Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige prøve o Multiple choice o Den emneorienterede del o Samlede prøveresultater for skriftlig prøver 2014 Mundtlig prøve o Prøveresultater Sammenfatning Konklusion Prøven i religion og filosofi 2014 viser, at en gruppe elever på omkring 20 % i den mundtlige prøve og knapt 10 % i den skriftlige klarer sig rigtigt godt. Men, igen i 2014 er der en utilfredsstillende stor gruppe elever, som ikke klarer prøven på et tilstrækkeligt eller acceptabelt niveau for den skriftlig prøve er denne gruppe på omkring 20 %, og for den mundtlig prøve er det omkring 15 % af alle elever. Niveauet ligger generelt lavt, og der har gennem årene været en faldende tendens. For at højne karaktergennemsnittet kræves en undervisningsindsats i blandt andet andre religioner og anvendelsen af PC i skriftlige besvarelser, ligesom en øget tværfaglig undervisning ville kunne være med til at styrke elevernes faglige niveau. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 1

3 Faget Religion og filosofi er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet og omfatter viden og færdigheder indenfor fagets 5 kategorier: Kristendomskundskab Inuitisk religion Andre religioner og livsanskuelser Filosofi og etik Æstetik Af læreplanens bemærkninger til formålet for undervisningen i faget fremgår det bl.a., at eleverne får videreudviklet færdigheder, herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål, og i sammenlignende analyser identificeres ligheder og forskelle inden for de forskellige kulturer. Samtidig peges der i læreplanen på fagets muligheder som katalysator og for samarbejdsmuligheder med de øvrige fag, ligesom der gøres opmærksom på, at læringsmålene som helhed udtrykker et ønske om at give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen. Læringsmålene for ældstetrinnet bygger på, at eleverne på de tidligere trin i undervisningen har tilegnet sig en grundlæggende viden indenfor fagets fem kategorier, således at der på ældstetrinnet i højere grad kan lægges vægt på vurdering, sammenlignende analyser, overvejelser og argumentation for og imod synspunkter. Prøverne skal derfor tilrettelægges, så det bliver muligt at evaluere både elevernes viden og færdigheder indenfor faget. Færdigheder i religion og filosofi i folkeskolen er især koncentreret om, at eleven kan: vurdere anvende logiske og etiske argumenter for og imod et synspunkt gøre sig etiske overvejelser Da vurdering, argumentation og overvejelser er centrale for faget, må dette naturligvis også være omdrejningspunkt for undervisningen og dermed også afgørende elementer i vurderingen af elevernes præstationer både i den daglige undervisning og ved afgangsprøverne. Prøverne i religion og filosofi Der er to prøver i faget: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer 2 timer og består af to dele: en multiple Choise-opgave med 20 faktaspørgsmål samt en friere skriftlig del, hvor eleverne med udgangspunkt i oplæg med tekst og billeder skal redegøre for og tage stilling til forskellige forhold indenfor et valgt emne. Ud fra fagets formål og læringsmål udarbejder opgavekommissionen for religion og filosofi et prøvesæt, hvor flere af fagets kategorier og en alsidig repræsentation af læringsmålene er indeholdt. Multiple Choise-delen af den skriftlige prøve, der evaluerer elevernes faktuelle viden, varer Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 2

4 minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Den friere del af prøven er et opgavesæt indeholdende 3 emner, hvoraf eleven skal vælge et. Til hvert emne er et oplæg med billeder og tekster med tilhørende spørgsmål. I denne del af prøven kan eleven få lejlighed til både at vise sin viden indenfor faget, men især sine færdigheder i at vurdere, overveje og argumentere. Denne del af prøven tæller ¾ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne vælger selv, om de vil anvende grønlandsk eller dansk til prøven, da oplæggene foreligger på begge sprog. Som hjælp for lærere og censorer ved vurdering af elevpræstationerne har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, da det ikke som i sprogfagene er elevens skriftlige udtryksfærdigheder, der skal bedømmes, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevernes holdninger men af deres overvejelser og argumenter. Den mundtlige prøve udarbejdes af klassens lærer ud fra fagets formål og læringsmål samt den daglige undervisning og tekstopgivelser, der skal være alsidigt sammensatte og omfatte alle fagets kategorier. De enkelte prøveoplæg kan være en tekst eller en genstand, musik, billede, videoklip eller lignende med tilhørende tekst. Den mundtlige prøve består af en forberedelse og en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 3

5 Årets prøver 2014 Den 1. maj afvikledes den skriftlige prøve i religion og filosofi, hvor 13 skoler var udtrukket: Nanortallip Atuarfia Narsap Atuarfia Atuarfik Samuel Kleinschmidt Kangillinnguit Atuarfiat Kangaamiut Atuarfia Minngortuunnguup Atuarfia Kangaatsiap Atuarfia Atuarfik Kristian Lundblad Gammeqarfik Atuarfik Mathias Storch Atuarfik Edvard Kruse Tasiilami Alivarpik Kulusumi Alivarpik Til forårets mundtlige prøve i religion og filosofi var 6 skoler udtrukket: Tasersuup Atuarfia Atuarfik Tuiisaq Nuussuup Atuarfia Qinnguata Atuarfia Juunarsip Atuarfia Avanersuup Atuarfia Den skriftlige prøve Karaktergivning Ved den skriftlige prøve i faget gives en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering, hvor fakta-delen (multiple choice) tæller ¼ og emnedelen tæller ¾. Ved karaktergivningen lægges der især vægt på følgende friterier: Eleven kan anvende religionsfaglig viden Eleven kan anvende faglige begreber og terminologi Eleven kan gøre brug af egen viden, erfaringer og holdning til stoffet Eleven kan argumentere og vise refleksion Eleven kan vurdere og anvende eventuelle kilder Karakteren gives ud fra graden af opfyldelse af læringsmålene og efter GGS-skalaen. Multiple Choice Multiple Choice-delen 2014 har fakta-spørgsmål fra kategorierne: Kristendomskundskab, Inuitisk religion, Andre religioner og livsanskuelser samt Filosofi og etik. Multiple Choise-spørgsmål, svarprocenter Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 4

6 Kilde: Forcensur 2014, Inerisaavik De fleste besvarelser i multiple choice-opgavesættet for 2014 ligger generelt under 50 % rigtige. Således har eleverne i 14 af opgaverne (ud af de 20) en rigtighedsbesvarelse på under 50 %. De forkerte besvarelser dækker flere aspekter af fagets kerneområder, således er rigtighedsbesvarelsen 28 % i opgavenummer 1, hvilket omhandler kristendommen/det Nye Testamente. Rigtighedsbesvarelsen i nr. 7 ligger på 36 %, hvilket omhandler naturreligioner/inuitisk religion. Nr. 11 med en rigtighedsbesvarelse på 26 %, hvilket omhandler andre religioner. Generelt set, er der en overvægt af en lav rigtighedsbesvarelse i opgaver med andre religioner, som opgave 12, 14, 16, 17 og 18. Den emneorienterede del I 2014 havde eleverne mulighed for at vælge mellem følgende tre emner: 1. Det femte bud 2. Mad og religion 3. At hjælpe Kilde: Forcensur 2014, Inerisaavik Emne 1 Det femte bud var året mest populære. 50 % af alle elever havde valgt dette emne. 19 % havde valgt emne 2 Mad og religion, og 31 % valgte emne 3 At hjælpe. Karakterfordeling ved emnerne: Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 5

7 karakter Emne 1 Emne 2 Emne 3 I alt A 2,9 % 0,0 % 4,6 % 2,8 % B 7,6 % 1,6 % 3,7 % 5,1 % C 16,9 % 6,3 % 12,0 % 13,0 % D 25,0 % 23,4 % 18,5 % 22,1 % E 23,3 % 32,8 % 27,8 % 25,8 % Fx 23,8 % 35,9 % 29,6 % 27,5 % F 0,6 % 0,0 % 3,7 % 3,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Forcensur 2014, Inerisaavik Karakterfordelingen ved de tre emner viser samtidig, at det mest populære emne også var det emne, hvor eleverne opnåede bedste karakterer generelt. Således opnåede godt 10 % af eleverne, som havde valgt emne 1 en karakter i den bedste ende, A-B. For emne 2 gjaldt det knapt 2 %, og for emne 3 godt 7 %. Samlede prøveresultater 2014 Karakterfordeling, skriftlig prøve 2014 GGS elever % % A 8 2,4 7,4 B 17 5,0 C 39 11,6 D 96 28,5 40,1 E ,3 30,3 Fx 68 20,2 F 7 2,1 22,3 I alt % 100 % Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik Den hyppigste karakter i denne prøvedisciplin er karakteren E. 7,4 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 40,1 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 30,3 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 22,3 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling efter køn, skriftlig prøve 2014 Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 6

8 GGS Drenge Piger antal % % antal % % A 3 1,8 5 3,0 6,0 8,9 B 7 4,2 10 5,9 C 11 6, ,6 33,3 46,7 D 45 26, ,2 E 60 35,7 35, ,9 24,9 Fx 38 22, ,8 25,0 19,5 F 4 2,4 3 1, Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik Den hyppigste karakter i denne prøvedisciplin er karakteren E hos drenge og på D hos piger. 6 % af drengene og 8,9 % af pigerne opnår karaktererne A og B. 33,3 % af drengene og 46,7 % af pigerne opnår karaktererne C og D. 35,7 % af drengene og 24,9 % af pigerne opnår karakteren E. 25 % af drengene og 19,5 % af pigerne opnår karaktererne Fx og F. Tendensen for karakterfordelingen mellem drenge og piger er ens. Dog opnår pigerne generelt en bedre karakter end drengene. Over en tredjedel af alle drenge får en karakter D, der gives for den tilstrækkelige præstation. Og en fjerdedel af alle drengene har afleveret en opgave, der ikke er tilstrækkelig eller acceptabel. For pigerne gælder det, at en fjerdedel får en karakter D, og en femtedel afleverer en opgave, der ikke er tilstrækkelig eller acceptabel. Karakterfordeling, skriftlig prøver GGS % % % % % % % % A 0,0 0,3 0,6 2,4 4,4 7,4 10,1 B 4,4 7,1 9,5 5,0 7,4 C 14,7 23,8 22,1 11,6 39,6 52,9 47,7 D 24,9 29,1 25,6 28,5 40,1 E 35,1 35,1 27,6 27,6 24,1 24,1 30,3 30,3 Fx 19,1 11,5 16,7 20,2 20,9 12,1 18,1 Fx 1,8 0,6 1,4 2,1 22,3 Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik Tendensen for alle årene viser generelt en forholdsvis ensartet fordeling af karaktererne med små udsving årene imellem. En lille gruppe på lidt under 10 % har en fremragende eller fortrinlig præsta- Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 7

9 Aksetitel tion. En stor gruppe på godt 40 % har en god eller jævn præstation, og omkring en tredjedel har en tilstrækkelig præstation. Godt en femtedel af alle eleverne har ikke kunne præstere en besvarelse, som var tilstrækkelig og acceptabel. Karakterfordeling i procent for besvarelser med og uden brug af PC F FX E D C B A ej pc 3,7% 27,7% 34,0% 20,9% 11,0% 2,1% 0,5% pc 1,2% 12,3% 30,4% 29,8% 15,8% 6,4% 4,1% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Forcensur 2014, Inerisaavik Der er en markant tendens til, at de elever, der anvender PC til besvarelsen, opnår en bedre karakter en de elever, som ikke anvender PC. Ligesom for 2013 gælder det, at det ikke er muligt at påvise, at det er anvendelsen af PC, der forbedre karaktererne. Men igen skal det påpeges, at en opgave på PC kan være lettere at læse for censor og lærer samtidig med, at eleverne har nemmere ved at tilrette og opstille deres besvarelse. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve består af en forberedelse samt en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Til prøven trækker eleverne et af læreren udarbejdet prøveoplæg. Prøveoplæggene har udgangspunkt i den daglige undervisning og fagets læringsmål for ældstetrinnet og skal omfatte fagets 5 kategorier. Tekstopgivelser Før prøven sender skolen tekstopgivelser til Inerisaavik og censor. Tekstopgivelserne er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning og danner grundlag for udarbejdelse af prøveoplæg. Læreren skal sikre, at alle fagets kategorier og læringsmålene for ældstetrinnet er repræsenteret i tekstopgivelserne, som skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på normalsider. Herudover kan tekstopgivelser omfatte andre udtryksformer, fx genstande, film, billeder, musik. Eleverne skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. Prøveforløbet Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 8

10 Under prøven fremlægger eleven ud fra et prøveoplæg sit forberedte stof, hvorefter prøven fortsætter som en dialog mellem elev og lærer og censor, idet læreren leder dialogen på elevens præmisser. Se nærmere: Evalueringsrapport Religion og filosofi 2013, side 17 Både gruppeprøver og individuelle prøver kan benyttes. Votering Efter fremlæggelsen voterer lærer og censor efter følgende kriterier: Eleven kan gøre rede for prøveoplægget Eleven kan perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag Eleven kan anvende faglige begreber Eleven kan vurdere, analysere og anvende kilder Eleven kan fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Prøveresultater Karakterfordeling mundtlig prøve 2014: GGS elever % % A 10 10,1 21,2 B 11 11,1 C 14 14,1 D 18 18,2 32,3 E 31 31,3 31,3 Fx 12 12,1 F 3 3,0 15, Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik Den hyppigste karakter i denne prøvedisciplin er karakteren E. 21,2 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 32,3 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 31,3 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 15,2 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det skal bemærkes, at ved den mundtlige prøve har en tredjedel af eleverne fået karakteren E, som også er den hyppigste karakter. Ligeledes skal bemærkes, at mere end 15 % af eleverne ikke formår at fremlægge en acceptabel eller tilstrækkelig præstation ved prøven. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 9

11 Karakterfordeling mundtlig prøve : GGS % % % % % % % % A 16,3 10,3 12,0 10,1 32,1 22,7 25,7 B 15,8 12,4 13,7 11,1 21,2 C 20,5 22,7 19,4 14,1 40,0 45,9 37,7 D 19,5 23,2 18,3 18,2 32,3 E 14,2 14,2 21,1 21,1 25,7 25,7 31,3 31,3 Fx 11,1 8,6 9,7 12,1 13,7 10,3 10,9 Fx 2,6 1,6 1,1 3,0 15,2 Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik Tendensen ved den mundtlige prøve for årene 2011 til 2014 viser et faldende karaktergennemsnit. Færre elever får en karakter i den bedste ende af karakterskalaen, mens en større andel af eleverne får en karakter inden for området uacceptabel eller utilstrækkelig præstation. Karakterfordeling efter køn, mundtlig prøve 2014: GGS Drenge Piger antal % % antal % % Kilde: karakterdatabasen, Inerisaavik A 4 8,7 6 11,3 19,6 B 5 10,9 6 11,3 22,6 C 6 13,0 8 15,1 30,4 D 8 17, ,9 34,0 E 15 32,6 32, ,2 30,2 Fx 7 15,2 5 9,4 17,4 Fx 1 2,2 2 3,8 13, Den hyppigste karakter i denne prøvedisciplin er karakteren E hos drenge og på D hos piger. 19,6 % af drengene og 22,6 % af pigerne opnår karaktererne A og B. 30,4 % af drengene og 34,0 % af pigerne opnår karaktererne C og D. 32,6 % af drengene og 30,2 % af pigerne opnår karakteren E. 17,4 % af drengene og 13,2 % af pigerne opnår karaktererne Fx og F. Ved prøven i religion og filosofi opnår pigerne bedre karakterer end drengene. Men tendensen for karakterfordelingen er ens for både pigerne og drengene. Sammenfatning Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 10

12 Ud fra elevbesvarelserne i multiple choice-opgavesættet, ser det ud til, at eleverne mangle faktaviden inden for alle kategorierne i religion og filosofi. Specielt kerneviden inden for andre religioner. Generelt er rigtighedssvarprocenten i opgaverne meget lav. I gennemsnit er rigtighedssvarprocenten 41. Bedst er nogle af de besvarelser, som omhandler områder inden for kristendomskundskab. I den emneorienterede del af prøvesættet har flest elever valgt opgave 1 Det femte bud. Denne opgave skal tage udgangspunkt i at slå ihjel - hvornår er de etisk acceptabelt og hvornår er det ikke et acceptabelt alternativ. Opgaven har en billedserie som et filmklip med tydelige situationer med drab og død. Dette har eventuelt haft indflydelse på elevvalget, da både film og foto er et medie, som eleverne er vant til at behandle og arbejde ud fra, både i skolesammenhæng og i fritiden ligesom selve emnet er et område, som jævnligt er debatteret i medierne. Knapt en tredjedel af eleverne klarede ikke denne opgave på et tilstrækkeligt eller acceptabelt niveau. En tredjedel af eleverne valgte emne 3 At hjælpe. Ligesom emne 1 er emnet kendt stof for eleverne. Forskellige hjælpe-projekter i både TV og andre medier kan være et velkendt og et godt grundlag for eleverne til besvarelse af opgaven. Emnet tager udgangspunkt i lignelsen om Den barmhjertige samaritaner, og ud fra nødhjælpsmål fra Røde Kors/Røde Halvmåne skal eleven give etiske og/eller religiøse begrundelser for disse mål. En tredjedel af eleverne klarede ikke denne opgave på et tilstrækkeligt eller acceptabelt niveau. Endelig havde ca. en femtedel valgt emne 2 Mad og religion. Selvom emnet tager udgangspunkt i kristendommen med Den sidste nadver omhandler opgaven forhold ved andre religioner, hvilket illustrationerne også klart giver udtryk for. Som også karakterfordelingen ved multiple choice-opgaven viser, har eleverne ringe viden om andre religioner. Dette afspejler sig formodentlig også ved fravalget af denne opgave. Opgaven omhandler religiøs betydning af mad og måltider samt delvis højtider. Også i denne opgave klarede en tredjedel af alle elever ikke en besvarelse som var tilstrækkelig eller acceptabel. Ved prøven i religion og filosofi har pigerne et bedre karaktergennemsnit end drengene. Det gælder også for andre fag, og fx klarer langt flere piger sig bedre i den skriftlige prøve i grønlandsk end drengene, hvor omkring en tredjedel af pigerne opnår en karakter i den bedste ende af karakterskalaen, hvorimod det for drengene blot er godt en tiendedel. Evnen til at kunne udtrykke sig skriftligt ligger altså bedst hos pigerne, hvilket derfor også kan give en mulig forklaring på forskellen mellem pigernes og drengenes niveau i den skriftlige prøve i religion og filosofi. Den daglige undervisning Prøven afspejler generelt en stor mangel på viden inden for andre religioner og livsanskueler. Og det tyder på, at blandt andet læringsmålet - har et overordnet indblik i hinduisme, buddhisme og islam, især med henblik på menneske- og livssynet, set i relation til kristendommen ikke er gennemgået grundigt nok i skolen. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 11

13 Ligeledes bør det påpeges, at eleverne prøves i læringsmålet - kan anvende logiske argumenter for og imod egne og andres synspunkter. Uanset emnet og opgave, vil eleverne skulle demonstrere at de kan argumentere for deres synspunkter med faglige argumenter. At prøven i Religion og filosofi kan være skriftlig betyder for undervisningen, at elementer i dette fag bør være som skriftlige øvelser. Eleverne skal også her lære at kunne udtrykke sig skriftligt fx gennem tværfaglige emner. Og som det fremgår af karakterfordelingsoversigten over brug af PC og ikke-brug af PC, bør den skriftlige del øves ved hjælp af tablet eller computer. Elever, som anvender PC ved prøven opnår generelt bedre karakter, og det tyder på, at PC er et godt redskab for eleverne, for at få en god skriftlig aflevering, som giver både eleverne selv, men også lærer og censor, et klart og tydelig overblik over besvarelsen. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2014, side 12