Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Transkript

1 Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået lov til at bo der lige til det en dag faldt sammen. For bageren var en rar mand.. Ole Lund Kirkegaard, Lille Virgil Ole Lund Kirkegaards "Lille Virgil" er i den danske grundfortælling alle sjove, nysgerrige, selvstændige og fantasifulde børns stamfader. I virkelighedens verden ville ovenstående beskrivelse af lille Virgils boligforhold nok vække bekymring I Incitares og Rambølls IT-værktøj repræsenterer Lille Virgil det anderledes barn fra den lidt skæve baggrund. Et barn, som befinder sig et sted mellem normalområdet og specialområdet. På den ene side må vi ikke "ignorere" dette barn, hvis der er fare for, at han eller hun mistrives, ikke udvikler sig optimalt eller på anden måde har brug for hjælp. På den anden side skal vi undgå at iværksætte foranstaltninger over for barnet og hans eller hendes familie, hvis der blot er tale om en lidt alternativ, meget rodet og noget skæv familie. At oprette en sag eller iværksætte foranstaltninger i den situation vil være forkert. Det er både dyrt og potentielt ødelæggende for familiens evne til at fungere fornuftigt. IT-værktøjet gør det muligt for fagpersonale og støtteteams at følge de børn, man er bekymret for. Værktøjet hjælper med at kortlægge børnenes omstændigheder og ressourcer på en struktureret og ensartet måde. Værktøjet understøtter arbejdet med barnet og familien frem til det tidspunkt, hvor der iværksættes en eller anden foranstaltning, og hjælper med den løbende evaluering af de tiltag, der iværksættes. 1

2 Hvad er formålet med værktøjet? Skabe helhed og sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov Lette den første kortlægning af børn, man er bekymret for, og kvalificere underretningen for disse børn Skabe struktur og sikre dokumentationen i forløbet fra første bekymring, over underretning og udarbejdelse af 50-undersøgelse til iværksættelse af foranstaltninger Understøtte grundlaget for et fælles sprog på tværs af normal- og specialområdets medarbejdere Sikre, at ressourcerne anvendes på områder og i forhold til de børn og familier, hvor der er størst behov Hvad kan værktøjet? Helhed og sammenhæng Værktøjet understøtter helhed og sammenhæng på tværs af fag og sektorer i arbejdet med de børn, der er bekymring for. For de børn og forældre, hvor det kommunale fagpersonale har grund til bekymring, er det vigtigt, at disse familier oplever, at dialogen med de professionelle omsorgspersoner sker ud fra en fælles base af viden om barnet, en ensartet terminologi og sammenhæng i de initiativer, der iværksættes gennem hele forløbet fra den første bekymring, til bekymringen er ophørt, eller der er foretaget de foranstaltninger, som det måtte vise sig nødvendige at foretage. For medarbejderne på tværs af fag og sektorer er det vigtigt at opnå en fælles forståelse af både ressourcer og vanskeligheder hos de børn, man er bekymret for. Det er afgørende, at man på en effektiv måde får delt sin viden og bekymring og i samarbejde med de øvrige omsorgspersoner tilknyttet barnet bliver enige om de initiativer, der skal iværksættes for at give barnet de bedste betingelser for en positiv udvikling. 2

3 Struktur og dokumentation Værktøjet er bygget op om en grundstruktur fra den første kortlægning af bekymring i normalsystemet, over underretning til familieafdelingen, til 50-undersøgelse, udarbejdelse af mål i handleplanen samt opfølgning og effektmåling. Værktøjet indeholder redskaber og tilknyttede processer, der sikrer denne sammenhæng. Redskab til fælles sprog Fælles sprog er et bærende element i at skabe sammenhæng på tværs. Øget vidensog erfaringsudveksling giver større kvalitet i både samarbejdet og i de indsatser, det besluttes at gennemføre. For at undgå at fagpersoner taler forbi hinanden, indeholder værktøjet en ramme med fælles begreber omkring børns udvikling og trivsel, og derved opnås muligheden for fælles sprog på tværs af faggrupper og sektorer. De fælles begreber er gennemgående i de redskaber, der skal anvendes, fra den første kortlægning af bekymring i normalsystemet til dokumentation af effekten på iværksatte foranstaltninger. Fælles sprog opnås først, når man sammen drøfter og formulerer definitionerne af de fælles begreber og med udgangspunkt i dem beskriver, hvordan man f.eks. kan se, at et barn ikke trives. Denne proces faciliteres af konsulenter fra Incitare. "Det fælles sprog på tværs af sektorer har gjort vores kortlægning af børn med særlige udfordringer hurtigere og mere sikker. Børne- og familiechef Joan Nielsen, Rødovre Kommune 3

4 Præcis problemformulering Et andet bærende element i værktøjet er en systematisk afdækning af graden af ressourcer og vanskeligheder hos barnet/den unge, familien og netværk. De tydelige vurderingsparametre hjælper til, at man kan tegne et præcist billede af, hvor barnet og familien har behov for støtte, og hvor der er ressourcer hos familien. Eksempel på vurderingsparametre inden for hovedkategorien "Barnets udvikling og trivsel": Delområder inden for hovedkategorierne vurderes: Barnets udvikling og trivsel: Følelsesmæssig udvikling Social udvikling Sundhed Trivsel i dagtilbud/skole/fritid Intellektuel udvikling Forældrenes praktiske, fysiske og følelsesmæssige omsorg for deres barn Familiens samspil Familiens rammer og sociale liv Netværkets ressourcer Skabe et præcist grundlag for oprettelse af sag og bevilling af foranstaltning Ud over at værktøjet skaber grundlag for et fælles sprog på tværs af faggrupper og sektorer, forbedrer det også beslutnings- og vurderingsgrundlaget, både når der sendes en underretning til familieafdelingen, og når det vurderes, om der skal oprettes en børne- og ungesag. Det samme gælder, når socialrådgiveren efterfølgende skal gennemføre en 50- undersøgelse og beslutte, hvilken foranstaltning der skal iværksættes. 4

5 Vurderingsparametrene medvirker til at fastlægge et præcist visitationsgrundlag, så man sikrer, at ressourcerne anvendes, hvor der er det største behov. Vi kan mere præcist finde frem til de centrale problemstillinger i en sag og dermed lettere afgøre, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Børne- og familiechef Joan Nielsen, Rødovre Kommune. Tydeliggøre resultater og effekter af iværksatte foranstaltninger Kommunerne bliver i større omfang målt og vejet på deres resultater og med god grund. En tættere opfølgning på indsatsen er en forudsætning for at tilpasse den til barnets udvikling, lige netop der hvor barnet er i sin udvikling. Derfor anvendes vurderingsparameteret til at beslutte, hvor der skal fastlægges mål i barnets handleplan, og den konkrete indsats i barnets behandlingsplan planlægges. "Fordelen ved værktøjet er, at 50-undersøgelsen, handleplanen og effektmålingen er samlet i et og samme system. Børne- og familiechef Joan Nielsen, Rødovre Kommune. Forløbsbeskrivelse 1. Første bekymring. 2. Tværfaglig vejledning ofte organiseret i tværfaglige teams gives til daginstitutioner og skoler. Her bruges redskabet som forberedelse og dialog. 3. Første blå cirkel. Her kan man gå tre veje: 1) Tværfaglig vejledning er tilstrækkelig til, at man ved, hvordan man skal handle i fx børnehaven, eller 2) man vurderer, at der er brug for tværfaglig støtte fra fx en psykolog, sundhedsplejerske, tale-høre-pædagog, eller 3) problemerne er så komplekse, at man sender en underretning til familieafdelingen. 4. Anden blå cirkel. Socialrådgiveren laver en forundersøgelse og bruger kortlægningen/underretningen fra fx børnehaven til at gennemføre en første mini-undersøgelse. Her kan man gå to veje: 1) Problemerne er ikke så store, at der skal oprettes en børne- og ungesag, eller 2) problemerne er så komplekse, at man opretter en børne- og ungesag og sætter 50-undersøgelsen i gang. Her anvendes vurderingsparametrene i form af en skala fra 0 til 4. 5

6 5. Tredje blå cirkel. Når 50-undersøgelsen er gennemført, foretager socialrådgiveren en socialfaglig vurdering. Her kan man gå to veje: 1) Beslutte ikke at bevilge foranstaltninger, fordi barnets og familiens problemer ikke er så omfattende, og der tilbydes i stedet specialindsats i fx børnehaven, 2) beslutte at bevilge foranstaltning, fordi barnet/familien har brug for omfattende støtte. Her anvendes vurderingsparametrene til at fastlægge art og omfang af støtte. Der laves en handleplan med konkrete mål for de områder, hvor man ønsker, at barnet udvikler sig, og der visiteres til en konkret foranstaltning. 6. Mindst hvert halve år følger socialrådgiveren op på foranstaltningen og de mål, der er sat. Her foretager man en fornyet vurdering, dvs. man følger op på, om barnet udvikler sig. Man måler effekten af foranstaltningen. 7. Så når man til fjerde blå cirkel. Hvis ikke der er effekt, eller hvis formålet med foranstaltninger er opnået, kan man gå fire veje: 1) Afslutte foranstaltningen, 2) ændre foranstaltningen, 3) specialindsats i normalområdet eller 4) barnet/den unge kan/skal klare sig uden støtte. Hvad kan værktøjet ellers anvendes til? Kortlægning af børn, man er bekymret for, som grundlag for dialog og planlægning af indsats i normalsystemet Den systematiske og helhedsorienterede kortlægning af børn, man er bekymret for, kan anvendes til forskellige formål i daginstitutioner og skoler, eksempelvis som: Dialogredskab mellem leder og medarbejder Samtalegrundlag i de tværfaglige teams, når man skal drøfte børn med komplicerede vanskeligheder Registreringsværktøj til brug i forberedelse til og opfølgning på netværksmøder Samtalegrundlag i dialogen med forældrene Sagsgennemgang I en forenklet og tilpasset udgave kan værktøjet bruges til at foretage sagsgennemgang med henblik på at undersøge, om der er sammenhæng mellem en sags tyngde, bevilling af foranstaltninger og pris. Prioritering og styring af tilbud Sagsgennemgangen kan anvendes som grundlag for at fastlægge kommunens serviceniveau i de interne tilbud. Dokumentationen kan også bruges til at opnå viden om effekten af indsatserne på de enkelte tilbud. 6

7 Vil du høre mere om værktøjet? Værktøjet er ikke en standardløsning. En succesfuld implementering kræver, at det tilpasses den enkelte kommunes organisering og behov. Værktøjet består af nogle grundelementer, inden for hvilke kommunerne kan udvikle og tilpasse unikke løsninger. Er du interesseret i at få en mere grundig gennemgang af værktøjets muligheder, samtidig med at vi drøfter jeres organisering og behov, er du velkommen til at kontakte os for et møde. Kontaktoplysninger 7