Friluftsstrategi

Transkript

1 Friluftsstrategi

2

3 Forord Friluftsliv, natur og landskab Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Disse værdier rummer særlige potentialer i et fynsk, nationalt og internationalt perspektiv. Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe nye friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. Udviklingsstrategi, Friluftsliv, natur og landskab indgår i Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi som den ene af otte strategiske indsatsområder. God adgang til natur- og friluftsoplevelser er vigtig i konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. Store grupper af turister søger de samme kvaliteter. Også visse virksomheder og f.eks. idræts-skoler, baserer deres aktiviteter på friluftsaktiviteter. God adgang til natur og friluftsaktiviteter er desuden et vigtigt element for at fremme sundhed og velvære. Vi skal udnytte øhavet og de unikke landskaber, og vi skal udvikle tilgængeligheden til de forskellige friluftsaktiviteter i øhavet, landskabet og i skovene. I dette arbejde indgår udarbejdelse af en friluftsstrategi for kommunen som et vigtigt element. I friluftsoplevelsen indgår oplevelsen af naturen og landskabet som afgørende elementer. Det er derfor helt afgørende, at friluftslivet udbygges på et bæredygtigt grundlag i forhold til naturværdierne. De nødvendige hensyn skal tages, og naturen skal sine steder styrkes og udbygges. Vi har allerede en række kendte friluftstemaer: Havørred Fyn, Cykel Fyn og Naturturisme med bl.a. Øhavsstien og havkajak, der skaber nye oplevelser. Staten udbygger fortsat i Svanninge Bakker og Bikubefonden har opkøbt jord i Svanninge Bjerge og er i gang med at skabe et nationalt naturmonument, der også vil få stor betydning for friluftslivet. Tankerne om at skabe en Nationalpark i Det Sydfynske Øhav er dukket op igen og undersøges i de fire kommuner omkring øhavet. På tilsvarende vis er Ringe Sø, Sundet ved Faaborg og stisystemer omkring Brobyværk gode eksempler på betydningen af bynær naturforbedring og stiudvikling. Der er således allerede gode ting i gang, men hvis vi skal gøre en markant forskel, og dermed bidrage til kommunens vision om at skabe et moderne Toscana for friluftsliv, er det nødvendigt med en stor indsats i de kommende år. Friluftsstrategien fastlægger mål og indsatsområder for dette arbejde. Strategien indeholder en række forslag til handlinger. Nogle er meget konkrete og kan umiddelbart gennemføres, andre kræver afklaring og udvikling. Takten hvormed forslagene kan gennemføres vil afspejle kommunens økonomi, muligheder for ekstern finansiering og medspilleres bidrag. En række forslag vil dog kunne gennemføres inden for de alle-rede afsatte midler. Tilsvarende har de opstillede mål forskellige tidshorisonter. Nogle vil kunne nås inden for de kommende år, andre vil vi først kunne være i hus med om år. Visionen kan ikke nås uden bred opbakning og bidrag fra frilufts- og naturforeninger, lokalråd, lodsejere, skov- og jordbrugsorganisationer, fonde, turisterhvervet, staten mv. Repræsentanter for disse interessenter har derfor bidraget til arbejdet ved at deltage i en følgegruppe. Gruppen har afholdt to møder. Der har desuden været afholdt en workshop med åben deltagelse for borgere i kommunen. Vi vil gerne takke alle for deres bidrag til arbejdet. God læselyst! Bo Andersen Borgmester Grete Justesen Formand Teknik- og Miljøudvalget side 1

4 side 2

5 Indhold Fokus og afgrænsning... s. 4 Vision og hovedudfordringer... s. 6 Sådan gør vi det virkemidler... s. 9 Indsatsområder 1-5 1: Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet... s. 10 2: Bynære rekreative områder og stisløjfer... s. 13 3: Markante friluftstemaer, herunder turridning og søsport... s. 16 4: Information og profilering... s. 19 5: Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd... s. 22 Litteraturliste... s. 24 side 3

6 Fokus og afgrænsning Foto: Niels Hornstrup side 4

7 Fokus og afgrænsning Fokus Udviklingsstrategiens vision om at skabe et moderne fynsk Toscana kræver en flerstrenget indsats, og friluftsstrategien er en af disse strenge. I strategien fastlægges både kommunens politik på området, og det konkretiseres, hvordan mulighederne for friluftsliv kan forbedres, og i hvilken retning udviklingen skal gå. Med friluftsliv forstås her de aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet, arbejdspladsen og anlagte baner altså ude i landskabet, i naturen og på vandet, og såvel uorganiseret som organiseret i foreninger m.v. Friluftsstrategien fokuserer på udvikling af fysiske rammer for friluftsliv i form af infrastruktur, naturområder og information. På samme måde kan oprettelse af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav potentielt få stor positiv betydning for friluftslivet, og det kunne være et selvstændigt indsatsområde i friluftsstrategien. Diskussionen er imidlertid fortsat så ny, at det vil være at foregribe begivenhederne. Kommunen vil arbejde for, at en eventuel nationalpark kan indgå som en vigtig løftestang for kommunens natur- og friluftsstrategi. På den måde spiller friluftsstrategien tæt sammen med Fritidsstrategien, der bredt har fokus på fritidsmuligheder i kommunen, herunder primært de aktiviteter, der kræver særligt anlagte faciliteter som haller mv. Fritidsstrategien har også fokus på, hvordan foreningslivet styrkes, og hvordan der kan skabes friluftsevents, som kan sætte fokus på muligheder og profilere kommunen udadtil. Der er andre væsentlige områder inden for fritid og friluftsliv end dem, der dækkes af de to strategier. Fokus har i første omgang været på områder med stort udviklingspotentiale eller problemer, der skal håndteres. Andre vigtige emner som f.eks. kolonihaver, golf og motorsport vil evt. blive taget op i senere revisioner af strategierne. Samspil til andre projekter Naturturismeprojektet, Havørred Fyn og Cykel Fyn er tværkommunale turistprojekter, der allerede har haft stor positiv betydning for friluftslivet i kommunen. Mange af friluftsstrategiens mål og handlinger kan da også genfindes i de tre projekters strategi- og handleplaner, og vil derfor i videst muligt omfang søges løst inden for disse projekter. side 5

8 Vision og hovedudfordringer Hovedudfordringerne leder til fem indsatsområder, der sammen med kommunens visioner på friluftsområdet, vil være pejlemærke for udviklingsretningen i form af målsætninger for hvert indsatsområde. Med afsæt i målsætningerne opstilles de handlinger og konkrete initiativer, der er nødvendige for at målsætningerne kan nås. Visionen kan ikke nås uden bred opbakning i befolkningen, blandt lodsejere, og foreninger mv. En forudsætning herfor er en fælles forståelse for virkemidler, og at forventningerne til det offentlige og egen indsats er afstemte. I det følgende opstilles kommunens visioner for friluftslivet og hovedudfordringerne ridses op. Dernæst beskrives nogle virkemidler til at realisere strategien. De enkelte indsatsområder beskriver dernæst et afsnit med opstilling af målsætninger og beskrivelse af konkrete handlinger. Visionerne skal være et pejlemærke for i hvilken retning friluftsstrategien skal bevæge sig. Det er en væsentlig del af udviklingsstrategiens vision om et moderne Toscana, at kunne tilbyde muligheder for et bredt spektrum af naturoplevelser og friluftsliv af høj kvalitet. Kommunen har derfor store visioner for friluftslivet og naturen, og skal være kendt som et regionalt og nationalt grønt og blåt friluftsmekka. I rapporten Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og kortlægning 2004, er lavet en oversigt over befolkningens generelle ønsker til friluftsliv samt en oversigt over ønsker fra det organiserede friluftsliv og lodsejernes holdninger til og erfaringer med friluftsliv. Der er desuden lavet en analyse af eksisterende muligheder. Rapporten kan i sin helhed ses på kommunens hjemmeside: natur_miljoe/ude_i_naturen/friluftsstrategi/ VISION - Friluftslivet er udviklet på et bæredygtigt grundlag - Kommunen er kendt for friluftsliv, hvor både muligheder og kvalitet er i særklasse - Kommunen er kendt for at skabe god adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet - Kommunen er kendt for sin særlige indsats for at styrke børn og unges friluftsliv - Kommunen er kendt for sin indsats for igennem friluftsaktiviteter at styrke folkesundheden - I kommunen er der plads til ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin i top HOVEDUDFORDRINGER Faaborg-Midtfyn Kommunes Friluftsstrategi fokuserer på fem hovedudfordringer: 1. Forbedring af tilgængeligheden til landskab og havet 2. Bynære rekreative områder 3. Markante friluftstemaer - herunder turridning og søsport 4. Formidling af muligheder og profilering 5. Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet - Kommunen er kendt for at være med i front og fremme (nye) tilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder - Kommunen vil have øje for på oplagte steder at sikre handicappede god adgang til natur og friluftsoplevelser side 6

9 Vision og hovedudfordringer Oversigten over hovedudfordringer for kommunens arbejde med at realisere sin vision bygger i det væsentligste på denne rapport. Der er lavet enkelte supplerende opdateringer og undersøgelser. Alle lokalråd er blevet opfordret til at indsende information om eksisterende stier og ønsker til nye. Ligeledes har Fyns Islandshesteforening Skeifa bidraget med viden om muligheder for længere rideture i naturen. HOVEDUDFORDRINGER 1. Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet Det moderne menneske søger naturoplevelser. Hovedparten går til skov og strand, men også marker og enge har mange besøgende. Langt de fleste søger freden og roen på en gåtur, mens andre har fiskestangen med, cykler, rider eller glider igennem bølgerne i en havkajak. Set i forhold til det øvrige Fyn med øer er Faaborg-Midtfyn Kommune beriget med relativt megen skov og adgang til Det Sydfynske Øhav, men vi kan stadig ikke måle os med f.eks. Nordsjælland og dele af Jylland. Det er en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune at imødekomme ønsker i befolkningen om flere naturområder og skove, hvor man må opholde sig, bedre badestrande og flere muligheder for rundture til fods og på cykel. Særligt det organiserede friluftsliv ønsker udvidet adgang til større natur-/skovområder. 2. Bynære rekreative områder Undersøgelser viser, at næst efter prisen er nærhed til grønne områder vigtigst, når man vælger bopæl. Grønne områder og friluftsmuligheder er indirekte med til at afgøre, om en kommune eller byområde er attraktivt at bosætte sig i. Samtidig er adgang til grønne områder af afgørende betydning for menneskets trivsel og muligheden for den nødvendige daglige motion og dermed sundhed. Børnehaver og skoler er storforbrugere af de bynære naturområder, og således vigtige aktører for at fremme børn og unges friluftsaktiviteter. For alle gælder, at afstanden til egnede områder er den afgørende barriere, og det er derfor en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune, at skabe god adgang til lokale, grønne områder og lokale stisløjfer. 3. Markante friluftstemaer - herunder turridning og søsport Det sydfynske område er særligt kendt for temaer omkring Havørred Fyn, Cykel Fyn og Naturturisme med bl.a. Øhavsstien og havkajak. Her er vi efterhånden ved at være godt med, når vi sammenligner med andre regioner i Danmark, men en fortsat indsats er nødvendig for at fastholde/styrke vores position. Omvendt er vi helt i bund, når vi ser på ridestier og rytternes muligheder for at komme ud i naturen. Noget der i høj grad er efterspurgt blandt turister og bosættere. Samtidig udgør medlemmer af rideklubber og foreninger en af de største organiserede friluftsgrupper i kommunen. Der vurderes at være et stort potentiale i at udvikle et tema omkring heste og turridning. Ligeledes vurderes der at være et behov for en særlig indsats for søsport. Medlemstallet for søsportsforeningerne i kommunen ligger under landsgennemsnittet. Det peger på, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter vores styrkeposition med adgang til øhavet. 4. Naturformidling og profilering Både befolkningen og lodsejere efterspøger mere information om adgangen til det åbne land, skovene og kysterne/havet. Befolkningen vil gerne vide, hvor der er særlige muligheder for udflugter, badeture eller særlige aktiviteter. Lodsejerne efterspørger kampagner om de gældende regler for adgang. Hvad må man, og hvad må man ikke uden først at få tilladelse fra lodsejeren? God information fremmer oplevelsen og modvirker konflikter. Det er en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune, at honorere disse ønsker inden for de økonomiske rammer. Samtidig ligger der også en udfordring i, at afprøve nye, digitale informationformers legende element som f.eks. GPS med geocaching. De gode historier om friluftsoplevelser og naturforbedringer skal ud i omverdenen, for at friluftsstrategien for alvor kan gavne bosætning og turisme. Vi skal hele tiden have øje for at bruge de gode historier og konkrete handlinger til branding og profilering af kommunen og lokalområder. side 7

10 Vision og hovedudfordringer - fortsat 5. Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd I mange friluftsoplevelser indgår oplevelsen af naturen som et afgørende element. Den sublime friluftsoplevelse kræver natur og landskab af høj værdi og kvalitet. Samtidig forudsætter det moderne menneske, at der tages hånd om naturen og miljøet, så deres aktivitet ikke sker på bekostning af naturværdier. Udviklingen af friluftslivet skal derfor ske på et bæredygtigt grundlag. Naturen i Danmark er generelt robust over for forstyrrelser, men sine steder kræves særlige hensyn. En indsats for at styrke friluftslivet må derfor nødvendigvis ses i sammenhæng med indsatsen for at sikre og udbygge naturgrundlaget. Det er en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune, at sikre naturværdierne i de eksisterende naturområder og udbygge områderne, hvor der er behov. side 8

11 Sådan gør vi det virkemidler Visionerne kan ikke nås uden bred opbakning i befolkningen, erhverv, foreninger mv. Mange af de tiltag der foreslås, kræver da også, at mange er villige til at yde en indsats arbejdsmæssigt, lægge jord til eller bidrage med investeringer. Da en stor del af friluftslivet foregår på private arealer, er lodsejerne en særlig vigtig interessegruppe. Enighed om principper for samarbejde kan være med til at fremme realiseringen af visionen. Principper for samarbejde og realisering - En stor del af friluftslivet foregår på privatejede arealer, og et konstruktivt samarbejde med lodsejerne og deres organisationer om konkrete løsninger er derfor en vigtig del af politikken - Frivillighed er et bærende princip - Der skal samarbejdes med staten og fonde om at styrke deres engagement i kommunen - Søger kommunen at erhverve udvidede færdselsmuligheder på privat ejendom, kan det kræve økonomisk kompensation for tab og gener, ligesom kommunen accepterer, at brugerbetaling for særlige brugergrupper kan være nødvendig - Øje for partnerskabsprojekter med brugergrupper, lokalråd, friluftsorganisationer, lodsejere, staten m.fl. - Størst mulig samspil og synergi med Projekt Naturturisme, Cykel Fyn og Havørred Fyn - Helhedsorienteret kommuneplanlægning, hvor det grønne og adgang til friluftsliv tænkes ind i byudviklingsplaner og andre udviklingsprojekter side 9

12 DE 5 INDSATSOMRÅDER Indsats 1: Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet - s. 11 Indsats 2: Bynære rekreative områder og stisløjfer - s. 14 Indsats 3: Markante friluftstemaer, herunder turridning og søsport - s. 16 Indsats 4: Information og profilering - s. 19 Indsats 5: Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd - s. 22 side 10

13 Indsats 1: Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet Det moderne menneske søger naturoplevelser. Ture i landskabet, skoven eller til stranden er populære, og er de fritidstilbud, vi langt hyppigst benytter os af sammenlignet med bibliotek, biografer mm. (figur og i FA, 2004). I gennemsnit har 6 ud af 10 danskere været en tur ude i naturen inden for den sidste uge. Det er særligt skov og strand, der tiltrækker os. Turene sker oftest inden for vores nærområde, men i 1 ud af 3 tilfælde bevæger vi os gerne længere væk til særligt attraktive områder. I Faaborg-Midtfyn Kommune er Svanninge Bakker og Sollerup et yndet udflugtsmål, der modtager besøgende fra hele Fyn. Besøgstallet skønnes at ligge på omkring besøgende om året. Andre regionale udflugtsmål på Fyn er Langesø ved Morud, Fyns Hoved, Tarup- Davinde samt skovene ved Middelfart og Svendborg. Det er enkelte skov-/naturområder, der modtager hovedparten af besøgene, mens andre områder kun bruges i relativt begrænset omfang. Topscorerne er typisk større, sammenhængende offentligt ejede områder samt enkelte private skove, der prioriterer det rekreative. For disse områder gælder, at der er rekreative faciliteter som mærkede stier, P-pladser, borde og bænke, bålpladser, information og udvidet adgang i forhold til reglerne i naturbeskyttelsesloven. Sådanne områder er vigtige for friluftslivet og samtidig særligt efterspurgte af det organiserede friluftsliv. En række friluftsaktiviteter kræver tilladelse fra lodsejeren/skovejeren. Det gælder al ridning også på veje og stier, orienteringsløb, jagt og fiskeri samt cykling uden for stier (mountainbikes). Desuden kræver overnatning, båltænding og færdsel om natten tilladelse fra ejerne. Der er tradition for betaling for tilladelse til jagt og fiskeri, men også tilladelse til ridning og afholdelse af orienteringsløb afføder i stigende grad betaling. I statsskove er adgangen udvidet i forhold til private områder. F. eks. er ridning tilladt, dog med er række begrænsninger, og statsskovene fører generelt en politik, hvor friluftsinteresserne bredt tilgodeses bedst muligt. Samlet har Sollerup/Svanninge Bakker omkring 200 anmeldte arrangementer om året og Tarup-Davinde omkring 100. Bl.a. foregår en stor andel af orienteringsklubbernes løb i statsskove, hvor det er lettere at få tilladelse end i de private skove. En række friluftsforeninger oplever således, at blive afvist på private områder bl.a. med henvisning til jagtinteresser. Handicappede udgør en befolkningsgruppe, der stiller særlige krav til friluftsfaciliteter. En række hensyn er i dag indbygget i de generelle specifikationskrav og retningslinier ved etablering af faciliteter, f.eks. offentlige toiletter. I mange tilfælde vil omtanke og de små initiativer kunne forbedre adgangen væsentligt for handicappede. Fig. 1: Andel af skov og natur A n d e l a f s a m l e t a r e a l ( % ) Skov Statsskov Beskyttet natur Faaborg-Midtfyn Kommune 13 1,2 6,8 Gl. Fyns amt 9,9 0,9 6,2 Gl. Frederiksborg Amt 15,5 14,8 11,3 Gl. Århus amt 15,3 2,2 8,1 Landsgennemsnit 11,3 4,5 9,5 Kilde: Skoven i tal samt SNS side 11

14 Indsats 1: (fortsat) Skove og naturområder i kommunen Kommunen har relativt meget skov set i forhold til Fyn med øer. Omvendt er der mange andre områder i Danmark med flotte landskaber og mere skov end her. F.eks. Nordsjælland med det gamle Frederiksborg Amt eller områder omkring Silkeborg og Århus i det gamle Århus Amt. Samtidig er en langt mindre andel af skovene i Faaborg-Midtfyn Kommune offentligt ejet, der giver udvidet rekreativ adgang i forhold til de privatejede arealer. Kommunen har i skovene en stor rekreativ ressource, men det afgørende er i hvilken grad, vi i samarbejde med skovejerne kan udvikle de rekreative muligheder, og dermed udnytte kommunens store potentiale. Der ligger derfor en stor udfordring i, at få øget tilgængeligheden til kysten fra eksisterende veje mv. Kommunen har 8 badestrande, hvor alene Klinten Strand og Bøjden Strandcamping har Blå Flag. Adgangsforhold for offentligheden ved sidstnævnte er langt fra optimal. De øvrige strande er relativt små og ikke i alle tilfælde skiltede mv. Der ligger en stor udfordring i at forbedre kommunens strande og gøre dem mere synlige. Aktuelt pågår analyser af muligheden for at etablere en større, markant strand ved Faaborg eller ny badeanstalt til glæde for kommunens borgere. Strand og kyst i kommunen Kysterne er en meget væsentlig ressource for friluftslivet i den fynske region, men sammenlignet med flere af de andre fynske kommuner, har vi ikke specielt meget. I kommunen er der adgang til 126 km kyst, hvilket er ca. 11 % af den samlede fynske kyststrækning. Til sammenligning udgør kommunens areal 18% af det samlede areal for Fyn med øer. Samtidig må adgangen til kysten på større strækninger betegnes som ringe. Det gælder således hele strækningen mellem Faaborg og Svendborg samt Horneland (FA, 2004). Øhavsstien går i Faaborg-Midtfyn Kommune inde i bakkelandskabet, og giver derfor ikke øget adgang til kysten. Vi har ikke andre mærkede/umærkede stisystemer eller større udflugtsarealer ved kysten som f.eks. Fyns Hoved. side 12

15 Indsast 1: (fortsat) Målsætninger: Indsats 1: - Forbedre adgangen til naturen, ved at skabe udflugts-/besøgsområder med faciliteter som rastepladser og information og ved udbygning af mærkede stier og stisløjfer - Handicappedes særlige behov til faciliteter skal tilgodeses på udvalgte lokaliteter, hvor det bedst lader sig gøre - Adgangen til øhavet og kysten forbedres - Af hensyn til særligt det organiserede friluftsliv skal der også sikres udvidet adgang til større sammenhængende skov-/naturområder Foto: Naturturisme I/S Handlinger: - Fortsat udbygning af Svanninge Bakker/Arreskov sø samt Tarup-Davinde som regionale områder for friluftsliv. I første omgang skal der darbejdes en fælles strategi med Odense Kommune for udvikling af Tarup-Davinde til et stort, samlet rekreativt område af regional betydning - Sikre udvidet friluftsadgang til et eller flere større skov-/naturområder. Adgang lejes eller erhverves i stedet for jagtlejen eller sammen med denne. Dermed kan der tilbydes udvidet friluftsadgang på niveau med statsskovområder. I første omgang undersøger kommunen interessen, for at deltage blandt foreninger/institutioner samt større lodsejere - Der skabes en ny stor badestrand i Kommunen. I første omgang laves forprojekt for ny strand eller badeanstalt ved Faaborg. Desuden undersøges muligheder for at udbygge og forbedre skiltningen ved de andre strande - Fremtiden for jernebanestrækningen Korinth- Ringe skal afklares. Den vil potentielt kunne få Indsats 1: meget stor rekreativ betydning som kombineret cykel- og ridesti, ved at give adgang fra Ringe til stisystemet ved Korinth-Faaborg. I første omgang skal forudsætninger og potentialet for henholdsvis udvidet veterantogsdrift på strækningen eller omlægning til rekreativ sti afdækkes og beskrives - Etablere et større udflugts-/naturområde ved kysten a la Fyns Hoved med udvidet adgang i forhold til gældende regler ved enten erhvervelse eller køb af udvidet brugsret. I første omgang undersøges mulighederne for at gennemføre projekter på en række konkrete lokaliteter - Lave 2-4 stisløjfer ved kysten gerne med tilknytning til Øhavsstien samt 2-4 nye adgangsmuligheder til kysten med P-plads osv. Laves i samarbejde med Havørred Fyn og Naturturisme - Forbinde eksisterende mindre besøgsområder med stier, så sammenhæng sikres side 13

16 Indsats 2: Bynære rekreative områder og stisløjfer Adgang til bynære rekreative arealer og stier er en væsentlig parameter, når vi skal vælge, hvor vi vil bosætte os. Det viser analyser af bosætning på Sydfyn, hvor omkring 50 % angiver, at nærhed til natur og grønne områder har haft afgørende betydning for deres valg af bosted. Samtidig har adgangen til natur og grønne områder afgørende betydning for vores trivsel og sundhed, ved bl.a. at forebygge stress og stressrelaterede sygdomme og give motion. Ikke overraskende har afstanden til nærmeste grønne område stor betydning. Bor man mere end meter eller 15 minutters gang fra det nærmeste grønne område falder besøgshyppigheden markant. Mere end 1/3 af alle vores naturbesøg sker således inden for en afstand af 2½ km fra vores bopæl. Undersøgelser viser også, at børnehaver og skoler er storforbrugere af bynære, grønne områder, men at afstanden også her er afgørende for besøgshyppigheden. Børnehaver og skolers mulighed for hyppig brug af natur og grønne områder er særlig vigtig, da det styrker børnenes motoriske udvikling, evne til at koncentrere sig og giver færre konflikter og mindre sygdom (evt. figur FA, 2004). Skoler og børnehaver efterspørger mere vild natur, der må bruges, og hvor der ikke på forhånd er sat rammer for brugen i form af legeredskaber mv. Områder, der kan imødekomme alle aldersgrupper er uformelle, fredelige grønne områder med naturligt plante- og dyreliv, og hvor der er fravær af affald og trafikstøj. Bynær natur og grønne områder Naturen og landskabet som kvalitet for byerne er for en række byer på Fyn og øerne undersøgt i rapporten PULS-FYN, Potentialer, Udfordringer og Lokale Styrker, Fyns Amt, Her er forekomst og adgang til kyst, skov og natur inden for 2½ km omkring byerne undersøgt. Som eneste by i kommunen scorer Faaborg højt, bl.a. fordi den ligger ved kysten og har Sundet. Ved Ringe er der sket markante forbedringer i de seneste år med etablering af Ringe Sø, stier og påbegyndt offentlig skovrejsning i området. Kværndrup, Nr. Lyndelse/Nr. Søby ligger lavt p.g.a. dårlig adgang til de skovområder, der ligger tæt på. Gislev, Ryslinge og Allested-Vejle ligger lavt, da der er få skov/naturområder i omegnen. Kommunen har dog en relativ stor andel af byer i mellemgruppen, med stort potentiale for at blive rigtig attraktive. Her ligger en stor udfordring for kommunen. Bynære stier med mulighed for rundtur Alle lokalråd i kommunen er blevet anmodet om at indsende oplysninger om lokale, rekreative stier og evt. ønsker. Det materiale, der indtil nu er indkommet, indeholder ikke væsentligt nyt i forhold Fyns Amts kortlægning i Eneste nye er et nyt Spor i Landskabet ved Søllinge. De bedste muligheder for rundture ad mærkede stier i kommunen er omkring Faaborg, Ringe og Brobyværk. De indtegnede ønsker og muligheder understøtter også tidligere undersøgelser, der peger på, at der kun er få eksisterende rundtursmuligheder, hvis ikke større strækninger skal foregå ad asfalteret vej. Etablering af rundtursmuligheder på 4-7 km, kræver generelt anlæggelse af % nye stier af den samlede strækning. Tilbagemeldinger fra lokalråd viser, at alle ser etablering af rekreative stisløjfer for at være væsentlige dele af deres udviklingsplaner. Det bliver en udfordring for kommunen at bakke op om behovet for bynære rekreative stisløjfer. Målsætningerne fokuserer på alle byer med mere end 500 indbyggere, hvilket omfatter 18 af kommunens byer/landsbyer, Det er dog ikke til hinder for, at oplagte stiprojekter kan gennemføres ved landsbyer med færre end 500 indbyggere. side 14

17 Målsætninger: Kommunen er helt i front, når det drejer sig om borgernes mulighed for daglig/jævnlig gå-/ motionsture i grønne områder tæt på deres bopæl. Vi har større bynære rekreative arealer ved alle byer med mere end 500 indbyggere, idet vi: - har adgang til de eksisterende, bynære skov/ naturområder > 2 ha (lokale aftaler, køb af brugsret) - arbejder aktivt med bynær skovrejsning de steder, hvor der mangler naturområder Indsats 2: - vi har gang og løbestier (rundture) omring alle byer med flere end 500 indbyggere - vi skaber bynære rekreative arealer med et varieret indhold, hvor nogle appellerer til aktiviteter og andre til ro, stilhed og fordybelse - Vi understøtter børn og unges aktiviteter i naturen, ved at sikre skoler og institutioner god adgang til grønne områder, der kan indgå i aktiviteter og undervisning (science-kommune, børn i bevægelse, skolen ud i naturen) Handlinger - Realiserer forslag fra aktive lokalråd til bynære stirundture. I første omgang ses på muligheder for at realisere forslag fra Gislev, Årslev, Krarup- Espe og Brobyværk lokalråd - Aktivt fremme offentlige skovrejsnings-projekter. Hvor skovrejsning primært sker af hensyn til grundvandsbeskyttelse bidrager kommunen evt., for at sikre en friluftsmæssig mere optimal afgrænsning samt rekreative faciliteter. Indsatsen prioriteres i første omgang i kommunens nordlige del - Realisere en række konkrete forslag ved Faaborg beskrevet i Faaborg tættere på hav og natur. I første omgang arbejdes med naturforbedring og stiadgang ved Bjerne Krog/Dyreborg som del af et byudviklingsprojekt. Udbygning af cykelruter til Svanninge og Pipstorn skov kan evt. ske i samarbejde med Cykel Fyn. Indsats 2: - Realisering af sidste del af Grøn Helhedsplan for Ringe vest-området. Særligt skal videreførelse af de statslige skovrejsningsprojekter søges fremmet med de tilhørende stianlæg - Skoler/institutioner sikres adgang til naturområder inden for 15 minutters gang/cykling. I første omgang kortlægges behov/muligheder sammen med kommunens skoleledere og undervisningssekretariatet - Kommunens egne bynære arealer og parker indrettes så de bedst muligt tilgodeser de lokale brugere, herunder skoler og institutioner. I første omgang laves en plan for indhold og udbygning af kommunens parker og bynære arealer. Der sigtes mod større differentiering, så der bliver plads til både havekunst og mere vild natur - Skabe stiadgang fra Øhavsstien til naturlegepladsen i Svanninge Bakker Faaborg-Midtfyn Kommune // Friluftsstrategi 2008 side 15

18 Indsats 3: Markante friluftstemaer herunder turridning og søsport Kommunen deltager i fælleskommunale turistprojekter omkring Naturturisme, Havørred Fyn og Cykel Fyn. Projekterne er stort set ens opbygget med tre indsatsområder: Udvikle information/markedsføring, styrke organiseringen af turisterhvervet omkring temaerne og forbedre faciliteter og naturgrundlaget. Som del af projekterne er der bl.a. lavet cykel- og vandreruter, rastepladser langs ruterne, sikret overnatningsforhold, herunder mulighed for primitiv overnatning, lavet P-pladser og stier til kysten, samt arbejdet med forbedringer af natur- og kulturoplevelser langs ruterne. Igennem temaerne arbejdes med at etablere mange af de muligheder og faciliteter, som de organiserede friluftsforeninger efterspørger. Således ønsker søsportsforeninger flere kystnære landgangspladser og mulighed for primitiv overnatning. Lystfiskerne ønsker bedre adgang til kysten. Spejdere ønsker flere stier og større opholds/aktivetsområder samt muligheder for primitiv overnatning. Alle efterspørger mere information om muligheder (FA, 2004). Alle disse faciliteter, samt formidling af muligheder, kommer derfor i høj grad også det lokale friluftsliv til gode, både uorganiseret og organiseret. Der ligger en opgave i at koordinere og sammentænke temaerne, så man opnår størst mulig fællesbrug af infrastrukturen. Særligt ryttere og orienteringsløbernes ønsker og behov tilgodeses ikke i dag igennem de tre turistprojekter. For orienteringsløberne er det et spørgsmål om adgang til at lave løb i flere skove. Der er også mangel på egentlige ruter for mountainbikes i kommunen og regionen som sådan. Friluftsforeninger Af det organiserede friluftsliv udgør spejdere og medlemmer af ride- og hesteforeninger de største grupper i kommunen efterfulgt af medlemmer af sejlklub, lystfiskere, rosport og orienteringsløb. Ud over medlemmer af rideklubber mv. regner Dansk Rideforbund med, at der findes lige så mange ikke organiserede hesteejere. På landsplan viser undersøgelser, at 3 % af alle familier ejer en hest. Tallet er væsentligt højere for familier, der bor på nedlagte landbrugsejendomme. Rytterne ønsker sig særligt flere ridestier mellem skove, fælles skovpas til flere skove, adgang til flere skove, samt små folde til heste ved raste- og overnatningspladser. Med øhavet som en særlig mulighed springer det i øjnene, at relativt færre er medlemmer af søsportsforeninger end i regionen som sådan og landsgennemsnittet. Det skal kunne gøres bedre. Der er behov for at se på faciliteter for søsporten. Fokus vil være på at udvikle de ikke-motoriserede former som dykning, lystsejlads, roning mv. Et lavvandet, relativt lukket farvand som øhavet med store naturinteresser egner sig ikke til yderligere vækst i omfanget af hurtige speedbåde eller andre motoriserede vandsportsformer. I forbindelse med Fritidsstrategien skal muligheder for at styrke foreningslivet undersøges. Kortlægning af skove mv. til ridning Fyn og dermed også Faaborg-Midtfyn Kommune har ifølge opgørelse fra 2002 ingen ridestier af national eller regional betydning, og ligger dermed i bunden i forhold til f.eks. det gamle Århus Amt med 275 km og det gamle Frederiksborg Amt med 90 km. Tilsvarende rummer oplysninger om 48 afmærkede ridestier og 14 ridetursfoldere i landet, men ingen af dem er på Fyn. Muligheder for at ride i private skove kan findes på Skovforeningens hjemmeside. I Faaborg-Midtfyn Kommune sælger Holstenshuus, Steensgaard og Fjellebro skovdistrikter årskort og Ravnholt & Lykkesholm overvejer en ordning. Holstenshus og Steensgaard med Svanninge Bjerge sælger desuden gæstekort. Ifølge Fyns Islandshesteforening Skeifa sælger Muckadell Skovdistrikt også årskort. Brahetrolleborg og Egeskov gods tillader pt. ikke ridning i deres områder. Ud fra medlemstallet og de særlige behov synes der at være behov for en særlig indsats for ryttere. En indsats der også vurderes at kunne få stor betydning for bosætningen i området. side 16

19 Indsast 3: Fig. 2: Medlemmer i forskellige friluftsforreninger P r o c e n t a f b e f o l k n i n g e n Faaborg-Midtfyn Fyns Amt Frederiksborg Sønderjyllands Lands gens. Kommune Amt Amt Rosport 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 Kano og kajak 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 Sejlklub 0,8 1,2 1,3 1,3 1,2 Spejder, inkl. FDF 1,1 1,7 Rideklubber 1,6 1,4 2,0 1,8 1,5 Lystfisker 0,4 0,6 0,6 Orienteringsløb 0,2 0,1 0,3 0,2 0,2 Sportsdykker 0,1 Medlemmer af DK s jægerforbund 2,3 1,8 1,7 Kilde: Fyns Amt 2004, egne tal. side 17

20 Indsats 3: (fortsat) Målsætninger: Indsats 3: - Kommunen giver borgerne gode muligheder for at dyrke en bred vifte af friluftsformer, primært de brede former med mange udøvere - Kommunen vil have øje for nye friluftsformer, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder - Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv - Kommunen vil bidrage til at udbygge et nyt friluftstema omkring heste og turridning - Søsporten (ikke-motoriseret) skal have et løft med faciliteter og adgang til kyst og strand (foreningslivet støttes via kommunens fritidsstrategi) Handlinger - Lave en længere sammenhængende ridesti/rundtur i kommunen. På sigt skal der etableres minimum km ridesti og laves samlet ridepas til større skovområder forbundet med ridestier - Deltage i naturturismeprojektets partnerskabsprojekt om udvikling af rideturisme - Etableres ridestier som rundture ud fra 3-5 rideklubber. Først skal muligheder/behov kortlægges sammen med rideklubberne - Forbedre rammerne for forskellige former for søsportsaktiviteter. I første omgang ses på muligheder for at udbygge faciliteter i Faaborg Havn - Flere kystnære opholds/overnatningsarealer i regi af Naturturisme og Havørred Fyn - Afdække muligheder for at etablere markant friluftscenter/eksperimentarium i kommunen, der kan være kraftcenter for både det organiserede og uorganiserede friluftsliv og fange nye trends. Se også Fritidsstrategien vedr. eksperimentarium Indsats 3: - Der skal laves 1-2 særlige ruter for mountainbikes (MB) i et passende udfordrende terræn - Fjernvandrevejen over Fyn fra Bøjden til Nyborg søges etableret sammen med de relevante kommuner. Af hele strækningen fra Kilpisjärvi i det nordlige Finland til Dardellerne i Tyrkiet mangler alene strækningen over Fyn - I samarbejde med Cykel Fyn skal der ske fortsat udbygning af opholdsarealer samt natur- og kulturoplevelser langs cykelruterne - Lave flere lokale cykelruter ud fra bl.a. overnatningssteder - I samarbejde med Havørred Fyn skal der fortsat arbejdes for restaurering af kommunens vandløb til gavn for fiskebestanden i vandløbne og havet. Desuden skal der et par steder skabes bedre adgang til kysten for havørredfiskere Foto: Leif Sørensen side 18

21 side 19

22 Indsats 4: Information og profileringt Både befolkningen og lodsejere efterspørger information. En ud af fire svarer i en undersøgelse, at mere information om muligheder vil betyde hyppigere besøg i naturen (fig ). Lodsejere ønsker særligt kampagner med information om regler for adgang efter naturbeskyttelsesloven hvad må man, og hvad må man ikke i private skove mv. Overnatningssteder ønsker information om lokale muligheder til deres gæster, f.eks. dagsture på cykel og kortere vandreture. Skal friluftsstrategien for alvor understøtte turisme og bosætning, skal vi også ud over kommunens grænser med den gode historie om turen på Øhavsstien, kajakturen en tidlig morgen eller de gode forhold for heste og ryttere. Der ligger en opgave i at tænke profilering og branding ind i alle projekter. Befolkningen efterspørger flere typer af information. Dels oversigter, der kan bruges som planlægningsværktøj hjemmefra. Hvor kan jeg gå en tur på 5-6 km? Hvor kan jeg ride en tur på 5 timer? Hvor er der en god badestrand ect.? Internettet eller foldere på biblioteket nævnes her som muligheder. Dels efterspørges information ved indgangen til naturområdet/stien i form af foldere og skilte. Hvordan er ruterne, og hvad kan jeg se og opleve på turen? Naturvejledning i form af guidede ture eller egentlige naturvejlederarrangementer står også i høj kurs. Der er gjort forsøg med tele-information, hvor et skilt i naturen angiver telefonnr., der kan ringes til og få oplæst information om det pågældende sted. Derimod synes muligheder for at hente f.eks. stiruter til egen GPS eller faciliteten hvor er nærmeste badestrand at være begrænset. Der er funktioner, der allerede ligger i de gængse GPS-programmer/ kort, når det drejer sig om nærmeste McDonald s, hoteller, benzinstation mv. Hvad har vi Oversigt over friluftsmuligheder, foldere for de enkelte områder og adgangsregler findes i dag på internettet. En rimelig dækning gives ved nedenstående fem hjemmesider. Værktøjet til at planlægge findes således, men det er et spørgsmål om at folk og organisationer kender siderne og kan bruge dem. Ligeledes er kvaliteten af siderne uens. I Friluftskortet. dk er der således flere mangler, for bl.a. det område Faaborg-Midtfyn Kommune dækker. Det vil være en udfordring at styrke kvaliteten af informationerne. Samtidig ligger der en stor opgave i at øge kendskabet til siderne og deres brug blandt foreningerne og i den brede befolkning. Der findes en række foldere for områder og stier i kommunen. Således for Svanninge Bakker og Sollerup (staten), Tarup-Davinde (kommunerne), Pipstorn Skov (gl. amt), Ringe Sø (gl. amt), Sundet (gl. amt), Lyø (gl. amt) og Øhavsstien (naturturisme/ kommunen). Med nedlæggelse af amterne har kommunen overtaget ansvaret for naturformidlingen, og der ligger her en opgave med at få revideret og genoptrykt de tidligere amtsfoldere og vedligeholdt og udbygget skiltningen ved naturområder og kulturhistoriske minder. 3 ud af 7 naturskoler på Fyn med øer ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. På landsplan er der 116 naturskoler, så samlet set ligger vi under landsgennemsnittet på Fyn. På Trente Mølle og Lærkedal er der overnatningsmuligheder. Naturskolerne bruges derfor i høj grad til lejrskoler. Der kan i kommunen være behov for at udbygge mulighederne for lejrskoler, dels som en erhvervsmulighed, dels som et bidrag til undervisningsområdets satsning på at bruge naturen i undervisningen (Skolen i Naturen). Samtidig vil det styrke børn og unges adgang til natur- og friluftsoplevelser. Fire naturvejledere er direkte tilknyttet opgaver inden for kommunens område, men der er også enkelte free lancere på Fyn. I alt findes der ifølge 17 naturvejledere i den fynske region. Til sammenligning er der 36 i det gamle Århus Amt, 42 i det gamle Nordjyllands Amt og 26 i det gamle Frederiksborg Amt og 13 i det gamle Ribe Amt. Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af naturvejledere, størrelsen af statsskovdistrikter og antallet af naturskoler eller naturformidlingscentre. På landsplan er antallet af arrangementer stigende, primært fordi skoler og institutioners brug er stigende. Omkring naturvejledning ligger der en opgave i at sikre bedst mulig effekt af naturvejledningen for friluftslivet bredt i kommunen. side 20

23 Indsast 4: (fortsat) Fritidsliv på nettet kort med ruter, aktivitetsområder, friluftsfaciliteter, foldere, overnatning, kystfriluftsliv mm. naturoplevelser, vejledning, naturguider og arrangerede ture. kontaktadresser på privateskove og oversigt over hvilke aktiviteter de efter ansøgning og evt. betaling tillader: ridning, o-løb, jagt, træklatring, teambuilding og events. Omfatter dog kun medlemmer af Skovforeningen, dvs. typisk de større skovområder. oversigt over naturvejledere regler for adgang til det åbne land, skove og kyst/strand. side 21

24 Indsast 4: (fortsat) Målsætninger Indsats 4: - Vi fortæller om mulighederne for at opleve og bruge naturen, men giver også viden om naturen, og hvor den er sårbar for forstyrrelser og nedslidning - Vi bruger de medier, som når flest mulige borgere og turister med øje for de digitale medier - Kommunens naturskoler er regionale kraftcentre med en vifte af aktiviteter, der dækker både frilufts- og naturnaturvejledning: lejrskole, udeskoler, skovbørnehaver, kursus, frilufts- og naturformidling for organiseret / uorganiseret friluftsliv Handlinger - Der er foldere for de større områder og stisystemer. I første omgang laves en revision og genoptryk af eksisterende stifoldere (øhavsstien) og turfoldere (Lyø, Sundet i Faaborg, Pipstorn Skov) - Der laves en samlet friluftsfolder, der dækker kommunen eller Sydfyn og med oplysninger om mærkede stier, udflugtsmål, badestrande mv. - Der laves foldere med lokale cykelrundture til brug for turister og lokale - De landsdækkende websider med friluftsinformation (friluftskort.dk, naturnet.dk,) opdateres for kommunens område, og der sikres en løbende opdatering i samarbejde med turistprojekter mv. Der arbejdes for, at friluftsmuligheder/faciliteter kommer med i de kommercielle GPS kortværk, og at filer med de mærkede stier tilbydes til download til brug i GPS er mv. Indsats 4: - Kommunen laver løbende informationskampagne om muligheder og adgangsregler til naturen. I første omgang satses på én årlig kampagne - Der laves en strategiplan for udvikling af naturskolen Trente Mølle med Lærkedal og evt. Klintholmvej 35, som kommunen aktuelt undersøger muligheder for at omdanne fra feriekoloni til lejrskole. Strategiplan for naturskolen Åløkkestedet laves som del af en samlet strategiplan for Tarup- Davinde. Naturskolernes mulighed for at fungere som lejrskoler skal generelt styrkes, bl.a. ved at sikre tidssvarende overnatningsfaciliteter Faaborg-Midtfyn Kommune / Erhvervsstrategi Friluftsstrategi 2008 side 22

25 Foto: Leif Sørensen side 23

26 Indsats 5: Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd I friluftsoplevelser indgår oplevelsen af naturen og landskabet som et afgørende element. Den gode og sublime friluftsoplevelse kræver derfor natur og landskab af høj værdi og kvalitet. Desværre viser undersøgelser at naturen er under pres. 4 ud af 5 naturtyper har det dårligt og fremstår derfor ikke så flotte og artsrige som under mere optimale forhold. På tilsvarende vis er vilkårene for 3 ud af 5 dyre- og plantearter, som vi ud fra international ansvarsfordeling skal passe særligt på, langt fra at være optimale. Årsager er for mange næringsstoffer, tilgroning og afvanding. På tilsvarende vis er landskabet under pres fra blandt andet tekniske anlæg (master, siloer, veje etc.), tilfældig beplantning og ændrede bebyggelsesmønstre. Samtidig viser undersøgelser, at en meget stor del søger oplevelser af dyre- og planteliv samt fred og ro i forbindelse med ture i naturen. Alene viden om at man færdes i et godt naturområde, og at der i tilrettelæggelsen tages naturhensyn tillægges værdi. Det viser erfaringer fra Havørred Fyn og Naturturismeprojektet. kommunen rummer en række internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget p.g.a. særlige forekomster af natur og fugle eller andre dyr. Således rummer kommunen en af landets få ynglepladser for Havørne. De udpegede områder er: Store Lung, Nørre Sø Brændegård Sø, Arreskov Sø, Svanninge Bakker, dele af Avernakø og Bøjden Nor. Udpegningen stiller på den ene side nogle ekstra krav til beskyttelse, men åbner også for mulighed for både national og international medfinansiering af plejetiltag mv. Der er desuden fuglereservat i dele af Arreskov Sø og ved Vestersjo - Lyø Trille på Lyø. På andre særligt sårbare yngleområder for kystfugle er der opsat oplysningsskilte, der beder folk om at vise hensyn. En særlig indsats for at udbygge naturen f.eks. i form af skovrejsning er særligt påkrævet omkring Nr. Broby, Vester Hæsinge, Årslev/Sdr. Nærå, Gislev, Ryslinge, Allested-Vejle og Ringe (PULS). Naturgrundlaget i kommunen Kommunen er beriget med relativt store, sammenhængende skovområder, større søer som Arreskov sø og Nørresø samt en del af Det Sydfynske Øhav med Lyø, Avernakø, Bjørnø og Svelmø. Andelen af lysåbne beskyttede naturtyper (enge, overdrev, moser og strandenge) ligger noget under landsgennemsnittet, og områderne er i øvrigt karakteriseret ved at være opsplittet på mange mindre og små områder. En relativ stor andel af særligt ferske enge og strandenge har høj målsætning (A eller B) i naturkvalitetsplanen i Regionplanen for Fyns Amt, der nu er ophøjet til landsplandirektiv, hvilket peger på særlige værdier, der skal værnes om. side 24

27 Målsætninger: Indsats 5: - Friluftslivet udbygges på et bæredygtigt grundlag - Naturen er generelt robust, men sine steder kræver den hensyn. Særligt ynglende og rastende fugle, rovfugle og vildtet kræver, at vi tager hensyn. - Øget brug kan kræve øget naturpleje og sine steder udbygning af naturgrundlaget. Handlinger: - Fokus på skovrejsning, særligt i den relativt skovfattig nordlige del af kommunen. I første omgang skal der skabes fremdrift i realiseringen af planerne ved Ringe Vest og Nr. Lyndelse - Der gennemføres såkaldte ådalsprojekter indenfor de udpegede potentielle VMPII områder (genslyngning, kvælstoffjernelse, pleje), dels i samarbejde med Staten og dels som kommunale projekter. I første omgang gives fuld opbakning til statens gennemførelse af LIFE-projekt med genslyngning af Odense Å. Desuden gennemføres sidste etape af det kommunale vandløbsprojekt for Møllebækken med tilløb Indsats 5: - De biologiske interesserområder og økologiske forbindelser indarbejdes i kommuneplanen. Der laves en landskabsplanlægning i kommunen og retningslinier indarbejdes i kommuneplanen - Værdifulde naturforvaltningsaftaler på private arealer videreføres, og der indgås evt. nye for at skabe større sammenhængende områder og forbindelseslinier - Bruge arbejdet med Natur- og Vandplaner efter miljømålsloven til at få mest mulig ny natur i form af f.eks. vådområder og skovrejsning til kommunen Foto: Leif Sørensen side 25

28 Litteraturliste side 26

29 Litteraturliste Fyns Amt, 2004: Friluftspolitik i Fyns Amt - Udredning og kortlægning. Fyns Amt, 2003: PULS FYN Potentialer, Udfordringer og Lokale Styrker. Udarbejdet af Sven Allan Jensen as og PLS RAMBØLL Manangement. Hansen, K.B. & Nielsen, T.S., 2005: Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab. Holm T. & Jakobsen, C.H., 2001: Rekreativ brug af byens grønne områder. Park- og Landskabsserien nr. 31. Forskningscenter for Skov & Landskab, Hørsholm. Jensen, F.S., 2003: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skovbrugsserien nr. 32. Hørsholm. Jensen, F.S., 1998: Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25. Forskningscenter for Skov & Landskab, Hørsholm. Jensen, S.A., Bosætning Sydfyn - Analyse. Det Regionale Vækstsamarbejde på Sydfyn. Jensen, F.S. & Koch, N.E., 1997: Friluftsliv i skovenen 1976/ /94. Forskningsserien nr. 20, Hørsholm. Lund, J.F. et al., 2008: Produktudvikling i Skovene et idéhæfte. Skov & Landskab, Københavns Universitet. Udgivelser/PopulaerPublikationer/Produktudvikling_ skov.aspx Olsen, T.B., 2001: Skovejernes aftaler med brugere en undersøgelse af holdninger og erfaringer. Udarbejdet på foranledning af Dansk Skovforening. Kbh. Pedersen, J.C., 2008: Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. naturtyper.htm ( ). Skov & Naturstyrelsen, 2008: Naturvejledning. Naturvejledernet/Naturvejledere/ Naturvejlederordningen/historie.htm Skov & Naturstyrelsen, 2007: Skov og natur i tal Tvedt, T. & Holm, S., 1998: De grønne områder og sundhed. Skov & Landskab. Larsen, J.E. et al., 2002: Strategiplan for cykelvandre- og rideruter af national betydning. Udarbejdet af Ideværkstedet De Frie Fugle for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. side 27

30 Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Koncept og layout: Karin Skovhus og Michael Rosener - Plan & Kultur Tryk: Riber Reklame Oplag: 500 stk Fotos forsiden: Øverst t.h: Leif Sørensen - nederst t.v: Naturturisme I/S

31 2008 Udvikling Tinghøj allé Ringe Tlf.: Mail: teknisk@faaborgmidtfyn.dk