over en længere periode. I vores daglige arbejde med børnene er vi sporindsamlere. Vi følger børnenes spor således at vi kan tilrettelægge en hverdag, hvori det enkelte barn hele tiden kan finde sine egne spor og sin egen historie. Børns spor ændrer sig eller de udvikler nye spor på de gamle. Det er de voksnes opgave at tilrettelægge den pædagogiske hverdag i dialog med børnene så der bliver taget højde for børnenes udvikling af nye spor, uden at miste fokus på de kompetencer der skal udvikles.

10 Pædagogisk praksis Børnehuset Falkonergården vil i praksis arbejde med: Alle personaler i Falkonergården har udfyldt et kompetence og et udviklingsskema. Ud fra skemaerne udvikler vi løbende personalet så børnene hele tiden er omgivet af fagligt dygtige og inspirerende voksne. Rytmik. For at sikre at alle børn kommer til at lave rytmik én gang om ugen, har vi opdelt alle børn i huset i 8 rytmikgrupper efter alder eller formåen. Vi laver rytmik i salen og på legepladsen Værksteder. Vi har et træ/naturværksted, et maleværksted samt et lerværksted som stuerne benytter sig af efter behov. Ture. Vi tager på ture ud af huset så ofte at det kan lade sig gøre, enten hele stuen, eller ved at dele børnene op i mindre grupper. Ind imellem tager stuerne på fællestur. Alle børnehavestuer kan tage på tur om fredagen, og vuggestuen kan tage på tur tirsdag og onsdag. Stuerne lægger informationer om ture m.m. på deres kalender på hjemmesiden, så husk at tjek den løbende. Samling. Alle børn skal være afleveret på deres stue senest kl Alle stuer vil starte dagen kl med at holde samling frem til kl Samlingen indeholder mange pædagogiske snakke med børnene. Vi snakker om de ting der rører sig i børnene, her opøver børnene evnen til at udtrykke sig, lytte til hinanden og modtage fælles beskeder. Der vil blive snakket om hvilke aktiviteter der skal ske i løbet af dagen og hvilke børn der skal være med til hvad. Vi synes det er vigtigt, at både personalet og børn starter dagen med at samles, og får det gjort tydeligt hvad der kommer til at ske i løbet af dagen. At vi kan starte dagen allerede kl. 9.00, betyder at vi får meget mere tid til de pædagogiske aktiviteter sammen med jeres børn, og mere kvalitet i arbejdet. Derfor er det vigtigt, at I bakker op og har afleveret jeres børn senest kl Dokumentationsdag. Alle stuer dokumenterer mandag. Højtlæsning. Vi læser højt for børnene flere gange hver dag. Sang. For at støtte børnenes naturlige lyst til at synge bruger vi sang, rim, remser og rytmelege hver dag.

11 Aktiviteter udfra traditioner af kulturel karakter (fastelavn, påske, pinse jul mv.) Aktiviteter udfra institutionel karakter (sommerfest, fødselsdagsfest, forløb og projekter) Sporindsamling Stuerne udarbejder en individuel handleplan over metoder til brug for sporindsamling i starten af januar som opstart til vores årsprojekt. I årsprojektet bliver vores forandringsteori, vores arbejde med læreplanerne samt diverse fokuspunkter tænkt ind. Personalet starter med at iagttage og observere børnenes leg og samspil for der igennem at få en stærk fornemmelse for hvad der rører sig i børnegrupperne. Når sporene er indsamlet, beslutter de enkelte stuer sig for et pædagogisk forløb de vil starte op med i det fælles årsprojekt. Dokumentation Der skal arbejdes med dokumentation som redskab til, at: Skabe fællesskabsbetydninger Synliggøre den teoretiske praktiske pædagogik Arbejde med erindring og refleksion Kommunikere og formidle til forældre, bestyrelse og andre interessenter Arbejde med evaluering målopfyldelse Skabe en rød tråd i barnets liv Alle stue har en fast dokumentationsdag, hvor de dokumenterer med børnene. En gang om året evaluerer vi vores dokumentation, hvor hvert personale fremlægger egen dokumentation lavet med børn.

12 Værdigrundlag - dokumentation Børnehuset Falkonergården har udarbejdet retningslinjer og en fælles enighed hos personalet vedrørende etik og grænser i dokumentationen. Dokumentationen kan udføres i mundtlig, skriftlig og visuel form. Dokumentation skal i princippet kunne læses og forstås af alle og fremstå i en let tilgængelig form, hvor der lægges vægt på æstetikken og dialogen mellem børn og voksne. Dokumentation må opfattes som et supplement og må som udgangspunkt ikke gå forud for nærvær, omsorg og sikkerhed. Dokumentation opfattes som en udvidelse af den oprindelige aktivitet, og den skal i størst mulig omfang udarbejdes med, af og for de involverede børn. Børnehuset ejer som udgangspunkt børnenes produkter såfremt, disse indgår i en dokumenterende kontekst. Begrundelsen for dette er, at der jf. Bekendtgørelsen omhandlende Pædagogiske Læreplaner stilles krav om, at daginstitutionen skal reflektere over, samt evaluere på dokumentationen, hvorfor denne så nødvendigvis må befinde sig i Børnehuset Falkonergården. Hver stue samt sproggruppen har digitalkameraer, bærbare computere, diktafoner samt printere. Huset deles om videokamera. Disse værktøjer bruges i dokumentationen. Der arbejdes med følgende dokumentationsmæssige redskaber: Dokumentationsbogen Er placeret på pultene ud for hver stue. Det er en bog, som fortæller om det daglige arbejde med børnene. Den indeholder tekst, fotos, rekvisitter, tegninger m.m. Observationslommer Vi laver observationslommer med børn fra 0-3 år. Observationslommerne bruges til at observere og kortlægge det enkelte barns læring og udvikling. Drømmelommer Vi laver drømmelommer med børnene fra de fylder tre år. Igennem drømmelommen får vi snakket med hvert enkelt barn, og vi får en god fornemmelse for barnets udvikling. Der skabes viden og erindring idet der skitseres et forløb, der

13 bliver gentaget fra barnet fylder tre år til de går ud af institutionen. Drømmelommen laves sådan, at hvert barn går fra med den samme voksne en gang i kvartalet. De sidder stille og roligt og udfylder lommen. Der skabes en historie der forbinder hjemmet med institutionslivet, og der skabes et billede af den pædagogiske praksis udført med barnet. Pædagogen og forældrene kan følge med i barnets tegneudvikling, og senere vil barnet selv opleve en forståelse for, hvordan barnet udvikler sig i forhold til at tegne og fortælle. Børnemappen Børnemappen er barnets arkiv over hele instsitutionstiden. I mappen kommer der blandt andet forældrenes beskrivelse af deres barn, billeder hjemmefra af de ting/personer barnet holder af, tegninger lavet af barnet, fotografier taget i institutionen samt beskrivelser af pædagogiske forløb. Det giver en stor tryghed og sammenhæng for barnet at have institutionen og hjemmet samlet i denne mappe. Vi opfordrer til at familien tager mappen med hjem og selv sidde derhjemme og klistre relevante ting for børnene deri, eller tage fotos mv. med i institutionen så børnene kan gøre det her med de voksne. Dokumentationsplancher Plancherne fortæller om børnenes skabende, kreative arbejde og oplevelser. Disse hænger bl.a. på de enkelte stuer, samt på gangarealerne i vuggestuen og børnehaven over glasmontrerne hvor de underbygger de udstillede ting i montrene. Digitalbilledserier Der fortæller om spontane og planlagte aktiviteter med børnene. Doku-billed-bøger De fortæller i fotos, tegninger og tekst om børnenes oplevelser, undersøgelser og skabende arbejde. Doku-billed-bøgerne er placeret ved de tre indgange i institutionen. Udstillinger Der viser børnenes skabende, kreative arbejde. Disse vil fortrinsvis være præsenteret på stuerne. Der lægges vægt på æstetikken og en anerkendelse af det enkelte barns proces og produkt. I efteråret vil der være fælles fernisering på vores årsprojekt.

14 Pædagogiske læreplaner Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper samt vejledning til udarbejdelse af læreplanerne At udarbejde læreplaner er et lovkrav, hvilket betyder, at man som daginstitution skal gøre det. Man skal udvikle mål, metode samt dokumentation og evaluering udfra de seks temaer, der er beskrevet i lovgivningen. De seks temaer er: Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Barnets sociale kompetencer (fællesskab) Sprog (nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog) Krop og bevægelse (fysisk udfoldelse, kendskab til og brug af kroppen) Naturen og naturfænomener (arbejde med natur, årstider, dyr, planter) Kulturelle udtryksformer og værdier (arbejde kreativt, kultur, IT/computer) Børnehuset Falkonergården har ud fra alle seks temaer udarbejdet en Pædagogisk Læreplan, der er en besvarelse af nøglespørgsmål indenfor mål, metode, dokumentation/evaluering. Hvad skal barnet kunne og lære? Hvilke metoder skal bruges for at opnå målene? Hvordan og hvornår skal metoderne anvendes? Hvordan skal der dokumenteres? Hvornår skal der dokumenteres/evalueres? Alle børn i Børnehuset Falkonergården er indbefattet af de pædagogiske læreplaner.

15 Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem. Dette går ud på, at hvert tema har en farve. Tema 1 (barnets alsidige personlighedsudvikling) = GRØN Tema 2 (sociale kompetencer) = RØD Tema 3 (sprog) = LYSEBLÅ Tema 4 (krop og bevægelse) = GUL Tema 5 (naturen og naturfænomener) = MØRKEBLÅ Tema 6 (kulturelle udtryksformer og værdier) = LILLA Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen. Hensigten er, at hver gang børnene og det pædagogiske personale udarbejder en dokumentation, så skal denne markeres med den eller de farver, som har med de anvendte læreplanstemaer at gøre. Hvis børnene eksempelvis har været til rytmik, så udarbejdes der en dokumentation, som f.eks. markeres med den gule farve. På denne måde kan der skabes synlighed og forståelse for, at de enkelte aktiviteter rent faktisk bunder i en teori en bevidsthed og en fokus på et eller flere specifikke læreplanstemaer. Tema 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Naturen og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

16 TEMA 1 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I BØRNEHUSET FALKONERGÅRDEN BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) MÅL Vores mål er at, barnet skal opleve at have medbestemmelse og medansvar. Det skal lære at blive selvhjulpent og selvstændigt i forhold til alder og udvikling. Barnet skal tilegne sig alderssvarende viden og opleve at have succesoplevelser opleve at være gode til noget. Vi vil støtte barnet i at udtrykke sig og definere behov og handlinger. METODE Vi arbejder anerkendende som nærværende voksne med fokus på det enkelte barn, så vi er i stand til at støtte og styrke barnet i det, det godt kan lide og det, barnet er god til. Vi vil hjælpe barnet med at sætte ord på følelser, så barnets kendskab til sig selv øges og herved får erfaring, der gør det i stand til at genkende følelserne hos sig selv og senere hos andre. Vi vil bruge tid på daglige gøremål i garderoben, på badeværelset og ved måltider. Vi vil i institutionen arbejde med et fælles årsprojekt, hvor vi planlægger projektet ud fra børnenes spor. DOKUMENTATION Vi vil arbejde med mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation. Dette gør vi bl.a. i børnemapperne, med drømme og observationslommer, på dokumentationsplancher samt med ting udstillet i montre og på hylder på fællesarealerne.

17 TEMA 2 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I BØRNEHUSET FALKONERGÅRDEN BARNETS SOCIALE KOMPETENCER (fællesskab og socialitet) MÅL Vi vil støtte barnet i at danne venskaber og lære, hvordan man er en del af en gruppe. Vi tilstræber at barnet lærer at omgås andre mennesker på en hensigtsmæssig måde. Barnet skal lære at løse konflikter sammen med andre børn og med støtte fra voksne. Barnet skal lære at have en bevidsthed om egne og andres følelser og grænser. METODE Barnet er tilknyttet en bestemt stue i institutionen med kendte børn og voksne, hvor man kan opleve at være en del af en social sammenhæng med forpligtelser og medansvar. Vi vil inddrage, opmuntre og støtte det enkelte barn i at være en aktiv deltager i fælles beslutninger. Vi vil være meget bevidste om vores rolle som formidler af ansvarlighed, empati og omsorg, samt at vise glæde ved at være en del af fællesskabet i institutionen. Vi vil lære barnet at være sammen med andre ved fester og højtider. DOKUMENTATION Vi vil arbejde med mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation. Dette gør vi bl.a. i børnemapperne, med drømme og observationslommer, på dokumentationsplancher samt med ting udstillet i montre og på hylder på fællesarealerne.

18 TEMA 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I BØRNEHUSET FALKONERGÅRDEN SPROG (nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog) MÅL Barnet skal støttes i at sætte ord på behov og følelser. Det skal lære at udvikle dets nysgerrighed for det skrevne sprog. Barnet skal lære at arbejde billedmæssigt med tal og bogstaver. Barnet skal lære at kommunikere nuanceret og konfliktløse verbalt, og at henvende sig til andre for at skabe kontakt og forståelse. METODE Vi arbejder med sproget i vores daglige aktiviteter som f.eks. samling, rytmik, ture, på legepladsen m.m. Vi vil som voksne være opmærksomme på at være gode rollemodeller, med et rigt og nuanceret sprog. Vi arbejder med sprogscreening samt med TRAS (se afsnittet Børnehuset Falkonergården i virksomhedsplanen). Vi arbejder med genkendelighed i sproget ved at give børnene kendskab til institutionens sang og historiekanon. Vi arbejder med sprogkufferter især i samlingen. Vi inddrager sproget i arbejdet med traditioner og projekter. DOKUMENTATION Der vil være dokumentation i form af TRAS-skemaer og den 3 og 5 års sprogtest, som vi skal lave på børn, hvor der er en bekymring for deres sproglige udvikling. Vi vil ud fra disse tests og TRAS udarbejde handleplaner for det enkelte barn, som vil kunne bruges i den daglige pædagogiske praksis Der udover vil vi arbejde med mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation. Stuerne dokumenterer ved hjælp af diktafoner, i børnemapperne, med drømme og observationslommer, på dokumentationsplancher samt med ting udstillet i montre og på hylder på fællesarealerne.

19 TEMA 4 PÆDAGOGISKE Læreplaner i børnehuset falkonergården KROP OG BEVÆGELSE (fysisk udfoldelse, kendskab til og brug af kroppen) MÅL Barnet skal få en forståelse for en sund krop og det skal lære kropsbevidsthed. Vi vil bevidstgøre barnet om egen styrke rent motorisk. Barnet skal lære om sund mad og om et sundt liv. De skal lære at bevæge sig og lære om vigtigheden i at få frisk luft. Barnet skal bevidstgøres om alle sanser. METODE Vi vil inddrage aktiviteter som er en fast del af vores hverdag for at styrke børnenes fin og grovmotorik: rytmik, turdage og på legepladsen. Vi vil arbejde med selvhjulpenhed ved praktiske gøremål, som f.eks. i garderoben, på toilettet og ved spisning. Vi vil i temaer og i dagligdagen snakke med børnene om vigtigheden i at bevæge os, spise sundt samt få frisk luft. Vi deltager hvert år i et fodboldstævne med fire andre institutioner på Frederiksberg. Alle børn i institutionen går eller løber en tur i nærmiljøet den dag det er skolernes motionsdag. Der udover afholder vi årligt en OL-dag for hele institutionen (se årsplan og bevægelsespolitikken). Vi har udarbejdet en bevægelseskanon med 10 lege/sanglege, som alle børn i Falkonergården som minimum vil have lært når de skal videre i skole. DOKUMENTATION Vi vil arbejde med mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation. Dette gør vi bl.a. i børnemapperne, på dokumentationsplancher, i dokubøger, ved små billedserier/videoklip samt med ting udstillet i montre og på hylder på fællesarealerne.

20 TEMA 5 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER BØRNEHUSET FALKONERGÅRD NATUREN OG NATURFÆNOMENER (arbejde med natur, dyr, årstider, planter) MÅL Barnet skal lære om respekt og ansvar for naturen. Det skal opleve årstidernes skiften, bruge alle dets sanser og have gode oplevelser i naturen. Barnet skal have en forståelse for dyrene der lever i naturen. Barnet skal have kendskab til naturens fænomener. METODE Vi vil kontinuerligt bruge naturen både i nærmiljøet og længere væk. Vi vil til samling have fokus på årstidens skiften ved at snakke med børnene om månederne og årstiden. Vi vil styrke børnenes nysgerrighed ved at tage på naturlegepladser, i skoven, til moser m.m., hvor vi vil arbejde med dyr. Vi har et naturværksted hvor der er redskaber og materialer til at bruge i den pædagogiske praksis sammen med børnene. DOKUMENTATION Vi vil arbejde med mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation. Dette gør vi bl.a. i børnemapperne, på dokumentationsplancher, i dokubøger, samt med ting udstillet i montre og på hylder på fællesarealerne.

21 TEMA 6 PÆDAGOGISKELÆREPLANER I BØRNEHUSET FALKONERGÅRDEN KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER (kreativitet, kultur, IT-computer) MÅL Barnet skal få en forståelse for forskellige kulturelle udtryksformer og andre kulturers værdier. Barnet skal have kendskab til traditioner og højtider (hvor kommer de fra), og præsenteres for forskellige kulturelle tilbud. Barnet skal lære at tegne, male og sætte farver sammen. Barnet skal lære forskellige materialer og teknikker at kende og lære at udtrykke sig skabende. METODE Vi arbejder med et fælles årsprojekt, hvor vi vil skabe rum og tid til fordybelse, og tilbyde gode rammer og materialer til skabende arbejde. Vi vil tage på ture af kulturel art, til museer, teatre m.m. Vi vil på stuernes bærbare computere nedskrive oplevelser og fortællinger sammen med børnene. Vi vil i så høj grad som muligt lade børnene dokumentere selv ved at tage billeder, udvælge billeder, printe ud, klippe og klistre på dokumentationsplancher m.m. DOKUMENTATION Vi vil dokumentere mundtligt, skriftligt og visuelt i børnemapperne, på dokumentationsplancher og i dokubøger. Vi vil dokumentere ved små udstillinger på stuerne, ting udstillet i montre og på hylder på fællesarealerne, samt ved en fælles fernisering af vores årsprojekt.

22 EVALUERING AF LÆREPLANERNE I Falkonergården har vi afsat en fast ugentlig dokumentationsdag, hvor alle pædagogiske personaler sammen med børnene dokumenterer foregående uges aktiviteter og projekter. Derudover evaluerer det pædagogiske personale løbende deres arbejde med de seks læreplanstemaer på månedlige stuemøder, og én gang årligt evaluerer hele personalegruppen samlet alle seks læreplanstemaer på et personalemøde. Evaluering af fokuspunkter Vi har valgt at lave evaluering af det foregående års fokuspunkter, samt en beskrivelse af det aktuelle års fokuspunkter i slutningen af januar måned hvor det bliver lagt på hjemmesiden.