Klokken 20 minutter i 10 den 31. juli

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klokken 20 minutter i 10 den 31. juli"

Transkript

1 112 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE Af Bent Gravesen En verden at vinde og kun sine lænker at miste. Sådan beskrev Karl Marx og 1. Internationale arbejderklassens situation og begrundede herudfra arbejdernes internationale klassesolidaritet. Arbejderbevægelsen har fortsat en verden at vinde, men har siden mere end sine lænker at miste. Derfor kan man med rette spørge, om den arbejderbevægelse, der kom til verden som en international bevægelse, dermed helt har opgivet at formulere fælles internationale mål for samfundsudviklingen. Har arbejderbevægelsen en særlig, socialistisk udenrigspolitik, der klart adskiller den fra de borgerlige kræfter, eller kan den få det i fremtiden? Klokken 20 minutter i 10 den 31. juli 1914 blev der affyret et skud på café Croissant i Paris. En krigerisk fransk nationalist skød den franske socialist og fredsforkæmper Jean Jaurés. Dagen efter gik Tyskland i krig mod Rusland, og dermed startede første verdenskrig. I historiebøgerne hører man ikke om skuddet i Paris. I stedet fortælles historien om, at 1. verdenskrig startede med skuddet i Sarajevo, hvor en bosnisk student med tilknytning til serbisk terrorisme myrdede den østrig-ungarske tronarving Frans Ferdinand. Hverken skuddet i Paris eller Sarajevo startede første verdenskrig. Men skal man se på krigsstartens symboler, er skuddet i Paris måske det bedste symbol på hvad, der var med til at gøre krigen mulig. Jean Jaurés var en fremtrædende internationalt orienteret socialist. Han så det som arbejderbevægelsens opgave at overvinde nationale modsætninger og standse borgerskabernes krigslyst med arbejdernes generalstrejke. Mordet på ham kan passende ses som et symbol på, at denne internationalisme med udbruddet af første verdenskrig fik et afgørende knæk. De dominerende strømningen i arbejderbevægelsen i de krigsførende lande valgte at bakk op bag deres egne nationale krigsherrer. Dermed muliggjorde de en krig udkæmpet af arbejdere og bønder mod arbejdere og bønder. Det var ikke mordet på Jean Jaurés, der med ét slag handlingslammede arbejderbevægelsens internationalisme. Det skal først og fremmest forklares som en lang udvikling, hvor både arbejderpartier og fagbevægelser i stigende grad var blevet opbygget på nationalt grundlag med en stadig mere entydig orientering mod de nationalstatslige reformmuligheder. Det danske socialdemokrati blev stiftet som en dansk sektion af 1. Internationale. Men det voksede sig stort og stærkt sammen med en dansk fagbevægelse og en politisk kamp for det parlamentariske demokrati i Danmark. Skuddet i Paris kan opfattes som et symbol

2 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 113 på en lang udvikling, hvor arbejderbevægelsens oprindelige internationale klassesolidaritet ændredes grundlæggende. Den proletariske internationalisme I den tidlige arbejderbevægelse, også den danske, var det den klare selvforståelse, at man var en international klassebevægelse. Arbejdere i alle lande kunne og skulle forene sig, fordi de havde en fælles fjende, et fælles mål og kun deres lænker at miste. I den radikale forståelse heraf lå, at arbejdere i ét land havde flere interesser fælles med andre landes arbejdere end med sit eget lands borgerskab. I forlængelse heraf var det naturligt at formulere en politik, der skulle forhindre arbejdere i at kæmpe mod arbejdere i en kamp om forskellige borgerlige, imperialistiske interesser. Det var, hvad Jean Jaurés gjorde sammen med f.eks. danske socialdemokrater i slutningen af forrige og begyndelsen af det 20. århundrede. Det var præcis denne selvforståelse og politiske tænkning, der fik en brat opvågning i Socialdemokraterne nationale forsoningspolitik betød en så brat ændring, at mange i det såkaldte Zimmerwald-venstre forfaldt til at anse sine tidligere klasse- og kampfæller som renegater og forrædere. For Rosa Luxemburg og V.I. Lenin var det kun muligt at forstå f.eks. SPD s nye politik ud fra en teori om imperialistisk bestikkelse. Denne teoretisering af skuffelsen forhindrede desværre arbejderbevægelsens venstrefløj i at erkende, at sandheden nærmere var, at kapitalismen selv i imperialismens epoke levnede muligheder for, at de nationale arbejderpartier kunne tilkæmpe fremskridt og forbedringer for arbejderklassen gennem en nationalstatslig reformkamp. Op gennem det 20. århundrede skulle det med stigende tydelighed vise sig, at den kapitalistiske imperialisme ikke nødvendigvis var reaktion over hele linjen, som V.I. Lenin troede. Ved indgangen til det 20. århundrede rummede kapitalismen tværtimod fortsat en række udviklingspotentialer. Ikke mindst var der tale om udviklingsmuligheder, der først blev omsat til virkeligheder, når arbejderbevægelsen påtvang borgerskaberne dem og gennemførte dem mod markedskræfterne. De forræddere og renegater, som Lenin og Rosa Luxemburg lagde hånende afstand til, skulle vise sig i stand til at bruge den borgerlige nationalstats instrumenter til at aftvinge kapitalismen nye indrømmelser til bl.a. arbejderinteresser. I Danmark erobrede arbejderbevægelsen tidligt en plads i den nationalstatslige politiske kultur. Med grundlag heri og i det faglige klassekompromis med arbejdsgiverne kunne Socialdemokratierne dermed presse de nationale borgerskaber ind i opbygningen af økonomisk-politisk systemer baseret på et relativt stabilt klassekompromis. Arbejderbevægelsen gjorde tidligt den erfaring, at dens politiske projekt kunne nås ad de gradvise reformers vej inden for nationalstatens rammer. Disse erfaringer har dannet rammen om det danske socialdemokratis udenrigspolitiske tænkning op gennem det 20. århundrede. Udenrigspolitik blev formuleret som et redskab, der primært skulle tjene det indenrigspolitiske reformprojekt. Den internationale klassesolidaritet gled i praksis i baggrunden til fordel for sikringen af de ydre rammer for de nationalstatslige reformprojekter. 1 Dermed blev det 20. århundrede præget af et fænomen, som den proletariske internationalisme næppe kunne forestille sig, nemlig de nationale reformistiske arbejderbevægelsers mere varige sejre på nationalstatens grund. Undertiden tilmed sejre, som blev erobret på trods af eller i direkte modspil til en international arbejdersolidaritet. Dermed var grunden lagt for, at arbejderbevægelsens udenrigspolitik blev andet og mere end international klassesolidaritet. Efterkrigsepokens nationale konsensuspolitik Fascismens nederlag i anden verdenskrig skabte økonomiske, politiske og geopolitiske rammer for nationalstatslige klassekompromisser. Dermed generaliseres det danske soci-

3 114 aldemokratis erfaring til stadigt flere vesteuropæiske socialdemokratier. Efter 1947 stod det definitivt klart, at der ikke eksisterede nogen samlet arbejderbevægelse, der kunne formulere udenrigspolitik baseret på et fælles internationalt socialistisk projekt. Den kolde Krig betød en højspændt splittelse mellem socialdemokrater og kommunister. Samtidig manglede de socialdemokratiske partier i Europa totalt internationale rammer både partimæssigt og institutionelt for at formulere en 3. europæisk vej mellem en pro-amerikansk og en pro-sovjetisk. Sidst men ikke mindst rummede Den kolde Krigs europæiske dagsorden ikke plads til en sådan tredje vej. USA lagde et først og fremmest indirekte pres på socialdemokratierne for at få dem til at formulere deres nationalstatslige projekter og deres udenrigspolitik inden for en pro-kapitalistisk ramme, og socialdemokratiernes selvforståelse gjorde det let at bøje sig for presset. Socialdemokratiet anså socialdemokratiets udenrigspolitik for at være identisk med danske interesser. Selve splittelsen mellem USA og Sovjetunionen var et kernepunkt i den politiske selvforståelse hos arbejderbevægelsens to dominerende internationale politiske strømninger, socialdemokratierne og kommunistpartierne. I de vesteuropæiske socialdemokratiers selvforståelse efter 1947 var tilknytningen til den vestlige blok en helt afgørende forudsætninger for at realisere de nationalstatslige socialdemokratiske projekter, velfærdsstaterne. Bekendelsen til den vestlige lejr var en afgørende forudsætning for kunne udvikle et nationalstatsligt klassekompromis i retning af øget velfærd. Samtidig så socialdemokrater i de vesteuropæiske lande integrationen i efterkrigstidens internationale valutasystem, Marshall-hjælpen og den internationale keynesiansk inspirerede finanspolitik anført af den amerikanske pengeudpumpningspolitik som aldeles afgørende forudsætninger for at skabe økonomisk og politisk handlefrihed for velfærdsprojekterne. Med få undtagelser blev denne erkendelse fra slutningen af 40-erne udvidet til også at

4 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 115 Man kan sige, at de europæiske socialdemokratier overlod formuleringen af den 3. vej til andre politiske kræfter, herunder fredsbevægelserne, det nye venstre, eurokommunismen mm. Her folkemøde for Fred, Kolding 1988.

5 116 omfatte et bredere internationalt og sikkerhedspolitisk perspektiv i form af proamerikanisme og aktiv tilslutning til NATO-pagten. Nationalstatsligt var socialdemokratiernes politik typisk konsensussøgende med større eller mindre dele af den borgerlige lejr. Strategien var klassekompromis og brede politiske alliancer, som kunne sikre varige fremskridt. Denne strategi afsvækkede nødvendigvis radikaliteten i både de indenrigspolitiske reformprojekter og den udenrigspolitik, der skulle understøtte disse projekter. Resultatet var, at det i stigende grad blev forsvaret for de nationalstatslige fremskridt, magtpositioner og krav, der kom til at danne grundlag for socialdemokratisk udenrigspolitik i traditionel forstand. Måske og måske ikke varierede udenrigspolitikkens konkrete indhold fra de borgerlige partiers. Men fælles har det været, at udenrigspolitikken grundlæggende er blevet set som indenrigspolitik ført med andre midler, nemlig diplomatiets, forhandlingernes, militærmagtens og udenrigsøkonomiens alt andet end demokratisk gennemskuelige midler. 2 Omvendt har disse institutionelle rammer for at føre udenrigspolitik givetvis også bidraget til at indordne Socialdemokratiets politik i en national konsensusramme. Denne udvikling gjaldt især de socialdemokratiske partier i lande, der havde undgået fascisme og højreradikale regimer i mellemkrigstiden. Det synes ikke at være nogen tilfældighed, at det var socialdemokratierne i de tidligere fascistiske stater, specielt Tyskland og Italien, der også efter 1947 fortsatte med at formulere en udenrigspolitik, der lå uden for den nationalstatslige konsensusramme. Senere kom socialdemokrater i nye europæiske lande til i gruppen af demokratiske velfærdsprojekter (Grækenland, Spanien og Portugal). 3 Resultatet var, at de europæiske socialdemokratiers udenrigspolitik med undtagelse af Vesttyskland og Italien ikke adskilte sig væsentligt fra borgerlig udenrigspolitik i de enkelte lande. Socialdemokrater førte som hovedregel en neutralistisk politik i lande, hvor der var bred konsensus om neutralitetspolitikken og en proamerikansk NATO-politik i lande, hvor dette var den dominerende holdning. Kommunisternes udenrigs- og sikkerhedspolitik adskilte sig radikalt fra socialdemokraternes. Ikke mindst set i Den kolde Krigs optik var arbejderpartiernes udenrigspolitiske splittelse en logisk konsekvens af forskellige politiske grundholdninger og forskellige fremtidsprojekter. For de kommunistiske partier var den altafgørende udenrigspolitiske opgave, når det kom til stykket, forsvaret for den virkeliggjorte socialisme. Den proletariske internationalisme var groft sagt blevet sovjetisk udenrigs- og sikkerhedspolitik udført på vesteuropæisk grund af kommunistpartierne. I Danmark gjorde DKP det dermed let for Socialdemokratiet at præsentere en proamerikansk udenrigspolitik som alternativet til femte kolonne virksomhed for Sovjetunionen. Samtidig gjorde kommunisternes eksplicitte sammenknytning af nedrustning med sikringen af Sovjetunionen det svært for de, der oprigtigt ønskede at gå til modstand mod oprustningen. DKP s særlige udgave af den proletariske internationalisme må således indirekte anses for at have bidraget til arbejderklassens støtte til den socialdemokratiske konsensuspolitik på det udenrigspolitiske område. Hvad var så resultaterne og erfaringerne med denne politik? Gav de anledning til revision og selvkritik? Et vigtigt nettoresultat var, at de europæiske socialdemokratier de facto kom til at acceptere Den kolde Krigs dagsorden for europæisk politik, hvor de store spørgsmål blev afgjort af Washington-Moskva-aksen uden plads til en 3. europæisk vej baseret på bl.a. afspænding, neutralisme, brobygning og en selvstændig europæisk udviklingsvej præget af arbejderbevægelsens værdier og krav. Man kan sige, at de europæiske socialdemokratier dermed overlod formuleringen af den 3. vej til andre politiske kræfter, herunder fredsbevægelserne, det nye venstre, eurokommunismen, mv. Herhjemme skal SF s dannelse på grundlag af en stærk neutralisme og tilknytning til fredsbevægelsen ses i dette lys. Tilsvarende

6 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 117 skal udviklingen i den tyske fredsbevægelse og den meget sene reaktion herpå i SPD også ses i dette lys. Fraværet af en selvstændig udenrigspolitisk europæisk vision gjorde det svært for de vesteuropæiske socialdemokratier at tiltrække bl.a. de nye freds- og miljøbevægelser i 60-erne og 70-erne. Arbejderbevægelsens udenrigspolitik kan den genoplives? Men betyder dette så, at arbejderbevægelsens flertal definitivt har forladt ambitionen om at formulere socialistisk udenrigspolitik? Er det måske tilmed sådan, at udenrigspolitikken som det næste skridt på den nationalstatslige konsensuspolitiks vej rykker helt ud af dagsordenen for arbejderbevægelsens selvstændige politikformulering? Svarene på disse spørgsmål er langtfra givne. Man skal være yderst varsom med at se fremtiden som fortidens fortsættelse. Udviklingen de sidste 20 år har på afgørende vis rokket ved centrale dele af selve grundlaget for den socialdemokratiske konsensuspolitik på det udenrigspolitiske område. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at vi skal opleve et nyt århundrede, hvor det er vanskeligt at få øje på forskellen mellem arbejderbevægelsen og de borgerlige, og hvor arbejderbevægelsens fælles internationale (europæiske) projekt fortoner sig i besværgelsernes tåger. For meningsfuldt at kunne diskutere mulighederne for en ny socialistisk udenrigspolitik, er det hensigtsmæssigt med en minimumsdefinition. Som minimumsdefinition på en ny fælles socialistisk udenrigspolitik kan man passende kræve (1) at den forener de fleste socialister nationalt og internationalt omkring en international/global politik, der (2) tydeligt adskiller sig fra ikke-socialistisk udenrigspolitik og som endelig (3) sigter på at forbedre vilkårene for en socialistisk udvikling. 4 Dernæst til de nye vilkår og muligheder. Den kolde Krigs afslutning har grundlæggende ændret vilkårene for at formulere et socialistisk projekt med i sådan fælles udenrigspolitik i Europa. Det 21. århundredes socialisme vil ikke længere være tynget af Den kolde Krigs optik. Det er ikke længere sådan, at al socialisme, det være sig Sovjetkommunismen, de forskellige socialdemokratier og det nye europæiske venstre, bliver opfattet som noget, der, når alt kom til alt, ikke ligger helt fjernt fra Sovjetunionen og Østeuropa. Til gengæld har sejrherrerne i den ideologiske debat om læren fra 1989 på ingen måde været hverken socialdemokratierne, det nye venstre eller andre udgaver af en moderne socialisme. Den sejrende historiske fortælling er myten om, at den reelt eksisterende socialismes sammenbrud var dødsdommen for al socialisme og kapitalismens endegyldige historiske sejr. Den kolde Krigs afslutning har befriet socialismen fra dens stalinistiske vrangbilleder. Men den har samtidig sat hele arbejderbevægelsens aktuelle mangel på troværdige socialistiske visioner til åbent skue. Socialismen mangler i dag fremtidsbilleder. Det er Den kolde Krigs efterslæb, der her viser sig som socialdemokratiernes tiltagende mangel på visionær socialistisk idédebat og den ikke-kommunistiske venstrefløjs mangel på konkretiseringer og troværdiggørelse af de socialistiske visioner. Den nye situation efter 1989 rummer således en række nye muligheder, men også en helt central udfordring, hvis man vil udvikle en ny socialistisk udenrigspolitik. Overvindelsen af Europas deling og arbejderbevægelsens splittelse mellem socialdemokrater og kommunister nytter i sidste instans intet, hvis ikke Europas arbejderbevægelse kan forenes om en ny socialistisk fremtidsvision. Ingen socialistisk udenrigspolitik uden socialistiske samfundsprojekter. En nye europæisk dagsorden Den kolde Krigs bipolare verdenspolitik med en stærkt begrænset selvstændig europæisk dagsorden er blevet afløst af en ny, historisk åben situation. Der er ikke alene sket en genforening af Tyskland og Europa. Murens fald har samtidig genåbnet spørgsmålet om en langt større europæisk dagsorden.

7 118 Det er en dagsorden, der rummer nye muligheder for en mere selvstændig europæisk rolle i både verdensøkonomien og politikken. Det er tilmed muligheder, som ikke nødvendigvis indebærer, at Europa fører politik på verdensarenaen med samme (militære) redskaber, som f.eks. USA. Man kan i dag helt anderledes realistisk tænke sig en europæisk sikkerhedspolitik, der tager afsæt i målsætninger om at skabe stabilitet og fred gennem øget økonomisk lighed skabt via politisk styret økonomisk samkvem og integration. Dette rejser samtidig spørgsmålet om en ny europæisk ramme for de europæiske nationalstaters fremtidige udvikling. Europapolitik er blevet et åbent spørgsmål om nye rammer for arbejderbevægelsens nationalstatslige projekter. Nogle vil beskrive dette som en helt ny situation, hvor den internationale politik skal skabe rammer for nationale handlemuligheder. Men dette er imidlertid ikke tilfældet. Under Den kolde Krig var der kun plads til arbejderbevægelsens neutralisme i de lande, hvor særlige geopolitiske, historiske og indenrigspolitiske forhold muliggjorde både en indenrigspolitisk konsensus og en international accept hos primært USA. Under Den kolde Krig var det den internationale keynesianisme under det amerikanske sikkerheds- og militærpolitiske hegemoni, der på én gang skabte råderummet og begrænsningerne for nationalstatslig velfærdspolitik. I dag må råderummet og dermed formodentlig også begrænsningerne nyformuleres. Råderummet må nyskabes gennem nye internationale rammer, som bl.a. vil rumme nye forpligtigende internationale begrænsninger for den formelle nationale selvbestemmelsesret. Det nye råderum, der kan skabes, kan sandsynligvis kun udnyttes med nye nationalstatslige værktøjer. Dermed åbnes der for en egentlig nytænkning af forholdet mellem idenrigs- og udenrigspolitik set fra arbejderbevægelsens synspunkt. Et af elementerne i denne nyformuleringen af udenrigspolitikken er, at der er kommet langt bedre grundlag for en udenrigspolitik, der bygger på neutralisme og en økonomisk baseret sikkerhedspolitik i Europa. Man kan sige, at vilkårene for at omsætte fortidens forestillede internationalisme til realistiske forestillinger om fremtidens internationale politik er forbedret afgørende. Med til disse ændrede vilkår hører den uddybede integration mellem de nationale økonomier ikke mindst på de finansielle markeder. 5 Internationaliseringen er inde i en udvikling fra cirkulationssfæren til produktionssfæren, fra international varehandel til internationalt integrerede produktionsnetværk, der tendentielt rummer sin egen globale virksomhedsinterne planøkonomi i form af, at virksomhedens ledelse på forhånd planlægger sin produktion for hele verdensmarkedets behov. Svar på internationaliseringen Den dominerende tolkning af denne internationalisering og globalisering blandt både samfundsforskere og mange socialdemokratiske og liberale politikere er noget, der kan minde om en ny udgave af den økonomisk deterministiske Marx-tolkning, som tidligere i historien har fået både socialdemokrater og kommunister til at tiltro sig selv rollen som eksekutor af et nærmest uundgåeligt historisk fremskridt. Startpunktet i forklaringerne er en uundgåelig (ny) økonomisk dynamik, som skaber en verdensomfattende økonomi, hvis indre dynamik og lovmæssigheder frarøver nationalstaterne politisk handlemulighed. Teorierne bygger på tvivlsomme påstande om en selvpromoverende økonomisk globalismes uafhængighed af og sejr over den politiske regulering. Hertil kommer, at teorierne ofte har et tyndt og diskutabelt empirisk grundlag. Men uanset globaliseringsteoriernes tvivlsomme empiri og bærekraft har de spillet en central rolle for de europæiske socialdemokratiers udvikling op gennem 90-erne. Selve forestillingerne om, at den socialdemokratiske statsreformisme er afgørende truet af den økonomiske internationalisering, har fået de europæiske socialdemokratier til at fokusere mere på udviklingen af de internationale institutio-

8 EN VERDEN AT VINDE, MEN MERE END SINE LÆNKER AT MISTE 119 ner, herunder ikke mindst EU. Man kan tale om en slags re-internationalisering af socialdemokratierne. Det har samtidig åbnet for en tendens til fornyet konvergens blandt de europæiske socialdemokratier. Der er dog tydeligvis fortsat betydelige forskelle mellem partierne. Det kom senest til udtryk, da Gerhard Schrøder og Tony Blair forsøgte at formulere et fælleseuropæisk socialdemokratisk projekt med en større artikel om den tredje vej. Artiklen er et eksemplarisk kildeskrift til belysning af, hvor vidtrækkende globaliseringsteorierne i disse år presser de såkaldte fornyere i de europæiske socialdemokratier til at nyformulere de nationalstatslige reformprojekter som tilpasningsprojekter til en uafvendelig økonomisk globalisme. Netop derfor udløste Schrøder og Blairs udspil straks voldsomme reaktioner internt i specielt SPD og den tyske fagbevægelse. Senere kom der også reaktioner fra andre europæiske socialdemokrater, bl.a. Lionel Jospin og (senere) Poul Nyrup Rasmussen. Denne udvikling rummer nogle modsatrettede tendenser. Det åbner for en intensiveret beskæftigelse med udvikling af de internationale institutioner og det forpligtigende internationale samarbejde. Det kan bidrage til en nyformulering af en fælles udenrigspolitik i Det europæiske Socialdemokrati og i Socialistisk Internationale. Men samtidig rummer det en række nyformuleringer af de nationalstatslige strategier, som på sigt kan blive kim til en udvikling, hvor det socialdemokratiske udviklingsprojekt i det ene land mere direkte end før udgør en hæmsko for socialdemokratisk politik i andre lande. Her tænkes ikke mindst på den politik, som i disse år formuleres som bud på kombinationen af tiltagende internationalisering og ØMU-regionens udvikling. Indførelsen af euroen som fælles valuta medfører, at det enkelte ØMU-land får nye muligheder for at tiltrække kapital og forbedre virksomhedernes internationale konkurrenceevne ved at sænke skatter, holde lønudvikling i bund, osv. Det nye er, at en sådan politik ikke vil blive modvirket af en valutakursopskrivning på det internationale valutamarked. De enkelte ØMUlande har dermed fået nye muligheder for at tiltrække den stadigt mere globalt bevægelige kapital og opnå fordele på udenrigshandlen ved en slags nedadgående national regimekonkurrence. Skruebrækkeri på nationalstatsligt niveau kunne man også kalde det. Som den europæiske fagbevægelse for længst har indset, kan summen af sådanne nationale politikker være en meget farlig nedadgående spiral for både velfærdsstaterne og lønarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Dermed vil der opstå nye vilkår for samspillet mellem arbejderbevægelsens nationalstatslige reformprojekter og dens udvikling af internationalt fællesskab. Mulighederne for at køre parallelle nationalstatslige reformprojekter kan blive forringet sammenlignet med efterkrigstidens system. De keynesianske reformprojekter har typisk bygget på en politisk styring af den indenlandske efterspørgsel, som udover udbygningen af velfærdsstaten både stimulerede hjemmemarkedserhvervene og gav eksportvirksomhederne en base i et stabilt hjemmemarked. Den udenrigsøkonomiske effekt af disse projekter var et bidrag til stimuleringen af den samlede efterspørgsel på navnlig det europæiske, amerikanske og japanske marked. Dermed kunne socialdemokratiernes nationalstatslige projekter ikke blot bygge på brede nationale alliancer, men også internationalt understøtte hinanden. Hvis den ovenfor skitserede regimekonkurrence kommer til at erstatte den gamle politik, vil det på nationalstatslig grund rumme en risiko for både velfærdsstatens fortsatte finansiering og beskæftigelsen i hjemmemarkedserhvervene. Internationalt vil regimekonkurrencen kunne medføre, at de nationale socialdemokratiske strategier kommer til at indskrænke det økonomiske og politiske råderum for hinanden. En sådan udvikling kan føre til svækkelse, intern kritik og en international splittelse, der i sidste instans vil gøre socialdemokratiernes nye internationale prioriteringer til en magtesløs fægten i alle retninger.

9 120 Afsluttende bemærkninger Hvis arbejderbevægelsen skal lære af historien for at udvikle sin egen udenrigspolitik, må den først og fremmest erkende sine egne fejltagelser: Erkende, at den socialt frigørende og internationale arbejderbevægelse, som Marx, Engels og 1. Internationale hyldede, mere var et politisk udviklingsprojekt end en universel sociologisk realitet. Erkende, at arbejderbevægelsen fortsat har en verden at vinde, men også mere end sine lænker at miste i nationalstaterne. Erkende, at arbejderbevægelsens udenrigspolitik må bygge på denne dobbelthed. International (klasse)solidaritet må politisk forenes med forskellige former for indenrigspolitisk reformpolitik udført med udenrigspolitikkens midler. Arbejderbevægelsens fælles socialistiske udenrigspolitik er en fremtidig mulighed, ja måske nødvendighed. Men opgaven er ikke så let, som vi engang troede. Til gengæld er mulighederne blevet bedre end før. Noter 1. I den socialdemokratiske selvforståelse var der typisk ikke tale om en sådan omprioritering og ny vægtning. Med ideologiske rødder tilbage til bl.a. Karl Kautskys deterministiske marxisme tolkede mellemkrigstidens socialdemokratier typisk de nationalstatslige projekter som nationale bidrag til en nærmest uundgåelig international kapitalismes udvikling mod socialisme. Set i denne optik ville kapitalismens udvikling bane vej for de førkapitalistiske klassers forsvinden til fordel for en kamp mellem stadigt større nationale arbejderklasser og borgerskaber. Den internationale klassekamp fik således et skub fremad på historiens vej af den nationale reformkamp. 2. Et nærmere studie af udviklingen i de enkelte socialdemokratiers udenrigspolitik viser hurtigt, at den her skitserede udvikling i retning af nationalstatslig konsensus uden fælles international orientering ofte møder modstand internt i partierne. Det gælder f.eks. de kræfter i det engelske Labour, der efter 1947 fortsat ønskede at fastholde Labour på mellemkrigstidens udenrigspolitik, der var baseret på forståelse med Sovjetunionen og støtte til den nationale befrielsesbevægelser. Den opposition mod det danske socialdemokratis pro-amerikanske holdninger, der startede med bl.a. Anker Jørgensen kritik af USA s krig i Vietnam, og som udviklede sig over krav om større åbenhed over for bl.a. fredsbevægelserne frem til 80-ernes fodnotepolitik, skal også ses i dette lys. 3. Socialdemokratiets optagelse i dansk politisk kultur dokumenteres grundigt i Claus Bryld: Den demokratiske socialismes gennembrudsår, Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, Jf. Donald Sassoon: One Hundred Years of Socialism. The Western European Left in the Twentieth Century, London/New York 1997, s For en introduktion til teorierne om denne udvikling se Morten Ougaard: Globalisering: Myter og realiteter, Arbejderhistorie nr. 4, 1998, s Abstract Bent Gravesen: BG: A world to win but more than chains to loose, Arbejderhistorie 4/1999 s The article analyses the reasons for the long absence of an independent foreign policy on the part of the European and Danish labour movements, not least with regards to the postwar years. The idea is that the foreign policy of the labour movement serves as special tool for providing free political scope for its national state reforms. The consensus-seeking Social Democratic post-war foreign policys was based both on its historic compromise in the class struggle, and on the international and national rules for foreign policy and welfare state politics during the era of the Cold War. The present articles raises the question how a new European agenda for the interaction between policy issues of international security and national reforms may help regenerate the debate about a common and independent socialist foreign policy within the post-war European labour movement. Bent Gravesen Historiker og medredaktør på Arbejderhistorie Arbejdsmarkedskonsulent i SF, Christiansborg Tlf

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Den aktuelle politiske debat og store dele

Den aktuelle politiske debat og store dele ARBEJDERHISTORIE NR. 4 1998 1 Indledning ARBEJDERE I ALLE LANDE.. Den aktuelle politiske debat og store dele af de sidste 10 års økonomiske og samfundsvidenskabelige litteratur om globalisering giver nærmest

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

SF og nyliberalismen. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. oktober 2004

SF og nyliberalismen. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. oktober 2004 En artikel fra KRITISK DEBAT SF og nyliberalismen Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. oktober 2004 Nyliberalismen har gennemført et sejrrigt indhug i arbejdervælgerne. Mange arbejdere, funktionærer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Gennem det tyvende århundrede har den

Gennem det tyvende århundrede har den 1 Indledning ARBEJDER- BEVÆGEL- SEN OG UDENRIGS- POLITIKKEN Af Bent Gravesen, Niels Jul Nielsen & Rasmus Mariager Gennem det tyvende århundrede har den danske arbejderbevægelse haft stor og undertiden

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Gastro-science HTX Samfundsfag C Rune Veigert Hold

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere