Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
|
|
- Frederik Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1
2 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer QUEST-projektet; dets idéer, baggrund, moduler og udførelse. QUEST er et unikt samarbejde mellem Aarhus Universitet, professionshøjskolen VIA University College og fire midtjyske kommuner: Holstebro, Horsens, Randers og Silkeborg. QUEST er et fireårigt, skolebaseret projekt, der har som mål at udvikle naturfagsundervisningen gennem styrkelse af skolens kultur på naturfagsområdet. I projektets første del er opbygningen af en naturfaglig kultur på skolen i centrum. De lærere, der er tilmeldt QUEST, udvikler skolens fagteam gennem deltagelse i aktiviteter i projektet og gennem det afledte, QUEST-inspirerede samarbejde med de øvrige fagkolleger på skolen. I alt deltager 140 naturfagslærere fra 30 skoler, og deltagerne inddrager løbende deres kollegaer, så hele skolen bliver en del af QUEST. Formålet er at opbygge og understøtte strukturerede netværk af naturfagslærere. QUEST skal ikke gøre lærernes hverdag mere besværlig, men derimod hjælpe dem og deres kolleger til at få konstruktive diskussioner om faglig udvikling af naturfagsundervisning. Naturfagslærerne udvikler i projektet deres undervisning gennem teamsamarbejde med kollegaerne på skolen, og arbejdet foregår i dialog med undervisere, udviklingskonsulenter og forskere fra AU og VIA-UC. Det er imidlertid afgørende at drage nytte af lærernes allerede omfattende eksisterende viden. Projektet består af fire moduler, der foregår på forskellige niveauer, som bliver tilpasset skolernes og kommunernes individuelle ønsker. Via projektet kommer eleverne i naturfagsundervisningen til at møde et bredere spektrum af undervisningsformer og metoder, mere vægt på diskussion og refleksion, modigere lærere, mere eksperimenterende undervisning, samt mere samarbejde på tværs af fag. For den enkelte naturfagslærer vil QUEST styrke undervisningen både fagligt og metodisk. Lærerens kompetencer skal anvendes bedre, der kommer fokus på øget samarbejde med andre lærere i fagteams og netværk, og den kollegiale sparring bliver afgørende. Alt dette for at gøre op med den selvpraktiserende naturfagslærer. Projektet skal på flere niveauer give kompetencer til, hvordan man gennem samarbejde i faglige læringsfællesskaber kan fortsætte den professionelle udvikling af naturfagslærere. På skoleniveau udvikler lærerne en refleksiv og samarbejdende kultur i fagteams, samt en tidssvarende og forskningsinformeret undervisning. Fagteams udvikler og justerer den lokale læseplan og støtter op om nyuddannede lærere. 2
3 En helt afgørende del af QUEST handler om at sikre, at udviklingen ikke går i stå, når projektet er slut. Traditionel efteruddannelse har nemlig vist sig at have minimal eller slet ingen langvarig effekt. Når efteruddannelsens aktiviteter er overstået og hverdagen igen melder sig, vender lærere ofte tilbage til gamle rutiner. Mange projekter sætter derfor ikke varige spor. QUEST-projektet tager dén udfordring op og præsenterer en ny og unik strategi for håndtering af problemet. Den går ud på at etablere en institutionaliseringsfase, der skal klæde lærere, fagteams, skoler og kommuner på til selv at fortsætte en faglig og fagdidaktisk udvikling, når projektet er slut. Der etableres i denne sidste fase af QUEST et regionalt støttecenter med repræsentanter fra kommunens QUEST-lærere, lærere fra VIA-UC og kommunens naturfagskonsulent. Aktiviteterne i støttecenteret planlægges af undervisere fra VIA-UC og AU i samarbejde med kommunens naturfagskonsulent og under inddragelse af de lærere, der deltager i projektet. Det er et mål, at mængden af ressourcer og aktiviteter i slutfasen holdes på et sådant niveau, at de kan fortsætte og eventuelt stige efter projektets ophør. I denne fase får de medvirkende skoler mulighed for at indrette sig mest hensigtsmæssigt i forhold til at understøtte de vedvarende forandringsprocesser hos deres naturfagslærere, og projektet tager stort hensyn til skolernes meget forskellige økonomiske og administrative forhold. Filosofien er, at efteruddannelse skal integreres i den kultur, hvor læreren hører til. Samtidig sikrer en styregruppe, at QUEST konstant er fremadrettet og fokuseret. QUEST står for Qualifying In-Service Education of Science Teachers, der oversat til dansk er Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Lundbeckfonden har støttet projektet med 3,2 millioner kr., hvilket giver en samlet budget på 9,5 millioner kr. QUEST er rettet mod naturfagene, men hver enkelt skole og kommune kan vælge at inkludere matematik, og på længere sigt er det en oplagt mulighed, at projektet kan udbredes til flere af landets kommuner og i flere af grundskolens fag. Kursusaktiviteterne for de deltagende naturfagslærere i de fire midtjyske kommuner starter i skoleåret og løber frem til Vi glæder os. Velkommen til QUEST! 3
4 Kort om QUEST QUEST er et bruger- og forskerdrevent innovationsprojekt QUEST handler om netværksdannelse mellem kommunens skoler om undervisning i naturfag QUEST fremmer kompetenceudvikling gennem samarbejde i fagteams på skolen QUEST indeholder kursusmoduler, der giver inspiration til naturfagsundervisningen QUEST udvikler et regionalt supportcenter QUEST er er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIA-UC og kommunerne: Holstebro, Horsens, Randers og Silkeborg QUEST er støttet af Lundbeckfonden QUEST inspireret af det tyske SINUS projekt, som har haft stor succes i det tyske skolevæsen på mere end 1700 skoler 4
5 QUEST-projektets forløb og virkning QUEST forløber over 4 år QUEST udbyder 4 kursusmoduler QUEST udvikler, støtter og stabiliserer arbejdet i netværk og fagteams Naturfagskonsulenten i kommunen støtter op om udvikling i netværk og arbejdet i fagteams på skolerne Det regionale supportcenter etableres til hjælp for kommunerne og skolerne i institutionaliseringsfasen QUEST udvikler sig trinvist QUEST bygger oven på de aktiviteter og projekter, der allerede er i gang Antal udviklingsaktiviteter Implementering Institutionalisering Projektfase Tid 5
6 Samarbejde og netværksdannelse er nøgleord i QUEST Fagteams arbejder som lærende fællesskaber på skolen Naturfagslærerne og naturfagskonsulenten samarbejder i det kommunale netværk Samarbejdet i det kommunale netværk skal understøtte og udvikle aktiviteterne i fagteams Kommunens naturfagskonsulent er den centrale aktør i udviklingen og vedligeholdelsen af netværket Netværket giver naturfagene en skarpere profil over for skoleledelsen Udviklingen sikres gennem netværksdeltagelse 6
7 Etablering af fagteams og QUEST-møder forår 2012 QUEST- lærerne mødes tre gange i lærende fællesskaber, såkaldte Q-grupper, med lærere fra 2-3 andre skoler QUEST-lærerne arrangerer 2 møder i fagteamet på skolen hvert halve år QUEST-lærere arbejder i fagteams med opgaver Møder i Q-grupperne QUEST-rytmen Fagmøder på egen skole Fagteamets løsning på opgaver diskuteres på QUEST-møderne i de lærende fællesskaber 1. møde Kommunens konsulent støtter op om fagteammøderne på skolerne 2. møde 3. møde 7
8 Kursusmoduler Indholdet på hvert kursusmodul planlægges og gennemføres af undervisere fra VIA-UC i samarbejde med kommunens science konsulent MODULER Det tilbydes 4 kursusmoduler Hver QUEST-lærer deltager i mindst ét kursusmodul Kommunens science konsulent støtter op om det faglige arbejde på skolerne Skolens naturfaglærer-team 1 3 IBSE Valgfrit modul 2 4 Progression Netværk og teams Teamlærere deltager i kursusmoduler 8
9 Kursusmodulers indhold 1 IBSE 3 Lokalt bestemt emne I dette modul fokuseres der på at afprøve undersøgelsesbaserede undervisningsforløb og selv at udvikle egne undervisningsforløb baseret på IBSE-metoden. IBSE-metoden er karakteriseret ved, at eleverne skal arbejde aktivt med at opstille og afprøve hypoteser ved hjælp af forskellige arbejdsformer. Modulet omhandler et lokalt bestemt emne, som den enkelte kommune i særlig grad vil fokusere på inden for naturfagene i det halve år kurset varer. 2 Progression/lokal læseplan Konkrete bud på, hvordan man sikrer en hensigtsmæssig progression i naturfagene fra 1. til 9. klasse med henblik på udarbejdelse af en lokal læseplan for skolens naturfag. Der arbejdes med, hvordan der kan skabes kollegial støtte i udarbejdelse af mål for egen undervisning og koordinere dette i forhold til den fælles planlægning. 4 Arbejdet i fagteams og netværk/ vejlederrollen Modulet vil give en indføring i nogle af de læringsforståelser, som pædagogisk vejledning er inspireret af, og vil præsentere metoder til vejledning og kollegial sparring. På kurset vil vi i fællesskab lave en indkredsning og undersøgelse af nogle af de udfordringer, der knytter sig til opgaven som faglig vejleder på skolen. 9
10 Arbejdet med kursusmoduler Fagteams arbejder som lærende fællesskaber om kursus modulets indhold De deltagende lærere præsenterer fagteamet for det faglige indhold og opgaver På kursets del 2 og 3 diskuterer QUEST-lærerne opgaveløsningerne fra fagteamene med lærere fra en anden skole Del 1 QUEST-rytmen på kursusmodulerne Møder i Q-grupperne Kursus 3 dage á 7 timer Fagmøder på egen skole Del 2 Kursus 1 dag á 7 timer Del 3 Kursus 1 dag á 7 timer 10
11 Etablering af regionalt supportcenter Supportcenteret består af: Kommunernes QUEST-konsulenter Erfarne naturfagslærere med vejlederfunktion VIA-lærere Supportcenteret skal støtte den videre udvikling af fagteams på skolerne og det faglige netværk i kommunerne ved at: Støtte arbejdet i de kommunale netværk og fagteams Udvikle idéer til videre kompetenceudvikling bl.a. i form af nye kursusmoduler Lærerteam skole 1 Lærerteam skole 2 SUPPORT CENTER Lærerteam skole 1 Lærerteam skole 4 11
12 Mål på kommunalt niveau Ny struktur til skoleudvikling /professionel udvikling på skolerne Øget kvalitet i naturfagsundervisningen Bedre anvendelse af lærernes kompetencer Samarbejde mellem skolerne gennem faglige netværk Nye muligheder for faglig udvikling på små landskoler MEN den professionelle udvikling stopper ikke om 4 år! Udvikling af netværk MEN... den professionelle udvikling stopper ikke om 4 år! 12
13 Mål på skoleniveau Lærere, der udvikler en refleksiv og samarbejdende kultur i fagteams Lærere, der udvikler en tidssvarende og forsknings-informeret undervisning Fagteams, der løbende udvikler og justerer den lokale læseplan Fagteams, der støtter op om nyuddannede lærere Fagteams, der er robuste når ildsjælen skifter til nyt job MEN det er afgørende med ledelsesopbakning! MEN... det er afgørende med ledelsesopbakning! 13
14 Mål på lærerniveau Samarbejde med andre lærere i fagteam og netværk Kollegial sparring. Ud med den selvpraktiserende lærer Anerkendelse af erfarne og veluddannede lærere som vejledere Styrkelse både fagligt og metodisk Fortsat professionel udvikling gennem de faglige læringsfællesskaber MEN vejlederrollen skal støttes af ledelsen! MEN... vejlederrollen skal støttes af ledelsen! 14
15 Resultat Når QUEST er afsluttet om fire år er det målet, at eleverne møder en undervisning som har: Et bredere spektrum af undervisningsformer og -metoder Mere progression og sammenhæng i det faglige indhold Mere vægt på diskussion og refleksion i undervisningen Modigere lærere, mere eksperimenterende undervisning Mere samarbejde på tværs af fag MEN... det er afgørende med ledelsesopbakning før, under og efter! 15
16 QUEST og forskning For at få mere indsigt i lærersamarbejde og skoleudvikling, følges QUEST af forskning. Målet er at skabe viden, som i fremtiden kan være nyttig for lærere, læreruddannere, skoleledelser og kommuner. 1 Lærernes undervisningsfaglige kompetencer 2 Fagteams som lærende fællesskaber i udvikling af naturfagsundervisningen på skolerne 3 Etablering af faglige netværk mellem samarbejdende skoler Udvikling af netværk 16
17 Danske rapporter og projekter som QUEST bygger på Dansk Naturvidenskabs Festival National strategi for undervisning i natur, teknik og sundhed. UVM 2008 ScienceTeam K. Kalundborg Kommune og Lundbeckfonden Nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed UVM Science Kommuner. UVM og 25 kommuner NaTeKu-projektet Naturvidenskabernes HUS Fremtidens naturfag i folkeskolen. UVM
18 Koordinationsgruppen Science konsulenterne i de fire kommuner VIA-UC medarbejdere NTS-centeret Læs mere om projektet Forskning og evaluering Medarbejdere fra CSE på AU og VIA-UC Projektleder: Birgitte Pontoppidan BP@cse.au.dk/BIPO@viauc.dk Konsulenter Silkeborg: Lars Bo Nielsen (LarsBo.Nielsen@silkeborg.dk) Holstebro: Allan Sørensen (allans0311@gmail.com) Randers: Janus Halkier (janus.halkier@randers.dk) Horsens: Lise Augustesen (lise.augustesen@skolekom.dk) QUEST er støttet af Lundbeckfonden. 18
19 Tidsplan Projektet starter januar 2012 og slutter december Det afvikles efter følgende plan Introduktion til projektet. Indledende fagteams Udvikling af moduler Udvikling af fagteams Kursusmodul 1: IBSE Kursusmodul 2: Læringsmål, progression, evaluering Kursusmodul 3: Valgfrit emne Kursusmodul 4: Arbejde i faggrupper og netværk Etablering af Støttecenter Projektudvikling, forskning og evaluering Farvekode Arbejdet organiseres af QUEST Arbejdet fortsætter med minimal bistand fra QUEST 19
20 Din QUEST-kalender til fagteammøder Dato Sted FORÅR 2012 EFTERÅR 2012 Dato Sted Tema Tema Dato Sted FORÅR 2013 EFTERÅR 2013 Dato Sted Tema Tema 20
21 Dato Sted FORÅR 2014 EFTERÅR 2014 Dato Sted Tema Tema FORÅR 2015 EFTERÅR 2015 Dato Dato Sted Sted Tema Tema 21
22 Qualifying in-service Education of Science Teachers Layout: ST-Kommunikation/AU SUN-Tryk 22
Skole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereMetoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til Naturfagskoordinator møde i Region Syd Formiddagen i punkter Velkommen til nye natufagskoordinatorer og gæster, navneskilte, morgenbrød - og hvor er vi... Lidt om mig (medens I tygger) Gennemgang
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereVelkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland
Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereUdviklingsprojekter 2009/2010
5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi
Læs mereScience i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv Astra netværksmøde 23 maj 2019 Mindset Talenter ABCmodellen Det summer af science i Ishøj Nære rollemodeller Netværk på tværs Makerspace Fagteam samarbejde
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til nationalt netværksmøde for naturfagskoordinatorer 3.-4. oktober 2018 Formål At opleve Lego House - et særligt initiativ At opnå en større grad af forståelse for STEM-begrebet, hvor det kommer
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereUdsigt til bedre læreruddannelse
66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereEvaluering af de nye læreres møde med praksis
Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereAmbassadørdag. Ankerhus kl 12-16
Ambassadørdag Ankerhus 14.03.18 kl 12-16 Velkommen til CFU ambassadørdag 12.00 CFU hotspots lige nu CFUs tilbud til arbejdet med PLC 13.00 Frokost 13.35 Kort præsentation af Søg Smart 13.45 Kaffe, kage
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereNewton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation
Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen
Læs mereGå i dialog med din leder om opgaveoversigten
Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten Du skal have en opgaveoversigt, og du har ret til at drøfte den med din skoleledelse. Du kan bruge guiden her, både inden og når du snakker med din leder.
Læs mereUC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen
UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende
Læs mereQUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning
Artikler 49 QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Birgitte Pontoppidan, Center for Scienceuddannelse,
Læs mereSKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling
Læs mereHvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? Astras tre store events Naturvidenskabsfestival Unge Forskere Big Bang Astras tre store events Oplevelser der: gør
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereSkema til selvevaluering
Skema til selvevaluering EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET Projekttitel Bevilling Ansøger Praksisnært pædagogisk kompetenceudviklings forløb -~~- oto - Formål Projektet som er et samarbejde mellem Aarhus
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereEvaluering af udviklingskapacitet
Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)
Læs mereOverordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere- i Københavns Kommune
- i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereOrganisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed
Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereHvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mere1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk
Læs mereModul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene
Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem
Læs mere