Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt"

Transkript

1 Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni maj 20

2 Børne- og Kulturforvaltningen August 20

3 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 3 Indledning I maj 20 begyndte Ringsted Kommune at afprøve en ny mødeform, kaldet Familie møder. Forud gik en proces, hvor de involverede medarbejdere i overensstemmelse med de politiske beslutninger på området for sårbare børn, unge og familier havde udviklet denne nye mødeform. I perioden fra maj til september 20 blev der afholdt ni Familie møder, og erfaringerne fra disse ni møder blev i oktober 20 beskrevet i en evaluerings rapport, der mundede ud i en række anbefalinger til mindre justeringer af mødeformen. Erfaringerne fra de første ni møder var så gode, at forvaltningen besluttede at fortsætte pilotperioden for at samle tilstrækkelig erfaring som grundlag for et oplæg til en politisk beslutning om den fortsatte anvendelse af Familiemøder. Ved udgangen af maj 20 havde der været afholdt i alt tyve Familiemøder et erfarings grundlag, som var stort nok til at give en status på erfaringerne med Familiemøderne og samtidig give et godt grundlag for at vurdere de konsekvenser, det har at bruge Familie møder som mødeform. Nærværende evalueringsrapport opsamler og beskriver forvalt ningens erfaringer fra de tyve Familiemøder afholdt i perioden. juni maj 20. Når der ikke har været afholdt mere end 20 Familiemøder skyldes det dels, at brugen af møderne har været en ny metode, som kun nogle rådgivere er blevet oplært i brugen af, dels at det i en række sager har været meningsfuldt at afholde netværksmøder eller på anden måde inddrage barnets og familiens netværk. Til grund for denne evalueringsrapport ligger følgende: Evalueringsskemaer fra møderne. Til alle Familiemøder er der uddelt evaluerings skemaer til mødedeltagerne i alt 8 evalueringsskemaer er besvaret. Løbende afholdelse af møder med de uddannede mødeledere for at reflektere over Familiemøderne, som de opleves fra mødeledernes perspektiv. Løbende diskussioner i forvaltningens ledergruppe, herunder opfølgning på de anbefalinger der blev givet i evalueringen af første pilotperiode fra oktober 20. Faglige vurderinger fra de medarbejdere, der har været tæt på hele forløbet og har erfaring med mødeledelse og udviklingsprocesser. Hvad er et Familiemøde? Familiemødet er kort fortalt et møde, der samler de vigtigste private og professionelle personer i en families netværk i forbindelse med, at en socialrådgiver forbereder en for anstaltning efter Serviceloven. Opgaven på Familiemødet for den professionelle deltager er at give faglig sparring og bidrage med viden og faglige vurderinger i forhold til udredningen af det enkelte barns og den enkelte families resurser og udfordringer. Familiens børn er som udgangspunkt med til Familiemødet. Familiemøderne er udtryk for en erkendelse af, at det ikke er os som medarbejdere, der skal inddrage familien, men omvendt. Det er familien og familiens medlemmer, der hver dag lever med det, som vi ser udefra og betegner som problematisk eller bekymrende.

4 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 4 Et Familiemøde er derfor familiens møde det er familien, der bestemmer, hvem der skal inviteres, og det er familien, der er vært ved mødet. Familiemødet finder sted fordi familien har valgt at inddrage os som medarbejdere i deres udfordringer. Hvert Familiemøde ledes af en særligt uddannet mødeleder. Der vil ikke være en referent til Familiemøderne og der vil heller ikke blive udarbejdet et formelt referat af møderne. Socialrådgiveren har almindelig notatpligt i forhold til mødet, og socialrådgiveren skal efter mødet sammenfatte sine notater i en præcisering af de vigtigste oplysninger, der vil blive brugt i det videre sagsarbejde, og udarbejde et mødenotat, der sendes til mødets deltagere. Helt konkret er det socialrådgiveren, der tager initiativ til et Familiemøde og sammen med familien undersøger, hvilke konkrete personer der skal inviteres, og udarbejder en kort beskrivelse af baggrunden for, at mødet holdes. Det er altså de medarbejdere, som er tættest på familien og barnet, der bliver inviteret med til Familiemødet. Familiemødet har udelukkende rådgivende karakter. Den konkrete beslutning om en for anstaltning og bevilling hertil sker i Børne- og Familierådgivningen, dog skal beslutningen træffes i samarbejde med den relevante skoleleder, såfremt foranstaltningen indebærer beslutning om (ny) skoleplacering. At den konkrete beslutning om en foranstaltning er centraliseret i Børne- og Familieråd givningen betyder, at økonomistyringen og styringen af den faglige udvikling på området bliver lettere og mere præcis end det fx gør sig gældende ved Distriktsrådsmøder. Familiemøder er mere uddybende beskrevet i vedlagte Bilag. Hvorfor Familiemøder? Siden 2007 har det været besluttet, at visitationen i Ringsted Kommune af tilbud efter Serviceloven skulle ske på Distriktsrådsmøder. Disse møder har udgjort et tværfagligt forum, hvor faste deltagere mødtes ca. hver 4. dag for at diskutere børn og familier med særlige behov og om nødvendigt træffe beslutning om en eventuel foranstaltning. I praksis har en række udfordringer gjort, at man ikke altid har kunnet følge denne beslutning slavisk. Der har løbende været en ihærdig indsats for at forbedre Distriktsrådsmøderne, blandt andet gav man fra 2009 central sekretariatsbistand til afholdelse af møderne. Som en konsekvens af dette konstante fokus på at forbedre mødeformen blev en tværfaglig medarbejdergruppe i 20 bedt om at beskrive, hvordan Distriktsrådsmøderne kunne blive så meningsfulde som muligt i forhold til dels barnet og familien dels den kommunale beslutningsproces. Dette arbejde førte til udviklingen og beskrivelsen af Familiemøderne. Metoden Familiemøder er således baseret direkte på erfaringerne med Distriktsråds møderne og udviklet af medarbejdere med betydelig og konkret erfaring fra Distriktsråds møderne. Men hvad er det ved Distriktsrådsmøderne, der ikke fungerer optimalt? I processen med at forbedre møderne, dukkede især fire elementer op:

5 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 5 Økonomistyring: Det er tanken, at hvert Distriktsråd skal have ansvaret for deres del af den samlede økonomi på området for sårbare børn, unge og familier. Dette kan imid lertid ikke lade sig gennemføre i praksis, da de enkelte Distriktsråds økonomi er så lille, at det er stærkt påvirket af uforudsigelige hændelser fx tilflytning af en familie med handikappede børn. Hertil kommer, at det er svært at styre økonomien eller områdets faglige udvikling i en bestemt retning, fx at bruge anbringelser i plejefamilier i stedet for anbringelse på opholdssteder. Inddragelse af børn og familier: De børn og familier, som drøftelserne på Distriktsrådsmøderne handler om, deltager sjældent på møderne. Mødeformen med en række sager, der skal diskuteres på mødet gør deres tilstedeværelse og dermed deltagelse vanskelig. På den måde går man glip af væsentlig information. Forbrug af medarbejder-resurser: En af målsætningerne med Distriktsrådsmøderne er, at det er de medarbejdere, der er tættest på barnet, der skal træffe beslutningerne omkring barnet. I praksis er det sjældent, at medarbejderne i Distriktsrådene (der jo er faste medlemmer) netop er de medarbejder, som til daglig er tættest på barnet. Derfor opstår den situation, at der på møderne både sidder Distriktsrådets faste fagfolk (rådgiver, psykolog, talepædagog m.v.) og andre fagfolk med tilsvarende titel, der deltager i del af mødet, der vedrører et barn, som netop disse fagfolk er tilknyttet. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til resurseforbrug. Tværfaglig sparring: Ofte har den tværfaglige sparring på Distriktsrådsmøderne været begrænset, da indstillinger til beslutning i Distriktsrådet ofte kun har indeholdt et forslag til foranstaltning, og der derfor er begrænset råderum til at foreslå og drøfte andre løsninger. Information om Familiemøderne Medarbejderne på hele børneområdet er løbende blevet informeret om Familiemøderne både om selve metoden og om brugen af Familiemøder. Det er sket via skriftlig orientering i flere omgange og via præsentation og diskussion på leder- og personalemøder. Fokus har i første omgang været at sikre en god forståelse for Familiemødet hos social rådgiverne i Børne- og Familierådgivningen. Hvis det politisk besluttes at indføre Familie møder som permanent mødeform, skal der ske en tilsvarende grundig information af med arbejderne på skoler, i dagtilbud og i sundhedsplejen. Evalueringsskemaer Efter hvert Familiemøde er samtlige mødedeltagere blevet bedt om at udfylde et eva lueringsskema. Svarene på den del af spørgsmålene, der kan tolkes som et udtryk for graden af mødedeltagernes tilfredshed med møderne, er afbildet grafisk og vedlagt som Bilag 2. Evalueringsskemaerne er udarbejdet i tre versioner en version til forældre, en version til socialrådgivere og en version til øvrige mødedeltagere. Der er indkommet i alt 37 besva relser fra forældre, 9 besvarelser fra socialrådgivere og 62 besvarelser fra øvrige møde deltagere. Der har været tilfælde, hvor mødedeltagerne har fået udleveret et evaluerings

6 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 6 skema i en version, der var beregnet for en anden type mødedeltager, og selv om nogle af spørgsmålene i de forskellige versioner af evalueringsskemaet er identiske, er der selv følgelig også forskelle. Derfor ses det i Bilag 2, at antallet af svar/respondenter (N) for nogle spørgsmål er lavere end ovennævnte antal af indkomne evalueringsskemaer. Overordnet udtrykker alle tre målgrupper (forældre, socialrådgivere og øvrige mødedelta gere) stor tilfredshed med Familiemøderne. Forældrene synes i høj grad, der bliver brugt tilpas tid til at tale om de ting, de selv synes er vigtige, og de giver generelt udtryk for, at det er en god oplevelse at være med til møderne. Når forældrene bliver spurgt om, hvor vidt Familiemødet har støttet dem i at tage beslutninger om, hvad der skal ske i familien fremover, er oplevelserne lidt forskellige: To tredjedele af forældrene synes, at mødet i overvejende eller ligefrem stor udstrækning har støttet dem i at tage sådanne beslutninger, mens en tredjedel oplever, at mødet ikke har støttet dem i dette. Det er som nævnt ikke meningen, at der på Familiemødet skal træffes beslutninger om eventuelle foranstaltninger og bevillinger, men da vi ved, at nogle forældre sidder med et ønske om, at der bliver truffet den slags beslutninger på mødet, kan det ikke udelukkes, at denne gruppe forældre har haft deres uindfriede ønsker i tankerne, da de svarede på spørgsmålet. Også socialrådgiverne oplever, at der på Familiemøderne bliver brugt tilpas tid til at tale om de ting, de synes er vigtige. De oplever i høj grad, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, de finder vigtige, og angiver, at de får ny viden i løbet af møderne. Socialråd giverne synes i overvejende grad, at møderne er med til at åbne op for nye muligheder for familierne, og at de er en god måde at samle de vigtigste mennesker, som kan hjælpe familien. De oplever i vid udstrækning, at Familiemøderne er familiernes møde, og der er stor enighed blandt socialrådgiverne om, at alle på Familiemødet har mulighed for at komme til orde og give familien nye muligheder. Ligesom blandt forældrene er der også blandt socialrådgiverne mere spredte oplevelser, når der spørges, hvorvidt møderne støtter forældrene i at tage beslutninger om, hvad der skal ske i familien fremover. De øvrige mødedeltagere udtrykker ligesom de to andre grupper, at der på møderne bliver brugt tilpas tid på at tale om ting, som de synes er vigtige, ligesom de i høj grad oplever, at der bliver lyttet til det, de siger på møderne. Alt i alt kan det konstateres, at der i vid udstrækning er stor tilfredshed med Familie møderne både blandt forældre, socialrådgivere og øvrige mødedeltagere. Form, struktur, organisering o.l. kan selvfølgelig finjusteres yderligere hen ad vejen fx omkring mødets evne til at støtte forældrene i at tage beslutninger om, hvad der skal ske i familien frem over men overordnet set må det konkluderes, at Familiemødet forekommer at være en både positiv og givende mødeform, som det absolut er værd at fortsætte med. Opsummering og vurdering Familiemødet er en mødeform, der er udviklet i Ringsted Kommune, og som baserer sig direkte på erfaringerne med Distriktsrådsmøderne. Metoden er udviklet af medarbejdere med indgående erfaring fra Distriktsrådsmøderne og har blandt andet haft til formål at imødegå nogle af de ulemper, der knytter sig til Distriktsrådsmøderne. Efter igennem et år at have været afprøvet tyve gange er erfaringerne, at Familiemødet opleves som en succes både af familier, fagfolk og forvaltning. Sammenlignet med Di striktsrådsmøderne er de kendte fordele ved Familiemøderne blandt andet: Større

7 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 7 inddragelse af børn og familier, højere grad af deltagelse af fagfolk, der er tæt på barnet og familien i hverdagen, samt bedre udnyttelse af medarbejderresurserne. Det vurderes, at forskellige forhold omkring Familiemøderne kan videreudvikles og for fines, men at Familiemødet som mødeform har fundet sine ben at stå på og forekommer at være en positiv måde at mødes på for alle de involverede parter. Desuden vurderes det, at Familiemøderne har nogle fordele på nogle af de områder, hvor Distriktsrådsmøderne har vist deres svagheder. Sammenhæng til Børne- og Ungepolitikken Det overordnede mål med Familiemøderne er, at leve op til Børne- og Ungepolitikkens mål om at skabe de bedst mulige opvækstvilkår og vækstmuligheder for børn i Ringsted. Dette bidrager Familiemøderne til ved: En tidlig, tværfaglig indsats. Familiemøderne er i sin natur tvær(multi-)faglige og kan afholdes så snart der bliver ytret en bekymring om et barn. Inddragelse af børn og familier. Familiemøderne giver barnet/familien større indflydelse på samarbejdet med de professionelle fagpersoner. Brug af netværk. Familiemødet aktiverer familiens netværk og kan være med til at finde resurser i netværket, der ellers ikke ville have været aktiveret. Perspektivering Indsatsen på Familiemøderne skal ses i sammenhæng med en række øvrige tiltag på området. Fra august 20 deltager rådgiverne fra Børne- og familierådgivningen på Koordineringskonferencer på skoler og i dagtilbud. Målsætningen er at styrke det tværfaglige, tidlige arbejde og give flere perspektiver på de børn og familier, som har brug for noget ekstra. På samme måde arbejdes der i udviklingsprojektet Mithras tværfagligt og organisatorisk med at virkeliggøre Børne- og ungepolitikkens målsætninger, blandt andet ved at konkretisere indsatsen for at sikre mere inklusion af børn i folkeskolen. I efteråret 20 vil er i Mithras blive lavet nye indsatsområder for den kommende periode.

8 Side 8 Familiemøder Familiemødet er et møde, der samler de vigtigste private og professionelle personer i en families netværk i forbindelse med, at en socialrådgiver forbereder en foranstaltning efter Serviceloven. Opgaven på Familiemødet for den professionelle deltager er at give faglig sparring og bidrage med viden og faglige vurderinger i forhold til udredningen af det enkelte barns og den enkelte families resurser og udfordringer. Udgangspunktet er, at der afholdes Familiemøde i alle sager, hvor rådgiveren vurderer at der vil blive iværksat en foranstaltning efter Serviceloven samt i alle sager, hvor der allerede er iværksat en foranstaltning. I konkrete tilfælde kan det være mere meningsfuldt at afholde koordineringskonferencer, netværksmøder mv., eller inddrage netværket på en anden måde. Familiens børn er som udgangspunkt med til Familiemødet. Dels er børnene de vigtigste parter i de spørgsmål, der drøftes på mødet, og dels er barnet i forvejen vidende om alt, hvad der er af ubehagelige oplysninger om familiens liv. Der kan dog være situationer, hvor det overhovedet ikke giver mening at have børnene med, fx hvis barnet er for lille til at forstå, hvad der bliver sagt, eller hvis konfliktniveauet mellem de voksne er meget højt. Det er socialrådgiveren sammen med familien, der er ansvarlige for at vurdere, om børnene skal med. Det er mødelederens ansvar at sikre, at mødet bliver en god oplevelse for børnene, når de er med til et Familiemøde. Familiemøderne er udtryk for en erkendelse af, at det ikke er os som medarbejdere, der skal inddrage familien, men omvendt. Det er familien og familiens medlemmer, der hver dag lever med det, som vi ser udefra og betegner som problematisk eller bekymrende. Et Familiemøde er derfor familiens møde det er familien, der bestemmer, hvem der skal inviteres, og det er familien, der er vært ved mødet. Familiemødet finder sted, fordi fami lien har valgt at inddrage os som medarbejdere i deres udfordringer. Familiemøderne holdes på et anerkendende og resursefokuseret grundlag. Det betyder, at mødet anerkender de tanker og følelser, deltagerne har, og at man forsøger at opnå størst mulig præcision i de bekymringer og de udviklingsmuligheder, der ses for familien. Familiemøderne kan i mange tilfælde erstatte netværksmøder, som ellers skulle have været holdt, og i nogle situationer være et supplement til de netværksmøder og andre møder, der holdes med og omkring barnet/familien. Hvert Familiemøde ledes af en særligt uddannet mødeleder. Mødelederen skal blandt andet sikre, at alle deltagere kommer til orde, at mødets formål nås, samt frigøre social rådgiveren fra rollen som mødeleder. Forvaltningen (sekretariatet for Familiemøder i SPT) forestår rekruttering og uddannelse af mødeledere. De institutioner/afdelinger, møde lederne rekrutteres fra, vil ikke blive tilbudt frikøb af mødelederne. Til gengæld forsøges uddannelsen og indholdet i opgaven at gøres så attraktivt, at det vil opleves som vigtigt og kompetenceudviklende for den enkelte medarbejder at løfte opgaven. I princippet kan familien invitere til Familiemøde mange gange i forbindelse med den enkelte sag, men udgangspunktet er, at der afholdes et Familiemøde i starten af under søgelsen (med særligt blik på tilskæring af problematikkerne, hvad der skal ske mens 50-undersøgelsen foregår og indsamling af viden om tidligere indsatser og relevante interessenter) og et Familiemøde i slutningen af undersøgelsen (med særligt blik på valg af indsats, effekten af en foreslået foranstaltning og udarbejdelse af handleplan). Man kan sige at det første møde skal skabe ny viden gennem faglige diskussioner og refleksioner,

9 Side 9 mens det andet møde har fokus på den faglige diskussion om, hvad der skal til for at barnet kan komme tilbage fra foranstaltningen, dvs. hvornår foranstaltningen har tjent sit formål. Derudover skal socialrådgiveren sammen med familien invitere til Familiemøde med henblik på opfølgning af den iværksatte handleplan som minimum en gang om året. Dette møde tænkes sammen med en re-visitation i den/de relevante tilbud. Det betyder blandt andet, at skolelederen vurderer skoledelen. Der vil ikke være en referent til Familiemøderne og der vil heller ikke blive udarbejdet et formelt referat af møderne. Socialrådgiveren har almindelig notatpligt i forhold til mødet, og socialrådgiveren skal efter mødet sammenfatte sine notater i en præcisering af de vigtigste oplysninger, der vil blive brugt i det videre sagsarbejde, og udarbejde et mødenotat, der sendes til mødets deltagere. Der vil ikke blive udarbejdet eller fremsendt skriftligt mødemateriale til Familiemøder. Såfremt socialrådgiveren efter et Familiemøde som et led i udarbejdelsen af en 50-undersøgelse har behov for at på præciseret eller dokumenteret vurderinger eller erfaringer fra andre medarbejdere, som er fremkommet på et Familiemøde, kan socialrådgiveren som hidtil anmode om sådan dokumentation. Familiemødet skulle gerne give mulighed for, at kvaliteten af dette samarbejde stiger, ved at det er mere tydeligt for socialrådgiveren, hvad der skal spørges ind til, og samtidig tydeligt for medarbejderen, i hvilken sammenhæng dokumentationen skal bruges. Helt konkret er det socialrådgiveren, der tager initiativ til et Familiemøde og sammen med familien undersøger hvilke konkrete personer, der skal inviteres, samt udarbejder en kort beskrivelse af baggrunden for at mødet holdes. Dette sendes til sekretariatet, der sørger for invitation og booking af mødelokale og mødeleder. Familiemødet har udelukkende rådgivende karakter. Den konkrete beslutning om en for anstaltning og bevilling hertil sker i Børne- og Familierådgivningen, dog skal beslutningen træffes i samarbejde med den relevante skoleleder, såfremt foranstaltningen indebærer beslutning om (ny) skoleplacering. Ansvaret for et ensartet serviceniveau i kommunen vil ligger i Mithras-styregruppen, der vil følge arbejdet med Familiemøder tæt. Selvom der således ikke træffes beslutninger på et Familiemøde, kan man godt forestille sig at nogle af mødedeltagerne undervejs i mødet finder det relevant, at lave aftaler med hinanden, fx at en familie aftaler med en skolelærer at skrive i elevens kontaktbog eller på forældreintra, hvordan weekenden er gået for familien. Sådanne aftaler vil det være op til deltagerne selv at følge op på. Desuden vil socialrådgiveren i forbindelse med planlægningen af Familiemødet også lave en efterfølgende aftale med familien, så alle ved, hvornår der træffes beslutninger i den konkrete sag, og af hvem. Dette bør også fremgå af mødelederens afrunding på mødet, fx Jeg ved, at der er aftalt et møde mellem socialrådgiveren og familien den 24. november, hvor I i fællesskab kan beslutte, hvilken støtte der er brug for til Nicklas, efter at I har fået de informationer, der er blevet givet på dette møde. Familiemøderne giver nogle udfordringer af organisatorisk karakter, men til gengæld er det målsætningen at børn og familier oplever, at de selv har bestemmende indflydelse på samarbejdet. Den måde, arbejdet som udgangspunkt bliver organiseret på, er at Familie møder altid holdes torsdag mellem kl. 4 og 8. Det betyder, at andre aftaler i dette tids

10 Side rum for alle relevante medarbejdere altid skal kunne rykkes, for at medarbejderen kan deltage i et Familiemøde.

11 Side Gennemsnit 7,9 Meget uenig Svært at sige Meget enig Gennemsnit 7,6

12 Side 2 Ingen Svært at sige Meget stor Gennemsnit 5,4

13 Side 3 Gennemsnit 8,4 Gennemsnit 9,

14 Side 4 Gennemsnit 7,8 Gennemsnit 7,4

15 Side 5 Gennemsnit 8,6 Gennemsnit 8,4

16 Side 6 Gennemsnit 9,4 Ingen Svært at sige Meget stor Gennemsnit 6,9

17 Side 7 Gennemsnit 7,6 Gennemsnit 8,3

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud.

Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud. Struktur på skole- og dagtilbudsområdet, 2009 NOTAT Direktøren Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud. Børne- og Undervisningsudvalget har i en række møder fra april

Læs mere

Selvevaluering 2010/2011

Selvevaluering 2010/2011 Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012. Center for Særlig Social Indsats Den: 11. december, 2014 Acadre: 14/25865 TILSYNSRAPPORT: Tilbuddets navn Center For Job og Oplevelse Højvangen 11 3060 Espergærde Afd.: Vinkeldamsvej Leder: Karsten Grubert

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Formål med ressourceteam

Formål med ressourceteam Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige

Læs mere

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Referat af dialogmøde om tilfredshed med botilbuddet Gefion torsdag den 13. september 2012

Referat af dialogmøde om tilfredshed med botilbuddet Gefion torsdag den 13. september 2012 Referat af dialogmøde om tilfredshed med botilbuddet Gefion torsdag den 13. september 2012 Deltagere: 13 pårørende fra Gefion, områdechef Lissi Nielsen samt driftschef. Referent:. 19. september 2012 Psykiatri

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden SPEJDERHYTTER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Notat vedr. spejderhytter

Læs mere

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Til stede: Peder Ring, Danske Regioner Per Hvenegaard, TL Birgit Andersen, H:S

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard 1 Albertslund den 18. oktober 2010 Forum: Styregruppen for Plan C Tid: Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 15:00 17:00 Sted: Deltagere: Afbud: Projektledelsen: Gate 21, Vognporten 2, 2620 Albertslund Niels

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen:

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. februar 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion af boenhederne Skovbo og Rhedersborg og dagbeskæftigelsen Skovbogård den 20. oktober 2004. I rapporten anmodede

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

12/2/2016 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=

12/2/2016 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey= ORDINÆRT TILSYN I EVENTYRSKOVEN I FREDERIKSDAL Deltagere fra dagtilbuddet: Navn på tilsynsførende: Leder Birthe Jacobsen, pædagog Anja Simonsen og formand for bestyrelsen Anne Christensen Tine Kleist Pedersen

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Evaluering af sproggrupperne

Evaluering af sproggrupperne Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur

Læs mere

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 14 Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. Mødet startede kl. 9.05 og sluttede kl. 11.50 Lone Hansen deltog fra kl. 9.30 Der var afbud

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra netværksgruppe 1 (dagtilbudsdelen): Vi har haft inklusionsstrategien til drøftelse i vores netværksgruppe den

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl. 16.00 19.30

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl. 16.00 19.30 Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl. 16.00 19.30 Afbud: Ole Have Jørgensen. Helle Lindkvist Kjeldsen kom kl. ca. 17.00; Anne Marie Illum gik efter aftale

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus)

Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus) Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 11. december 2012 Tid 09:00 Sted NB. Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus) Under pkt. 3 deltager afdelingsleder Birgitte Kvist, Sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 07-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børneuniverset Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne

Læs mere

Undervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Undervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15

Læs mere

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk HinkeRuden 11. årgang nr. 2 januar2016 Medlemsblad for Rudersdalkredsen Danmarks Lærerforening kreds 26 TEMA OM INKLUSION Læs Læs om: om: Formanden Formanden skriver skriver TEMA Opgaveoversigten om inklusion

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Handleplan 2011 Børn med særlige behov.

Handleplan 2011 Børn med særlige behov. Handleplan 2011 Børn med særlige behov. Dette notat gør rede for de initiativer og tiltag, der indgår i handleplanen for Center for Familie og Forebyggelse i 2011 med henblik på implementering af budget

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 7.08.015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen Pia

Læs mere

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) PPR 2011-2012 Nr. 1 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger Der

Læs mere

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune FURESØ KOMMUNE Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune Medlemmerne mødte med undtagelse af Lisbeth Harsvik (A), som havde meldt afbud. Berit Torm (V)

Læs mere