ROSKILDE CAMPUS 19. OG 20. MARTS 2015

Transkript

1 TALENT OG INNOVATION VIDUNDERLIGE VILDE VERDEN NY NATUR- VIDENSKAB ROSKILDE CAMPUS 19. OG 20. MARTS 2015 KONFERENCE MESSE NY FAGLIGHED OG FAGLIGE KOMPETENCER VÆRKSTEDER NETVÆRK OG MØDER UD AF SKOLEN - IND I VIRKELIGHEDEN HVAD ER KVALITET - OG HVORDAN MÅLER VI DET? NATURFAG I RUMMET SAMARBEJDE PÅ KRYDS OG TVÆRS BIG BANG / PROGRAM

2 VELKOMMEN TIL BIG BANG-KONFERENCEN Danmarks nationale konference for naturfag og naturvidenskab. Konferencen er endnu engang vokset, og i år er vi mere end 850 deltagere. Du kan opleve internationale keynotespeakers, mere end 100 oplæg og workshops, værksteder, messe og netværksmøder - på friluftsliv kan du desuden deltage i en konkurrence om flotte præmier. Torsdag aften holder vi et brag af en festaften, hvor du får rig mulighed for at netværke på kryds og tværs. Vi håber, at du får en fantastisk konference! Med venlig hilsen arrangørerne bag Big Bang-konferencen PECHA KUCHA I SKAL NATURFAG VÆRE LIGE SÅ BASALT SOM LÆSNING? HVAD ER PECHA KUCHA? Pecha Kucha er japansk for sniksnak og går ud på, at et antal deltagere ud fra en konkret udfordring, spørgsmål eller lignende på ganske kort tid præsenterer deres arbejde, ideer eller visioner i form af et billede, en lydfil, en kort og skarp tekst, et digt, en performance eller lignende. Normalt vil en Pecha Kucha være mundtlig, men vi forsøger os her med en skriftlig Pecha Kucha. I en Pecha Kucha bliver ingen bundet op på løfter, her kan man lufte visioner uden hensyn til økonomi, praktik m.m. SKAL NATURFAG VÆRE LIGE SÅ BASALT SOM LÆSNING? En familie sidder over aftensmaden. Datteren, der går i 9. klasse, er fortvivlet - hun synes ikke, at hun forstår noget af det, der foregår i fysikundervisningen. Og hun er nervøs for den kommende fysikprøve. Moderen beroliger hende: Tag det roligt. Jeg var heller ikke en ørn til fysik, faktisk forstod jeg ingenting. Og jeg har da klaret mig meget godt. VILLE DENNE SAMTALE HAVE KUNNET FINDE STED, HVIS DET VAR DANSK, DET HANDLEDE OM? Eller bør alle børn have en grundlæggende naturfaglig viden - ligesom alle børn skal kunne læse, skrive og regne? Hvis det er et mål i sig selv, hvorfor så det? Og hvordan opnår vi det? Det spørgsmål har vi stillet til en række personer med relationer til det naturfaglige og naturvidenskabelige uddannelsessystem. CHRISTINE ANTORINI UNDERVISNINGSMINISTER ELEVERNE SKAL ARBEJDE MED VIRKELIGHEDS- NÆRE OG FÆLLES NATURFAGLIGE PROBLEMER OG LØSNINGER I vores folkeskole og uddannelsessystem skal undervisningen i endnu højere grad fremme elevernes naturfaglige dannelse og nysgerrighed. Virkelighedens naturfaglige problemstillinger tænker på tværs af fagdiscipliner. Eleverne skal derfor allerede i folkeskolen arbejde med virkelighedsnære og fælles naturfaglige problemer og løsninger, som for eksempel iltsvind i de indre danske farvande og drivhuseffekt. Og de skal kunne bruge deres færdigheder og viden uden for skolen i den verden, vi lever i. SOFIE CARSTEN NIELSEN UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER FLERE GRØNNE OSTE I TRIVIAL PURSUIT Har du læst Dickens, kan du citere Kierkegaard, og kan du spotte en Rembrandt på lang afstand, så er du et dannet menneske. Men hvis du er velbevandret i menneskets DNA, kan forklare atomets struktur eller bare ved, hvad en algoritme er, og du altid går efter den grønne (naturvidenskabelige) ost i Trivial Pursuit, så er du en nørd. Sådan er billedet desværre i dag. Det skal der laves om på. For der er al mulig grund til at omfavne den naturvidenskabelige viden. Det er ikke mindst nye opdagelser inden for de naturvidenskabelige områder, der skal finde løsninger på klodens miljøproblemer, opdage nye bæredygtige energiformer og sikre bedre behandling af livstruende sygdomme. Så mit håb er, at vi i fremtiden bliver endnu bedre til at betone vigtigheden af naturvidenskab overfor børn og unge på samme måde som basale læse- og regnefærdigheder. Dannelse er ikke kun litteratur, filosofi og kunst det er også fysik, biologi og kemi. Og vi har brug for, at flere bliver bedre til at skaffe den grønne ost i Trivial Pursuit. 2 BIG BANG / PROGRAM 2015

3 BERTEL HAARDER MEDLEM AF FOLKETINGET FOR VENSTRE NATURFAGLIG DANNELSE ER EN DEL AF DEN FOLKELIGE DANNELSE LARS KUNOV DIREKTØR FOR DANSKE ERHVERVSSKOLER NATURFAG SKABER BASEN FOR AT FORSTÅ VERDEN Det er en ulykke, at naturvidenskabelig indsigt i dag ikke tæller med som almen dannelse. Det hænger antagelig sammen med teknologi-forskrækkelse og den almindelige tendens til humanistisk-samfundsvidenskabelig hegemoni i medierne og store dele af undervisningssektoren. Det begyndte med atombomben, som gjorde de naturvidenskabelige fremskridt til problemet frem for løsningen. I dag er det absurd, når man tænker på behovet for løsninger på klimakrisen, miljøproblemerne, overbefolkningen og underudviklingen i store dele af verden. De gamle højskolefolk havde i høj grad naturvidenskaben med i deres vision for folkelig dannelse. Den første vindmølle blev rejst på Askov Højskole af fysikeren Poul la Cour. H.C. Ørsted skrev Ånden i naturen, som vidnede om datidens naturvidenskabsfolks optagethed af det almene, inklusive de åndelige dimensioner. Læsning er en forudsætning for at lære, så det er afgørende, at alle kan læse. Derfor er der intet over eller på siden af læsning. Naturfag skal løftes, for det skaber basen for at forstå verden, og her sås frøet til et senere erhvervsvalg. Et erhvervsvalg som kunne være en erhvervsuddannelse eller en htx - og senere i livet kan begge føre til en videregående teknisk uddannelse. Vi har brug for, at flere går den tekniske vej, så lad os få sået det frø. Det kan vi gøre ved et øget samarbejde mellem folkeskole og erhvervsskole, hvor erhvervsskolen kan skabe koblingen til den praktiske verden. HARALD MIKKELSEN REKTOR FOR PROFESSIONSHØJSKOLEN VIA UNIVERSITY COLLEGE NATURFAG SKAL GØRES TILGÆNGELIGT, SÅ DET ER FORSTÅELIGT FOR ALLE Den naturfaglige dannelse er rigtig, rigtig vigtig for at kunne forstå sammenhænge i samfundet. Det kan være de sundhedsfaglige, som handler om din krop, eller de tekniske, som handler om basale hverdagsfænomener som hus, bil eller computer. Også forståelse for de store miljø og klimaproblematikker kræver en vis form for naturfaglig indsigt og dannelse. Det er derfor yderst uheldigt, at den naturfaglige dannelse gennem tiden har mistet prioritering og opmærksomhed. Vi har behov for en slags vækkelse, så vi kommer tilbage til en mere holistisk opfattelse, hvor naturfagene spiller en naturlig rolle. Det er essentielt, at alle har en basal viden - det er dét, der blandt andet kendetegner at have dannelse. Læringsformer er et af nøgleordene for at nå dertil. Vi skal have kigget på de naturfaglige læringsformer, og jeg tror, at moderne it-metoder kan give helt nye fordele. De kan illustrere naturvidenskab på en sådan måde, at naturfagene bliver vedkommende og nærværende. Et andet nøgleord er rollemodeller. Vi skal have medierne med os i bred forstand. De unge skal se mulighederne og forstå, at de kan blive til nogen og ikke bare en nørd med forskelligtfarvede sokker. Endelig skal vi gøre op med myten om, at naturfag herunder det tekniske er for svært. Her kommer læringsformer igen ind i billedet. Naturfag skal gøres tilgængeligt, så det er forståeligt for alle. BIG BANG / PROGRAM

4 ANNE-BIRGITTE RASMUSSEN FORMAND FOR DANSKE GYMNASIER NATURVIDENSKAB SKAL OGSÅ VÆRE DEN STORE FORTÆLLING Det handler jo i virkeligheden om, at vi skal sikre, at forældrene forstår naturfagenes vigtighed. Jeg tror, at den brede naturvidenskabelige fortælling skal meget mere i spil. Vi skal fortælle, hvordan naturvidenskab gennem tiden har påvirket og udviklet vores natur- og kulturliv. Vi skal formidle viden om samspillet mellem den samfundsmæssige udvikling og naturvidenskab. I dag har vi i den naturvidenskabelige undervisning et stort fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode og de faglige mål. Jeg kunne tænke mig, at vi i lige så høj grad har fokus på den store fortælling om, hvordan naturvidenskab spiller sammen med det samfund vi lever i. Vi skal have en præcisering af de faglige mål. Vi skal være åbne for at kigge på det, både i folkeskolen og i gymnasiet. Jeg tror, at vi når flere elever, hvis de faglige mål afspejles af en god vekselvirkning mellem naturvidenskabelig arbejdsmetode, faglighed og den store fortælling. METTE WITH HAGENSEN FORMAND, SKOLE OG FORÆLDRE FRA SVEDIGE HÆNDER TIL ENGAGEMENT OG NYSGERRIGHED Science og naturfag. Ordene får sveden frem i håndfladerne. Hvorfor? Det må da være fantastisk at være ingeniør. Tænk at lave metroen og opleve lykken, når boremaskinerne mødtes lige der, hvor de skulle, fordi jeg havde regnet deres bane rigtigt ud. Og hvem vil ikke gerne være med til at løse de globale udfordringer med overbefolkning, klimaforandringer og kroniske sygdomme? CLAUS HJORTDAL FORMAND FOR SKOLELEDERFORENINGEN NATURFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER SKAL GØRES VIRKELIGHEDSNÆRE Det er utroligt vigtigt, at børn og unge har en god forståelse af og nysgerrighed for natur og naturfag. De er alle omgivet af naturen og er en del af den, uanset om de bor på landet eller i storbyen. Hver dag skal de træffe valg, der kan påvirke naturen i negativ eller positiv retning. De skal have en viden om natur for at kunne forholde sig til naturfaglige problemstillinger og en god oplevelse af naturen for at kunne træffe de rigtige valg. Vi skal invitere forskere og praktikere ind og eleverne med ud og se, hvordan naturvidenskab løser hverdagens udfordringer. Madam Skrald fra den lokale genbrugsplads, som viser, hvad der sker med dåser, som smides i naturen. Min vision er, at skolens naturfagsundervisning får tændt nysgerrigheden i børnene. I skolen skal elever møde undervisning, så de oplever, at naturfag er nærværende og vigtigt. I hjemmet skal forældrene vise børnene, at naturfag er indgangen til en fantastisk verden, som ingen kan undvære at vide noget om. Problemstillingerne skal gøres virkelighedsnære. Et eksempel er problematikken omkring rent drikkevand, som er en relevant problemstilling for unge mennesker, der tager brusebad en halv time hver dag. Hvis de ved noget om dette, kan de gøre noget ved det. Og hvis det er virkelighedsnært, har de lyst til at gøre noget ved det. Jeg håber, at skolerne vil arbejde på at gøre naturfaglige problemstillinger virkelighedsnære og udnytte de muligheder, der ligger i reformen. At skolerne vil bruge de muligheder, der ligger i Åben Skole og understøttende undervisning til at sikre, at eleverne kommer ud og oplever naturen og omgivelserne. 4 BIG BANG / PROGRAM 2015

5 Igen i år kan du dele dine oplevelser fra konferencen på de sociale medier. Husk derfor at tilføje #BBDK15 til dine statusser, tweets, billeder m.m. Du kan følge mediestrømmen på de opsatte skærme ved kaffeområderne under hele konferencen. PRAKTISKE OPLYSNINGER #BBDK15 Big Bang bbkonferencen bigbangkonferencen.dk Trådløst netværk: UCSJ GuestNet DELTAGELSE I OPLÆG OG WORKSHOPS Big Bang-konferencen består i 2015 af otte forskellige spor samt messe, teknologiværksted og friluftsliv. Det er en åben konference, hvor du selv sammensætter dit program, ligesom du har lyst til. Enkelte workshops har begrænset deltagerantal, men langt de fleste oplæg og workshops er åbne for så mange personer, som lokalet kan rumme. Hav eventuelt en plan B klar. Programpunkter med deltagerbegrænsning er mærket med BILLET i programoversigten. Du skal hente billetten i Big Bang-konferencedesken i Hal A for at kunne deltage. Når du har tid mellem programpunkterne, så husk også at besøge messen og Messens Corner, teknologiværkstedet med både teknologi og e-learningsboder samt den store lavvu (samisk telt) udenfor, som er en del af friluftsliv. INTERNETADGANG Der er gratis trådløs internetadgang på hele Roskilde Campus: UCSJ GuestNet - der er ingen kode. SAMMENSÆT DIT EGET PROGRAM PÅ MOBILEN Det kan være svært at vælge mellem - og ikke mindst huske - alle de mange spændende aktiviteter i årets program. Men du kan sammensætte dit eget program ved at klikke på de små stjerner, som du finder ved beskrivelserne af de enkelte programpunkter på bigbangkonferencen. dk, så bliver det du helst vil deltage i samlet under menupunktet Mit program. Gør du det på din tablet eller mobil, er du sikker på altid at have et opdateret personligt program ved hånden. EVALUERING Vi har brug for din hjælp til at gøre Big Bang endnu bedre. Derfor vil vi bede dig bruge et par minutter på at evaluere konferencen og messen. Scan QR-koden her, eller klik ind på bigbangkonferencen/evaluering og ud fyld skemaet med det samme. ÅBNING Torsdag kl FÆLLES OPLÆG EMIL BÜLOW VINDER AF UNGE FORSKERE 2014 SÅDAN FIK JEG ENTUSIASME FOR NATURFAGET Emil Bülow vandt i 2014 Unge Forskere, og han skal derfor repræsentere Danmark til Intel ISEF Han fortæller om sine oplevelser i det danske uddannelsessystem og om hvordan disse har haft indflydelse på hans indlæring både i og udenfor skolen. Han fokuserer på, hvordan man som lærer kan hjælpe sine elever til at opnå samme entusiasme for naturvidenskab, som han selv har. BIG BANG / PROGRAM

6 SPORENE PÅ BIG BANG DIDAKTISK FORSKNING Lever undervisningen op til kravene om, at elever skal tilegne sig nye kompetencer i de eksisterende fag? På dette spor får du den nyeste viden fra det naturdidaktiske felt. I år er temaet: Ny faglighed fokus på fremtidens kompetencer i naturfagene. Hvilke kompetencer kan og bør være mål for naturfagene? Oplæggene tager udgangspunkt i systematiske undersøgelser, såvel emperiske som teoretiske 02 VIDUNDERLIGE VILDE VERDEN Hvorfor kan en humlebi flyve? Hvorfor går vejret amok? Vær med til at udforske vores vidunderlige vilde verden det er temaet for Dansk Naturvidenskabsfestival På sporets workshops får du konkrete hands-on-oplevelser og mulighed for at dele viden, ideer og erfaringer med andre deltagere. Du får præsenteret temarelevant og didaktisk viden, og du får helt konkrete undervisningsideer og koncepter med hjem, som du nemt kan bruge i uge 39 eller i din daglige undervisning. 03 HVAD ER KVALITET? Hvad er god kvalitet i matematik og naturfagsundervisning i dag? Ofte reduceres kvalitet til et spørgsmål om bedre karakterer eller flere timer, måske fordi det er nemt at måle. Er der grundlæggende uenigheder mellem den politiske forståelse og oplevelsen hos lærer og elev? Hvordan finder man evidens for kvalitet, og hvordan kan en lærer bruge det i udvikling af sin egen undervisning? MONA-sporet lægger op til faglige og politiske diskussioner på tværs af fag og uddannelsesniveauer, hvor deltagerne sætter egne erfaringer i spil. 04 TALENT OG INNOVATION Elever der er dygtige til naturfag skal motiveres. Vi skal have dem til at holde fast i interessen for naturvidenskab, innovation og teknologi. Hvordan kan vi udfordre dem i den daglige undervisning med konkurrencer eller særligt tilrettelagte talentforløb? Oplev, hvordan talentarbejdet tilrettelægges i såvel grundskolen som på ungdomsuddannelserne. Vi tager fat i forskning og erfaringer inden for området talent og innovation både internationalt og nationalt. Vi kommer omkring didaktik, konkrete forløb og erfaringer fra lokale projekter. 05 UD AF SKOLEN IND I VIRKELIGHEDEN Når vi flytter undervisningen ud i virkeligheden, går faglighed, sanselighed og oplevelser op i en højere enhed. Det gælder både i grundskoler og på ungdomsuddannelserne. Begrebet Den Åbne Skole er højst aktuelt, ligesom der er gode muligheder for at flytte undervisningen ud i naturen, hen på museet, på virksomhedsbesøg eller til et andet alternativt læringsmiljø. Du møder nogle af feltets mest erfarne aktører, hvor konkrete erfaringer med undervisning ude i virkeligheden, inddragelse af alternative læringsmiljøer samt den seneste forskning er i fokus. 06 NATURFAG I RUMMET I oktober 2015 rejser Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS. Rumstationen er et unikt laboratorium, hvor der forskes i både biologiske, fysiske og kemiske fænomener under vægtløse forhold, og hvor atmosfæren og Jorden studeres fra 400 kilometers højde. Sporet vil indeholde faglige oplæg om aktiviteterne på ISS, oplæg om astronauternes træning op til missionerne og workshops med konkret inspiration til aktiviteter, der knytter an til undervisning om astronomi, rumfart og universet. 6 BIG BANG / PROGRAM 2015

7 07 SAMARBEJDE PÅ KRYDS OG TVÆRS Kom på sporet af den røde tråd i undervisningen i de naturvidenskabelige fag det er vigtigt. Op gennem skoleforløbet, fra grundskole til ungdomsuddannelser og på tværs mellem de enkelte naturfag. Sporet har fokus på de mange væsentlige og spændende strømninger omkring øget samarbejde. Der vil være oplæg om fagteam-samarbejde, progression og overgange til ungdomsuddannelser. Du kan også blive opdateret på studieretningerne bioteknologi og geovidenskab, ligesom du kan få konkret inspiration til samarbejdet mellem STX, HTX, EUX og grundskolerne. 08 NY NATURVIDENSKAB Bliv præsenteret for ny forskning fra hele det naturvidenskabelige område. Bliv opdateret på din faglighed, uanset om du underviser i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne. Forskningsresultater, aktuel naturvidenskab, konkrete erfaringer eller blot sjove ideer. Der vil være oplæg fra universiteter, museer, zoologiske haver, akvarier med flere. Måske kan du møde din naturfaglige helt i form af en geolog, astronom, zoolog, naturfotograf eller botaniker? Vi kommer hele vejen rundt. statens naturhistoriske museum københavns universitet M MESSEN På fagmessen for læremidler kan du få inspiration til undervisning og læring. Her finder du de kommercielle udstillere, der præsenterer deres nyeste boglige, digitale og laborative læremidler. De naturlige, uformelle læringsmiljøer står ligeledes klar på messen med ideer til din næste ekskursion ud i naturvidenskabens verden. Som noget nyt i år præsenterer vi Messens Corner, hvor udstillere og repræsentanter fra læringsmiljøer har mulighed for at holde korte oplæg om deres nyeste tiltag og tilbud. T TEKNOLOGIVÆRKSTED På teknologiværkstedet kan du prøve en lang række undervisningsaktiviteter inden for data-, computer-, nano- og bioteknologi. På værkstedet kan du ligeledes opleve e-learningsværktøjer til brug i naturfagsundervisningen værktøjer, der er ganske gratis. F FRILUFTSLIV På græsplænen udenfor har vi sat en stor lavvu (samisk telt) op. Her kan du prøve friluftslivsaktiviteter, der er målrettet undervisning i det fri. Du får et overblik over det udstyr, du som underviser kan låne hos Grejbankerne, og du får konkrete ideer til, hvordan du kan bruge grejet i din undervisning. Der vil være bål, hygge og masser af aktiviteter! 15. Juni Fonden har muliggjort, at der vil være gode chancer for at få udstyr med hjem til brug i din undervisning. Deltag blandt andet i konkurrencen, hvor der udloddes større præmier med spændende grej til brug i undervisningen. Værkstedet er åbent for drop in begge dage. Hver hele time præsenterer værkstederne ganske kort, hvad de kan tilbyde, og hvad du kan opleve på værkstedet. Teknologiværkstedet er muliggjort af midler fra Scientix. BIG BANG / PROGRAM

8 BIG BANG KONFERENCEN - PROGRAM TORSDAG 19. MARTS 2015 Big Bang-konferencen består i 2015 af otte spor, messe, teknologiværksted og friluftsliv. Du sammensætter selv dit program, og har du tid mellem programpunkterne, så besøg messen eller værkstederne. STUEN TID/LOKALE A0.42 Li. auditorium A0.43 A0.47 A0.49 A0.63 Ml. auditorium B0.05 B B0.07 Plenumhal B0.38 B Registrering og morgenmad FÆLLES ÅBNING B0.06/B0.07 plenumhal. Velkommen v/ Lene Christensen, NTS-centeret, projektleder på Big Bang-konferencen Sådan fik jeg entusiasme for naturfag v/ Emil Bülow, vinder af Unge Forskere Ingeniørens metode som undervisningspraksis v/ ingeniør og underviser Ann Kaiser Gå til lokale Et laboratorium i kredsløb om Jorden. T. E. Andersen, Danish Aerospace Company Gå til lokale Fra affald til ressource P. Brix, cand. pæd. fysik/kemi Materialernes vidunderlige verden A. Hansen m. fl., DTU BILLET Søg penge til din naturvidenskab L. Rønn m.fl. Danish Science Factory Hvad er kvalitet i naturfagsundervisning? J. Dolin, IND, KU Livet og døden i krystalkuglen J. Olsen, KU Brug autentisk dilemmaer i naturfagsundervisningen Grønt Flag Grøn Skole Kvalificeret brug af eksterne læringsmijøer P.U. Andersen m.fl, lærerudd Skolevirksomhedssamarbejde autentisk læring. A. Thomsen, Metropol Science on stage E.B. Olesen m.fl., forskellige skoler Science Cup som samarbejde ml. grundskole og gymnasium. P. Gommesen, Fåborg Gymn. Skab en bred tværfaglig festivaluge. I. Hansen, Gregers Krabbe Friskole Læringsmål, kompetencer og kvalitet i undervisningen. T. Højgaard, IPU, AU Dinosaur-nyt fra forskning og formidling B. Lindow, SNM Fra skoleelev til Zoo-pilot Skoletjenesten ZOO, m.fl Hvordan bruger du din statsskov i undervisningen J. Aagaard, Naturstyrelsen FROKOST Kridt skole, museum og feltarbejde K. Elmose Vad, SNM Gå til lokale Inspiration fra Europa Scientix K. Lilius, UCS Festivalprojekt der holder hele året. H. Houkjær m.fl., Krogårdsskolen Elektricitetens vidunderlige historie Y. Hergut m.fl. Skramloteket Big Bang en naturhistorisk tidsrejse M.D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum Er tidens gang relativ? U. Uggerhøj, AU Autenticitet, læring, oplevelse og faglighed Nationalt Skoletjeneste- Netværk Konkret metode til inkluderende naturfag U. Dahl, Dalumskolen ??? Inspiration fra Europa NanOpinionportalen. L. Vett, Nymarksskolen Testotekets vilde verden K. Bertelsen, Gribskov Gymnasium m.fl. Udvikling af udeskole N. Ejbye-Ernst, VIAUC, KU Humans are the problem and the solution for the future of wildlife Roland Kays Bæredygtige faglærte A. Bek, Naturvidenskabernes Hus Kaffepause ??? Kata Fonden netværksmøde Jesper Ingerslev Robotteknologi i undervisningen. R. Pedersen m.fl., Ejerslykkeskolen Lys-, vand- og vindfænomener hands-on klasse. F. Skaarup, UV & Formidling Skybrud og stormflod drukner vi i fremtiden? J. Theilgaard, DR Tech Teach Meet Tommy Byskov Lund Scienceslam ScienceTalenter Hillerød Kommunes naturfagslærere Carsten Røpke Olfert ??? ??? Danish Science Factory LUKKET RECEPTION ??? Idahella Bacher Fælles aftenarrangent med netværk og middag DE OTTE SPOR: 01 DIDAKTISK FORSKNING 03 HVAD ER KVALITET? 02 VIDUNDERLIGE VILDE VERDEN 04 TALENT OG INNOVATION 8 BIG BANG / PROGRAM 2015

9 1. SAL UDEOMRÅDE B1.01 B1.04 B1.05 B1.06 B1.07 B1.10 B1.11 B1.14 B1.26 B1.27 Talentudvikling hvorfor og hvordan? H. Hautop, Science- Talenter Raketsjov med Nordic Esero J. Grande, ESERO/NARO m. fl. The missing link film til fysik/kemi L. Thorup m.fl., Mølleskolen, Ry Praksisnære metoder til udvikling af lærerprofessionalisme. J.H. Pedersen, UCS Naturvidenskabelig almendannelse S.B. Jensen, KU m.fl. Powerplay energi-dilemmaer på spil S.T. Gronemann SDU m.fl. Fælles naturfagsprøve K. Nørgaard m.fl., UVM Glemte medicinplanter i de tidligere danske kolonier J. Soelberg, KU Se det usynlige R. Boyesen, KU Cansat - satellitter på dåse. H. Grøn, Aalborg Tekniske Gymn. BILLET Aktiv læring om rummet ReEngineer and ReEnergize Your Science Classroom Ann Kaiser, STEM M.B. Olsen, Brorfelde Observatorium Lærerstuderendes læringsprogression M. Sillasen, VIAUC Klog på naturfag gratis efterudd. for natur/teknologilærere. J. Ingerslev, Katafonden D. Demontis, AU Læring og oplevelser i det fri Genetik og psykiske sygdomme Grejbankerne Den innovative projektopgave J.R. Christoffersen, Kongevejens Skole Mission X træn som en astronaut T. Ibsen, Tycho Brahe Planetarium Rummet kalder Temaforløb til udskolingen. A.V. Kragelund BILLET Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål. B. Poulsen, Sofiendalskolen Giver anvendelses orientering bedre kvalitet i gymnasiet? C. Holm, m.fl. IND, KU Brug af smartphones og apps i undervisningen R. Evans, KU Zoom ind på Fælles Mål C. Frausing Binau m.fl., NTS-centeret Den syddanske læreruddannelsesmodel C. Michelsen, SDU Skeletter sladrer K. L. Rasmussen, SDU Fra folkeskole til ph.d. S.P.D. Andersen Hvidovre Kommune Kommunikation og naturfag A. V. Nielsen, Experimentarium Du får, hvad du måler - evalueringen styrer kvaliteten T. B. Lillelund, UCN Smag på naturen mad på bål med alle sanser Biologiforbundet m.fl. NTS-koordinatorer Dorte Salomonsen LUKKET Hvad forstår PISA 2015 som kvalitet? N. B. Dohn, IUP, KU m. fl. Udvikling af lærerstud. evaluerings kompetence S. Elmose UCN m.fl. Rune Therkildsen Møde mellem de naturfaglige foreninger og NTS Christina Frausing Binau Del og stjæl for ngdomsuddannelser Netværksmøde for undervisere på VUC Michael Scheby Skriv til tidsskriftet MONA - for nye forfattere Sebastian Horst m.fl. MONA-redaktionen DASERA Årsmøde Jan Alexis Nielsen 05 UD AF SKOLEN IND I VIRKELIGHEDEN 07 SAMARBEJDE PÅ KRYDS OG TVÆRS 06 NATURFAG I RUMMET 08 NY NATURVIDENSKAB BIG BANG / PROGRAM

10 BIG BANG KONFERENCEN - PROGRAM FREDAG 20. MARTS 2015 Big Bang-konferencen består i 2015 af otte spor, messe, teknologiværksted og friluftsliv. Du sammensætter selv dit program, og har du tid mellem programpunkterne, så besøg messen eller værkstederne. STUEN 1. SAL TID/LOKALE A0.42 Li. auditorium A0.43 A0.47 A0.49 A0.63 Ml. auditorium B B0.07 Plenumhal B0.38 B0.39 B Registrering FÆLLES OPLÆG B0.06/B0.07 plenumhal New Directions in Teaching Science v/ professor Jonathan Osborne Gå til lokale Antibiotika versus resistensgener hvem vinder kapløbet? H. J. Kolmos, SDU Hvad er kvalitet i mat/natundervisning? Paneldebat m. forskere, lærere m.fl. Innovation slam og Unge Forskere Slam ScienceTalenter Lærerne og de eksterne aktører T. Hyllested, UCL Gå til lokale Forskning i Zoo - hvordan virker dyrene, og hvad når de ikke virker? M.F. Bertelsen, ZOO Klimaforandringer: Ozon den usynlige fare A. Nymark, KU Skolehave på skoleskemaet Københavns Skolehaver Naturfag, museum og frontforskning M. Achiam m.fl., IND, KU Hvem kalder vi talenter? J.W. Petersen, IND FROKOST Biodiversitet nu J. Geldmann, SNM Med Rosetta i kometkøkkenet K. Jerslev, Science Museerne Aarhus Teknologi: Design, byg og afprøv A. Hansen m.fl., DTU Naturfænomen og naturens kræfter - hands-on klasse F. Skaarup, UV & Formidling Fælles Mål og fremtidens naturfagsprøver M. J. Sørensen m.fl., UVM Sæt bevægelse i naturfagene M. Keinicke m.fl., NTS-centeret Brug din by L. Banke m. fl., Rantzausminde Skole Ingeniørens udfordring S. Lauersen m.fl., Experimentarium Kaffepause FÆLLES AFSLUTNING B0.06/B0.07 plenumhal Missionen til Den Internationale Rumstation v/ astronaut Andreas Mogensen. DE OTTE SPOR: 01 DIDAKTISK FORSKNING 03 HVAD ER KVALITET? 02 VIDUNDERLIGE VILDE VERDEN 04 TALENT OG INNOVATION 10 BIG BANG / PROGRAM 2015

11 UDEOMRÅDE B1.04 B1.05 B1.06 B1.07 B1.10 B1.11 B1.14 B1.26 B1.27 Solformørkelse Hvordan kan de fysiske rammer skabe bedre naturfagsundervisning? S. Honoré, Kata Fonden Museumsgenstande og forskningsaktiviteter B. Lindow, SNM m.fl. Geodetektiv: Redskab til problemorienteret undervisning R. Malm, KU m.fl. Anvendelse af faglig læsning i de naturfaglige fag R.B. Christiansen m.fl., UCSJ Det tidlige solsystem H. Haack, SNM Stjerner der svinger T. Arentoft, AU Rumfartsskolen R.A.S. Andersen, Svendborg Tekniske Gymnasium Bæredygtig og sundshedsfremmende undervisning K. Dahl m.fl., AU Quest-lærere får ny naturfagstrailer i spil B. Nielsen m.fl., AU Giv os i dag vort daglige kød M. Gjerris, KU Undervisning i rummet S.E. Jørgensen, ScienceTalenter Kvalitet i naturfaglige udviklingsprojekter D.C. Elmeskov m.fl., IND, KU ScienceTalent Mønsterbryder P.M. Svendsen, CSE, AU Evaluering af IBSE-kompetencer M.R. Petersen, SDU m.fl. Virk-SOM-ung gymnasier og virksomheder R. Therkildsen, NTS-centeret Bæredygtige byer i fremtiden S. Smidt-Jensen, DAC 05 UD AF SKOLEN IND I VIRKELIGHEDEN 07 SAMARBEJDE PÅ KRYDS OG TVÆRS 06 NATURFAG I RUMMET 08 NY NATURVIDENSKAB BIG BANG / PROGRAM

12 KEYNOTESPEAKERS ANN KAISER INGENIØR OG UNDERVISER ROLAND KAYS PROFESSOR Torsdag kl FÆLLES OPLÆG INGENIØRENS METODE SOM UNDERVISNINGSPRAKSIS Torsdag kl FÆLLES OPLÆG HUMANS ARE THE PROBLEM AND THE SOLUTION FOR THE FUTURE OF WILDLIFE Ingeniør og underviser Ann Kaiser fra USA har specialiseret sig i at udvikle projektbaserede undervisningsforløb ud fra ingeniørmetoden kaldet Engineering Design Process (EDP). Et af hendes mottoer er Learning for understanding versus knowing, løst oversat: at lære for at forstå i stedet for at kunne. Ann Kaisers pointe er, at ingeniører tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige og matematiske viden og anvender denne til at finde på løsninger og udvikle teknologier, og derfor er EDP en rigtig god arbejdsform til at motivere eleverne og illustrere, hvorfor det er nødvendigt at lære naturvidenskab altså give svaret på det evindelige spørgsmål: Hvad skal jeg bruge det til? Vær opmærksom på, at oplægget er på engelsk. Dr. Roland Keys er direktør på Biodiversity Laboratory på North Carolina Museum of Natural Sciences og professor på North Carolina State University. Han er en af lederne af Citizen science camera trapping -projektet. Han holder et oplæg om denne forholdsvise nye metode, hvor man involverer befolkningen i at indsamle videnskabelige data i naturen. Netop det at involvere befolkningen som citizen scientists i researchprojekter kan være en løsning på problemet med dataindsamling, og det giver også et stærkt følelsesmæssigt tilhørsforhold til naturen. Desuden giver det hands-on-læringsmuligheder inden for science, teknologi, engineering og matematik (STEM). Vær opmærksom på, at oplægget er på engelsk. JONATHAN OSBORNE PROFESSOR ANDREAS MOGENSEN ASTRONAUT Fredag kl FÆLLES OPLÆG NEW DIRECTIONS IN TEACHING SCIENCE Fredag kl FÆLLES OPLÆG MISSIONEN TIL DEN INTERNATIONALE RUMSTATION I USA arbejdes der i disse år på at udvikle naturfagsundervisning i hele uddannelsessystemet gennem Framework for the new common core standards in science. Jonathan Osborne, der er professor i science education på Stanford University, har været involveret fra starten og vil fortælle om målene og erfaringerne fra dette arbejde. Hans forskningsfokus er et miks af arbejde med politik og pædagogik mht. undervisning og læring af naturvidenskab. Inden for uddannelsespolitik udforsker han elevers og studerendes holdninger og tilgange til naturvidenskab og hvordan naturfagene i skolen kan gøres meningsfulde og engagerende. Inden for naturfagsdidaktik arbejder han med hvordan et fokus på argumentation både kan give en mere dialogisk tilgang til undervisning og forbedre elevers forståelse af hvordan naturvidenskab arbejder undersøgelsesbaseret. Vær opmærksom på, at oplægget er på engelsk. Andreas Mogensen er Danmarks første ESA-astronaut. Han blev udvalgt til den europæiske rumorganisation ESA s astronautkorps i 2009 sammen med fem andre blandt flere end ansøgere. Siden da har Andreas Mogensen gennemgået astronauttræning på det Europæiske Astronautcenter i Køln, Tyskland, samt i Rusland, USA, Canada og Japan. I august 2013 fik Andreas Mogensen tildelt sin første mission til Den Internationale Rumstation - han skal af sted i september På rumstationen er det muligt at studere konsekvenserne af vægtløshed og undersøge fænomener under forhold, som ikke kan skabes ved Jordens overflade. I foredraget vil Andreas Mogensen fortælle om astronauttræningen, som blandt andet har fundet sted i dybe klippehuler og i et undersøisk laboratorium, og han vil præsentere sin kommende iriss-mission til Den Internationale Rumstation. 12 BIG BANG / PROGRAM 2015

13 AFTENARRANGEMENT Selve aftenarrangementet afholdes i Roskilde Kongrescenter, hvor vi slår dørene op fra kl til velkomstdrink og en hyggelig snak med nye og gamle bekendtskaber. Deltagerne vil blive transporteret i busser fra Campus til Roskilde Kongrescenter kl Du har på forhånd tilmeldt dig denne service i forbindelse med tilmeldingen til middagen. Kl byder vi velkommen og serverer en velsmagende 3-retters menu, hvoraf hovedret og dessert serveres fra buffet hertil 2 glas vin, øl eller vand. Hvis du ønsker yderligere drikkevarer både under middagen og til festen efterfølgende, skal du selv købe dem i baren i festsalen, så husk penge/betalingskort. Giv venligst besked til tjenerne ved bordet, hvis du er vegetar, så får du en vegetarisk forret. Under middagen vil du blive godt underholdt med bl.a. en Resumé-rap, og vi skal have fundet vinderne af vores konkurrence fra Friluftsliv og uddelt de fantastiske præmier. Det er muligt at trække ud i forhallen, hvis du ønsker lidt mere afdæmpet stemning eller vil vende dagen med dine kolleger. TRANSPORT FRA AFTENARRANGEMENT Der vil køre busser fra Roskilde Kongrescenter hver halve time med afgang fra kl frem til kl til henholdsvis Roskilde Station og til hotellerne: Hotel Prindsen, Scandic Roskilde og Roskilde Comwell Hotel. BEMÆRK - der kører kun tog mod København ved afgang med bussen kl Du har på forhånd tilmeldt dig denne service i forbindelse med tilmeldingen til middagen. PER VERS PER VERS er et af de største navne indenfor dansk rap. Han er blevet kaldt for en af genrens bedste tekstforfattere og har modtaget Modermåls-prisen i 2014 og Dan Turell-medaljen i Per Vers deltager som som observatør under konferencen torsdag eftermiddag. Under middagen om aftenen vil han give en tankevækkende resumé-rap af sine oplevelser af konferencen med skæve vinkler, humor og selvironi. STAGEBREAKERS Vi har været så heldige at hyre Danmarks for tiden bedste liveband til at spille op til dans efter middagen. De har bl.a. spillet med store danske navne som Sanne Salomonsen, Peter A.G., Zididada, Lis Sørensen og Rasmus Seebach. Her kommer de fem mand høj med masser af vellyd, positiv energi og stort engagement. BIG BANG / PROGRAM

14 MESSEOMRÅDET OG DELTAGERNE Åbningstider: Torsdag Fredag ScienceTalenter 2 Danish Science Factory 3 MONA og Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet 4 NTS-centeret 5 Wildtoys 6 Naturvidenskabernes Hus 7 CFU - Center For Undervisningsmidler 8 UBU - Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 9 Grønt Flag Grøn Skole 10 Fjernvarmeskolen.dk 11 Linå & Danfauna DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening 14 Dansk Retursystem GO Forlag 17 ConDidact Alinea Miljøministeriet, Geodatastyrelsen 22 UNF - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Skolebutik.dk 25 CLIO Online Frederiksen Coop 30 Davis Vejrstationer 31 UV & Formidling 32 De faglige foreninger i grundskolen og de naturvidenskabelige foreninger i gymnasiet 33 Østsjællands Museum/Geomuseum Faxe 34 Ferskvandscentret Sagitta Pedagog 37 Geocenter Møns Klint 38 Landbrug og Fødevarer LEGO 41 KingoConsult, ApS Materialeplatformen 42 Gyldendal 14 BIG BANG / PROGRAM 2015

15 MESSENS CORNER TORSDAG 19. MARTS GOforlag Condidact Alinea Miljøministeriet Wildtoys Gyldendal Clio Online Frederiksen FREDAG D. 20. MARTS Linå og Danfauna Gyldendal Clio Online Alinea Som noget nyt i år har vi Messens Corner, hvor udstillere og repræsentanter fra læringsmiljøer har mulighed for at holde korte oplæg om deres nyeste tiltag og tilbud. Her kan du se, hvornår de forskellige udstillere og repræsentanter holder deres præsentation. LOKALE AKTØRER FRA ROSKILDE For at vise hvordan skoler i Roskilde arbejder med naturfag på en inspirerende måde, har arrangørerne bag Big Bang-konferencen inviteret nogle elever og studerende til at komme og vise, hvad de beskæftiger sig med. Grundskoleeleverne kommer fra Lindebjerg Skole og Trekroner Skole, og fra ungdomsuddannelserne kommer studerende fra Vilvorde Roskilde Tekniske Skole. Mød eleverne i bygning A i stueplan over for Auditorium A0.63. Torsdag fra og fredag fra BIG BANG / PROGRAM

16 VÆRKSTEDER FRILUFTSLIV I år kan du blive inspireret til undervisningsaktiviteter, der foregår i det fri. På græsplænen uden for bygning B har vi sat en stor lavvu (et samisk telt) op. I lavvuen møder du personer, der har mange kompetencer indenfor undervisning i det fri lige fra udeskole generelt til overblik over udstyr du kan låne hos Grejbankerne og konkrete ideer til, hvordan du kan bruge grejet i din undervisning. Der vil være bål, hygge og masser af aktiviteter! Det er også her, du kan få en snak med Friluftsrådet om mulighederne for at søge tilskud til skolens udeskoleaktiviteter fra udlodningsmidler til friluftsliv. Åbent: Torsdag Fredag KONKURRENCE MED FLOTTE PRÆMIER: RYK UNDERVISNINGEN UD I NATUREN En meget flot donation fra 15. Juni Fonden har muliggjort, at der er gode chancer for at få udstyr med hjem til spændende og lærerige dage i naturen. De første 100, som kommer til udeområdet, får en Vikarspand med hjem. Vikarspanden er et kit, der på en nem og inspirerende måde giver inspiration til naturundersøgelser. med cykelanhænger med grej til feltundersøgelser. Desuden udloddes der klassesæt med kikkerter, feltudstyr eller bålpander og bålfad. Deltag i Big Bang-konferencens natur-quiz, og vær med i lodtrækningen om præmierne hvis du altså har svaret rigtigt. Præmierne uddeles af direktør for Friluftsrådet Jan Ejlsted ved festen torsdag aften. Samtidig udloddes større præmier med spændende grej til brug i naturen. Du og din skole kan blive den heldige vinder af en lavvu med udstyr eller cykler TEKNOLOGIVÆRKSTEDET Teknologiværkstedet er at finde i teatersalen ved den store plenumhal og ligger i forbindelse med mellemgangen, der forbinder Hal A og Hal B. Værkstedet er åbent for drop in, hvor de forskellige aktører præsenterer en god blanding af teknologi og teknik samt e-learning i deres boder. Hver hele time præsenterer værkstederne ganske kort, hvad de kan tilbyde, og hvad du kan opleve på værkstedet den næste time. Teknologiværkstedet er muliggjort af midler fra Scientix, da Big Bangkonferencen 2015 også er national Scientix-konference. Åbent: Torsdag Fredag BIG BANG / PROGRAM 2015

17 NETVÆRKSMØDER Torsdag eftermiddag har foreninger og netværk planlagt møder. Hvilke og hvornår fremgår af programmet, hvor du ligeledes kan se, hvilke af møderne der er åbne, og hvilke der er lukkede. Har du lyst til at deltage i et åbent møde, er du meget velkommen. Netværk og møder herunder også netværksaftenen med middag er muliggjort via Scientix, da Big Bang-konferencen 2015 også er national Scientixkonference. SOLFORMØRKELSE Den 20. marts 2015 er der solformørkelse. På Færøerne og Svalbard er der fuld solformørkelse, og i Danmark vil vi kunne opleve en delvis solformørkelse. Her dækker månen procent af solen, når formørkelsen når sit maksimum. På Big Bang-konferencen er der altså god mulighed for at opleve solformørkelsen. Vi inviterer derfor alle til et solformørkelsesarrangement på den store plæne bagved Campus i tidsrummet kl til 12:00. Solformørkelsen når sit maksimum kl Vi indleder arrangementet med en kort introduktion til fænomenet v/ Torben Arentoft, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet. Under hele arrangementet vil der være folk fra Københavns Astronomiske Forening på plænen til at fortælle om, hvad der sker under solformørkelsen og guide ved brug af solteleskoper til observation af formørkelsen. Ingen kigger mod solen uden beskyttelsesbriller. Vi er derfor glade for, at ESERO og NAROM har sponsoreret 700 par solformørkelsesbriller til arrangementet. Brillerne udleveres ved selve arrangementet på plænen. I tilfælde af meget dårligt vejr vil det være svært at observere solformørkelsen. BIG BANG / PROGRAM

18 UDENDØRS Parkering Parkering Indgang Hal A Rygeområde Lavvu Friluftsliv Parkering Lavvu Friluftsliv Indgang Rygeområde Hal B Hal A HAL A, STUEN Indgang Auditorier Lokaler Toiletter Kaffeområder Garderobe Registrering A0.42 A0.43 A0.49 A0.47 Kaffe A0.63 Kaffe Registrering HAL B Garderobe 18 BIG BANG / PROGRAM 2015

19 HAL B, STUEN Messeområde B0.05 B0.06 og B0.07 Messens Ccorner Kaffe B0.39 Kaffe B0.38 HAL B, 1. SAL Indgang Plenumhal Lokaler Værksteder Messe Messens Corner Toiletter Kaffeområder B1.04 B1.05 B1.06 B1.07 B1.10 Kaffe Kaffe B1.11 B1.27 B1.26 B1.14 B1.01 BIG BANG / PROGRAM

20 TAK FOR I ÅR. VI SES TIL NÆSTE ÅR TIL BIG BANG, SOM AFHOLDES 10. OG 11. MARTS 2016 BIG BANG ER ARRANGERET I ET SAMARBEJDE MELLEM: statens naturhistoriske museum københavns universitet KONFERENCEN STØTTES AF: 20 Big Bang er i 2015 national Scientix-konference. Scientix støttes af Den Europæiske Unions syvende Rammeprogram for Forskning og Udvikling (FP7) og koordineres af European Schoolnet. Denne BANG / publikation PROGRAM afspejler 2015 udelukkende forfatternes synspunkter og gengiver ikke Europakommissionens holdning, og Europakommis- BIG sionen har ingen forpligtelser og er ikke ansvarlig for den heri givne information.