Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

Transkript

1 Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold til Serviceloven 1) Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at beskrive de særlige prøvekrav, der er til navigatører, som skal erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold til Serviceloven 2) Anvendelse/omfang Uddannelsesplanen anvendes til navigatører, som på baggrund af en forhåndsgodkendelse fra Søfartsstyrelsen skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, som: skibsfører i fartsområdet alle have, kystfart eller indenrigsfart, eller overstyrmand i fartsområdet alle have, kystfart eller indenrigsfart. 3) Grundlag, referencer og bilag Lov om skibes besætning, Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser (sønæringsbevisbekendtgørelsen), og STCW-konventionen af 1978 med senere ændringer. 4) Fremgangsmåde for prøve for navigatørerne a) Tid og sted for prøven Prøven afholdes på Skagen Skipperskole, MARNAV i Marstal eller på SIMAC i Svendborg. Tidspunkter for afholdelse af prøven aftales med den uddannelsesinstitution, hvor man ønsker at aflægge prøven. Prøven varer i alt ca. 1 2 timer. Aflæggelse af prøve er gratis. Udgifter til transport, ophold, forplejning og eventuelt nødvendigt undervisningsmateriale afholdes af personen, der skal aflægge prøve. Oktober 2009, version 2 Side 1 af 9

2 b) Indhold mv. af prøven Indhold af prøven til navigatører, som ønsker at erhverve bevis til fartsområde alle have, fremgår af bilag 1. Indhold af prøve til navigatører, som ønsker at erhverve bevis til fartsområde kystfart eller indenrigsfart, fremgår af bilag 2. Den uddannelsesinstitution, man skal aflægge prøve ved, kan yde vejledning om evt. forberedelse til prøven, herunder forslag til lærebogsmateriale mv. c) Prøveafholdelse Prøven afholdes over for 2 personer, der udpeges af uddannelsesinstitutionen. De udpegede personer, som skal besidde kvalifikationer svarende til mindst censorkvalifikationer i de fagemner, der indgår i prøverne, forestår eksaminationen og evalueringen. Der gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået. Ved bedømmelsen Ikke bestået meddeles den pågældende mundtligt, hvorfor prøven ikke er bestået. Hvor prøven består af et antal delprøver, vil bedømmelsen Ikke bestået i en delprøve medføre, at hele prøven ikke er bestået. Der kan ikke overføres resultater af delprøver til andre prøver. Hvis man ikke består en prøve, skal der gå mindst en måned, inden man kan aflægge en ny prøve til samme bevis. Når man har bestået prøven, udsteder uddannelsesinstitutionen dokumentation herfor. Skolen meddeler samtidig Søfartsstyrelsen følgende: navn og CPR-nr. på personen, der har aflagt prøven, hvilket bevis, der er aflagt prøve til, tidspunkt for prøveafholdelsen, og navnet på personen, der afholdt prøven. d) Tilmelding Tilmelding til prøve skal ske til den uddannelsesinstitution, hvor prøven ønskes aflagt. Når man møder til prøveaflæggelse skal man medbringe og fremvise: gyldigt sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad eller yachtskipper af 3. grad. Hvis beviset ikke indeholder billede og underskrift, skal man fremvise anden gyldig billedlegitimation, gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, samt forhåndsgodkendelse fra Søfartsstyrelsen om tilladelse til at gå til prøve, herunder om der er frafald af prøvekrav. e) Klageadgang Klager over forhold ved prøven skal indgives skriftligt til den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, senest én uge efter prøveafholdelsen. Man skal ved klagen præcisere og begrunde denne. Klagen kan vedrøre: prøve- eller bedømmelsesgrundlaget, herunder de stillede spørgsmål eller opgavens relevans i forhold til prøvens formål, prøveforløbet eller bedømmelsen. Oktober 2009, version 2 Side 2 af 9

3 Uddannelsesinstitutionen skal i behandling af klagen forelægge den for de personer, der afholdt prøven, med anmodning om en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal forelægge udtalelserne for klageren, der inden for en uges frist, skal gives lejlighed til skriftligt at fremkomme med eventuelle kommentarer. Uddannelsesinstitutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan tilbyde en ny prøve eller meddele, at klagen afvises. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren. Uddannelsesinstitutionen orienterer den person, der afholdt prøven, om afgørelsen. Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelse kan indbringes til Søfartsstyrelsen, der er endelig klageinstans. 5) Ikrafttræden Uddannelsesplanen træder i kraft den 1. november Oktober 2009, version 2 Side 3 af 9

4 BILAG 1: Indhold af prøve til navigatører, som ønsker at erhverve et bevis til mindre handelsskib, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold til Serviceloven, i fartsområde alle have. Kvalifikationer Emne Beståkriterier Prøveform 1.1 Engelsk Den søfarende skal have sådanne færdigheder i maritimt engelsk, der er nødvendige for en dæksofficer og fører af mindre skibe i international fart. Dette indebærer, at den pågældende er i stand til at bruge engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads, og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Mundtlig prøve, hvor der tages udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Herunder: have de nødvendige færdigheder i maritimt engelsk, der kræves i forbindelse med opnåelse af generelt operatørcertifikat i GMDSS (GOC) herunder anvendelse af IMO s maritime standardudtryk, kunne anvende engelsk i daglig kommunikation vedrørende skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersproglig (multilinguel) besætning, 1.2 Søret og administration Den søfarende skal have kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet, der er nødvendig, for som dæksofficer eller fører at opfylde sine særlige forpligtelser. Herunder: have kendskab til anvendelsen af Lasteliniezonekort, have kendskab til sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser, kunne udlede behovet for søforklaring og have kendskab til anmeldelse af denne, have kendskab til ud- og indklarering have kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring samt kunne foretage anmeldelse af arbejdsskader, have forståelse for skibsførerens pligter ansvar i almindelighed, herunder hans politimæssige myndighed, hans fuldmagtsforhold for reder, søforsikring og til krav for skibes besætning(er), således at han på retsligt grundlag kan anvende denne viden og løse opgaver i denne forbindelse, have kendskab til internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning, og forståelse for de deraf følgende danske regler, herunder regler for Mundtlig prøve, hvor lovsamling og almindeligt forekommende opslagsværker er tilladte hjælpemidler. Der tages udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Oktober 2009, version 2 Side 4 af 9

5 tilsyn og klasning af skibe, certifikatudstedelse, port state control og forureningsforebyggelse, kunne påse og arrangere syn, kunne analysere behovet for procedurer til arbejdsmiljølovgivningen o.l. have kendskab til elementære principper for drifts- hyre- og skibsregnskab, herunder diverse afregninger vedr. feriepenge o.l., kunne forestå indkøb af stores og proviant. 1.3 Sikkerhed og miljøbeskyttelse Den søfarende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et mindre skib i international fart. Mundtlig prøve, hvor der tages udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Herunder: kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det omgivende miljø, kunne træffe forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer i forbindelse med nødsituationer, kunne anvende IAMSAR-manualen, kunne træffe forholdsregler i havari- og ulykkessituationer, kunne tilrettelægge og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler, kunne forestå planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord, kunne varetage vedligehold af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler, have kendskab til anvendelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger samt kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser A, kunne forklare hvad en passager (en person anbragt i henhold til Serviceloven) må foretage sig af skibsarbejde, have forståelse for det psykiske arbejdsmiljø, kemiske arbejdsmiljø og risikovurderinger vedr. sikkerhedsforholdene om bord, kunne forestå ansvaret for skibets sikkerhedsorganisation, kunne evaluere og revidere skibets instruktioner og procedurer vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed. Oktober 2009, version 2 Side 5 af 9

6 BILAG 2: Indhold af prøve til navigatører, som ønsker at erhverve et bevis til mindre handelsskib, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold til Serviceloven, i fartsområde kystfart og indenrigsfart. Kvalifikationer Emne Beståkriterier Prøveform 1.1 Engelsk Den søfarende skal kunne sådanne færdigheder i maritimt engelsk, at vedkommende kan forstå almindeligt forekommende skriftlige uddannelsesplaner og anvisninger samt kan kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø. Mundtlig prøve, hvor der tages udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Den søfarende skal have de nødvendige færdigheder i maritimt engelsk, der kræves i forbindelse med opnåelse af generelt operatørcertifikat i GMDSS (GOC), herunder kunne anvende af IMO s maritime standardudtryk, samt anvendelse af engelsk i skrift og tale til simpel kommunikation vedrørende sikkerhed til søs. Den søfarende skal endvidere kunne kommunikere på engelsk med øvrige besætningsmedlemmer vedrørende sikkerhed samt kunne forstå og benytte skibets sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og -afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler (STCW A-VI/1 1.1), hvor disse er udarbejdet på engelsk. 1.2 Søret og administration Den søfarende skal have et sådant kendskab til sømandslovens og sølovens bestemmelser, der er nødvendige for hans virke som fører og vagthavende navigatør i mindre skibe i kystfart/indenrigsfart. Den søfarende skal: have kendskab til sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser, kunne udlede behovet for søforklaring og have kendskab til anmeldelse af denne, have kendskab til skibes måling, certificering i henhold til internationale konventioner og kunne påse og arrangere syn, have kendskab til ud- og indklarering i nærfartsområdet, have kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring samt kunne foretage anmeldelse af arbejdsskader. Mundtlig prøve, hvor lovsamling og almindeligt forekommende opslagsværker er tilladte hjælpemidler. Der tages udgangspunkt i praktiske problemstillinger. 1.3 Sikkerhed og miljøbeskyttelse Den søfarende skal have sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvar- Mundtlig prøve, hvor der tages udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Oktober 2009, version 2 Side 6 af 9

7 lig i et mindre skib i kystfart/indenrigsfart. kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det omgivende miljø, kunne tilrettelægge og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug af personligt sikkerhedsudstyr og værnemidler, have kendskab til indholdet i IAMSAR-manualen, have kendskab til evaluering og revision af et skibs instruktioner og procedurer vedrørende arbejdsmiljø og -sikkerhed, have kendskab til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger (APV), have forståelse for det psykiske arbejdsmiljø, kemiske arbejdsmiljø og risikovurderinger vedr. sikkerhedsforholdene om bord, kunne varetage opbygningen af skibets sikkerhedsorganisation, kunne forklare hvad en passager (en person anbragt i henhold til Serviceloven) må foretage sig af skibsarbejde. Oktober 2009, version 2 Side 7 af 9

8 BILAG 3: TAKSONOMI (klassifikation af uddannelsesmål) Generelt I nedenstående skema er angivet den taksonomi, der primært er anvendt i de følgende målbeskrivelser. For denne taksonomi gælder følgende: Klassifikationens enkelte trin forklarer en adfærd, som en studerende, der har gennemgået uddannelsen skal kunne udvise. Systemet består af seks klassifikationstrin (målkategorier). Tilsammen skulle de dække alle former for mål inden for områderne viden og intellektuelle færdigheder uanset uddannelsens art og fag. Klassifikationstrinene er ordnet efter kompleksitet. Kendskabsmålene er de mest simple og vurderingsmålene de mest komplekse. Når den studerende eksempelvis opfylder et mål på analyseniveau, kan vedkommende også opfylde kendskab-, forståelse- og anvendelsesmål inden for samme problemkompleks eller emneområde. Hvis betegnelsen Orientere om anvendes, betragtes en egentlig indlæring ikke at foreligge, hvorfor det behandlede stof ikke skal kunne gengives, og resultatkontrol derfor ikke udføres. Klassifikation af uddannelsesmål (taksonomi) inden for viden og intellektuelle færdigheder Klassifikationens trin er: Eksempler på andre egnede adfærdsudtryk: Klassifikationstrinene kan kortfattet beskrives som følger: 1. Have kendskab til: Beskrive, redegøre for, tilegne Kendskab er def. snævert som Skal efter hukommelsen kunne gengive en meddelt information. sig, identificere, nævne, definere, gengive, genkende. godkendelse eller gengivelse af en meddelt information. 2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksmåde kunne redegøre for en meddelt information og i en kendt situation gøre brug af den efter anvisning. 3. Kunne anvende: Skal i enhver normal situation, til hvilken en meddelt information naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. 4. Kunne analysere: Skal kunne opdele en information i dens bestanddele og gøre rede for, hvad der er karakteristisk for forholdet mellem dem. 5. Kunne foretage syntese: Skal kunne sammenholde en meddelt information med tidligere erfaringer og derigennem formulere sin egen opfattelse af emnet. 6. Kunne vurdere: Skal ved kombination af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af diverse opfattelser og på baggrund heraf træffe en afgørelse. Forklare, formulere, fortolke, beregne, opstille, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler. Anvende, vælge, løse, skelne, afprøve, bruge, gennemføre, klassificere, konstatere, konstruere, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke. Sammenligne, sammenholde, finde, uddrage, udvælge, udlede, analysere, påvise, registrere. Foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, planlægge. Afgøre, kontrollere, bedømme, overveje, kritisere, diskutere, evaluere. Forståelse inkluderer, at en given information kan fortolkes, hvilket forudsætter en reorganisation og sammenfatning af et givet indhold. Anvendelse indebærer, at tilegnede kundskaber kan overføres på nye situationer eller nye problemer, som svarer til allerede kendte typer. Analyse af en information er første led i en mere selvstændig problemløsning af helt nye og ukendte problemer. Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. De studerende skal sammenstille deres viden på en for dem selv ny måde. Vurdering inkluderer, at vurderingen baseres på kriterier. Det er ikke nok at fremsætte et subjektivt skøn. En vurdering vil ofte være præget af personlige holdninger, men disse må da komme klart til udtryk i de kriterier, der opstilles for vurderingen. Oktober 2009, version 2 Side 8 af 9

9 BILAG 4: Vigtige oplysninger i forhold til prøvens indhold: På uddannelsesplanerne er der tilføjet 2 punkter som er lidt usædvanlige i forhold til den normale uddannelsesplan for henholdsvis sætteskipperuddannelsen og kystskipperuddannelsen. Punkterne er have kendskab til anvendelsen af Lasteliniezonekort samt kunne forklare hvad en passager (underforstået en person anbragt i henhold til Serviceloven) må foretage sig af skibsarbejde. Vedr. have kendskab til anvendelsen af Lasteliniezonekort Have kendskab til anvendelsen af Lasteliniezonekort er kun relevant i forhold til de søfarende, som skal sejle i fartsområdet alle have ( sætterskipper niveau ). Baggrunden for dette er, at mange af skibsprojekterne er små skibe, som er under 15 meter i længde. Skibene skal derfor synes efter forskrifterne i Meddelelser F, hvilket betyder, at de normalt kun kan få et fartsområde i nærområdet af Danmark. Søfartsstyrelsen har dog i enkelte tilfælde valgt en lidt pragmatisk løsning i forhold til enkelte eksisterende skibe, fordi de igennem en længere årrække har sejlet i farvande langt fra Danmark f.eks. Caribien. Løsningen har derfor været at inddrage Lasteliniezonekortet i fartstilladelsen til skibet. Det skal understreges, at nye skibe ikke vil kunne få denne form for tilladelse. Et eksempel på en tekst på fartstilladelsen kan f..eks være: Fart i Caribien på Venezuela, De Store Antiller, De Små Antiller, Bahamas samt USA's østkyst (undtaget fart i den Mexikanske Golf) i en afstand af kysten på ikke over 20 sømil. Dog således at sejlads i Lasteliniekonventionens definerede årstidsbestemte vinterzoner kun må foregå i perioden 1. april til 31. oktober. Vedr. kunne forklare hvad en passager (en person anbragt i henhold til Serviceloven) må foretage sig af skibsarbejde Der henvises til Søfartsstyrelsens vejledning om skibe, der anvendes til sejlads med personer anbragt i henhold til serviceloven. Vejledningen kan findes på Oktober 2009, version 2 Side 9 af 9