Miljø- og klimaredegørelse 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og klimaredegørelse 2010"

Transkript

1 Miljø- og klimaredegørelse 2010 prinfoholbækhedehusene-køge - ét komplet grafisk hus

2 NORDISK MILJØMÆRKNING t bedre klima! å tryksager som produceres på papirkvaliteter fra Map er uden Map Danmarks webadresse - vi anbefaler dog ærdighed til projektet. der i valgfri farve) eller CMYK ( ) i valgfri NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 541 TRYKSAG 395 PEFC/

3 Indholdsfortegnelse Miljø- og Klimaredegørelse Miljø- og Klimapolitik for PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge Produktionsprocesser og væsentlige miljøpåvirkninger Principper for udarbejdelse af miljø- og klimaregnskabet samt udvikling i perioden Miljøregnskab Klimaregnskab Miljømål og handlingsplaner Miljøledelse Verifikation af miljø- og klimaredegørelse Miljøredegørelse

4 Miljø- og Klimaredegørelse 2010 PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge er et komplet grafisk hus, der behersker hele processen fra idé, layout og scanning til tryk og færdiggørelse. Vi fremstiller mange forskelligartede tryksager under størst mulig hensyn til klima, miljø og arbejdsmiljø set i forhold til produktionen og tryksagernes kvalitet. Vi har derfor i virksomheden rettet fokus på såvel det indre miljø som det nære ydre miljø. For at synliggøre dette over for vore kunder og andre interesserede fik vi i slutningen af 1990 erne indført systematisk miljøarbejde i virksomheden, hvor vi fik lavet en omfattende kortlægning af alle vore miljø- og arbejdsmiljøforhold. Dette arbejde resulterede i foråret 2000 i dels en licens til Svanemærket, dels en ISO14001 certificering, der i efteråret 2000 blev suppleret med en EMAS registrering hos Miljøstyrelsen. Vi fik i 2008 yderligere dokumenteret vores miljøindsats med en FSC-certificering. Denne certificering er opnået via vores partnerskab i PrinfoDenmark. I dette partnerskab fik vi yderligere i 2009 en PEFC-certificering. Disse to certificeringer er sporbarhedscertificeringer, der tillader os at anvende FSC- og PEFC-produktmærker i tryksager, der produceres i virksomheden. Begge logo er viser, at nogle af træfibrene i papiret kommer fra skove, hvor der er taget hensyn til miljøet i skoven, de folk, der arbejder, og den lokalbefolkning, der bor i skoven. I efteråret 2009 fik vi suppleret vores miljøindsats med en ISO14064 certificering. Denne certificering blev tildelt med baggrund i vores klimaregnskab 2009, som er opstillet efter en model, som Grafisk Arbejdsgiverforening står bag. Vi har opdateret vores klimaregnskab, så det viser vore klimapåvirkninger i Til denne opdate-ring er anvendt den seneste version af GA s klimaberegner, og klimaregnskabet er verificeret og godkendt af GA s miljøafdeling. Alle med interesse for miljøforholdene hos PrinfoHolbæk- Hedehusene-Køge kan hente miljø- og klimaredegørelsen 2009 på vores hjemmeside eller kontakte virksomheden personligt for at få en printet udgave af miljøredegørelsen. Denne miljø- og klimaredegørelse dækker følgende adresser: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge K.P. Danøsvej Holbæk Akacievej Hedehusene Falkevej Køge Miljø- og klimaredegørelsen dækker kalenderåret Der er i redegørelsen medtaget data for 2008 til brug i en direkte sammenligning mellem 2008 og Endvidere er der medtaget miljøindikatorer for perioden som dokumentation for udviklingen i væsentlige miljøpåvirkninger i denne periode. Holbæk d. 23. maj 2011 Ib Hansen, Adm. direktør 4 - Miljøredegørelse 2010

5 Miljø- og Klimapolitik for PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge Hos PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge har vi prioriteret miljøet og vore produkters kvalitet som nogle af vore indsatsområder. Det betyder, at hensynet til miljøet og produkternes kvalitet varetages gennem hele fremstillingsprocessen af vore produkter fra design til den færdige tryksag ligger parat til afsendelse til kunden. Vi har med vores miljøledelsessystem tilstræbt, at vi: - producerer vore produkter under hensyntagen til produktionens mindst mulig belastning på miljøet, hvilket synliggøres i vor mulighed for at tilbyde vore kunder produktion af miljømærkede tryksager. Endvidere sikres vore produkters kvalitet ved intern kontrol gennem hele produktions-processen. - rådgiver vore kunder om virksomhedens miljømæssige forhold, hvad enten det drejer sig om de generelle miljøhold eller forhold relateret til den enkelte tryksag, herunder muligheden for produktion af miljømærkede tryksager. - vurderer vore leverandører og underleverandører miljømæssigt, hvorved det sikres, at vi kun anvender leverandører og underleverandører, der opfylder relevante miljø- og kvalitetsmæssige krav fastsat af os. - vurderer nyt produktionsudstyr og nye produkter, inden dette tages i anvendelse, under hensyntagen til anvendelsen af den mindst forurenende teknologi, der er på markedet, vor licens til Svanemærket samt vore FSC- + PEFC-certificeringer. - samarbejder med myndigheder og andre interesseparter om miljømæssige forhold, så vi sikrer, at vi til stadighed forebygger forurening, overholder gældende lovgivning og krav til svanemærkede produktioner, samt er på forkant med udviklingen i branchen og i samfundet generelt. - reducerer vor miljøbelastning løbende ved at igangsætte miljøforbedrende tiltag under hensyntagen til vor produktion og økonomiske situation samt vore produkters kvalitet. For at sikre, at forbedringer på miljøområdet nås, opstiller vi mål og vurderer disse med faste tidsintervaller. - inddrager alle medarbejdere i miljøarbejdet, så alle bidrager til, at virksomheden som helhed og medarbejderne til enhver tid efterlever denne miljøpolitik. - udleverer materiale om vore miljøforhold, herunder denne miljøpolitik, ved enhver henvendelse og ønske herom fra eksterne interesseparter. Årlig miljøkortlægning Der er siden indførelsen af miljøledelse tilbage i 1999 gennemført årlige kortlægninger af virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold. Denne kortlægning er nu udvidet til også at omfatte indsamling af data til vores klimaregnskab. Disse kortlægninger dokumenteres i en årlig redegørelse over miljø- og klimaforholdene i virksomheden samt i virksomhedens arbejdspladsvurdering. Formålet med denne kortlægning er at skabe grundlag for den videre indsats inden for miljø, klima og arbejdsmiljø, hvor vi med udgangspunkt i kortlægningsresultaterne opstiller specifikke mål og handlingsplaner for udvalgte indsatsområder i virksomheden. Kortlægningerne omfatter alle produktionsafdelinger samt administration i virksomheden. Miljøredegørelse

6 Produktionsprocesser og væsentlige miljøpåvirkninger Næsten alle ordrer modtages i dag som digital fil. Ordren kanaliseres gennem de forskellige produktionsprocesser med tilhørende kontrolforanstaltninger og korrekturgange med start i prepress afdelingen. Prøvetryk fremstilles via digitale printere, hvor der anvendes papir på rulle samt tonerblæk. Der anvendes CtP-anlæg (CtP=Computer-to-Plate) i produktionen af trykplader, hvor ordrerne kørers direkte fra computeren til trykpladen. Enkelte kunder har stadig behov for at få fremstillet traditionelle film og trykplader, så denne produktionsform kan også tilbydes vore kunder. Dog er over 99% af vore trykplader fremstillet på vores CtP-anlæg, så den gamle metode til fremstilling af trykplader er ved at udgå af vores produktion. I trykkeriet fremstilles den endelige tryksag via offsetmetoden. Der anvendes forskellige kemikalier i denne proces, og det tilstræbes altid at anvende produkter, der har en lav miljøpåvirkning. Da kunder ind imellem også efterspørger digitalt fremstillede tryksager og print, er der en afdeling for digitaltryk og kopi, så virksomheden kan dække denne efterspørgsel hos kunder. Som et komplet grafisk hus har virksomheden en stor afdeling for efterbehandling. Her færdiggøres tryksagerne mekanisk i form af udstansning, falsning og hæftning. Der er desuden mulighed for at tilbyde en limning af tryksagen, når kunderne har dette behov. Vurdering af miljøpåvirkninger. Virksomhedens miljøpåvirkninger vurderes kontinuerligt ud fra oplysninger om forbrugstal i det årlige miljøregnskab, ny viden om kemiske produkters sammensætning samt ny viden i branchen og i samfundet generelt. De væsentlige miljøpåvirkninger er forbruget af energi og vand, forbruget af papir, forbrug af kemikalier i film- og pladefremstillingen og i trykkeriet, samt affaldsproduktion. Energi Opvarmning i virksomheden sker med naturgas samt den varmeudvikling, der er fra produktionsudstyret. For at udnytte naturgassen mest muligt, har vi indført automatisk nedslukning af varme- og ventilationsanlægget i weekender, helligdage og andre dage, hvor der ikke er produktion i virksomheden. Samtidig er der installeret genindvinding af varmen, hvor der ved normal drift indvindes ca. 70% af den varme, der suges ud gennem ventilationsanlægget. Vand Der anvendes vand i de forskellige produktionsprocesser i virksomheden. I prepress afdelingen anvendes der skyllevand i fremstillingen af trykplader. Dette skyllevand ledes ud sammen med brugt fremkaldervæske i en opsamlingstank, hvor det blandende kemikalieaffald sendes til destruktion. I trykkeriet anvendes der vand til afvask af trykmaskiner, fugtevand, luftbefugtning, rengøring og øvrigt forbrug i frokoststuen og toiletterne. Spildevand Som det eneste spildevand udledes der i øjeblikket vand fra almen rengøring samt sanitetsspildevand via kloak. Dette spildevand ledes til det kommunale rensningsanlæg. Al øvrig processpildevand i form af brugt fugtevand og vaskevand fra trykkeriet samles op og sendes til destruktion. Vi vurderer vort spildevand til at have en mindre væsentlig miljøpåvirkning på grund af indholdet i spildevandet. Det er primært sanitetsspildevand, der udledes til det offentlige kloaknet. 6 - Miljøredegørelse 2010

7 Kemi til pladefremstilling Der anvendes pladefremkalder og finishervæske i fremstillingen af trykplader. Disse kemikalier vurderes til at have en væsentlig miljøpåvirkning på grundet af kemikaliernes indholdsstoffer, forbrugsmængden samt brugte kemikalier som kemikalieaffald. Produkter til fugtevandet I fugtevandet anvendes der IPA-sprit og fugtevandskoncentrat. IPA-sprit indeholder flygtige organiske opløsningsmidler, hvilket er en af grundene til, at dette produkt anses for at have en væsentlig påvirkning på miljøet. Papir Papir har en væsentlig miljøbelastning for miljøet grundet den mængde, der bruges og den miljømæssige belastning ved fremstilling og transport af papiret. Der er i klimaregnskabet kortlagt klimapåvirkningerne for 95 % af papirforbruget og disse klimapåvirkninger er medtaget i form af udledning af CO 2 -ækvivalenter som en del af virksomhedens klimaudledninger. Alle papir-huskvaliteter er godkendt til Svanemærket og er PEFC-certificerede. Herudover anvendes FSC-certificerede papirkvaliteter, hvor dette kræves. Begge certificeringsordninger er implementeret i virksomheden, så kunder kan tilbydes FSC- og PEFC-mærkede tryksager ud over Svanemærkede tryksager. Trykfarver og lakker Der anvendes primært vegetabilske farver i produktionen. Enkelte opgaver kræver mineraloliebaserede farver. Endvidere anvendes der vandbaseret færdiggørelseslak, når tryksagerne skal have en ekstra finish. Alle trykfarver og lakker er godkendt til svanemærkede tryksager. Afvaskningsmidler I trykkeriet anvendes der forskellige afvaskningsmidler. Afvaskningsmidler vurderes som en væsentlig miljøpåvirkning på grund af mængden, miljøbelastningen ved brug og bortskaffelse samt muligheden for mindre miljøbelastning ved brug af ikke-flygtige eller vegetabilske afvaskere. Alle vore afvaskere er godkendt til brug på svanemærkede trykkeriet. Affald Affald anses for at have en væsentlig miljøpåvirkning på grund af de udledninger, der sker i forbindelse med behandlingen af dette affald. Der er i virksomheden indført en omfattende affaldssortering, så mest muligt affald sendes til genanvendelse. Dette gælder bl.a. brugte trykplader og papiraffaldet. Kemikalieaffald opsamles og sendes til destruktion af en godkendt affaldstransportør. Endvidere håndteres affald fra digitale produktionsenheder, så mest muligt herfra genanvendes af producenterne af disse produkter. Brugte aftørringsklude opsamles og vaskes af en miljøcertificeret virksomhed og genbruges, mens det brændbare affald sendes til forbrænding på et kraftvarmeværk. Lovgivnings- og myndigheskrav Følgende love og bekendtgørelser er for virksomheden: Lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Affaldsbekendtgørelsen Bekendtgørelse vedr. opbevaring og mærkning af kemiske stoffer og produkter Gennemgang af disse love og påvisning af virksomhedens overholdelse af disse love og regler gennemføres i forbindelse med den interne revision og ledelsens evaluering. Miljøredegørelse

8 Principper for udarbejdelse af miljø- og klimaregnskabet samt udvikling i væsentlige nøgletal i perioden Der er i udarbejdelsen af miljø- og klimaregnskabet for kalenderårene 2009 og 2010 anvendt følgende principper: Principper for miljøregnskab Forbrugssiden Opgørelsen af elforbruget er baseret på faktura fra elforsyningsselskabet. Naturgasforbruget er fremkommet via egne aflæsninger af forbrugsmåleren. Dette forbrug er aflæst hver måned, så forbruget følges nøje. Forbruget af vand er baseret på egne aflæsninger af vandure forskellige steder i virksomheden. Der er opsat en hovedmåler sammen med to bimålere, der måler forbruget i dels pladefremstillingen, dels i trykkeriet hvad angår forbruget af vand til trykmaskinerne og befugtningsanlægget. Forbruget på disse bimålere skal på sigt fratrækkes udledningen af spildevand, når datagrundlaget er tilstrækkeligt. Bimålerne er opsat i løbet af Regnskabet over materialer, der er anvendt til film og pladefremstilling, er fremkommet via oversigter over indkøbte mængder hos leverandørerne i denne afdeling. Opgørelsen af papirforbruget er baseret på opgørelser over leverede mængder fra leverandørerne samt en gennemgang af faktura fra de papirleverandører, hvorfra indkøbet udgør en mindre procentdel af det samlede indkøb af papir. Forbruget af EU-Blomsten- og Svanemærket papir er opgjort ud fra ovenstående oversigter fra papirleverandørerne. Oplysninger om EU-Blomsten-mærket papir er sammenholdt med EU s hjemmeside over Blomstenmærkede produkter ( mens oplysninger om svanemærkede papirkvaliteter er sammenholdt med listen over svanemærkede papirkvaliteter, der er registreret på Miljømærkning- Danmarks hjemmeside ( pr. 6. januar Endelig er oplysninger om Svane-godkendte papirkvaliteter sammenholdt med den liste over Svanegodkendte papirkvaliteter, der findes i den elektroniske ansøgning om licens til Svanemærket. Opgørelsen af de anvendte produkter i trykkeriet er baseret på oversigter og faktura fra leverandører af de pågældende tilsætnings- og hjælpestoffer. Udledninger Udledninger af SO 2 og NO x i miljøregnskabet er foretaget med udgangspunkt i nøgletal fra Manual til miljøredegørelse, Green Network, november Følgende nøgletal er anvendt: Udledning Faktor Elforbrug Gram pr. kwh Naturgas Gram pr. m3 SO 2 0,28 0,012 NO x 0,83 1,68 Principperne for beregning af CO 2 -udledningerne (CO 2 - ækvivalenter) er beskrevet i afsnittet om principper for udarbejdelse af klimaregnskabet. Mængden af tryksager er beregnet som mængden af indkøbt papir fratrukket mængden af papir til genanvendelse. Affaldsmængder er opgjort dels ud fra faktura, dels ud fra oversigter fra affaldsmodtagerne. 8 - Miljøredegørelse 2010

9 Principper for klimaregnskabet Klimaregnskabet for 2009 og 2010 er udarbejdet med udgangspunkt i en kortlægning af klimapåvirkningerne fra virksomhedens produktion. Dette klimaregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i den internationale standard på klimaområdet, ISO Som metode til opstilling af klimaregnskabet er Grafisk Arbejdsgiverforenings klimaberegner valgt, da det er en branchemodel, som senere kan anvendes til at lave benchmarking mod andre grafiske virksomheder. GA Klimaberegner er opbygget i henhold til anbefalingerne for beregning af Carbon Footprint fra grafisk produktion, der er udarbejdet af den europæiske brancheorganisation Intergraf ( Intergraf har i deres anbefaling defineret et scope (omfang) for beregningen og har lsitet en række parametre, der bør medtages ved beregning af Carbon Footprint for tryksager. Der er anvendt den seneste version af GA klimaberegner (version 10), hvor data for 2009 og 2010 er anvendt. GA Klimaberegner er ændret på elforbruget, så der anvendes nationale data fra EcoInvent baseret på kondensdrift mod tidligere data fra fra Energinet.dk for Danmark og International Energy Agency (IEA) for øvrige lande. Derfor er data fra 2009 indtastet i modellen for 2010, så der kan foretages en reel sammenligning mellem 2009 og Der er en alternativ metode til beregning via data for kondensdrift: Anvendelse af marginal-el (konsekvensmetoden). For at synliggøre betydningen af anvendelse af data for kondensdrift, er der foretaget en følsomhedsanalyse, hvor konsekvensmetoden har været anvendt i en beregning af emissionen. Analysen viser, at en anvendelse af konsekvensmetoden for elforbruget vil medføre, at den samlede emission af CO 2 bliver ca. 50% større afhængigt af hvilke typer papirdata, der inddrages i følsomhedsvurderingen. Anvendelse af data for kondensdrift fastholdes imidlertid i denne redegørelse, da denne metode er anvendt i GA Klimaberegner og fordi metoden er forankret på europæisk niveau. Yderligere information om GA Klimaberegner og forudsætningerne for denne fås ved henvendelse til GA på tlf. nr Der er i klimaregnskabet anvendt data fra en række kilder. Der er så vidt muligt anvendt data fra internationalt anerkendte LCA-databaser, og der er inddraget ekspertbistand fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet til fastlæggelse af emissionsfaktorer for de råvarer og hjælpestoffer, der kan betegnes som specifikke for den grafiske branche. Der er i klimaregnskabet anvendt data på papir oplyst af papirleverandørerne i form af Paper Profiles med de forudsætnigner, der ligger i disse se Eksempler på Paper Profiles kan ses på eller på Det har ved anvendelse af Paper Profiles været nødvendigt for den indkøbte el at anvende nationale gennemsnitsdata for emissioner fra elforbruget i de lande, hvori papiret er produceret i beregningen af emissioner fra papirproduktionen. Disse data for produktionen af elektricitet er baseret på data for kondensdrift. For egenproduceret el er der i Paper Profiles anvendt de direkte emissioner og her er der således ikke anvendt de nationale gennemsnitstal for produktionen af elektricitet. CO 2 -udledning fra afbrænding af biomasse er ikke inkluderet i klimaregnskabet, hvilket opvejes af, at biomassens optag af CO 2 heller ikke er inkluderet. I klimaregnskabet indgår oplysninger om CO 2 udledningen i forbindelse med følgende påvirkninger opdelt i scope 1, 2 og 3: Scope 1 Alle direkte emissioner af drivhusgasser fra virksomheden i form af naturgas og transport i egne køretøjer. Miljøredegørelse

10 Scope 2 Alle indirekte emissioner af drivhusgasser fra fremstilling af købt energi i form af elektricitet. Scope 3 Udvælgelse af parametre i scope 3 er foretaget på baggrund af eksisterende viden om fremstilling af tryksager i et livscyklusperspektiv. Derfor er der i klimaregnskabet medtaget emission af CO 2 fra fremstilling af råvarer og hjælpestoffer i form af papir, trykplader, trykfarver, lakker, alkoholtilsætning, afvaskere og emballage. Transport af papir, købte transportydelser til transport af tryksager til underleverandør og kunder, samt medarbejderes transport til og fra arbejde er medtaget i klimaregnskabet. Fremstilling og transport af energi og brændsler er medtaget i regnskabet. Øvrige materialer er udeladt fra beregningen, ligesom klimaregnskabet ikke indeholder oplysninger om CO 2 - emissioner i forbindelse med transport af øvrige råvarer og hjælpestoffer. Emissioner i forbindelse med transport og bortskaffelse af affald er ikke medtaget i beregningen på grund af den ringe betydning for den samlede klimapåvirkning. I den første figur vises indkøbet af papir sat overfor mængden af tryksager produceret i perioden. Figuren viser en nogenlunde konstant produktion i første halvdel af 2000-tallet på omkring 400 tons tryksager om året, mens der konstateres en fordobling i perioden til ca. 800 tons tryksager. I 2009 indtraf den samfundsøkonomiske krise, hvilket gav sig udslag i en lavere produktion, så denne faldt til knap 600 tons tryksager i Dette fald er fortsat i 2010, hvor vi havde en produktion af tryksager på lidt under 500 tons. Spændet mellem indkøbte mængder og mængden af tryksager er udtryk for vores makulatur papir til genbrug. Forbruget af miljømærket papir har også udviklet sig gennem 2000-tallet. 100,00% 90,00% 80,00% Miljøgodkendte papirkvaliteter Øvrige papirkvaliteter Produkternes skæbne efter levering hos kunden er ikke inkluderet i klimaregnskabet. Dette forventes at være et konservativt skøn under danske forhold, hvor tryksager efter brug ofte bliver sendt til genanvendelse eller energiudnyttelse, der ville bidrage positivt til klimaregnskabet. Procent 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% Udvikling i væsentlige nøgletal I det følgende vil der blive en kort gennemgang af vigtige nøgletal i perioden Indkøbt papir Tryksager 10,00% 0,00% År I figuren vises det, at vi igennem hele perioden har haft en meget høj anvendelse af miljøgodkendte papirkvaliteter. Forbruget af miljøgodkendte papirkvaliteter er efter et lille fald fra 2008 til 2009 steget igen i Kg Vi anvender papirkvaliteter: Blomstenmærket papir, Svanemærket papir, Svane-godkendt papir samt øvrige papirkvaliteter. Miljøgodkendte papirkvaliteter er i denne sammenhæng de tre førstnævnte. 0, År 10 - Miljøredegørelse 2010

11 En del miljøgodkendte papirkvaliteter er desuden enten FSC- eller PEFC-certificerede, hvilket betyder, at de pågældende papirkvaliteter kan anvendes til enten FSCeller PEFC-mærkede tryksager. Dette betyder, at nye træfibre i papiret kommer fra bæredygtigt skovbrug. Som indsatsområde har virksomheden gennem alle årene prioriteret papir til genanvendelse. 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% Papiraffaldsprocent For at give et billede af den effektive udnyttelse af papiret er der i denne figur vist mængden af papiraffald i pr. m² trykplade, der er anvendt i virksomheden. Herved tages der højde for de forskellige oplagsstørrelser, der resulterer i forholdsmæssige forskellige makulaturmængder. Figuren viser et fald fra over 20 papiraffald pr. m² trykplade i begyndelsen af perioden til under 10 papiraffald pr. m² trykplade i Denne udvikling er igen et symbol på den indsats, som virksomheden har gjort for at reducere denne affaldsmængde til et minimum. 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% År Denne figur viser udviklingen i papiraffaldsprocenten op gennem 2000-tallet. Den konstante fokus på reduktion af papiraffaldsmængden har resulteret i et fald fra over 30% i 2000 til under 20% i Medarbejderne i virksomheden vil søge fortsat at holde fokus på maksimal udnyttelse af papiret, så den lave papiraffaldsprocent kan opretholdes i de kommende år. Papiraffald i pr m² trykplade 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, År Miljøredegørelse

12 Miljøregnskab Ressourceforbrug Udledning 2010 Energi- og vandressourcer El kwh kwh Naturgas m m 3 Vand 572 m m Film- og pladefremstilling Trykplader, ctp m m 2 Brugte film Trykplader, traditionelle 0 m m 2 Fremkalder til til trykplader, ctp liter liter Brugte trykplader Fremkalder til til trykplader, traditionelle 0 liter 0 liter liter Finisher til til trykplader, ctp 120 liter liter liter Brugt Brugt fremkaldervæske Gummi Gummi til til trykplader, traditionelle 0 liter liter 0 liter liter Materialer Materialer i tryksagen tryksagen Blomstenmærket Blomstenmærket papir papir Tryksager Tryksager Svanemærket Svanemærket papir papir Papir Papir til til genbrug genbrug Svane-godkendt Svane-godkendt papir papir Pap Pap til til genbrug genbrug Øvrige Øvrige papirkvaliteter papirkvaliteter Samlet Samlet papirforbrug papirforbrug Plast Plast til til genbrug genbrug Trykfarver, vegetabilske Trykfarver, vegetabilske Farverester Farverester Trykfarver, mineralske Trykfarver, mineralske Tom emballage fra farver Tom emballage fra farver Tryklak, vegetabilsk Tryklak, vegetabilsk Tryklak, mineralsk Tryklak, mineralsk 3 9 Brugt lak/lim vand Brugt lak/lim vand Dispersionslak/vandlak Dispersionslak/vandlak Afvaskningsmidler Afvaskningsmidler Polychrome Plate Cleaner Polychrome Plate Cleaner 12 liter 12 liter liter 0 liter Rester fra afvaskere Rester fra afvaskere PrintCom PlateCleaner PrintCom PlateCleaner liter 2 liter liter 0 liter Saphira Nordic Wash Saphira Nordic Wash liter liter liter liter Emballageaffald - diverse størrelser Emballageaffald - diverse størrelser Hjælpestoffer Hjælpestoffer Fugtevandstilsætning Fugtevandstilsætning 368 liter 368 liter 448 liter 448 liter Vandholdigt kemisk affald Vandholdigt kemisk affald Alkoholtilsætning Alkoholtilsætning Øvrigt kemikalieaffald Øvrigt kemikalieaffald Lim, hotmelt 10 Lim, hotmelt 0 10 Lim, dispersion Brændbart affald - dagrenovation Lim, dispersion 0 1 Brændbart affald - dagrenovation Miljøindikatorer Energieffektivitet MWh pr. ton produkt 0,91 0,85 Materialer forbrug i ton pr. ton produkt 1,28 1,31 Vand forbrug i m³ pr. ton produkt 1,16 0,90 Affald til genbrug pr. ton produkt 243,00 277,17 Affald til forbrænding pr. ton produkt 20,72 11,32 Affald farligt affald kr pr. ton produkt 53,46 73,71 Biodiversitet bebygget areal m² pr. ton produkt 4,66 3,90 Emission af drivhusgasser Se klimaregnskabet Se klimaregnskabet 12 - Miljøredegørelse 2010

13 Klimaregnskab Klimaregnskabet omfatter afdelingerne prepress, ark-offset samt færdiggørelse af tryksager. Alle tal er angivet i ton CO 2 ekvivalenter, hvis der ikke er andet oplyst Total mængde leverede tryksager Makulatur Total mængde emission af drivhusgasser Total energiforbrug (Scope 1+2) tons 574 tons 18% 21% CO 2 eq nøgletal: CO 2 /ton tryksag CO 2 eq nøgletal: CO 2 /ton tryksag GJ nøgletal: MJ/ton tryksag GJ nøgletal: MJ/ton tryksag Virksomhedsrelateret Produktrelateret Virksomhedsrelateret Produktrelateret Emissioner fra aktiviteter Total emission Total emission Forbrænding af brændsel i stationære forbrændingsenheder på virksomheden Forbrænding af brændsel i egne eller leasede køretøjer Direkte emissioner (Scope 1) Køb af elektricitet Køb af fjernvarme Energi indirekte emissioner (Scope 2) Fremstilling af papir Transport af papir Fremstilling af trykfarve og lak Fremstilling af PE- og papemballage Transport af produkter til og fra underleverdører Transport af produkter til kunden Fremstilling af alkohol og afvaskningsmidler Fremstilling af trykplader Medarbejders transport til og fra arbejde Emission fra fremstilling af købt brændsel Andre indirekte emissioner (scope 3) Total (Scope 1+2+3) Miljøredegørelse

14 Miljømål og handlingsplaner Der er i virksomheden besluttet følgende miljømålsætninger: Virksomheden vil: minimere dannelsen af affald set i forhold til den samlede produktion kildesortere og genbruge affald, hvor det er muligt minimere anvendelsen af ressourcer set i forhold til produktionen, produkternes kvalitet og virksomhedens økonomiske situation vurdere og substituere produkter, så de ydre miljøforhold og arbejdsmiljøet på virksomheden tilgodeses reducere anvendelsen af kemiske produkter, som er baseret på flygtige organiske opløsningsmidler, under hensyntagen til virksomhedens produktion og produkternes kvalitet markedsføre miljømærkede tryksager, så andelen af denne type tryksager i den samlede produktion øges. Virksomhedens medarbejdere arbejder kontinuerligt på at forbedre miljøforholdene i virksomheden. Nedenfor er mål og resultater for de sidste par år beskrevet. Reducere mængden af kemisk affald Virksomhedens medarbejdere har siden 2005 arbejdet på at reducere mængden af kemisk affald i virksomheden. Denne indsats har gennem de første år ikke haft den ønskede virkning, da mængden set i forhold til produceret ton tryksager er steget - dette gør sig gældende frem til Fra 2009 til 2010 kan der imidlertid konstateres et fald i mængden af kemisk affald fra 73,8 pr. ton tryksag til 53,5 pr. ton tryksag. Der vil i 2011 være yderligere fokus på dette område. Bl.a. vil det blive vurderet, om der skal investeres i en ny digital produktionsenhed som erstatning for en eller flere af vore traditionelle ark offset trykmaskiner. Udskiftning af ark offset trykmaskiner med digitale produktionsenheder vil medføre en reduktion af kemisk affald, da affald fra digitale produktionsenheder består af brugte tonerbeholdere og tonerkassetter, der kan sendes til genanvendelse hos leverandøren. Samtidig vil der ske en reduktion af brugte kemikalier til ark offset trykmaskinen, så der samlet set vil ske en reduktion af kemisk affald i virksomheden. Vore tidligere overvejelser om indførelse af kemifrit anlæg til fremstilling af trykplader er ikke tilendebragt, da teknologien bag denne produktionsform endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet af vores nuværende trykpladeleverandør, så det er økonomisk forsvarligt at foretage en nyinvestering i et kemi-frit ctp-anlæg. Screening af mulighed for reduktion af produktionsafvigelser i virksomheden Der foregår en systematisk registrering af produktionsafvigelser, hvor alle omproduktioner på grund af egne fejl eller kundefejl registreres. Dette giver mulighed for at fastslå omfanget af produktionsafvigelser set i forhold til virksomhedens omsætning. Niveauet for produktionsafvigelser i perioden har ligget konstant på 1 % af omsætningen. Der har været formuleret et mål om nedbringelse af denne procentsats i 2009 til 0,5 %. Dette mål er ikke blevet opnået, da vores omsætning fra 2008 til 2009 er faldet, mens antallet af produktionsafvigelserne ikke er faldet i tilsvarende grad. Der er fortsat fokus på registrering af produktionsafvigelser, så der fremadrettet kan opstilles mål for reduktion af disse. En reduktion af disse afvigelser vil betyde et fald i forbruget af alle typer forbrugsmaterialer i virksomheden, ligesom affaldsmængderne vil blive reduceret. Reduktion af papiraffaldsprocenten Siden midten af 2000-tallet er der formuleret mål om reduktion af papiraffaldsprocenten fra ca 30%. Indsatsen omkring en bedre udnyttelse af papiret og dermed reduktion af papiraffaldet har resulteret i en reduktion af denne, så vi i 2010 havde en affaldsprocent på 18% set i forhold til mængden af indkøbt papir Miljøredegørelse 2010

15 Reduktion af elforbrug i virksomheden Som indsatsområde i 2009 og årene frem er elforbruget og dermed virksomhedens klimapåvirkning blevet prioriteret. Som led i denne prioritering opnåede virksomheden som den første grafiske virksomhed i Danmark en ISO14064 klimacertificering på baggrund af det klimaregnskab for 2008, der er præsenteret i denne miljø- og klimaredegørelse. Det var forventningen at reducere denne CO 2 -udledning med yderligere 1% fra 2009 til 2010 gennem forbedret rådgivning at kunder til valg af mindre CO 2 -belastende papirkvaliteter og gennem øget fokus på det interne elforbrug i virksomheden. Denne reduktion af CO 2 - udledningen er imidlertid ikke opnået. Virksomhedens klimaregnskab for 2009 og 2010 viser et fald i udledningen af CO 2 fra vores produktion. Faldet skyldes et fald i vores omsætning og derfor fald i anvendelsen af energi, råvarer og hjælpestoffer i produktionen af tryksager. Nøgletallet for udledning af CO 2 i forbindelse med produktion af elektricitet blevet ændret, så vi trods et fald i vores forbrug af el har oplevet en stigning i udledningen af CO 2. Der er foretaget en kortlægning af belysningen i virksomheden i 2009 og der er kommet nogle anbefalinger om besparelsesmuligheder i virksomheden fra den lokale elinstallatør. Disse forslag er vurderet mht. effekten, og der er nu implementeret energibebesparende tiltag i virksomheden i efteråret Effekten af disse tiltag skal gerne resultere i en besparelse på elforbruget i de kommende år. I forbindelse med opstilling af klimaregnskabet er der foretaget en detaljeret kortlægning af de enkelte papirkvaliteters klimapåvirkning. Ved at vælge papirkvaliteter med lav CO 2 -udledning i produktion og transport, kan virksomhedens samlede CO 2 -udledning reduceres. På grund af dette er der for 2010 formuleret et mål om at reducere CO 2 -udledningen fra virksomhedens produktion i forhold til indkøbt mængde papir. Dette nøgletal er i 2008 på pr. ton papir og i 2009 er dette nøgletal Det er et fald på 0,38%. Miljøredegørelse

16 Miljøledelse PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge har opbygget og indført et miljøledelsessystem efter den internationale standard DS/EN ISO14001:2004. Samtidig har vi tilpasset systemet, så dette også følger kravene i EU s forordning for industrielle virksomheders frivillige deltagelse i miljøstyring og miljørevision EMAS III (EMAS = Eco Management & Audit Scheme) Miljøledelsessystemet er dokumenteret i vor miljøhåndbog. Ved miljøledelse gælder det at: vi skal overholde gældende lovgivning vi skal kende miljø- og klimabelastningen fra virksomheden der foretages kontinuerlige forbedringer på miljøområdet miljø- og klimapolitikken overholdes der føres kontinuerligt kontrol af systemet og dets effekt på virksomheden Vor miljøledelsessystem er opbygget, så det sikres at miljøpolitik, miljømål og miljøhandlingsplaner fastlægges og revideres ansvars- og kompetenceområder på virksomheden er fastlagt og beskrevet vore medarbejdere bliver uddannet i og informeret om miljøledelsessystemet, herunder opfyldelse af miljøpolitik og mål samt rapportering om eventuelle afvigelser henvendelser vedr. miljøforhold bliver registreret og besvaret virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger kortlægges og registreres vi har via Grafisk Arbejdsgiverforenings hjemmeside adgang til en liste over lovgivningskrav og andre administrative krav og bestemmelser på miljøområdet, som virksomheden frivilligt har tilsluttet sig. vi har udarbejdet instruktioner vedr. driftsforhold, indkøb og affaldshåndtering der gennemføres miljørevision og egenkontrol afvigelser med væsentlige miljøpåvirkninger registreres og vurderes med henblik på at mindske antallet af disse vi har udarbejdet en beredskabsplan for virksomheden. Denne beredskabsplan bliver kontrolleret og afprøvet med jævne mellemrum eksterne interessegrupper bliver på forlangende informeret om virksomhedens miljøindsats. Omfanget og drift af virksomhedens miljøledelsessystem Virksomhedens miljø- og klimaledelse er implementeret i alle afdelinger. Der foregår en kontinuerlig registrering af virksomhedens miljøpåvirkninger, hvoraf status samles en gang om året i de opstillede miljø- og klimaregnskaber. Gennemførelse af interne revisioner og ledelsens evaluering danner sammen med miljø- og klimaregnskaberne grundlaget for denne miljø- og klimaredegørelse over virksomhedens miljø- og klimaforhold. Virksomheden har i 1999 opnået licens til Svanemærket. Denne licens er løbende blevet opdateret, så virksomheden overholder de skrappe miljøkrav, der ligger i denne licens. I 2008 opnåede virksomheden gennem samarbejdet i PrinfoDenmark en FSC-certificering, der i 2009 blev suppleret af en PEFC-certificering, der muliggør en mærkning af tryksager med en af de to sidstnævnte miljømærker som supplement til Svanemærket Miljøredegørelse 2010

17 Der er udarbejdet årlige miljøredegørelser for årene Disse tidligere miljøredegørelser kan rekvireres ved henvendelse til virksomheden. Det er muligt at hente miljø- og klimaredegørelsen 2010 som pdf-fil på virksomhedens hjemmeside Der gennemføres en årlig miljørevision med intern miljørevisor og efterfølgende ledelsens evaluering af ledelsessystemet og dets virkemåde. Miljøledelsessystemet er certificeret efter DS/EN ISO14001:2004 standarden. Miljøledelsessystemet er registreret efter den europæiske forordning for miljøstyring og miljørevision, EMAS III. Næste miljø- og klimaredegørelse udgives senest d. 1. september 2012, hvor redegørelsen omhandler Denne miljø- og klimaredegørelse er verificeret af DS Certificering A/S med akkrediteringsnummer DK-V Miljøredegørelse

18 18 - Miljøredegørelse 2010

19 Miljøredegørelse

20 prinfoholbækhedehusene-køge - ét komplet grafisk hus K.P. Danøsvej Holbæk Tlf Fax

Miljø- og klimaredegørelse 2009

Miljø- og klimaredegørelse 2009 Miljø- og klimaredegørelse 2009 prinfoholbækhedehusene-køge - ét komplet grafisk hus NORDISK MILJØMÆRKNING t bedre klima! å tryksager som produceres på papirkvaliteter fra Map er uden Map Danmarks webadresse

Læs mere

Miljøredegørelse 2007

Miljøredegørelse 2007 Miljøredegørelse 2007 prinfoholbækhedehusene-køge - ét komplet grafisk hus NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanemærket. 2 Indholdsfortegnelse Miljøredegørelse

Læs mere

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn

Læs mere

Miljøredegørelse 2005

Miljøredegørelse 2005 Miljøredegørelse 2005 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen. Der er i produktionen anvendt vegetabilske farver og godkendte afvaskere. Tryksagen

Læs mere

Miljøredegørelse 2008

Miljøredegørelse 2008 Miljøredegørelse 2008 prinfoholbækhedehusene-køge -ét komplet grafisk hus NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanemærket. 2 Indholdsfortegnelse Miljøredegørelse

Læs mere

Miljø- og klimaredegørelse ét komplet grafisk hus

Miljø- og klimaredegørelse ét komplet grafisk hus Miljø- og klimaredegørelse 2011 - ét komplet grafisk hus NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 PEFC/09-31-022 000165 Indholdsfortegnelse Miljø- og Klimaredegørelse 2011....................................................................

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljø- og klimaredegørelse ét komplet grafisk hus

Miljø- og klimaredegørelse ét komplet grafisk hus Miljø- og klimaredegørelse 2012 - ét komplet grafisk hus NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 PEFC/09-31-022 000165 Indholdsfortegnelse Miljø- og Klimaredegørelse 2012.... 4 Miljø- og Klimapolitik for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Miljøredegørelse 2006

Miljøredegørelse 2006 Miljøredegørelse 2006 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen. Der er i produktionen anvendt vegetabilske farver og godkendte afvaskere. Tryksagen

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse 2013 1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

EMAS-Miljøredegørelse

EMAS-Miljøredegørelse EMAS-Miljøredegørelse 2013 1 EMAS-redegørelsen for Rosendahls A/S verificeres og påtegnes af: DS Certificering A/S med akkrediteringsnummer DK V 6003. Denne redegørelse dækker perioden: 01.01 2013 til

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

2012/2013. At skabe med omtanke Miljøredegørelse for Stibo Graphic

2012/2013. At skabe med omtanke Miljøredegørelse for Stibo Graphic 2012/2013 At skabe med omtanke Miljøredegørelse for Stibo Graphic 2 leder Som en af Europas førende producenter af magasiner, reklametryksager og kataloger har Stibo Graphic skarpt fokus på miljøbelastningen

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

CO₂ regnskab for 2010

CO₂ regnskab for 2010 CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2) Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

EMAS Miljøredegørelse

EMAS Miljøredegørelse EMAS Miljøredegørelse 2011 2 Esbjerg Albertslund Odense EMAS-redegørelsen for Rosendahls A/S verificeres og påtegnes af: DS Certificering A/S med akkrediteringsnummer DK V 6003. Denne redegørelse dækker

Læs mere

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2010 Virksomheden: Furesø Golfklub - CVR nr.: 54278314 Stamdata ved afslutning: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik: Ansvarlig leder: Miljømyndighed: Hestkøb Vænge 4 3460 Birkerød Tlf. nr.: 45817444 Fax: 45820224

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Version 5.9 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Miljømærkning Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag?... 1 Hvorfor

Læs mere

2013/2014. At skabe med omtanke Miljøredegørelse for Stibo Graphic

2013/2014. At skabe med omtanke Miljøredegørelse for Stibo Graphic 2013/2014 At skabe med omtanke Miljøredegørelse for Stibo Graphic 2 LEDER Som en af Europas førende producenter af magasiner, reklametryksager og kataloger har Stibo Graphic skarpt fokus på miljøbelastningen

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 09.12.2015 CVR-nummer 27055370 P-nummer 1009748233 e-doc journal nr. 13/027567 Virksomhed Dittokan A/S Adresse

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Indhold. Bavarian Nordic og samfundsansvar 3. Nøgletal 4. Politikker for samfundsansvar 5. Miljø 6. Medarbejdere 8.

Indhold. Bavarian Nordic og samfundsansvar 3. Nøgletal 4. Politikker for samfundsansvar 5. Miljø 6. Medarbejdere 8. CSR 2009 2 Redegørelse for samfundsansvar 2009 Indhold Bavarian Nordic og samfundsansvar 3 Nøgletal 4 Politikker for samfundsansvar 5 Miljø 6 Medarbejdere 8 Leverandører 10 Revisorerklæring 11 Rapporteringsprincipper

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

4. Afblegning af hår må kun foretages i striber eller så det ikke kommer i kontakt med hovedbunden

4. Afblegning af hår må kun foretages i striber eller så det ikke kommer i kontakt med hovedbunden GRØN SALON Drift med miljøhensyn En skal opfylde 6 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Salonkravene vedrører kemi i salonen. Herefter skal salonen lave løbende miljøledelse. Det betyder at der hvert

Læs mere

2014/15 AT SKABE MED OMTANKE

2014/15 AT SKABE MED OMTANKE 2014/15 AT SKABE MED OMTANKE INDHOLDSFORTEGNELSE 03/ LEDER 04/ MILJØ SORT PÅ HVIDT 06/ MILJØPOLITIK 07/ DIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER. ENERGIFORBRUG. PAPIRFORBRUG. 09/ INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER. SKOVBRUG.

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 23.02.2017 CVR-nummer 14337334 P-nummer 1000724613 e-doc journal nr. 13/027112 Virksomhed Werks Grafiske Hus A/S

Læs mere

Handleplaner og energiledelse. Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts 2013

Handleplaner og energiledelse. Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts 2013 Handleplaner og energiledelse Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts Handleplaner og energiledelse Hvad har I arbejdet med det sidst år? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

MILJØ REDE GØRELSE. VI HAR EN HOLDNING TIL TINGENE - Bæredygtighed - Medarbejdere - Kunder - Leverandører - Lovgivning

MILJØ REDE GØRELSE. VI HAR EN HOLDNING TIL TINGENE - Bæredygtighed - Medarbejdere - Kunder - Leverandører - Lovgivning MILJØ REDE GØRELSE VI HAR EN HOLDNING TIL TINGENE - Bæredygtighed - Medarbejdere - Kunder - Leverandører - Lovgivning LÆS MERE PÅ SIDE 3 NYE MILJØMÅL 2017-2019 Der er fokus på fire områder: - Cradle 2

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere