TIL VERDENS ENDE OG TILBAGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL VERDENS ENDE OG TILBAGE"

Transkript

1 TIL VERDENS ENDE OG TILBAGE EN ANTROPOLOGISK ANALYSE AF HVORDAN DANSKE TILFLYTTERE I NUUK KONSTRUERER STEDET GRØNLAND KATRINE NØRGAARD HENRIKSEN KANDIDATSPECIALE / INSTITUT FOR ANTROPOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET / KIRSTEN HASTRUP VEJLEDER / ANSLAG

2 Mange varme tanker til Jesper, der aldrig fik sit ønske opfyldt. Det er dernede jeg skal dø. Det er dernede, jeg skal blive gammel og dø. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det skulle være heroppe. Der er for meget sne. Det har sådan set aldrig rigtig været til diskussion.

3 Abstract

4 Abstract Based upon empirical findings of a four month fieldwork I explore, in this dissertation, how Danish newcomers, settled in Nuuk, construct the place of Greenland. The Danish newcomers take up an essential part of the history of Greenland and they have a strong influence on the structure of the Greenlandic society. As such, I will in this thesis explore life as it is being lived and perceived by Danish newcomers in Greenland to shed light on a reality that has not been debthfully examined anthropologically. The history of Greenland is interwoven with that of Denmark, due to centuries of colonization, which ties the two countries closely together. Thus, Greenland has, through the last hundreds of years, been a destination and a site for Danish expeditions and explorations, both scientific and personal, with its vast and seemingly empty landscape. Surroundings that, for many Danes, as for other Europeans, have embodied a notion of sublimity and wilderness, because of the remoteness of Greenland situated at the end of the world. It is in this setting that we find the Danish newcomers and upon the shared history of Denmark and Greenland that I shall argue that they inscribe themselves as newcomers and adventurers, whereby they construct the place of Greenland as a space of opportunities ; an adventure. In the dissertation, I show how the Danish newcomers construct their notion of Greenland through practice, imaginaries and narrative. The analytical concepts I operationalize are those of place, time, community and home. Firstly, I demonstrate how the Danish newcomers practice the Greenlandic landscape through specific activities, such as skiing, sailing and hiking. These practices connect the Danes and the Greenlandic surroundings in an interrelation of experience and imagination. This specific use of the landscape provides a basis for the attachment between the Danes and, what they think of as an enormous and at times impregnable Greenlandic landscape. I show that in time the newcomers find themselves more accommodated to Greenland. I shall secondly argue that time is also a component that problematizes the newcomers deeper appropriation of Greenland. Most newcomers only stay a couple of years in Greenland, to go back to Denmark, whereas Greenland is experienced as an adventure, a journey with a beginning, travel and an end. Furthermore, I show that time in Greenland is being experienced and perceived by the Danish newcomers as having a quality of greenlandicness characterized by the different social rhythm from that in Denmark. Thirdly I argue that, because of the temporariness of the Danish newcomers stay in Greenland, the relationship with the Greenlanders often does not develop into more fulfilling and attaching relationships. Thus, the network of the Danish newcomers mostly consists of other Danes. Together they shape a reciprocal community of frustration, wherein the Danish newcomers confirm their category as newcomers and the notion of the Greenlanders as being others. Lastly, I shall argue that the prospect of returning to Denmark shapes Greenland as being the immediate home for

5 appropriating the world, one that can be moved from place to place, whereas Denmark is constructed with more existential feelings of belonging. These components form my overall argument that the Danish newcomers construct Greenland as a place that exists in a loop in time, where it has already been practiced, visited and experienced. As such, the Danish newcomers form and reproduce the shared history of Greenland and Denmark by continually staying in the category of Danish newcomers; a category I will reflect upon throughout the thesis, which in the end will lead me to discuss the broader anthropological concepts of attachment to place.

6 Indholdsfortegnelse

7 Kapitel 1 2 Introduktion 2 Indledning 2 Problemformulering 3 Om verdens ende 4 Sted som antropologisk bagtæppe 6 Teoretisk ramme 8 Metode 8 Felten tager form 8 Deltagerobservation 10 Interviews og fokusgruppe 11 Nationalitet som adgang og positionering 13 Analyse i bevægelse 15 Kategorien danske tilflyttere 15 Delkonklusion 16 Kapitel 2 18 Det praktiserede sted 18 Forestillingernes Grønland 18 Tilegnelsesprocessen 20 Fra beskuer til bruger 22 Eventyret som erfaring 24 Delkonklusion 26 Kapitel 3 28 Dansk tid, grønlandsk rytme 28 Det midlertidige Grønland 28 Accept af manglende kontrol 31 Mødet med en anden rytme 34 Ajunngilaq - tidens grønlandskhed 36 Delkonklusion 38 Kapitel 4 41 Danske netværk i Grønland 41 Den gode medborger 41 To uforenelige virkelighedsbilleder? 44 Tilflytter og tilflytter imellem 46 At være i samme båd 50 Delkonklusion 52

8 Kapitel 5 55 Hjemvendelsen 55 Ud og hjem 55 En tilflytters bekendelser 58 Den forestillede hjemvendelse 59 Kapitel 6 63 Konklusion 63 Litteraturliste 68

9 Introduktion

10 Kapitel 1 Introduktion Indledning Hm - som om ikke utilfredshed, savn og lidelse var livets forudsætning Uden savn ingen kamp, uden kamp intet liv - det er sandt nok, så sandt to og to er fire. Men nu skal kampen begynde, den dæmrer i nord. Å - at drikke kamp, kamp af fulde skåler Kamp er liv, og bagenom vinker seiren. Fridtjof Nansen Rejsen mod nord begynder længe før den virkelighed jeg i dette speciale vil skildre. Den tager sit afsæt i menneskets umættelige lyst til at udforske det ukendte, det utæmmede, det vilde (Hastrup 2010, Holm, Tøjner & Seeberg 2013) og rejsen handler om mere end menneskets møgsommelige kamp med ydre omgivelser. Som polarforskeren Fridtjof Nansen i ovenstående citat så poetisk formulerer det, er rejsen i lige så høj grad karakteriseret ved menneskets indre kamp. Arktis har i mange århundreder været objekt for både den ydre og denne indre rejse med ekspeditioner og magtkampe om territorierne i nord. Således indskriver den grønlandske historie sig i verdenshistorien, som en destination for mangen opdagelsesrejsende, såsom Knud Rasmussen, Fridtjof Nansen og Roald Amundsen, for bare at nævne nogle. Min indledende interesse for Grønland indskriver sig mere eller mindre i samme fortælling. Det var med tanken om, at jeg måtte til netop dét land, jeg fandt mest besværligt at komme til, nu hvor jeg havde chancen. Et land jeg måske aldrig ville få muligheden for at tage til igen. Dét land var Grønland. Samtidig havde jeg en idé om at mine danske omgivelser på en eller anden måde ville belønne mig for mit besvær, når jeg vendte tilbage igen. Det er måske netop dét udgangspunkt polarforskerne i sin tid havde inden afrejse. Det er ikke til at sige. Men særligt fascineret af landet, som sådan, det havde jeg aldrig været, ej heller havde jeg familiehistorier, der fortalte om livets gang i Grønland. Fascinationen af Grønland kom først da mit øje mødte det isblå hav og de forladte, sneklædte bjerge ved indflyvningen til Nuuk. Det er altså i disse gråhvide halvmytiske omgivelser vi finder udgangspunktet for dette speciale. Her starter og slutter den empiriske virkelighed, jeg vil skildre i nærværende speciale og mit omdrejningspunkt er danske tilflyttere, der tog rejsen til Nuuk, Grønland. Dette er fortællingen om den rejse danske tilflyttere i Grønland begiver sig ud på når de forlader Danmark til fordel for det kolde, høje nord, om deres forestillinger om stedet Grønland, om deres praksis af disse forestillinger og om deres iscenesættelse af dem selv som globetrottere; eventyrlystne og drevne af paradokserne mellem det rå, utæmmede og sanselige på den ene side og det ordentlige, systematiske og rationelle på den anden. I dette speciale skildrer jeg det levede liv for danske tilflyttere i Grønland og den grønlandske virkelighed de Nansen i Hastrup 2010:44 side "2

11 skaber og lever i sammen og med grønlænderne. Slutteligt vil jeg berette om hvad den hjemvendelse, der følger en rejse, forventes at bringe de tilflyttede danskere. For hvis der er én ting, der er gennemgående blandt de mange forskellige danskere, der er bosat i Grønland, så er det, at de alle forestiller sig en fremtid i Danmark, når deres grønlandseventyr en dag er forbi. Dermed følger min problemformulering: Problemformulering På baggrund af mit feltarbejde i Nuuk, Grønland, vil jeg i dette speciale undersøge, hvordan danske tilflyttere konstruerer stedet Grønland, gennem forestillinger, praksis og narrativer. Dette speciale er bygget op om rejsen, som ramme for fortællingen. Kapitlernes indhold og struktur vil derfor formmæssigt afspejle de elementer, der indgår i en rejse. Som antropolog Karsten Pærregaard (2003) noterer sig, er et af de mest iøjenfaldende fællesstræk mellem rejselitteratur og det antropologiske feltarbejde, på trods af genremæssige forskelle, tidsdimensionen (Pærregaard 2003:117). Da min etnografiske felt, mit empiriske objekt og tidsafgrænsningen ved mit eget feltarbejde er defineret af en udrejse, et ophold og en hjemrejse, mener jeg det passende, at det analytiske projekt afspejler dette vilkår. I nærværende kapitel vil jeg dermed indledende beskrive de historiske forestillinger om Grønland, som en del af Arktis, fra et europæisk, og særligt dansk, perspektiv. Forestillinger der, gennem flere århundreder, har båret præg af mange ekspeditioner til Grønland, som del af både videnskabelige udforskninger og togter med mere personlige formål. Jeg vil gå mere empirisk ind i disse forestillinger i andet kapitel Det praktiserede sted, da disse er en del af de danske tilflytteres valg af rejsemål. I samme kapitel vil jeg vise, hvordan forestillingerne om Grønland har en indflydelse på de aktiviteter de danske tilflyttere involverer sig i, mens de er i Grønland, og hvordan disse aktiviteter former deres oplevelse af selve stedet og skaber en processuel tilknytning til Grønland. I kapitel tre Dansk tid, grønlandsk rytme, viser jeg, hvordan denne tilknytning problematiseres ved den overordnede midlertidighed, der er en konsekvens af at de danske tilflyttere bosætter sig i Grønland i kortere perioder. Tiden, viser jeg, har, for de danske tilflyttere, også sin egen grønlandskhed, hvilket deres brug af ajunngilaq er kendtegnende for. Tid omkranser samtidig de relationer de danske tilflyttere indgår i med både hinanden og grønlænderne, da midlertidigheden ved deres ophold i Grønland skaber distance mellem de to, ofte polariserede, befolkningsgrupper. Jeg vil således i kapitlet Danske netværk i Grønland vise, hvordan danskernes interne fællesskab er udtryk for et frustrationsfællesskab, hvori de deler deres erfaringer med mødet med grønlænderne. I dette fællesskab former de danske tilflyttere samtidig deres forestillinger om Grønland som sted, og de bekræfter hinanden i deres fællesskab, som ét der står uden for grønlændernes. Et fællesskab, hvori forestillinger om dem selv som danske tilflyttere kommer til udtryk. Hjemvendelsen. kapitel fem, definerer slutteligt rejsens ende, hvori jeg vil vise, hvordan forestillinger om hjemvendelsen til Danmark er et udtryk for en overordnet tilknytning til Danmark, der definerer Grønland, som en rejse mod en bedre tilværelse. side "3

12 Fæstet i rejsen, anslået i ovenstående gennemgang af argumentet, skal dette speciale ses i relation til den antropologiske litteratur omhandlende Grønland. Ikke så lidt er der blevet skrevet om inuits identitet, slægt og kosmologi både i historiske perspektiver (Bravo & Sörlin 2002, Krupnik, Mason, Buggey 2004, Jones & Olwig 2008) og fortællinger om den moderne inuits rettigheder, levevilkår og kollektive identitet (Stern&Stevenson 2006, Sejrsen 2004, Sørensen 2005; 2008). Det er et felt, der således ikke kun er afgrænset til Grønland, da der findes mange komparativer i de arktiske regioner, som kredser om de samme emner (se bl.a. Thompson 2005). Som mange andre steder i Arktis, udgør migrerede befolkningsgrupper en del af Grønlands samlede befolkning, som i dag er på omtrendt , hvoraf langt størstedelen af de tilflyttede er danske. Derfor er Grønland også et særlig sted i den arktiske region, da kolonihistorien har bundet Danmark og Grønland sammen. Da det meste antropologiske litteratur fra Grønland omhandler inuit, vil dette studie kunne bidrage til at skabe en forståelse af det levede liv hos den danske tilflyttede del af befolkningen og deres samspil med modtagerlandet, Grønland. Empirisk vil mit studie bidrage til at belyse en stadig stigende tendens til, at mennesker i en globaliseret verden flytter på sig og konstruerer hjem og tilværelser forskellige steder i løbet af deres liv. Dermed åbner jeg også op for en teoretisk diskussion af, at tilknytningen mellem mennesker og specifikke steder ikke er et givent, men at begrebet hjem er et mere komplekst begreb, der kan rumme både et eksistentielt og en momentan følelse af tilhørsforhold. Inden vi går i dybden med de teoretiske og analytiske aspekter, må vi, for at svare på min problemformulering, vide mere om stedet Grønlands mere overordnede historiske linjer. Om verdens ende Grønland er verdens største ø beliggende i det cirkumpolare område. Det vil sige området omkring den nordlige pol. Omgivelserne har gennem tiderne haft stor betydning for den måde grønlænderne har levet på, og har det til stadighed, hvilket eksemplificerer sig i, at transport og byggeri tænkes efter vejrforhold og landskab. Landskabet er dog mere end en praktisk del af livet eller en udfordring for beboere i Grønland det binder mennesker og steder sammen i tid og slægt og har gennem generationer spillet sammen med identitetsprocesser for inuit i Grønland (Nuttall 1992, Bravo & Sörlin 2002, Krupnik, Mason, Buggey 2004, Jones & Olwig 2008, Sejrsen 2004). Grønlænderne er et folk, som, på mange måder, er påvirket af den århundreder lange forbindelse med Danmark og dermed også af såkaldte blandingsægteskaber, danskgrønlandske, som gør det svært at definere grønlandskhed gennem lineære slægtslinjer fra de første inuit, der indvandrede fra Canada i 1200-tallet (link 1). Historisk set er Grønland præget af den danske kolonisering fra de første nordboere i ca. 980 og igen af Hans Egedes grundlæggelse af Nuuk, som Grønlands handelscentrum i 1720 erne (Fleischer 2003:8, 20). Den særlige kolonihistorie, hvori Grønland var lukket land for alle, der ikke havde indrejsetilladelse fra Den Kongelige Grønlandske Handel, som havde statsmonopol på al handel fra (Fleischer 2003 :40, 60-61), betyder, at Grønland i mange århundreder har været danskernes mulighed. Samtidig har åbningen af landet betydet store strukturelle side "4

13 ændringer for det grønlandske samfund på meget kort tid, fra et fangersamfund til et industrielt, kapitalistisk velfærdssamfund på godt 50 år. I 1953 blev Grønland ikke længere anset som koloni (Fleischer 2003:63). Fra var den officielle styreform Hjemmestyre og siden 2009 har Grønland haft Selvstyre, hvilket vil sige, at grønlænderne har hjemtaget de fleste politiske områder. Grønland er dags dato stadig subsidieret af den danske stat med det såkaldte bloktilskud på godt og vel 3,4 milliarder årligt (link 2). Der er en bred politisk konsensus blandt grønlandske politikere om, at Grønland på sigt skal gøres frit af Danmark og dermed blive selvforsørgende og samtidig den første nation styret af et oprindeligt folk. Et debatemne, hvor forbindelsen mellem Grønland og Danmark sættes til diskussion og producerer mange forskellige holdninger. Grønland har siden de første ekspeditioner i det tidlige 1700-tal været af interesse for omverden (Hastrup 2010:35). Med Thule-ekspeditionerne, de mange polarforskere og en stadig udviklende interesse i det grønlandske landskab, har Grønland stedfæstet sig i en europæisk bevidsthed igennem flere århundreder. Dette skyldes til dels det barske landskab, der virker umiddelbart ubeboeligt og pirrer til trangen til at udforske (Hastrup 2010:35). Verdens ende 2 er en betegnelse, der bruges som billedliggørelse af Grønlands enorme og utilregnelige landskab i udkanten af verden 3. Historisk er interessen for, ikke bare Grønland, men de arktiske egne, omkranset af mystiske, mytiske figurer af vilde, ensomme mennesker, der af nordmanden Eivind Astrup blev beskrevet som yderligheden af menneskeheden (Hastrup 2010:73). I disse fjerne egne af kloden, i norden, en betegnelse, der nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i syd eller centrum, fortælles der, op gennem oplysningstiden, om et vildt og mærkeligt klima, om et sted, der er uden for tid og rum (Hastrup 2010:35). Man skal således ikke lede længe i ekspeditionslitteraturen for at finde titler som Arctic Dreams, To the Arctic og Venture to the Arctic (Lopez 1986, Mirsky 1949, Hamilton 1958), alle titler, der lever på den historiske idé om Arktis som det sublime; et sted, der næsten er for imaginært til at finde sted. Det opleves derfor bedst, i både sin praktiske form og i fortællingen, som et sted, der besøges, berejses og besejres uden løftet om at vende tilbage, men med håbet derom. Interessen for Arktis, og Grønland, er ikke kun poetisk, men blev i oplysningstiden drevet af et ønske om at kortlægge verden, hvormed videnskaben fandt sin vej frem til de nordlige og mere utilgængelige områder (Hastrup 2010:37). Det er med grundlag i denne videnskabelige tradition, at Knud Rasmussen, Danmarks måske nok mest kendte ekspeditions- og videnskabsmand, med ekspertise i Grønland, bygger sit virke. Som dansker, med grønlandske aner, var hans interesse i den grønlandske befolkning drevet af en søgen efter større forståelse for de mennesker, der bebor de nordlige egne, mere end nogle af sine samtidige (Hastrup 2010:189). Arven efter de tidlige ekspeditioner har således haft stor indflydelse på Knud Rasmussens arbejde, hvilket antropolog Kirsten Hastrup tydeligt viser i sin biografi om Knud Rasmussen Vinterens Hjerte (Hastrup 2010). Ikke mindst på grund af denne ekspeditionskultur er Grønlands historie særdeles 2 Blandt andet brugt som betegnelse i oplevelsesdokumentaren Ekspeditionen til Verdens Ende (2013) og den undersøgende dokumentar Byen ved Verdens Ende (2012) 3 Udkant referer i denne sammenhæng til det europæiske udgangspunkt, som centrum for de mange ekspeditioner til Arktis side "5

14 viklet ind i den danske. I de senere år har interessen for Grønland og Arktis taget til i intensitet og styrke med de klimatiske ændringer, der løfter låget for nye farvande, og især i Danmark er Grønland blevet et debatemne, grundet potentielle udenlandske investeringer i råstofudvindinger af Grønlands undergrund. I slipstrømmen på dette finder vi Louisianas udstilling Arktis, det dansk/grønlandske bidrag til arkitekturbiennalen i Venedig 2012, som fokuserede på Ny Arktisk Arkitektur, Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2013, ekspeditionsdokumentaren Ekspeditionen til Verdens Ende og den mere dokumentaristiske Byen ved Verdens Ende. Fælles for de forskellige genrer, hvori Arktis og Grønland er blevet (re)præsenteret, det være sig litterært, kunstnerisk, filmisk, journalistisk etc., er at de alle spiller på idéen om det utæmmede og vilde landskab, der befinder sig langt fra civilisation og dermed indbefatter en rejse mod både verdens ende og menneskets eget inderste. Disse forestillinger om Grønland, har, som jeg vil vise igennem specialet, betydning for min informantgruppe og deres tilværelse i Grønland. Først og fremmest er Grønland, udover de brede kollektivt delte forestillinger om Grønland, et sted, mange danske tilflyttere har en personlig relation til gennem familiemedlemmer eller venner, der har arbejdet eller boet i Grønland. De har på den måde stiftet bekendtskab med Grønland, måske i barndommen gennem billeder, fortællinger eller rejser dertil, måske senere i voksenlivet også gennem mediers fremstilling af Grønland og særlige problematikker, som ofte forbindes med grønlændere. Mange af disse, ofte smalt karikerede billeder af fordrukne grønlændere, bliver manet til jorden så snart de danske tilflyttere begynder at skabe sig en tilværelse i Grønland, hvorimod den dybereliggende fortælling og forestilling om Grønland, som et mulighedernes rum, hænger ved i særlige aktiviteter og narrativer, som jeg i dette speciale vil vise. Sted som antropologisk bagtæppe Mit studie indskriver sig mere eller mindre implicit i et migrationsfelt, da mine informanter er tilflyttere i et land og dermed kan klassificeres som værende migranter. Dermed sagt, vil dette ikke være et klassisk migrationsstudie, hvorved jeg vil undlade at kommentere ekstensivt på den antropologiske litteratur inden for området. Jeg vælger i stedet at bruge udvalgte tekster (Piot 2010, Salazar 2011, Maira 2009), som inspiration, velvidende, at jeg tilføjer et aspekt til migrationsstudierne, som de ser ud i dag. Det vil stå klart, efter gennemlæsning af nærværende speciale, at det felt mit studie indskriver sig i nærmer sig mere et ekspeditionsfelt, da der hverken er tale om diaspora, flygtninge eller des lignende, og at forskellen i mine informanters virkelighed er, at Grønland for dem ikke er en destination i sig selv, men et midlertidigt sted, på deres eksistentielle rejse mod at høre hjemme. Jeg finder derfor den antropologiske litteratur omhandlende sted mere væsentlig til at forklare, hvordan de danske tilflyttere konstruerer stedet Grønland. Da Grønland ofte portrætteres som et specifikt sted på Jorden, der ejer en væsensforskel fra andre steder, grundet isen, sneen og solens ekstreme indvirkning på livet, er der nogle meget bestemte forestillinger knyttet til Grønland, som jeg viste i forrige afsnit: det er altings begyndelse og altings slutning; Verdens Ende. Jeg vil for at afdække de danske tilflytteres konstruktion af Grønland, som et særligt sted, gå i dialog med den antropologiske litteratur, der omhandler sted. side "6

15 Inden for antropologien har idéer om kulturers sammenhæng med bestemte lokaliteter været under kritisk linse længe (Hastrup og Olwig 1997:1), og især en stigende mobilitet i kraft af globaliseringen har derfor sat kulturers forhold til specifikke steder under den antropologiske lup (eks. Anesh 2006, Collyer 2010, Maira 2009). Antropologerne Akhil Gupta og James Ferguson (1992) foreslår, at det antropologiske fokus må flytte sig væk fra en tagen for givet forståelse af, at kulturer er stedligt forankrede (Gupta & Ferguson 1992:16). Antropologerne Kirsten Hastrup og Karen Fog Olwig argumenterer for, at en sådan pointe ikke betyder, at antropologien ikke skal tage menneskers produktion af kulturelt og stedligt bundne kontekster alvorligt, da de bygger på en lang række af historisk og socialt producerede identifikationspunkter (Hastrup og Olwig 1997:11). For de danske tilflyttere har netop en social og historisk praksis af Grønland en enorm betydning for, hvordan de konstruerer stedet Grønland. De viderefører og bygger ovenpå den historiske tilknytning danskerne har til Grønland ved at reproducere idéen om, at Grønland er et ødeland, som man, på balanceret vis, skal både indtage og underkaste sig. Mit argument er inspireret af den fænomenologiske tradition for at studere, filosofere og teoretisere over menneskets forhold til sine omgivelser. Inden for antropologien har studiet af sted i senere årtier lagt sig tæt op af den fænomenologiske tanke. Landskab, omgivelser og natur bliver, inden for denne tradition, anskuet i et harmonisk og relationelt forhold til mennesket, og ikke som en kulisse, hvori menneskelige dramaer udspilles (Hirsch 1995). Natur/kulturdistinktionen er blevet mere nuanceret, og landskabet anskues ikke længere scenisk, men i konstant samspil med mennesker. Det vil sige at omgivelserne, i et fænomenologisk perspektiv, bliver anskuet i et vekselvirkende forhold med mennesket, hvori menneske og omgivelser producerer hinanden lige så meget som de er et produkt af hinanden (Heidegger 2001, Hastrup 1998, Ingold 1993, 2012, Hirsch 1995). Den menneskelige erkendelse af landskabet former, inden for denne tradition, den måde vi oplever, erfarer og praktiserer landskabet omkring os, som til gengæld former os, som mennesker. Der er altså multisensoriske erfaringer på spil i vores opfattelse af landskab og sted og ikke kun den optiske (Gibson i Ingold 2012:2). De danske tilflytteres forestillinger om Grønland, og praksis af disse, forholder sig konsekvent til tidslighed, både i form af et midlertidigt ophold i Grønland, årstidernes skiften og dermed varierende aktiviteter, de forskellige opfattelser af tid og rytmer i samfundet og forholdet til Danmark, med de håb de har for fremtiden der. Tid og sted indgår dermed i et relationelt forhold, hvormed erfaring skabes i interaktionen mellem stedet og nu et. De begreber, som jeg operer med, såsom midlertidighed, rejsen, forestillinger, eventyr forholder sig alle til tid på forskellige måder. Derfor må tid givetvis også have en betydning for erfaringen, hvormed jeg bevæger mig ind i et felt, hvor antropologien beskæftiger sig med tid i forhold til sted (Ingold 1993, Hastrup 1992, Nutall 1992, Sejrsen 2004). Da jeg overordnet forholder mig til, hvordan de danske tilflyttere konstruerer stedet, er det dog antropologiens forståelse af sted, der er væsentlig at afdække her, på trods af at tid og sted er svært adskillelige begreber. Det er inden for dette felt, side "7

16 mit argument placerer sig, hvormed jeg kort vil skitsere de teoretikere, hvis forståelse af begrebet sted, jeg vil operationalisere. Teoretisk ramme Det er inden for den fænomenologiske tradition, man finder tilhængere som antropologen Tim Ingold (1993, 2000, 2012), hvis teoretiske afsæt jeg vil gøre brug af i dette speciale. Ingold lægger sig, med sin begrebsliggørelse af at bygge / at bo ( building/dwelling ), op af filosoffen Martin Heideggers tidligere arbejde, hvori han udmøntede ovenstående begreber. Heidegger ([1971]2001) argumenterede for, at menneskets evne til at bebo verden skal anskues som en indlejret del af dets væren-i-verden, og dermed at mennesket ikke kan anskues som adskilt fra sine omgivelser (Heidegger 2001:145). Således tager Ingold afsæt i idéen om, at mennesket tilegner sig verden gennem sin evne til at forme den (Ingold 2000:179). Ingolds arbejde indskriver sig i studiet af menneskets praksis af bestemte steder, hvormed han argumenterer for, at dét at mennesket bygger og bor er en proces af tilegnelse af specifikke steder over tid. Jeg vil gøre brug af dette perspektiv for at forstå hvordan en specifik praksis af stedet Grønland bliver en indlejret del af de danske tilflytteres hverdag. Men for at opnå forståelse af hvordan de danske tilflyttere konstruerer stedet, er det nødvendigt ikke bare at kigge på praksis, men også narrativet, da det er heri, vi som antropologer, får adgang til vores informanters fortolkning af deres oplevelser (Eastmond 2007:249). Jeg vil, for at forstå hvordan stedet bliver konstrueret, gennem en narrativ tilgang, lægge mig op ad antropolog og fænomenolog Michael Jacksons (2002) pointe om at narrativer former oplevelser, og dermed steder, gennem den mening mennesket tillægger disse. Jackson positionerer sig i den fænomenologiske tradition ved at kritisere den heideggerske idé om, at mennesket, i kraft af at bygge, er knyttet til bestemte steder. Han mener ikke, at menneskets tilhørsforhold alene defineres mellem menneske og sted, som en individuel proces, men derimod at følelsen af tilhørsforhold skal ses som en social interaktion mellem mennesker (Jackson 2002:13). Jeg vil i dette speciale tage udgangspunkt i dette teoretiske afsæt, hvormed jeg slutteligt argumenterer, på baggrund af mit studie af danske tilflyttere i Grønland, for at man ikke kan se tilegnelse af specifikke steder, og dermed tilknytning, alene som en proces, der foregår gennem en lineær struktur af tid, men at tilknytning forekommer i momenter af flows, hvilket lægger sig mere op af Jacksons idé om, at mennesker kan føle sig hjemme, uden nødvendigvis at slå sig ned et specifikt sted for altid (Jackson 1995). Metode Felten tager form Da jeg først drog mod nord, var det med hensigten at beskæftige mig med et helt andet problemfelt end det, jeg endte med. Jeg ville undersøge hvordan grønlændere skaber hjem med fokus på en stedlig tilknytning, men omstændigheder og min egen nysgerrighed trak mig i en anden retning. Jeg havde side "8

17 forinden min afgang fået kontakt til en dansk tilflytterfamilie, familien Hasselager, som jeg skulle bo hos i de fire måneder, jeg skulle opholde mig i Nuuk, mere konkret fra d. 31. januar-15. maj De første to uger i felten gik med at finde mig til rette sammen med min værtsfamilie 4, og samtidig blev dette en periode, jeg for mig selv begyndte at kalde den eksplorative fase. Heri forholdte jeg mig åben over for muligheder og begrænsninger ved mit oprindelige fokus, og det var således også min åbenhed, der afgjorde mit skift. Gennem min interaktion og mine samtaler med min værtsfamilie blev jeg hurtigt meget interesseret i den måde, de formåede at skabe sig et liv i så tilsyneladende anderledes omgivelser end de danske. Udover mine indledende iagttagelser, bekræftede min værtsfamilie mig, gennem deres refleksioner over forskelle mellem Danmark og Grønland i, at der var noget særligt på spil for dem som danske tilflyttere i Grønland. Den måde de omtalte landskabet, de sociale relationer i Grønland, savnet til Danmark og institutionerne i det grønlandske samfund, henledte min opmærksomhed på, at de som danskere indtog deres omgivelser på en særlig måde. Felten formede således min nysgerrighed, som min nysgerrighed formede felten. En uge efter min ankomst, deltog jeg i Future Greenland konferencen, som havde til formål at debattere de fremtidige udfordringer som det grønlandske samfund står over for, både socialt, økonomisk og politisk. Jeg var især optaget af det faktum, at det overvejende var danskere der stod på talerstolen i de to dage konferencen varede og mange af dem var ikke engang bosat i Grønland. Et faktum, jeg undrede mig over, fordi jeg antog at man, for at tage del i at debattere et samfunds problematikker måtte have et mere indgående kendskab til dem end den viden, man opnår gennem forretningsrejser. Som sagt, en antagelse, som jeg var nysgerrig efter at undersøge nærmere. Man kan på en måde sige, at min egen uvidenhed om stedet og samfundet fungerede som drivkraft for en nytænkning af min problemfelt. Det viste sig samtidig, at min værtsfamilie var enormt åbne over for mit projekt, og mig i øvrigt, så de indvilligede i at blive mine informanter. Den adgang, jeg fik gennem dem, åbnede for et stort netværk af andre danske tilflyttere, som supplerede min deltagerobservation; den metode mit feltarbejde bygger allermest på. At jeg havde valgt Nuuk, som udgangspunkt for mit feltarbejde, viste sig at være mere rigtigt end jeg først havde formodet. Nuuk er nemlig, udover at være den største by i Grønland og median for det meste af handelskontakten til resten af verden, samtidig dét sted, hvor de fleste danskere flytter til, når de flytter til Grønland. Årsagen er, at det er i Nuuk jobbene er at finde og, som jeg kunne høre på mine informanter, var det samtidig dét sted i Grønland, der for dem mindede mest om Danmark og hjemme, og de havde på den måde svært ved at forestille sig at skulle bosætte sig i en mindre bygd, hvor livets gang er en anelse mindre hektisk. Nuuk er med sine ca indbyggere hovedstaden i Grønland, og hvor også de fleste af de 4000 tilflyttede danskere har bosat sig (link 3). De optager erhverv som embedsmænd, erhvervsdrivende, sygeplejersker, læger, lærere, elektrikere, ja, stort set alle slags erhverv. Jeg hørte flere gange mine informanter omtale Nuuk som et hektisk sted, hvilket jeg først var lidt skeptisk over for, da jeg selv bor i en by med over en million indbyggere, men jo mere jeg lærte byen at kende, jo mere forstod jeg 4 Dette vil være betegnelsen jeg bruger fremover side "9

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Problem statement Mange beboere i Fuglekvarteret vil gerne hilse på hinanden, men ingen vil være den første til at tage initiativ.

Problem statement Mange beboere i Fuglekvarteret vil gerne hilse på hinanden, men ingen vil være den første til at tage initiativ. Tirsdag d. 9.12. Skitse af hele opgavens opbygning: Vi vil undersøge hvordan man kan mindske segregeringen vha. konkrete, midlertidige møder i et udvalgt byrum m høj grad af segregering. ( I Fuglekvarteret

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND

REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND MODUL 6 24. AUGUST 2012 23. NOVEMBER 2012 STINE LOUISE D. ANDERSEN CELIA R. J. HOLM Rejsemålet: Vores beslutning om at skulle tage af sted til Athen på udveksling på modul

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Rejsebrev fra Nuuk, Grønland. Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue

Rejsebrev fra Nuuk, Grønland. Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue Rejsebrev fra Nuuk, Grønland Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue Sus Thorsøe Mail: Sus.Thorsoe@gmail.com Tlf.nr.: +45 30319960 Hjemskole: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Hold: Sypl- feb-12

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere