*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Transkript

1

2 Velkommen til Naturfagskoordinator møde i Region Syd

3 Formiddagen i punkter Velkommen til nye natufagskoordinatorer og gæster, navneskilte, morgenbrød - og hvor er vi... Lidt om mig (medens I tygger) Gennemgang af dagens program og div. flyers Rådgivningsgruppens anbefalinger Politikermødet i Region Syd d. 21. marts og den kommende Teknologipagt v/heiko Bordet rundt

4 Jeg hedder Lars Hagelskjær Wieland, er 43 år og bor i Rønde med min familie. Jeg er uddannet lærer fra 2000 (Silkeborg). Jeg var frivillige guide i Aqua, da jeg læste til lærer. Ansat på Århus amts specialskole for ADHD (00-01). Leder af Kattegatcentrets skoletjeneste og udviklingsansvarlig i 16 år (01-17). Naturfagskoordinator i Norddjurs 15 t / uge i 5 år (12-17). Konsulent i Astra (17 - ).

5 Velkommen, kaffe og brød Gennemgang af program Rådgivningsgruppens anbefalinger Politikermøde i Region Syd og Teknologipagt Rundvisning på Poul la cour museet v/ en lokal formidler Natur, udeliv og science på dagtilbudsområdet v/ Charlotte M. Buchave, konsulent og naturfagskoordinator i Randers kommune Erfaringer med at inddrage naturfagene i folkeskolens kvalitetsrapport v/jørn Chemnitz Kristiansen, naturfagskonsulent og naturfagskoordinator i Kolding kommune Frokost Hvordan kan vi i Astra hjælpe jer? Erfaringer med naturfagsprojekter på dagtilbudsområdet v/ Jette H. Andersen, udviklingskonsulent og naturfagskoordinator i Vejen kommune Nyt fra Astra, opsamling og afrunding v/ Astra Engineering i skolen Astras kommunale udviklingsrum Kompassamtaler Artikel i MONA Big Bang - arrangement for naturfagskoordinatorer Lærerkursus - Unge Forskere (gratis) Datoer og evaluering af dagen Erfaringer med at skabe det bedste grundlag for overgangen ml. dagtilbud og skole v/ Jesper Vilsbæk Sørensen, pædagogisk konsulent og naturfagskoordinator i Fredericia Kaffe, frugt og lidt kage Program: Naturfagskoordinatormøde Region Syd 18. januar 2018 Poul la Cour museet

6 1. Fagligt dygtigere pædagoger og undervisere i naturvidenskab Afgørende faktor for undervisning af høj kvalitet samt elevernes motivation og inspiration til øget fokus på og interesse for naturvidenskab. Særligt grundskolelærere tilbydes et kompetenceløft. Dette må ikke ske på bekostning af mulighederne for kompetenceløft for undervisere på ungdomsuddannelser og pædagogisk personale i dagtilbud. Professionshøjskoler, universiteter og kommuner er centrale aktører. Efter- og videreuddannelse bør følges af lønmæssige tiltag. Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

7 2. Den faglige fortælling, faglig styrkelse og udvikling Naturvidenskabelig almen dannelse for alle børn, herunder kendskab til de store naturvidenskabelige fortællinger UVM nedsætter et fagligt ekspertudvalg, der skal skabe fornyelse og sammenhæng i de naturvidenskabelige fags formål, mål, indhold og evaluering (...) fra dagtilbud til ungdomsuddannelser Styrkelse af kernefagligt indhold Undersøge årsager til kønsubalancer Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

8 3. Styrket nationalt engagement og samarbejder på tværs Etablering af en national koordinationsgruppe, der koordinerer naturvidenskabsindsatser UVM og BSM igangsætter indsats, der styrker dagtilbuds samarbejde med andre aktører i lokalområdet samt skole-virksomhedssamarbejde, herunder med fokus på at understøtte læringen af kernefaglighed Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

9 4. Lokal prioritering, faglige netværk og overgange Alle kommuner udpeger mindst én naturfagskoordinator Faglige netværk i kommunerne for naturfaglige undervisere og pædagogisk personale Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi Rådgivningsgruppens anbefalinger til en National Naturvidenskabsstrategi

10 Bordet rundt!

11 Aktualisering af dagtilbudsområdet

12 Naturfagskompasset

13 Formålet er ifølge kommissoriet: at styrke den naturvidenskabelige almendannelse, viden og interesse hos alle piger og drenge fra dagtilbud til ungdomsuddannelser [ ] med henblik på at flere unge, herunder også flere piger, vælger tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser. Udfordringer for lærer og pædagogisk personale Der mangler sammenhæng mellem de enkelte led i uddannelseskæden, når det kommer til uddannelse af naturfaglige lærere og pædagogisk personale

14 1. En styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden Dette kendetegnes af... Pædagogisk praksis i dagtilbud, der tager afsæt i et børneperspektiv og giver børnene plads til at være aktive deltagere og udfolde eksperimenter sammen med andre Sammenhæng og progression i den naturvidenskabelige praksis og undervisning for børn og unge 0-18 år bl.a. ved at relatere til Big Ideas of Science (...)

15 Sammen om naturvidenskab s. 20

16 2. Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning Dette kendetegnes af... Lærere og pædagogiske personale, der er engagerede og har tilstrækkelige naturvidenskabelige og fagdidaktiske kompetencer ift. en styrket og sammenhængende undervisning og pædagogisk praksis Naturfagsdidaktisk forskning (...), samarbejde mellem naturfagsdidaktiske forskningsmiljøer og effektivt vidensflow mellem forskning og praksis

17 3. Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne Kommunale naturfagsstrategier (0-18årsområdet) Mindst én kommunal naturfagskoordinator Uddannelses- og pædagogiske institutioner formulerer, hvordan institutionens indsatser bidrager til realisering af den nationale strategi og etablerer faglige kollegiale fællesskaber for fagdidaktisk sparring og udvikling af undervisning og pædagogisk praksis

18 Natur, udeliv og Science på dagtilbudsområdet v/ Charlotte Mariane Buchhave, cand. Pæd. Soc. Konsulent og naturfagskoordinator i Randers kommune

19 Frokost! Flyers

20 Erfaringer med naturfagsprojekter på dagtilbudsområdet v/ Jette H. Andersen, udviklingskonsulent og Naturfagskoordinator i Vejen kommune

21 Erfaringer med at skabe det bedste grundlag for overgangen ml. dagtilbud og skole v/ Jesper Vilsbæk Sørensen, pædagogisk konsulent og naturfagskoordinator i Fredericia

22 Rundvisning

23 Kaffe og thé

24 Erfaringer med at inddrage naturfagene i folkeskolens kvalitetsrapport v/jørn Chemnitz Kristiansen, naturfagskonsulent og naturfagskoordinator i Kolding kommune

25 Hvordan kan vi i Astra bedst hjælpe jer?

26 Engineering i Skolen(EiS)

27 Hvad er engineering? Definition fra EiS Engineering forstås her som ingeniørers arbejdsmetoder: Tager udgangspunkt i problemer eller udfordringer. Er organiseret i tværfaglige projektgrupper. Inddrager relevante teknologier. Er løsnings- og/eller produktorienteret. Inddrager designprocesser og fremstiller en eller flere prototyper. Er målrettede, processtyrede og ofte iterative i forsøget på at finde en tilfredsstillende løsning. Inddrager naturvidenskabelig viden, matematik og IT, når det er relevant.

28 Hvorfor engineering? Dannelse At bringe engineering ind i naturfagsundervisningen i skolen og bidrage til, at flere børn og unge opnår teknologisk og naturvidenskabelig indsigt som en del af deres almendannelse og ad den vej får større interesse for naturvidenskab og teknologi. Rekruttering Danmark har en lav andel af unge, der uddanner sig inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område og med engineering opnår elevernes større indsigt i, hvordan naturvidenskaben anvendes til at løse problemer, og deres interesse for at arbejde problemorienteret med naturvidenskab og teknologi styrkes. Derudover Motivation Åben skole Innovation og entreprenørskab Fællesfaglighed Natur/Teknologi STEM Sammen om Naturvidenskab, Rådgivningsgruppens anbefalinger og kommende strategi Teknologipagt

29

30 Sådan kan din kommune arbejde med engineering (Line) Stor model Naturfagskoordinatoren samarbejder med en lokal UC om engineering efter en kommunal kompetenceudviklingsmodel (inspireret af QUEST) ud fra erfaringerne fra EiS. Finansiering kan ske gennem kommunale midler til kompetenceudvikling eller en evt. ny fondsansøgning. Astra indsamler løbende interessetilkendegivelser. Mellem model* Naturfagskoordinatoren arbejder med engineering i de eksisterende kommunale rammer og strukturer for naturfagsindsatsen. Naturfagskoordinatoren kan trække på resurserne fra projektet Engineering i Skolen. Lille model Naturfagskoordinatoren informerer naturfagslærerne på kommunens skoler om at engineering er en ny dimension, de kan inddrage i deres undervisning. Naturfagslærerne kan selv opsøge ressourcerne fra projektet Engineering i Skolen som inspiration til at arbejde med engineering på egen skole.

31 Formål og mål med UdviklingsRum Kommunalt Udviklingsrum* At styrke kapaciteten til og effekten af naturfaglig udvikling i kommuner med naturfagskoordinatorrollen og -funktionen som omdrejningspunkt. Efter forløbet skal de deltagende kommuner være rustede med en ajour, politisk vedtaget strategi og plan for udvikling af naturfagsområdet. 12 kommuner fra 4 regioner deltager i det fælles udviklingsrum: Dragør, Fredericia, Furesø, Halsnæs, Høje-Taastrup, Kalundborg, Kolding, Odsherred, Skive, Vejle, Vordingborg, Sønderborg (Birgitte) (11,4 % af Danmarks 0-17 årige bor i de 12 kommuner) *

32 Kompassamtale

33 Artikel i MONA om Naturfagskompasset

34 * Big Bang - arrangement for naturfagskoordinatorer Lærerkursus - Unge Forskere (gratis) Kommende datoer* og evaluering af dagen Evaluering: 1) Hvad er det vigtigste, du tager med hjem fra i dag? 2) Hvad kunne have forbedret dit udbytte? 3) Hvilke temaer vil du gerne arbejde med til fremtidige koordinatormøder?

35 Mange tak for i dag!