FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV FRILUFTSGRUPPENS RAPPORT TIL STYREGRUPPEN ANDET UDKAST!!

Transkript

1 FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV FRILUFTSGRUPPENS RAPPORT TIL STYREGRUPPEN ANDET UDKAST!! Udarbejdet af friluftsgruppen under nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav, marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: Sammenfatning og forslag til styregruppen 2: Indledning 2.1: Wilhjelm-udvalget 2.2: Det kommunale initiativ 2.3: Borgerinddragelsesprocessen 2.4: Gruppens arbejde 2.5: Borgernes bekymringer og ideer. 3: Baggrund 3.1: Om nationalparkloven 3.2: Nationalparkfonden 3.3: Nationalparkplanen 4: Visionen fra friluftsgruppen 5: Den gennemførte analyse 5.1: Konklusioner Anbefalinger - Forslag 5.2: Vurdering af det faglige grundlag 6: Resumé af eksisterende friluftstilbud i undersøgelsesområdet: 6.1: Igangværende aktiviteter (:Registreringer, nyanlæg m.m.) 7: Strategi- og handlingsplan: 7.1: Potentialerne for styrkelse af friluftslivet 7.2: Præsentation af indsatsområder: Resumeer af beskrivelser 7.3: Input fra de lokale arbejdsgrupper 7.4: Arbejdsgruppens forslag til: Afgrænsning og vision 7.5: Arbejdsgruppens prioritering af indsatsområder 7.6: Forslag til en samlet friluftsindsats hen imod en nationalpark 7.7: Vurdering af konsekvenserne af indsatsen 7.8: Friluftsvision for en Nationalpark Det Sydfynske Øhav 7.9: Mulig tidsplan for udvikling af en nationalpark 8: Referencer. 9: Bilag 2

3 Bilag: 1: Friluftsgruppens 1.1: Kommissorium 1.2: Mødeplan 1.3: Mødedeltagere 1.4:Undergrupper og tovholdere 2: Friluftsanalysen fra Naturturisme 3: Bekymringer indsamlet under processen 4: Frilufts-ideer, indsamlet under processen 5: Undergruppernes oplæg til indsatsområder 5.1: Formidling 5.2: Styring af aktiviteterne 5.3: Udbygge sejlerturismen 5.4: Jagt og fiskeri 5.5: Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt 5.6: Forslag til en bedre proces. 6: Rapporterne fra de lokale arbejdsgrupper 6.1: Ærø-gruppen 6.2: Tåsinge-gruppen 6.3: Helnæs-gruppen 6.4: Skov-gruppen 6.5: Ø-gruppen 3

4 1: SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL STYREGRUPPEN Afventer gruppens 5. møde. 2: INDLEDNING: Denne rapport er resultatet af friluftsarbejdsgruppens indsats under nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Den udgør sammen med de tre andre rapporter om kulturhistorien, naturen og erhvervslivet grundlaget for styregruppens behandling og udarbejdelse af en samlerapport. 2.1: Wilhjelm-udvalget På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende miljøminister i 2002 kommuner og amter i 8 områder til at deltage i en pilotundersøgelse af muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk opbakning fra 7 af disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere kommuner omkring Det Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette projekt opgivet. Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder i Danmark. Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder, hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I sommeren/efteråret 2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren. Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter, der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejreegnen). 2.2: Det kommunale initiativ De fire sydfynske kommuner Svendborg Faaborg-Midtfyn Langeland - Ærø besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav. De 4 kommuner besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej. Denne beslutning mente man ikke kunne træffes med den daværende viden. Den femte kommune Assens Kommune kom med i samarbejdet senere i Alle fem kommuner besluttede at få gennemført undersøgelsen, før der kunne træffes en politisk beslutning om den eventuelle etablering af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav - en politisk 4

5 beslutning, som både skulle tages lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil kunne etableres. Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med 24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer, der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer. Styregruppen nedsatte på baggrund af notatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav? fra maj 2008, 4 hovedarbejdsgrupper med følgende temaer: Natur Kulturhistorie Friluftsliv Erhverv. Hver arbejdsgruppe havde til opgave på grundlag af alle de indkomne forslag og ideer og på grundlag af arbejdsgruppens egne ideer, at beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger omkring det enkelte tema. Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. kunne melde sig til arbejdsgrupperne, og alle har kunnet melde sig når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces, og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne. For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september 2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale fællesannoncer i samtlige ugeaviser i området. Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs, i Svendborg, og en arbejdsgruppe med temaet Skov samt afholdt et seminar for de 8 småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har udpeget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes møder. Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til hver arbejdsgruppe. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de 4 arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de 5 kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret. Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet, som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009 (bilag 1.1), og som bl.a. indeholder følgende krav: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås. 5

6 Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med ændringsforslag. Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål: - Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark. - Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt? - Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer. 2.3: Borgerinddragelsesprocessen: Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav omkring natur kulturhistorie friluftsliv erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført borgerinddragelse. Styregruppen vedtog en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte borgerinddragelsen i nedenstående 5 faser. Styregruppen har desuden udpeget det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes undersøgelsesområdet, se kortet, og er afgrænset ud fra en kombination af tre kriterier: - Området skulle indeholde de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle Natura 2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge bakker. - Større byer og købsteder skulle udelades, idet byer normalt vil være udelukket af en dansk nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget - På Langeland og Ærø blev vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde naturområder. Det var inden for dette område, man ville undersøge, om området kunne leve op til lovens krav, og om der var lokal opbakning til en evt. nationalpark. 6

7 Fig. 1: Kort over undersøgelsesområdet Processen var inddelt i 5 kronologiske trin, hver med følgende indhold: A. Informations- + B: Ide- og holdningsfasen (marts-august 09) Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? m.v. Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca eksemplarer. Desuden blev der oprettet en hjemmeside hvor alle materialer fra processen blev samlet. Der blev afholdt en lang række borgermøder, i foreninger m.v. hvor politikere og borgere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. Samtidig kørte den såkaldte idevogn en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager rundt i Det Sydfynske Øhav. Vognen kørte fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 med knap 50 stoppesteder, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune. Den har haft ca besøgende. C. Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10) De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret. Dette arbejde samledes i de fire hovedarbejdsgrupper. Her blev præsenteret en basisanalyse, som var udarbejdet af en ekstern konsulent, og her blev også behandlet alle de bekymringer og ideer, som var blevet samlet op under fase 1 og 2. Resultatet fra hver arbejdsgruppe er blevet en rapport, der indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan evt. være tale om flere forslag såfremt der ikke blev opnået konsensus omkring et enkelt forslag i arbejdsgruppen. 7

8 D. Opsamling (april-november 10) Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til styregruppen og er udgangspunktet for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan. Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Forslaget sendes i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser. E. Konklusion og beslutning (december 10) Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren. 2.4: Gruppens arbejde. Undersøgelsesfasen omfatter en analysedel og en borgerinddragelsesdel.. Der er blevet udarbejdet i alt 6 analyser indenfor nationalparklovens 4 hovedformål, nemlig natur, kulturarv, friluftsliv og en styrkelse af det lokale erhvervsliv. Analyserne har haft to hovedformål: - De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier. - De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i formodninger og antagelser. Friluftsgruppen blev nedsat 2. november 2009 samtidigt med de tre andre arbejdsgrupper. På baggrund af den faglige analyse og den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppen, nedsatte friluftsgruppen 6 undergrupper på sit 2. møde 1. december 2009, med følgende emner: - Formidling - Styring af aktiviteterne - Udbygge sejlerturismen - Jagt og fiskeri - Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt - Forslag til en bedre proces Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper. Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt mødeplan, der har haft til formål at sikre at alle mødedeltagerne var orienteret om hvorledes processen forløb. Mødeplanen fremgår af bilag : Borgernes bekymringer og ideer. 8

9 Styregruppen har fra starten af lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med borgerne i Idevognen, dels via hjemmesiden hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden. Bekymringerne: Den samlede liste er bilagt denne rapport. Ideerne er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. Listen over frilufts-relevante ideer er ligeledes bilagt denne rapport. For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, havde sekretariatet udarbejdet følgende model: Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire grupper. Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for grupperne: 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven 2. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet. 4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk, fx hvis beslutninger ikke forankres lokalt. Disse fire bekymringskasser blev transformeret til Fire Gyldne Regler som blev brugt som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder: 1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner). 2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)? 3. Alle ideer/forslag skal tilstræbe harmoni mellem benyttelse af natur/kulturværdier og beskyttelse af dem og lokalsamfundets interesser 4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper eller hovedarbejdsgrupper. Som opfølgning på bekymringskasse 4 blev nedsat en undergruppe med det formål at udarbejde et forslag til en bedre proces hen imod og efter beslutningen om at oprette en nationalpark. Udgangspunktet har været, at undergrupperne må formulere alle de ideer og indsatser de vil, de skal blot forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden de sender deres forslag videre til hovedarbejdsgruppen. På denne måde sikres at alle bekymringerne på en konstruktiv måde bliver bragt med frem i ideudviklingsfasen. For at imødekomme behandlingen af problemerne i bekymringskasse 4, nedsatte arbejdsgruppen en undergruppe til at udarbejde forslag til bedre proces hen imod og i en evt. nationalpark 3: BAGGRUND. 9

10 3.1: Om loven I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland. Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker. Loven definerer ikke det konkrete indhold det er op til den lokale befolkning. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der: Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en dansk nationalpark skal indeholde eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken udvikler sig. 3.2: Nationalparkfonden Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en nationalparkplan. Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af miljøministeren efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer. Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark samt mindst en repræsentant fra skovbrugets og landbrugets organisationer. Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen. Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet primært blandt de organisationer der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv 1-2 medlemmer til bestyrelsen. Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond er, at den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere. Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og 10

11 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven. Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager efter planloven. Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning. Fondens midler Det fremgår af loven at en nationalparkfond får en bevilling der fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver, partnerskaber, arv m.m. Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den endelige statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens midler til drift af egen arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering, men under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering. Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio kr/år til drift og 5-10 mio kr/år til informationsvirksomhed og udviklingsprojekter. Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra år til år, da gennemførelsen af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder ikke mindst gennemførelse af store naturgenopretningsprojekter eller eventuelt etablering eller udvidelse af besøgscentre. Der er på finansloven for 2010 og -11 afsat kr. 15 mio årligt til de 5 udpegede nationalparker, og 37,5 mio kr. årligt for årene Uforbrugte midler på finansloven det enkelte år kan som udgangspunkt overføres til efterfølgende finansår. 3.3: Nationalparkplanen: Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen. Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken. Hvad angår de friluftsmæssige værdier, skal planen ifølge nationalparkloven: 1) Beskrive udviklingsmulighederne for friluftslivet 2) Beskrive hvordan viden om områdernes værdier kan formidles. Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden planen vedtages, så lokale borgere har mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen inddrages i realiseringen af planens forslag. Efter fondens vedtagelse af planen, sendes den i offentlig høring i 12 uger. 11

12 Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal praksis enten kan følge klagen eller afvise den. Nationalparkfondens vigtigste opgave herefter bliver naturligvis at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven. Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager efter planloven. Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning. 4. VISIONEN Det fremgår af lovens tekst at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. - - hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Det betyder at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. Lovens formål omkring friluftslivet er formuleret således: - fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet og - styrke formidlingen af viden om områdernes værdier. Friluftsgruppen har udarbejdet 8 forslag til afgrænsningen af en evt. nationalpark. Forslagene rummer en række forskelle og bygger på forskellige visioner om hvordan området skal se ud i 12

13 fremtiden. Der er derfor udarbejdet en vision for hvert forslag, visionerne er beskrevet sammen med forslagene i afsnit 7.4. (Færdiggøres efter møde 5) 5: DEN FAGLIGE ANALYSE 5.1 Til brug for friluftsgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført en faglig analyse af nogle af de væsentligste friluftsmæssige værdier i undersøgelsesområdet. Rapporten gennemgår de vigtigste friluftsaktiviteter, der er karakteristiske og unikke for det sydfynske område, og som derfor bør indgå som den friluftsmæssige rygrad i en evt. fremtidig nationalpark. Rapporten bilægges denne rapport. I det følgende citeres opsummeringen fra analysen: Med hensyn til befolkningens ønsker for friluftsliv i det åbne land /skovene generelt konkluderes: Hensynet til det uorganiserede friluftslivs ønsker bør have meget høj prioritet i en friluftspolitik, da størstedelen af befolkningens brug af naturen foregår uorganiseret. Der er generelt ønske i befolkningen om flere naturområder og skove, renere strande og søer, snoede vandløb og flere muligheder for rundture til fods og på cykel. Disse ønsker går forud for ønsker om publikumsfaciliteter. I brugerundersøgelsen foretaget af Fyns Amt (2004) er der lavet en række konklusioner som kan danne udgangspunkt for nye initiativer. Det drejer sig dels om hvilke barrierer de adspurgte friluftsgrupper havde oplevet, og dels om hvilke ønsker og behov de havde: BARRIERER Begrænset adgang til egnede områder i rimelig afstand var den mest udbredte barriere. Orienteringsløbere og ryttere syntes specielt at have problemer med at få tilladelse. Lystfiskerne angav problemer med tilgængelighed pga. nedlæggelse af stier og veje. De mere aktivitetsprægede foreninger oplevede, at hensyn til jagtinteresser begrænsede deres adgang til egnede områder. Jægerne oplevede ingen konflikter eller adgangsproblemer. Foreningerne oplevede ikke, at det almindelige, uorganiserede friluftsbrug gav problemer. Kano- og kajakbrugere fandt dog, at det kunne give dem et dårligt image. Flere foreninger pegede på, at besøgspresset var for stort på enkelte af de mest besøgte områder. Jægere og lystfiskere oplevede ikke brugerbetaling som et problem. Idrætsefterskolerne oplevede brugerbetaling som et økonomisk problem for dem. 13

14 ØNSKER OG BEHOV Der blev generelt peget på bedre adgang til egnede områder. Foreninger med søsportsaktiviteter pegede entydigt på behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for spejderlignende aktiviteter. Spejdere og idrætsefterskoler efterlyste sammen med DN desuden flere opholdsarealer med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper, primitive overnatningsmuligheder og mere information. De aktivitetsprægede foreninger pegede på bedre adgang, bl.a. i form af stier og information. DN og DOF pegede også på behov for flere og bedre naturområder samt på bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende sejlads med havkajak. SPECIFIKKE ANBEFALINGER FORMIDLING Det er afgørende at formidle friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme på deres eksistens. Det nuværende niveau af formidlingen er spredt og meget traditionelt Der er igangsat et større formidlingssamarbejde for at få styrket en samlet formidling for området (v. Naturturisme). Eksisterende formidlingsinstitutioner indgår i samarbejdet (Naturvejledere, Naturskoler, Museer m.m.) Det skal overvejes hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt til formidling af områdets friluftsaktiviteter om der etableres ét centralt center eller flere små. Den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud bør udbygges med nye og spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, Kys Frøen - tilbud o.l. FORSLAG TIL FOKUSOMRÅDER Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres. De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier bør udbygges med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte. Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters. Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet. 5.2: Det faglige grundlag. 14

15 Inden for de valgte emner udgør den faglige analyse et godt redskab til at få et indsigt i og et overblik over de væsentligste friluftsinteresser der findes inden for og tæt på det udpegede undersøgelsesområde. Det viser sig også at flere af undergrupperne har taget udgangspunkt i de i analysen nævnte forslag/anbefalinger. Analysen er blevet kritiseret for at hvile på et forældet grundlag, især med henvisning til Fyns Amts analyse fra Hertil er kun at sige at der ikke er lavet opfølgende eller tilsvarende analyser siden. Et nyere materiale er fx Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi fra 2008, som indgår i kommuneplanen. I denne strategi hedder det bl.a.: Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Disse værdier rummer særlige potentialer i et fynsk, nationalt og internationalt perspektiv. Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe nye friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. I strategien er opstillet kommunens vision i form af otte elementer, og på dette grundlag er følgende fem hovedudfordringer formuleret: Forbedring af tilgængeligheden til landskab og havet Bynære rekreative områder Markante friluftstemaer herunder turridning og søsport Formidling af muligheder og profilering Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet. 6: RESUMÉ AF EKSISTERENDE BENYTTELSE 6.1: Benyttelse I friluftsanalysen konkluderes det bl.a. at der ikke er udarbejdet nogen oversigter eller statistikker over hvor mange mennesker der benytter de tilgængelige friluftstilbud som fx lystfiskere, kajaksejlere, vandrere osv. Det foreligger således ikke et datagrundlag over det nuværende aktivitetsniveau, som kunne indgå i en evt. fremtidig prioritering af indsatsområderne til friluftslivet. Tilsvarende findes der ikke et samlet kort hverken på kommune niveau eller for undersøgelsesområdet som helhed over de tilgængelige veje og stier. Det gælder både vandrestier, ridestier, cykelstier m.m. 15

16 Det eneste kort der viser veje og stier er de topografiske grundkort i 1:25.000, også kaldet 4-cm kortene, hvor samtlige veje og stier (og bygninger) er angivet, uanset ejer- eller afmærkningsforhold. 6.2: Igangværende aktiviteter De fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har en fælles maritim kulturarv i øhavet som kunne danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et samlet friluftstilbud, og af en samlet formidlingsstrategi - nationalpark eller ej. Med udgangspunkt i nogle af de kendte formidlingscentre som Søbygaard på Ærø, Trente Mølle i Faaborg-Midtfyn kommune og Skovsgaard på Langeland er projektet Kys Frøen etableret, som et bredspektret frilufts-aktivitetstilbud for familier. Naturturisme I/S har igangsat et større formidlingsprojekt, baseret på det forhold at tilgængeligheden af informationer og oplevelser i og omkring Det Sydfynske Øhav er meget lille. Søger man information om området på turistkontorerne, internettet, bibliotekerne m.v. kan man kun med stor tålmodighed finde hvad man søger, og kun som brudstykker af en samlet information. Baggrunden er typisk, at den enkelte aktør har begrænset volumen og dermed begrænsede økonomiske ressourcer. Naturturisme I/S har søgt og fået fondsmidler til at udvikle og gennemføre et samlet formidlingsprojekt, som er startet i januar 2010 og som løber til udgangen af Projektet har sammensat en referencegruppe der skal operationalisere visionerne om en styrket formidling. Samarbejdet skal munde ud i et egentlig formidlingsstrategi som skal synliggøre det samlede udbud af ydelser og produkter, samt øge tilgængeligheden til informationer og viden om området, uanset om man er gæst eller fastboende. Én af visionerne er, at gæster skal kunne opleve området som en samlet enhed ved at logoer g anden information om området signalerer at tingene hænger sammen. Derudover har turistforeningen Sydfyn søgt og fået midler fra cykelpuljen, foruden midler fra naturturisme, Friluftsrådet og LAG-midler, til et meget spændende pilotprojekt mht. formidling af cykelruter. En af idéerne i projektet er at man f.eks. kan klikke tema ind på en cykelturisme portal, f.eks. kirker, strande mv. og så få forslag til en cykelrute. Hvis projektet bliver en succes, er det tanken at udvide området og det vil derfor være nærliggende at foreslå at alle fem kommuner i undersøgelsesområdet går sammen om teknikken, uanset nationalpark eller ej. (Ruterne kan også være udgangspunkt for vandreture.) Svendborg kommune oplyser at de udarbejder handlingsplan på cykelområdet i løbet af 2010, og indgår samtidig i et samarbejde med inden - og udenlandske kommuner med EU midler. Ved Hvidkilde er der planlagt cykelsti med statsmidler, langs den farlige strækning mod Fåborg. På Langeland er man i gang med at skabe sikre cykelveje omkring den nye skole, men har derudover ingen konkrete planer. Ærø har planlagt en cykelsti fra Ærøskøbing langs stranden til Gråsten Nor ca. 3 km, samt endvidere en stump ved Drejet ca. 300 m. Assens kommune har ingen konkrete planer mht. cykelstier pt.. 16

17 7: STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 7.1: Potentialerne for styrkelse af friluftslivet Som det fremgår af den faglige analyse, af eksemplet fra Faaborg-Midtfyn Kommune og af arbejdsgruppens valg af emner, foreligger der et betydeligt uudnyttet potentiale vedr. de fremtidige friluftsaktiviteter i det sydfynske område. Det gælder både i form af udbygning af eksisterende og udvikling af nye aktiviteter, samt af nye formidlingstiltag som fx koordinering af formidlingen (tema-ruter, koordinering af friluftstilbud m.v.), forbedring af den lokale formidling (skilte, guider, o.l.) Det skal her fremhæves, at en nationalparkplan ikke er retslig bindende for den enkelte lodsejer, men er udtryk for nationalparkbestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Derfor skal alle aftaler om nye stiforløb og evt. afgivelse af jord til at sikre adgangsforholdene ske på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne. 7.2: Præsentation af indsatsområder Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til nedenstående 6 indsatsområder som vil kunne indgå i en evt. nationalparkplan. Indsatsområderne er hér kort gengivet, og ligger i deres fulde længde som bilag : Formidling Deltagere: Karen Mann (tovholder), Rikke Fink, Palle Kefer, Carsten v. Nielsen, Lilian Nielsen, Birgit Bjerring, Mette Ingeman Madsen, Marianne Krag Petersen. Gruppen har valgt, at fokusere på de områder der er helt unikke for Nationalpark Fyn, og som besøgende i Nationalparken efterfølgende vil kunne huske netop denne Nationalpark for: - Det maritime - Ø-samfundene - Geologien - Ø - havet som raste- og fourageringsområde for vandfuglene. Formålet med indsatsen er: At give brugerne viden om naturen bl.a. med hensyn til bæredygtighed (benyttelse og beskyttelse) At styrke folkesundheden At skabe gode betingelser/vækst for turismen i området At skabe gode betingelser/vækst i udviklingen frem for, at der vil ske en tilfældig udvikling Indsatsen henvender sig primært til: Turister (danske/udenlandske) Borgere, herunder børnefamilier, unge, voksne m.fl. Lokale Skoler og øvrige børne- ungeinstitutioner Foreninger Lejrskoler Alle der har del interesser i ø havet Hvordan skal det gøres? Herunder følger nogle eksempler på formidling i Nationalpark Det Sydfynske Øhav: - Skiltning og info i naturen - IT-portal 17

18 - Naturcentre - Formidlingskorps Øhavsguiderne Guidekorpset har flere formål og er tænkt at udgøre kernen i felt formidling, opsyn og aktiv naturbeskyttelse i nationalparken. Guiderne skal være kernen i en aktiv task force formidling som tager turister, lejrskoler og borgere ud i nationalparken og formidler. Der tænkes på havkajakturer, fisketurer, flerdages vandreture og cykelture i nationalparken. Derfor er det et krav til den enkelte guide at han er erfaren formidler, og skal have kompetencer indenfor friluftsliv og natur, og at de via deres virke, sikrer en bæredygtig udnyttelse af nationalparkens værdier(natur, kultur og friluftsliv). Det er oplagt at gøre dem til en slags opsynsmænd der registrerer og eventuelt anmelder uhensigtsmæssigt adfærd, ulovlig færden, ulovlig jagt/fiskeri og lignende. De vil være oplagte personer til at henvise folk der campere ulovligt til den nærmeste lovlige lejrplads. Guiderne vil samtidig være de lokale borgeres og de aktive foreningers forsikring på, at turister og andre der kommer til øhavet vil blive introduceret til regler om naturophold og færdsel. Planlægger man et besøg i øhavet skal det være oplagt at man kontakter en af guiderne om råd og regler for turen. - Skoleprojekter - Punktformidling - Aktiv punktformidling - Turisme 7.2.2: Styring af aktiviterne Deltagere: Ninna Larsen (tovholder), Per Brunsgaard, Jørgen Jørgensen, Anne Nielsen, Jens Ladekarl. Gruppen foreslår: 1. Super udbygget hjemmeside for Nationalparken Så brugeren/turisten kan forhåndsorientere sig inden besøg i Nationalparken 2. Formidlingscentre / Støttepunkter / Stationer - hvorfra vejledere/observationspersoner opererer. Centrene forestiller vi os i områdets større byer evt. under turistkontoret eller fra nyoprettede friluftsgårde/centre. En friluftsgård må gerne indeholde naturskole og vandrehjem som Kongskilde ved Tystrup sø. 3. Centralt styrede informationstavler / elektroniske plancher På bemandede støttepunkter / turistkontorer. Tryk på interesseområde/aktivitet, og de elektroniske plancher giver aktuel information i billeder og tekst for hele nationalparken. Derefter kan trækkes delområder med aktuelle aktivitet, hvilket medfører skærmvisning af eventuelle begrænsninger eller forbud mod aktiviteten. F.eks. Hvor der er beskyttede områder, forbud mod brætsejlads/kitesurfing, forbud mod havjagt etc. 18

19 4. Styrede aktiviteter - med vejleder Eks.: Ture hvor man kigger på gravhøje, kirker, godser osv. Ture hvor man fisker fra båd. Ture hvor man besøger én eller to øer og kigger på hvad øen har at byde på På arrangerede ture med (vej)leder er vedkommende samtidig garant for at deltagerne bliver orienteret om eventuelle restriktioner der lovmæssigt måtte gælde i området. 5. Udvidet information vedrørende de enkelte aktiviteter/anbefalede områder til udøvelse af aktiviteten. Eks.: Dykning på anbefalede områder ( Lindelse Nor) Lystfiskeri ( Havørred guide ) vejledende kort med angivelse af gode fiskepladser, parkeringspladser, fiskeforbud o.s.v. Rosport/sejlsport ( Øhavskort / Havkajakguiden ) med angivelse af beskyttede områder, primitive lejrpladser, slæbesteder o.s.v. Det er gruppens anbefaling, at bestyrelsen for Nationalpark Det Sydfynske Øhav i samarbejde med offentlige myndigheder holder fokus på de lovfæstede beskyttelseszoner for dyr, fisk og planter, så naturen i Nationalparken ikke lider overlast. Aktiviteter, som på grund af støj eller høj hastighed, medfører forstyrrelser skal anvises markerede områder, evt. baneanlæg. Nationalparkbestyrelsen udpeger områder/baneanlæg efter indstilling fra organiserede aktivitetsudøvere, der i samråd med naturbeskyttere finder frem til ideelle områder, fx til kitesurfing, mountainbikes, vandski m.m. Der foreligger en mindretalsudtalelse fra Jørgen Jørgensen. Udtalelsen er vedhæftet gruppen oplæg i bilagsrapporten : Udbygge sejlerturismen Deltagere: Nicolai Birkedal (tovholder), Karin Skovhus, Ruth Sommer, Vagn Adler Sørensen Formålet med indsatsen er er delt i følgende fire punkter og skal give lokalbefolkningen og turister: 1. Informationsmateriale En billig og nemt tilgængelig information om muligheder for oplevelser i/på og omkring ø-havet, samt at informere om årstidsbestemte restriktioner, så dyrelivet samtidigt bliver tilgodeset. Folderen skal udleveres ved udlejning (evt. som krav til kajak-udlejere) 2. Overnatningsmuligheder Mulighed for en større rækkevidde i småbåde og kajak med op til flere overnatninger, samt at give mulighed for at variere mht. tur-niveau: længde af tur, hvor krævende forhold man bevæger sig under, standart for overnatning etc. Antallet af ureglementerede overnatninger og bortskaffelse af affald på stranden bør minimeres. (Småbåde er her defineret som ikke-motoriserede både såsom sejljoller, robåde etc. ) 3. Tursejlads Mulighed for at opleve ø-havet på guidede ture i forskellige bådtyper. 19

20 4. Tilkørselsforhold Udvidede/forbedrede tilkørselsforhold til ø-havet for småbåde og kajakker, så det bliver nemmere for dem at bruge ø-havet. Dette iværksættes ved bl.a.: - Billig eller gratis folder/kort over ø-havet med en beskrivelse af muligheder og restriktioner ved sejlads i småbåde og i kajak. Folderen kan indeholde en beskrivelse af ø-havets dyreliv samt geologien i området, isætnings- og overnatningsmuligheder, regler vedr. generel færdsel og færdsel i naturbeskyttede områder samt overnatning og seværdigheder. Folderen skal desuden indeholde oplysninger om hvor der er indkøbsmuligheder, adgang til madlavningsfaciliteter, badefaciliteter, toiletforhold, affaldsstativer/-containere. - Udbygge mulighederne for overnatning på øer og langs kysten for småbåde og kajakker. Små primitive lejrpladser og mere velorganiserede lejrpladser. - Få oprettet eller profileret guidede ture med forskellig længde i ø-havet. Nogle ture med overnatning, andre som kortere en-dagsture. Turene kan foregå i forskellige bådtyper fx: kajak, smakke og sejlbåd. Fx: Ø-hop: Ture med fokus på øernes særlige natur og kultur. Indhold: Historier fra Ø-havet, kultur, natur. Overnatning enten om bord eller i land på teltplads, campingplads, b&b eller hotel. - Kortlægning af egnede p-pladser, isætningssteder, ramper etc. til brug for småbåde og kajakker. Efterfølgende etablering af p-pladser, isætningssteder, ramper etc., hvis og hvor der er mangel på disse. Opsætning af informationstavler og bokse med kajak- og småbådsfolder ved disse steder : Jagt og Fiskeri Deltagere: Terkel Broe Christensen (tovholder), Jørgen Storm, Jens Henrik Holme, Per Brunsgaard, Jens Thomsen. Der bør sættes fokus på bl.a. følgende indsatsområder til gavn for jægere og fiskere, men også for mange andre grupper som finder at vores emner er vigtige elementer i en eventuel nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav: Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle Øget adgang til kysten Slæbesteder Reetablering af rev og havbund Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande Formidling af rekreativt fiskeri og jagt Jægerskole Videnscenter om jagt & fiskeri Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri Kajakfiskeri Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle 20

21 Der bør sættes fokus på flere og bedre sammenhængende ledelinjer gennem landskabet som sammenbinder de store naturlige levesteder for dyrelivet, f.eks. i form af levende hegn eller jordeller stendiger med dyrkningsfrie zoner på begge sider. I ådalene bør det ikke være sammenhængende nye hegn, men lavt voksende spredte buske som danner ledelinjer. Hvor ledelinjer krydser trafikerede veje bør der etableres faunapassager, som minimum hastighedsbegrænsning og gode udsigtsforhold for at forhindre påkørsler. Der skal fortsat være fokus på genopretning af åerne i og uden for Nationalpark undersøgelsesområdet, jo bedre og sundere vandløb jo mere varieret dyre og planteliv til gavn og glæde for området som helhed. Slæbesteder: En voksende del af befolkningen og især tilrejsende turister har de senere år anskaffet sig joller, som transporteres fra vand til vand på trailere trukket af personbiler. Det er næsten altid muligt at finde læ, fordi den fremherskende vind i Danmark er vestlig og i kraft af de mange øer og holme, der kan give læ. Det betyder også, at der ofte kommer gæster fra hele Fyn til de sydfynske slæbesteder, hvis vinden er i det rette hjørne. Adgangen til naturen og havet begrænses af isætningspladsen og et det antal p-pladser, som er til rådighed for biler og trailere. Det skal gøres opmærksom på, at det ikke kun jægere og fiskere, der efterlyser bedre og flere faciliteter, som kort sagt handler om: Nye slæbesteder Udbygning og forbedring af eksisterende ramper og parkeringsforhold. Reetablering af rev og havbund Især stenrevene er vigtige for fisk og fugle som opholds-, yngle eller fødested. Vi foreslår derfor at Nationalparken skal arbejde på at få reetableret de mange mistede undersøiske rev til gavn for dyreog plantelivet. Nye rev vil også have en gavnlig effekt på omsætningen af kvælstof, hvilket kan være med til at begrænse risikoen for iltsvind. Desuden vil "nye" stenrev kunne være spændende områder for dykkere. Jægere og fiskere se etableringen af revene som en metode til at skaffe flere fisk og vildt og dermed større muligheder for at høste af overskuddet. Omstilling af fiskeri med trawl til garnfiskeri vil desuden være meget mere skånsomt for bundens dyre- og planteliv. Derfor indstiller vi til at der kun fiskes med garn eller ruser. Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande Der er næsten ingen offentligt tilgængeligt fiskevand i det sydfynske. Derfor skal nationalparken arbejde på at skaffe borgere og turister mulighed for fiskeri i ferskvand. Det kan gøres på følgende måder: 1. Fri fiskeret i offentligt ejede damme, søer eller vandløbsstrækninger. 2. Nationalparken kunne arbejde på at skaffe fiskevand hos private lodsejere. Det kunne gøres ved at købe fiskeriet og så give det frit. Ønskes restriktioner i udnyttelsen kunne der gives begrænset adgang. På jagtområdet kan nationalparken også arbejde på øgede jagtmuligheder i de offentlige skove. Det kan for eksempel ske ved at åbne for dagsjagter arrangeret af jagtforeninger eller skovejeren. Her tænkes især på at unge jægere skal have mulig til at komme på jagt. 21

22 Formidling af rekreativt fiskeri og jagt Jagt kunne fx blive repræsenteret under et nationalparkcenter - samme sted, som man kan læse om dyrelivet og opleve naturformidlings aktiviteter. Dermed vil der være flere mennesker der får glæde af jægernes arbejde da det hele ligger samme sted. Fiskeri skal også repræsenteres samme sted, på samme måde som jagt. Gode måder at formidle jagten på ville i høj grad, være at afholde publikums jagter, hvor der kan snakkes jagtformer, etik, forklares hvorfor vi jager samt vise vi er aktive naturforvaltere. Et andet omdrejningspunkt er tilberedning af vildt hvor gæster selv inddrages i det praktiske omkring tilberedningen. Jægerskole Gruppen foreslår oprettelse af en jægerskole, vildtpleje skole, el. lign. Et projekt hvor unge jægere og andre der ønsker at give vildtet og fuglene bedre livsvilkår kan komme og hente inspiration og erfaring, og lære om lovgivning, regler, plantning, drift og pasning af arealer i naturen, f.eks. moser, enge, små remiser i dyrkede marker og mange andre lokaliteter. Mange ved ikke hvad de må foretage sig af pleje på de forskellige naturarealer, herunder også 3 områder. Det kunne kobles sammen med et Videnscenter om jagt & fiskeri. Der skal være udstillinger om områdets jagt og fiskeri op gennem tiden. Fast personale, der kan formidle jagt og fiskeri til menig mand, og som kan tage med kunder / borgere ud i naturen. Der kan også være et køkken, hvor folk kunne tilberede deres fangst, det være sig fugl eller fisk. Bedre havørredfiskeri Vi ønsker endnu bedre forhold for lystfiskere, som vil fiske havørreder. Det kan ske i samarbejde med Havørred Fyn, som er et projekt ejet af alle de fynske kommuner inklusiv Ærø og Langeland. Projektet har til formål at støtte erhvervslivet (turismen) i ydreområderne. Jagt- og fiskerigruppen ønsker at fremhæve følgende ideer/indsatsområder: Fiskeguider Man ønsker fiskelodge/primitive overnatningssteder (shelters), mødesteder Information om hvad man skal passe på, afmærkning af fredningsbælter, særlige overnatningsmuligheder tilpasset lystfiskere, grejhandlere Bedre transport til øerne, for eksempel via shutle-service Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri Med udgangspunkt i et nationalparkcenter, vil der kunne tilbydes guidede jagt- og fisketure ud i området, f.eks. vil et fiskeri med flue i saltvand være en mulighed. Der kunne være et fluebinderkursus med efterfølgende fiskeri, rejefiskeri med net og ruse m.m. Den jagtlige del kunne evt. foregå med guide, der står som garant for en etisk korrekt afvikling. På saltvand vil der også være muligheder for jagt, f. eks på blishøns. Udover deltagelse i praktisk jagt og fiskeri skal der være mulighed for at deltage som observatør og evt. fotograf for at få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor f. eks, det gastromiske kunne inddrages som et opfølgende element. Kajakfiskeri 22

23 Kajakken giver lystfiskeren optimale muligheder for at udvide fiskeområderne og fiskearterne, og i særlig grad naturoplevelserne. Kajakken giver ligeledes optimale muligheder for at fiske efter alternative arter end havørred. Således har der i de sidste år været et givtigt fiskeri på sensommermakreller i øhavets strømrender, ligesom multefiskeri og havkajak er en rigtig god øhavskombination. Ulempen kan være en større færdsel i øhavet s mere øde egne, som kan konflikte med naturværdierne i området. Dette kunne minimeres ved at udbyde attraktive guideture til kajakfiskeri i øhavet, hvor der kobles en naturguide til arrangementet som dels kan optimere fiskeriet, og samtidig sikre at færdsel og ophold foregår på en bæredygtig facon. Der foreligger en mindretalsudtalelse til rapport fra Jagt- og Fiskerigruppen fra Jørgen Storm. Udtalelsen er vedhæftet gruppens oplæg i bilagsrapporten : Flere og bedre faciliteter for friluftsliv generelt. Deltagere: Bent Kristensen (tovholder), Mette Marie Hansen, Carsten Kjær Jensen, Dietmar Herweg, Karl Georg Andersen, Hanne Ellebæk, Lars Axel Andersen, Carl Olav Fruerlund Nielsen. Bedre adgangsveje til kysten Formålet er at skaffe hurtigere og lettere adgang til og fra strandene med fartøjer. Fritidsfolk så som dykkere, fiskere, kajak/kano, jagt, hyggesejlads og ikke mindst fladbundede redningsfartøjer i redningssituationer. De fleste adgangsveje er offentlige tilgængelige, men derudover har alle færdselsret på befæstede veje, men selvfølgelig kræver det lodsejer godkendelser, i form af symbolsk leje eller tinglysning. Først diverse godkendelser. Dernæst finansiering og projektering. Derefter ud i licitation. Hvis Nationalparken bliver vedtaget så er det i det regi, og hvis Nationalparken falder er det kommunerne der samarbejder omkring et selskab der f.eks. hedder Naturformidlingen Sydfyn A/S, som i øvrigt skaffer diverse fondsmidler m.m. Hvis ikke forslaget er grundigt gennemarbejdet med placeringen, kan det få katastrofale følger for visse fuglearter. Genetablering af kulturarven, hvor enhver lille landsby med adgang direkte til kysten, havde hver deres lille båd liggende. Det kræver en god kortbeskrivelse af, hvor og hvordan man skal færdes i og omkring det pågældende slæbested. Ridestier: Vi mener der er stort potentiale i at etablere ridestier i det fynske landskab. Formålet med indsatsområdet er at skabe gode ride muligheder indenfor Nationalparkens område for såvel herboende som turister. Der er store sammenhængende skovområder i dele af Svendborg og Fåborg kommuner. På Ærø og Langeland er trafiktætheden ikke stor, og der er mange landeveje, hvor der kan rides uden ændringer, og mange andre steder kan man for få penge gøre det muligt at ride i sammenhængende ruter. Der bør laves rideture af flere dages varighed. Det indbyder den varierede natur i høj grad til. 23