Mere end Rester. En analyse af Rødby-Puttgarden i forhold til realismebegrebet og Helle Helles tidligere forfatterskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere end Rester. En analyse af Rødby-Puttgarden i forhold til realismebegrebet og Helle Helles tidligere forfatterskab"

Transkript

1 Mere end Rester En analyse af Rødby-Puttgarden i forhold til realismebegrebet og Helle Helles tidligere forfatterskab II

2 En analyse af Helle Helles roman Rødby-i forhold til realismebegrebet og Helle Hellese forfatterskab Institut for Kultur og Identitet Roskilde Universitetscenter Speciale i dansk litteratur Af Jane Blichfeldt Fogh Vejleder: Gitte Mose Forår 2007 II

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING SPECIALETS METODISKE OPBYGNING HELLE HELLES TIDLIGERE TEKSTER TILFORLADELIGHED UNDERLIGGØRELSE Undertekstens nerve Det underliggørende moment DELKONKLUSION REALISME I LITTERATURHISTORISK OPTIK ROMANEN REALISME I 1800-TALLETS NORDEN Den objektive fortæller Helles inspiration fra Herman Bang NOVELLEN FRA NOVELLE TIL KORTPROSA MINIMALISME SOM KUNSTRETNING LITTERÆR MINIMALISME MINIMAL-REALISME DELKONKLUSION REALISMEBEGREBETS LITTERATURTEORETISKE KOMPLEKSITET REALISME SOM IDEALISTISK POSITION REALISME SOM PRAGMATISK POSITION DELKONKLUSION ANALYSE METODE TIL NIVEAUANALYSE AF RØDBY-PUTTGARDEN Det kvantitative niveau Det kvalitative niveau RESUME AF HANDLINGEN ANALYSE PÅ DET KVANTITATIVE NIVEAU Skrivestilen i Rødby-Puttgarden Miljøbeskrivelse Fortællerforhold Sløret udsigelsesforhold ANALYSE PÅ DET KVALITATIVE NIVEAU Implicit fortæller Pålidelighed Personkarakteristik af Jane De to søstre At spejle sig i andre Spillet mellem det bogstavelige og det billedlige En roman uden mænd At miste fornemmelsen for sin krop Der sker ikke en skid...80 III

4 Frem og tilbage At være ligesom de andre Egen identitet Rammefortælling ROMANEN I FORHOLD TIL JØRGENSENS PARAMETRE DISKUSSION KONKLUSION...97 ABSTRACT...99 LITTERATURLISTE IV

5 1 INDLEDNING Kimen til dette speciale blev lagt, da jeg i foråret 2006 underviste en gymnasieklasse i forfatteren Helle Helles skrivestil primært ud fra hendes seneste roman Rødby-Puttgarden fra 2005, som hun samme år fik Kritikerprisen for. Gymnasieelevernes reaktion og kommentarer til romanen gjorde mig bevidst omkring en interessant modstilling mellem to slags litteratur: den, der vil læseren noget bestemt med en stærk fortæller, som leder læseren vejen til en bestemt tolkning, og den litteratur, som ikke lader til at fortælle noget, men derimod lader betydninger blafre i et univers, som umiddelbart virker ganske banalt. Her får læseren ikke fortalt noget bestemt, som for eksempel en form for sandhed, men får blot skildret selve det at være i verden uden moralsk pegefinger i en form for betydningernes inspirerende fygesne. 1 Her må læseren selv på arbejde i betydningsdannelsen. Denne modstilling inden for litteraturen skal vel at mærke forstås som yderpunkter med variationer imellem. Men den blev tydeliggjort for mig, idet eleverne ved første gennemlæsning dømte Rødby-Puttgarden kedelig, fordi der ikke sker en skid. De havde en forventning om, at litteratur skal handle om noget og således skildre andet end blot en umiddelbart banal dagligdag i et uinteressant provinshul. Anne Vindum er også inde på, at Rødby-Puttgarden er en roman, der på overfladen ikke handler om noget, der kan statueres som særlig begivenhedsrigt. Men i modsætning til mine elevers førstehåndsindtryk af romanen anser hun ikke romanen som kedelig af den grund. Hun medtager mere end blot tekstens overflade og har i Politiken beskrevet, at Måden, hvorpå skiden ikke bliver slået i Helle Helles roman Rødby-Puttgarden, er slående. 2 Hun ser netop alt det, der ikke bliver sagt, men som optræder mellem linjerne, som det for romanen slående element. Denne dobbelthed er Erik Skyum Nielsen ligeledes inde på i sin tale til overrækkelsen af Kritikerprisen. Han omtaler Helle Helles formidable evne til at hensætte os i en dobbelt tilstand, hvor vi pludselig bliver pivåbne for tilværelsens realiteter. Der sker ingen verdens ting og hænder samtidig en bunke. 3 Helle har selv udtalt 4, at hun ser en dynamik i at skrive om personer, der er ét sted, samtidig med at det lader til, at Fjord Jensen, 1999:96 Vindum, 2005, min kursivering Skyum Nielsen, 2006 Foredrag på Frederiksberg 11

6 Indledning verden er et andet sted. Det er denne væren i ikke-begivenhedernes sfære, som skaber en dobbelthed i teksten: der sker noget, samtidig med at der ikke sker noget. 1.1 Problemfelt og problemformulering Foruden min interesse for den undertekst Helle skaber i sine tekster, hvor læseren fornemmer noget mere under overfladen, som ovenstående motivation viser, har jeg en særlig interesse i romanen Rødby-Puttgarden. Jeg mener, at Rødby-Puttgarden umiddelbart bevæger sig i et interessant spændingsfelt mellem de to ovennævnte slags litteratur. Min tese er, at Rødby-Puttgarden som noget nyt for Helles forfatterskab også indeholder klassiske elementer, der har linjer tilbage 1800-tallets romaner ved at have en mere tydelig fortæller i spil, som ikke altid blot lader betydninger blafre. Spændingsfeltet mellem ovennævnte to slags litteratur berøres også indirekte i begrundelsen for tildelingen af Kritikerprisen. Her nævnes, at Rødby-Puttgarden samtidig med at være et hyperrealistisk 5 studie i noget så eksotisk som et færgemiljø også er en helt klassisk kunstner- og slægtsroman. 6 Specialets titel Mere end Rester illustrerer dette spændingsfelt mellem en hyperrealisme, som er kendetegnet for Helles tidligere forfatterskab fra novellesamlingen Rester og frem, og den klassiske roman og herunder en tidligere realismeopfattelse, hvor indholdssiden ikke kun har rester. Følgende to tekstuddrag fra Rødby-Puttgarden giver et eksempel på det, jeg synes er så interessant ved romanen. Det første eksempel viser Helles hyperrealistiske replikkunst, som skildrer den tomme dialog in medias res, hvorimod andet eksempel viser tekstens bagudsyn gennem en jeg-fortæller, der beretter om et følelsesliv i retrospekt, hvilket er nyt for Helles karakterer, og har træk fra den klassiske roman: Eksempel 1: - Hej./ Hej./- Nå-/- Ja./- Så er det mandag./- Det er det. 5 6 Jeg kommer nærmere ind på, hvordan det litterære begreb hyperrealisme mere præcist skal forstås. Litteraturkritikernes Lav,

7 Indledning Eksempel 2: Jeg følte mig bedøvet og lettet. Jeg låste mig ind på værelset og fandt blokken og en kuglepen i skrivebordsskuffen, skrev det ned: Bedøvet og lettet. Det var første gang jeg skrev på den måde. Jeg kiggede på ordene, de sagde mig ikke noget som helst. 7 Romanens omslag illustrerer en konkret hverdagsrealisme med koøjet ind til karakterernes lokale miljø omkring færgerne, samtidig med at forsidens striber fra 1970 ernes parfumeklassiker Rive Gauche er stiliserede gennem enkle former. Romanens omslag billedliggør således den konkrete hverdagsrealisme, som har linjer tilbage til Herman Bangs kamera-øje, sammen med en mere stiliseret minimalisme, som Helles tekster ofte balancerer omkring. Litteraturkritikere og anmeldere har siden novellesamlingen Rester fra 1996 omtalt Helles tekster som henholdsvis realistiske og minimalistiske, hvor der også er hybrider imellem som hyperrealisme og minimal-realisme, som jeg kommer nærmere ind på. Rødby-Puttgardens omslag peger således på noget, der er typisk for Helles tekster. Træk fra den klassiske roman som for eksempel Balzacs 8 romaner i 1800-tallet er derimod ikke tidligere påhæftet Helles tekster, og det gør for mig romanen interessant for nærmere analyse. Dette leder mig frem til følgende to spørgsmål i min problemformulering: Problemformulering Hvorledes adskiller Rødby-Puttgarden sig fra Helle Helles tidligere forfatterskab? Kan romanen karakteriseres som realistisk og i så fald ud fra hvilken realismeforståelse? 1.2 Specialets metodiske opbygning I besvarelsen af min problemformulerings første spørgsmål ønsker jeg at beskrive nærmere, hvordan Helles tekster foranstalter den beskrevne intensitet i underteksten med henblik på at forholde det til en analyse af Rødby-Puttgarden, hvor det ikke udelukkende er i underteksten, at tekstens intensitet ligger. Dette kræver en nærmere undersøgelse af Helles tidligere tekster, henholdsvis noveller og romaner, som typisk er blevet karakteriseret som realistiske og eller minimalistiske og som hybrider imellem disse to: minimal-realisme og hyperrealisme. 7 8 Helle, 2005:72 og 160 Honoré de Balzac

8 Indledning Min problemformulerings andet spørgsmål, om romanen kan karakteriseres som realistisk og ud fra hvilken realismeforståelse, kræver en større litteraturhistorisk og litteraturteoretisk gennemgang forankret i realismebegrebet. For at forholde Rødby-Puttgarden til den klassiske moderne roman og en tidligere realismeforståelse kræver det en undersøgelse af henholdsvis romanens og realismens opblomstring i 1800-tallets Europa. For at få indblik i minimalismen (herunder hyperrealisme og minimal-realisme) som den litterære stilretning, Helle tidligere er blevet påhæftet, kræver det et kort blik på novellens opblomstring i 1800-tallets Europa. Den litterære minimalisme har linjer tilbage til novellen i 1800-tallet, men bryder samtidig med dennes orientering omkring at skildre et forløb, hvor noget begivenhedsrigt bryder ind som en stok i en myretue. 9 Realismebegrebet har litteraturhistorisk både en tilknytning til 1800-tallets romaner og noveller og en tilknytning til en nyere hyperrealisme, hvis karaktertræk er hverdagslige virkelighedseffekter. Realismebegrebet favner således bredt ved både at inkludere henholdsvis Balzacs romaner og Carvers snapshot-realisme (som er en form for hyperrealisme). Denne bevægelse fra 1800-tallet til i dag giver et indblik i realismebegrebets litteraturteoretiske kompleksitet, som jeg dernæst ønsker at belyse. Jeg ser realismebegrebet som forankret i spændingsfeltet mellem ovennævnte to slags litteratur, hvor der henholdsvis ledes på vej af en stærk fortæller og det modsatte, hvor betydningsdannelse kræver en aktiv læser, der udfylder tomme huller. Spændingsfeltet i Rødby-Puttgarden mellem en hyperrealisme og træk fra den klassiske roman danner således også rammen for dette speciales litteraturteoretiske og litteraturhistoriske undersøgelsesfelt forankret i realismebegrebet, og denne teori-gennemgang er nødvendig for en efterfølgende analyse af Rødby-Puttgarden i forhold til netop realismebegrebet. 9 Lund citerer Aage Henriksen, 1997:28 4

9 2 HELLE HELLES TIDLIGERE TEKSTER Som min motivation viste, evner Helle i sine tekster 10 at skildre noget uudtalt nedenunder dagligdagsbeskrivelser af gennemsnitsprovinsbyer, støvsugning og bagerbrød. I underteksten synes der at udspille sig et drama om livets tomhed og menneskets manglende kommunikationsevne. Måden, hvorpå Helle får vist disse ulmende dramaer, er ved en pendulering mellem en tilforladelighed og en underliggørelse 11, som ifølge Stounbjergs artikel Tilforladelighed og underliggørelse. Om realismen. er væsentlige begreber, når man skal indkredse realisme som kunstnerisk form. Her kredses om det hverdagsrealistiske samtidig med, at der er noget andet i spil under overfladen 12, som også Krogh Hansen er inde på i sin artikel Det nye ved den nye realisme : Hun [Helle, red.] skriver i et udbredt realistisk register med fokus på den private verden, realitetseffekter, som etablerer en fornemmelse af 90 er livsstil, osv. Men novellernes udsigelsesstruktur vækker en vis uro. 13 Der er således en dobbeltartikulation mellem en tilforladelig hverdagstekst og en underliggørende udsigelsesstruktur, som er relevant at undersøge nærmere. Derfor er det væsentligt først at se på teksternes overfladerealistiske karakter, som skildrer det hverdagslige, for derefter at se på det uudtalte slående element, og hvordan det foranstaltes, henholdsvis opdelt i et afsnit om tilforladelighed og et afsnit om underliggørelse Her taler jeg om Helles tekster generelt, således både hendes noveller fra novellesamlingerne Rester fra 1996 og Biler og dyr fra 2000 og hendes tre romaner Hus og Hjem fra 1999, Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand fra 2003 og Rødby-Puttgarden fra Jeg nævner bevidst ikke Helles debutroman Eksempel på liv fra 1993, da den i høj grad adskiller sig fra Helles senere tekster, idet den står som et værk, der i sin leg med romangenren nærmere er en fragmenteret punktroman bestående af en række kortprosatekster og således hverken kan kategoriseres som roman eller novelle, og det er de to genrer, jeg i nærværende speciale primært undersøger. Begrebet underliggørelse er den gængse danske oversættelse af den russiske term ostranenije (av stranno=underlig), som stammer fra den russiske formalist Viktor B. Sklóvskij, som introducerede begrebet i sin artikel Kunsten som grep, oprindeligt fra 1916, og definerede dette som et centralt virkemiddel i perceptionsprocessen af en tekst. Jeg kommer nærmere ind på begrebet i mit teoriafsnit: Realisme som pragmatisk position, afsnit 4.2 Stounbjerg, 2002:12ff Krogh Hansen, 2004:39 55

10 Helle Helles tidligere tekster 2.1 Tilforladelighed Alt det, som mange i overensstemmelse med gymnasieeleverne ikke forventer, at litteraturen beskæftiger sig med, såsom klichéen, kedsommeligheden, banaliteterne, trivialiteten osv., er netop det Helle og samme generations realismeforfattere i 1990 erne, herunder Naja Maria Aidt, Ida Jessen og Jan Sonnergaard m.fl. 14, kredser om. Sonnergaards debutsamling Radiator fra 1997 kom til at markere et opbrud i dansk litteratur. Litteratur skulle nu handle om det, litteratur normalt ikke handlede om, som Sonnergaard tydeligt påpegede ved netop at kalde sin første novellesamling Radiator, fordi den tidligere rektor på forfatterskolen Niels Frank havde udtalt, at litteraturen ikke kunne have så banale og hverdagsagtige objekter som centralt motiv. Helle gør det samme hun lader noget, ingen umiddelbart ville finde interessant, være i fokus i sine tekster. Fordi Helles tekster omhandler hverdagen og det dagligdags, har vi umiddelbart at gøre med det sædvanlige frem for det usædvanlige. Læseren præsenteres for en ophobning af hverdagslivet, hvor det, som sker, knap nok har vægt af begivenhed, for hverdagen er nemlig ikke sammensat af begivenheder. 15 Max Ipsen taler om, at hverdagen og dennes ikke-begivenheder netop går hen og bliver denne litteraturs begivenheder. 16 Receptionen af Helles tekster i stil med gymnasieelevernes førstehåndsindtryk kan forklares ved, at hverdagsskildring strider mod litteraturen, som vi kender den i klassisk henseende. Tania Ørum beskriver denne form for hverdagsrealisme som en fænomenologisk reduktion, hvorved man søger at placere sig på et elementært niveau for menneskelig perception og interaktion forud for alle overgribende teorier, hvilket fører til en omvurdering af, hvad der er det væsentlige i tilværelsen: dagliglivet ses som mere afgørende for den enkelte end de store historiske begivenheder. 17 I den forstand befinder litteraturen og hverdagen sig i et modsætningsfyldt spændingsforhold, idet hverdagen er noget der ligesom unddrager sig en sproglig formulering. 18 Dette kan forklare, at det slående for Helles tekster ligger i det Krogh Hansen, 2004:26 Ipsen, 2003:227 Ipsen, 2003:228 Refereret af Ipsen, 2003:236, begge citater Hjernøe, 1976:102 6

11 Helle Helles tidligere tekster uudtalte. Læseren læser om nogle personer, men får sjældent fortalt, hvorfor de handler, som de gør. Alt er berettet på nøgtern vis uden annoncering af symbolik: [ ] netop i hverdagsskildringerne kan misforholdet mellem de anvendte kunstgreb og det, der skildres, virke grelt. Derfor er et væsentligt karakteristikon ved den hverdagsrealisme, vi her beskæftiger os med, at man forholder sig kritisk til det lidt for blomstrende litterære sprog. Det er med andre ord et ideal, at man, som Per Højholt anbefaler, holder sine metaforer i kort snor. 19 At teksterne holder det blomstrende litterære symbolsprog i kort snor antydes i novellen Venlige Fremmede fra Biler og dyr, hvor der leges ironisk med de litterært symbolske klichéer. Ulla overvejer at købe noget med hjem til Allan: et eller andet symbolsk. En pose frugt fra en bondegård, måske en røget fisk. 20 Her præsenteres vi som læsere for to konventionelle kristne symboler: æblet og fisken. Ulla kan dog ikke finde hverken fisk eller æbler: Hun havde forgæves kigget efter skilte og forretninger. 21 Her er det, som om forfatteren Helle Helle drillende rækker ud og fortæller læseren, at det er forgæves at lede efter symboler i teksten. Der renonceres således på det fabulerende litterære sprog til fordel for det sædvanlige og gentagelige, som er adjektiver forbundet med hverdagen. Den tjekkiske filosof Karel Kosik har formuleret det således (citeret efter John Chr. Jørgensen): Det dagligdags er frem for alt en strukturering af menneskenes individuelle liv inden for hver dags rammer: Gentageligheden af dets sysler er fikseret i hver dags daglige gentagelighed, i hver dags daglige tidsinddeling 22. Nogle af disse gentagelige elementer er mad, arbejde, hvile og kærligheden, og disse hverdagslige elementer fylder meget i Helles tekster faktisk så meget, at hun gav sin anden novellesamling titlen Biler og dyr, netop fordi der i samtlige noveller i novellesamlingen Rester optrådte biler og dyr. Typisk indeholder hendes tekster eksempelvis hverdagslige elementer som transportmidler, penge og mad: elementer, som er karakteriseret ved deres gentagelighed og sædvanlighed. Umiddelbart virker kærlighed ikke som en komponent knyttet til det gentagelige, men det, som hverdagshistorier skildrer, er, at kærligheden integreres i hverdagen, undertiden ved Ipsen, 2003:235 Helle, 2000:90 Helle, 2000:90 Jørgensen, 1979:49 7

12 Helle Helles tidligere tekster fortrængning og forvridning, undertiden ved omformning og forædling. 23 Dette gør sig også gældende i Helles tekster, idet eksempelvis samlejer ikke bliver beskrevet som noget særligt, men derimod ofte bliver gennemført fortiet og forretningsmæssigt med en skjult dagsorden. Personerne i Helles tekster bærer også almindelige navne, som nærmest er stiliserede i deres anonymitet, såsom Anne, Tine, Jane, Susanne, Bo, Martin, Jens. Det er navne, som ikke giver associationer til noget unikt, men nærmere noget typisk. Derudover skildres anonymiteten ved, at hovedpersonerne i Helles romaner heller ikke defineres gennem deres job. Den 30- årige Anne i Hus og hjem går derhjemme og Susanne i Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand gør først rent på sygehuset, men ender med at have et sort rengøringsjob i private hjem. Hun starter som en uniformeret, hvidklædt anonym person i et job, ingen lægger mærke til, og ender som helt anonym, da ingen ser hende gøre rent i deres hjem, de ser blot resultatet af hendes arbejde. Personerne, som teksterne omhandler, er således karakteriseret ved deres almindelighed både i forhold til navne og job, ligesom titlerne på Helles tekster er lakoniske og peger i retning af Helles emneområde i det hverdagsagtige og almindelige. Dette ses også sprogligt, idet Helle ikke skriver noget, hvis det er unødvendigt, og hun skriver bevidst ikke smart: Jeg vil gerne være u-trendy, jeg vil gerne være meget usmart, ( ). Jeg har svært ved at sige hvorfor, men det er den samme begrundelse i mig, som gør det umuligt at skrive hun drikker Coca Cola i stedet for bare at skrive hun drikker en cola. Jeg bryder mig ikke om at fylde de ting på. 24 Helle bryder sig ikke om at læse bøger, hvor folk taler anderledes, end vi gør i virkeligheden: [ ] det er alt for stift og alt for skriftagtigt. 25 Helle skriver derimod om det, der kan ses og høres. Hun ønsker, at personerne derimod fremstår som dét de siger og gør og det er dét, som står der, og alle tingene bliver således ligestillede, fordi hun ønsker at skrive sådan som tingene foregår, når man går rundt i virkeligheden Jørgensen, 1979:49 Bruun Jensen, 1998:5 Bruun Jensen, 1998:5 Bruun Jensen, 1998:4, alle tre citater 8

13 Helle Helles tidligere tekster 2.2 Underliggørelse I teksten skabes alligevel en underliggørelse midt i det banale, idet umiddelbart banale virkelighedsmarkører som tandpastatuber, karklude og brunsviger optræder side om side med lurende ægteskabskriser fortalt af en fortællerstemme i en lakonisk tone uden motivskildring, refleksion, empati eller etiske vurderinger: Det at hælde fløde i en gryderet får tildelt samme tekstplads og beskrivelse som en dreng, der sparker en kvinde i maven, så hun falder om. Det, der tidligere er blevet overset i litteraturen, den detaljerede deskription af hverdagens små aktiviteter og irrelevante genstande, opprioriteres, og dermed fremstår relationerne mellem menneskene på lige fod med tingene; den mentale og reale virkelighed bliver herved lige gyldige. 27 Normalt fungerer førsteperson-fortællinger på den måde, at læseren får en masse at vide om, hvad jeg-fortælleren tænker, men i Helles tekster ved man ikke helt, hvorfor jeget gør, som det gør, og det giver en form for uro og ubehag hos læseren. Dette ses for eksempel i novellen Fasaner fra Rester, hvor læseren langsomt finder ud af, at man ikke kan stole på, hvad fortælleren siger og gør. Det første fortælleren siger til manden, der ringer på for at hente sin gamle kommode og et gammelt maleri i kælderen, er, at hun venter gæster om et øjeblik. Men hen mod slutningen af historien bliver det klart for læseren, at fortælleren har opfundet de gæster for at komme af med manden. Dette ses, da manden går. Hun sætter sig ind i stuen og ser tv. Læseren finder aldrig ud af, hvorfor fortælleren lyver, idet der ikke sker noget som konsekvens af mødet. Læseren fornemmer en lurende intensitet, men ved ikke, hvad det skal betyde. Der gives således ikke vurderinger fra fortællerens side, og stilen holdes på et neutralt niveau, som Roland Barthes rammende har kaldt stilens nulpunkt. 28 Derfor må den faktiske læser selv på arbejde i forhold til at finde frem til karakterernes motiver og følelser, ud fra hvad vi får vist. Det er gennem en læserfortolkning af personadfærden udtrykt gennem henholdsvis replikker, tanker og beskrivelser af en genkendelig hverdag, der hjælper den faktiske læser på vej til at [ ] finde ud af, hvad personernes adfærd står for Liedecke m.fl., 1999:99f Nøjgaard, 1993:153 9

14 Helle Helles tidligere tekster følelsesmæssigt. 29 Sproget får en konnotativ funktion, der appellerer til læserens egne associationer frem for en styring af læsningen som i traditionel realisme. 30 Teksten giver derigennem den menneskelige erfaring en stor plads, og det er via læserens egen genkendelse og identifikation, at vurderinger og motiver må dannes. På den måde sætter teksterne fokus på læserens rolle, idet dennes meddigtning og vilje til at se en betydning bliver essentiel Undertekstens nerve Det på tekstoverfladen tilforladelige, som fremtræder gennem en diagnosticering af livet i en horisontal verden gennem en parataktisk opbygget tekst, skaber en lurende intensitet i det uudtalte. Den nøgterne fortællerstemme viser os personerne og deres handlinger, men kommenterer dem ikke. Ofte kontrasteres dette med læserens fornemmelse af tekstens personers indestængte følelser af vrede, frustration, sorg, tvivl, ensomhed o. lign., som fornemmes under tekstens flade, næsten tonløse, overflade. Det fornemmes, at fortælleren i Fasaner er utryg ved manden Richards tilstedeværelse i hendes hjem, og dette intensiveres ved hans påtrængende adfærd, som kommer til at virke mærkværdig og ubehagelig. Han trænger sig på i hendes hjem, insisterer på at tage sine støvler af, løfter grydelåget, spørger om han må kigge i hendes klædeskab og tilbyder at dække bord til hendes gæster 31, samtidig med at han høfligt undskylder, at han trænger sig på. Dette giver novellen en intensitet i underteksten, idet læseren fornemmer fortællerens ubehag ved mødet, som kraftigt antydes med bemærkningen: Så kommer han efter mig. 32 Fortællerens utryghed understreges ved, at hun, da han er kørt, går ned og tjekker, at døren er låst. En lignende intensitet fornemmes i novellen Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark fra Biler og dyr. Her virker dialogen mellem mand og kone i den klaustrofobisk kvælende bil, hvor ægteparret sidder fanget på vej i sommerhus, nærmest absurd tømt for mening. Hele tre gange hører vi replikken: Det er raps, mens manden bliver ved med at insistere på, at Danmark altid har været lidt af et sennepsland. 33 Dialogen mellem ægteparret minder om en plade, der er kørt i hak, og den tomme dialog bliver ikke forløst. De taler om raps, men tekstens intensitet ligger i undertekstens dirrende irritation. Begge noveller skildrer en form Nøjgaard, 1993:185 Liedecke m.fl., 1999:101 Helle, 1996:7-11, min kursivering Helle, 1996:10 Helle, 2000:45 10

15 Helle Helles tidligere tekster for dirrende intensitet gennem en fornemmelse af klaustrofobi, hvor fortællerens intime rum bliver invaderet af en fremmed i Fasaner, og bilen holder ægteparret fastspændt i en anspændt situation i Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark. Det er denne pendulering imellem en tilforladelig hverdagstekst med hverdagsrealistiske, gentagelige elementer og en underliggørelse, hvor læseren fornemmer noget lurende, som Stounbjerg taler om. Denne pendulering giver en særlig dynamik og viser frem for at fortælle større mellemmenneskelige kommunikationsproblematikker. De kan ikke tale sammen, og derfor kan de heller ikke fortælle, hvordan de har det. Fortælleren i Fasaner forholder sig heller ikke til sit ubehag, men igennem scenen, hvor hun sidder med et lydløst fjernsyn og en død fasan på trappestenen, bliver det ekspliciteret, at hun er efterladt med et ubehag, hun ikke selv kan sætte ord på. Teksternes underliggende tematisering af kommunikations- og relationsproblematikker, som Helle selv har sagt er hendes primære interesse, 34 illustreres tydeligt i novellen Tirsdag nat, hvor der står: - Nej, nu skal der snakkes, råber jeg. 35 Dette paradoksale udsagn er et rammende udtryk for kommunikationens endelige sammenbrud. Her illustreres den larmende stilhed, hvor personerne råber af hinanden, smider med ting, smækker med døre og skruer op for fjernsynet, men alligevel ikke hører hinanden. Kommunikationen er kørt i hak. I Helles tekster opereres således ofte med en tvetydighed mellem det sagte og usagte, idet betydning som sagt henlægges et andet sted, der er uudtalt inden for teksten. Dette beskriver Britta Timm Knudsen i Teksten på overfladen. Interview med Helle Helle : Det er yderst vanskeligt at finde belæg i teksterne for denne eller hin fortolkning, hvilket ikke primært skyldes, at teksterne er ude på at dekonstruere læserens begær efter mening, men mere at teksternes anliggende er at antyde noget, der ikke kan sanktioneres inden for teksten, men som blot er der. 36 Til eksempel på det i teksten uudtalte, men alligevel tilstedeværende, illustreres en uudtalt irritation i et ægteskab således: Han rakte ud efter hende, selvom hun havde begge hænder Timm Knudsen:2002:243 Helle, 2000:84 Timm Knudsen, 2002:244 11

16 Helle Helles tidligere tekster fulde af indkøbsposer. 37 Her bliver kvindens følelser, som modstrider mandens lyst til at holde om hende, illustreret med noget konkret: indkøbsposer. Det eksempel viser, hvordan konkrete, banale hverdagselementers sammensætning skaber denne lurende intensitet. Det, der antydes, er således noget, som ikke er til at skrive frem, men alligevel til tider formår at stå skærende skarpt netop gennem dette uudtalte, som da Ulla i Venlige Fremmede siger undskyld samtidig med, at underteksten antyder hendes ulmende irritation: - Undskyld, jeg kørte på den måde. Det var dumt af mig./ Han trak på skuldrene. Hun kunne mærke, at sofapuden var våd af hans sved. 38 Ofte fungerer underteksten som tekstens energidepot, der hvor der er en intensitet over for overfladens ingenting, som sætter læseren i en særlig stemning. En stemning af tilbageholdt åndedræt og bittersød melankoli. 39 Det er undertekstens nerve, der holder teksterne oppe, men decideret fremdrift er der ikke tale om. I Tirsdag nat er der intet logisk vendepunkt eller begyndelsessted, ægteparret pendulerer blot mellem skænderiet, som lurer under overfladen med en påtrængende intensitet, og en tilstand af kommunikationens nulpunkt med tomme dialoger og klichéer, som kører i ring og ikke forløses: - Du trækker vejret alt for tungt. Så tungt trækker du slet ikke vejret, når du virkelig sover./- Fortæl mig ikke noget om min vejrtrækning./- Og hvis jeg tænder lyset, kan jeg se på dine øjenlåg, at du er vågen. De sitrer./. Det er fordi, jeg drømmer./- Det er fordi du ikke sover./- Nej, nu kan det være nok. 40 Her er ægteparret tydeligt irriteret på hinanden, men siger det ikke. Det er typisk for Helles tekster, at der aldrig tales om det, det virkelig handler om. Helle lader i stedet en person smække med køkkenlågerne eller klikke med kuglepennen frem for at fortælle, at denne person er vred eller irriteret. I sproget opereres således med en dobbelthed mellem det, der bliver sagt, og det, der menes, idet der ofte siges et og menes noget andet. Helle mener, at det er tæt på virkeligheden, at der sker så meget andet end det, der bliver sagt, og derfor sker der også i hendes tekster mere end det, der står skrevet, og dette vises ved, at banale Helle, 2000:90 Helle, 2000:98 Timm Knudsen, 2002:244 Helle, 2000:83 12

17 Helle Helles tidligere tekster hverdagselementer får funktion af bindeled til en undertekst, som buldrer og brager, som Helle selv så tydeligt har formuleret det Det underliggørende moment Det, som mere præcist foranstalter denne underliggørelse, er læserens eget begær efter mening som for eksempel i novellen Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark, hvor der optræder en hvid kalv: Pludselig råber hun op, bilen slår et slag. Han råber også. Hun slingrer på vejbanen, har svært ved at styre bilen./- Hvad er det? råber han./- Jeg tror, det var en kalv, råber hun./- Hvor?/- På vejen. Så du den ikke? Den var hvid. 42 Kalven løber pludselig ud foran bilen, og det virker umiddelbart som om, det skal have en betydning. Hvorfor er den hvid? Kalven bliver således et underliggørende moment i teksten, idet læseren vil insistere på en form for betydning, men det sander til, og læseren opsluges i en art betydningernes inspirerende fygesne. De kører ind til siden, kigger efter kalven, men finder den ikke: - Findes der hvide kalve? siger han så med tyk stemme. Hun trækker på skuldrene./- Måske var det en hund. Det gik så hurtigt. 43 Det samme sker i novellen Fasaner. Fortællerens uudtalte utryghed skaber en dirrende uro i underteksten, idet læseren forventer, at der skal ske noget ubehageligt. For eksempel leges der med klassiske gyserelementer som en uindbudt gæst i kælderen og levende lys, der slukkes foran et vindue, der trækker. Men dette ubehagelige, som læseren venter på, udebliver. Novellens slutning forbliver åben: På trappetrinet ligger en fasan, dyngvåd. Som om den er druknet efter sin død. Dens fjer er brune og grønne. 44 Det bliver ikke tydeliggjort, hvordan den fremmede mands adfærd skal tolkes, hvad fasanen skal betyde, og hvorfor fortælleren er bange Bruun Jensen, 1998:6 Helle, 2000:46 Helle, 2000:46 Helle, 1996:13 13

18 Helle Helles tidligere tekster Et andet underliggørende stilistisk element, som ligeledes aktiverer læseren, fremtræder som resultat af de relationelle forhold sætningerne imellem. Det i teksten uudtalte antydes ifølge Nikolaj Zeuthen i sin artikel Fremad med Helle ved sætningernes mellemposition. Han er inde på, at det er i forholdet mellem sætningerne at spændingen [ ] ligger og ikke i noget bestemt som nogen af de fortalte personer gjorde eller sagde. 45 Derigennem bryder eller tematiserer Helles tekster kausalforhold i form af en nivellering i en parataktisk struktur, hvor forholdsvis banale elementer fungerer som katalysator eller årsagsforklaring til noget uudtalt. Derudover tilvejebringer mellempositionen samtidig en underliggørelse ved til tider at skabe en mild inkohærens, det vil sige et brud på en semantisk sammenhæng. Dette mener Zeuthen, at Helle skaber i sine tekster for eksempel ved at bevæge sig fra noget specifikt til noget generelt som i Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand: -Hej, sagde hun./- Hej, sagde han, og nogle gange lagde hun en hånd på hans ryg. 46 Dette, mener Zeuthen, indfanger læserens opmærksomhed på netop denne ustabilitet, som aktiverer læseren, og derigennem opleves en form for underliggørelse, hvor forfatteren volder sproget, så læseren kan opleve det uden om de stivnede vaner, sådan som Sklóvskij formulerede det. 47 Læseren reagerer på en sådan semantisk afvigelse, og det bremser læsningen. Disse påfaldende ikkekausale sammenhænge gør, at læseren, selvom stilen som nævnt er skrabet for følelsesudbrud, i sekvenser aner en fortællerbevidsthed, der i lynsnare glimt formår at tydeliggøre underliggende tilstande og dermed skabe en tilstand af uro hos læseren, der fornemmer antydningen af noget usagt. Dette ses i Venlige fremmede, hvor hverdagsgenstande som karklude detonerer voldsomme følelsesmæssige udbrud: Da han tændte for bruseren derude, blev vandstrålen i køkkenet som altid helt svag. Hun kunne ikke få skyllet karkluden fri for sæbe. Hun var så vred, at hun ikke kunne trække vejret frit. 48 Her virker udbruddet absurd på grund af de manglende proportioner og den tilnærmelsesvis groteske kausalitet, og derfor læses Helles tekster ofte for de enkelte sætningers larmende nærværs skyld, som aktiverer en særlig opmærksomhed fra læseren Zeuthen, 2005:75 Helle, 2003:32, min kursivering Zeuthen, 2005:74 Helle, 2000:89 14

19 Helle Helles tidligere tekster 2.3 Delkonklusion Gennem en kort introduktion til Helles tekster har jeg fået indblik i hendes tidligere forfatterskab, som behandler det dagligdags og banale, hvor det er det ikke-begivenhedsrige, der er teksternes umiddelbare genstandsfelt. Hun beskriver øjebliksbilleder og situationer, som ikke nødvendigvis giver sammenhængende mening i et plot. Samtidig antydes en kommunikationens sammenbrud, idet Helles personer ofte siger ét og mener noget andet. Den milde inkohærens sætningerne imellem, som skaber en underliggørelse og en uro hos læseren, gør, at teksterne umiddelbart er mere interessante på de enkelte sætningsrelationers niveau frem for på overordnet tematisk niveau. De er ikke kendetegnet ved en klassisk narrativ struktur med en begyndelse, midte og slutning, hvor en fortæller ordner og viser vej gennem symbolsk sprogbrug og tydelig litterær stemme. Det er nærmere fraværet af en tydelig fortæller, der tager læseren i hånden og styrer læsningen, der giver teksterne intensitet. Det aktiverer læseren og dennes tolkningspraksis, idet det ikke er tydeligt, om noget har mere betydning end andet, eller om alt har lige stor betydning. Der lægges op til betydninger, men der forekommer ikke forløsning. 15

20 1616

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Stykker af himlen Program Indledning Katrine Marie Guldager: Nørreport Faglig læsning og noveller Bogens baggrund = tilgangen Etablering af et novellebegreb Helle Helle: Tilflyttere Jesper Wung-Sung: Fordømte

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Minimalisme og maksimalisme

Minimalisme og maksimalisme Minimalisme og maksimalisme samtale mellem Helle Helle (HH) og Per Krogh Hansen (PKH) d. 26. februar 2000 på Danskstudiet i Kolding. Transskriberet af Malene Rehr, redigeret af Jon Helt Haarder PKH: Lad

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere