Aalborg Kommunes høringssvar til Vandområdeplan gældende for Jylland og Fyn herunder bekendtgørelser om indsatsprogrammet og miljømål
|
|
- Adam Jepsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Naturstyrelsen Click here to enter text Aalborg Kommunes høringssvar til Vandområdeplan gældende for Jylland og Fyn herunder bekendtgørelser om indsatsprogrammet og miljømål Indledning Aalborg Kommunes høringssvar til vandområdeplanen gældende for Jylland og Fyn samt bekendtgørelser om indsatsprogram og miljømål. Høringssvaret omfatter både generelle bemærkninger og specifikke bemærkninger til enkelte indsatser. Vandløbsområdet De generelle bemærkninger på vandløbsområdet er hovedsagelig udarbejdet af Limfjordsrådet, men man har valgt at indsende disse bemærkninger om vandløbene via KTC/KL. Disse bemærkninger gentages derfor i Aalborg Kommunes høringssvar. Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby miljoe.energi@aalborg.dk Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: BA Cvr nr.: EAN nr.: Åbningstider: Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17 Generelle bemærkninger til vandløb Overfladevandsområder beliggenhed og grænser Ifølge Vandrammedirektivet skal Naturstyrelsen identificere overfladevandsområders beliggenhed og grænser inden for vandområdedistriktet. Aalborg Kommune kan hertil fastslå, at Vandområdeinddelingen for vandløb er fastsat ud fra en række kriterier, hvori der bl.a. indgår miljømål, tilstand m.v. Derimod er vandområderne ikke inddelt efter andre betydende elementer såsom påvirkningstype og fysiske forhold i vandløbet, ligesom stationerne, der er benyttet til beregning af tilstanden, ikke er repræsentativt udpegede vandløbsstationer. Yderligere indgår kun DVFI systemet ved inddelingen af vandområderne i vandløb. Ved inddelingen af vandområder anbefales, at der kan indgå kategori, typologi, tilstand, påvirkninger, fysiske forhold (geografisk og hydromorfologisk) og beskyttet natur med henblik på at kunne opfylde Vandrammedirektivets formål, mål og bestemmelser 1. I praksis synes vandområderne fastsat for, at tilpasse overvågningsrammen. Aalborg Kommune finder således ikke, at den nuværende inddeling af vandområder i vandplanerne reelt afspejler behovet for en detaljeret viden om tilstand og påvirkninger med henblik på, at kunne opstille et operationelt overvågningsprogram som indfrier vandrammedirektivets forpligtigelser. Hertil synes inddelingen kun delvist at være i overensstemmelse med vandrammedirektivets formål med inddelingen. 1 se Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC) Guidance document n.o 2 Identification of Water Bodies
2 Vandløb omfattet af vandområdeplanen I forbindelse med udarbejdelse af vandplan er der sket en meget betydelig reduktion af antallet af vandløb, der indgår i Vandplanerne. Omfanget af vandløb, der indgår i vandområdeplan Jylland-Fyn, er således også reduceret væsentligt. Vandløbene der indgår i Vandområdeplanen er udpeget efter retningslinjer beskrevet i Vandområdeplanens afsnit 1 Aalborg Kommune finder, at der bør åbnes op for at inddrage vandløb med væsentlig miljømæssig værdi ud over de vandløb, der allerede indgår i planen. Dette bør gøres i samarbejde med de lokale kommuner. Samtidig finder Aalborg Kommune, at det er nødvendigt, at Staten angiver et klart administrationsgrundlag i forhold til at fastholde det nuværende beskyttelsesniveau for de vandløb, der er udgået som en del af Vandområdeplanen, men som stadig har en væsentlig miljøinteresse. I forlængelse heraf finder rådet det vigtigt, at Kommunerne sikres økonomiske rammer til at gennemføre de nødvendige indsatser i disse vandløb. Det kan f.eks. være tale om spildevandsindsatser, som nu er faldet bort. Mange væsentlige mindre vandløb med høj målsætning som f.eks. kildebække er taget ud af vandplanerne, selvom vandrammedirektivet foreskriver, at der skal være mindst samme beskyttelsesniveau som det beskyttelsesniveau, EF s Fiskevandsdirektiv foreskriver. Alene i Thisted Kommune er der således sket en bortreduktion af 65 km offentlige vandløb, der nu ikke mere har en målsætning. Der er således reelt tale om en nedklassificering af højt målsatte vandløb, når der ikke mere findes et specifikt mål, jf. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om brug af væsentlighedsprincippet. Krav til f.eks. miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, udledningstilladelser o.l. vil således være meget vanskelig at gennemføre i de vandløb, der nu er taget ud af vandplanerne. Påvirkninger Af vandrammedirektivet fremgår, at der i vandområdeplanerne skal gives et resumé af betydende påvirkninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder: Skøn over punktkildeforurening Skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen Skøn over påvirkninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding Analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand. Aalborg Kommune finder, at vandområdeplanen, inkl. webgis kortene, ikke lever op til, at der foretages en beskrivelse af de mest betydende påvirkninger i vandområdedistriktet. I Vandområdeplan er der ganske vist remset væsentlige påvirkninger i vandløbene op, men der er imidlertid slet ikke foretaget en kvantitativ vurdering for alle påvirkninger. Der henvises i øvrigt til, at påvirkningerne skal indgå for hvert enkelt vandområde i afrapporteringen til EU. I nedenstående er knyttet kommentarer til nogle af påvirkningstyperne: Rørlægninger af vandløb og spærringer Her bemærkes, at slet ikke alle rørlægninger og spærringer er registreret af Naturstyrelsen. Registrering af ikke opdagede spærringer/rørlægninger i vandområderne er ikke en del af overvågningsprogrammet. Det vurderes at være et væsentligt problem i Limfjordsoplandet og en nødvendig viden såfremt vandløbene skal opnå god økologisk tilstand. Vandløbsvedligeholdelse Aalborg Kommune skal påpege at denne påvirkning ikke er at finde på webgis, selvom vandløbsvedligeholdelse er en af de væsentligste påvirkninger af vandløb. Denne påvirkningstype bør kvantificeres. 2/10
3 Fysiske forhold i vandløb Aalborg Kommune skal påpege, at en oversigt over de fysiske påvirkninger i vandløb (undtaget spærringer)slet ikke findes på webgis. Herunder indgår påvirkningen fra vandløbsvedligeholdelse, som er en af de væsentligste påvirkninger af vandløb, ikke i webgis. De fysiske påvirkninger bør derfor opdateres og kvantificeres i vandområdeplanen. Påvirkning af vandføringen i vandløb Denne påvirkningstype fremgår slet ikke af webgis, men bør gøre det. Aalborg Kommune er opmærksom på, at der foregår en overudnyttelse af vandressourcen i flere vandløb. Vandløbstyper Ifølge Vandområdeplanen foretages en typeinddeling af vandløb i hhv. normal og blødbundstypen for Danmark. Aalborg Kommune skal henlede opmærksomheden på, at der ikke foreligger dokumenteret viden om blødbundstypen. Der er således ikke foretaget undersøgelser, der for kvalitetselementerne bentiske invertebrater, fisk, akvatisk floras sammensætning og tæthed kan underbygge en sådan inddeling. DCE har derimod fundet, at der også kan findes faunaklasse 5 i blødbundsvandløb. Der er heller ikke fastsat nogen typespecifikke referenceforhold for vandløbstypen. Vandløbstypen bør derfor dokumenteres snarest muligt for, at det kan give mening at medtage disse som specifik vandløbstype. Overvågning vandløb, kvalitetselementer Af vandrammedirektivet fremgår, at Naturstyrelsen etablerer et overvågningsnet for vandforekomster og fastsætter programmer for overvågning. Aalborg Kommune finder det bør præciseres, at samtlige vandområder og vandforekomster jf. Vandrammedirektivet skal overvåges med minimum den af EU fastsatte frekvens og overvågningen bør som udgangspunkt inkludere alle kvalitetselementer 2. Udvælges blot et eller flere kvalitetselementer til monitering, bør det være det eller de elementer der er mest følsomme overfor de påvirkninger der findes i vandområdet, der udvælges som overvågningsparameter 3. For vandløb har der hidtil i Vandplan 1 blot være overvåget efter kvalitetselementet bentiske invertebrater. Fisk er dog en meget mere følsom parameter til beskrivelsen af tilstanden i vandløb 4. Der opfordres derfor til, at benytte fisk til vurderingen af tilstanden i vandløb, hvilket ikke ses implementeret i overvågningsprogrammet i dag. Aalborg Kommune foreslår endvidere en mere intensiv overvågning på flere vandområder, så der ikke hersker tvivl om sikkerheden af tilstanden (fakta). Inddelingen af vandområder i vandløb bør ud over typologi, mål, tilstand også indeholde en inddeling efter fysiske forhold (geografisk/hydromorfologisk), påvirkninger og beskyttende områder 2000 områder. Dette med henblik på at få et operationelt overvågningsprogram, der kan sikre opfyldelse af miljømålene. Undersøgelsesovervågning vandløb Af vandområdeplanens afsnit ses en meget kort beskrivelse af overvågningstyperne og henvisning til overvågningsprogrammet. 2 jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, bilag V 3 jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, bilag V, pkt Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /10
4 Aalborg Kommune bemærker, at undersøgelsesovervågning som indgår som en af tre overvågningsformer, der omtales i Vandrammedirektivet, stort set ikke indgår i vandområdeplanerne og i overvågningsprogrammet. Undersøgelsesovervågning skal iflg. Vandrammedirektivet udføres: Når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt. Når kontrolovervågningen viser, at de mål, der er fastsat for et vandområde i henhold til direktivets artikel 4, sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller For at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser. Undersøgelsesovervågningen skal ifølge Vandrammedirektivet danne grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene og for udarbejdelse af de nødvendige specifikke foranstaltninger til afhjælpning af virkningerne af forureningsuheld. Der er ikke for undersøgelsesovervågningen fastsat krav med hensyn til overvågningssteder, parametre eller frekvenser. Disse må i sagens natur fastlægges fra sag til sag. I mange tilfælde kan det være usikkert, hvad årsagen til manglende opfyldelse af miljømålene skyldes. Denne usikkerhed øges, når overvågningen ikke er særlig intensiv og når vandområderne er store således, at der ikke opnås tilstrækkelig sikkerhed på hverken tilstand eller påvirkninger inden for de enkelte vandområder. Et eksempel er spærringer og rørlægninger i vandløb, hvor der ikke i overvågningsprogrammet foretages en løbende registrering. Aalborg Kommune skønner forsigtigt, at der kan være op til ikke registrerede spærringer i Nordjylland, som ikke indgår i vandplanerne. I dette område er der en speciel dårlig registrering af spærringer, hvorfor der bør åbnes op for at bruge undersøgelsesovervågning hertil. Aalborg Kommune finder det således vigtigt, at Undersøgelsesovervågning i henhold til Vandrammedirektivets bestemmelser inddrages i overvågningsprogrammet og at der afsættes de fornødne midler til, at foretage undersøgelserne. Undersøgelserne kan hensigtsmæssigt udføres af kommunerne, da det er kommunerne, der har opgaven med at gennemføre vandplanernes indsatsprogram, og fordi det oftest forudsætter lokal viden for at kunne tilrettelægge et begavet program. Undersøgelsesovervågningen vil understøtte tilstandsvurderingen. Tilstandsvurdering, vandløb Overvågningen og tilstandsvurdering af vandløb baseres på kvalitetselementerne bentiske invertebrater (Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI), Vandplanter (Dansk Vandløbsplanteindeks, DVPI) og fisk (Dansk Fiskeindeks for vandløb, DFFV). For fisk er der udviklet to indeks. De to indeks er dels DFFVa, som kræver flere arter og DFFVø som er baseret på tætheder af ørredyngel. Aalborg Kommune finder i forhold til tilstandsvurderingen, at DVPI bør sikres gennemsigtighed. Der bør således klart fremgå, hvordan tilstanden beregnes efter systemet. Dette er vigtigt for, at kommunerne ved gennemførelse af vandløbsvedligeholdelse og udformning af den kommende generation af vandløbsregulativer kan understøtte og fremme processen mod god økologisk tilstand i vandløb. Endvidere er det meget uheldigt og ikke i overensstemmelse med Vandrammedirektivets bestemmelser om overvågning, at DVPI ikke kan benyttes til, at vurdere tilstanden af vandløb med typologi 1. Vandløb med typologi 1 udgør over 50 % af alle vandløb i Vandområdeplan Jylland-Fyn. Aalborg Kommune skal derfor anmode om, at Naturstyrelsen som ansvarlig myndighed drager omsorg for, at der udvikles et indeks, der også kan benyttes i vandløb af typologi 1. 4/10
5 I forhold til fisken anbefaler Aalborg Kommune, at DFFVø benyttes i alle vandløb, herunder også vandløbstype 2 og 3 egnet til laksefisk med hurtigt strømmende vand og med en bund bestående af grus og stenet bund. I forhold til DFFVa finder Aalborg Kommune, at brugen af dette indeks på steder med ovennævnte karakter i type 2 og 3 vandløb vil medføre en forringelse af tilstanden i forhold til de eksisterende forhold og mål, hvilket vil være i modstrid med direktivets artikel 1. Vurdering og klassificering af overvågningsresultater Naturstyrelsen skal vurdere overvågningsresultater og klassificerer vandforekomsternes tilstand. Jf. specifikationer og procedurer fastsat i Vandrammedirektivet. Aalborg Kommune finder det vigtigt, at vurderingen og klassificering af overvågningsresultaterne i vandløb foretages med basis i en repræsentativ udvælgelse af prøvetagningsstationerne i de enkelte vandområder. Dette er ikke tilfældet med datagrundlaget i Vandområdeplan Aalborg Kommune anbefaler derfor, at datagrundlaget til Vandområdeplan tilrettes således, at det bygger på en repræsentativ stationsudpegning. Hidtidig udvælgelse af stationer i NOVANA programmet, herunder især for kontrolovervågningen, er sket med et andet sigte end Vandplanen. Der er eksempelvis ikke foretaget en repræsentativ udvælgelse af en eller flere prøvetagningsstationer i hvert vandområde i vandløbene som også anbefalet af DCE. Specielt efter at vandområderne er slået sammen er stationsudpegningen ikke repræsentativ, hvilket også er påpeget af DCE. Eksempler på manglende repræsentativitet er vandløbsstrækninger med ensformige fysiske forhold, hvor stationerne ligger på korte strækninger med forbedrede fysiske forhold ofte i form af udlagt grus/sten. Andre stationer i NOVA- NA programmet er udpeget specifikt pga. spildevandsforhold, dambrug eller lignende. Stationer med gode forhold er samtidig overrepræsenterede i de danske vandløb og der er heller ikke i tilstrækkelig grad taget højde for stationernes placering i forhold til hverken væsentlige tilløb, påvirkninger mv. Aalborg Kommune anbefaler, at vandområderne for vandløb revideres efter overstående anbefalinger og at kommunerne inddrages med deres lokal kendskab i sådant et arbejde. Vurdering af målopfyldelse Grundlaget for vurdering af målopfyldelse i vandløb fremgår af, Vandområdeplanens afsnit 4. Aalborg Kommune har følgende kommentarer til vurdering af målopfyldelse i vandløb: Der er ukendt tilstand i mange vandløb og overvågningen bør sikre, at tilstanden bliver kendt. I mange tilfælde er kun DVFI benyttet til vurdering af målopfyldelse. Overvågningen bør sikre, at alle eller det mest følsomme kvalitetselement (oftest fisk) benyttes til vurdering af målopfyldelse. Hvis der kun er data for DVFI bør tilstanden ikke betegnes som god økologisk tilstand. Der henvises også til at one out all out princippet gælder. Der mangler rigtig mange data for kvalitetselementerne fisk og vandplanter. Disse data bør fremskaffes via en tilstrækkelig overvågning allerede nu, da der ellers vil være mangel på data i den næste vandplan. Vandløbsindsats Vandområdeplanen indeholder en sammenfatning af indsatsprogrammet i Vandområdeplan Aalborg Kommune har nogle bemærkninger til indsatsprogrammet: Der er et behov for større indsatser end det der er oplistet i indsatsprogrammet. Eksempelvis er slet ikke alle spærringer og rørlagte vandløb registreret. 5/10
6 Det nok vigtigste virkemiddel til forbedring af vandløbenes fysiske forhold indgår ikke i indsatsprogrammet. Dette virkemiddel bør indgå som virkemiddel. Aalborg Kommune har vist vejen med indførelse af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse der samtidig giver en bedre afvanding. Indsatsprogrammet bør beregnes på grundlag af, at alle kvalitetselementer eller det mest følsomme kvalitets element (fisk) benyttes. Det er svært at overskue om der er indsatser der falder mellem to stole i hhv. vandplan 1 og 2 Naturstyrelsen skal sikre at dette ikke sker. Specifikke bemærkninger til vandløbsstrækninger i Aalborg Kommune Forud for offentliggørelsen af vandområdeplanen, har der været en proces, hvor kommunerne sammen med Vandrådene har indmeldt forslag til strækninger og indsatstyper for vandløbsindsatsen. Aalborg Kommune noterer, at staten i store træk har medtaget de indsatser, som Aalborg Kommune har indmeldt. Der er dog en enkelt delstrækning i Romdrup Å, som staten ikke medtog. Denne strækning er med i høringssvaret. Foruden de generelle bemærkninger, har Aalborg Kommune bemærkninger til 2 projekter/indsatser. Bemærkningerne drejer sig om sammenhæng mellem vandmiljøplan 1 og vandområde indsatser, ved Binderup Mølle Dambrug i Binderup Å og St. Restrup Dambrug i Hasseris Å. Begge projekter drejer dig om fjernelse af spærring ved store opstemninger, som er medtaget som indsats i vandplan 1. Opstemningerne har en negativ påvirkning på meget lange strækninger opstrøms. Disse strækninger havde Aalborg Kommune mulighed for at indmelde som indsatser i vandområdeplanen men valgte ikke at gøre dette, idet kommunen forudsatte, at de negativt påvirkede strækninger opstrøms stemmeværkerne vil blive løst ved fjernelse af opstemningerne, som det også fremgår af Aalborg Kommunes forundersøgelser ved de 2 projekter, i overensstemmelse med retningslinjerne i vandplan 1. Når Aalborg Kommune skal søge om midler til realisering af disse 2 projekter, kan der opstå det dilemma at staten ikke betragter de 2 projekter som omkostningseffektive, hvis der alene ses på statens referenceværdier for fjernelse af spærringerne. Betragtes de 2 projekter i stedet som dels en fjernelse af en spærring og som ådalsprojekter, vil begge projekter være omkostningseffektive. Der er tale om meget store miljøgevinster for Binderup Å og Hasseris Å ved de 2 projekter. Aalborg Kommune tager derfor forbehold for at staten afsætter de nødvendige midler til de 2 projekter, og sammentænker økonomien i de 2 planer. Spildevandsområdet Af side 66 i udkastet under Regnbetingede udløb fremgår, at det er kommunerne selv, der foretager den faglige vurdering af, hvilke indsatser, der skal gennemføres, for at miljømålene opnås. Aalborg Kommune har i lighed med mange andre kommuner hidtil opfattet udpegningen af overløb i vandplanerne som bindende indsatskrav. Der er derfor behov for en yderligere præcisering af denne formulering bl.a. i forhold til, at indsatsprogrammet for spildevand jf. udkastet s side 64 primært har til formål at reducere påvirkningen fra udledninger af organisk stof til vandløb. Indebærer formuleringen eksempelvis, at et indsatskrav ved et overløb til et vandløb kort opstrøms en marin recipient kan og bør udgå, hvis det fagligt vurderes, at denne udledning af organisk stof ikke indebærer en for målopfyldelsen væsentlig påvirkning på vandløbets smådyr og fisk, da iltsvind ikke vil kunne nå at optræde på vandløbets korte nedstrøms strækning? Eller er det alternativt kun muligt at undlade indsatsen ved et udpeget overløb, såfremt den årlige udledning allerede vides at være under måltallet 250 m3/red.ha.? Er det sagt med andre ord kun måltallet 250 m3/red.ha., der må være afgørende for kommunens faglige vurdering, eller vil Naturstyrelsen som tilsynsmyndighed eksempelvis acceptere ovennævnte argument med 6/10
7 udgangspunkt i en faglig vurdering af recipientens sårbarhed og den ved overløbet forbundne risiko for iltsvind i vandløbet nedstrøms? Indsats ved Øster Landgrøft Sammenholdt med de tiltag, der på baggrund af den offentlige høring i 2013 for Vandplanen for Limfjorden aktuelt er forudsat gennemført ved 35 regnbetingede udledninger i Aalborg Kommune, mangler der i den foreliggende udgave af MiljøGIS tilhørende Vandområdeplaner samt i MiljøGIS tilhørende den vedtagne Vandplan for Limfjorden angivelse af indsats ved U til Øster Landgrøft. Grundvandsområdet Grundvandsforekomster Hvad er definitionen på en dyb grundvandsforekomst udover, at forekomsten ikke har kontakt til overfladevand mm.? Hvordan skal det håndteres i en sagsbehandlingssituation? Det kan være svært at vurdere, om der er kontakt til overfladevand mm. og dermed om en konkret indvinding vil påvirke overfladevandområder. Økonomi s. 45 Det fremgår af Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, at: Der foreligger ikke viden om sammenhængen mellem grundvandets kemiske tilstand og påvirkning af vandløb, søer, kystvande og grundvandsafhængige terrestiske naturtyper. Der er derfor ikke fastsat tærskelværdier for forurenende stoffer i relation til vandløb, søer, kystvande og terrestiske naturtyper, da bidraget fra grundvandet ikke kendes. Der skal indhentes yderligere viden på området. Regeringen har afsat 227 mio kr. til udbredelse af den igangværende kortlægning af grundvandet fremtil Initiativet vil bidrage til at give et endnu bedre overblik over grundvandet og beskyttelsesbehovet. I henhold til udkast til lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (november 2014) fremgår det, at kortlægning af indvindingsoplande og nyetablerede indvindingsboringer er den hovedopgave, der skal løses. Aalborg Kommune vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, at de 227 mio kr. også skal bruges til at indhente yderligere viden om sammenhængen mellem grundvandets kemiske tilstand og påvirkning af vandløb, søer, kystvande og grundvandsafhængige terrestiske naturtype. Det vurderes ikke, at udkast til lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand lægger op til løsning af ovennævnte opgave, som en del af Vandområdeplanerne. Ændring i strømningsretning s. 58 Det fremgår af Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, at: Ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden må forekomme midlertidigt eller konstant i et rumligt begrænset område. Sådanne ændringer må dog ikke medføre, at saltvand eller andet trænger ind, og må ikke medføre en vedvarende og klart defineret ændret menneskeskabt tendens i strømningsretningen. Alle grundvandsforekomster i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn vurderes, at have god kvantitativ tilstand, og miljømålet er derfor opfyldt senest den 22. december Hvis ovenstående citat fra Vandområdeplanen er en del af at opnå god kvantitativ tilstand, kan der sættes spørgsmåltegn ved, om der er god kvantitativ tilstand i de enkelte grundvandsforekomster. Der foregår en række indvindinger i grundvandsforekomsterne, som ændrer tendensen i strømningsretningen, fx vil indvindingen hos et vandværk, som jo i nogle tilfælde oppumper store mængder grundvand, medføre en menneskeskabt ændring af tendensen i strømningsretningen.sagt med andre ord er det svært at indvindes grundvand uden at medvirke til en menneskeskab ændring af tendensen i strømningsretningen. 7/10
8 Grundvandsindvindingstilladelser Kommunerne skal behandle alle udløbne indvindingstilladelser til grundvandsindvinding senest et år efter, at den første kommunale vandhandleplanen er vedtaget.der vil i forbindelse med behandlingen af tilladelserne skulle tages højde for de Vandområdeplaner som på nuværende tidspunkt er i offentlig høring. Der er derfor brug for, at der hurtigst muligt bliver udarbejdet nationale retningslinjer for behandling af disse indvindingstilladelser. Udfordringen i behandlingen af indvindingstilladelserne er, at en række af tilladelserne i henhold til lovgivningen har en løbtid optil 30 år. Hvis der i 3. vandplanperiode kommer et krav om at reducere grundvandsindvindingernes påvirkning af fx vandløb i et område kan der blive brug for, at trække indvindingstilladelser tilbage mod erstatning. Aalborg Kommune ser sig derfor nødsagt til at give indvindingstilladelserne med en kortere løbe tid. Rapporten Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand skal i første omgang fra nationalside omsættes til målbare retningslinjer, som kan anvendes i den kommunale sagsbehandling. Det er efter vores opfattelse helt nødvendig at opsætte en national beregningsmodel, der kan anvendes til at vurere om miljømålene kan nås eller fortsat er opfyldt, hvis den aktuelle indvindingstilladelse gives. En national beregningsmodel vil sikre et ensartet datagrundlag i forbindelse med behandling af indvindingstilladelserne over hele landet. Aalborg Kommune investerede i et beregningsværktøj til brug i behandlingen af grundvandsindvindingstilladelserne på baggrund af de retningslinjer og målsætninger der blev fremlagt i den første Vandplan. Det er usikkert om dette beregningsværktøj kan tilpasses de nye retningslinjer i forbindelse med vandindvindingens påvirkning af vandløb. Kommunen mangler dermed igen et beregningsværktøj til at vurdere grundvandsindvindingers påvirkning af fx vandløb. Vandindvindings påvirkning af overfladevand (vandløb) Rapporten Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand er fremover tænkt brugt som grundlag for vurderingen af påvirkningen af grundvandsindvinding på vandløbenes økologiske tilstand. Rapporten synes at være af teoretisk karakter snarere end et reeelt redskab, der kan sikre en operational sagsbehandling i kommunerne, i forhold til at sikre god økologisk tilstand i vandløbene. Rapporten inddrager ganske vist alle de relevante biologiske kvalitetselementer fra vandløb, dvs. makroinvertebrater, fisk og vandplanter. For fisks vedkommende er der imidlertid kun inddraget data for Dansk fiskeindeks efter metoden DFFVa. Dette er særdeles uheldigt, da fiskebestanden i netop små vandløb, hvor vandindvindings påvirkning normalt er størst, skal vurderes efter DFFVø metoden. I forslag til vandområdeplan 2 stammer over 80 % af dataene netop fra DFFVø systemet, men de bliver ikke brugt. Det betyder, at der vil være overordentligt mange steder, hvor der helt mangler et datagrundlag til vurdering af påvirkning af vandindvinding. Konklusionerne i rapporten bygger i forvejen på et yderst begrænset datagrundlag, hvorfor der ikke er basis for, at bruge rapporten som et forvaltningsredskab i kommunerne. Det synes uheldigt, at rapporten tager afsæt i den konkrete tilstand for vandløbene, som vurderingsgrundlag for om der er en acceptabel påvirkning af. vandløbenes økologiske tilstand. Tilstanden i vandløber således påvirket af en lang række andre faktorer og vil dermed variere alt efter forureninger, naturlige udsving i bestandsstørrelser mv. Rapporten giver derfor et meget usikkert grundlag at vurdere på om, der kan gives tilladelse til indvinding eller ej. I forhold til forekomsterne af grundvand lægges der i Vandområdeplan 2 op til, at der foretages en vurdering i storskala. Hermed gøres det betydeligt lettere, at opnå god tilstand for grundvandets kvantitative tilstand. Imidertid finder Aalborg Kommune, at der lokalt findes en påvirkning af vandløbenes vandføring, der medfører en meget betydelig reduktion af vandløbenes vandføring. Dette gælder specielt for de mindre vandløb, med stor indvinding i oplandet, hvor påvirkningen kan være helt op mod 8/10
9 100 % af medianminimumsvandføringen. At der kan være en meget betydelig påvirkning ses blandt andet i datagrundlaget for vandplan 1. Det anbefales, at der udarbejdes et nyt fagligt grundlag (ny national beregningsmodel) til vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske tilstand. Et sådant fagligt grundlag bør bygge på generelle retningslinjer af hvilken vandmængde, der som minimum skal opretholdes i vandløb, som det også fremgår af vandplan 1. Indvinding af overfladevand bør også indgå i et sådan fagligt grundlag. En national beregningsmodel vil sikre et ensartet datagrundlag i forbindelse med behandling af indvindingstilladelserne over hele landet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse som indsats s. 76 og Det fremgår (som eksempel) af Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, at: Den mere målrettede indsats overfor drikkevand, herunder også drikkevandsforekomster, varetages herudover af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Det er rigtigt, at de kommunale indsatsplaner varetager den målrettede indsats overfor drikkevandet. Det er dog vigtigt, at have for øje, at der er stor forskel på, hvordan denne opgave håndteres. Der er kommuner, der vælger ikke at beskytte grundvandet via indsatsplanen, men opstille en indsats i indsatsplanen om, at vandværket skal finde en ny kildeplads, når grænseværdierne overskrides. På den måde opnås ikke en beskyttelse af grundvandsforekomsten gennem indsatsplanen. Derudover er der en række indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse som blev udarbejdet før, at indsatsplanerne blev et middel til at opnå de kemiske miljømål i Vandområdeplanerne. Der er pt. ikke afsat penge til at revidere disse gamle indsatsplaner, hvor der ikke er taget højde for miljømålene i Vandområdeplanerne. En stor del af de indsatsplaner, der udarbejdes i Danmark, har hovedfokus på indvindingsoplande til almene vandværker og ikke områder med særlige drikkevandsinteresser, der arealmæssigt er de største. Baggrunden for at fokus i indsatsplanerne er på indvindingsoplande og ikke område med særlige drikkevandsinteresser er, at det er vandværkerne, der skal gennemføre en stor del af indsatserne i planerne. Vandværkerne har kun en direkte økonomisk interesse i at beskytte vandværkets eget indvindingsopland. Indvindingsoplandene dækker arealmæssigt en lille del af grundvandsforekomsterne, og den reelle beskyttelse, der gennemføres i disse områder med baggrund i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse, vil bidrage minimalt til forbedring af den kemiske tilstand i grundvandsforekomsterne. Derfor finder Aalborg Kommune, at ene ekstra indsats er nødvendig, hvis der skal sikres en forbedring af den kemiske tilstand i grundvandsforekomsterne. Byudvikling og grundvand- retningslinje 40 og 41 I forhold til retningslinjerne 40 og 41 i første generations vandplaner, herunder den opfølgende og udmøntende trinmodel, ønskes en lempelse af de krav der stilles til redegørelsen for byudvikling. Aalborg kommune og andre kommuner, ønsker med lempelsen at få et større råderum, det vil sige en større rolle til at kunne udarbejde nogle konkrete vurderinger og beslutninger i forhold til byudvikling og grundvand. Foretages der lempelser i redegørelseskravet, kunne dette følges op af muligheden for at udarbejde nogle retningslinjer i kommuneplanen via planloven. Får kommunerne ikke et større råderum, ses det ikke at være relevant, at indarbejde en hjemmel i planloven til at medtage vejledende retningslinjer i forhold til grundvand i kommuneplanen. Kommunen forventer, at blive inddraget/hørt i forbindelse med indarbejdelse af retningslinjerne 40 og 41 inkl. bilag i forslag til bekendtgørelser, vejledning og/eller lovgivning. 9/10
10 Bekendtgørelser og tilhørende vejledninger I bekendtgørelse om indsatsprogram 5 anføres, at Kommunerne skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for deres ressort er fastlagt i bilag 1-4 og Foranstaltningerne skal være operationelle inden for 3 år efter, at de er fastlagt. Hvorledes skal denne 3 års frist opfattes? Læses teksten bogstaveligt, skal samtlige de i bilag 1-4 fastlagte foranstaltninger over for eksempelvis de regnbetingede udledninger, herunder eventuelle bassiner, separatkloakeringer mv., være fuldt gennemført inden for 3 år efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Da dette næppe er intentionen, endsige praktisk muligt, ønsker vi 5 omformuleret, så det tydeligt præciseres, hvad fristen reelt indebærer, samt hvad der konkret ligger i ordet operationelt og fastlagt. Af bekendtgørelsens bilag 1 fremgår det på side 105, at Foranstaltninger over for regnbetingede udløb skal gennemføres af tilsynsmyndigheden gennem regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven. Dette må vel være en skrivefejl? Som det bl.a. fremgår på side i Miljørapport for Vandområdeplaner for anden planperiode for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn må det være kommunerne og spildevandsselskaberne, der udfører indsatsen? Der er behov for en tidsmæssig afklaring af, hvornår det forventes, at der foreligger vejledninger til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer og Bekendtgørelse om Miljømål. Er der spørgsmål til ovenstående kan Birgitte A. Hollænder kontaktes på tlf.: eller mail: miljoe.energi@aalborg.dk. Venlig hilsen Lasse P. N. Olsen Rådmand Søren Gais Kjeldsen Direktør 10/10
Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014
#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 Miljø og Energiudvalget 09-07-2014 Bilag 3: Aalborg Kommunes bemærkninger til supplerende høring
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereResume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV
! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereAfgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
#BREVFLET# Click here to enter text Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Annoncering på Aalborg Kommunes hjemmeside 08-02-2017 Afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 7 Recipientforhold Revideret 25. april 2018 Indhold Recipientforhold... 3 Konklusioner på udvikling siden Vandområdeplan 2015-2021... 3 Udvikling siden Vandområdeplan 2015-2021...
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereHøringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser
NOTAT Høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser KL har flg. bemærkninger til planforslaget og de tilhørende bekendtgørelser. KL uddyber gerne bemærkningerne efter
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereKvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereIndsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).
Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereStyring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
Læs mereHøringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Byrådet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 16-6-2015 Sagsnr. 09.00.06-K04-1-15 Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Læs mereBILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune
BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs meremejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Læs mereVandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune
Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mere2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen
2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling
Læs mereTilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg
Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3
Læs mereNotat om vandområdeplanerne Betydning for Aalborg Kommune
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Niels Erik Vedel Sagsnr./Dok.nr. 2016-047337 / 2016-047337-5 12-10-2016 Limfjordssekretariatet,
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereVandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar
Sagsbehandler: Rasmus P V Christiansen: 30-9-2015 Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Nr. Organisation Resumé Svar/vurdering Ændring i 1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen (NST) bemærker
Læs mereVedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag. til. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)
Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereUdpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar
Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar Som opfølgning på vandrådenes arbejde er der nu sendt udkast til reviderede bekendtgørelser i høring frem
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereLov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)
LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereHøringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade 12 1216 København K (Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk) Vingsted, den 25. januar 2019. Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til
Læs mereForud for Hillerød Kommunes afgørelse er der foretaget høring af Miljø-, natur- og grundvandsmyndigheden.
Hillerød Vand A/S Solrødgårds Alle 6 3400 Hillerød Afgørelse i henhold til lov om miljøvurdering for anlægs- og indvindingstilladelse for Frederiksgades Vandværk By og Miljø har den 14.12.2018 modtaget
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVedrørende. Udkast til bekendtgørelser blev sendt i ekstern høring den 31. oktober 2014 med frist for at afgive høringssvar den 28. november 2014.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-400-00082 NST-4800-00002 NST-4200-00028 NST-4200-00029 December 2014 Høringsnotat Vedrørende Udkast til bekendtgørelse om basisanalyser, udkast til bekendtgørelse
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Direktøren Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst raastoffer@rn.dk 13-12-2016
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereOffentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune
Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereKommunal Vandhandleplan 2015
Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.
TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018
Læs mereFornyet indvindingstilladelse efter Vandforsyningsloven, gælder indtil 1. november 2047
Jørgen Aaskov Jørgensen Åbylundvej 6 5600 Faaborg By, Land og Kultur Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk www.fmk.dk Fornyet indvindingstilladelse efter
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,
Læs mereTillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3
Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren
Læs mere1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider
(Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereVandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer
Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer Nyborg 26. April 2017 Kontorchef Peter Kaarup Nedsættelse af vandråd: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Der kan oprettes lokale vandråd til at rådgive
Læs mere1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping:
1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping: Kravet står i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( 5 og bilag 1, se
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER
FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt
Læs mere