Energipolitisk Redegørelse 2004

Transkript

1 Energipolitisk Redegørelse 2004 Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger April 2004 Målet for regeringens energipolitik er at skabe velfungerende energimarkeder med rammer, der sikrer omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed, miljøhensyn og en effektiv anvendelse af energien. Markederne skal være gennemskuelige, og der skal være effektiv konkurrence. Det sikrer energiforbrugerne så lave energipriser som muligt. Det var et stort skridt fremad, da det den 29. marts 2004 lykkedes for regeringen at indgå to meget væsentlige energipolitiske aftaler med et bredt flertal i Folketinget. Den ene aftale omfatter en fremtidssikring af energiinfrastrukturen. Den anden aftale fastlægger rammerne for udbygning med vindmøller og et mere velfungerende elmarked. Aftalerne skaber et godt grundlag for en fortsat udvikling af den danske energisektor. En udvikling, der kan sikre den nødvendige udbygning af energiinfrastrukturen under hensyn til forsyningssikkerheden og en fortsat udvikling af energimarkederne. Desuden forenkles energilovgivningen, så energiselskaberne får bedre mulighed for at agere forretningsmæssigt, og markedet styrkes gennem ophævelse af aftagepligt for elproduktion fra vindmøller og decentral kraftvarme mv. Samtidig er der enighed om etablering af yderligere to havmølleparker, hvilket styrker udbygningen med miljøvenlig elproduktion. De nye havmølleparker vil også bidrage til vækst og beskæftigelse ikke mindst i vindmølleindustrien og vil understøtte Danmarks førende stilling inden for miljøvenlig energiteknologi. De to aftaler bidrager til at få lagt nogle langsigtede spor for udviklingen af den danske energisektor inden for rammerne af det liberaliserede europæiske energimarked. Inden for det sidste år er der også skabt klarhed for den langsigtede udvikling i Nordsøen. Folketinget vedtog før jul beslutningsforslaget og den ledsagende lovgivning, som udmønter aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller - Mærsk. Hermed er der etableret stabile og langsigtede rammer for udnyttelsen af ressourcerne i Nordsøen, samtidig med at staten får en væsentlig større andel af overskuddet. 1

2 Det er vigtigt, at energipolitikken også bidrager til et bedre miljø. Den nye CO 2 -kvoteordning er et centralt element i en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser. Med lovforslaget om CO 2 -kvoter implementerer Danmark EU's kvotehandelsdirektiv, som skal skabe et fælles europæisk marked for handel med CO 2 -kvoter. Energisystemet er præget af store investeringsbehov med lange tidshorisonter. Udvikling af ny teknologi eller nye energiressourcer kræver ofte mange års forsknings- og udviklingsarbejde. Udvikling af nye strukturer kræver også tid. Energiområdet er derfor et område, hvor der i høj grad er behov for at tænke langsigtet for at sikre, at Danmarks energiressourcer og potentialer udnyttes bedst muligt. Alle elementerne skal fungere i en international sammenhæng, som bliver stadig vigtigere, samtidig med at vi skal forstå at udnytte de nye muligheder, den internationale udvikling giver de danske virksomheder. Det indgår derfor i de nye energipolitiske aftaler, at der skal udarbejdes to handlingsplaner om henholdsvis den fremtidige infrastruktur og energiforsyning og om øget energieffektivisering. Regeringen vil indbyde sektoren og andre interesserede parter til at komme med indspil i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanerne. 1. Danmarks energiressourcer Danmarks mange og forskelligartede ressourcer på energiområdet spiller alle en vigtig rolle for udviklingen i de kommende år. De omfatter både naturgivne ressourcer, som olien og gassen fra Nordsøen, biomassen fra landbrug og skovbrug og anden vedvarende energi, som i stigende grad udnyttes. Dertil kommer de menneskelige og teknologiske ressourcer. Dansk energipolitik skal sikre, at alle disse ressourcer udvikles og udnyttes optimalt og omkostningseffektivt. Olie- og gasproduktion Produktionen fra Nordsøens olie- og gasfelter er den væsentligste årsag til, at Danmark siden 1997 har været selvforsynende med energi. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at udnytte større og større dele af den olie, der er fundet i Danmark. Fortsætter udviklingen, kan endnu større andele af olien hentes op fra felterne. Det er desuden muligt, at der findes nye olie- og gasfelter i Danmark. I løbet af 2004 planlægges der gennemført en 6. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas. Et skøn over mulighederne for olieproduktion viser, at der er baggrund for produktion af næsten dobbelt så meget olie på dansk område, som der allerede er produceret. Det vil betyde, at Danmark kan være selvforsynende med olie og gas i mange år endnu. Den intensivering af tilsynet med olie- og gasproduktionen, der er iværksat, vil blive fastholdt. Det gælder tilsynet med de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, tilsynet med efterforsknings- og produktionsboringer samt tilsynet med produktionen fra felterne. Produktionstilsynet skal blandt andet sikre, at moderne produktionsmetoder bruges, så mest mulig af den fundne olie og gas bliver indvundet, inden produktionen fra felterne opgives. 2

3 Intensiveringen af det sikkerheds- og sundhedsmæssige tilsyn på havanlæggene i Nordsøen vil blive fortsat og videreudviklet. Gennemsnitligt vil de faste bemandede produktionsanlæg blive inspiceret hver 8. måned og de flytbare enheder hver 12. måned. I tilsynet indføres effektmål blandt andet vedrørende gaslækager, vedligeholdelsesstandarder på de faste anlæg og arbejdsulykker. Den danske undergrund giver også flere steder mulighed for at producere varmt vand såkaldt geotermi som kan udnyttes til fjernvarme. Mulighederne for anvendelse af geotermi i det danske energisystem i større skala afhænger af en række tekniske og økonomiske forhold. Et demonstrationsanlæg for udnyttelse af geotermisk energi er under opførelse i København. Nordsøaftalen Med aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller Mærsk er rammerne på plads for en langsigtet og effektiv tilrettelæggelse af aktiviteterne i Nordsøen frem til Det er en væsentlig aftale for Danmark. Den er med til at sikre den bedste udnyttelse af vores olieressourcer og sikrer staten en betydelig merindtægt og en større andel af værdierne i forbindelse med nuværende og fremtidig udnyttelse. Det fremgår af Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen fra oktober 2003, at der frem til 2012 forventes en gennemsnitlig merindtægt på mere end 2 mia. kr. årligt. Fra 2004 og frem til 2042 forventes statens andel af overskuddet at blive 61 % under givne forudsætninger om bl.a. produktionsmængder og oliepris. Det er en væsentlig forbedring sammenlignet med de 47 %, som staten har fået i gennemsnit historisk, og de 40 %, som staten har fået i de senere år. Figur 1: Udviklingen i årligt overskud fra DUC s aktiviteter i Nordsøen (2003-priser). 30,0 25, Miakr priser 20,0 15,0 10,0 5,0 DUC Stat 0, ÅR Figur 1 viser udviklingen i det samlede overskud for perioden Figuren illustrerer, at det særligt er i perioden frem til 2012, at der kan forventes store overskud fra olie- og 3

4 gasproduktionen i Nordsøen. Efter 2020 forventes overskuddet at blive væsentlig mindre i takt med, at ressourcerne udtømmes, og driftsomkostningerne ved at få hentet den sidste olie op stiger. Vedvarende energiressourcer Udnyttelsen af vedvarende energikilder som bl.a. vind og biomasse spiller en stadig vigtigere rolle i den danske energiforsyning. Kapacitetsudbygningen med vedvarende energianlæg fortsatte i Som del af forliget om Elreformen blev der i 1999 opstillet en målsætning om, at den VE-baserede elproduktion i Danmark ved udgangen af 2003 skulle være mindst 20 % af den indenlandske elforsyning. Det mål blev nået, som det fremgår af figur 2 nedenfor. Under normale vindforhold ville den danske VE-kapacitet, der var installeret ultimo 2003, have bidraget med ca. 23 % af den indenlandske elforsyning i Hermed er målsætningen mere end indfriet. Figur 2: Størrelsen af den VE-baserede elproduktion i % af indenlandsk elforsyning 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1994 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 År VE-andelen af elforsyningen forventes herudover at stige til ca. 29 % i de kommende år, primært som følge af de to nye havvindmølleparker besluttet i de seneste energipolitiske aftaler. En udbygning med vedvarende energi kan bidrage til at øge forsyningssikkerheden og sikre fortsat teknologisk udvikling i Danmark. Vedvarende energi skal udvikles, så den kan produceres til en fornuftig pris, når olie- og gasreserverne på længere sigt bliver mere knappe og derfor i endnu højere grad skal suppleres af andre energikilder. Brugen af de vedvarende energikilder er desuden med til at mindske presset på ressourcer og miljø. I dag er vedvarende energi som regel dyrere end de traditionelle energikilder, og det sætter grænser for den hastighed, hvormed vedvarende energi bør udbygges. Udbygningen bør koncentreres om den del, der er mest perspektivrig i forhold til at sikre den fortsatte teknologiske 4

5 udvikling, og på de områder, hvor mulighederne er særlig lovende i Danmark. Målet er, at den vedvarende energi kan konkurrere på markedsvilkår. Som konsekvens af biomasseaftalen har der været en stor udbygning inden for biomasseområdet de seneste 10 år. Aftalen for de centrale kraftværker er nu stort set opfyldt. Etablering af små individuelle biomasseanlæg, især træpillekedler, har også været stigende, og udbygningen her forventes at fortsætte. Regeringen vil sikre mindre anlægs kvalitets- og miljømæssige egenskaber gennem støtte til prøvning af mindre biobrændselskedler. 2. Udvikling af markeds ramme r Rammerne for energimarkederne skal indeholde både konkurrencehensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og miljø. Energiaftalerne af 29. marts 2004 betyder, at systemansvar og overordnet transmission for el fremover varetages som statslig virksomhed. Formålet er at sikre effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. For at øge forsyningssikkerhed og skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder udarbejdes en plan for udbygning af infrastrukturen, herunder indpasning af vedvarende energi. Implementeringen af EU s CO 2 - kvoteordning er med til at sikre markedsrammer, der gør, at energiproducenterne også i fremtiden tager hensyn til miljøet. Elforsyningssikkerhed Strømafbrydelsen på Sjælland den 23. september 2003 gav en påmindelse om, at elforsyningen spiller en central rolle for alle dele af det moderne samfund. Det er derfor et centralt område for regeringen at skabe stabile rammer om elforsyningen, der sikrer, at borgerne, erhvervslivet og andre sektorer i samfundet har adgang til en stabil elforsyning. Efter liberaliseringen af elforsyningen i 2000 blev rammerne om elsektoren ændret. Transport og distribution af elektricitet er monopolopgaver, som er omfattet af statslig regulering, hvorimod elproduktion og handel med el sker i konkurrence på almindelige markedsvilkår. Den politiske opgave er således todelt. Dels skal der skabes rammer for varetagelsen af monopolopgaven, der sikrer lige adgang til nettet for alle producenter på lige og ikkediskriminerende vilkår. Dette sikrer konkurrencen om produktionen og at forbrugerne har mulighed for at vælge frit mellem forskellige producenter. Dels er der en opgave med at skabe stabile rammer for nye investeringer, så markedskræfterne kan sikre en effektiv tilpasning af forbrug og forsyning. Hovedopgaven er på den ene side at sikre langsigtede og troværdige rammevilkår, der skaber den nødvendige tillid blandt investorer til at træffe beslutning om nye investeringer ud fra de forventede elpriser. På den anden side skal den åbne og frie konkurrence sikres, så markedet 5

6 forbliver åbent, og der ikke er mulighed for, at et dominerende selskab kan holde konkurrenter ude. Den systemansvarlige virksomhed spiller en central rolle for opretholdelsen af et effektivt marked og for opretholdelsen af forsyningssikkerheden. Regeringen vil derfor i samarbejde med de systemansvarlige afklare forudsætningerne for etableringen af stabile og langsigtede rammer for forsyningssikkerheden. Etablering af uafhængigt systemansvar og transmission af el Det er som nævnt væsentligt at sikre ejermæssig adskillelse mellem systemansvar og overordnet transmission fra produktion og handel, så vilkårene for adgang til elnettet fastsættes uafhængigt af kommercielle interesser. Derfor varetager staten fremover systemansvaret og den overordnede transmission som en del af den samlede energipolitik. Det sker ved, at staten overtager Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission fra netvirksomhederne. Aftalen indebærer, at den nye samlede system- og transmissionsvirksomhed EnergiNet Danmark skal forblive i offentligt eje. EnergiNet Danmark oprettes ved lov som en statslig virksomhed, som skal sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur. EnergiNet Danmark kan indregne det sædvanlige afkast for netselskaberne i tarifferne til fremtidige investeringer, herunder eventuelle opkøb af regionale net. Overskud i øvrigt føres tilbage til brugerne. Der gennemføres en forkøbsret- og pligt for staten til de regionale transmissionsnet i forbindelse med direkte eller indirekte overdragelse. Hermed kan elforsyningslovens 38 om, at elproduktions- og elhandelsvirksomheder ikke må eje mere end 15 % af en netvirksomhed, ophæves. Med henblik på at skabe ro om kapitalforholdene i elsektoren, ændres kapitalbegreberne i ellovgivningen, så der ikke længere skelnes mellem fri og bunden kapital. Der er politisk enighed om, at elpriserne ikke må stige som følge af ændringen af kapitalbegreberne og etableringen af EnergiNet Danmark. Der gennemføres en ny prisregulering, som sikrer dette. Indtægtsrammerne vil således ikke blive forhøjet som følge af ændringen af kapitalbegreberne, og priserne vil ikke forhøjes med forrentning af bunden kapital. Hermed tilgodeses forbrugerne fortsat. Desuden gennemføres som led i aftalen en mere enkel regulering vedrørende forsyningspligt og forbrugerrepræsentation, som harmonerer med et velfungerende marked. Fremtidig udbygning af infrastrukturen som del af langsigtet handlingsplan Det er besluttet i de seneste energipolitiske aftaler, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for den fremtidige infrastruktur frem mod Målet er at sikre en høj grad af 6

7 forsyningssikkerhed, skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi. Handlingsplanen skal endvidere belyse den fremtidige energiforsyning, samspillet og integration af forskellige energiteknologier samt perspektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Handlingsplanen omfatter større nye kabelforbindelser i Danmark og forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser. Regeringen vil med udgangspunkt i handlingsplanen udarbejde relevante beslutningsoplæg. Erfaringerne med markedsåbningen på elmarkedet viser, at både et veludbygget transmissionsnet, der kan sikre energiens frie bevægelighed såvel nationalt som over landegrænser, og et velfungerende elmarked, er nødvendigt, hvis produktionskapaciteten skal kunne udnyttes optimalt. Hvis transmissionsnettet skal leve op til dette krav, bliver der behov for at forstærke visse udlandsforbindelser og dele af transmissionsnettet internt i Danmark. Økonomi- og erhvervsministeren fremlægger inden 1. marts 2005 oplæg til handlingsplanen for den fremtidige infrastruktur. Omlægning af støtte til decentral kraftvarme Cirka 25 % af den samlede elproduktion kommer fra decentrale kraftvarmeanlæg. Regeringen ønsker at sikre et mere velfungerende elmarked, også for de mindre elproducenter, med en større reguleringsevne og bedre udnyttelse af de decentrale værker. Derfor vil regeringen gennemføre en række ændringer, som der er skabt enighed om ved de seneste energipolitiske aftaler. Der sigtes mod, at de nye regler træder i kraft 1. januar Der gennemføres en omlægning af støtten for eksisterende decentral kraftvarme, der sikrer værkerne det samme samlede støtteniveau som under den hidtidige treledstarif. Støtten reguleres i forhold til udviklingen i elprisen. Varmeprisen må ikke stige som følge af omlægningen. Støtten fastsættes individuelt for det enkelte værk således, at den samlede støtte afspejler størrelsen af den støtte, som værket har opnået under treledstariffen. Støtteperioden er 20 år fra anlæggets første tilslutning til nettet, dog mindst 15 år fra 1. januar Der etableres en 2 årlig overgangsordning for værker under 10 MW, og en særlig fleksibel ordning for de små værker på eller under 5 MW. Varmeforsyningsloven ændres, så de decentrale kraftvarmeværker indtil videre ikke kan udskifte afgiftsbelagt med afgiftsfrit brændsel ved spids- og reservelast. I forvejen kan værkerne ikke anvende kul. 7

8 Markedsorientering af vindkraften Som led i de politiske aftaler afskaffes aftagepligten for vindkraftproduktion. Den erstattes af en finansiel støtte, som sikrer vindmølleejerne uændrede afregningspriser i overensstemmelse med de gældende overgangsordninger. Der gennemføres desuden en forenkling af beregningen af markedspris plus støtte, som ikke må overstige 36 øre/kwh for møller, der ikke længere er omfattet af overgangsordninger. Ændringerne medfører et mere fleksibelt markedssystem, til gavn for både producent og kunde. Med de seneste energipolitiske aftaler er der desuden opnået enighed om at sikre grundlaget for opførelse af 2 havvindmølleparker på hver 200 MW. Danske virksomheder har en førende position internationalt indenfor etablering af store havvindmølleparker. Et vist hjemmemarked vil bidrage til at sikre, at vindmølleindustrien fastholder fodfæstet på det hastigt ekspanderende verdensmarked til gavn for fortsat erhvervsudvikling og beskæftigelse. Etableringen sker ved gennemførelse af udbud, og der sigtes mod at udnytte områder ved Horns Rev og på Omø Stålgrunde. Den endelige beslutning om placering af parkerne kan først tages efter VVM-behandlingen. Udbuddet gennemføres som et udbud efter forhandling. Dette betyder, at der i første omgang sker en prækvalifikation af interesserede investorer, inden der i anden omgang afgives bud. Derefter indgås aftale med den, der afgiver det billigste bud på den enkelte kontrakt. I overensstemmelse med de gældende principper betaler EnergiNet Danmark netudbygningsomkostningerne i forbindelse med havmølleudbygningen. Der fastsættes ikke noget afregningsloft. Herudover ændres elforsyningsloven for at skabe mulighed for realkreditfinansiering. Udbudsbekendtgørelsen offentliggøres primo juni 2004 med henblik på at indgå kontrakter senest primo december Målet er, at de nye havmølleparker er i drift i 2007/08. Ny skrotningsordning for gamle møller En anden del af energiaftalen betyder, at der indføres en skrotningsordning, så der samtidig med udbygning med vindkraft varetages landskabelige hensyn gennem en sanering af områder med mange ældre og uheldigt placerede vindmøller. Ordningen vil indebære, at der nedtages omkring 900 gamle møller med en størrelse på op til 450 kw. Ordningen sigter mod en samlet etablering af ny kapacitet på op til 350 MW i løbet af de kommende 5 år, men produceret ved hjælp af langt færre møller. Økonomi- og erhvervsministeren og miljøministeren vil rette henvendelse til regionplanmyndighederne og kommunerne om udpegning af arealer til genplacering af vindmøller i forbindelse med skrotningsordningen. Biogas 8

9 Som del af aftalen indføres blandt andet nye afregningsregler for biogasanlæg. Der fastlægges en afregningsmodel for støtte til fremtidige biogasanlæg, der er opført inden udgangen af Der vil være et samlet loft svarende til en fordobling af den nuværende kapacitet. Afregningen bliver 60 øre/kwh for en 10-årig periode og derefter 40 øre/kwh for yderligere en 10-årig periode. Det forventes at betyde, at der etableres op til 40 nye biogasanlæg. Forskning og udvikling Forsknings- og udviklingsindsatsen er vigtig for danske virksomheders konkurrenceevne. Danske virksomheder har i en årrække vist, at de kan gøre sig gældende internationalt med hensyn til udvikling af nye energiteknologier. Forskningsindsatsen på energiområdet skal derfor understøtte danske virksomheders styrkepositioner på energiområdet og fremme udviklingen af nye. Den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 om vind, decentral kraftvarme mv. betyder, at EnergiNet Danmark viderefører forsknings-, demonstrations- og udviklingsopgaver med henblik på udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem i Danmark. Rammen for systemansvarets forskning udvides med 30 millioner kr. til i alt 130 millioner kr. årligt i en 4-årig periode. Midlerne vil blandt andet blive anvendt til gennemførelsen af forsknings-, demonstrations- og udviklingsaktiviteter rettet mod styring af elforsyningssystemer og styring af elforbruget, blandt andet ved brug af moderne kommunikationsudstyr og automatisering. Der gennemføres herunder pilotprojekter om anvendelse af solceller, udvikling af lagringsteknologier i tilknytning til bl.a. solvarme/solfangere, brintteknologier, køleteknologier og andre perspektivrige teknologier. Regeringen lægger vægt på, at udvikling af nye energiteknologier sker i samarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner. Et tæt samspil giver bedre mulighed for et optimalt afkast af investeringerne i forskning og innovation. For at opnå den mest effektive anvendelse af tilskudsmidlerne har Energistyrelsen og elselskaberne i samarbejde opstillet forskningsstrategier for flere teknologiområder. Der er foreløbig udarbejdet strategier for forskning og udvikling inden for biomasse til kraftvarme, brændselsceller, solceller og vindkraft. Regeringen vil, i samarbejde med aktørerne, arbejde videre med fastlæggelse af tværgående kriterier og strategier, så den samlede indsats kan prioriteres efter, hvad der bedst understøtter udviklingen af fremtidens energisystemer i Danmark. 3. Klima Regeringen lægger vægt på at overholde Danmarks internationale klimaforpligtelser. Det betyder bl.a., at vi skal reducere vores drivhusgas-udslip med 21 % i perioden Det er en yderst ambitiøs forpligtelse, og derfor er det afgørende, at vi løser opgaven så omkostningseffektivt og fleksibelt som muligt. Ellers kan både dansk økonomi og danske virksomheder blive påført unødigt store tab. 9

10 Kvoter på CO 2 -udledning Regeringens klimastrategi fra februar 2003 satte rammerne for en nyorientering af den danske klimapolitik. Med lovforslaget om CO 2 -kvoter, som regeringen netop har fremsat, gennemføres det helt centrale virkemiddel. Med den danske kvotetildeling for prøveperioden i er det lykkedes at finde en afbalanceret løsning, som både tager hensyn til konkurrenceevne og miljø. Kvoteordningen åbner helt nye muligheder for virksomhedernes klimaindsats. Ordningen omfatter både el- og varmeproduktionen og de store energiintensive industrivirksomheder. Der uddeles kvoter på en sådan måde, at varmeprisen, ved uændret forbrug, ikke stiger som følge af ordningen. Systemet giver de enkelte omfattede virksomheder mulighed for løbende at omkostningsminimere CO 2 -indsatsen til gavn for såvel miljø som økonomi. Virksomhederne kan gennemføre CO 2 - reduktioner hos sig selv, når det er det mest hensigtsmæssige, og købe kvoter af andre, hvis det er mere hensigtsmæssigt. Et ændringsforslag til kvotedirektivet, som forventes endeligt vedtaget indenfor kort tid, vil øge fleksibiliteten yderligere. Ændringsforslaget indebærer, at projektkreditter opnået ved gennemførelse af projekter i andre lande kan bruges af virksomhederne på lige fod med de kvoter, der er udstedt under EU-kvoteordningen. I et CO 2 - kvotebelagt marked vil vindkraft og andre VE-anlæg få en konkurrencefordel frem for anlæg, der producerer el ved hjælp af fossile brændsler. 4. Effektivisering af energianvendelsen Regeringens indsats for effektivisering af energianvendelsen lægger vægt på både forbrugerhensyn, konkurrence på teknologier og løsninger, omkostningseffektivitet og på de langsigtede fordele for samfundet. Fra en forbrugervinkel skal en forbedret energieffektivitet medvirke til at reducere energiforbrugernes energiregning. En effektivisering af energiforbruget mindsker efterspørgslen på de nordeuropæiske markeder og medvirker dermed til et renere miljø. En løbende forbedring af den måde, vi bruger energien, kan, ved reduktion af ressourceforbruget, give et væsentligt bidrag til løsning af de langsigtede energipolitiske udfordringer for miljø og forsyningssikkerhed. På kortere sigt kan specielt et mere fleksibelt elforbrug medvirke til at forbedre forsyningssikkerheden. Det er derfor vigtigt, at mange energiforbrugere får mulighed for at reagere på markedspriserne. Sådan er det ikke i dag. Efterspørgslen efter elektricitet er ufleksibel, og priserne i elmarkedet varierer kraftigt. Et mere fleksibelt elforbrug kan reducere spidsbelastninger, som er meget dyre for samfundet. Regeringen vil derfor sikre, at der følges op på de igangværende forsøg på området. Indsatsen for et omkostningseffektivt energiforbrug skal ligesom den øvrige energipolitik ses i en international ramme. De internationale initiativer bliver stadig vigtigere for dansk energipolitik. En international koordineret indsats af initiativer sikrer større gennemslagskraft hos producenterne og giver større besparelser til lavere omkostninger. Det sikrer også, at indsatsen ikke går ud over 10

11 de danske virksomheders konkurrenceevne. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for, at der i EU vedtages fælles virkemidler for at fremme energibesparelser. På trods af en betydelig økonomisk vækst i det danske samfund, er det gennem mange år lykkedes at holde bruttoenergiforbruget nogenlunde konstant, som det fremgår af figur 3 nedenfor. Energiintensiteten, det vil sige energiforbruget i forhold til størrelsen af bruttonationalproduktet, er således faldet kraftigt. Dette skyldes en effektivisering af energiforbruget i slutanvendelserne og en effektivisering af energiforsyningen, bl.a. som følge af en øget anvendelse af kraftvarme. Figur 3: Udviklingen i energiforbrug og energiintensitet fra 1975 til Index Bruttoenergiforbrug Energiintensitet, energiforbrug i forhold til BNP Note: Korrigeret for årlige temperaturforskelle og for udsving i udenrigshandlen med el År Et åbent forbrugervenligt system Den enkelte skal have klarhed over sit energiforbrug med informative regninger og synliggørelse af forbruget. Desuden lægger regeringen vægt på klagemuligheder, hvis energiregningen ikke svarer til forventningerne. Forbrugeren skal have adgang til enkel og klar information. Det forventes, at der medio 2004 oprettes et privat ankenævn med tilslutning fra både el-, gas- og varmesektoren, som skal behandle konkrete forbrugerklager på energiområdet. Energitilsynet vil fortsat skulle varetage det generelle offentligretlige tilsyn med overholdelsen af energilovgivningen. Det er regeringens ambition, at det skal være let og overskueligt i en travl dagligdag at vælge energieffektive produkter, som svarer til eget og familiens behov. Der er brug for effektiv information, som fx energimærkning, som led i en omkostningseffektiv fremme af energieffektive løsninger. Det har vist sig at virke. Salget af A-mærkede apparater er steget kraftigt gennem de senere år. Samtidig har indsatsen fremmet udviklingen af endnu mere effektive produkter specielt på køl/frys-området. Regeringen vil understøtte den positive udvikling og har derfor bevilliget 20 mio. kr. til en stor kampagne, som skal fremme salget af særligt 11

12 energieffektive køleskabe og frysere. Pengene kommer fra afgifterne ved overskridelse af CO 2 - kvoterne i elsektoren. Regeringen vil arbejde aktivt for vedtagelsen og implementeringen af direktivet om Eco-design. Direktivet giver bl.a. mulighed for fastsættelse af fælles europæiske normer for produkters energiforbrug. Normer kan realisere betydelige besparelser på en omkostningseffektiv måde. Elnetselskaberne og Elsparefonden gennemfører en lang række aktiviteter, som skal gøre det let for forbrugerne at identificere attraktive besparelsesmuligheder. Regeringen lægger vægt på, at denne indsats er så omkostningseffektiv og forbrugervenlig som overhovedet mulig. Der er derfor igangsat en samlet vurdering af indsatsen. Vurderingen skal bl.a. ses i sammenhæng med Europa-Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester, som kan være med til at styrke energispareindsatsen i EU som helhed på et markedsmæssigt grundlag. Regeringen vil gå positivt ind i diskussionerne om forslaget og vil som led heri se konstruktivt på en indikativ målsætning for energieffektivitet og besparelser. Det er en forudsætning, at instrumenterne til at opnå målet er omkostningseffektive, og at der kan tages hensyn til de resultater, som de enkelte lande allerede har opnået. Handlingsplan for stand-by forbrug Regeringen fremlagde i januar 2004 en ambitiøs handlingsplan, der skal nedbringe det overflødige energiforbrug i apparater på stand by. Inden år 2010 skal standby forbruget for relevante nye produkter på markedet ned på 1 Watt eller derunder. Det er en stor forbedring i forhold til dagens gennemsnit. Initiativerne igangsættes i år og næste år. Der er bl.a. aftalt nye rammer for energirigtige indkøb i den offentlige sektor. Et andet fokusområde er et nyt lavenergimærke, som Energistyrelsen, Elsparefonden og elnetselskaberne vil anvende i forbindelse med en række produkter. Effektiviseringer af bygninger I februar 2004 indgik Energistyrelsen en brancheaftale om udfasning af traditionelle termoruder og fremme af energieffektive vinduesløsninger. Aftalen sikrer, at de traditionelle termoruder, som har et stort energitab, erstattes af energiruder. Det er både en god forretning for samfundet og for den enkelte. For forbrugerne betyder energiruder lavere varmeregning og øget komfort. Investeringen er ofte tjent hjem på få år. Samtidig har regeringen afsat 20 mio. kr. på Finansloven, som sikrer en bredere indsats for at fremme energieffektive vinduesløsninger, dvs. også rammer og forsatsvinduer. I løbet af 2004 vil regeringen fremlægge et forslag til stramning af energibestemmelserne i bygningsreglementet. Forslaget er en del af implementeringen af EU s bygningsdirektiv. 12

13 Stramningen skal sikre, at nye bygninger lever op til fremtidens standard. Samtidig skal den medvirke til energimæssige forbedringer, når eksisterende bygninger ombygges. Som led i implementeringen af direktivet omlægges ordningerne for husmærkning for at gøre dem mere brugervenlige og mere effektive. Samtidig skal der etableres energimæssige service- og eftersynsordninger af kedler og ventilationsanlæg. I den forbindelse vil regeringen gennemføre en særlig indsats for at fremme energieffektive olie- og gaskedler samt cirkulationspumper i 2004 og Handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelser I overensstemmelse med den politiske aftale af 29. marts 2004 fremlægger økonomi- og erhvervsministeren inden udgangen af 2004 en handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelser. Handlingsplanen vil skulle ses i sammenhæng med de allerede igangsatte initiativer og vurderinger, herunder specielt vurderingen af elnetselskabernes, gasselskabernes og Elsparefondens energispareindsats og implementeringen af EU s bygningsdirektiv. Handlingsplanen vil desuden tage udgangspunkt i de langsigtede energipolitiske udfordringer. I overensstemmelse med aftalen bliver energibesparelser i eksisterende bygninger og anvendelsen af energieffektive apparater særlige indsatsområder i planen. 13