Er pædagoger inkluderet i skolen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er pædagoger inkluderet i skolen?"

Transkript

1 Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens læringsmiljø med fokus på inklusionen af pædagoger som professionsudøvere i skolens læringsmiljø. Undersøgelsen bygger på deltagende observationer og semistrukturerede interviews med pædagoger. I artiklen anvendes Cathrine Hasses begreb om kulturmarkører som et analytisk redskab. Formålet med kulturanalysen er at forstå de kulturelle betingelser som in- og ekskluderende betingelser for pædagogers inklusion i skolen. I artiklen diskuteres ud fra Lave & Wengers begreber om praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse. Undersøgelsens resultater redegør for fire dokumenterede kulturmarkører for pædagogers inklusion i skolen. Professionernes kulturelle forskelligheder Indførelsen af den nye folkeskolereform har betydet, at pædagoger i dag er en del af læringsmiljøet på mange skoler. Implementeringen af pædagogprofessionen i skolen har betydet, at de kulturelle arbejdsbetingelser for pædagoger og lærere er i forandring. I forholdet mellem de to relations-professioner er der forskelle på professionernes identitet og status. Både læreruddannelsen og lærerprofessionen har klare læringsfaglige formål og derfor også en afklaret og stærk professionsidentitet. I den pædagogiske uddannelse og profession er det vanskeligt præcist at indkredse formålet, fordi genstandsfeltet er langt mere diffust. Dette er en medvirkende faktor til, at pædagogprofessionen opfattes skrøbeligere end lærernes (Moss 2004). I et kulturanalytisk perspektiv handler professionsidentitet om at vide, hvem der er hvem i den levede, dagligdags erfaring. Skabelsen af identitet er en proces, der foregår over tid, mellem mennesker i en løbende identifikation af ligheder og forskelle (Hastrup 2011). Lærerprofessionen betegnes altså som stærk, hvorimod pædagogprofession opfattes som skrøbelig. Endvidere har lærerprofessionen et klart formål med en eksplicit faglig viden. Pædagogprofessionen er derimod præget af et vanskeligt indkredset formål og professionens viden er i større grad implicit og tavs (Moos 2004). Disse forskelle forgrener sig i samfundets og professionernes egen selvforståelse, status og identitet. Pædagogprofessionen opfattes altså som presset og skrøbelig samtidig med, at professionen indføres i skolekulturens læringsmiljø. Netop dette paradoks danner baggrund for min undersøgelse af de kulturelle betingelser for pædagogprofessionens inklusion i en etableret skolekultur. Undersøgelsen havde følgende undersøgelsesspørgsmål: Er pædagoger inkluderet i skolen? Hvordan fungerer de kulturelle betingelser som in- og ekskluderende for pædagogers hverdagspraksis i skolens læringsmiljø? 1

2 Undersøgelsens metode og teori Motivationen for undersøgelsen bygger på interessen for professionen som pædagog samt egne erhvervserfaringer med det pædagogiske arbejde i en skolefritidsordning (SFO) forud for folkeskolereformens forandringer for pædagogers arbejde i en skolekultur. Min forforståelse af undersøgelsens genstandsfelt udgør således udgangspunktet for mine metodologiske refleksioner over metodevalg. Undersøgelsen bygger på en fænomenologisk og antropologisk tilgang til at forstå de kulturelle betingelser for pædagogers hverdagspraksis i skolen. Det empiriske materiale er produceret via deltagende observationer af pædagogers hverdagspraksis i forskellige klasser og i interaktion med forskellige lærere (Szulevicz 2015). Den fælles kontekst for min position som forsker i de deltagende observationer var indskolingen i en folkeskole. Endvidere bygger undersøgelsens empiri på to semistrukturerede interviews med pædagoger, der begge arbejder i både skole og SFO (Kvale 2009). SFO ens lokaler er beliggende i indskolingen. Begge interviews er udført ud fra en interviewguide og med uddybende spørgsmål ud fra mine observationer og forbløffelser (Kvale 2009; Hastrup 2011). De to interviews er lydoptaget og transskriberet til brug i analyse og fortolkningsarbejdet. Formålet med de semistrukturerede interviews er at forstå de kulturelle betingelser for pædagogers hverdag i skolens læringsmiljø ud fra de interviewedes eget perspektiv (Kvale 2009). I den analytiske fase anvendes Kirsten Hastrups seks opstillede elementer i den analytiske proces som vejledende metode i arbejdet med de empiriske data (Hastrup 2011). I kulturanalysen anvendes Cathrine Hasses begreb om kulturmarkører som analytisk redskab i fortolkningen af de empiriske data (Hasse 2011). Formålet med kulturanalysen er at forstå de kulturelle betingelser som in- og ekskluderende betingelser for pædagogers praksis i skolen. Derefter diskuteres ud fra Lave & Wengers teoretiske begreber om praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse (Lave & Wenger 2003). Metodekritiske overvejelser Ud fra metodologiske refleksioner over egen forforståelse af undersøgelsens kulturelle genstandsfelt forstår jeg feltarbejde som en metode til at søge at udvide egen forståelse gennem nærvær, sansning og tænkning, idet jeg som feltarbejder står i en helt ny og fremmed relation til de mennesker, hvis hverdagsliv jeg søger at forstå (Hastrup 2011). I mødet med en konkret virkelighed oplever jeg mig selv som fremmed. Endvidere er jeg fremmed i felten i kraft af min vidensinteresse, som forsker i felten (Hastrup 2015). Kulturanalysens teoretiske begreber I analysen af de kulturelle betingelser for pædagoger i skolen anvender jeg Cathrine Hasses teoretiske begreb om kulturmarkører til at forstå kompleksiteten af in- og eksklusioner i skolens organisationskultur. Kulturmarkører er kontekstmarkører, der optræder som grænsesættere, idet de markerer, hvad der in- og ekskluderes fra organisationen (Hasse 2011). I feltarbejdet har pædagogernes sociale udpegning af kontekstmarkører skabt nye kulturelle læreprocesser for mig som forsker i felten. Gennem denne udpegning af kontekstmarkører har jeg opnået en situeret viden om pædagogernes oplevede praksis i skolen. Denne viden gør mig i stand til gennem analyse at udpege kulturmarkører i organisationskulturen, der in- og ekskluderer (Hasse 2011). Min situerede viden om pædagogernes udpegning af betydningsfulde kontekstmarkører er opnået gennem egne kulturelle læreprocesser i feltarbejdet. Ud fra en fænomenologisk tilgang 2

3 har jeg gennem deltagende observationer og semistrukturerede interviews opnået et indblik i pædagogernes oplevede hverdag i skolen (Jacobsen 2015). Det er på denne baggrund kulturanalysen er udarbejdet i en proces af nærhed og distance, enkeltheder og helheder (Hastrup 2011). Kontekstbestemte betingelser for pædagoger i skolen I den analytiske proces opstår et mønster af kontekstbestemte betingelser for den interkulturelle interaktion i læringsrummet. I analysen anvender jeg betegnelsen interkulturel i forståelsen af de to professioners forskellige kulturelle baggrund. Betegnelsen læringsrum skal forstås som det rum af læring, en skoletime udgør. I den analytiske proces danner der sig et mønster af de mange skiftende kontekster i skoledagen. Disse kontekstskift ændrer konstant betingelserne for den interkulturelle interaktion i læringsrummet. I følgende citater beskriver pædagogerne, hvordan de oplever samarbejdet og interaktionen med lærerne i læringsrummet. Læreren har lagt op til, hvordan det skulle være, og så har jeg sådan ligesom fundet ud af, hvordan det fungerer bedst (Pædagog A). Jeg har ligesom fundet min rolle, at jeg er den, der hjælper til og sætter mig ved siden af dem, der har det svært (Pædagog A). Lige fra jeg trådte ind, så var jeg egentlig den der, den skrappe pædagog (Pædagog B). Der skal godt nok meget mere til, før man bliver på lige fod med XX (nævner en bestemt lærer), hvor YY (nævner en anden lærer) er man lidt mere på lige fod med (Pædagog B). Jamen hun får bare en til at føle sig godt tilpas i sit arbejde og på lige fod med lærerne. Det er hendes væremåde. Det er den måde, hun kommer og tiltaler en på, og man er på lige fod med hende. Det er der bare nogle lærere, man ikke helt er (Pædagog B). I ovenstående citater er der flere aspekter på spil; dels forskellige roller og pædagogiske arbejdsopgaver i læringsrummet samt relationelle dimensioner i den interkulturelle interaktion. I min analyse vil jeg behandle begge aspekter i forhold til de kontekstbestemte betingelser, som skoledagen udgør for pædagoger i skolen. Pædagogerne beskriver, at rollefordelingen og de pædagogiske arbejdsopgaver er forskellige og opstår i interaktionen med den enkelte lærer i det enkelte læringsrum. Ud fra dette perspektiv udgør skoledagen dermed konstante skift af kontekster og betingelser for pædagogernes arbejde i skolen. Disse skift kan forstås som kulturmarkører, der fortæller om lokale tilblivelsesbetingelser i den kontekst, det enkelte læringsrum udgør (Hasse 2011). Pædagogerne oplever, at der er forskel på deres pædagogiske praksis i forhold til de enkelte læringsrum. De beskriver endvidere, at den relationelle interaktion mellem pædagogen og læreren har betydning for pædagogens praksis i læringsrummet. Ud fra et kulturanalytisk perspektiv kan kontekstskiftene udpeges som kulturmarkører, idet de peger hen imod en organisation af komplekse forbindelser, der markerer, hvad der in- og ekskluderes i læringsrummet (Hasse 2011). De kulturelle læreprocesser og tilblivelsesbetingelser kan fortolkes ud fra begreberne om praksisfællesskab og legitim perifer deltagelse. Det enkelte læringsrum kan forstås som et praksisfællesskab, hvori denne praksis sociale struktur, magtrelationer og legitimitetsvilkår definerer mulighederne for legitim perifer deltagelse (Lave 2014). De skiftende kontekster udgør nye deltagelsesrammer for pædagogerne og deres evne til at bevæge sig mellem de forskellige deltagelsesformer (Lave 2003). 3

4 Den symbolske klokkemarkering mellem skoletimerne er et kulturelt symbol og en kulturmarkør for et kontekstskift i pædagogernes hverdag i skolen. Hvor konteksten i form af den interkulturelle, relationelle interaktion i det enkelte læringsrum samtidig definerer betingelserne for pædagogernes deltagelsesmuligheder i læringsrummet. Jeg vurderer, at skoledagens mange skiftende kontekster har betydning for pædagogernes kulturelle betingelser for deltagelse som legitim perifer deltager i læringsrummet som et praksisfællesskab, idet de konstant skiftende kontekster udgør nye deltagelsesrammer og skiftende deltagelsesmuligheder for pædagogerne i de enkelte læringsrum. De skiftende kontekster kan dermed forstås som kontekstspecifikke in- eller ekskluderende faktorer for pædagogernes deltagelse som legitime perifere deltagere i de enkelte læringsrum. Jeg kategoriserer derfor de skiftende kontekster som både in- og ekskluderende betingelser for pædagogernes deltagelses- og handlemuligheder i den relationelle, interkulturelle interaktion i læringsrummet. Den interkulturelle kommunikation På baggrund af ovenstående analyserer jeg den interkulturelle kommunikation for at forstå de kulturelle betingelser for pædagogers deltagelse i læringsrummet. Kommunikationen mellem de to professioner betegner jeg som interkulturel kommunikation. Min forståelse af kommunikation i denne analyse er både organisatoriske og relationelle kommunikative processer i pædagogernes hverdag i skolen. Der er flere aspekter i den interkulturelle kommunikation. Jeg har derfor opdelt analysen i to underpunkter; relationel interkulturel kommunikation og interkulturel kommunikation via intranet. Relationel interkulturel kommunikation Jeg kunne jo også bare gå ned (i klassen): Nå hvad skal jeg lave tirsdag og torsdag, når jeg kommer herned?. Men det er altid en selv, der skal gå ned. Det er aldrig omvendt. Det er jo ikke dem, der kommer og fortæller: sådan ser din dag ud (Pædagog B). Så det er lige, når man kommer derned, eller også er det i legetid, der hvor man lige kan finde ud af, hvad er det egentlig, jeg skal (Pædagog B). Så der er mange ting, man som pædagog lige skal fange i luften for at have en mulighed for at være med (Pædagog B). Jeg ved, hvad klasser jeg er tilkoblet. Jeg ved ikke, hvad vi sådan konkret skal lave i løbet af dagen. Jeg ved, hvad timer det er. Jeg har i hvert fald den forventning, at der er det lærerne, der er på banen i forhold til undervisning, men jeg skal nok tage del i den. Og jeg skal nok være en aktiv del af den. Men det synes jeg også godt, jeg kan være, selvom jeg ikke ved lige præcis, hvad vi skal lave (Pædagog A). Pædagogerne beskriver, at der ikke er strukturerede kommunikative processer om skoledagens faglige læringsindhold mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne oplever denne manglende kommunikation om skoledagens indhold forskelligt. I et kulturanalytisk perspektiv er der forskelle på, hvad pædagogerne tillægger betydning for deres egen praksis i skolen. Pædagogernes forskellige oplevelser kan fortolkes som forskellige kulturelle læreprocesser i den relationelle interaktion med de enkelte lærere (Hasse 2011). De første citater kan klassificeres som pædagogens sociale udpegning af interkulturel kommunikation som kulturmarkør, idet pædagogen oplever, at de kommunikative processer har betydning for hendes oplevede deltagelsesmuligheder i læringsrummet. Pædagogen tillægger følgende værdi i den interkulturelle kommunikation: 4

5 a) Viden om det faglige indhold i skoledagen. b) De kommunikative processer mellem pædagogen og lærerne. Pædagogen udtrykker en mangel i den daglige kommunikative interaktion med lærerne. De kommunikative processer opleves ikke som gensidige værdifulde af de to professioner ud fra pædagogens perspektiv. Dette kan have betydning for pædagogens egen oplevelse af deltagelse i læringsrummet, idet deltagelse i et praksisfællesskab betyder, at deltagerne har en fælles forståelse af, hvad de laver, og hvad det betyder i deres hverdag og for deres fællesskaber (Lave 2014). Den anden pædagog udtrykker nogle andre værdier og holdninger i den daglige interkulturelle kommunikation. Hun tillægger ikke kommunikationen betydning for hendes deltagelsesmuligheder i læringsrummet. De oplevede forskelle hos pædagogerne kan klassificeres som deres forskellige kulturelle læreprocesser og forbindelser i skolens praksisfællesskaber. De interkulturelle kommunikative processer tillægges ikke samme værdi af pædagogerne og er derfor ikke kulturmarkør på samme måde for alle i organisationen (Hasse 2011). Jeg vurderer, at den relationelle kommunikation mellem pædagoger og lærere om skoledagens faglige indhold kan udgøre en betingelse for pædagogernes oplevede muligheder for deltagelse i læringsrummet. Jeg argumenterer for, at manglen på kommunikation mellem professionerne kan opleves som ekskluderende for pædagogens handle- og deltagelsesmuligheder i skolen. Interkulturel kommunikation via intranet Vi får jo post fra kontoret på intranettet. Det får alle pædagoger og lærere (Pædagog A). Så er der logbøgerne på intranettet. For eksempel logbogen i 2. klasse; der er vi (nævner fire lærere) og mig, der kan skrive beskeder i logbogen. Der er en helt klar aftale om, at det kun er os, der går derind, så der kan man skrive frit fra leveren. Det er sådan teamets interne sted (Pædagog A). Indskolingsteamet sender tit noget ud (på intranettet til indskolingens pædagoger og lærere). Den der nu ser problemet skriver beskeden og sender den rundt til dem, der nu er i indskolingen. Det er jo nemmere at sidde der, og så kan man lige skrive lidt frem og tilbage, når man lige har tid i stedet for, at man måske skal mødes (Pædagog B). Pædagogerne oplever, at skolens intranet udgør en mulighed for kommunikative processer i det interkulturelle samarbejde. Den interkulturelle kommunikation via intranettet muliggør, at pædagogerne kan deltage i praksisfællesskaber med lærerne uden for tid og rum. Intranettet klassificeres som en meningsfuld artefakt, der skaber mulighed for pædagogernes deltagelse i skolens forskellige praksisfællesskaber. Intranettet kan kategoriseres som en teknologisk artefakt, der former de interkulturelle kommunikationsmuligheder og forbindelsesbetingelser i organisationen (Hasse 2011). Ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse er nøglen til legitim perifer deltagelse pædagogens adgang til praksisfællesskabet og dermed mulighed for at deltage (Lave 2014). Intranettet som artefakt er en del af den daglige, inkorporerede praksis i skolen og har værdi for den kommunikative interaktion mellem pædagoger og lærere (Hasse 2011). Intranettet kan derfor forstås som en kulturmarkør, der skaber inkluderende muligheder for pædagogers praksis i skolen. Jeg vurderer, at intranettet således er en artefakt, der ud over tid og rum skaber inkluderende betingelser for pædagogers inklusion i skolen. 5

6 Mødekultur som kulturmarkør På baggrund af mine analyser af den interkulturelle kommunikation undersøger jeg, hvorledes skolens organiserede mødekultur har betydning for pædagogers inklusion i skolens læringsrum. Der er altid lagt op til, at pædagoger skal være en del af indskolingsmødet, men det ligger oftest fra halv tre til halv fire den sidste time af lærerenes arbejdsdag, så kan vi jo ikke altid deltage, fordi det er der, vi har børn i SFO en. Så der har vi nærmest altid gjort sådan, så der er én, der ku gå fra altså af os pædagoger, til at deltage i indskolingsmødet og så kan komme tilbage og give et referat til de andre. Så der halter det virkelig også, vi kan jo ikke være med. Vi er stadigvæk ikke en del af det hele (Pædagog B). Det er første gang, der var indskolingsmøde efter arbejdstid, hvor vi (pædagogerne) kunne deltage, og hvor skolelederen sagde; at vi var nok nød til at engang imellem at have sådan et indskolingsmøde om aftenen, hvor alle kunne deltage (Pædagog A). Vi har sådan nogle teammøder (med klassens lærere). Men igen, der kan det også være rigtig svært at deltage i for os pædagoger, fordi det tit er om eftermiddagen. 3. klasse holder det engang i ugen, men det passer med, at der kan jeg ikke deltage, eller er det hver fjortens dag? Så der kan jeg ikke deltage, det passer ikke med mine timer (Pædagog A). Den pædagogiske leder synes også, det er vigtigt, at vi deltager i det. Så vi er egentlig rigtig gode til sådan at give plads til, at hinanden kan deltage i de forskellige ting, der foregår i de klasser, de er koblet på, hvis det er muligt (Pædagog B). Nu holder de (lærerne) så tirsdagstræf hver tirsdag kl Vi er inviteret med, men det passer bare igen ikke. Der er jo ikke nogle af os, der vil møde ind for en halv time. Men de ved jo også godt vores arbejdstider, de ikke helt passer så godt ind med det hele (Pædagog B). Pædagogerne oplever, at deres arbejdstid om eftermiddagene i SFO en er en ekskluderende betingelse i deltagelsen i skolens møder og praksisfællesskaber. Pædagogerne kender knap nok tidsrammen og indholdet af de møder, de formelt er deltagere af. Dette er et udtryk for, at pædagogerne er uden for deltagelse og kan dermed forstås som ekskluderet af en del af skolens organiserede mødekultur. Denne eksklusion fra skolens mødekultur udgør samtidig en betingelse for pædagogernes muligheder for handling, forhandling og forandring af pædagogerne som legitime perifere deltagere i skolens praksisfællesskaber. Idet fuldgyldigt medlemskab af et praksisfællesskab kræver adgang til igangværende virksomhed, andre medlemmer af fællesskabet og til information, ressourcer og muligheder for at deltage (Lave 2014). Undervejs i mine interviews beskriver pædagogerne, at den pædagogiske leder i SFO en udtrykker, at det er vigtigt, at pædagogerne deltager i disse møder. Men pædagogerne står selv for organiseringen af at muliggøre deltagelse i møderne. Dette indbefatter, at pædagogerne selv skal vurdere og organisere, at en pædagog kan undværes i den daglige praksis i SFO en. Den pædagogiske leder signalerer eksplicit, at pædagogernes deltagelse er vigtig, samtidig med at det, implicit, er op til pædagogerne selv at organisere muligheden for deltagelse. Jeg kategoriserer skolens mødekultur som en kulturmarkør, der udgør ekskluderende betingelser for pædagogers inklusion i skolen. Et andet aspekt af skolens mødekultur som kulturmarkør er pædagogernes rationelle og selvfølgelige forklaringer på deres egen eksklusion af skolens mødekultur. Dette kan forstås som de kulturelle læreprocesser, hvori der skabes selvfølgelige og forventelige retningsvisende handlinger. Skolens organisatoriske mødekultur opleves som en selvfølgelig og forventelig betingelse for pædagogernes praksis i skolen (Hasse 2011). 6

7 Jeg vurderer, at skolens mødekultur udgør en ekskluderende betingelse for pædagogers inklusion i skolen. Jeg fortolker, at eksklusionen af pædagoger i skolens mødekultur samtidig udgør en signalværdi, der i sig selv er en ekskluderende faktor for pædagogers inklusion i skolen. Resultater og konklusion Undersøgelsen dokumenterer de kulturelle betingelser, som in- og ekskluderende for pædagogers inklusion i skolen. Undersøgelsen dokumenterer udpegningen af fire kulturmarkører, der har betydning for in- og eksklusion af pædagoger i skolen: a) De kontekstskiftende betingelser for pædagogers deltagelse i læringsrummet Undersøgelsen dokumenterer, at skoledagens mange skiftende kontekster i form af skift af fag, klasse og lærer samtidig er skift i pædagogers deltagelsesrammer i den enkelte relationelle interkulturelle interaktion. Jeg konkluderer, at dette influerer på de in- og ekskluderende faktorer for pædagogers legitime perifere deltagelse i læringsmiljøet. b) Den relationelle kommunikation om skoledagens faglige indhold mellem pædagoger og lærere Undersøgelsen dokumenterer, at en mangelfuld interkulturel kommunikation om skoledagen har betydning for pædagogens oplevelse af handle- og deltagelsesmuligheder i læringsrummet. Jeg konkluderer, at en mangelfuld kommunikation mellem professionerne udgør en ekskluderende betingeles for pædagogens oplevede deltagelses og handlemuligheder i læringsrummet. c) Den interkulturelle kommunikation via skolens intranet Undersøgelsen dokumenterer, at brugen af skolens intranet i den interkulturelle kommunikation kan udgøre inkluderende betingelser for pædagogers deltagelsesmuligheder i skolens praksisfællesskaber. Jeg konkluderer, at den daglige interkulturelle kommunikation kan have betydning for pædagogens adgang til legitim perifer deltagelse i læringsrummet. d) Skolens organiserede mødekultur Undersøgelsen dokumenterer, at skolens mødekultur udgør ekskluderende betingelser for pædagoger inklusion i skolen. Jeg konkluderer, at denne eksklusion af pædagoger i skolens mødekultur samtidig udgør en signalværdi, der i sig selv er en ekskluderende faktor for pædagogers inklusion i skolen. Diskussion De metodiske forbehold i undersøgelsen er valgt med henblik på at indsamle data der muliggør en besvarelse af problemformuleringen. Metodevalget indbefatter en fænomenologisk undersøgelse af pædagogernes oplevede hverdag i skolen men undlader samtidig en fænomenologisk undersøgelse af lærernes oplevede hverdag med pædagogerne i skolen. Undersøgelsens konklusioner skal derfor forstås som et dokumenteret indblik i pædagogernes oplevede hverdag i skolen. Endelig tager jeg forbehold i valget af informanter, idet dele af undersøgelsen dokumenterer forskelligheder og uoverensstemmelser i pædagogernes oplevede praksis i skolen. Dette er et forbehold i konklusionens gyldighed. 7

8 Perspektivering I kraft af den nye folkeskolereforms indførelse i august 2014 findes der endnu ikke meget forskning af effekterne af implementering af nye tiltag, herunder pædagoger i skolen. Artiklen redegør for de kulturelle betingelser for pædagogers inklusion i skolen ud fra pædagogernes eget oplevede perspektiv. Det vil være relevant at undersøge pædagogers inklusion i skolen ud fra lærernes perspektiv. Hvilke kulturelle betingelser og udfordringer er på spil i den interkulturelle interaktion i læringsrummet set fra lærerens perspektiv? En sådan undersøgelse vil muliggøre udarbejdelse af forbedrende forandringsforslag i det interkulturelle samarbejde mellem professionerne. Litteraturliste Lave, J. (& Bertelsen, E.) (2014). Situated Learning og skiftende praksis. I: G. Christensen & E. Bertelsen, (red.) (2014), Pædagogiske perspektiver på arbejdsliv (2. e- bogsudgave). Frederiksberg, Bogforlaget Frydenlund. Hasse, C. (2011) Kulturanalyse i organisationer: Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser (1. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hastrup, K., Rubow, C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011) Kulturanalyse: - kort fortalt (1. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hastrup, K. (2015). Feltarbejde. I: S. Brinkmann & L. Tanggard (red.) (2015), Kvalitative metoder: En grundbog (2. udgave, s ). Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015) Fænomenologi som kvalitativ forskningsmetode: Fænomenologi. I: S. Brinkmann & L. Tanggard (red.) (2015), Kvalitative metoder: En grundbog (2. udgave, s ). Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) InterView: Introduktion til et håndværk (2. udgave, s , s ). København: Hans Reitzels Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003) Situeret læring: og andre tekster. Hans Reitzels Forlag. Moos, L., Krejsler, J. & Laursen, P.F. (2004) Relationsprofessioner: - lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere (1. udgave). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Szulevicz, T. (2015). Deltagerobservation. I: S. Brinkmann & L. Tanggard (red.) (2015), Kvalitative metoder: En grundbog (2. udgave, s ). Hans Reitzels Forlag. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 11, nr. 1, 2016) under temaet Kulturmødets muligheder og begrænsninger. 8

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hvis jeg kan, så kan I også

Hvis jeg kan, så kan I også Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Følelsen af ensomhed

Følelsen af ensomhed Bachelorgruppe nr. 36 Følelsen af ensomhed - Narrativ pædagogik som arbejdsredskab Bachelorrapport, 2015 Emne: Ensomhed blandt unge Forfattere: Camilla Østergaard Jensen, 151098 (B&U) Ida Sofie Margrethelund

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Hvor blev vandhullet af?

Hvor blev vandhullet af? Hvor blev vandhullet af? - en undersøgelse af et pædagogisk, innovativt udviklingsprojekt på en Social og Sundhedsskole Gitte Kingo Andersen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse

Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Tina Risager Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract 28 mennesker mødes for første gang.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik! Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere