TIL VERDENS ENDE OG TILBAGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL VERDENS ENDE OG TILBAGE"

Transkript

1 TIL VERDENS ENDE OG TILBAGE EN ANTROPOLOGISK ANALYSE AF HVORDAN DANSKE TILFLYTTERE I NUUK KONSTRUERER STEDET GRØNLAND KATRINE NØRGAARD HENRIKSEN KANDIDATSPECIALE / INSTITUT FOR ANTROPOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET / KIRSTEN HASTRUP VEJLEDER / ANSLAG

2 Mange varme tanker til Jesper, der aldrig fik sit ønske opfyldt. Det er dernede jeg skal dø. Det er dernede, jeg skal blive gammel og dø. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det skulle være heroppe. Der er for meget sne. Det har sådan set aldrig rigtig været til diskussion.

3 Abstract

4 Abstract Based upon empirical findings of a four month fieldwork I explore, in this dissertation, how Danish newcomers, settled in Nuuk, construct the place of Greenland. The Danish newcomers take up an essential part of the history of Greenland and they have a strong influence on the structure of the Greenlandic society. As such, I will in this thesis explore life as it is being lived and perceived by Danish newcomers in Greenland to shed light on a reality that has not been debthfully examined anthropologically. The history of Greenland is interwoven with that of Denmark, due to centuries of colonization, which ties the two countries closely together. Thus, Greenland has, through the last hundreds of years, been a destination and a site for Danish expeditions and explorations, both scientific and personal, with its vast and seemingly empty landscape. Surroundings that, for many Danes, as for other Europeans, have embodied a notion of sublimity and wilderness, because of the remoteness of Greenland situated at the end of the world. It is in this setting that we find the Danish newcomers and upon the shared history of Denmark and Greenland that I shall argue that they inscribe themselves as newcomers and adventurers, whereby they construct the place of Greenland as a space of opportunities ; an adventure. In the dissertation, I show how the Danish newcomers construct their notion of Greenland through practice, imaginaries and narrative. The analytical concepts I operationalize are those of place, time, community and home. Firstly, I demonstrate how the Danish newcomers practice the Greenlandic landscape through specific activities, such as skiing, sailing and hiking. These practices connect the Danes and the Greenlandic surroundings in an interrelation of experience and imagination. This specific use of the landscape provides a basis for the attachment between the Danes and, what they think of as an enormous and at times impregnable Greenlandic landscape. I show that in time the newcomers find themselves more accommodated to Greenland. I shall secondly argue that time is also a component that problematizes the newcomers deeper appropriation of Greenland. Most newcomers only stay a couple of years in Greenland, to go back to Denmark, whereas Greenland is experienced as an adventure, a journey with a beginning, travel and an end. Furthermore, I show that time in Greenland is being experienced and perceived by the Danish newcomers as having a quality of greenlandicness characterized by the different social rhythm from that in Denmark. Thirdly I argue that, because of the temporariness of the Danish newcomers stay in Greenland, the relationship with the Greenlanders often does not develop into more fulfilling and attaching relationships. Thus, the network of the Danish newcomers mostly consists of other Danes. Together they shape a reciprocal community of frustration, wherein the Danish newcomers confirm their category as newcomers and the notion of the Greenlanders as being others. Lastly, I shall argue that the prospect of returning to Denmark shapes Greenland as being the immediate home for

5 appropriating the world, one that can be moved from place to place, whereas Denmark is constructed with more existential feelings of belonging. These components form my overall argument that the Danish newcomers construct Greenland as a place that exists in a loop in time, where it has already been practiced, visited and experienced. As such, the Danish newcomers form and reproduce the shared history of Greenland and Denmark by continually staying in the category of Danish newcomers; a category I will reflect upon throughout the thesis, which in the end will lead me to discuss the broader anthropological concepts of attachment to place.

6 Indholdsfortegnelse

7 Kapitel 1 2 Introduktion 2 Indledning 2 Problemformulering 3 Om verdens ende 4 Sted som antropologisk bagtæppe 6 Teoretisk ramme 8 Metode 8 Felten tager form 8 Deltagerobservation 10 Interviews og fokusgruppe 11 Nationalitet som adgang og positionering 13 Analyse i bevægelse 15 Kategorien danske tilflyttere 15 Delkonklusion 16 Kapitel 2 18 Det praktiserede sted 18 Forestillingernes Grønland 18 Tilegnelsesprocessen 20 Fra beskuer til bruger 22 Eventyret som erfaring 24 Delkonklusion 26 Kapitel 3 28 Dansk tid, grønlandsk rytme 28 Det midlertidige Grønland 28 Accept af manglende kontrol 31 Mødet med en anden rytme 34 Ajunngilaq - tidens grønlandskhed 36 Delkonklusion 38 Kapitel 4 41 Danske netværk i Grønland 41 Den gode medborger 41 To uforenelige virkelighedsbilleder? 44 Tilflytter og tilflytter imellem 46 At være i samme båd 50 Delkonklusion 52

8 Kapitel 5 55 Hjemvendelsen 55 Ud og hjem 55 En tilflytters bekendelser 58 Den forestillede hjemvendelse 59 Kapitel 6 63 Konklusion 63 Litteraturliste 68

9 Introduktion

10 Kapitel 1 Introduktion Indledning Hm - som om ikke utilfredshed, savn og lidelse var livets forudsætning Uden savn ingen kamp, uden kamp intet liv - det er sandt nok, så sandt to og to er fire. Men nu skal kampen begynde, den dæmrer i nord. Å - at drikke kamp, kamp af fulde skåler Kamp er liv, og bagenom vinker seiren. Fridtjof Nansen Rejsen mod nord begynder længe før den virkelighed jeg i dette speciale vil skildre. Den tager sit afsæt i menneskets umættelige lyst til at udforske det ukendte, det utæmmede, det vilde (Hastrup 2010, Holm, Tøjner & Seeberg 2013) og rejsen handler om mere end menneskets møgsommelige kamp med ydre omgivelser. Som polarforskeren Fridtjof Nansen i ovenstående citat så poetisk formulerer det, er rejsen i lige så høj grad karakteriseret ved menneskets indre kamp. Arktis har i mange århundreder været objekt for både den ydre og denne indre rejse med ekspeditioner og magtkampe om territorierne i nord. Således indskriver den grønlandske historie sig i verdenshistorien, som en destination for mangen opdagelsesrejsende, såsom Knud Rasmussen, Fridtjof Nansen og Roald Amundsen, for bare at nævne nogle. Min indledende interesse for Grønland indskriver sig mere eller mindre i samme fortælling. Det var med tanken om, at jeg måtte til netop dét land, jeg fandt mest besværligt at komme til, nu hvor jeg havde chancen. Et land jeg måske aldrig ville få muligheden for at tage til igen. Dét land var Grønland. Samtidig havde jeg en idé om at mine danske omgivelser på en eller anden måde ville belønne mig for mit besvær, når jeg vendte tilbage igen. Det er måske netop dét udgangspunkt polarforskerne i sin tid havde inden afrejse. Det er ikke til at sige. Men særligt fascineret af landet, som sådan, det havde jeg aldrig været, ej heller havde jeg familiehistorier, der fortalte om livets gang i Grønland. Fascinationen af Grønland kom først da mit øje mødte det isblå hav og de forladte, sneklædte bjerge ved indflyvningen til Nuuk. Det er altså i disse gråhvide halvmytiske omgivelser vi finder udgangspunktet for dette speciale. Her starter og slutter den empiriske virkelighed, jeg vil skildre i nærværende speciale og mit omdrejningspunkt er danske tilflyttere, der tog rejsen til Nuuk, Grønland. Dette er fortællingen om den rejse danske tilflyttere i Grønland begiver sig ud på når de forlader Danmark til fordel for det kolde, høje nord, om deres forestillinger om stedet Grønland, om deres praksis af disse forestillinger og om deres iscenesættelse af dem selv som globetrottere; eventyrlystne og drevne af paradokserne mellem det rå, utæmmede og sanselige på den ene side og det ordentlige, systematiske og rationelle på den anden. I dette speciale skildrer jeg det levede liv for danske tilflyttere i Grønland og den grønlandske virkelighed de Nansen i Hastrup 2010:44 side "2

11 skaber og lever i sammen og med grønlænderne. Slutteligt vil jeg berette om hvad den hjemvendelse, der følger en rejse, forventes at bringe de tilflyttede danskere. For hvis der er én ting, der er gennemgående blandt de mange forskellige danskere, der er bosat i Grønland, så er det, at de alle forestiller sig en fremtid i Danmark, når deres grønlandseventyr en dag er forbi. Dermed følger min problemformulering: Problemformulering På baggrund af mit feltarbejde i Nuuk, Grønland, vil jeg i dette speciale undersøge, hvordan danske tilflyttere konstruerer stedet Grønland, gennem forestillinger, praksis og narrativer. Dette speciale er bygget op om rejsen, som ramme for fortællingen. Kapitlernes indhold og struktur vil derfor formmæssigt afspejle de elementer, der indgår i en rejse. Som antropolog Karsten Pærregaard (2003) noterer sig, er et af de mest iøjenfaldende fællesstræk mellem rejselitteratur og det antropologiske feltarbejde, på trods af genremæssige forskelle, tidsdimensionen (Pærregaard 2003:117). Da min etnografiske felt, mit empiriske objekt og tidsafgrænsningen ved mit eget feltarbejde er defineret af en udrejse, et ophold og en hjemrejse, mener jeg det passende, at det analytiske projekt afspejler dette vilkår. I nærværende kapitel vil jeg dermed indledende beskrive de historiske forestillinger om Grønland, som en del af Arktis, fra et europæisk, og særligt dansk, perspektiv. Forestillinger der, gennem flere århundreder, har båret præg af mange ekspeditioner til Grønland, som del af både videnskabelige udforskninger og togter med mere personlige formål. Jeg vil gå mere empirisk ind i disse forestillinger i andet kapitel Det praktiserede sted, da disse er en del af de danske tilflytteres valg af rejsemål. I samme kapitel vil jeg vise, hvordan forestillingerne om Grønland har en indflydelse på de aktiviteter de danske tilflyttere involverer sig i, mens de er i Grønland, og hvordan disse aktiviteter former deres oplevelse af selve stedet og skaber en processuel tilknytning til Grønland. I kapitel tre Dansk tid, grønlandsk rytme, viser jeg, hvordan denne tilknytning problematiseres ved den overordnede midlertidighed, der er en konsekvens af at de danske tilflyttere bosætter sig i Grønland i kortere perioder. Tiden, viser jeg, har, for de danske tilflyttere, også sin egen grønlandskhed, hvilket deres brug af ajunngilaq er kendtegnende for. Tid omkranser samtidig de relationer de danske tilflyttere indgår i med både hinanden og grønlænderne, da midlertidigheden ved deres ophold i Grønland skaber distance mellem de to, ofte polariserede, befolkningsgrupper. Jeg vil således i kapitlet Danske netværk i Grønland vise, hvordan danskernes interne fællesskab er udtryk for et frustrationsfællesskab, hvori de deler deres erfaringer med mødet med grønlænderne. I dette fællesskab former de danske tilflyttere samtidig deres forestillinger om Grønland som sted, og de bekræfter hinanden i deres fællesskab, som ét der står uden for grønlændernes. Et fællesskab, hvori forestillinger om dem selv som danske tilflyttere kommer til udtryk. Hjemvendelsen. kapitel fem, definerer slutteligt rejsens ende, hvori jeg vil vise, hvordan forestillinger om hjemvendelsen til Danmark er et udtryk for en overordnet tilknytning til Danmark, der definerer Grønland, som en rejse mod en bedre tilværelse. side "3

12 Fæstet i rejsen, anslået i ovenstående gennemgang af argumentet, skal dette speciale ses i relation til den antropologiske litteratur omhandlende Grønland. Ikke så lidt er der blevet skrevet om inuits identitet, slægt og kosmologi både i historiske perspektiver (Bravo & Sörlin 2002, Krupnik, Mason, Buggey 2004, Jones & Olwig 2008) og fortællinger om den moderne inuits rettigheder, levevilkår og kollektive identitet (Stern&Stevenson 2006, Sejrsen 2004, Sørensen 2005; 2008). Det er et felt, der således ikke kun er afgrænset til Grønland, da der findes mange komparativer i de arktiske regioner, som kredser om de samme emner (se bl.a. Thompson 2005). Som mange andre steder i Arktis, udgør migrerede befolkningsgrupper en del af Grønlands samlede befolkning, som i dag er på omtrendt , hvoraf langt størstedelen af de tilflyttede er danske. Derfor er Grønland også et særlig sted i den arktiske region, da kolonihistorien har bundet Danmark og Grønland sammen. Da det meste antropologiske litteratur fra Grønland omhandler inuit, vil dette studie kunne bidrage til at skabe en forståelse af det levede liv hos den danske tilflyttede del af befolkningen og deres samspil med modtagerlandet, Grønland. Empirisk vil mit studie bidrage til at belyse en stadig stigende tendens til, at mennesker i en globaliseret verden flytter på sig og konstruerer hjem og tilværelser forskellige steder i løbet af deres liv. Dermed åbner jeg også op for en teoretisk diskussion af, at tilknytningen mellem mennesker og specifikke steder ikke er et givent, men at begrebet hjem er et mere komplekst begreb, der kan rumme både et eksistentielt og en momentan følelse af tilhørsforhold. Inden vi går i dybden med de teoretiske og analytiske aspekter, må vi, for at svare på min problemformulering, vide mere om stedet Grønlands mere overordnede historiske linjer. Om verdens ende Grønland er verdens største ø beliggende i det cirkumpolare område. Det vil sige området omkring den nordlige pol. Omgivelserne har gennem tiderne haft stor betydning for den måde grønlænderne har levet på, og har det til stadighed, hvilket eksemplificerer sig i, at transport og byggeri tænkes efter vejrforhold og landskab. Landskabet er dog mere end en praktisk del af livet eller en udfordring for beboere i Grønland det binder mennesker og steder sammen i tid og slægt og har gennem generationer spillet sammen med identitetsprocesser for inuit i Grønland (Nuttall 1992, Bravo & Sörlin 2002, Krupnik, Mason, Buggey 2004, Jones & Olwig 2008, Sejrsen 2004). Grønlænderne er et folk, som, på mange måder, er påvirket af den århundreder lange forbindelse med Danmark og dermed også af såkaldte blandingsægteskaber, danskgrønlandske, som gør det svært at definere grønlandskhed gennem lineære slægtslinjer fra de første inuit, der indvandrede fra Canada i 1200-tallet (link 1). Historisk set er Grønland præget af den danske kolonisering fra de første nordboere i ca. 980 og igen af Hans Egedes grundlæggelse af Nuuk, som Grønlands handelscentrum i 1720 erne (Fleischer 2003:8, 20). Den særlige kolonihistorie, hvori Grønland var lukket land for alle, der ikke havde indrejsetilladelse fra Den Kongelige Grønlandske Handel, som havde statsmonopol på al handel fra (Fleischer 2003 :40, 60-61), betyder, at Grønland i mange århundreder har været danskernes mulighed. Samtidig har åbningen af landet betydet store strukturelle side "4

13 ændringer for det grønlandske samfund på meget kort tid, fra et fangersamfund til et industrielt, kapitalistisk velfærdssamfund på godt 50 år. I 1953 blev Grønland ikke længere anset som koloni (Fleischer 2003:63). Fra var den officielle styreform Hjemmestyre og siden 2009 har Grønland haft Selvstyre, hvilket vil sige, at grønlænderne har hjemtaget de fleste politiske områder. Grønland er dags dato stadig subsidieret af den danske stat med det såkaldte bloktilskud på godt og vel 3,4 milliarder årligt (link 2). Der er en bred politisk konsensus blandt grønlandske politikere om, at Grønland på sigt skal gøres frit af Danmark og dermed blive selvforsørgende og samtidig den første nation styret af et oprindeligt folk. Et debatemne, hvor forbindelsen mellem Grønland og Danmark sættes til diskussion og producerer mange forskellige holdninger. Grønland har siden de første ekspeditioner i det tidlige 1700-tal været af interesse for omverden (Hastrup 2010:35). Med Thule-ekspeditionerne, de mange polarforskere og en stadig udviklende interesse i det grønlandske landskab, har Grønland stedfæstet sig i en europæisk bevidsthed igennem flere århundreder. Dette skyldes til dels det barske landskab, der virker umiddelbart ubeboeligt og pirrer til trangen til at udforske (Hastrup 2010:35). Verdens ende 2 er en betegnelse, der bruges som billedliggørelse af Grønlands enorme og utilregnelige landskab i udkanten af verden 3. Historisk er interessen for, ikke bare Grønland, men de arktiske egne, omkranset af mystiske, mytiske figurer af vilde, ensomme mennesker, der af nordmanden Eivind Astrup blev beskrevet som yderligheden af menneskeheden (Hastrup 2010:73). I disse fjerne egne af kloden, i norden, en betegnelse, der nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i syd eller centrum, fortælles der, op gennem oplysningstiden, om et vildt og mærkeligt klima, om et sted, der er uden for tid og rum (Hastrup 2010:35). Man skal således ikke lede længe i ekspeditionslitteraturen for at finde titler som Arctic Dreams, To the Arctic og Venture to the Arctic (Lopez 1986, Mirsky 1949, Hamilton 1958), alle titler, der lever på den historiske idé om Arktis som det sublime; et sted, der næsten er for imaginært til at finde sted. Det opleves derfor bedst, i både sin praktiske form og i fortællingen, som et sted, der besøges, berejses og besejres uden løftet om at vende tilbage, men med håbet derom. Interessen for Arktis, og Grønland, er ikke kun poetisk, men blev i oplysningstiden drevet af et ønske om at kortlægge verden, hvormed videnskaben fandt sin vej frem til de nordlige og mere utilgængelige områder (Hastrup 2010:37). Det er med grundlag i denne videnskabelige tradition, at Knud Rasmussen, Danmarks måske nok mest kendte ekspeditions- og videnskabsmand, med ekspertise i Grønland, bygger sit virke. Som dansker, med grønlandske aner, var hans interesse i den grønlandske befolkning drevet af en søgen efter større forståelse for de mennesker, der bebor de nordlige egne, mere end nogle af sine samtidige (Hastrup 2010:189). Arven efter de tidlige ekspeditioner har således haft stor indflydelse på Knud Rasmussens arbejde, hvilket antropolog Kirsten Hastrup tydeligt viser i sin biografi om Knud Rasmussen Vinterens Hjerte (Hastrup 2010). Ikke mindst på grund af denne ekspeditionskultur er Grønlands historie særdeles 2 Blandt andet brugt som betegnelse i oplevelsesdokumentaren Ekspeditionen til Verdens Ende (2013) og den undersøgende dokumentar Byen ved Verdens Ende (2012) 3 Udkant referer i denne sammenhæng til det europæiske udgangspunkt, som centrum for de mange ekspeditioner til Arktis side "5

14 viklet ind i den danske. I de senere år har interessen for Grønland og Arktis taget til i intensitet og styrke med de klimatiske ændringer, der løfter låget for nye farvande, og især i Danmark er Grønland blevet et debatemne, grundet potentielle udenlandske investeringer i råstofudvindinger af Grønlands undergrund. I slipstrømmen på dette finder vi Louisianas udstilling Arktis, det dansk/grønlandske bidrag til arkitekturbiennalen i Venedig 2012, som fokuserede på Ny Arktisk Arkitektur, Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2013, ekspeditionsdokumentaren Ekspeditionen til Verdens Ende og den mere dokumentaristiske Byen ved Verdens Ende. Fælles for de forskellige genrer, hvori Arktis og Grønland er blevet (re)præsenteret, det være sig litterært, kunstnerisk, filmisk, journalistisk etc., er at de alle spiller på idéen om det utæmmede og vilde landskab, der befinder sig langt fra civilisation og dermed indbefatter en rejse mod både verdens ende og menneskets eget inderste. Disse forestillinger om Grønland, har, som jeg vil vise igennem specialet, betydning for min informantgruppe og deres tilværelse i Grønland. Først og fremmest er Grønland, udover de brede kollektivt delte forestillinger om Grønland, et sted, mange danske tilflyttere har en personlig relation til gennem familiemedlemmer eller venner, der har arbejdet eller boet i Grønland. De har på den måde stiftet bekendtskab med Grønland, måske i barndommen gennem billeder, fortællinger eller rejser dertil, måske senere i voksenlivet også gennem mediers fremstilling af Grønland og særlige problematikker, som ofte forbindes med grønlændere. Mange af disse, ofte smalt karikerede billeder af fordrukne grønlændere, bliver manet til jorden så snart de danske tilflyttere begynder at skabe sig en tilværelse i Grønland, hvorimod den dybereliggende fortælling og forestilling om Grønland, som et mulighedernes rum, hænger ved i særlige aktiviteter og narrativer, som jeg i dette speciale vil vise. Sted som antropologisk bagtæppe Mit studie indskriver sig mere eller mindre implicit i et migrationsfelt, da mine informanter er tilflyttere i et land og dermed kan klassificeres som værende migranter. Dermed sagt, vil dette ikke være et klassisk migrationsstudie, hvorved jeg vil undlade at kommentere ekstensivt på den antropologiske litteratur inden for området. Jeg vælger i stedet at bruge udvalgte tekster (Piot 2010, Salazar 2011, Maira 2009), som inspiration, velvidende, at jeg tilføjer et aspekt til migrationsstudierne, som de ser ud i dag. Det vil stå klart, efter gennemlæsning af nærværende speciale, at det felt mit studie indskriver sig i nærmer sig mere et ekspeditionsfelt, da der hverken er tale om diaspora, flygtninge eller des lignende, og at forskellen i mine informanters virkelighed er, at Grønland for dem ikke er en destination i sig selv, men et midlertidigt sted, på deres eksistentielle rejse mod at høre hjemme. Jeg finder derfor den antropologiske litteratur omhandlende sted mere væsentlig til at forklare, hvordan de danske tilflyttere konstruerer stedet Grønland. Da Grønland ofte portrætteres som et specifikt sted på Jorden, der ejer en væsensforskel fra andre steder, grundet isen, sneen og solens ekstreme indvirkning på livet, er der nogle meget bestemte forestillinger knyttet til Grønland, som jeg viste i forrige afsnit: det er altings begyndelse og altings slutning; Verdens Ende. Jeg vil for at afdække de danske tilflytteres konstruktion af Grønland, som et særligt sted, gå i dialog med den antropologiske litteratur, der omhandler sted. side "6

15 Inden for antropologien har idéer om kulturers sammenhæng med bestemte lokaliteter været under kritisk linse længe (Hastrup og Olwig 1997:1), og især en stigende mobilitet i kraft af globaliseringen har derfor sat kulturers forhold til specifikke steder under den antropologiske lup (eks. Anesh 2006, Collyer 2010, Maira 2009). Antropologerne Akhil Gupta og James Ferguson (1992) foreslår, at det antropologiske fokus må flytte sig væk fra en tagen for givet forståelse af, at kulturer er stedligt forankrede (Gupta & Ferguson 1992:16). Antropologerne Kirsten Hastrup og Karen Fog Olwig argumenterer for, at en sådan pointe ikke betyder, at antropologien ikke skal tage menneskers produktion af kulturelt og stedligt bundne kontekster alvorligt, da de bygger på en lang række af historisk og socialt producerede identifikationspunkter (Hastrup og Olwig 1997:11). For de danske tilflyttere har netop en social og historisk praksis af Grønland en enorm betydning for, hvordan de konstruerer stedet Grønland. De viderefører og bygger ovenpå den historiske tilknytning danskerne har til Grønland ved at reproducere idéen om, at Grønland er et ødeland, som man, på balanceret vis, skal både indtage og underkaste sig. Mit argument er inspireret af den fænomenologiske tradition for at studere, filosofere og teoretisere over menneskets forhold til sine omgivelser. Inden for antropologien har studiet af sted i senere årtier lagt sig tæt op af den fænomenologiske tanke. Landskab, omgivelser og natur bliver, inden for denne tradition, anskuet i et harmonisk og relationelt forhold til mennesket, og ikke som en kulisse, hvori menneskelige dramaer udspilles (Hirsch 1995). Natur/kulturdistinktionen er blevet mere nuanceret, og landskabet anskues ikke længere scenisk, men i konstant samspil med mennesker. Det vil sige at omgivelserne, i et fænomenologisk perspektiv, bliver anskuet i et vekselvirkende forhold med mennesket, hvori menneske og omgivelser producerer hinanden lige så meget som de er et produkt af hinanden (Heidegger 2001, Hastrup 1998, Ingold 1993, 2012, Hirsch 1995). Den menneskelige erkendelse af landskabet former, inden for denne tradition, den måde vi oplever, erfarer og praktiserer landskabet omkring os, som til gengæld former os, som mennesker. Der er altså multisensoriske erfaringer på spil i vores opfattelse af landskab og sted og ikke kun den optiske (Gibson i Ingold 2012:2). De danske tilflytteres forestillinger om Grønland, og praksis af disse, forholder sig konsekvent til tidslighed, både i form af et midlertidigt ophold i Grønland, årstidernes skiften og dermed varierende aktiviteter, de forskellige opfattelser af tid og rytmer i samfundet og forholdet til Danmark, med de håb de har for fremtiden der. Tid og sted indgår dermed i et relationelt forhold, hvormed erfaring skabes i interaktionen mellem stedet og nu et. De begreber, som jeg operer med, såsom midlertidighed, rejsen, forestillinger, eventyr forholder sig alle til tid på forskellige måder. Derfor må tid givetvis også have en betydning for erfaringen, hvormed jeg bevæger mig ind i et felt, hvor antropologien beskæftiger sig med tid i forhold til sted (Ingold 1993, Hastrup 1992, Nutall 1992, Sejrsen 2004). Da jeg overordnet forholder mig til, hvordan de danske tilflyttere konstruerer stedet, er det dog antropologiens forståelse af sted, der er væsentlig at afdække her, på trods af at tid og sted er svært adskillelige begreber. Det er inden for dette felt, side "7

16 mit argument placerer sig, hvormed jeg kort vil skitsere de teoretikere, hvis forståelse af begrebet sted, jeg vil operationalisere. Teoretisk ramme Det er inden for den fænomenologiske tradition, man finder tilhængere som antropologen Tim Ingold (1993, 2000, 2012), hvis teoretiske afsæt jeg vil gøre brug af i dette speciale. Ingold lægger sig, med sin begrebsliggørelse af at bygge / at bo ( building/dwelling ), op af filosoffen Martin Heideggers tidligere arbejde, hvori han udmøntede ovenstående begreber. Heidegger ([1971]2001) argumenterede for, at menneskets evne til at bebo verden skal anskues som en indlejret del af dets væren-i-verden, og dermed at mennesket ikke kan anskues som adskilt fra sine omgivelser (Heidegger 2001:145). Således tager Ingold afsæt i idéen om, at mennesket tilegner sig verden gennem sin evne til at forme den (Ingold 2000:179). Ingolds arbejde indskriver sig i studiet af menneskets praksis af bestemte steder, hvormed han argumenterer for, at dét at mennesket bygger og bor er en proces af tilegnelse af specifikke steder over tid. Jeg vil gøre brug af dette perspektiv for at forstå hvordan en specifik praksis af stedet Grønland bliver en indlejret del af de danske tilflytteres hverdag. Men for at opnå forståelse af hvordan de danske tilflyttere konstruerer stedet, er det nødvendigt ikke bare at kigge på praksis, men også narrativet, da det er heri, vi som antropologer, får adgang til vores informanters fortolkning af deres oplevelser (Eastmond 2007:249). Jeg vil, for at forstå hvordan stedet bliver konstrueret, gennem en narrativ tilgang, lægge mig op ad antropolog og fænomenolog Michael Jacksons (2002) pointe om at narrativer former oplevelser, og dermed steder, gennem den mening mennesket tillægger disse. Jackson positionerer sig i den fænomenologiske tradition ved at kritisere den heideggerske idé om, at mennesket, i kraft af at bygge, er knyttet til bestemte steder. Han mener ikke, at menneskets tilhørsforhold alene defineres mellem menneske og sted, som en individuel proces, men derimod at følelsen af tilhørsforhold skal ses som en social interaktion mellem mennesker (Jackson 2002:13). Jeg vil i dette speciale tage udgangspunkt i dette teoretiske afsæt, hvormed jeg slutteligt argumenterer, på baggrund af mit studie af danske tilflyttere i Grønland, for at man ikke kan se tilegnelse af specifikke steder, og dermed tilknytning, alene som en proces, der foregår gennem en lineær struktur af tid, men at tilknytning forekommer i momenter af flows, hvilket lægger sig mere op af Jacksons idé om, at mennesker kan føle sig hjemme, uden nødvendigvis at slå sig ned et specifikt sted for altid (Jackson 1995). Metode Felten tager form Da jeg først drog mod nord, var det med hensigten at beskæftige mig med et helt andet problemfelt end det, jeg endte med. Jeg ville undersøge hvordan grønlændere skaber hjem med fokus på en stedlig tilknytning, men omstændigheder og min egen nysgerrighed trak mig i en anden retning. Jeg havde side "8

17 forinden min afgang fået kontakt til en dansk tilflytterfamilie, familien Hasselager, som jeg skulle bo hos i de fire måneder, jeg skulle opholde mig i Nuuk, mere konkret fra d. 31. januar-15. maj De første to uger i felten gik med at finde mig til rette sammen med min værtsfamilie 4, og samtidig blev dette en periode, jeg for mig selv begyndte at kalde den eksplorative fase. Heri forholdte jeg mig åben over for muligheder og begrænsninger ved mit oprindelige fokus, og det var således også min åbenhed, der afgjorde mit skift. Gennem min interaktion og mine samtaler med min værtsfamilie blev jeg hurtigt meget interesseret i den måde, de formåede at skabe sig et liv i så tilsyneladende anderledes omgivelser end de danske. Udover mine indledende iagttagelser, bekræftede min værtsfamilie mig, gennem deres refleksioner over forskelle mellem Danmark og Grønland i, at der var noget særligt på spil for dem som danske tilflyttere i Grønland. Den måde de omtalte landskabet, de sociale relationer i Grønland, savnet til Danmark og institutionerne i det grønlandske samfund, henledte min opmærksomhed på, at de som danskere indtog deres omgivelser på en særlig måde. Felten formede således min nysgerrighed, som min nysgerrighed formede felten. En uge efter min ankomst, deltog jeg i Future Greenland konferencen, som havde til formål at debattere de fremtidige udfordringer som det grønlandske samfund står over for, både socialt, økonomisk og politisk. Jeg var især optaget af det faktum, at det overvejende var danskere der stod på talerstolen i de to dage konferencen varede og mange af dem var ikke engang bosat i Grønland. Et faktum, jeg undrede mig over, fordi jeg antog at man, for at tage del i at debattere et samfunds problematikker måtte have et mere indgående kendskab til dem end den viden, man opnår gennem forretningsrejser. Som sagt, en antagelse, som jeg var nysgerrig efter at undersøge nærmere. Man kan på en måde sige, at min egen uvidenhed om stedet og samfundet fungerede som drivkraft for en nytænkning af min problemfelt. Det viste sig samtidig, at min værtsfamilie var enormt åbne over for mit projekt, og mig i øvrigt, så de indvilligede i at blive mine informanter. Den adgang, jeg fik gennem dem, åbnede for et stort netværk af andre danske tilflyttere, som supplerede min deltagerobservation; den metode mit feltarbejde bygger allermest på. At jeg havde valgt Nuuk, som udgangspunkt for mit feltarbejde, viste sig at være mere rigtigt end jeg først havde formodet. Nuuk er nemlig, udover at være den største by i Grønland og median for det meste af handelskontakten til resten af verden, samtidig dét sted, hvor de fleste danskere flytter til, når de flytter til Grønland. Årsagen er, at det er i Nuuk jobbene er at finde og, som jeg kunne høre på mine informanter, var det samtidig dét sted i Grønland, der for dem mindede mest om Danmark og hjemme, og de havde på den måde svært ved at forestille sig at skulle bosætte sig i en mindre bygd, hvor livets gang er en anelse mindre hektisk. Nuuk er med sine ca indbyggere hovedstaden i Grønland, og hvor også de fleste af de 4000 tilflyttede danskere har bosat sig (link 3). De optager erhverv som embedsmænd, erhvervsdrivende, sygeplejersker, læger, lærere, elektrikere, ja, stort set alle slags erhverv. Jeg hørte flere gange mine informanter omtale Nuuk som et hektisk sted, hvilket jeg først var lidt skeptisk over for, da jeg selv bor i en by med over en million indbyggere, men jo mere jeg lærte byen at kende, jo mere forstod jeg 4 Dette vil være betegnelsen jeg bruger fremover side "9

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Internationale rejsende i Aalborg Lufthavn

Internationale rejsende i Aalborg Lufthavn Internationale rejsende i Aalborg Lufthavn Trafikdage 23. august 2016 Gunvor Riber Larsen Center for Mobilities and Urban Studies, AAU Indhold: Undersøgelsesformål og design Resultater Støttet af: Vækstforum,

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Nordic Study Abroad Conference

Nordic Study Abroad Conference Nordic Study Abroad Conference En introduktion og beskrivelse Hvem er vi? + En non-profit organisation Nordic Study Abroad Conference (NSAC) er et non-profit studenternetværk, som sigter efter at hjælpe

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799

Læs mere