Oversigt over høringssvar:

Transkript

1 Oversigt over høringssvar: Socialpædagogerne Østjylland Aino Slej Sundhed og Omsorg Region Midtjylland LO Aarhus Idrætssamvirket Aarhus Kultur og Borgerservice Børne- og Ungerådet Erhverv Aarhus DH Dagforanstaltningsområdet for børn, familier og unge Scleroseforeningen Aarhus Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Dansk Handicap Idræts-Forbund

2 Socialpædagogernes Landsforbund Søren Frichsvej 42 C 8230 Åbyhøj Telefon Fax Dato: 26. juni 2013 Ref. J.nr. Høringssvar til Aarhus Kommunes Handicappolitik I Socialpædagogerne Østjylland har vi med interesse læst forslaget til Handicappolitikken. Det har givet anledning til følgende kommentarer og synspunkter: Socialpædagogerne Østjyllands medlemmer beskæftiger sig blandt andet med borgere med handicap. Når vi læser Handicappolitikken, er vægten primært lagt på grupper som børn og unge med handicap og fysisk handicappede. I mindre grad de mest udsatte - nemlig fysisk og psykisk udviklingshæmmede med vidtgående handicaps. I forhold til denne gruppe er Aarhus Kommunes forpligtigelser særligt interessante, da det typisk er Aarhus Kommune, der leverer de ydelser, der skal kompensere for de vidtgående handicaps. Nedenstående principper har speciel betydning for de mennesker, der er helt afhængige af Aarhus Kommunes tilbud på området. Og opfyldelsen af principperne er afhængig af de ressourcer, der er på området. Det er vigtigt, at Aarhus Kommune står ved det ansvar, vi alle har overfor de handicappede borgere i Aarhus Kommune. Det vil være et vigtigt signal, hvis Aarhus Kommune indskriver nedenstående i handicappolitikken: - Alle har ret til et hjem, der er deres. Et hjem, hvor de kan lide at være og som de selv har indrettet. - Mennesker med handicap trives bedst, når de selv har valgt, hvor, hvordan og med hvem, de vil bo. - Mennesker med handicap skal have den nødvendige støtte uanset hvor de bor. - Aarhus Kommune skal tildele serviceydelser uafhængigt af boform. Den praktiske og specialiserede støtte skal følge borgeren og gives ud fra individuelle behov. - Alle har brug for at lære, at kunne noget, at udtrykke sig og skabe mening i fællesskab med andre. - Alle har brug for en aktiv hverdag, et sted at komme og være sammen med og møde andre, at deltage og være en del af et fællesskab i forenings-, kultur- og fritidsaktiviteter.

3 Socialpædagogerne Østjylland vil gerne understrege vigtigheden af, at en Handicappolitik kommer hele vejen rundt. Særligt for de hårdest ramte grupper er det vigtigt, at fælleskabet samfundet er meget bevidst om at løfte den opgave, der er i at kompensere disse medborgere for deres handicap. Så disse mennesker er en aktiv del af samfundet og dermed i højere grad inkluderede. Derfor håber vi, at det ovenstående fremover vil indgå i handicappolitikken så den dermed afspejler det særlige ansvar, der er for denne specielle gruppe af handicappede. Med venlig hilsen Verne Pedersen Kredsformand Socialpædagogerne Østjylland

4 Fra: Aino Slej Til: Lone Appel Nørskov Emne: Høringssvar handicappolitik Dato: 1. juli :02:01 Kære Aarhus Kommune Jeg er kommet i besiddelse af høringsbrev og handicappolitikoplægget via min idrætsforening. Men jeg føler trang til at fremsende et svar på området Uddannelse. Jeg har nemlig en datter med Aspergers syndrom, og Aarhus Kommune rummer ENDNU INTET tilbud til unge med hendes handicap på ungdomsuddannelsesområdet. Så det bliver meget, meget svært at nå de 95 % der! Det nærmeste er Paderup i Randers. Det er simpelthen ikke godt nok i en kommune af Aarhus størrelse. Venlig hilsen / Kind regards / Salutations, Statsaut. translatør, MTF Aino Slej Sandbakken 34 * DK-8270 Højbjerg * tlf * aino@slej.dk * * (NB: Ferielukket denne sommer uge/holiday closure weeks ) Translatør forholder sig til maskinoversættelse, som Noma til færdigretter. Der kan være gode grunde til at købe en færdigret, men forskellen taler for sig selv.

5 Den 11. juli 2013 Aarhus Kommune Rådmand for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Handicappolitik med borgeren og sundheden i centrum savner den mentale sundhed og fremtidens muligheder Rådhuset Rådhuspladsen Aarhus C Sundhed og Omsorg har modtaget Aarhus Kommunes Handicappolitik til høring. Sagsnummer Journalnummer Overordnet er det positivt, at politikken går på tværs af hele kommunen. Det er en overordnet politik, som sætter en god ramme. De fire principper er stærke, da de tager udgangspunkt i, at borgerne har de fornødne muligheder til at tage vare på eget liv. Det overordnede udgangspunkt er dog også politikkens ulempe, da det er svært at afgøre, hvornår politikken er udmøntet. Der bør udvikles et indsatskatalog til politikken, så det bliver mere konkret, hvordan politikken skal udmøntes. E-post Telefon God sammenhæng med sundhedspolitikken Det er meget positivt, at der i handicappolitikken er redegjort for sammenhængen til andre af kommunens politikker. Det er positivt, at handicappolitikken understøtter sundhedspolitikkens mål om, at enhver borger skal kunne leve gode, sunde og lange liv. Fokus på selvhjulpenhed kun den fysiske Sundhed og Omsorg er meget positive overfor handicappolitikkens fokus på at gøre borgerne selvhjulpne. Handicappolitikkens mål om, at borgerne i størst mulig grad skal kunne bestemme selv og klare sig selv stemmer overens med det rehabiliterende fokus.

6 Der er en tendens til, at handicappolitikken fokuserer på den fysiske del og ikke så meget på de psykiske problemstillinger, der ofte er en lige så stor barriere for at borgere kan være selvhjulpne. Mere offensiv tilgang til teknologien savnes Sundhed og Omsorg savner en lidt mere offensiv tilgang til brugen af velfærdsteknologi, så det giver forbedringer fremadrettet for handicappede. Velfærdsteknologi herunder digitale medier giver mulighed for at blive selvhjulpen i forhold til strukturering af dagligdagen og kan også give virtuelle fællesskaber for borgere med Autisme og ADHD, som nogen gange kan have svært ved at håndtere fysiske fællesskaber lang tid af gangen. Kommunikative overvejelser Formuleringen At borgeren får den service, der tjener deres samlede livssituation bedst (side 5) synes ikke at hænge sammen med resten af udgangspunktet i politikken. Service lyder som noget, man vil forvente på en restaurant. Udgangspunktet med, at borgerne skal understøttes i at kunne leve et godt og meningsfuldt liv bør fastholdes. Endelig kan piktogrammet s. 7 misforstås. I fremstillingen kan det tolkes som, at der lægges op til, at man er handicappet, hvis man er overvægtig eller gravid. Med disse bemærkninger ser Sundhed og Omsorg frem til at bidrage til realiseringerne af målsætningerne i Aarhus Kommunes nye Handicappolitik Dorte Laustsen / Hosea Dutschke

7 Fra: Louise Mølgaard Mogensen Til: Lone Appel Nørskov Cc: Flemming Bøgh Mikkelsen; Sille Boddum-Grabow; Henriette Qvist; Tue Lindstrøm Emne: Høringssvar vedr. Aarhus Kommunes Handicappolitik Dato: 6. august :29:53 Kære Lone Appel Nørskov Aarhus Kommunes handicappolitik har været sendt i høring i forskellige afdelinger i Region Midtjylland, og der er generelt positiv respons på politikken. Der er ingen yderligere bemærkninger herfra. Med venlig hilsen Louise Mølgaard Mogensen Arkitekt/Civilingeniør Tel Mobil louise.mogensen@stab.rm.dk Sundhedsplanlægning Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg

8

9 Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf Stadion Allé Aarhus C. Web: Høringssvar på Aarhus Kommunes kommende handicappolitik fra 2013 Aarhus, aug / SR Idrætssamvirket Aarhus har med interesse læst forslag til kommende handicappolitik. Det er positivt, at det virker som om, at der i processen med at udvikle en ny handicappolitik er tænkt over hvordan der skabes høj inddragelse. Det ses af indledningens opremsning af bidragydere og afholdelse af dialogbaseret høring. Dog savner vi, at idrættens interesseorganisationer (DIF/DHIF, DGI og Idrætssamvirket Aarhus) samt handicapidrætsforeninger i Aarhus (f.eks. Lavia og HASA) også blev inddraget forud for udkastet. Endvidere skal det anmærkes, at høringssvarperioden for størstedelen ligger i skolernes sommerferie. Det må formodes at borgere og idrætsforeningernes ledere er mindre disponible for at forholde sig til en kommende politik i denne periode pga. ferie. Idrætssamvirket Aarhus er interesseorganisation for idrætsforeninger i Aarhus Kommune og tæller for nuværende 409 medlemsforeninger som tilsammen har medlemmer. 10 af disse medlemsforeninger har aktivitetstilbud målrettet idrætsudøvere med handicap. En del af nedenstående kommentarer og bemærkninger er udarbejdet i samarbejde med eller på baggrund af input fra idrætsforeninger i Aarhus Kommune. Generelt Generelt bærer udkastet præg af ønsket om at inkludere alt i bestræbelsen på at skabe både fysisk og psykisk tilgængelighed i kommunen. Det er en prisværdig tanke at alt kan gøres tilgængeligt for alle borgere, men må formodes at være en økonomisk umulighed. Derfor foreslår Idrætssamvirket, at der i stedet satses på permanente målrettede indsatser indenfor de områder som mennesker med handicap samt de organisationer og foreninger som varetager deres interesser og aktiviteter peger på. Indenfor idrætsområdet kunne dette være: - En opprioritering af den kommunalstøttede økonomi, som gøres tilgængelig for de idrætsforeninger som tilbyder eller ønsker at tilbyde idrætsaktiviteter for mennesker med handicap. Der kræves ofte flere økonomiske og menneskelige ressourcer i forbindelse med tilbud til idrætsudøvere med handicap. F.eks. specialtilpassede redskaber, støttepersoner, flere trænere og ledere, etc. - En permanent pulje målrettet både nyanlæg og tilgængelighedsforbedrende byggeprojekter indenfor handicapidrætten små som store behov. - Uddannelse af de frivillige og løst ansatte som påtager sig opgaver ifm. handicapidræt. Således at de med aktiviteten i centrum kan opgradere de kompetencer der skal til for at skabe gode tilbud og forhold for målgruppen. Dette kunne f.eks. være træner- og lederuddannelse i samarbejde med idrætternes specialforbund og Idrætssamvirket Aarhus. Ydermere har handicappolitikken mange formuleringer der tegner politikken i retning af handicappede borgeres hjælp til selvhjælp, og dette kan afkodes i retning af at der lægges meget ansvar ud til en i forvejen mindre ressourcestærk gruppe borgere og deres netværk. Mennesker med handicap såvel fysisk eller psykisk udviklingshandicap, personer i psykiatrien, fra hjerneskadeområdet eller andre borgere med nedsat funktion bliver kun en del af Side 1 af 5

10 Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf Stadion Allé Aarhus C. Web: idrætsforeningslivet på lige fod med andre, hvis der arbejdes med særlige vilkår for dem samt foreningen og de frivillige omkring. Fokus 1 Under Fokus 1: Deltagelse i samfundslivet tilgængelighed er skrevet; fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. og længere nede; Kommunes medarbejdere går i dialog med bysamfundets aktører om at indtænke tilgængelighed, når der skal etableres nye anlæg, bygninger og offentlige rum. Vi insisterer på dialog med de kulturelle aktører om at indtænke tilgængelighed fra starten. Tilgængelighed skal forstås bredt, både fysisk og psykisk tilgængelighed. Her kunne målsættes endnu mere ambitiøst. Bygninger og anlægs (herunder idrætsanlægs) tilgængelighed for mennesker med handicap bør ikke være noget der først bliver taget hensyn til når et kommende byggeri står for. Tilgængelighed bør være en iboende selvfølgelighed blandt alle byggeriets aktører. Så den mest praktiske og tilgængelighedsfremmende løsning helt naturligt er lig den mest æstetiske og økonomiske løsning. Således bør indsatsen, dialogen og kulturændringen allerede foregå under uddannelsen af byggebranchens aktører og dermed i samarbejde med uddannelsesinstutioner og brancheorganisationer. Det bemærkes positivt, at Aarhus Kommune vil insistere på dialog med de kulturelle aktører forud for kulturbyggeri om at indtænke tilgængelighed. Dette bør kvalificeres yderligere ved at inddrage repræsentanter for alle de forskellige handicapområder og -typer. På idrætsområdet i Aarhus kan disse repræsentanter bl.a. findes i handicapidrætsforeningerne (f.eks. Lavia og HASA). Det er ønskværdigt, at relevante magistrater i samarbejde med handicapidrætsforeningerne og Idrætssamvirket Aarhus påbegynder arbejdet med en udviklingsplan for handicapidrætsfaciliteter i Aarhus Kommune Harald R. Lie, Formand for handicapidrætsforeningen HASA, har følgende kommentarer til handicappolitikkens Fokus 1. Handicapperspektivet omfatter i stor udstrækning overvejelser vedr. tilgængelighed. Tilgængelighed bliver ofte tænkt på som gode adgangsforhold for kørestole, uden tilstrækkelig tanke for, at dårligt gående ofte bliver stillet overfor andre udfordringer end kørestolene. Det kan f.eks. dreje sig om trapper. Jeg tror f.eks. at forholdene i NRGi arena er et eksempel. Kørestolene har plads bag stolene i indgangsniveau, mens gående skal nedad de stejle trapper, som er uden rækværk, for at finde en siddeplads. Det vil for mange være en begrænsning i muligheden for at deltage i kulturelle og sportslige arrangementer. Fokus 1 angiver at Vi foretrækker konstruktioner, som i sig selv er tilgængelige for alle. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Kommentar 1: Handicapkørsel er et tilbud til dem, som ikke kan benytte kollektiv trafik pga. et fysisk handicap. Ordningen omfatter ikke dem, som rent fysisk kan komme op i en bus, men som har problemer med at benytte kollektiv trafik pga. generel udviklingshæmning og/eller manglende syn. Den såkaldt Klubkørsel kompenserer delvis for dette, men midlerne er Side 2 af 5

11 Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf Stadion Allé Aarhus C. Web: begrænsede og ansøgningen om tildeling af kørsel og regnskabet herfor er pålagt klubberne. Det er uværdigt, at mennesker med handicaps på denne måde er blevet afhængige af, om en idrætsleder vil påtage sig disse administrative byrder, der tidligere var en privat aftale med kommunen. Kommentar 2: Det bør tilstræbes at Handicappolitikken er med til at beskytte de handicappede borgere mod besparelser, der medfører betydelige indskrænkninger i deres mulighed for deltagelse i byens fritids- og kulturliv. Således blev f.eks. Handicapkørslen for 2 år siden skåret ned til det halve svarende til, at den enkelte kun havde bevilget kørsel til én aktivitet om ugen. Den omtalte Klubkørsel har også været genstand for betydelig indskrænkning ift. tidligere kørselsordning. Fokus 1 angiver endvidere at Tilgængelighed skal forstås bredt, både fysisk og psykisk tilgængelighed. Kommentar: Skønsmæssigt er det højst 2% af den handicappede del af befolkning i Århus, der deltager i organiseret idræt. Det kan ikke udelukkende være pga. få egnede idrætsanlæg og problemer med fysisk tilgængelighed. Det kan også være pga. psykiske barrierer, som vanskeligheder med at tage et initiativ, angst for nye omgivelser, vanskeligheder med at orientere sig osv. Erfaringer har vist, at hvis man tager hånd om potentielle idrætsudøvere og fører dem ind i aktiviteten, kan man ikke blot få dem til at starte, men også fastholde dem i aktiviteten. Til ovenstående kan tilføjes, idrætsudøvere med handicap ofte skal transportere sig længere for at komme til idræt, fordi der kun er ét eller få steder i kommunen en bestemt (handicap)idrætsgren kan dyrkes. Handicappolitikken bør forholde sig til at udligne denne ulighed. Administrationen af klubkørsel er en besværlig og urimelig opgave, som er pålagt ledelsen af klubberne. Dette bør gentænkes for at smidiggøre støtte til transport til idræt og administration af ordningen bør hverken pålægge brugerne eller de frivillige ledere arbejde. Ændringerne af busruterne i Aarhus har ikke taget hensyn til behov for rimelig afstand til idrætsanlæggene. Det gælder både for dem der benytter Lyseng svømmeanlæg og i særdeleshed idrætsfaciliteterne på Tovshøjskolen. Lavia Århus finder at det er en dårlig prioritering at nedlægge de busser, der kører helt ud til Tovshøjskolen. Dette har i praksis betydet at Lavias brugere må gå omkring 800 meter for at komme hen til skolen. Det gavner ikke foreningslivet og da slet ikke handicapidrætsforeningslivet, da målgruppen både har fysiske og mentale funktionsnedsættelser Fokus 2+4 Under handicappolitikkens fokus 2 er målet at Mennesker med handicap skal have mulighed for at kunne frigøre sig fra behandling, pleje og hjælp, i den udstrækning det er muligt. Borgeren skal selv tage medansvar for egen sundhed og trivsel En større del af denne ambition kan løftes af idrætsforeningerne, hvis det indtænkes og formuleres i handicappolitikken hvordan kommunen vil understøtte idrætsforeningernes initiativer. Det kunne endda tænkes, at visse behov indenfor f.eks. genoptræning, sygdomsforebyggelse, vægtkontrol, sundhedsfremme, fra inaktiv til aktiv, og lignende kan få større succes indenfor idrætsforeningens socialsfære med kommunal understøttelse. Et tættere samarbejde mellem kommunen og de frivillige aktiviteter kan øge udbyttet. Harald R. Lie, Formand for handicapidrætsforeningen HASA, har følgende kommentarer til handicappolitikkens fokus 2+4. Under Fokus 2: Sundhed og trivsel angives at man vil Hjælpe borgeren til et aktivt liv med uddannelse, arbejde, kultur, sport Side 3 af 5

12 Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf Stadion Allé Aarhus C. Web: og samvær med andre. Og i Fokus 4: Kultur og fritid er målet at Alle borgere skal have mulighed for at deltage og bidrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter. Kommentar 1: Der er få handicapegnede idrætsfaciliteter i byen og afstandene i kommunen er store. Der bør tænkes i en geografisk fordeling f.eks. af egnede svømmehaller. Kommentar 2: Ud over at tænke på den fysiske tilgængelighed til et idrætsanlæg må man også tænke på, at de nødvendige hjælpemidler er tilgængelige. Kommentar 3: Handicappolitikken har meget lidt om børn og unge. De burde være et specielt indsatsområde, specielt i forbindelse med den stigende inklusion og udvidelse af den tid de er i skole og SFO. Med nedsatte fysiske evner bliver de hurtigt en marginaliseret gruppe med risiko for negativ holdning til fysisk aktivitet og sport. Der er derfor behov for en målrettet uddannelse af lærere og pædagoger (Tilpasset Idræt og Bevægelse), samtidig som mulighederne for at dyrke idræt sammen med ligestillede børn og unge skal udbygges. Dette kan indføjes som en særlig pind under Sådan gør vi i Fokus 4. Fokus 4: Kultur og fritid angiver endvidere at Vi støtter aktiviteter og tilbud, der har en særlig opmærksomhed på mennesker med handicap. Kommentar: Såvel Handicapidræt som Tilpasset Idræt og Bevægelse er både ressourcekrævende og forudsætter speciel indsigt. Der er behov for støtte til uddannelse af instruktører, hvilket burde afspejle sig i det særlige tilskud enkelte klubber modtager, et tilskud som nu reduceres gradvist til trods for, at kursusomkostningerne stiger. Det ekstra behov for ekstra personale og hjælpere burde bl.a. afspejle sig i tilpassede regler for aktivitetsstøtte til aktiviteter for børn og en tilsvarende støtte til ressourcekrævende aktiviteter for voksne. Politikken kan opkvalificeres ved at forholde sig til spørgsmålet om i hvilken form denne støtte til aktiviteter og tilbud, der har særlig opmærksomhed på mennesker med handicap vil blive udmøntet? Af fokus 4 kan endvidere uddrages ambitionen om at skabe gode rammer for dialogen på tværs af myndigheder og frivillige. Det anbefales fra Idrætssamvirket, at der nedsættes en tværmagistratlig kontaktgruppe for handicapidrætsområdet, så kommunikation og indgange til det offentlige gøres så nem og overskuelig som muligt, når frivillige ønsker samarbejde, partnerskaber eller støtte i forbindelse med idrætstilbud til mennesker med handicap og specielle behov. Idrætssamvirket Aarhus står naturligvis til rådighed for et samarbejde omkring en kontaktgruppe for handicapidrætsområdet. Perspektiv Idrætsforeninger med aktiviteter for mennesker med handicap oplever at disse aktiviteter stiller større krav til både de menneskelige og økonomiske ressourcer foreningen har behov for. Handicappolitikken i Aarhus Kommune bør forholde sig til hvordan foreninger hjælpes til at udligne denne ulighed i ressourcekravet Der har tidligere været arbejdet indgående med handicapidrætsområdet i Aarhus. Rapporten Handicapidrættens vilkår i Århus Kommune 1, er stadig aktuel. Den indeholder fakta, pejlinger og anbefalinger, som er relevante at arbejde med, for at hjælpe borgere med nedsat funktion til et liv indeholdende idræt. 1 Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Idrætssamvirket Aarhus eller download: /files/aarhus_kommune/handicapidr_og_tilg/handicapidraettens_vilkaar_i_aarhus_kommune-rapport.pdf Side 4 af 5

13 Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf Stadion Allé Aarhus C. Web: Claus Pape, Formand for Den Blå Rambla og Formand for Aarhus Kano og Kajak Klub, giver følgende bidrag til høringssvaret. Vi har med interesse gennemlæst oplægget til en handicappolitik. For at politikken kan udmønte sig i konkrete handlinger, anser vi det for nødvendigt, at der etableres handicapvenlige faciliteter der giver handicappede tilnærmelsesvis samme mulighed for at bevæge sig i byrummet og naturen som andre borgere. Den Blå Rambla er aktiviteter på vand, ved vand og i vand. Fra Årslev Engsø, ad Brabrand Sø, Aarhus å og kystlinjen. Der kan handicappede også være med. Det vil give fine synergier, at skabe handicapvenlige forhold. Alle bliver glade, når man kan se, flest mulige mennesker kan være med. Det stiller imidlertid krav til udviklingen af faciliteterne. Lad os komme med eksempler. Havnene skal kunne befærdes af handicappede. Det gælder f.eks. adgang til flydebroer. Man skal kunne passere veje med niveaufri passager. Derved muliggøres adgang med kajakker o.lign. Der skal være handicapvenlige forhold, herunder omklædning og bad i de faciliteter kommunens foreninger benytter. Det er ikke tilfældet i de nuværende havne. Det skal være muligt at tage varierede oplevelser på ramblaen, så alle kan være med. Om man så er lystfisker, fugleinteresseret, naturelsker, roer, dykker eller noget helt andet. Udvikling af området ned til Aarhus å fra Brabrandstien med befæstede stier anser vi som et must for Aarhus. I forvejen er Riisskov Danmarks nok mest benyttede skov. Der kunne området fra Åbrinkvej mod vest være overordentlig interessant at udvikle. Som et tilgængeligt og berigende stykke natur. Vi henviser til Rekreativ Vision for Århus Å. Turisme. Udviklingen af handicapvenlige håndtag giver byen bedre muligheder for, at der skabes aktiviteter til glæde for rigtig mange. Bådsejlads arrangeret med passende sikkerhed kan skabe bedre oplevelser i byen Det er glædeligt at konstatere at udkastet til handicappolitikken indeholder en plan for hvordan de relevante aktører indenfor handicapområdet skal inddrages i implementeringen af den kommende politik. Idrætssamvirket Aarhus ser frem til at blive inviteret sammen med idrættens andre interesseorganisationer. Endvidere kan Idrætssamvirket Aarhus tilbyde at forestå formidlingen af invitationer, beslutninger, mv. til de århusianske idrætsforeninger. Er der spørgsmål eller kommentarer til Idrætssamvirkets høringssvar, så tag venligst kontakt til Idrætskonsulenten på konsulent@isaarhus.dk eller Med venlig hilsen Hans Skou Formand Sofus Riishede Idrætskonsulent Side 5 af 5

14 Lone Appel Nørskov, Borgmesterens Afdeling Den 12. august 2013 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Høringssvar fra Kultur og Borgerservice vedr. ny Handicappolitik Kultur og Borgerservice har fået Aarhus Kommunes nye Handicappolitik til høring. Kultur og Borgerstøtte kan tilslutte sig udkastet til ny handicappolitik. Det er positivt, at der anlægges en helhedsorienteret tilgang med sigte på, at alle borgere skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv, deltage aktivt og udnytte egne evner bedst muligt. Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer Sagsbehandler Inge Liengaard Telefon Handicappolitikken ligger i fin forlængelse Kultur og Borgerservices arbejde med at sikre tilgængelighed og deltagelse i bred forstand. Det er således en del af både politikken for Borgerservice og Biblioteker , Sport og fritidspolitikken samt den kommende kulturpolitik, at der skal være en bredde og mangfoldighed i tilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del. E-post post@mkb.aarhus.dk Biblioteker og borgerservice prioriterer tilbud, der gør det muligt at få videns- og kulturtilbud hjemmefra, og som tilgodeser borgere, der fx ikke kan møde op fysisk. Det gælder bl.a. elektroniske materialer og den digital selvbetjening i Borgerservice. Samtidig er det nye hovedbibliotek og Borgerservicecenter Dokk1 er et godt eksempel på, at tilgængelighed er tænkt ind fra starten. Samspillet med en del af aktørerne inden for kultur- og fritidsområdet fungerer i forhold til det såkaldte armslængdeprincip i forhold til kommunen. Her vil forvaltningerne sikre en god dialog med interessenterne om de mål og perspektiver, som politikken indeholder. På kulturområdet arbejdes der allerede i videst muligt omfang med at sikre fysisk tilgængelighed, men arbejdet med at tiltrække flere men-

15 nesker med handicap til forskellige kulturtilbud kan styrkes gennem målrettede tilbud og større synlighed. Samtidig kan digitale værktøjer, der muliggør kulturoplevelser, som ikke foregår på stedet, anvendes i større målestok, end det sker i dag. Kulturforvaltningen vil styrke opmærksomheden på disse forhold gennem de regelmæssige dialogmøder med kulturinstitutionerne. Inden for sports- og fritidsområdet er der et godt samarbejde i forhold til at bevare og styrke de gode tilbud til personer med handicap. Fx har Sport og Fritid i en årrække via bevillinger fra tilgængelighedspuljen været med til at forbedre tilgængeligheden for børn og unge med handicap på idrætsanlæg, klub og fritidshuse. Sport & Fritid arbejder for, at der skal være et bredt og varieret udbud, og vil fokusere på at styrke de etablerede samarbejds- og netværksprojekter. Marc Perera Christensen / Kirsten Jørgensen Side 2 af 2

16 13. august 2013 Høringssvar til Handicappolitikken fra Børne- og Ungerådet. Børne- og Ungerådet har med interesse modtaget forslaget til Handicappolitik og har i kommentarerne til forslaget fokuseret på det, der er særligt relevant for børn og unge. Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C Tlf Dir. Tlf bur@bu.aarhus.dk Det er altid positivt, når en politik bliver til både på baggrund af inddragelse af de mange berørte parter og når man yderligere inddrager erfaringer både fra den omkringliggende verden og fra forskningen. Handicappolitikkens vision og overordnede værdier kan ingen være uenige i og netop dette bør altid give anledning til yderligere overvejelser: Er politikken så bredt formuleret, at den dermed ikke udstikker en politisk retning for de mange konkrete indsatser, der skal iværksættes for at gøre politikken til konkret hverdag for de borgere, der er direkte eller indirekte berørt af tilværelsen med et eller flere handicap? Og ikke mindst på området børn og unge er forslaget til Handicappolitik udformet i endog meget brede vendinger: I forhold til børn med handicap arbejdes med en bred vifte af muligheder, for at sikre det enkelte barn det bedst mulige tilbud. Børne- og Ungerådet så gerne, at politikken blev mere forpligtende på de områder, der er centrale for børn, unge og deres familier, hvis de kommer i en situation, hvor barnet eller den unge er født med eller erhverver et handicap. En række spørgsmål presser sig på for forældre, der kommer i den situation, at deres barn eller unge udviser tegn på at have betydelige og eventuelt varige begrænsninger i deres funktionsmåde: Er der garanti for at få en almindelig institutionsplads med integreret træning, hvis dette er nødvendigt og optimalt? Er der garanti for at få den nødvendige støtte til integration i folkeskolen, hvis dette er den rigtige løsning? Er der garanti for integreret træning i hverdagen, hvis dette er nødvendigt? Er der garanti for støtte og aflastning til forældrene og eventuelle søskende i det nødvendige omfang? Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

17 Er der sikret døgninstitutionspladser med et relevant indhold og med ligestillede, hvis dette er den optimale løsning? Er der sikret lokale og relevante boligtilbud til de unge i god tid, så både den unge og forældrene med sindsro kan imødese voksentilværelsen for den handicappede? Er der sikret hurtig adgang til at få afklaret om barnet eller den unge har vanskeligheder, der eventuelt kræver henvisning til yderligere udredning i sundhedssystemet og som kræver udarbejdelse af en handleplan dvs. en garanti for hvor lang ventetiden må være til den kommunale udredning og til udarbejdelse af en handleplan? Er der sikret den nødvendige viden og støtte til de fagprofessionelle, der skal sørge for, at inklusion og integration forløber optimalt både for den handicappede og for de øvrige børn og unge omkring ham eller hende? Er der sikret en fælles forståelse for, hvad der kan kendetegnes som handicap og hvad der dermed skal ydes en særlig indsats i forhold til? Er der sikret uddannelse og beskæftigelse til unge med handicap i overensstemmelse med hver enkelts særlige kompetencer og udfordringer? Selv om en politik ikke skal være en opskrift på indsatsen i den enkelte familie så bør den sætte en klar retning og forventningsafstemme i forhold til kommunens indsats, så forældre ikke bringes i den situation at de udover den daglige indsats i forhold til det handicappede barn eller den handicappede unge også skal kæmpe unødigt for at sikre den kommunale indsats i forhold til barnet eller den unge. De bærende principper i Aarhus Kommunes handicappolitik for voksne med handicap: Rehabilitering, Recovery, Empowerment og Habilitering bør oversættes i forhold til børn og unge og deres familier, så det bliver tydeligt, at Aarhus Kommune tilbyder en markant, helhedsorienteret og videnbaseret indsats til handicappede børn, unge og deres familier og konkretiseres, så det bliver tydeligt, hvilke overordnede politiske rammer og retningslinjer der er besluttet for denne indsats. Derfor foreslår vi, at arbejdet med politikken fortsætter med inddragelse af de relevante aktører på børn og ungeområdet med henblik på at få skærpet og konkretiseret politikken for så vidt angår det særlige fokus på Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 2 af 3

18 handicappede børn og unge og deres familier. Med venlig hilsen Børne- og Ungerådet i Aarhus Kommune Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 3 af 3

19 Kære Lone Appel! Hermed nogle enkelte kommentarer til Aarhus Kommunes Handicappolitik. Overordnet positiv kommunikation i at der er tale om et Aarhus for alle også meget positivt at hente inspiration fra byer, som London der gennem fokus på paraolympics som en driver for nytænkning og forretning fik sat en positiv dagsorden. Som med andre politikker, er det væsentligt at sikre forankring 360 grader, således at intentioner og politikker opleves som sammenhængende set fra den enkelte og fra en given virksomhed. Måske det ville være hensigtsmæssigt at se lidt på formuleringerne på side 6. Jo mindre klientgørelse jo bedre dette er også formuleret i første bullit om at se på ressourcer frem for begrænsninger. Forudsætningen for empowerment er at den enkelte kan komme til at bidrage med det man kan. Den sidste bullit falder så i min bog helt ved siden af at borgeren skal opleve en service som en berigelse nej som en ramme for fortsat udvikling!! Fokus 1. Igen lidt retorisk insisterer på dialog - tænk i stedet på at hjælpe med synliggørelse af et spændende og købedygtigt publikum overfor kulturinstitutionerne. Fokus 3. Positivt at stå for de gode eksempler også at bringe dygtige medarbejdere med et handicap frem i blitzlyset ikke fordi man har et handicap, men på baggrund af det man udfører fortjener blitzen. Meget vigtigt er det, at gøre det let for erhvervslivet at ansætte medarbejdere med et handicap. Kommunen kan tage ansvar for at tingene glider, at der ikke er barrierer- noget sted i forvaltningsjunglen. Det er her den allervigtigste funktion ligger service overfor borger og virksomhed i mødet mellem dem er suverænt den vigtigste rammebetingelse for at erhvervslivet (og det offentlige) ikke tænker handicap men kompetencer i mødet med en potentiel medarbejder. Disse vare ordene. Bedste hilsner Med venlig hilsen / Best regards Bente H. Steffensen Direktør/Director T Mobil Erhverv Aarhus PAKHUS 13 Nordhavnsgade Aarhus C

20 Erhverv Aarhus er byens uafhængige og brede erhvervsorganisation, der arbejder for at styrke erhvervslivet i Aarhus-området. Vi skaber indflydelse, indsigt og inspiration for vores medlemmer og danner rammen om hele Aarhus erhvervsliv fra enkeltmandsvirksomheden til den store internationale koncern.

21 Danske Handicaporganisationer Århus v/ formand Per Jacobsen Mobil: Hjemmeside: DH Århus, den 15. august 2013 Danske Handicaporganisationer DH Århus sender dette høringssvar vedrørende Aarhus Kommunes handicappolitik: DH Århus har med stor interesse læst det foreliggende udkast til ny handicappolitik for Aarhus Kommune. DH Århus finder det særdeles vigtigt, at Aarhus Kommune har en tidssvarende handicappolitik, som både signalerer visioner og handlekraft. Vi ser dog problemer på begge felter i det udkast, som nu er i høring, og vi ønsker derfor at fremkomme med følgende bemærkninger: Generelt Det er positivt, at der henvises til FN s handicapkonvention allerede i indledningen, og at målet er, at handicapaspektet indtænkes fra starten i kommunens projekter og serviceydelser. Denne intention slår dog efter vores opfattelse ikke igennem i tilstrækkelig grad i de efterfølgende afsnit. Ifølge udkastet er mennesker med handicap politikkens primære målgruppe. Det er naturligvis korrekt, at det primært er mennesker med handicap, der skal kunne mærke, at politikken eksisterer og føres ud i livet. Men det er primært andre, der skal handle, for at politikkens intentioner bliver til virkelighed. Det overordnede mål Ifølge udkastet er det overordnede mål med handicappolitikken, at borgerne får den service, der tjener deres samlede livssituation bedst. DH Århus er naturligvis enig i, at borgeren skal have den service, der tjener dennes livssituation bedst, men vi finder ikke, at dette er en dækkende beskrivelse af det overordnede mål med handicappolitikken. Formuleringen sender nemlig et signal om, at politikken først og fremmest handler om serviceydelser til enkeltpersoner. DH Århus mener, at den overordnede målformulering også skal lægge vægt på omgivelsernes indretning og tilgængelighed i den bredest mulige forstand. Denne problematik går igen i beskrivelsen af principperne bag kommunens serviceydelser, hvor det også er den enkelte person, der er udgangspunktet. DH Århus er grundlæggende enig i, at service til enkeltpersoner bør tage afsæt i de beskrevne principper, men vi oplever det som unødvendigt og forvirrende, at der introduceres nye begreber, som kræver en så grundig forklaring, før læseren forstår indholdet. Desuden savner vi, at der på samme måde beskrives grundprincipper for, hvordan intentionen om at indtænke handicap fra starten i alle projekter og serviceydelser kan realiseres. De fire fokusområder Efter vores opfattelse bør der ske grundlæggende ændringer i afsnittet om tilgængelighed. Som det nu er formuleret, efterlader det klart det indtryk, at Aarhus Kommune primært har sit fokus på den fysiske tilgængelighed i forbindelse med byggeprojekter og trafik. Når der skal sikres tilgængelighed, skal alle former for funktionsnedsættelser indtænkes både fysiske, sansemæssige og psykiske. Og tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT-løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. Den indledende sætning i afsnittet om uddannelse og arbejde forekommer lidt problematisk. Mennesker med handicap skal så vidt muligt inkluderes, hvor det er muligt. DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

22 Afsnittet om uddannelse og arbejde er efter DH Århus opfattelse for lidt forpligtende. Det fremgår således slet ikke, at Aarhus Kommune som byens største arbejdsplads selv har et ansvar for, at mennesker med handicap kan inkluderes på arbejdsmarkedet. I det foreliggende udkast er kommunens primære opgave at tage initiativ til dialog herunder med erhvervslivet, men kommunen er jo også selv en vigtig del af arbejdsmarkedet. Organisering DH Århus er enig i, at en handicappolitik kun kan realiseres gennem tværgående samarbejde og inddragelse af en lang række parter, som det også beskrives. Men vi savner i høj grad, at kommunen som myndighed og organisation påtager sig et tydeligere ansvar for at drive processen fremad. Vi støtter ideen om, at der afholdes årlige workshops med en bred deltagerkreds for at kvalificere udmøntningen af handicappolitikken, men det er langt fra tilstrækkeligt. DH Århus anbefaler derfor kraftigt, at der i politikken formuleres en forpligtelse for de enkelte afdelinger i Aarhus Kommune til årligt at udfylde rammerne i handicappolitikken og beskrive, hvordan de konkret vil arbejde for at nå målene. Ellers er der en stor risiko for, at resultaterne udebliver. Endelig er vi bekymrede for tidsperspektivet i den foreslåede organisering. Hvis handicappolitikken først skal omsættes til handling efter afholdelse af en workshop i sommeren 2014, kan den næppe forventes at få nogen som helst effekt, før den igen skal revideres i På baggrund af ovenstående håber vi, at der kan ske væsentlige ændringer af forslaget til handicappolitik, inden det forelægges byrådet til vedtagelse. På vegne af DH Århus Med venlig hilsen Per Jacobsen, formand for DH Århus Mobil per@perjac.dk 2

23

24 Kommentarer til Aarhus Kommunes Handicappolitik Scleroseforeningen - Lokalafdelingen i Aarhus hilser en nedskrevet handicappolitik for Aarhus Kommune velkommen. Det er dejligt med en synlig politik, som kan bruges som rettesnor, når nye initiativer skal igangsættes eller når eksisterende forhold skal vurderes. Vi synes at oplægget rummer rigtig mange gode intentioner, som vi kan bakke op om. Vi ønsker også, at Aarhus er en by, hvor borgere med handicap deltager aktivt og bidrager efter formåen. Det er udmærket at der lægges vægt på at styrke den enkeltes ressourcer, men det er også vigtigt at acceptere blivende svækkelser, som kræver forskellige former for kompensation. Nogle mennesker med følger efter sclerose har varige nedsatte funktioner og skal have forskellige former for hjælp og støtte, hvis de skal opleve sig som en del af fælleskabet i samfundslivet og i bylivet i Aarhus. Det ser vi også udtrykt i politikken, og vi håber, at det også bliver praktiseret i de daglige afgørelser i kommunens forskellige afdelinger. Det er et godt mål, at Aarhus Kommunes vil arbejde på at sikre tilgængelighed for alle i nybyggeri og i byrummet som sådan. Vi finder også, at der skal være fokus på at forbedre tilgængelighed i eksisterende byggeri. Vi har bl.a. påvist, at rigtig mange butikker ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere. Intentionen om at kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden er fin, men vi har i de senere år oplevet nedsat muligheder for handicapkørsel for vores medlemmer, hvilket har medvirket til, at flere af de andre udmærkede intentioner i handicappolitikken kan svækkes. Nogle mennesker med sclerose kan dårlig nok få kørsel til deres træningsaktiviteter, der skal fastholde og i visse tilfælde forbedre deres funktionsniveau. De har ikke handicapkørsel til at varetage deres øvrige sociale aktiviteter med venner og familie endsige deltage i aktiviteter i samfundslivet og bylivet i Aarhus i bredere forstand. Som det fremhæves er trivsel og sundhed ofte to sider af samme sag. Det er dejligt at Aarhus Kommune vil hjælpe mennesker med handicap til uddannelse og arbejde. Stadig flere yngre mennesker får sclerose og det er vigtigt, at disse hjælpes til at få uddannelse og siden en plads i arbejdslivet. Ligeledes er det vigtigt at mennesker med sclerose hjælpes til at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv om deres sygdom udvikler sig. Vi håber ikke, at ændringerne omkring fleksjobordningen og førtidspension kommer til at svække mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er tilfredse med at Handicaprådets sekretariat i Borgmesterens Afdeling tager ansvar for at afholde årlige møder/workshops, hvor handicappedes livsvilkår i Aarhus Kommune kan drøftes. Vi deltager gerne i sådanne møder/workshops. På vegne af Lokalafdelingen - Scleroseforeningen i Århus Carsten Nielsen

25 Borgmesterens Afdeling Att.: Lone Appel Nørskov Den 16. august 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge Høringssvar vedrørende Aarhus Kommunes Handicappolitik Magistratsafdelingen for Børn og Unge har modtaget Aarhus Kommunes Handicappolitik til høring, og har følgende bemærkninger: Det er positivt, at Aarhus Kommunes Handicappolitik anviser mål og retning for, at handicapperspektivet indarbejdes fra starten i alle kommunens projekter og serviceydelser. Rådhuset Rådhuspladsen Aarhus C Sagsnummer: Magistratsafdelingen for Børn og Unge finder det også positivt, at Aarhus Kommune med den nye handicappolitik har fokus på udvikling og nytænkning gennem samarbejde på tværs af alle kommunens magistratsafdelinger. Her kan især fremhæves samarbejde og koordinering af indsatsen med ydelser fra Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse med den intention at skabe helhed, således at borgere med handicap og deres pårørende oplever sammenhæng i alle indsatser. Sagsbehandler: Birgit Høg Telefon: Telefon direkte: Dette flugter også med Børn og Unges indsats i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber, og har til formål at fremme inklusion i institutioner, skoler og fritidstilbud i Aarhus Kommune. E-post: bu@aarhus.dk Hjemmeside: Med venlig hilsen Kristian Würtz rådmand / Nils Petersen direktør

26 Aarhus Kommune Børn og Unge Side 2 af 2

27 Notat Emne Høringssvar fra Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse til Borgmesteren vedrørende Aarhus Kommunes Handicappolitik for perioden Aarhus Kommune Socialforvaltningen Den 10. juli 2013 Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse støtter overordnet op om Aarhus Kommunes Handicappolitik. Det vurderes, at de fire fokuspunkter hver for sig vil skabe forbedringer, og at den samlede indsats vil have afgørende betydning for handicapområdet i Aarhus. Sekretariatet Sekretariatet Jægergården Værkmestergade Aarhus C Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse har dog en række konkrete forslag til præcisering og tilføjelser til politikken, som fremgår af nedenstående. Generelle bemærkninger Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse havde sidste forår Handicappolitikken i intern høring. Socialforvaltningen afgav dengang et høringssvar. Der er ikke lavet væsentligt om i politikken på baggrund af denne høring, hvorfor Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse stadig peger på: - Der er behov for en gennemskrivning af politikken med fokus på konsistent og bevidst anvendelse af begreber. Således at disse anvendes i overensstemmelse med de gængse definitioner. Sagsnummer:13/ Sagsbehandler: Louise Rohde Telefon: Telefon direkte: - Derudover skal der indtænkes en solid implementeringsproces i forhold til de relevante brugergrupper. Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse undrer sig over, at Handicapkonventionens artikel 26 omhandlende rehabilitering og habilitering ikke er gjort til genstand for et særskilt fokusområde i handicappolitikken, da det netop er det primære omdrejningspunkt for kommende lovgivning. Den aktuelle pensionsreform har blandt andet fokus på rehabilitering, og den kommende psykiatrilovgivning vil tage sit udgangspunkt i en rehabiliteringsindsats m.m. Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse foreslår derfor, at rehabiliteringsområdet bliver et fokuspunkt med udgangs- Side 1 af 3

28 punkt i Vejledningen om kommunal rehabilitering (juni 2011), samt at dette fokus både omhandler udredning og organisering af ydelserne. Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sekretariatet Sekretariatet Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse finder desuden, at børne-perspektivet burde fremhæves mere i Handicappolitikken, herunder tydeliggørelse af familiens betydning samt betydningen af, at børn har mulighed for at indgå i børnefællesskaber. Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse undrer sig over, at de fire bærende principper for kommunens serviceydelser på side 6 kun omhandler voksenområdet, idet disse begreber også dækker fra barn vil voksen. Specifikke bemærkninger Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse har følgende forslag til de enkelte afsnit i rapporten Aarhus for Alle : - Indledningen på side 3 vedr. politikkens primære målgruppe: Psykisk sårbare er som noget nyt (jf. FN s handicap konvention artikel 1) blevet inkluderet i handicapbegrebet. Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse foreslår, at dette præciseres i afsnittet om den primære målgruppe. Det kan endvidere i indledningen tilføjes, hvad der forstås ved begrebet handicap jf. FN s handicap konvention. I konventionen fremhæves det, at det er det enkelte menneske, der oplever begrænsninger i mødet med omgivelserne, altså et samfundsmæssig problem frem for et individuelt problem. Dette er en vigtig pointe i konventionens intentioner og retningsgivende for det offentliges indsats. - På side 5: Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik: Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse savner handlingsanvisninger på de mål, som fremsættes for Handicappolitikken. Der kunne eksempelvis under første mål: oplever sammenhæng i alle indsatser, tilføjes: via en koordineret indsats på tværs af forvaltninger og magistrater eller via én indgang til kommunale ydelser (jf. vejledning om kommunal rehabilitering juni 2011). Tilsvarende kunne der tilføjes et handlingsaspekt på de tre øvrige mål. - På side 6: Kommunens serviceydelser bygger på fire principper: Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse foreslår, at afsnit 5: Et handicap forsvinder ikke selv om ( ), omskrives, så de psykisk sårbare, der kommer sig helt, bliver inkluderet. Afsnittet kan læses som om, at der kun tænkes i fysiske eller begavelsesmæssige handicap. Det er Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelses opfattelse, at nogle handicap faktisk forsvinder eller reduceres så meget, at der ikke er brug for kommunale ydelser. Side 2 af 3

29 - På side 6: Kommunens serviceydelser bygger på fire principper: der første bullet borgerens ressourcer, frem for begrænsninger, ønskes omskrevet til: borgerens ressourcer og faktiske muligheder for at ressourcerne kan blive brugt, så borgeren kan få et selvstændigt, meningsfuldt og bidragende liv. (Jf. intentionerne i Handicapkonventionen og recovery tilgangen.) Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sekretariatet Sekretariatet - På side 6: Recovery: Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker, at afsnittet omskrives til: Recovery er det enkelte menneskes helt unikke proces mod at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdommen. De faglige medarbejdere i Aarhus Kommune skal understøtte denne proces bedst muligt. - På side 9: Uddannelse og arbejde: Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse finder, at Handicappolitikken med fordel kunne være mere konkret med angivelse af hvilke initiativer der kan styrke indsatsen. Der kunne f.eks. henvises til den årlige beskæftigelsesplan for Jobcenter Aarhus, der beskriver hvordan også borgere med fysiske og psykiske handicap i højere grad kan integreres på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Til slut bør det afklares, om politikperioden for Handicappolitikken gælder for perioden , som der står i rapporten Aarhus for Alle, eller i perioden , som der står i følgebrevet af 13. juni 2013 underskrevet af Jacob Bundsgaard. Side 3 af 3

30 Borgmesterens Afdeling Den 21. august 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Teknik og Miljøs høringssvar Aarhus Kommunes Handicappolitik Teknik og Miljø kan fuldt ud tilslutte sig det fremsendte forslag til Handicappolitik for perioden Med venlig hilsen MTM-Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Frede Markussen Bünyamin Simsek / Erik Jespersen Telefon Direkte telefon Fax frm@aarhus.dk

31 Høringskommentar til Handicappolitikken BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune, Att. Lone Appel Nørskov, Fuldmægtig Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Det var desværre ikke muligt for os, at indgive et rettidigt høringssvar men vi håber, at I har mulighed for at bilægge vores kommentar til sagsakterne. Dansk Handicap Idræts-Forbund vil gerne tilkendegive, at vi tilslutter os Idrætssamvirkets Høringssvar på Aarhus Kommunes kommende Handicappolitik fra Vi har gennemgået udkast til ny Handicappolitik og det er med stor glæde, at vi læser om bestræbelserne på tvær-magistratligt og tvær-sektorielt samarbejde generelt i Kommunen. En af de helt store udfordringer for Handicapidrætten i Aarhus Kommune er netop, at der skal indsatser til fra forskellige områder for at tingene kan lykkes. Forudsætningerne for at idræt og bevægelse for mennesker med funktionsnedsættelse eller handicap til at lykkes i den frivillige idrætsforening er anderledes end for almenbefolkningen uanset om det handler om børn eller voksne, om hjemmeboende eller institutionsborgere, om de er tilknyttet skolesystemet, arbejdsmarkedet eller dagtilbud, om de kan transportere sig selv, køre med offentlige transport eller ikke, om der er behov for ledsagelse eller ikke Det er en kompleks opgave at etablere tilbud. Handicapidrætten er derfor afhængig af opbakning fra flere instanser og vi imødeser med glæde muligheden for enklere at kunne finde opbakning i Aarhus Kommune med de gode toner i handicappolitikken. Det er nødvendigt med tydelig vejvisning, for hvor man skal henvende sig for at finde effektiv og rigtig hjælp på tværs i kommunen. Så vi forventer os rigtig meget på vegne af Borgerne og Handicapidrætten i Aarhus Kommune. Dansk Handicap Idræts-Forbund indsendte høringssvar til Sport og Fritidspolitikken primært med en anke til den bærende universal-tankegang. Vi opfordrede til at indskrive et selvstædigt kapitel til Særlige målgrupper, som blandt andet skulle huske idræt og bevægelse for særlige målgrupper, tilpasset idræt og bevægelse eller handicapidræt. Dette er dog ikke sket, hvorfor vi må konstatere usynlighed på området. Og vi henleder gerne opmærksomheden på den rapport, som blev præsenteret i 2008 omkring Handicapidrættens vilkår i Aarhus Kommune, som peger på indsatser og hensyn man uomgængeligt må forholde sig til, når man vil se borgere med handicap eller nedsat funktion i det frivillige foreningsliv. Dansk Handicap Idræt-Forbund stiller sig til rådighed for enhver, som måtte ønske at få emner, områder eller indholdet i denne kommentar yderligere belyst. På vegne af Dansk Handicap Idræts-Forbund Idrætskonsulent i DHIF Team Nord, Mette Skovgaard, msk@dhif.dk, Breddechef i DHIF, Søren Jul Kristensen, sjk@dhif.dk, Dansk Handicap Idræts-Forbund Team Nord Tingvej 11, 3. sal 8800 Viborg