Fotomagasinet DIT. Kickstart dit PHOTOSHOP TUTORIAL. KickstartKamera.dk INTERVIEWED HVORDAN EFTERBEHANDLER OG REDIGERES BILLEDERNE SKAL VI BRUGE

Transkript

1 UDSTYR TEKNIK... KickstartHVILKET Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) KAMERAUDSTYR HVORDAN TAGERMANSÅRENTFAKTISK SKAL VI BRUGE DET GODE BILLEDE REDIGERING HVORDAN EFTERBEHANDLER OG REDIGERES BILLEDERNE 1: IN THE UK M B U I LT M LENS 17-55M XR-H8 DIT Fotomagasinet Kickstart dit ZOO KickstartKamera.dk INTERVIEWED Hvord får began du yndt your photography. ISSUE 01. AUGUST 2013 a r e m Ka PHOTOSHOP TUTORIAL

2 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) DIT Kamera Intro: Hej hej - Kenneth Lund her :) Velkommen til Kickstart Dit Kamera Ebog, hvor jeg vil dele mine erfaringer om udstyr til fotografering. I det her tilfælde mener jeg både selve kameraet men også det ekstraudstyr og tilbehør, man får brug for. Jeg har lavet bogen fordi jeg oplever to ting rigtig tit: 1. Nye fotointeresserede køber et for lille kamera og taber så penge på at opgradere ret hurtigt 2. Efter nogen tid bliver man bidt af grejfeberen og køber ind i øst og vest fordi man ikke ved bedre Begge dele giver tager fokus (!) fra dét, at TAGE billeder og så koster det en hulens masse penge og frustrationer. I den her korte ebog vil jeg derfor give mit bud på hvordan du kommer godt fra start og får købt kamera på den SMARTE måde! Bogen er et meget kort sammendrag af den første DVD i Kickstart Dit Kamera -serien, som du kan se her: store/ category/13-kickstart-dit-kamera/ og er en light udgave af den fulde bog, der snart udkommer i fysisk form. Hver uge vil jeg i mine TV-udsendelser på DK4 uddybe de mange spændende ting, der er med i denne bog. Se sendeplanen for Kickstart Dit Kamera -udsendelserne her: calendar/ Mvh Kenneth WedMore Lund Fotograf og TV-vært

3 1? Valg af kamera? Når man skal vælge kamera, er der to muligheder: 1. Enten starter man helt forfra 2. Eller også bygger man videre på det man er startet på I mit tilfælde er jeg selv startet med et begyndersæt fra Nikon for mange år siden og da jeg har købt mig så mange forskellige objektiver og ekstraudstyr, der kun passer til Nikons system, er det naturligt for mig at forblive i Nikonlejeren fremover. Starter man forfra, har man frit valg og som jeg ser det, vælger langt de fleste enten Canon eller Nikon eller resten. Resten herunder er så Sony, Samsung, Leica, Casio, Olympus og lign. Canon og Nikon er så gode, at man aldrig går helt galt i byen ved at vælge de to og de har også langt det største udstyrsudvalg. Vælger man de mindre udbredte mærker, kan man dog spare rigtig mange penge. For samme pris som et mellemklasse Nikon-kamera, får du eks. Sonys topmodel. gnen af pixels og derfor kalder man det for et 12 megapixel kamera. Det er her vigtigt at du tænker lidt frem, for hvis du regner med at du kommer til at gå meget op i fotografering, er det vigtigt at vælge et mærke, hvor du har mange muligheder for at udvikle dig. Nogle kameramærker har eks. kun 5-6 forskellige objektiver, hvor Canon og Nikon - pga. deres meget større udbredelse - både har mange originale men også understøttes af mange forskellige uoriginale mærker som Tamron, Sigma og lign. så der reelt er flere hundrede objektiver at vælge mellem.opløsningen x pixels, hvilket vil sige i ome- I skrivende stund ligger de fleste gode kameraer på megapixel og går du under eller over dette tal, sker der følgende: Køber du et kamera med væsentlig LAVERE antal pixels, bliver dine billeder grovere men fylder mindre og har mindre digital støj. Køber du et kamera med væsentlig STØRRE antal pixels, bliver dine billeder finere men fylder også mere og kan have tendens til at have digital støj - Dec 2011 KickStart dit Kamera 3

4 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) Megapixelræsetræset 2 Digitale billeder består af en fast mængde pixels - de bittesmå prikker, som udgør billedet - som man kalder for kameraets opløsning. Dette udtrykkes ofte i megapixels - det betyder bare tusinder af pixels, så hvis dit kamera eks. omtales som et 12 megapixel eller 12 mp kamera, betyder det bare at den samlede mængde pixels, dine billeder består af, er plus/minus. Du kan sammenligne det med et finmasket net, du lægger hen over virkeligheden. Jo mere finmasket nettet er, desto mindre forstyrrende er nettet. Mit Nikon kamera har tager billeder i opløsningen x pixels, hvilket vil sige i omegnen af pixels og derfor kalder man det for et 12 megapixel kamera. I skrivende stund ligger de fleste gode kameraer på megapixel og går du under eller over dette tal, sker der følgende: Køber du et kamera med væsentlig LAVERE antal pixels, bliver dine billeder grovere men fylder mindre og har mindre digital støj. Køber du et kamera med væsentlig STØRRE antal pixels, bliver dine billeder finere men fylder også mere og kan have tendens til at have digital støj - korn - i billedet. Jeg vil med det samme sige, at jeg personligt ikke synes det er et stort problem og det er bestemt ikke sådan at man sidder eks. med fotos fra et 24 mpix kamera og rynker på næsen - men det trænede øje kan se det og nogle vælger så at opleve det som et problem. naturlov der gør, at elektriske signaler kan hoppe og lave støj i nabolaget, når der presses for mange pixels sammen på den samme størrelse billedchip. Ligesom nabokonerne sladrer for meget, når de bor så tæt sammen, at de kan lytte med hen over hækken :) For nogle år siden var der kapløb om hele tiden at føre kapløbet om megapixel fordi man dengang mente, at jo flere pixels, desto bedre - og sådan er det også i starten, men når man når højere og højere op, giver det altså en del bivirkninger, der så skal løses på anden vis. For mig er antal pixels i dag ligegyldigt og det er langt nede på listen over faktorer, der afgør mit valg af kamera. Hvis jeg stod med et rigtig fedt kamera i hænderne, ville opløsningen mere være noget jeg bare konstaterede at nåh, den har så den her opløsning end noget, jeg ville gå op i. Rent faktisk har jeg fotograferet med Nikons topmodel, D3S i mange år og jeg aner på stående fod ikke det præcise antal megapixels, det fotograferer i - billederne ser bare gode ud og det er det, der betyder noget, når alt kommer til alt. Du kan sammenligne det med et finmasket net, du lægger hen over virkeligheden. Jo mere finmasket nettet er, desto mindre forstyrrende er nettet. En lille sjov sidebemærkning er, at det rent faktisk i øjeblikket virker til at de små, amatørkameraer har mere behov for at råbe højt om megapixel end de store - de store, kommende topmodeller fra både Canon og Nikon, ser faktisk ud til at gå lidt NED i opløsning igen. Mit råd vil derfor være at se stort på megapixelræset og ikke vælge eller fravælge et kamera ud fra om det har 10, 14, 18, 24 osv. megapixel opløsning. Det med støjen er ganske enkelt en

5 Når du læser om det forskellige dslr kameraer, så har de fleste populære mærker kameramodeller inden for både det man kalder APC og det man kalder FullFrame billedsensor. Som udgangspunkt var de gode, gamle analoge kameraer det man kalder for 35mm. Dvs. den størrelse selve billedet har på negativet - du ved, som de gamle filmruller vi brugte før digital foto blev normen. Digital fotografering fungerer sådan at der er en sensor, som ser billedet og lagrer det, frem for at det er en kemisk proces, der brænder sig fast på et stykke plastikfilm. Inden for den kamera-klasse som dslr går under, er der udbredte størrelser: enten fuld størrelse (som man så kalder fullframe) på ca. 35mm. eller den mindre sensor, som har forskellige navne såsom APC, Crop osv. I de mindste kameraklasser er der forskellige, endnu mindre billedchips. Fidusen er ganske enkelt, at en stor billedchip, alt andet lige, er dyrere og sværere at lave perfekt, så i de billigere klasser af kameraer, er det næsten altid den mindre APC-chip der sidder i. Kommer man op i entusiastklassen og de professionelle kameraer, er der i dag næsten altid fullframe. Prisen på fullframe er måske nok også en smule højere fordi vi er mange, der gerne vil have det ultimative og er klar til at betale forholdsvist mere for det. Nogle vil gerne have mest - andre vil gerne have mest for pengene. Du får mest (absolut målt) med et fullframe-kamera mens du får mest (relativt målt) for pengene med et APC kamera. Det er ikke kun prisen men i særdeleshed også udbyttet af kameraerne, der så varierer på baggrund af hvilken billedchip, der sidder i men der er også stor forskel på hvordan de er at arbejde med i DAGLIG BRUG. 3 Da APC-chippen er 1.5 gange mindre end fullframe, giver det sig nemlig til kende i praksis ved at billedet er forstørret ca. 1.5 gange i forhold til et fullframe når du ser det efterfølgende men der er kun tale om en digital forstørrelse. Dvs. tager du billeder med eks. et 50mm objektiv på et APC kamera, svarer det på en måde til (50 divideret med 1.5) 35mm på et fullframe når du ser billedet på din computer efterfølgene. Det er også derfor man kalder APC sensorerne for crop kameraer fordi det svarer til at billedet er beskåret i forhold til det, man ser på et billede, taget med et fullframe kamera. Mange tror der er tale om en decideret forstørrelse, men det er der altså ikke - det ser bare sådan ud fordi beskæringen får motivet til at fylde mere på billedet. Hvis man forestiller sig at man har to identiske kameramodeller, hvor den ene så bare har fullframe og den anden APC chip, så vil fullframe modellen have følgende fordele og ulemper: Billedchipstørrelsen Digital fotografering fungerer sådan at der er en sensor, som ser billedet og lagrer det, frem for at det er en kemisk proces, der brænder sig fast på et stykke plastikfilm. Dec 2011 KickStart dit Kamera 5

6 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) 1. Fordelen er at billeder typisk bliver bedre fordi chippen giver skarpere billeder, lysfølsomheden er bedre, brændvidden udnyttes fuld ud så der kommer mest muligt med på billedet (et 50mm objektiver giver vitterlig 50mm på billedet) og så kan man typisk opnå en lidt mindre dybdeskarphed, hvilket egner sig supergodt til eks. portrætter. 2. Fordelen ved APC er klart prisen, som er betydeligt lavere end fullframe men hertil kommer en række andre fordele, såsom at man har mindre billedstørrelser at arbejde med (og derfor ofte også kan få kameraet til at tage flere billeder i sekundet i burst mode ). Man skulle så tro, at fullframe altid er at foretrække - og det vil jeg også påstå at det er i langt de fleste tilfælde - men det er et emne der diskuteres til døde om og om igen på diverse fotowebsites og nogle gange tænker jeg kom nu bare ud og tag nogle billeder ude i virkeligheden, frem for alle de der teoretiske skrivebords-diskussioner som alligevel aldrig fører til noget :) Personligt vil jeg til hver tid foretrække fullframe fordi jeg ser det som det rigtige og den ypperste kvalitet, men vil man spare penge og ser man en fordel i den omtalte 1.5 gange forstørrelse, så kan et APC-baseret kamera sagtens være perfekt. Nogle tror at APC-kameraer er amatør og fullframe er prof. men man kan faktisk godt påstå, at en prof. modelfotograf med et fullframe kamera og en lige så prof. fuglefotograf med et APC kamera, kan blive lige så glade og tage lige så gode billeder i hver deres verden på trods af det meget forskellige udstyr. Husk også nogle gange at se tingene lidt i perspektiv - vis mig næsten hvilken som helst diskussion på nettet om fordele og ulemper ved fullframe kontra APC og jeg kan vise dig, at de næsten altid når ud i at diskutere detaljer, som i PRAKSIS ikke giver den vilde forskel. Lad mig slutte dette kapitel af med at give dig et eksempel på dette: Jeg optager Living Smart TV og Kickstart DVD-serien på dslr. Nogle af kameraerne er fullframe. Nogle af dem er APC / Crop-kameraer. For mig er det næsten hip som hap, om jeg bruger det ene eller andet kamera. Det er ikke sådan jeg sidder og ser forskel bagefter på optagelserne - der ér forskel, men den er så lille, at det er en bagatel for mig. Når jeg vælger mellem kameraerne, er det derfor andre faktorer, der spiller mere ind, end blot sensor-størrelsen. Når det er sagt, vil jeg til hver tid vælge fullframe-kameraerne hvis ALT andet er fuldstændige lige, men sådan forholder det sig egentlig sjældent i praksis - der er ofte andre forskelle at tage med i regnestykket :) Sandheden er nemlig, at det i NOGLE situationer kan være sådan, at man rent faktisk har et bedre værktøj til den givne opgave, hvis ens kamera har en APC sensor. Jeg optager Living Smart TV og Kickstart DVD-serien på dslr.

7 4 Køb huset alene I den ideelle verden er det derfor - efter MIN mening - det mest rigtige, det bedste og på sigt også det billigste og mest tilfredsstillende - at vælge huset først, SÅ en god linse og SÅ ekstraudstyr. Vigtigt: Jeg kan lige så godt afsløre, først som sidst, at en af mine ønsker med Kickstart Dit Kamera-serien er at få folk til at droppe de såkaldte kitlinser. Jeg oplever desværre bare ofte sådan at det at købe kamera for alt for mange har følgende 4 trin: 1. Først, som helt ny, køber man i de fleste tilfælde et såkaldt kit - altså en færdigpakket løsning der er komplet og lige til at tage i brug. Det består i de fleste tilfælde af et kamerahus (altså selve kameraet) samt et objektiv 2. Herpå kommer ekstraudstyrs-køb såsom blitz, ekstra batteri, stativ, tasker mv. 3. Som 3. trin begynder mange at købe flere og bedre objektiver, der er bedre i forskellige situationer end den kit-linse, de fulgte med, som typisk et okay sted at starte, men heller ikke mere end det 4. Sidst kører cyklussen igen når man vil købe et bedre kamera eller måske bare en nyere model og her vælger mange så bare at købe selve huset Nu er alting jo let og dejligt i den ideelle verden, men med de erfaringer JEG personligt har gjort mig, så vil jeg bede dig om at overveje at vende de 4 trin i rækkefølgen på hovedet. Alt for ofte er #1 nemlig en dårlig løsning både kvalitetsmæssigt og prismæssigt. For det første er objektiverne i de færdigpakkede kitløsninger ofte ikke særlig gode. Det er ofte lav-kvalitet linser, der er pakket med for at kunne gøre det så LET for kunden, som muligt UDEN at tilføje særlig meget til prisen. De skal bare være billige fordi mange - desværre - fokuserer rigtig meget på prisen når de starter op. Jeg ved det for jeg har selv været der! Jeg startede selv med at købe et kit og der gik ikke mange uger inden det gik op for mig, at med det rigtige objektiv, kunne mit kamera tage VÆ-SENT-LIGT bedre fotos end med den medfølgende kitlinse, som - rent ud sagt - var noget billigt plastikskrammel. Linsen fokuserede langsomt. Den var ikke særlig lysfølsom. Den var ikke særlig skarp. Den var ikke særlig holdbar. Den havde ingen vibrationsdæmpning. Hvorfor pokker så starte med udstyr, der kan være lige præcis så dårligt, at det lige præcis ikke giver dig gode nok fotos til at holde din motivation? Havde jeg vidst det, jeg ved i dag, ville jeg have købt huset for sig og så en 50mm f1.4 linse. Alt i alt ville det have været lidt billigere på købstidspunktet, men på sigt meget billigere fordi jeg endte jo med både at købe kitlinsen først og derpå supplere op med bedre objektiver - i dag står min kitlinse her og samler støv og kan hverken sælges eller bruges. Reelt var det penge lige ud af vinduet for mig. Og husk på: det er altså ikke for sjov, jeg siger det her - jeg er virkelig seriøs om netop dét her! Du starter op - du er motiveret - du brænder for at lære at tage billeder. Hvorfor pokker så starte med udstyr, der kan være lige præcis så dårligt, at det lige præcis ikke giver dig gode nok fotos til at holde dig motivation? Det ville da være tåbeligt, hvis du mister motivationen for at lære at tage billeder, fordi du kommer dårligt fra start, ikke? En ting der også er vigtigt at forstå, er markedsføringen i kameraverdenen. Hvis du tager de ultimative topmodeller, så ér det, de ultimative topmodeller... toppen af poppen i forhold til hvad man teknologisk set kan præstere lige nu. Herunder kommer de mindre modeller, som næsten altid er baseret på tidligere topmodeller. Dvs. når eks. Nikon og Canon laver en ny topmodel, siver den pensionerede teknologi fra de nu pensionerede topmodeller så ned i klassen lige under de professionelle, den klasse man kan kalde entusiastklassen. Og så fremdeles - så siver teknologien fra entusiastklassen ned i hobbyklassen, som så siver ned i budgetklassen, som så siver ned i discountklassen. For hvert trin nedad, henvender kameraerne sig til en gruppe der ved mindre og mindre og for hvem det betyder mere og mere at få at vide, at det her kamera er NÆSTEN lige så god, som det dyre - det her er bare billigere. VÅGN OP! Det er klart, at det lyder godt i en salgstale, men sådan forholder det sig jo ikke i virkeligheden. Professionelle fotografer er jo ikke dummere end at de VILLE købe entusiastkameraerne, hvis de reelt var næsten lige så gode men kun kostede det halve af topmodellerne. Du kan som tommelfingerregel sige, at hvis sidste års topmodel var god nok for dig, så er årets entusiastmodel også god nok og så kan du lige så godt spare pengene - men lad være med at tro den rosenrøde reklame, der siger at eks. et kr. dslr er lige så godt som topmodellen til :) Pris og kvalitet hænger sådan sammen. Også i den her branche. Jeg kunne blive ved her, for det er virkelig en af mine kæpheste og derfor er det også noget af det jeg uddyber rigtig meget på Kickstart Dit Kamera DVD 1 her: store/category/13-kickstart-dit-kamera/ som i næsten 2 timer handler non stop om udstyrsvejledning. Dec 2011 KickStart dit Kamera 7

8 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) 5 Jo højere brændvidde et objektiv har, desto bedre kvalitet er det typisk også. Objektiver Objektivet - eller, som mange siger på dansk, linsen - er den del af kameraet, der fanger lyset og sender det ind på billedchippen. Personligt bruger jeg ordene linse og objektiv lidt i flæng, men skal man finde skolemesteren frem, er linsen blot en del af et objektiv. Mange bruger dog linse som beskrivelse på dansk fordi det på engelsk hedder lens. Objektiver er en af de ting, de fleste supplerer op med løbende, efterhånden som man bliver bedre. I starten er det tilstrækkeligt med en all-round linse, som ikke er specialiseret til noget bestemt, men kan lidt af det hele. Det er okay til det meste og kan typisk zoome lidt ind og ud. Ofte køber nye fotografer et kit bestående af en færdigpakket løsning med kamerahus og et all-round objektiv på eks mm. Vi siger normalt at det vi ser med vores øjne, svarer til et objektiv på 50 mm. brændvidde på et spejlreflekskamera med fullframe billedchip. Har man et af de billigere og mere udbredte kameraer med den såkaldte APC chip - nogle kalder det også et crop kamera - er der en forstørrelsesfaktor på ca. 1.5, hvorfor et normalobjektiv, der svarer til vores øjne, på den type kamera er ca. 35 mm. brændvidde i stedet for 50. Når man udvikler sig som fotograf, begynder man at sætte pris på specialobjektiverne, som er de linser, der har fordele under forskellige forhold eller til bestemte motiver. Dels er der to TYPER, nemlig faste og zoom. Faste objektiver har en fastlåst brændvidde of zoom-objektiver kan variere. Fordelen ved zoom-objektiver er at de kan forstørre mere eller mindre. Ulempen er at det ofte ikke giver helt så skarpe og lysstærke objektiver fordi der er en mængde kompromis er man må indgå, som et fast objektiv slipper for. Dels er der forskellige brændvidder. Helt fra vidvinkel der får meget med på bill-

9 edet til telelinser, der kan se rigtig langt og trække tingene tættere på. Nogle objektiver er mere lysfølsomme end andre og det udtrykker man i det maximale blændeåbning. Et objektiv med en maximal blænde på f1.4 er dobbelt så lysfølsomt, som et på f2.8 og fordelen ved dette er ganske enkelt bedre fotos under flere / dårligere lysforhold samt muligheden for at sløre baggrunden bag motivet fordi stor blænde giver lav dybdeskarphed. Mange billige objektiver giver ikke mulighed for større blænde end eks. f5.6. Mange bliver i starten forvirrede over at man kalder f1.4 for en større brændvidde end f5.6 fordi sidst nævte er det største tal. Det skyldes at tallet rent faktiver betyder 1 divideret med x og da 1 divideret med 1.4 er større end 1 divideret med 5.6, så er det derfor sådan det hænger sammen. Som tommelfingerregel kan du godt regne med, at jo højere brændvidde et objektiv har, desto bedre kvalitet er det typisk også. Det er sjældent at finde objektiver, der er meget lysstærke men så er noget juks på andre områder, så derfor er den maximale blænde ofte et godt tegn på kvaliteten af objektivet i det hele taget. I dag bliver kameraerne mere og mere lysfølsomme og kan eks. ofte vælge det helt automatisk og derfor har man i dag ikke helt så meget brug for lysstærke objektiver, som tidligere. I gamle dage ville min far eks. have krævet minimum et f2.8 og nok nærmere f1.4 objektiv til koncertfotos i dårlig belysning mens jeg i dag ville kunne tage bedre fotos med et objektiv sat på eks. f5.6 fordi min kamera i dag er langt mere lysfølsom end min fars var i sin tid. Dec 2011 KickStart dit Kamera 9

10 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) Lad os prøve at gennemgå de mest udbredte kategorier af Fiskeøje-objektivet kan tage 180 grader rundt - dvs. ALT i horisonten. Det kan du enten bruge til at få ekstremt meget med eller som sjov effekt, som mange eks. også bruger i musikvideoer, fordi det, der er tættest på kameraet, bliver vildt stort. Gode fiskeøjelinser koster typisk kr. og er måske en af de sidste linser man supplerer op med. Det kan også være vidvinkellinser, der får vildt meget med på billedet og som egner sig til at tage billeder hvor man ikke kan stå ret langt fra motivet. Det være sig eks. ejendomsmæglere, der skal have så meget af rummene med på billederne, som muligt eller eks. landskabsfotografer. Når jeg filmer Kickstart Dit Kamera TV-udsendelserne, bruger jeg en mm. vidvinkel fordi jeg står i et rum, hvor kameraet ikke kan stå særlig langt fra mig. Gode vidvinkler er desværre ret dyre - min kostede alene kr. bare for det ene objektiv, hvilket alene er det dobbelte af hvad de mest udbredte kameraer koster for HELE kameraet. Dog lader det til at billigere objektiver: vidvinkler ofte er det 2. eller 3. objektiv de fleste prøver at købe. Objektiver på ca. 50 mm. er som sagt ligesom det, øjet ser. En 100 mm. linse har derfor dobbelt så stor brændvidde og forstørrer motiverne på billederne til det dobbelte af, hvordan de ser ud med vores øjne. Rigtig mange vælger som noget af det første at købe et lysstærkt objektiv, som giver flotte portrætter. En klassiker hos alle kameramærker er 50mm f1.4 som typisk koster omkring kr. Dels giver 50mm brændvidden en dejlig, naturlig tegning uden forvrængning og store næser og dels er det typisk ekstremt

11 skarpt fordi et fast objektiv kan laves mere præcist, end et teleobjektiv kan. Hertil kommer at den store blænde på f1.4 kan give en fantastisk lækker dybdeskarphed, som gør at en person på billedet står KNIVskarpt mens baggrunden allerede fra cm. bagud fra personen bliver dejlig, silkeblød og sløret. En effekt man meget gerne bruger på portrætter. Nogle mener at eks. 85 og endda 105 mm. er de perfekte brændvidder til portrætfotos og jeg har endda selv nogle gange brugt helt op til 200 mm. Det er noget af det, der kan diskuteres til døde for der er ingen ret og vrang her - et motiv med glimt i øjet og god energi på billedet vil fungere uanset hvilket objektiv du har og modsat kan selv det bedste valg af objektiv ikke gøre meget ved en person på billeder, der ikke føler sig i hopla til at blive fotograferet. I samme brændviddeområde finder vi også macro-objektiverne. Autofokus i dit kamera kræver en vis afstand mellem motivet og dit kamera, for at autofokusfunktionen fungerer - fordelen ved macro er at denne afstand er væsentlig mindre og dermed også gør at du kan fotografere med papirtynd dybdeskarphed. Det egner sig eks. godt til at fotografere insekter, blomster og lign. og det er helt bogstaveligt ment, når jeg beskriver dybdeskarpheden som papirtynd. Jeg har et 60mm macroobjektiv og når jeg tager billeder af eks. en hundesnude, kan jeg gøre det sådan at det nærmest kun er ét af flere knurrehår, der er skarpe og det kan give en sjov effekt. Et godt macroobjektiv er desværre i den halvdyre ende af skalaen og koster eks. let kr. Af samme årsag findes der også mange, der kan li at bruge macroobjektiver til portrætfotografering og her kan du få de mest fantastiske portrætter med eks. en 105mm macro. Når vi kommer op på mm. området, snakker man typisk om det som tele. Det er fordi det er ligesom en kikkert - en telelinse forstørrer nemlig og som jeg nævnte før, er alt over ca. 50mm. en forstørrelse i forhold til den måde vores menneskeøjne opfatter på. Som 2. eller 3. objektiv køber mange ofte den klassiske mm. linse og den er bare lige i øjet til eks. turen i zoologisk have, hvor man gerne vil trække tingene tættere på. Når det ikke bare er en fast 200 mm. men variabel fra mm kalder man det en telezoom - den kan forstørre i varierende mængde. Det er de færreste der nogensinde kommer over 200mm. Dels fordi de er rasende dyre - eks. koster en 300mm let kr. Personligt tager jeg så godt som samtlige billeder med min hellige 3-enighed - dvs mm vidvinkel 24-70mm all-round mm telezoom I sjældne tilfælde vælger jeg så eks. min faste 50mm til portrætter eller min 60mm macro til effekter. 2-3 gange om året laver jeg lidt fis med min fiskeøjnelinse, men det er bare for sjov og helt klart det objektiv jeg lettest kunne undvære. Objektiver bliver for mange fotografer en form for grejmæssig passion. Man kan vist godt kalde det grejfeber :) På Kickstart Dit Kamera DVD 1 ( kickstart-dit-kamera/ ) viser jeg en hel masse forskellige objektiver og fortæller hvad de i praksis er gode til, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til :) Dec 2011 KickStart dit Kamera 11

12 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) Billedstabilisering 1. Du kan fotografere på stativ 2. Du kan blive til en stenstatue Der var engang en der gav mig et godt eksempel, som jeg vil bruge her som opstart i dette kapitel. En af mine venner spiller meget golf og han fortalte mig en dag, hvorfor man øver sig titusindevis af gange på den der driving range, hvor man bare står og hamrer - tilsyneladende formålsløst - den ene kugle ud over greenen efter den anden. Han fortalte mig en dag, at bare en millimeter drejning i kroppen bliver til meget stor sidelæns variation ude på 200 meters afstand. Vinkler man kroppen eller golfkøllen selv undeligt lidt, kan goldbolden ryge måske 40 meter længere til den ene side. Man kan sige at den lille variation forstørres op ude på afstand. Det samme med fotografering - her handler det så bare om rystelser. Hvis du har en telelinse på og tager et foto af et egern med eks. 200mm brændvidde af pommern til oppe i kronen af et fyrretræ, så vil selv din puls (!) eller dit tryk på aftrækkeren (!) gøre, at du får sløret dit billede fordi - ligesom med golfbolden - variationen forstørres op ude på afstand. Dit kamera flytter sig måske 4 hundrededele af en millimeter men på egernets afstand kan det udmønte sig i rystelser nok til at billedet bliver sløret, selv ved hurtige lukketider. Det er der i princippet to måder at løse på: 1. Du kan fotografere på stativ 2. Du kan blive til en stenstatue Det sidste er noget bøvl :) Derfor vælger mange producenter at både kameraer og linser at indbygge forskellige typer antiryst både i selve grejet men også i den software, der styrer udstyret. Nogle kameraer har forskellige slags vibrations-reducerende mekanismer indbygget men det har mange af de gode objektiver også. Jeg har eks. et par objektiver fra Nikon fra VR-serien. Det er en teknik der rent fysisk dæmper vibrationer i kameraet FØR du overhovedet tager billedet. Dvs. at VR-teknikken opsluger nogle af de vibrationer og rystelser, du måske påfører kameraet lige i det øjeblik, du klikker og på den måde får mindre rystelser med på billedet. Hvis du tager den seneste udviklingen inden for software og eks. smartphones, så er man begyndt at lancere produkter der kan måle rystelserne og modregne dem selvom de ér sket. Det gør eks. Apples iphone 4S, som via det indbyggede gyroskop og bevægelsessensor opfanger telefonens bevægelse i det øjeblik, du fotograferer. Herpå kan den så modregne og kompensere for bevægelsen og dermed give meget skarpere fotos end uden denne funktion. Adobe viste for nyligt en lignende teknik, der på computeren, efterfølgende, kan fjerne rystelser fra billeder.

13 Jeg har sådan lidt et had/kærlighedsforhold til flash - eller på dansk blitz - fordi jeg helst vil undgå at bruge blitz, men nogle gange gerne vil have effekten. De fleste tror at en flash blot skal bruges når der ikke er lys nok - det tror jeg egentlig bare er en gammel myte. I dag bruger jeg ikke flash fordi der ikke er lys NOK - jeg bruger det faktisk helst aldrig, men når jeg gør, er det typisk enten for effektens skyld eller fordi at jævne eks. skygger og modlys lidt ud. Jeg var en dag på indkøb i en fotobutik i Vejle, hvor en anden fyr kom ind og forklarede, at han var gymnastikleder og skulle tage billeder af ungernes gymnastikopvisning i en hal og derfor mente at han havde brug for en flash. Jeg er ikke nødvendigvis enig. Der er så mange ulemper ved at bruge flash, at jeg så vidt muligt undgår at bruge den. Ofte giver det et hårdt udtryk på billedet og de færreste af os ser særligt flatterende ud, når vi får en lyseksplosion smasket op i fjæset. Hertil kommer de trælse slagskygger der ofte kommer hvis den fotograferede står for tæt op af en væg. De samme fotos - uden flash - vil ofte have en varmere glød og et mere rundt og blødt udtryk, men det har så nogle andre ulemper. Det betyder nemlig at kameraets ISO - altså lysfølsomhed - skal skrues op (hvilket kan tilføre digitalt støj og faldende farvemætning) og/eller at lukketiden skal sættes op for at lukke mere lys ind, hvilket så kan give uskarpe billeder fordi lang åbningstid = mere følsom for rystelser. Dybdeskarpheden får også et hak i tuden og på den måde har det også sin pris IKKE at bruge flash. Af to onder, så synes jeg i hvert fald det er vigtigt at man i det mindste bruger en ekstern flash. Altså sådan en der sidder oven på kameraet. De indbyggede pop up -flash der findes på mange begynder- og mellemklassekameraer, sidder i en vinkel der ofte giver et træls resultat - såsom ikke særligt flatterende røde øjne og slagskygger. En ekstern flash sidder for det første skrå og giver derfor færre bivirkninger end de indbyggede og da de er MEGET kraftigere og kan vinkles opad, kan de med held bruges sådan at de bouncer eller reflekterer op i loftet, frem for direkte mod dit motiv. Det betyder at lyset bliver meget bedre og mere naturligt. Flash kan også bruges kreativt - både til at jævne skygger ud med men også til at lave billeder der har et bestemt look men sidstnævnte kræver mere end blot en enkelt lille flash på dit kamera - der skal man mere over i et decideret flash-anlæg, som du kender det fra fotostudier. lys nok Flash Af to onder, så synes jeg i hvert fald det er vigtigt at man i det mindste bruger en ekstern flash Dec 2011 KickStart dit Kamera 13

14 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) Jeg husker stadig da jeg som teenager med jævne mellemrum hentede gratis brochurer for de nyeste kameraer hos en fotoforretning i Horsens og pludselig en dag så et kamera, der havde fået autofokus! Det var helt science fiction-agtigt for mig - det vildeste jeg på det tidspunkt selv havde set omkring fokusering, var min fars kamera, som havde sådan to skiver i søgeren, der gjorde at man kunne se, hvornår noget tilnærmelsesvist var i fokus :) De første kameraer med autofokus var selvsagt langt fra det, vi ser i dag. Dengang kunne det eks. være styret af en flagermus-lignende funktion, der kastede lyd- og/eller lysbølger afsted og ud fra det kunne måle, hvor langt væk et motiv var. I dag er autofokus lysår længere fremme og ud over at være drønhurtigt og rasende præcist, så kan mange kameraer i dag opføre sig ret intelligent. Det kan eks. være ved at genkende ansigter og sørge for at der fokuseres på øjnene eller det kan være noget så lavpraktisk som at udløseren er spærret, så man ikke spilder tiden med at tage billeder, der ikke er skarpe. Den sidstnævnte funktion har jeg selv stor glæde af og det gør at man ikke har en masse halvskarpe fotos der skal slettes senere. Autofocus Selve autofokus-funktionen består dels af en måling og dels af en motor, der stiller skarpt. Motoren kan side både i kameraet og i objektivet. Nogle af mine kameraer har motor i huset mens nogle (typisk de billigere modeller) ikke har. Hvis der ikke er autofokus i kameraet, er du afhængig af at købe objektiver, der har. Jeg har eks. et rigtig godt macro-objektiv og det har ikke autofokus-motor indbygget så hvis jeg vil slippe for at stille skarpt selv/manuelt, kan jeg så kun bruge dét objektiv på et kamera med autofokus-motor. En ting du bør være opmærksom på, er lyden fra motoren. Nogle objektiver larmer nok til at det gør videooptagelse ubrugelig. Jeg filmer eks. en del med mine dslr kameraer og selv de mest lydsvage af mine objektiver er et problem fordi den står og sidder den der brummende, snurrende dz-dz-dz-dz lyd, når den justerer fokus.

15 Størrelse size matters J e g m ø d e r r i g t i g m a n g e, s o m i k k e h e l t f o r s t å r f o r d e l e o g u l e m p e r, n å r m a n s n a k k e r s t ø r r e l s e n a f kamerahuset. Det er helt klassisk at høre folk sige Det er fedt at den nye model lige er 4 cm. mindre end den gamle! som om det er en kvalitet i sig selv, at kameraet er kompakt. Naturligvis skal kameraet ikke bare være større end nødvendigt, men det med nødvendigt er vigtigt at forstå. Mellemklassekameraerne kan i mange tilfælde mange af de samme ting, som de store kameraer kan - det er bare pakket ind i et mere kompakt hus. Fordelen er naturligvis at det fylder mindre, det vejer mindre og er mere transportabel). Ulempen er at kompakt = kan være på bekostning af betjening. Når jeg sammenligner eks. min Nikon D3s mursten med mit Nikon D5100, så har D3s følgende fordele PÅ GRUND af den store størrelse: 1. Den ligger ganske enkelt bedre i min hånd 2. Den har plads til mere batteri 3. Den har plads til større, flere og hurtigere RAM-kort 4. Den har flere dedikerede knapper 5. Den har større skærm Specielt 4 eren er noget mange nye fotografer ikke tænker over, men det er super vigtigt når man lige står midt i en fotografering, at man ikke skal ind og rode i en menu for at ændre grundlæggende ting som ISO, fokustype, lysmåling osv. På de større kameraer har flertallet af de mest brugte funktioner simpelthen deres egen fysiske knap. På mindre modeller - som på overfladen sælges med forklaringer om at samme billedkvalitet som den store! - skal man enten bruge multifunktionsknapper eller ind i menuer for at ændre selv de mest grundlæggende ting. Det betyder altså i MIN verden, at der hvor mange tror at småt er godt, der kan et stort kamera i dén grad være BEDRE at bruge i PRAKSIS. En anden ting er de signaler, kameraet sender. Alle fotografer ved, at det ikke er størrelsen af kameraet, det kommer an på - men det er det for rigtig mange andre, herunder kunder. Et stort kamera sender signaler som Jeg er prof, jeg brænder for det her og jeg vil noget med min fotografering. Et lille kamera sender signaler som jeg er mere interesseret i at spare, jeg prøver bare lige om det her er noget for mig, jeg er en wanna-be-fotograf I FOLKS øjne. Jeg vil nødig være i dine sko, hvis du eks. kommer ud til et bryllup og fotograferer med et lille kamera og gommen eller gæsterne selv går rundt med et kamera, der er større. Igen, JEG ved godt at det ikke nødvendigvis betyder noget. Det ved alle andre fotografer også. Det ved DU også. Men det ved omverdenen ikke. Dec 2011 KickStart dit Kamera 15

16 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) Videooptagelse er, som det vist er moderne at sige, det nye sort. Alle nye dslr-kameraer markedsføres kraftigt på muligheden for at videofilme. Hvorfor egentlig? Jo, det er ganske enkelt fordi det giver nogle sindssygt flotte optagelser. Et alm. videokamera filmer fint - men selv om du køber et tæskedyrt videokamera, så får du højest middelmådige optagelser i forhold til hvad et dslr kan. Hvorfor? Jo af tre årsager: 1. Dels fordi billedchippen i et dslr typisk er MEGET bedre / større end i et forbruger-videokamera 2. Dels fordi du bruger dine gode objektiver, som alene koster mere end hele videokameraet i dén sammenligning - det gør eks. at du får enormt skarpe billeder 3. Det vigtigste af alt: du kan filme med lav dybdeskarphed. 1 eren og 2 eren forklarer jo stort set sig selv: teknikken er bedre => du får flottere optagelser. 3 eren kunne jeg skrive en hel bog om for sig - det er nemlig hele humlen. Når du ser en flot produceret Hollywood-spillefilm, har de ofte filmet med et begrænset depth of field - altså dybdeskarphed. I praksis betyder det at det er filmet med stor blænde, som får baggrunden til at sløre rigtig lækkert. De giver et lækkert film-look og øger fokus på det, der ER skarpt, altså selve motivet. Modsat selv dyre hjemme-videokameraer, så kan et pivbilligt spejlreflekskamera filme på den måde og når folk ser det, gør den lave dybdeskarphed at man instinktivt opfatter det som lækkert og professionelt. Dét ene faktum er faktisk den direkte årsag til at mit dyre TV-kamera står i et hjørne og surmuler fordi alt Living Smart TV og Kickstart DVD erne, er filmet på helt almindelige dslr kameraer og nogle gode linser. Desværre har det også en mængde ulemper og i skrivende stund er der stadig ikke noget dslr kamera, der er så BRUGERVENLIG i praksis, at det egner sig til familien-danmark-videooptagelser. En tur i Legoland eller i Tivoli med ungerne kan ganske enkelt ikke filmes i PRAKSIS på dslr endnu. Når jeg skriver PRAKSIS, er det fordi det naturligvis godt KAN lade sig gøre, men det er simpelthen så upraktisk og omstændigt, at det ikke er en brugbar løsning. dslr har nemlig meget, meget dårligere autofokus end et videokamera, når vi snakker video. For det første er det for langsomt og for det andet støjer det. I realiteten er det ikke brugbart endnu. Skal du videofilme med dslr, skal du enten fokusere manuelt eller bede folk stå stille, så autofokus kan stilles én gang og så bare køre. Det er sådan jeg gør, når jeg optager mine tv-udsendelser. Jeg stiller mig foran kameraerne, får en anden til at fokusere og så bliver jeg stående samme sted. Jeg kan ikke flytte mig uden at der skal fokuseres manuelt igen. Det virker fint til studiebrug, men glem alt om at filme ungernes fødselsdag, juleaften eller turen på Bakken - endnu.

17 Batteri Der er flere ting man skal være opmærksom på, når man snakker om batteri i forhold til forskellene mellem billige og dyre kameraer. Dyrere kameraer: 1. Har bedre batterier 2. Er hurtigere til at lade op 3. Kan lade flere batterier op samtidigt Igen kan vi sammenligne min Nikon D3s og mine Nikon D5100 er. På en opladning har D3s strøm til mange gange flere fotos og video, en D5100 har. Den har en meget kraftig lader, så når D3s endelig løber tør, er den mere end dobbelt så hurtig til at lade et nyt batteri op, som D5100 er på trods af at der endda er mere juice i D3s erens batterier. Laderen til D3s har plads til 2 stk. batterier, så man kan lade dobbelt, mens D5100 har plads til ét batteri af gangen. Nogle vælger så at udvide deres mellemklassekamera med batterigreb. Det giver både mulighed for at tage flere billeder på samme opladning og dels også at kameraet typisk kan skyde flere billeder hurtigere i burst mode. Batterigrebet giver endvidere den forskel at kameraet bliver lidt større og - for nogle - dermed bedre at holde på samt sender nogle lidt mere prof. signaler. Batterigreb fås normalt kun til de bedst af de mellemste modeller - dvs. de billigste og dyreste kameraer har normalt ikke denne mulighed. De dyreste har ikke - af åbenlyse årsager - brug for det og de billigste vælger man nok at begrænse på den her måde for at der skal være nogle fordele ved at vælge et lidt dyrere kamera. Filmer man meget eller bruger man kameraet til studiebrug og/eller på stativ, kan det i mange tilfælde være en god ide at købe en 220v adapter. Så får kameraet strøm fra stikkontakten uden at du skal køre på batteriet. Hukommelseskort Man kommer næppe nogensinde til at afgøre sit kameravalg på om det er den ene eller anden type RAM-kort, der bruges. Omvendt er der nogle praktiske forskelle, så jeg synes godt vi lige kan suse det hurtigt igennem her: For nogle år siden var der en myriade af forskellige ramkort - altså de hukommelseskort, som kameraet lagrer billederne på. I dag er der heldigvis 2 typer, der til sammen er langt de mest udbredte. Dels er der de små forbruger-mindede SD-kort, som er billige og ikke fylder særlig meget. Dels er der de større og mere prof. CFkort, som kan være meget hurtige og stabile. Mange computere har indbygget SDkortlæser, så du slipper for at købe en decideret kortlæser. Fordelen ved de hurtige kort er dobbelt: 1. Dit kamera kan hurtigere gemme billeder på det (hvilket er vigtigt hvis du fotografer sport eller lign. i bevægelse med mange hurtige skud lige efter hinanden) 2. Det går hurtigere når du skal importere dine billeder ind på computeren Dec 2011 KickStart dit Kamera 17

18 Kickstart Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) Ekstraudstyr Der er 3-4 ting, som er næsten obligatorisk, som ekstraudstyr, når du køber kamera. - Stativ - Taske - Ekstra batteri - Ekstra ramkort - En skulderrem Stativ - altså sådan et trebenet stativ man kalder en tripod - er virkelig god af have fordi de giver skarpere fotos. Hvorfor gør det nu det? Jo, ganske enkelt fordi kameraet bliver holdt mere stille på stativet, end du nogensinde ville kunne i hånden. Selv din puls og vejrtrækning bevæger kameraet nok til at det giver mindre skarpe fotos. En taske er god at have, uanset om du regner med at skulle transportere mange ting rundt. Nogle tror en fototasker kun er nødvendigt hvis du vil have mange forskellige ting - objektiver, blitz osv. - med men selvom du kun har ét kamera med objektiv på, så kan en taske være super. Både fordi du kan gemme kameraet væk, frem for at have det hængende om halsen men også fordi du på den måde kan være lidt mere anonym. Alle der har prøvet at gå gennem en suspekt bydel en mørk aften med et stort kamera, ved at en taske er med til at holde én fra at blive opfattet som et let, godt bytte for banditter. Ekstra batteri og ramkort er sådan lidt i husholdningsafdelingen. Man får ikke så meget synligt for pengene, men da de fleste dslr-kameraer i dag har specielle batterier, nytter det altså ikke at løbe tør midt i zoo - et ekstra batteri, der er ladet op hjemmefra, kan være med til at sikre strøm til hele turen. Det samme med ramkort - det er SÅ træls at løbe tør for hukommelsesplads midt på turen. Skulderremmen er noget af det mest undervurderede - og her mener jeg ikke den nakke-rem, der er med mange kameraer, men en SKULDER-rem. Forskellen er hvor vægten føles. De klassiske kamera-remme, der går rundt om nakken, følger ofte med fordi det er god reklame for producenten, som typisk skriver deres navn MED STOOOOOOORE BOGSTAVER på remmen. Desværre fordeler de ikke vægten godt og selv et lille dslr kamera bliver en irriterende klods om nakken i løbet af familieudflugten. En skulderrem, derimod, fordeler vægten ud på skulderen. Jeg bruger selv en Black Rapid rem og den fungerer fantastisk godt fordi kameraet ikke hænger ned på maven men ned bagved måsen.

19 Så nåede vi til vejs ende i den her korte ebog! Jeg håber du har fået noget inspiration og hjælp til enten at købe dit første dslr eller måske til at udvide dit eksiterende arsenal af fotogrej! Husk at du på de forskellige Kickstart DVD er kan se mange, mange flere timers gennemgang af både udstyr, fototeknik, billedredigering osv. Du kan se alle DVD erne her : category/13-kickstart-dit-kamera/ Husk også, at du kan snakke med andre, stille spørgsmål og få gode tips inde på Living Smart TVs hjemmeside: Husk at der hver uge er Kickstart Dit Kamera på TV, hvor jeg underviser i fotografering - se sendeplanen her: livingsmart.dk/calendar/ Tak fordi du læste min bog :) Kenneth WedMore Lund Living Smart TV & Kickstart DVDserien Dec 2011 KickStart dit Kamera 19