Klokken 20 minutter i 10 den 31. juli

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klokken 20 minutter i 10 den 31. juli"

Transkript

1 112 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE Af Bent Gravesen En verden at vinde og kun sine lænker at miste. Sådan beskrev Karl Marx og 1. Internationale arbejderklassens situation og begrundede herudfra arbejdernes internationale klassesolidaritet. Arbejderbevægelsen har fortsat en verden at vinde, men har siden mere end sine lænker at miste. Derfor kan man med rette spørge, om den arbejderbevægelse, der kom til verden som en international bevægelse, dermed helt har opgivet at formulere fælles internationale mål for samfundsudviklingen. Har arbejderbevægelsen en særlig, socialistisk udenrigspolitik, der klart adskiller den fra de borgerlige kræfter, eller kan den få det i fremtiden? Klokken 20 minutter i 10 den 31. juli 1914 blev der affyret et skud på café Croissant i Paris. En krigerisk fransk nationalist skød den franske socialist og fredsforkæmper Jean Jaurés. Dagen efter gik Tyskland i krig mod Rusland, og dermed startede første verdenskrig. I historiebøgerne hører man ikke om skuddet i Paris. I stedet fortælles historien om, at 1. verdenskrig startede med skuddet i Sarajevo, hvor en bosnisk student med tilknytning til serbisk terrorisme myrdede den østrig-ungarske tronarving Frans Ferdinand. Hverken skuddet i Paris eller Sarajevo startede første verdenskrig. Men skal man se på krigsstartens symboler, er skuddet i Paris måske det bedste symbol på hvad, der var med til at gøre krigen mulig. Jean Jaurés var en fremtrædende internationalt orienteret socialist. Han så det som arbejderbevægelsens opgave at overvinde nationale modsætninger og standse borgerskabernes krigslyst med arbejdernes generalstrejke. Mordet på ham kan passende ses som et symbol på, at denne internationalisme med udbruddet af første verdenskrig fik et afgørende knæk. De dominerende strømningen i arbejderbevægelsen i de krigsførende lande valgte at bakk op bag deres egne nationale krigsherrer. Dermed muliggjorde de en krig udkæmpet af arbejdere og bønder mod arbejdere og bønder. Det var ikke mordet på Jean Jaurés, der med ét slag handlingslammede arbejderbevægelsens internationalisme. Det skal først og fremmest forklares som en lang udvikling, hvor både arbejderpartier og fagbevægelser i stigende grad var blevet opbygget på nationalt grundlag med en stadig mere entydig orientering mod de nationalstatslige reformmuligheder. Det danske socialdemokrati blev stiftet som en dansk sektion af 1. Internationale. Men det voksede sig stort og stærkt sammen med en dansk fagbevægelse og en politisk kamp for det parlamentariske demokrati i Danmark. Skuddet i Paris kan opfattes som et symbol

2 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 113 på en lang udvikling, hvor arbejderbevægelsens oprindelige internationale klassesolidaritet ændredes grundlæggende. Den proletariske internationalisme I den tidlige arbejderbevægelse, også den danske, var det den klare selvforståelse, at man var en international klassebevægelse. Arbejdere i alle lande kunne og skulle forene sig, fordi de havde en fælles fjende, et fælles mål og kun deres lænker at miste. I den radikale forståelse heraf lå, at arbejdere i ét land havde flere interesser fælles med andre landes arbejdere end med sit eget lands borgerskab. I forlængelse heraf var det naturligt at formulere en politik, der skulle forhindre arbejdere i at kæmpe mod arbejdere i en kamp om forskellige borgerlige, imperialistiske interesser. Det var, hvad Jean Jaurés gjorde sammen med f.eks. danske socialdemokrater i slutningen af forrige og begyndelsen af det 20. århundrede. Det var præcis denne selvforståelse og politiske tænkning, der fik en brat opvågning i Socialdemokraterne nationale forsoningspolitik betød en så brat ændring, at mange i det såkaldte Zimmerwald-venstre forfaldt til at anse sine tidligere klasse- og kampfæller som renegater og forrædere. For Rosa Luxemburg og V.I. Lenin var det kun muligt at forstå f.eks. SPD s nye politik ud fra en teori om imperialistisk bestikkelse. Denne teoretisering af skuffelsen forhindrede desværre arbejderbevægelsens venstrefløj i at erkende, at sandheden nærmere var, at kapitalismen selv i imperialismens epoke levnede muligheder for, at de nationale arbejderpartier kunne tilkæmpe fremskridt og forbedringer for arbejderklassen gennem en nationalstatslig reformkamp. Op gennem det 20. århundrede skulle det med stigende tydelighed vise sig, at den kapitalistiske imperialisme ikke nødvendigvis var reaktion over hele linjen, som V.I. Lenin troede. Ved indgangen til det 20. århundrede rummede kapitalismen tværtimod fortsat en række udviklingspotentialer. Ikke mindst var der tale om udviklingsmuligheder, der først blev omsat til virkeligheder, når arbejderbevægelsen påtvang borgerskaberne dem og gennemførte dem mod markedskræfterne. De forræddere og renegater, som Lenin og Rosa Luxemburg lagde hånende afstand til, skulle vise sig i stand til at bruge den borgerlige nationalstats instrumenter til at aftvinge kapitalismen nye indrømmelser til bl.a. arbejderinteresser. I Danmark erobrede arbejderbevægelsen tidligt en plads i den nationalstatslige politiske kultur. Med grundlag heri og i det faglige klassekompromis med arbejdsgiverne kunne Socialdemokratierne dermed presse de nationale borgerskaber ind i opbygningen af økonomisk-politisk systemer baseret på et relativt stabilt klassekompromis. Arbejderbevægelsen gjorde tidligt den erfaring, at dens politiske projekt kunne nås ad de gradvise reformers vej inden for nationalstatens rammer. Disse erfaringer har dannet rammen om det danske socialdemokratis udenrigspolitiske tænkning op gennem det 20. århundrede. Udenrigspolitik blev formuleret som et redskab, der primært skulle tjene det indenrigspolitiske reformprojekt. Den internationale klassesolidaritet gled i praksis i baggrunden til fordel for sikringen af de ydre rammer for de nationalstatslige reformprojekter. 1 Dermed blev det 20. århundrede præget af et fænomen, som den proletariske internationalisme næppe kunne forestille sig, nemlig de nationale reformistiske arbejderbevægelsers mere varige sejre på nationalstatens grund. Undertiden tilmed sejre, som blev erobret på trods af eller i direkte modspil til en international arbejdersolidaritet. Dermed var grunden lagt for, at arbejderbevægelsens udenrigspolitik blev andet og mere end international klassesolidaritet. Efterkrigsepokens nationale konsensuspolitik Fascismens nederlag i anden verdenskrig skabte økonomiske, politiske og geopolitiske rammer for nationalstatslige klassekompromisser. Dermed generaliseres det danske soci-

3 114 aldemokratis erfaring til stadigt flere vesteuropæiske socialdemokratier. Efter 1947 stod det definitivt klart, at der ikke eksisterede nogen samlet arbejderbevægelse, der kunne formulere udenrigspolitik baseret på et fælles internationalt socialistisk projekt. Den kolde Krig betød en højspændt splittelse mellem socialdemokrater og kommunister. Samtidig manglede de socialdemokratiske partier i Europa totalt internationale rammer både partimæssigt og institutionelt for at formulere en 3. europæisk vej mellem en pro-amerikansk og en pro-sovjetisk. Sidst men ikke mindst rummede Den kolde Krigs europæiske dagsorden ikke plads til en sådan tredje vej. USA lagde et først og fremmest indirekte pres på socialdemokratierne for at få dem til at formulere deres nationalstatslige projekter og deres udenrigspolitik inden for en pro-kapitalistisk ramme, og socialdemokratiernes selvforståelse gjorde det let at bøje sig for presset. Socialdemokratiet anså socialdemokratiets udenrigspolitik for at være identisk med danske interesser. Selve splittelsen mellem USA og Sovjetunionen var et kernepunkt i den politiske selvforståelse hos arbejderbevægelsens to dominerende internationale politiske strømninger, socialdemokratierne og kommunistpartierne. I de vesteuropæiske socialdemokratiers selvforståelse efter 1947 var tilknytningen til den vestlige blok en helt afgørende forudsætninger for at realisere de nationalstatslige socialdemokratiske projekter, velfærdsstaterne. Bekendelsen til den vestlige lejr var en afgørende forudsætning for kunne udvikle et nationalstatsligt klassekompromis i retning af øget velfærd. Samtidig så socialdemokrater i de vesteuropæiske lande integrationen i efterkrigstidens internationale valutasystem, Marshall-hjælpen og den internationale keynesiansk inspirerede finanspolitik anført af den amerikanske pengeudpumpningspolitik som aldeles afgørende forudsætninger for at skabe økonomisk og politisk handlefrihed for velfærdsprojekterne. Med få undtagelser blev denne erkendelse fra slutningen af 40-erne udvidet til også at

4 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 115 Man kan sige, at de europæiske socialdemokratier overlod formuleringen af den 3. vej til andre politiske kræfter, herunder fredsbevægelserne, det nye venstre, eurokommunismen mm. Her folkemøde for Fred, Kolding 1988.

5 116 omfatte et bredere internationalt og sikkerhedspolitisk perspektiv i form af proamerikanisme og aktiv tilslutning til NATO-pagten. Nationalstatsligt var socialdemokratiernes politik typisk konsensussøgende med større eller mindre dele af den borgerlige lejr. Strategien var klassekompromis og brede politiske alliancer, som kunne sikre varige fremskridt. Denne strategi afsvækkede nødvendigvis radikaliteten i både de indenrigspolitiske reformprojekter og den udenrigspolitik, der skulle understøtte disse projekter. Resultatet var, at det i stigende grad blev forsvaret for de nationalstatslige fremskridt, magtpositioner og krav, der kom til at danne grundlag for socialdemokratisk udenrigspolitik i traditionel forstand. Måske og måske ikke varierede udenrigspolitikkens konkrete indhold fra de borgerlige partiers. Men fælles har det været, at udenrigspolitikken grundlæggende er blevet set som indenrigspolitik ført med andre midler, nemlig diplomatiets, forhandlingernes, militærmagtens og udenrigsøkonomiens alt andet end demokratisk gennemskuelige midler. 2 Omvendt har disse institutionelle rammer for at føre udenrigspolitik givetvis også bidraget til at indordne Socialdemokratiets politik i en national konsensusramme. Denne udvikling gjaldt især de socialdemokratiske partier i lande, der havde undgået fascisme og højreradikale regimer i mellemkrigstiden. Det synes ikke at være nogen tilfældighed, at det var socialdemokratierne i de tidligere fascistiske stater, specielt Tyskland og Italien, der også efter 1947 fortsatte med at formulere en udenrigspolitik, der lå uden for den nationalstatslige konsensusramme. Senere kom socialdemokrater i nye europæiske lande til i gruppen af demokratiske velfærdsprojekter (Grækenland, Spanien og Portugal). 3 Resultatet var, at de europæiske socialdemokratiers udenrigspolitik med undtagelse af Vesttyskland og Italien ikke adskilte sig væsentligt fra borgerlig udenrigspolitik i de enkelte lande. Socialdemokrater førte som hovedregel en neutralistisk politik i lande, hvor der var bred konsensus om neutralitetspolitikken og en proamerikansk NATO-politik i lande, hvor dette var den dominerende holdning. Kommunisternes udenrigs- og sikkerhedspolitik adskilte sig radikalt fra socialdemokraternes. Ikke mindst set i Den kolde Krigs optik var arbejderpartiernes udenrigspolitiske splittelse en logisk konsekvens af forskellige politiske grundholdninger og forskellige fremtidsprojekter. For de kommunistiske partier var den altafgørende udenrigspolitiske opgave, når det kom til stykket, forsvaret for den virkeliggjorte socialisme. Den proletariske internationalisme var groft sagt blevet sovjetisk udenrigs- og sikkerhedspolitik udført på vesteuropæisk grund af kommunistpartierne. I Danmark gjorde DKP det dermed let for Socialdemokratiet at præsentere en proamerikansk udenrigspolitik som alternativet til femte kolonne virksomhed for Sovjetunionen. Samtidig gjorde kommunisternes eksplicitte sammenknytning af nedrustning med sikringen af Sovjetunionen det svært for de, der oprigtigt ønskede at gå til modstand mod oprustningen. DKP s særlige udgave af den proletariske internationalisme må således indirekte anses for at have bidraget til arbejderklassens støtte til den socialdemokratiske konsensuspolitik på det udenrigspolitiske område. Hvad var så resultaterne og erfaringerne med denne politik? Gav de anledning til revision og selvkritik? Et vigtigt nettoresultat var, at de europæiske socialdemokratier de facto kom til at acceptere Den kolde Krigs dagsorden for europæisk politik, hvor de store spørgsmål blev afgjort af Washington-Moskva-aksen uden plads til en 3. europæisk vej baseret på bl.a. afspænding, neutralisme, brobygning og en selvstændig europæisk udviklingsvej præget af arbejderbevægelsens værdier og krav. Man kan sige, at de europæiske socialdemokratier dermed overlod formuleringen af den 3. vej til andre politiske kræfter, herunder fredsbevægelserne, det nye venstre, eurokommunismen, mv. Herhjemme skal SF s dannelse på grundlag af en stærk neutralisme og tilknytning til fredsbevægelsen ses i dette lys. Tilsvarende

6 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 117 skal udviklingen i den tyske fredsbevægelse og den meget sene reaktion herpå i SPD også ses i dette lys. Fraværet af en selvstændig udenrigspolitisk europæisk vision gjorde det svært for de vesteuropæiske socialdemokratier at tiltrække bl.a. de nye freds- og miljøbevægelser i 60-erne og 70-erne. Arbejderbevægelsens udenrigspolitik kan den genoplives? Men betyder dette så, at arbejderbevægelsens flertal definitivt har forladt ambitionen om at formulere socialistisk udenrigspolitik? Er det måske tilmed sådan, at udenrigspolitikken som det næste skridt på den nationalstatslige konsensuspolitiks vej rykker helt ud af dagsordenen for arbejderbevægelsens selvstændige politikformulering? Svarene på disse spørgsmål er langtfra givne. Man skal være yderst varsom med at se fremtiden som fortidens fortsættelse. Udviklingen de sidste 20 år har på afgørende vis rokket ved centrale dele af selve grundlaget for den socialdemokratiske konsensuspolitik på det udenrigspolitiske område. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at vi skal opleve et nyt århundrede, hvor det er vanskeligt at få øje på forskellen mellem arbejderbevægelsen og de borgerlige, og hvor arbejderbevægelsens fælles internationale (europæiske) projekt fortoner sig i besværgelsernes tåger. For meningsfuldt at kunne diskutere mulighederne for en ny socialistisk udenrigspolitik, er det hensigtsmæssigt med en minimumsdefinition. Som minimumsdefinition på en ny fælles socialistisk udenrigspolitik kan man passende kræve (1) at den forener de fleste socialister nationalt og internationalt omkring en international/global politik, der (2) tydeligt adskiller sig fra ikke-socialistisk udenrigspolitik og som endelig (3) sigter på at forbedre vilkårene for en socialistisk udvikling. 4 Dernæst til de nye vilkår og muligheder. Den kolde Krigs afslutning har grundlæggende ændret vilkårene for at formulere et socialistisk projekt med i sådan fælles udenrigspolitik i Europa. Det 21. århundredes socialisme vil ikke længere være tynget af Den kolde Krigs optik. Det er ikke længere sådan, at al socialisme, det være sig Sovjetkommunismen, de forskellige socialdemokratier og det nye europæiske venstre, bliver opfattet som noget, der, når alt kom til alt, ikke ligger helt fjernt fra Sovjetunionen og Østeuropa. Til gengæld har sejrherrerne i den ideologiske debat om læren fra 1989 på ingen måde været hverken socialdemokratierne, det nye venstre eller andre udgaver af en moderne socialisme. Den sejrende historiske fortælling er myten om, at den reelt eksisterende socialismes sammenbrud var dødsdommen for al socialisme og kapitalismens endegyldige historiske sejr. Den kolde Krigs afslutning har befriet socialismen fra dens stalinistiske vrangbilleder. Men den har samtidig sat hele arbejderbevægelsens aktuelle mangel på troværdige socialistiske visioner til åbent skue. Socialismen mangler i dag fremtidsbilleder. Det er Den kolde Krigs efterslæb, der her viser sig som socialdemokratiernes tiltagende mangel på visionær socialistisk idédebat og den ikke-kommunistiske venstrefløjs mangel på konkretiseringer og troværdiggørelse af de socialistiske visioner. Den nye situation efter 1989 rummer således en række nye muligheder, men også en helt central udfordring, hvis man vil udvikle en ny socialistisk udenrigspolitik. Overvindelsen af Europas deling og arbejderbevægelsens splittelse mellem socialdemokrater og kommunister nytter i sidste instans intet, hvis ikke Europas arbejderbevægelse kan forenes om en ny socialistisk fremtidsvision. Ingen socialistisk udenrigspolitik uden socialistiske samfundsprojekter. En nye europæisk dagsorden Den kolde Krigs bipolare verdenspolitik med en stærkt begrænset selvstændig europæisk dagsorden er blevet afløst af en ny, historisk åben situation. Der er ikke alene sket en genforening af Tyskland og Europa. Murens fald har samtidig genåbnet spørgsmålet om en langt større europæisk dagsorden.

7 118 Det er en dagsorden, der rummer nye muligheder for en mere selvstændig europæisk rolle i både verdensøkonomien og politikken. Det er tilmed muligheder, som ikke nødvendigvis indebærer, at Europa fører politik på verdensarenaen med samme (militære) redskaber, som f.eks. USA. Man kan i dag helt anderledes realistisk tænke sig en europæisk sikkerhedspolitik, der tager afsæt i målsætninger om at skabe stabilitet og fred gennem øget økonomisk lighed skabt via politisk styret økonomisk samkvem og integration. Dette rejser samtidig spørgsmålet om en ny europæisk ramme for de europæiske nationalstaters fremtidige udvikling. Europapolitik er blevet et åbent spørgsmål om nye rammer for arbejderbevægelsens nationalstatslige projekter. Nogle vil beskrive dette som en helt ny situation, hvor den internationale politik skal skabe rammer for nationale handlemuligheder. Men dette er imidlertid ikke tilfældet. Under Den kolde Krig var der kun plads til arbejderbevægelsens neutralisme i de lande, hvor særlige geopolitiske, historiske og indenrigspolitiske forhold muliggjorde både en indenrigspolitisk konsensus og en international accept hos primært USA. Under Den kolde Krig var det den internationale keynesianisme under det amerikanske sikkerheds- og militærpolitiske hegemoni, der på én gang skabte råderummet og begrænsningerne for nationalstatslig velfærdspolitik. I dag må råderummet og dermed formodentlig også begrænsningerne nyformuleres. Råderummet må nyskabes gennem nye internationale rammer, som bl.a. vil rumme nye forpligtigende internationale begrænsninger for den formelle nationale selvbestemmelsesret. Det nye råderum, der kan skabes, kan sandsynligvis kun udnyttes med nye nationalstatslige værktøjer. Dermed åbnes der for en egentlig nytænkning af forholdet mellem idenrigs- og udenrigspolitik set fra arbejderbevægelsens synspunkt. Et af elementerne i denne nyformuleringen af udenrigspolitikken er, at der er kommet langt bedre grundlag for en udenrigspolitik, der bygger på neutralisme og en økonomisk baseret sikkerhedspolitik i Europa. Man kan sige, at vilkårene for at omsætte fortidens forestillede internationalisme til realistiske forestillinger om fremtidens internationale politik er forbedret afgørende. Med til disse ændrede vilkår hører den uddybede integration mellem de nationale økonomier ikke mindst på de finansielle markeder. 5 Internationaliseringen er inde i en udvikling fra cirkulationssfæren til produktionssfæren, fra international varehandel til internationalt integrerede produktionsnetværk, der tendentielt rummer sin egen globale virksomhedsinterne planøkonomi i form af, at virksomhedens ledelse på forhånd planlægger sin produktion for hele verdensmarkedets behov. Svar på internationaliseringen Den dominerende tolkning af denne internationalisering og globalisering blandt både samfundsforskere og mange socialdemokratiske og liberale politikere er noget, der kan minde om en ny udgave af den økonomisk deterministiske Marx-tolkning, som tidligere i historien har fået både socialdemokrater og kommunister til at tiltro sig selv rollen som eksekutor af et nærmest uundgåeligt historisk fremskridt. Startpunktet i forklaringerne er en uundgåelig (ny) økonomisk dynamik, som skaber en verdensomfattende økonomi, hvis indre dynamik og lovmæssigheder frarøver nationalstaterne politisk handlemulighed. Teorierne bygger på tvivlsomme påstande om en selvpromoverende økonomisk globalismes uafhængighed af og sejr over den politiske regulering. Hertil kommer, at teorierne ofte har et tyndt og diskutabelt empirisk grundlag. Men uanset globaliseringsteoriernes tvivlsomme empiri og bærekraft har de spillet en central rolle for de europæiske socialdemokratiers udvikling op gennem 90-erne. Selve forestillingerne om, at den socialdemokratiske statsreformisme er afgørende truet af den økonomiske internationalisering, har fået de europæiske socialdemokratier til at fokusere mere på udviklingen af de internationale institutio-

8 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 119 ner, herunder ikke mindst EU. Man kan tale om en slags re-internationalisering af socialdemokratierne. Det har samtidig åbnet for en tendens til fornyet konvergens blandt de europæiske socialdemokratier. Der er dog tydeligvis fortsat betydelige forskelle mellem partierne. Det kom senest til udtryk, da Gerhard Schrøder og Tony Blair forsøgte at formulere et fælleseuropæisk socialdemokratisk projekt med en større artikel om den tredje vej. Artiklen er et eksemplarisk kildeskrift til belysning af, hvor vidtrækkende globaliseringsteorierne i disse år presser de såkaldte fornyere i de europæiske socialdemokratier til at nyformulere de nationalstatslige reformprojekter som tilpasningsprojekter til en uafvendelig økonomisk globalisme. Netop derfor udløste Schrøder og Blairs udspil straks voldsomme reaktioner internt i specielt SPD og den tyske fagbevægelse. Senere kom der også reaktioner fra andre europæiske socialdemokrater, bl.a. Lionel Jospin og (senere) Poul Nyrup Rasmussen. Denne udvikling rummer nogle modsatrettede tendenser. Det åbner for en intensiveret beskæftigelse med udvikling af de internationale institutioner og det forpligtigende internationale samarbejde. Det kan bidrage til en nyformulering af en fælles udenrigspolitik i Det europæiske Socialdemokrati og i Socialistisk Internationale. Men samtidig rummer det en række nyformuleringer af de nationalstatslige strategier, som på sigt kan blive kim til en udvikling, hvor det socialdemokratiske udviklingsprojekt i det ene land mere direkte end før udgør en hæmsko for socialdemokratisk politik i andre lande. Her tænkes ikke mindst på den politik, som i disse år formuleres som bud på kombinationen af tiltagende internationalisering og ØMU-regionens udvikling. Indførelsen af euroen som fælles valuta medfører, at det enkelte ØMU-land får nye muligheder for at tiltrække kapital og forbedre virksomhedernes internationale konkurrenceevne ved at sænke skatter, holde lønudvikling i bund, osv. Det nye er, at en sådan politik ikke vil blive modvirket af en valutakursopskrivning på det internationale valutamarked. De enkelte ØMUlande har dermed fået nye muligheder for at tiltrække den stadigt mere globalt bevægelige kapital og opnå fordele på udenrigshandlen ved en slags nedadgående national regimekonkurrence. Skruebrækkeri på nationalstatsligt niveau kunne man også kalde det. Som den europæiske fagbevægelse for længst har indset, kan summen af sådanne nationale politikker være en meget farlig nedadgående spiral for både velfærdsstaterne og lønarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Dermed vil der opstå nye vilkår for samspillet mellem arbejderbevægelsens nationalstatslige reformprojekter og dens udvikling af internationalt fællesskab. Mulighederne for at køre parallelle nationalstatslige reformprojekter kan blive forringet sammenlignet med efterkrigstidens system. De keynesianske reformprojekter har typisk bygget på en politisk styring af den indenlandske efterspørgsel, som udover udbygningen af velfærdsstaten både stimulerede hjemmemarkedserhvervene og gav eksportvirksomhederne en base i et stabilt hjemmemarked. Den udenrigsøkonomiske effekt af disse projekter var et bidrag til stimuleringen af den samlede efterspørgsel på navnlig det europæiske, amerikanske og japanske marked. Dermed kunne socialdemokratiernes nationalstatslige projekter ikke blot bygge på brede nationale alliancer, men også internationalt understøtte hinanden. Hvis den ovenfor skitserede regimekonkurrence kommer til at erstatte den gamle politik, vil det på nationalstatslig grund rumme en risiko for både velfærdsstatens fortsatte finansiering og beskæftigelsen i hjemmemarkedserhvervene. Internationalt vil regimekonkurrencen kunne medføre, at de nationale socialdemokratiske strategier kommer til at indskrænke det økonomiske og politiske råderum for hinanden. En sådan udvikling kan føre til svækkelse, intern kritik og en international splittelse, der i sidste instans vil gøre socialdemokratiernes nye internationale prioriteringer til en magtesløs fægten i alle retninger.

9 120 Afsluttende bemærkninger Hvis arbejderbevægelsen skal lære af historien for at udvikle sin egen udenrigspolitik, må den først og fremmest erkende sine egne fejltagelser: Erkende, at den socialt frigørende og internationale arbejderbevægelse, som Marx, Engels og 1. Internationale hyldede, mere var et politisk udviklingsprojekt end en universel sociologisk realitet. Erkende, at arbejderbevægelsen fortsat har en verden at vinde, men også mere end sine lænker at miste i nationalstaterne. Erkende, at arbejderbevægelsens udenrigspolitik må bygge på denne dobbelthed. International (klasse)solidaritet må politisk forenes med forskellige former for indenrigspolitisk reformpolitik udført med udenrigspolitikkens midler. Arbejderbevægelsens fælles socialistiske udenrigspolitik er en fremtidig mulighed, ja måske nødvendighed. Men opgaven er ikke så let, som vi engang troede. Til gengæld er mulighederne blevet bedre end før. Noter 1. I den socialdemokratiske selvforståelse var der typisk ikke tale om en sådan omprioritering og ny vægtning. Med ideologiske rødder tilbage til bl.a. Karl Kautskys deterministiske marxisme tolkede mellemkrigstidens socialdemokratier typisk de nationalstatslige projekter som nationale bidrag til en nærmest uundgåelig international kapitalismes udvikling mod socialisme. Set i denne optik ville kapitalismens udvikling bane vej for de førkapitalistiske klassers forsvinden til fordel for en kamp mellem stadigt større nationale arbejderklasser og borgerskaber. Den internationale klassekamp fik således et skub fremad på historiens vej af den nationale reformkamp. 2. Et nærmere studie af udviklingen i de enkelte socialdemokratiers udenrigspolitik viser hurtigt, at den her skitserede udvikling i retning af nationalstatslig konsensus uden fælles international orientering ofte møder modstand internt i partierne. Det gælder f.eks. de kræfter i det engelske Labour, der efter 1947 fortsat ønskede at fastholde Labour på mellemkrigstidens udenrigspolitik, der var baseret på forståelse med Sovjetunionen og støtte til den nationale befrielsesbevægelser. Den opposition mod det danske socialdemokratis pro-amerikanske holdninger, der startede med bl.a. Anker Jørgensen kritik af USA s krig i Vietnam, og som udviklede sig over krav om større åbenhed over for bl.a. fredsbevægelserne frem til 80-ernes fodnotepolitik, skal også ses i dette lys. 3. Socialdemokratiets optagelse i dansk politisk kultur dokumenteres grundigt i Claus Bryld: Den demokratiske socialismes gennembrudsår, Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, Jf. Donald Sassoon: One Hundred Years of Socialism. The Western European Left in the Twentieth Century, London/New York 1997, s For en introduktion til teorierne om denne udvikling se Morten Ougaard: Globalisering: Myter og realiteter, Arbejderhistorie nr. 4, 1998, s Abstract Bent Gravesen: BG: A world to win but more than chains to loose, Arbejderhistorie 4/1999 s The article analyses the reasons for the long absence of an independent foreign policy on the part of the European and Danish labour movements, not least with regards to the postwar years. The idea is that the foreign policy of the labour movement serves as special tool for providing free political scope for its national state reforms. The consensus-seeking Social Democratic post-war foreign policys was based both on its historic compromise in the class struggle, and on the international and national rules for foreign policy and welfare state politics during the era of the Cold War. The present articles raises the question how a new European agenda for the interaction between policy issues of international security and national reforms may help regenerate the debate about a common and independent socialist foreign policy within the post-war European labour movement. Bent Gravesen Historiker og medredaktør på Arbejderhistorie Arbejdsmarkedskonsulent i SF, Christiansborg Tlf

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Det er næppe en overraskelse for nogen,

Det er næppe en overraskelse for nogen, 1 VI ANDRE Indledning til et minitema om arbejderne og det nationale Af Anne Trine Larsen Det nationale er tilsyneladende blevet et vigtigt tema blandt arbejdere. Men hvilken rolle har det egentlig spillet

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Principprogram Kommunistisk Parti Telefon 35 35 60 69 info@kommunister.dk www.kommunister.dk ISBN: 87-89599-57-8 Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes 49 VORT PARTI ER ET DANSK PARTI Danmarks Kommunistiske Parti og det nationale 1936-1952 1 Af Jesper Jørgensen Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udanske, fordi de samarbejdede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere