Analyserapport. v. Indsatsteam til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Botilbuddet Kommandanthøjen

Transkript

1 Analyserapport v. Indsatsteam til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Botilbuddet Kommandanthøjen juni 2019

2 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning... 2 Præsentation af Indsatsteam... 4 Analysens formål... 4 Analysens datagrundlag og forbehold... 5 Analysens opbygning... 9 Forebyggelse af voldsomme episoder i samarbejdet med borgeren Retningslinje for afdækning af borgerens situation samt fremme af borgerens trivsel og evne til at mestre hverdagen Retningslinje for sociale og sundhedsmæssige forhold Retningslinje for vurdering af risikoen ved arbejdet med konkrete borgere Håndtering af voldsomme episoder Retningslinje for håndtering af voldsomme episoder Læring af voldsomme episoder Retningslinje for læring af voldsomme episoder Retningslinje for registrering og anvendelse af oplysninger om voldsomme episoder Organisatoriske rammer for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder Retningslinje for ledelsens rolle Retningslinje for samarbejdet om det voldsforebyggende arbejde på tilbuddet Retningslinje for faglige kvalifikationer og kompetencer Retningslinje for trivselsfremmende fysiske rammer og faciliteter Retningslinje for samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Samlede konklusioner og anbefalinger Bilag: Grafisk fremstilling af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2. Samlede spørgsmål, Spørgeskemaundersøgelse Side 1 af 46

3 Indledning og læsevejledning Socialstyrelsen har udarbejdet nationale retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med at forebygge voldsomme episoder og fremme tryghed og trivsel for borgere og ansatte på landets botilbud samt på boformer for hjemløse 1. Retningslinjerne sætter fokus på, hvordan det socialpædagogiske arbejde med borgeren kan tilrettelægges, så voldsomme episoder forebygges. Retningslinjerne kan anvendes i sammenhæng med den daglige recovery-orienterede og rehabiliterende indsats på tilbuddene. De nationale retningslinjer indeholder konkrete anbefalinger til det voldsforebyggende arbejde samt et katalog over virksomme metoder på området. Som supplement til det socialfaglige perspektiv rummer retningslinjerne en beskrivelse af de relevante krav i arbejdsmiljølovgivningen. Der er i Socialstyrelsen etableret et Indsatsteam, der i årene skal understøtte udbredelsen, implementeringen og forankringen af de nationale retningslinjer. Indsatsteamet tilbyder konkrete indsatsforløb for sociale tilbud og forvaltninger, med afsæt i de enkelte tilbuds ønsker i forhold til at udvikle og opkvalificere det voldsforebyggende arbejde. Afsættet for et indsatsforløb er en analyse af tilbuddets praksis i det voldsforebyggende arbejde. Analyserapporten udarbejdes af Indsatsteamet. Denne analyserapports fokus er den nuværende voldsforebyggende praksis på Botilbuddet Kommandanthøjen. Analyserapporten er afsæt for dialog om den nuværende praksis samt Indsatsteamets anbefalinger på Kommandanthøjens praksis i forhold til det voldsforebyggende arbejde. Analyserapporten er bygget op af et indledende kapitel, som kort præsenterer Indsatsteamet samt analysens formål, datagrundlag og forbehold. Herefter følger fire kapitler, som gennemgår analysens resultater. Kapitlerne er delt op efter de fire tematikker i de nationale retningslinjer, og indeholder analyseresultater for hver enkelt af de 11 retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder. Analyserapportens anbefalinger peger på initiativer og fokusområder, som kan danne afsæt for Kommandanthøjens prioritering af temaer i det voldsforebyggende arbejde. Disse vil blive konkretiseret i en indsatsplan, der påbegyndes på implementeringsworkshoppen, og vil beskrive specifikke udviklingsaktiviteter og kompetenceforløb på Kommandanthøjen, herunder allerede igangsatte aktiviteter. Indledningsvist fremgår nøgletal, der på forskellig vis tegner et billede af tilbuddets aktuelle situation. Nøgletal i fakta-boksen består udelukkende af data fra dokumenter, som tilbuddet selv har indsendt. 1 Side 2 af 46

4 Faktaboks, Kommandanthøjen Antal Karakteristika beskrivelse er hentet fra ansøgning Medarbejdere 25 2 sygeplejersker,12 Social og sundhedsassistenter,9 Pædagoger samt 1 leder. Derudover er der ansat 1 i fleksjob Borgere 25 Botilbuddet Kommandanthøjen er et bo- og rehabiliteringstilbud for voksne borgere med sindslidelser, i alderen år. 10 pladser efter 105 i ABL og 15 pladser efter 107 i SEL. Beboergruppen er bredt sammensat i både alder og funktionsniveau, det drejer sig f.eks. om beboere med: Skizofreni, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, dobbelt diagnoser. Voldsomme episoder 2 10 Registeret mellem medarbejder og borger Anslået mellem borgere Opgørelse fra det seneste år Magtanvendelser 2 Opgørelse fra det seneste kalenderår Sygefravær 2,4 procent Opgørelse fra de seneste 12 måneder før indsatsforløbets start 2 I retningslinjerne anvendes begrebet voldsom episode. En voldsom episode er en situation, hvor en person udøver vold af fysisk eller psykisk karakter. Læs mere om definitionen i publikationen Nationale retningslinjer for forebyggelse af vold og voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse. Side 3 af 46

5 Præsentation af Indsatsteam Flere undersøgelser peger på, at voldsomme episoder af fysisk og psykisk karakter er et udbredt problem på botilbud og boformer for borgere, der har psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer 3,4. Voldsomme episoder kan resultere i stress, langtidsfravær og arbejdsophør for medarbejderne, men også betyde, at den recovery-orienterede og rehabiliterende indsats påvirkes negativt for borgerne. Derfor er der behov for en målrettet indsats i forhold til forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder. Igennem indsatsen skal trygheden og trivslen fremmes for både medarbejdere og borgere på landets botilbud samt boformer for hjemløse. Implementeringen og forankringen af De nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder vil foregå i tæt samarbejde med Socialstyrelsens Indsatsteam og eksterne kompetenceleverandører, som Indsatsteamet har indgået aftale med. Indsatsteamet består af medarbejdere fra Socialstyrelsen, som vil følge udviklings- og kompetenceforløbet tæt og bistå tilbuddet med vejledning i implementering og forankring. Indsatsteamet er et tilbud om hjælp til at udvikle det voldsforebyggende arbejde til landets botilbud samt boformer for hjemløse. Det er således op til de enkelte tilbud at prioritere udviklingsarbejdet og implementeringen af indholdet i indsatsplanen med afsæt i Indsatsteamets anbefalinger. Analysens formål Formålet med denne analyserapport er at bidrage til læring og udvikling på Kommandanthøjen ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende samt forhold, hvor der er potentiale for videreudvikling af kompetencer og praksis. Analysen er baseret på skriftlige dokumenter fremsendt og kommenteret af tilbuddet, en selvevaluering baseret på spørgeskemaer udsendt til alle medarbejdere på tilbuddet, samt socialtilsynsrapporten. Formålet med analysen er, at Kommandanthøjen får bedre faglige og implementeringsmæssige forudsætninger for at tilrettelægge det videre udviklings- og kompetenceforløb. De delanalyser, som udgør fundamentet for den samlede analyse og analyserapportens anbefalinger, præsenteres og uddybes nedenfor. Delanalyse Skriftlige dokumenter Uddybning Socialstyrelsen vurderer på baggrund af de skriftlige dokumenter, hvordan Kommandanthøjen reflekterer den praksis, som er anbefalet i de nationale retningslinjer. De skriftlige dokumenter indsamles og vurderes af implementeringsgruppen og kommenteres i forhold til, hvor 3 Social- og Indenrigsministeriet, Velfærdspolitisk Analyse om vold mod ansatte på botilbud. 4 Side 4 af 46

6 kendt og anvendt dokumenterne er i medarbejdergruppen, inden de sendes ind til Indsatsteamet. Selvevaluering Der gøres opmærksom på, at hvis der ikke indsendes dokumenter om konkrete temaer eller procedurer i indsamlingsskabelonen, antages det, at disse ikke findes. I selvevalueringen foretager tilbuddets medarbejdere og ledere en vurdering af praksis med afsæt i de nationale retningslinjer. Selvevalueringen sker via et spørgeskema, som består af 56 spørgsmål. Denne delanalyse belyser medarbejdere og lederes opfattelse af tilbuddets praksis. Eventuelle forskelle mellem forskellige medarbejdergruppers viden om eller kendskab til praksis på et specifikt område, belyses også. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål, som tager afsæt i tre forskellige kilder: Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Trivselsfaktorer udviklet af Videnscenter for Arbejdsmiljø. Medarbejderrefleksioner over borgernes trivsel og hverdag. Socialtilsynsrapporten De samlede besvarelser af spørgeskemaet samt tilhørende illustrationer fremgår af bilag til analyserapporten. Socialtilsynsrapporten supplerer analysen og giver Indsatsteamet et indblik i tilbuddets faglige og borgernære voldsforebyggende arbejde. I socialtilsynsrapporten vurderes tilbuddets kvalitet i forhold til 7 temaer. Kvaliteten bliver målt ud fra en Kvalitetsmodel 5, hvor kriterier og indikatorer under hvert tema beskriver tilbuddets kvalitet i praksis. Det påpeges, at Indsatsteamet tillægger både styrker og udviklingspotentialer et højt fokus, idet et højt kompetenceniveau og/eller god praksis kan give et billede af metoder og tilgange, som med fordel kan overføres til andre dele af organisationen. Analysens datagrundlag og forbehold Denne analyse er lavet på baggrund af en 100 % besvarelse af spørgeskemaer af medarbejderne på Kommandanthøjen. Udvælgelse og vurdering af dokumenter til dokumentanalysen er foretaget af 2 af medlemmerne af Implementeringsgruppen. 5 Beskrevet i bekendtgørelse om socialtilsyn. Side 5 af 46

7 De udvalgte dokumenter fremgår af nedenstående bilagsliste: Bilag 1: Handleplan 141 og tilbuddets samarbejdsplan/faglige plan Bilag 2: ICF udredning (International Classification of Functioning, Disability and Health) Bilag 3: Kognitivt Grundkursus Bornholm 2018 ( Arbejdsmetoder ) Bilag 4a: Referat miniteam ( referat af Miniteam ) Bilag 4b: Organisering af Miniteams på Kommandanthøjen Bilag 5: Referat af Beboermøde Bilag 6a: Referat af Beboerrådsmøde Bilag 6b: Referat af Beboerrådsmøde Bilag 6c: Referat af Beboerrådsmøde januar 2019 Bilag 7: Smart Mål Interviews Bilag 8: Tilsynsrapport for Socialpsykiatrisk Bosted Kommandanthøjen vedr. økonomi i Faktuel Høring Bilag 9: Sygeplejefaglige Områder Bilag 10: Konflikthåndtering Low Arousal Bilag 11a: Voldsindberetningsskema ( Beboer mod Personale ) Bilag 11b: Voldsindberetningsskema ( Borger mod Borger ) Bilag 12: TRIO ( Socialpædagogerne Bornholm ) Bilag 13: Risikovurdere ( Handleplan ) Bilag 14: Handleplan Enkelt Beboer ved Magtanvendelse ( Problemafklaring ) Bilag 15: Måltidspolitik Bilag 16: Politik om Vold og Trusler, Godkendt Bilag 17: Handleplan for Vold og Trusler om Vold i Socialpsykiatrien Juni 2016 Bilag 18: Husregler for Botilbuddet Kommandanthøjen Bilag 19: Kriseplan Beboer Bilag 20: APV Kommandanthøjen 2017 Bilag 21: Skema-2-Magtanvendelse Bilag 22: Drøftelse af Punkter fra Trivselsrapport Bilag 23: Trivselsrapport Kommandanthøjen Bilag 24: Opsamling Temadag ( Uro på Kommandanthøjen ) Bilag 25: Intro Nyansatte Bilag 26a: Spørgeskema Beboere Indsatsforløb Socialstyrelsen Bilag 26b: Spørgeskema Beboere Bilag 26c: Spørgeskema Beboere Bilag 27: Tag botilbuddet med Hjem Bilag 28: Underskrift Indflytning i Botilbuddet Kommandanthøjen Bilag 29: Referat Møde ( Møde ml. Centerchef og leder vedr. alarmer ) Bilag 30: Evaluering af udflytningsprojekter Bilag 31: Opsamling af Tre Gruppers Brainstorm ( Emne Low Arousal ) Bilag 32: Kommunikation Arbejdsmiljøspil Bilag 33: Støttepakke ved Udflytning KH. Bilag 34: Teammøde Referat Enkelt Beboer ( 2/ ) Bilag 35: Stresspolitik Side 6 af 46

8 Bilag 36: Sociale Kapitler Rummelighed 2015 Bilag 37: Samarbejdsaftale om Voksne Borgere med Psykisk Sygdom Bilag 38: Ansøgning fra Kommandanthøjen til Indsatsforløb nov Derudover er øvrigt anvendte informationer i analysen noteret i dokumentanalysen af implementeringsgruppen. Oplysningerne anvendes enten som direkte citater eller tematisering i analysen. Indsatsteamets analyse viser en række tendenser, som gør sig gældende på Kommandanthøjen. Indsatsteamet scorer praksis i forhold til de enkelte retningslinjer på nedenstående 5- trinsskala. Vurderingen er udledt af en samlet vurdering af selvevalueringen, socialtilsynsrapporten samt de indsendte dokumenter og implementeringsgruppens vurdering af disse. Vurderingen vil også afspejle forskelle eller modsatrettede tendenser, som måtte vise sig i delanalyserne. Den samlede score baseres derfor på følgende fire forhold: 1: Hvad belyser spørgeskemaundersøgelsen i forhold til median 6 og spredning 7. 2: Hvad belyser dokumentindsamlingen både i forhold til hvad tilbuddet har tilsendt, men også hvad de ikke har tilsendt. 3: Hvordan vurderer implementeringsgruppen de enkelte dokumenter. 4: Hvordan bedømmer Socialtilsynet de enkelte områder. Nedenstående figur illustrer det samlede analysegrundlag: 6. Medianen er et mål for middeltendensen i et datasæt. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Hvis der er et lige antal observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. 7 Spredningen giver et billede af, hvor stor enighed eller lille enighed, der er i medarbejdernes besvarelser. Når vi skriver, at der er stor enighed betyder det, at de fleste scorer det samme på et spørgsmål. Når vi skriver, at der er lille enighed betyder det, at der ses en større spredning i medarbejdernes besvarelse. Side 7 af 46

9 Spørgeskemaundersøgelse Dokumentindsamling inkl. ansøgning Analyserapport Socialtilsynsrapporten Implementeringsgruppens vurdering I nedenstående tabel, ses forklaringen på de forskellige scores. Score Forklaring Scoren 1 gives, hvis data indikerer, at der sjældent eller aldrig arbejdes i praksis i henhold til de nationale retningslinjer på området. Scoren 1 indikerer desuden, at der synes at være et stort udviklingspotentiale i forhold til anbefalingerne i retningslinjerne. Scoren 2 gives, hvis data indikerer, at der i begrænset grad arbejdes i praksis i henhold til de nationale retningslinjer på området. Scoren 2 indikerer desuden et tydeligt udviklingspotentiale i forhold til anbefalingerne i retningslinjerne. Scoren 3 gives, hvis data viser tegn på, at der i nogen grad arbejdes i praksis i henhold til de nationale retningslinjer. Scoren 3 gives også, når der er et vist udviklingspotentiale. Scoren 4 gives hvis data indikerer, at der i høj grad er en god og systematisk praksis i henhold til de nationale retningslinjer, og at der løbende arbejdes aktivt med området. Der kan forekomme enkelte udviklingspotentialer. Scoren 5 er et udtryk for en meget systematisk og fagligt velfunderet praksis i henhold til de nationale retningslinjer. Praksis på tilbuddet er kendetegnet ved, at der arbejdes løbende, systematisk og på mange måder forbilledligt med området. Side 8 af 46

10 Analysens resultater skal samtidig læses med det forbehold, at analysen ikke giver et fuldstændigt billede af Kommandanthøjens praksis i forhold til det voldsforebyggende arbejde, ligesom analysen heller ikke kan sige noget definitivt om borgernes eller medarbejdernes oplevelse af trivslen på Kommandanthøjen. Men analysen tegner et overordnet billede af praksis som grundlag for den videre dialog, som skal udmøntes i Kommandanthøjens indsatsplan og i de videre udviklingsaktiviteter. Nedenfor gennemgås de vigtigste af analysens fund ud fra opdelingen af temaerne i de nationale retningslinjer. Analysens opbygning Analysen opbygges af ét afsnit for hver af de 11 retningslinjer. Hvert afsnit opbygges på samme måde: Først gennemgås resultatet af spørgeskemabesvarelserne. Derefter følger et afsnit om de indsamlede dokumenter samt implementeringsgruppens vurdering af dokumenterne. Heri indgår også en beskrivelse af de emner, der ikke er belyst i de tilsendte dokumenter. Herefter sammenfattes relevante bedømmelser fra Socialtilsynsrapporten. Til sidst sammenfattes ovenstående til en samlet konklusion på afsnittet. Forebyggelse af voldsomme episoder i samarbejdet med borgeren 1. Retningslinje for afdækning af borgerens situation samt fremme af borgerens trivsel og evne til at mestre hverdagen I spørgeskemaet vurderer medarbejderne samlet set, at der i høj grad foretages en afdækning af borgerens situation både ved indflytning og under opholdet (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Ligeledes vurderer medarbejderne, at der i høj grad samarbejdes med borgerne om at få afdækket og beskrevet strategier for trivsel, mestring og håndtering (median 4). Medarbejderne vurderer desuden, at borgernes netværk i nogen grad (median 3) bliver inddraget til afdækning af borgerens situation. Ifølge medarbejdernes vurdering beskrives det i høj grad løbende, hvordan medarbejder og borger oplever, at den rehabiliterende indsats virker (median 4). Det er samtidig medarbejdernes vurdering i spørgeskemaet, at borgerne i høj grad oplever sig inddraget i afdækningen og beskrivelsen af strategier for trivsel, mestring og håndtering (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Medarbejderne vurderer, at borgerne i høj grad indgår i en løbende dialog om virkningen af den rehabiliterende indsats (median 4). Medarbejderne vurderer desuden, at borgerne i høj grad oplever tryghed og trivsel på tilbuddet (median 4). Side 9 af 46

11 Af de tilsendte dokumenter fremgår det, at der arbejdes ud fra flere redskaber, der understøtter hinanden, i forhold til afdækning af borgerens situation. Bilag 1 Handleplan 141 & tilbuddets samarbejdsplan/faglige plan er en tom skabelon, der dels består af 141 handleplanen, der er udarbejdet af myndighed, og indeholder de overordnede mål for ophold på botilbuddet, samt en lokal samarbejdsplan/faglig plan, der udarbejdes på botilbuddet, som indeholder delmålsarbejde. Der er indsat felter til at beskrive, hvordan borgeren har deltaget og implementeringsgruppen skriver: Alle beboere har mål i deres handleplan, få beboere ønsker ikke at samarbejde omkring dette, og der udarbejdes faglige mål. Den lokale samarbejdsplan/faglige plan er samtidig baseret på dele fra bilag 2 ICF udredningen (International Classification of Functioning, Disability and Health), som er en funktionsevnevurdering. 141 handleplan indeholder beskrivelse af formål med tilbuddet samt hvilken støtte, der er mulighed for at modtage på Kommandanthøjen. I skabelonen ses mulighed for at vælge mellem 11 klassiske støttepunkter, som er helt overordnede i forhold til varetagelse af hverdagens struktur og basal egenomsorg (eks. strukturere hverdagen, varetage egen økonomi, etablering og vedligeholdelse af netværk, mestre eget handicap/funktionsnedsættelse, personlig hygiejne m.m.). Herudover kan der indskrives øvrig støtte og samarbejdspartnere ind, som borgere er tilknyttet. Nederst i skabelonen er der mulighed for at skrive 3 mål ind, herunder baggrund for målet og hvilket af de bevilgede støttepunkter, målet referer til. Opfølgning på handleplanen skrives ind nederst i handleplanen. ICF udredningen (bilag 2) er inddelt i et dataark med beskrivelse af netværk, boligforhold, forsørgelse og diagnosemæssig faktorer. Herudover er der en udredningsdel, der er opdelt i aktivitet og deltagelse, kroppens funktioner og omgivelsesfaktorer med i alt 50 delområder, hvoraf enkelte er valgfrie. Implementeringsgruppen skriver, at ICF udredningen er kendt af alle, men kun anvendt i nogen grad (score på 3 ud af 5).: Flere føler det er tidskrævende, den er ikke accepteret som arbejdsredskab af alle. Vi gør det måske mest fordi vi skal. Det er ikke på samme måde tydeligt at se, hvordan borgeren deltager i denne del, og om netværket er inddraget. Ud fra spørgsmålene antages det dog, at en ICF udredning ikke kan foretages uden borgerdeltagelse. I den lokale samarbejdsplan/faglig plan fremgår delmålsarbejdet hvor det for hvert enkelt mål fra handleplanen er delt op i 3 underdelmål. Her indgår viden fra ICFvurderingen i forhold til fremmende og hæmmende faktorer til at opnå delmålet. Herudover skal der i samarbejdsplanen/den faglig plan skrives ind, hvad borgeren, støtteperson og andre skal gøre for at delmålet kan opnås. Afslutningsvist fremgår medarbejderes og borgers bemærkninger til delmålsarbejdet. Implementeringsgruppen skriver, at dokumentet er meget kendt og anvendt i personalegruppen, da det er et dagligt redskab. Medarbejderne vurderer i spørgeskemaet, at inddragelse af netværk i afdækningen kun er i nogen grad, hvilket kan indikere, at denne del med fordel vil kunne styrkes, afhængig af om den enkelte borger ønsker dette. Af ansøgningen (bilag 38) fremgår det, at Kommandanthøjen ønsker at styrke Åben Dialog tilgangen, som netop er netværksinddragende. Der ses en styrke i, at 141 handleplanen, ICF udredning og samarbejdsplan/faglige plan (bilag 1 + 2) understøtter en daglig systematik i arbejdet med borgeren og borgerens mål, og hvad der skal til for at borgeren opnår mål/delmål, samt hvornår opfølgning skal foregå. Der savnes samtidig felter, der umiddelbart beskriver borgerens Side 10 af 46

12 ressourcer og mestringskompetencer mere konkret. Dette ses dog mere tydeligt i bilag 19 Kriseplan for beboer, som dog kun anvendes i samarbejdet med enkelte beboere. Kriseplanen indikerer en individuel tilgang til borgeren, som har fokus på borgerens indefra perspektiv og de løsninger, som borgeren oplever hjælper ham/hende. Kriseplanen viser derved tegn på, at der arbejdes ud fra en mestringstankegang. Implementeringsgruppen kommenterer: Der udarbejdes kriseplaner individuelt med beboere, dette er mest brugt af beboere med angst og selvskade. Dette redskab kunne bruges mere på de beboere, der har udfordringer f. eks i forhold til adfærd. Derved ses et muligt udviklingspotentiale i forhold til at styrke den individuelle tilgang generelt, som dels kan støtte op om afdækningen af borgerens situation og dels kan virke deeskalerende, når voldsomme episoder er på vej til at ske. Det fremgår samtidig af samarbejdsplan/faglige plan, at målene udarbejdes via SMART måls tilgangen, der sætter fokus på at være specifikke, målbare, accepterede, realistiske samt tidsafgrænset. Implementeringsgruppen skriver dog: Ikke alle er lige opmærksomme på at udarbejde mål med beboeren eller faglige mål jævnligt. Herunder følge op på mål. Af bilag 7 SMART mål interviews fremgår det, at interviewet skal være med til at sikre en løbende opfølgning ud fra borgerens mål, og hvordan de opleves af borgeren. Her spørges bl.a. til, hvordan borgeren oplever at bo på tilbuddet, føler sig behandlet, om de rette medarbejdere er i borgerens miniteam, om misbrug og om borgeren får støtte til at håndtere det. Herudover spørges til borgerens drøm om arbejdsmarkedet. Implementeringsgruppen skriver, at SMART mål interviewet er kendt af alle, men kun i nogen grad anvendt (score 3): Der er på Kommandanthøjen 2 medarbejdere, der er interviewpersoner, de indkalder tovholder og beboer til smartmåls interview hver 3-6 mdr. efter aftale. Nogle bliver ikke afholdt, eller det bliver udsat flere gange. Det kan være pga. sygdom, beboere der har det skidt eller andre ting, der kommer i vejen. Det anerkendes, at der her ønskes et stort fokus på at undersøge borgerens oplevelser, ønsker, drømme og behov. Samtidig ses et udviklingspotentiale i at få styrket både målarbejdet og interviewdelen så systematikken og intentionerne omkring samarbejdet med borgeren styrkes. Af de tilsendte dokumenter: Referat miniteam (bilag 4a) og Organisering af Miniteams på Kommandanthøjen (bilag 4b) ses, hvordan det er ønsket, at borgere og medarbejdere samarbejder i hverdagen ud fra borgerens mål. Implementeringsgruppen skriver omkring de to bilag: Der er miniteam omkring alle beboere, tovholder og 1-4 ressourcepersoner. Beboeren kan selv ønske medarbejdere som ressourcepersoner. Miniteams kunne måske organiseres bedre, bedre planlægning af miniteammøder. Det er svært at samle miniteams til møder pga. den forskellige arbejdstid. Af bilag 4a Referat miniteam ses en anonymiseret plan for en borger, hvor aftaler om kost, medicin, motion gennemgås i samarbejde med borgeren. Borgeren godkender aftalen, hvilket tyder på, at borgeren inddrages i sin egen proces. Der er ligeledes fokus på mental sundhed borgeren anvender lille bog til positive tanker, hvilket ligeledes peger i retning af et ressourcefokus. Der kan dog ikke ud fra referatet ses, hvordan viden fra mødet kobles til borgerens mål og faglige handleplan. Det fremstår som et dagsbogsnotat og ikke så struktureret. Implementeringsgruppen beskriver miniteams og referater fra miniteammøder som mindre anvendt (score 2), og at: Det er forskelligt hvor ofte der afholdes miniteammøder. Det er forskelligt, om der bliver taget referat, og hvordan der bliver fulgt op fra sidste møde?. Det kunne indikere, at det konkrete samarbejde med Side 11 af 46

13 løbende dokumentation af, hvordan den rehabiliterende og forebyggende indsats virker, i forhold til at forbedre indsatsen for den enkelte borger, med fordel kunne styrkes. Det anerkendes, at Kommandanthøjen har et stærkt design for samarbejdet med borgerne - fra 141 handleplan, samarbejdsplan/faglig plan, ICF udredningen / SMART måls interviewet samt samarbejdet i miniteams med borgeren. Det ser dog ud til, at det flere steder er sparsomt med den konkrete anvendelse af de enkelte elementer i medarbejdergruppen, hvilket står i kontrast til spørgeskemabesvarelserne, som indikerer, at medarbejderne i høj grad afdækker borgerens situation. Det kan indikere, at der er et udviklingspunkt i forhold til at styrke forståelsen af både sammenhængen og anvendelsen af de enkelte redskaber i medarbejdergruppen, så fundamentet for afdækning af borgerens situation samt fremme af borgerens trivsel og evne til at mestre hverdagen styrkes yderligere, og deraf udvikle den samlede faglige kvalitet yderligere. Ovenstående styrker og udviklingspotentialer understøttes af Socialtilsynsrapporten (bilag 8), hvor det fremgår, at: Borgerne beskriver overfor tilsynet, at medarbejderne opleves gode til at motivere borgerne til at opnå resultater i forhold til de konkrete mål, som er opstillet men at målene for nogle borgere ikke helt opleves relevante. Herudover fremgår, at medarbejderne gerne vil arbejde med at at tydeliggøre overfor borgerne, hvornår en samtale omhandler borgerens mål og delmål, samt blive bedre til at dokumentere SMART mål sammen med den enkelte borger. Samlet score: Konklusion retningslinje 1: Samlet set er der tegn på, at Kommandanthøjen i nogen grad har en god praksis for afdækning af borgerens situation samt fremme af borgerens trivsel og evne til at mestre hverdagen, der er i overensstemmelse med anbefalingerne i retningslinjen. Kommandanthøjen synes løbende at arbejde aktivt med trivsel og mestring i et godt design for samarbejde med den enkelte borger. Medarbejderne vurderer, at borgerne overordnet set oplever sig inddraget i dette arbejde, hvilket socialtilsynsrapporten bekræfter. Samtidigt synes der at være et udviklingspotentiale i at sikre sammenhæng og ensartethed i anvendelsen af redskaberne og særligt i forhold til opfølgning af den rehabiliterende og forebyggende indsats og derigennem også styrke relevansen for borgerne i målarbejdet. Herved kan borgerens trivsel og mestring understøttes yderligere. Dette kan styrke den individuelle, faglige og pædagogiske støtte, som den enkelte borger har behov for fra medarbejderne, hvis denne oplever at være på vej i kritiske situationer. 2. Retningslinje for sociale og sundhedsmæssige forhold Side 12 af 46

14 I spørgeskemaet vurderer medarbejderne samlet set, at der i høj grad bliver indhentet viden om borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold, som på sigt kan udgøre en risiko i forhold til voldsomme episoder (median 4). Medarbejderne vurderer, at følger af borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold søges lindret eller kompenseret i høj grad (median 4). Det vurderes, at der i høj grad er løbende fokus på de sundhedsmæssige risikofaktorer (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Borgeren støttes, ifølge medarbejdernes vurdering, i høj grad i sunde kostvaner og fysisk aktivitet (median 4). Ifølge medarbejderne oplever borgerne i høj grad, at de støttes til fysisk aktivitet og sund kost (median 4). Medarbejderne vurderer, at der i høj grad arbejdes aktivt med borgerens eventuelle misbrugsproblematik, herunder støtte til misbrugsbehandling (median 4). Det vurderes af medarbejderne, at det i høj grad er et opmærksomhedspunkt, hvis borgerens økonomi er presset i forhold til øget stressniveau (median 4). Det fremgår af de tilsendte dokumenter, at Kommandanthøjen har et generelt fokus på sociale og sundhedsmæssige forhold, og at der arbejdes med disse forhold via valgte støtteområder med fokus på varetagelse af hverdagens struktur og basal egenomsorg i 141 handleplanen (bilag 1). Deraf følgelig også i delmålene i samarbejdsplanen/faglige plan samt via ICF udredningen (bilag 2) under afsnittet om kroppens funktioner. Dokumentet Måltidspolitik (bilag 15), handler om kost set ud fra hvad er sund kost, anbefalinger, hvad der tilbydes, hvad det kan bidrage til i forhold til borgergruppen set i forebyggende perspektiv m.m. Implementeringsgruppen skriver, at dokumentet i lav grad er kendt og anvendt af medarbejderne (score 2). Den bliver brugt af personel i køkken, men ikke yderligere brugt i dagligdagen, beboerne er ikke involveret. Den er fornylig revideret og taget i brug i et nyt projekt vedr. mad. Her er den også gennemgået i beboerråd. I de tilsendte dokumenter fremstår det dog uklart, hvordan der sikres fokus på eventuelle særlige sociale eller sundhedsmæssige forhold, som kan udgøre en risiko i forhold til, at voldsomme episoder opstår. Samtidig viser medarbejdernes besvarelser i spørgeskemaet, at der i høj grad indhentes viden om borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold, hvilket kan indikere, at det alligevel er et fokus i daglig praksis. Det er relevant at afdække, hvorvidt medarbejdere blot indhenter generel viden om borgernes sociale og sundhedsmæssige forhold, eller der specifikt er fokus på, hvilke særlige sociale og sundhedsmæssige forhold hos borgeren, der udgør en risiko i forhold til voldsomme episoder. Det kan f.eks. være sårbarhed omkring medicinændringer, ændringer i søvnmønster, smerter, misbrug eller konfliktfyldte relationer. Ovenstående ses dog alligevel til dels at blive imødekommet via dokumentet De 12 Sygeplejefaglige Områder (bilag 9), som er en anonymiseret beskrivelse af en konkret borger på områder, der bl.a. indeholder fokus på funktionsniveau, ernæring, kommunikation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, medicinhåndtering m.m. samt konklusion/anbefalinger. Det er dog uklart, om beskrivelsen er udarbejdet af medarbejderen alene eller i et samarbejde med borgeren. Side 13 af 46

15 Implementeringsgruppen skriver om dokumentet, at det er kendt af de fleste (score 4), men kun anvendt af få (score 2): Det er endnu ikke implementeret ordenligt i praksis, da det er et krav fra det nye tilsyn Styrelsen for patientsikkerhed. Dette har været drøftet i personalegruppen, og der er indkaldt til møde i sundhedsfaglig gruppe. Vi skal bl.a. drøfte, hvordan vi vil opfylde kravet om dette, hvem der skal være ansvarlig i forhold til den enkelte beboer. Det opleves som endnu et dokumentationskrav. I Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det, at: det er socialtilsynets vurdering, at borgerne, med støtte fra tilbuddets medarbejdere, har adgang til relevante sundhedsydelser, og at tilbuddets medarbejdere har højt fagligt fokus på, at borgernes fysiske sundhed følges og understøttes bedst muligt. Det indgår i socialtilsynets vurdering, at der i tilbuddet også er medarbejdere med en sundhedsfaglig baggrund. Lederen beskriver, at nogle borgere kan være udfordret af manglende økonomiske midler, og at de derfor i princippet ikke har penge til mad. Medarbejderne arbejder med at motivere borgerne til at sætte midler af til kost, og skulle der være en situation, hvor der ikke er penge til mad, får de tilbud om f.eks. en portion havregryn, rugbrød med leverpostej eller tilsvarende. Dermed bekræfter Socialtilsynet, at Kommandanthøjen generelt har fokus på sociale og sundhedsmæssige faktorer. Der synes dog at være et udviklingspotentiale i fortsat mere systematisk at afdække hvordan de sundhedsmæssige og sociale faktorer som økonomi og evt. misbrug kan have betydning for, om der kan opstå voldsomme episoder mellem borgere og/eller mellem borger og medarbejder. Dermed vil man kunne tilpasse indsatsen, så de voldsomme episoder i højere grad kan forebygges i et samarbejde mellem borger, medarbejdere og mulige samarbejdspartnere, som eks. misbrugsafdelingen. Samlet scoret: Konklusion retningslinje 2: Der er tegn på, at Kommandanthøjen i nogen grad har en praksis, der er i overensstemmelse med anbefalingerne, der gives i retningslinje for sociale og sundhedsmæssige forhold hos borgeren, der kan virke voldsoptrappende. Der ses desuden et muligt udviklingspotentiale i at afdække, om borgerens misbrug og økonomiske situation har betydning for, at der kan opstå voldsomme episoder mellem borgere og/eller mellem borger og medarbejder, for dermed at tilpasse forebyggende indsatser derefter. Både medarbejdernes besvarelser, flere af de indsendte dokumenter og særligt Socialtilsynsrapporten peger på en praksis med muligheder for at dokumentere relevante og generelle sundhedsmæssige og sociale forhold. Der kunne være et udviklingspotentiale i forhold til mere målrettet anvendelse af disse informationer i den voldsforebyggende indsats. 3. Retningslinje for vurdering af risikoen ved arbejdet med konkrete borgere Side 14 af 46

16 I spørgeskemaet vurderer medarbejderne samlet set, at der i høj grad fokuseres på at anvende risikovurderingen som supplement til den samlede faglige vurdering (median 4). Der vurderes i høj grad at blive overdraget relevant information på tilstrækkelig vis, så øvrige medarbejdere er opdaterede på den pågældende risikovurdering og eventuelle iværksatte tiltag (median 4). Det vurderes ligeledes af medarbejderne, at de i høj grad løbende får udviklet og vedligeholdt deres kompetencer i forhold til at anvende risikovurdering og metoder (median 4). Det vurderes, at der i nogen grad arbejdes med forskellige risikovurderingsmetoder, alt efter målgruppens sammensætning (median 3). Af dokumentanalysen fremgår det, af dokumentet Risikovurdere Handleplan (bilag 13), at Kommandanthøjen arbejder systematisk med risikovurdering 3 gange i døgnet. Implementeringsgruppen skriver, at redskabet i høj grad er kendt (score 4) og i nogen grad er anvendt (score 3): 3 x dagligt i vagtskift tales om der er nogle beboere, vi skal være særlig opmærksomme på. Hvis [der er], laves en handleplan, som gælder i vagten. Dette bliver brugt mundtligt, ikke via skemaer. Der er lidt uenighed om scoren, hvor anvendt det er. Dokumentet synes umiddelbart at have en mere generel karakter det indeholder punktet: udgangspunkt for risikovurdering, og om der er ændringer i borgerens habituelle tilstand, og om det kan udarte sig til vold og trusler. Herefter er der forslag til en handleplan, som er udformet som en tjekliste med generelle trivsels- og tryghedsskabende tiltag, fx gå 2 personer til beboere, giv oftere besøg, kontakt til læge, tilbyd nada, pn-medicin, samtale m.m.. Implementeringsgruppen skriver endvidere, at brug af 2 personaler ved kontakt til beboere, der scorer højt ved risikovurdering, er blevet besluttet på personalemøde, men at det i lav grad er anvendt af medarbejdergruppen. Der er flere medarbejdere, der ikke følger proceduren. Dette kan skabe utryghed i personalegruppen. Det vurderes, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre en fælles faglig tilgang i disse situationer. Af medarbejdernes besvarelse i spørgeskemaet fremgår det, at de i høj grad løbende får udviklet og vedligeholdt deres kompetencer i forhold til at anvende risikovurdering og metoder, men at der kun i nogen grad arbejdes med forskellige risikovurderingsmetoder, alt efter målgruppens sammensætning. Det fremgår dog ikke af de tilsendte dokumenter, hvordan Kommandanthøjen sikrer, at medarbejderne får opbygget og vedligeholdt deres kompetencer i at foretage og anvende risikovurderinger, hvilke bekræftes af Socialtilsynsrapporten nedenfor. I Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det, at: Medarbejdere orienterer socialtilsynet om, at der foretages risikovurderinger i forhold til borgerne, men at der ikke er en særlig struktur for dette. De giver udtryk for, at det nok kunne være mere hensigtsmæssigt at arbejde mere struktureret med disse. Samlet score: Side 15 af 46

17 Konklusion retningslinje 3: Der ses tegn på, at Kommandanthøjen har en praksis, der i nogen grad er i overensstemmelse med de anbefalinger, der gives i retningslinje for vurdering af risikoen ved arbejdet med konkrete borgere. Scoringen skal ses i sammenhæng med, at risikovurderinger foretages med en fast systematik 3 gange dagligt, og i lyset af det forholdsvis lave antal voldsomme episoder og magtanvendelser, der fremgår af ansøgningen. Risikovurderingsredskabet vurderes samtidigt at være meget overordnet og ikke konkret og specifikt beskrevet, og borgerens viden om hvilke tiltag, der er relevante, når borgeren ikke er i sin habituelle tilstand, inddrages ikke i tilstrækkeligt omfang. Der ses et muligt udviklingspotentiale i forhold til at sikre og udvikle medarbejdernes kompetencer i risikovurdering og brugen af metoder til dette. Håndtering af voldsomme episoder 4. Retningslinje for håndtering af voldsomme episoder I spørgeskemaet vurderer medarbejderne samlet set, at der i høj grad findes retningslinjer, som peger på, hvilke hensyn, roller og opgaver, medarbejderne og ledelsen skal varetage i tilfælde af en voldsom episode (median 4). Desuden vurderer medarbejderne, at de i høj grad har kendskab til og kan anvende individuelt tilpassede håndteringsstrategier, med henblik på at nedtrappe konflikten (median 4). Det ses desuden i spørgeskemaet, at medarbejderne i høj grad er enige i, at der på Kommandanthøjen er udarbejdet retningslinjer for gennemførelse af magtanvendelse (median 4). Ud fra medarbejdernes vurdering er der i høj grad procedurer for at defuse og debriefe de involverede borgere efter en voldsom episode (median 4). Spørgeskemabesvarelsen om medarbejdernes vurdering af borgernes trivsel viser desuden, at medarbejderne vurderer, at borgerne i nogen grad oplever en konstruktiv tilgang til defusing og debriefing efter en voldsom episode (median 3). Af dokumentanalysen ses dokumentet Politik om vold og trusler (bilag 16) og Handleplan om vold og trusler i Socialpsykiatrien (bilag 17), som er en lokal retningslinje udarbejdet på baggrund af politikken (bilag 16). Den lokale handleplan sætter systematisk fokus på hvem, der gør hvad før, under og efter en voldsom episode. Besvarelsen i medarbejdernes spørgeskema bekræfter, at medarbejderne i høj grad har viden om generel håndtering af voldsomme episoder, dog kun i nogen grad i forhold til defusing og debriefing. Sidstnævnte kan pege på et eventuelt udviklingspotentiale og behov for at gentale procedurerne eller sikre, at de aftaler, som fremgår af handleplanen, også anvendes. Implementeringsgruppen scorer også kun 2 i vurdering af anvendelse af politikken. Der ses også af handleplanen, hvordan der skal handles, hvis en medbeboer har været udsat for en voldsom episode. Herudover fremgår det, hvordan indberetning af Side 16 af 46

18 arbejdsskade skal foregå, anmeldelse til politiet samt evaluering fra impliceret medarbejder omkring håndtering af episoden under og efter. Det fremgår ikke af handleplanen, hvordan efterbehandlingen af episoden sker med borgeren, som har haft en udadreagerende adfærd. Ligesom det heller ikke fremgår hvordan det sikres, at medarbejderne anvender individuelt tilpassede håndteringsstrategier og metoder til at nedtrappe konflikter. Af dokumentet Konflikthåndtering low arousal (bilag 10), fremgår det, at Kommandanthøjen har haft et kursus, der satte fokus på low arousal tilgang og fokus på vidensgrundlaget, som det kendes fra de nationale retningslinjer. Af dokumentet fremgår det, at: 80 % af alle konflikter på specialområdet udløses af personalet selv, og at det derfor er vigtigt at gå på undersøgelse i medarbejdernes egne valg af handlemåder - når man er en del af problemet, er man også en del af løsningen. Implementeringsgruppen skriver, at de fleste medarbejdere har deltaget på kurset, men at viden kun er anvendt i nogen grad: Der er flere ting, vi bruger dagligt fra undervisningen, der er også flere konkrete redskaber, vi ikke gør brug af, måske mundtligt, men ikke skriftligt. Det fremgår ikke af implementeringsgruppens udsagn, hvilke redskaber i low arousal, der anvendes. Det tyder derfor på at det er op til den enkelte medarbejder at vurdere hvordan og hvor meget af Low arousel metoden han eller hun vil gøre brug af i praksis. Af fremsendte dokumenter fremgår det også, at dokumentet Handleplan magtanvendelse (bilag 14) kun i meget lav grad er kendt og anvendt af medarbejderne. Bilaget beskriver i anonymiseret form problemafklaring, som her svarer til magtanvendelse, i forhold til en beboer. Der sættes fokus på at beskrive adfærd, der viser problemet, hvilke forebyggende tiltag, der har været sat i gang af samtale-, medicinske- eller hjælpemiddelmæssige tiltag. Dernæst følger handleplan i situationer, der potentielt kan føre til magtanvendelser, procedure for indberetning og efterfølgende læring i TRIO samt opfølgning og supervision i personalegruppen. Trods fokus på stor systematik i dette dokument, som har et primært medarbejderperspektiv, savnes fokus på ressourcer hos borger og dennes indefra perspektiv, samt hvordan der følges op med borgeren efterfølgende. Der kan med fordel kobles viden fra de dokumenter, som er omtalt i retningslinje 1-3. Af Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det, at på baggrund af samstemmende oplysninger fra leder og medarbejdere samt oplysninger i fremsendt dokumentation, er det socialtilsynets bedømmelse, at der i tilbuddet i meget højt grad er faglig fokus på forebyggelse og imødegåelse af magtanvendelser. Samlet score: Side 17 af 46

19 Konklusion retningslinje 4: Kommandanthøjen synes i høj grad at have en praksis, der er i overensstemmelse med de anbefalinger, der gives i retningslinje for håndtering af voldsomme episoder, idet der ses nogle tydelige retningslinjer i forhold til, hvordan medarbejderne håndterer voldsomme episoder før, under og efter en episode. Der ses et udviklingspotentiale i forhold til at sætte fokus på individuelt tilpassede håndteringsstrategier og metoder til at nedtrappe konflikter, der med fordel kan anvendes i forebyggelsesøjemed, jævnfør beskrevne udviklingspotentialer under retningslinjer 1-3. Læring af voldsomme episoder 5. Retningslinje for læring af voldsomme episoder I spørgeskemaet vurderer medarbejderne samlet set, at tilbuddet i høj grad har en fast procedure og metode for efterfølgende refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode (median 4). I dokumentanalysen skriver implementeringsgruppen om dokumentet Handleplan for vold og trusler om vold i socialpsykiatrien (bilag 17) i forhold til procedure for drøftelse og læring, at: der indkaldes til eftersnak af leder hvis der har været voldsomme episoder. De medarbejdere, der er på arbejde, drøfter situationer med hinanden på vagten, beboere der er involveret eller påvirkede af situationer tales der med enkeltvis eller i gruppe. Det fremgår ikke af handleplanen, hvordan både medarbejdere og borgere kan lære af nærved-hændelser eller af de voldsomme episoder ved at tage udgangspunkt i både den konkrete situation og i den plan, der samarbejdes med borgeren om jf. bilag 1 samarbejdsplan/faglig plan. Med afsæt i foreslåede udviklingspotentialer i retningslinje 1-4 kan der her beskrives, hvilke ressourcer og udfordringer borgeren har i forhold til at mestre vanskelige situationer, ligesom den anbefalede faglige indsats kan beskrives. Ligeledes fremgår det ikke af dokumentanalysen, om Kommandanthøjen har en ensartet metode for den refleksion og analyse, der skal føre til læring for medarbejderne af den konkrete episode og ej heller en proces i forhold til læring hos den berørte borger. Der fremgår ikke relevante oplysninger i Socialtilsynsrapporten. Samlet score: Side 18 af 46

20 Konklusion retningslinje 5: Det vurderes, at Kommandanthøjen i begrænset (til nogen) grad har en praksis, der er i overensstemmelse med anbefalingerne i retningslinjen for læring af voldsomme episoder. Baggrunden for denne vurdering er, at læring på hændelsesniveau er sparsomt beskrevet dog fremgår det både af Handleplan for vold og trusler om vold i socialpsykiatrien (bilag 17). Der synes ikke umiddelbart at være en klar og systematisk praksis for læring hos medarbejdere og borgere i fællesskab, og dermed heller ikke en klar praksis for hvordan, læring fra de faglige refleksioner efterfølgende anvendes til at forbedre det forebyggende arbejde. Analysen peger således på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at etablere en systematisk læringspraksis samt i forhold til at omsætte læringen på tværs af medarbejdergruppen. Desuden vurderes der at være et udviklingspotentiale i at inddrage borgerne mere systematisk i læringen af voldsomme episoder. 6. Retningslinje for registrering og anvendelse af oplysninger om voldsomme episoder I spørgeskemaet vurderer medarbejderne samlet set, at der i høj grad er en fast procedure for registrering og anvendelse af data om optrappende konflikter (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Ligeledes vurderer medarbejderne, at data om tilbuddets voldsomme episoder i høj grad bliver anvendt af ledelsen til, i samarbejde med medarbejderne, at risikovurdere på afdelings- og tilbudsniveau (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Samlet set vurderer medarbejderne ligeledes, at det i høj grad registreres, når der er voldsomme episoder og nærved-oplevelser, med henblik på efterfølgende refleksion og læring (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Af dokumentanalysen ses dokumenterne Voldsindberetningsskemaerne (borgerpersonale, beboere-beboere ) (bilag 11a og b). Dokumentet beboer mod personale (bilag 11a) er et afkrydsningsskema med mulighed for at afkrydse, hvad krænkelsen bestod af: verbal og/eller fysisk karakter, fysiske eller psykiske følger for medarbejderen, behov for hjælp og hvorfor hændelsen skete her ud fra medarbejderens perspektiv. Det fremgår ikke af skemaet, at der skal laves en beskrivelse af selve hændelsesforløbet, og at borgerens perspektiv indgår begge dele i forhold til efterfølgende læring af den enkelte situation og på afdelingsniveau. I dokumentet beboer-beboer (bilag 11b) ses det, at indberetning af voldsomme episoder mellem beboere sker. Indberetningen foregår også i et afkrydsningsskema med fokus på det skete og reaktioner hos den krænkede part, umiddelbart beskrevet ud fra medarbejderens perspektiv. Det fremgår ikke af indberetningen, hvordan der tages hånd om den person, som har været udadreagerende, hvordan læring pågår m.m., hvilket også fremgår af retningslinje 5. Ligesom drøftelsen af hændelsen sker i arbejdsmiljøregi og ikke umiddelbart ser ud til at involvere de berørte parter. Side 19 af 46

21 Implementeringsgruppen skriver, at både bilag 11 a + b er kendt af alle, men kun i nogen grad anvendt: Vi kan komme i tanke om flere episoder, hvor vi mener, der burde have været registreret især verbalt vold. Måske normaliserer vi beboernes adfærd, vi bliver mere og mere tålelige. Mange har arbejdet her i mange år. Det står i kontrast til medarbejdernes besvarelse af, at der i høj grad registreres, når der er voldsomme episoder og nærved-oplevelser, med henblik på efterfølgende refleksion og læring. Dette indikerer et udviklingspotentiale i forhold til både registrerings-, refleksions- og læringsdelen. I dokumentanalysen ses dokumentet Skema 2 til Magtanvendelse (bilag 21), hvortil implementeringsgruppen skriver, at skemaet er kendt af alle, men kun bliver anvendt i nogen grad (score 3). De skriver, at: der bliver ikke altid skrevet magtanvendelsesskema. Skemaet er et lovpligtigt indberetningsskema jf. 126 i magtanvendelsesreglerne, når magtanvendelse fra medarbejdere mod borgere finder sted. Hvis ikke magtanvendelser altid bliver registreret, vurderes der at være et udviklingspotentiale i forhold til, om medarbejderne på Kommandanthøjen har en tilstrækkelig fælles viden om, hvornår en magtanvendelse er sket og en fælles forståelse af betydning af indberetning af alle magtanvendelser. Dette både i forhold til sikring af borgerens retssikkerhed og dels en mulighed for at se læring af hændelser, og deraf hvor de faglige handlinger og metoder skal og kan styrkes. Implementeringsgruppen skriver i dokumentanalysen om procedure for læring i Trio gruppen (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant), at: voldsregistreringer, arbejdsskade og magtanvendelser drøftes altid i TRIO gruppen og evt. i personalegruppe. Vi er usikre på, om det får fokus nok, det bliver italesat og så stopper det ofte der, der er mange meninger, følelser og holdninger til konflikthåndtering i personalegruppen. Det er tydeligt, at der er meget energi i emnet og ofte kommer det til at fylde meget og efterlade en dårlig stemning efter mødet. Selve proceduren for hvordan læring af voldsomme hændelser eller nærved hændelser drøftes på afdelingsniveau, fremgår ikke af de indsendte dokumenter. Det står dog i kontrast til medarbejdernes spørgeskemabesvarelse, hvor de angiver, at der i høj grad sker læring og refleksion af voldsomme hændelser. ligesom der i forhold til læring efter magtanvendelser står i Socialtilsynsrapporten (bilag 8), at: endvidere noterer socialtilsynet sig, at der blandt tilbuddets leder og medarbejdere er aftalt klare retningslinjer og procedure for opsamling og erfaringsudveksling efter eventuelle magtanvendelser. Endelig noterer socialtilsynet sig, at leder og medarbejdere har kendskab til regler for magtanvendelse og retningslinjer for indberetning af magtanvendelse. Samlet score: Side 20 af 46

22 Konklusion retningslinje 6: Der synes i begrænset grad til (nogen grad) at være en god praksis, som er i overensstemmelse med retningslinjen for registrering og anvendelse af oplysninger om voldsomme episoder på Kommandanthøjen. Grundlaget for denne vurdering er, at der ses flere udviklingspotentialer i både at styrke den fælles forståelse af at registrere konsekvent, når der opstår nærved- og voldsomme episoder samt magtanvendelser, og samtidig have en fælles forståelse af, hvornår der faktisk er tale om at hændelserne pågår. Ligeledes ses et udviklingspotentiale i at få styrket både procedurer og metoder til fælles læring på afdelingsniveau samt styrke sammenhængen mellem den forebyggende afdækning (retningslinje 1 og 2) og læring (retningslinje 5 + 6) af episoderne gennem registreringerne. Organisatoriske rammer for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder 7. Retningslinje for ledelsens rolle Besvarelserne i spørgeskemaet peger på, at der i høj grad skabes en kultur af ledelsen, hvor medarbejderne på Kommandanthøjen arbejder med forebyggelse af voldsomme episoder (median 4). Medarbejderne vurderer desuden, at ledelsen i høj grad sørger for, at der udarbejdes lokale retningslinjer for voldsforebyggelse, og at retningslinjerne efterleves af medarbejderne og revideres ved behov (median 4). Af dokumentanalysen fremgår det, at medarbejdernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen bakkes op i både Trivselsrapporten Kommandanthøjen (bilag 23) samt i Arbejdspladsvurderingen (APV) Kommandanthøjen 2017 (bilag 20). I APV en er der en tydelig tendens til, at alle spørgsmål, der vedrører ledelsen på Kommandanthøjen scores højt hos medarbejderne. Af Trivselsrapporten fremgår en mindre afvigelse i forhold til det generelt meget positive billede. Det ses i forhold til spørgsmålet om, hvor god ledelsen er til at inddrage medarbejderne i forandringer på arbejdspladsen. Trivselsrapporten vurderes som både meget kendt (score 5) og anvendt (score 4) og i tillæg til dette dokument, har Kommandanthøjen tilsendt Drøftelse af Punkter fra Trivselsrapport (bilag 22), som er et referat fra et personalemøde. Her har medarbejdere og ledelse taget afsæt i Trivselsrapporten og systematisk arbejdet med punkter herfra punkter, som er udvalgt på baggrund af medarbejdernes ønsker. Der er to medarbejdergrupper, som har valgt ledelse, som et punkt på dagordenen, og de giver udtryk for: Mere tydelighed i lederrolle ved beslutninger. Tydelig grænsesætning ift. beboere. Mere Anerkendelse af den enkelte. (bilag 22). Implementeringsgruppen skriver om Trivselsrapporten at: Der er gode drøftelser efter trivselsundersøgelse. Det er meget tidskrævende drøftelser, da der er mange følelser i spil f.eks. ift. uroen, der er på vores botilbud. Opsamling Temadag (bilag 24) er et dokument, som viser den opsamling, som ledelsen har sat i værk efter en afholdt temadag, hvor temaet var: Uro på Side 21 af 46

23 Kommandanthøjen. Man kan se, at de har arbejdet ud fra 3 niveauer: ledelse, medarbejder og borger, og medarbejderne er blevet bedt om at udvælge temaer. Et af disse temaer handler om, at nogle af medarbejderne ønsker: Mere fokus på arbejdsmiljø/tryghed i arbejdet. (bilag 24). Implementeringsgruppen beskriver dette dokument (bilag 24) som meget kendt (score 5) og meget anvendt (score 5), men det er ikke tydeligt om denne beskrivelse er målrettet den konkrete temadag, det faktum, at de afholder en pædagogisk temadag en gang om året, eller om det hænger sammen med, at de er sociale sammen: som afslutning på dagen er det normen, at vi gør noget aktivt sammen. Af dokumentet Stresspolitik (bilag 35) ses det, at der på Kommandanthøjen er fokus på både forebyggelse af stress hos medarbejderne samt det gode arbejdsmiljø. Dokumentet TRIO (bilag 12) er et referat fra TRIO-møde omkring socialpædagogernes arbejdsmiljø. Om Triosamarbejdet skriver implementeringsgruppen: Trioen er glade for samarbejdet, om den øvrige medarbejdergruppe føler sig inddraget nok, er vi i tvivl om?. Derfor kan man formode, at det ikke er alle medarbejdere på Kommandanthøjen, der ser betydningen af dette arbejde. Dokumenterne Organisering af Miniteams på Kommandanthøjen (bilag 4b) Referat Miniteam (bilag 4a), Referat af beboermøde (bilag 5), Referat af Beboerrådsmøde januar 2019 (bilag 6c) og Referat af Beboerrådsmøde (bilag 6b), Referat af Beboerrådsmøde (bilag 6a), Spørgeskema Beboere Indsatsforløb Socialstyrelsen (bilag 26a) samt Måltidspolitik (bilag 15) er alle dokumenter, hvor borgerne på Kommandanthøjen er repræsenteret i forhold til deres oplevelse af livet på Kommandanthøjen. Et eksempel på dette ses fx i bilag 5, hvor forskellige aktiviteter og udfordringer drøftes med ledelsen. Implementeringsgruppen skriver om beboermøder: Der holdes beboermøder hver 14. dag. Det er de samme få beboere, der dukker op, ikke alle læser referaterne fra møderne. Det tyder altså på, at ledelsen arbejder løbende og systematisk med inddragelse af borgerene på Kommandanthøjen, dog kunne der være et udviklingspotentiale i forhold til at få flere borgere med på disse møder. Af Socialtilsynsrapporten (bilag 8), vurderes det, i tråd med Trivselsrapporten (bilag 23) samt APV en (bilag 20), at Kommandanthøjen i høj grad opfylder kriterierne for Organisation og Ledelse. Kommandanthøjen modtager en samlet score på 4,9 på dette tema og: Som nævnt i samlet vurdering, er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet ledelse er kompetent. Lavt sygefravær og meget lav personalegennemstrømning indgår i socialtilsynets vurdering. Leders prioritering af personaleressourcer og på kontinuerlig kompetence- og kvalitetsudvikling indgår også i socialtilsynets vurdering. (bilag 8). I socialtilsynsrapporten beskrives ligeledes en høj grad af inddragelse af borgerne. I Socialtilsynsrapporten fremgår det dog, i forbindelse med dennes fokus på borgerne, at nattevagterne ikke i lige så høj grad er tilgængelige for borgerne, som det resterende personale et fokus, som fører til, at: Socialtilsynet anbefaler, at ledelsen i tilbuddet iværksætter en undersøgelse til afdækning af, i hvilket omfang tilbuddets nattevagt får opgaver udenfor tilbuddets regi. (bilag 8) Side 22 af 46

24 Samlet score: Konklusion retningslinje 7: Der synes at være en praksis, der i høj grad afspejler anbefalingerne i de nationale retningslinjer omkring ledelsens rolle i det voldsforebyggende arbejde. Der lægges særligt vægt på, at medarbejderne i besvarelsen af spørgeskemaet er meget enige i, at ledelsen skaber en kultur, hvor der arbejdes med voldsforebyggelse. Det bekræftes herudover af Socialtilsynsrapporten, at der vurderes at være en meget kompetent ledelse på stedet, som ud over at inddrage medarbejdernes syn på arbejdsmiljø, ligeledes formår at inddrage borgernes ønsker for og syn på deres hverdag. 8. Retningslinje for samarbejdet om det voldsforebyggende arbejde på tilbuddet Besvarelserne i spørgeskemaet peger på, at ledelsen i høj grad understøtter gode arbejdsmiljøforhold, da dette scores højt af medarbejderne (median 4). Ligeledes ses det, at medarbejderne samlet set vurderer samarbejdet med kolleger og ledelsen som godt, og at der i høj grad er en fælles forståelse mellem ledelse og medarbejdere om, hvordan de skal udføre opgaverne (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Samtidig er der blandt medarbejderne i høj grad enighed om, hvad der er de vigtigste arbejdsopgaver (median 4). Medarbejdernes vurdering er, at ledelsen i høj grad har fokus på at fremme den sociale kapital (median 4). Medarbejderne oplever desuden, at de i høj grad føler sig som et ligeværdigt medlem af teamet (median 4). De vurderer samtidig, at der i høj grad eksisterer et godt samarbejde mellem eget team og øvrige teams/afdelinger (median 4). Af dokumentanalysen fremgår det af Trivselsrapporten (bilag 23), Drøftelse af Punkter fra Trivselsrapport (bilag 22) samt APV en (bilag 20), at disse understøtter medarbejdernes besvarelser i forhold til, at der overordnet set er et godt arbejdsmiljø og en god medarbejdertrivsel på Kommandanthøjen. Der bliver, jf. delanalyse Retningslinje 7 af ledelsens rolle, understøttet en ret systematisk proces i forhold til at inddrage medarbejderne i udviklingen af et godt arbejdsmiljø. Det ses derudover i forbindelse med Drøftelse af Punkter fra Trivselsrapport (bilag 22), hvor ledelsen har faciliteret en proces, hvor medarbejderne på baggrund af en positiv trivselsrapport, har udvalgt temaer, som der arbejdes med. På samme måde fremgår denne systematiske inddragelse af medarbejderne i en ledelsesmæssig faciliteret proces af dokumenterne: Kommunikation Arbejdsmiljøspil (bilag 32), Opsamling af Tre gruppers Brainstorm (bilag 31) samt Evaluering af Udflytningsprojektet (bilag 30). Af disse dokumenter spores også en systematik i forhold til formen på processen. Fx stilles spørgsmålene: Hvad er gået godt? Hvad skal vi gøre mere af? Dermed tegner sig et billede af dels af en inddragende proces, men i høj grad også af en ressourcefokuseret tilgang fra ledelsens side. En tilgang som man kan formode fremmer medarbejdernes fokus på ressourcefokusering i deres arbejde. Side 23 af 46

25 Det tyder på, at der er en høj grad af gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere samt medarbejdere på tværs på Kommandanthøjen. Det ses blandt andet på tværs af dokumenterne Kommunikation Arbejdsmiljøspil (bilag 32), Opsamling af tre Gruppers Brainstorm (bilag 31), Evaluering af Udflytningsprojektet (bilag 30), Trivselsrapporten (bilag 23), Drøftelse af Punkter fra Trivselsrapport (bilag 22), APV en (bilag 20) samt Opsamling Temadag (bilag 24). På tværs af disse dokumenter ses en ledelsesmæssig invitation til at dele positive såvel som mere negative tanker om arbejdsmiljøet, herunder både forhold, der vedrører ledelsen, på tværs af medarbejdergruppen samt i forhold til borgerne på Kommandanthøjen. På tværs af ovennævnte dokumenter spores også et gennemgående tema blandt medarbejderne i forhold til, at de ønsker en højere grad af forståelse fra kollegaerne at der et fokus på ikke at være fordømmende overfor både kollegaer og borgere: Hvad skal vi holde op med at gøre: At være dømmende både beboer og personalemæssigt. (bilag 31). Derudover ses også flere steder et tema omkring, at arbejde efter egne fortolkninger (bilag 30) samt at: Der arbejdes loyalt ud fra fælles beslutninger. Endvidere kan man se i APV en (bilag 20), at 41,7% af medarbejderne svarer, at de kun delvist føler, at deres arbejde bliver anerkendt af deres kollegaer. At disse temaer fremgår af dokumenterne ses som et udtryk for, at der er fokus på disse udviklingspunkter, og det underbygger ovenstående vurdering af, at der synes at herske en gensidig tillid på Kommandanthøjen mellem ledelse og medarbejdere idet, at disse drøftelser finder sted. I Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det, at: Fra både borgere, medarbejdere og leder oplyses det, at der opleves et meget lavt sygefravær i tilbuddet. Oplysningerne fra både indikator 9.b og her indikator 9.c indgår i socialtilsynets vurdering for Kvalitetsmodellens indikator 8.a, vedrørende kvaliteten af tilbuddets ledelse. (bilag 8), hvilket understøtter ovenstående dokumentanalyse og er i god overensstemmelse med medarbejdernes besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Samlet score: Konklusion retningslinje 8: Samlet set er der tegn på, at der på Kommandanthøjen i høj grad eksisterer en praksis, der på systematisk vis sikrer samarbejdet omkring det voldsforebyggende arbejde på tilbuddet. Der lægges særligt vægt på, at leder og medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet, er enige i deres vurdering af samarbejdet, og at både de fremsendte dokumenter og Socialtilsynsrapporten understøtter dette. Der kan være et udviklingspotentiale i at arbejde med den gensidige forståelse mellem medarbejderne på Kommandanthøjen ved at styrke den gode og systematiske praksis omkring medarbejdertrivsel, som i forvejen er på Kommandanthøjen, og som medarbejderne i høj grad giver udtryk for at have. 9. Retningslinje for faglige kvalifikationer og kompetencer Side 24 af 46

26 I spørgeskemaet vurderer medarbejderne, at der i medarbejdergruppen i høj grad er tilstrækkelig viden og erfaring om den aktuelle borgergruppe (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Ligeledes vurderer medarbejderne, at der i høj grad er fokus på at afdække, om de har viden og redskaber til at kunne håndtere voldsomme episoder, herunder ikkekonfronterende tilgange (median 4). Medarbejderne vurderer samlet set, at der i høj grad er ledelsesmæssigt fokus på at afdække, om medarbejderne har tilstrækkelig viden, kompetencer og erfaring med at benytte metoder og strategier til at inddrage borgerne i den rehabiliterende tilgang (median 4). Medarbejderne vurderer, at de i høj grad udfører faglige refleksioner, hvor de har mulighed for at sætte ord på og lære af daglige erfaringer (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Medarbejderne vurderer desuden, at der i høj grad eksisterer et fyldestgørende introduktionsforløb for nye medarbejdere, vikarer og praktikanter, herunder mål for, hvad de skal vide og kunne efter et endt introduktionsforløb (median 4). I dokumentanalysen fremgår det af APV Kommandanthøjen 2017 (bilag 20), at medarbejderne giver udtryk for, at de i meget høj grad får den information, de har brug for i det daglige for at klare deres arbejde. Det samme gør sig gældende for Trivselsrapporten 2018 Kommandanthøjen (bilag 23), hvilket igen underbygges af spørgeskemasvarerne fra medarbejderne. Derudover fremgår det af dokumentanalysen, at der har været udbudt et kursus i Den Kognitive Tilgang i Socialpsykiatri: Kognitivt Grundkursus Bornholm 2018 (Bilag 3). Om dette skriver Implementeringsgruppen: Alle faste medarbejdere er kognitivt udd. Endvidere har: Langt de fleste personaler været på kursus i Low Arousal. og der arbejdes med Konflikttrappen: Vi er opmærksomme på at nedtrappe konflikter dagligt. Konflikttrappen har indgået i tidligere undervisning. Konflikttrappen beskrives af implementeringsgruppen som meget kendt (score 5) og anvendt (score 4). Det fremgår ikke af implementeringsgruppens udsagn, hvilke redskaber de derudover har taget med fra kurset i Low Arousal, og Kommandanthøjen skriver i deres ansøgning, at de ønsker at: ( ) udvikle en fælles tilgang i arbejdet i forbindelse med konflikthåndtering og implementering af redskaber fra low arousal (bilag 38). Det kan tyde på, at Kommandanthøjen kan have gavn af at arbejde mere systematisk med de metoder, de har her særligt i forhold til Low Arousal, og dermed styrke den fælles tilgang, som de giver udtryk for blandt andet at få styrket ved deltagelse i indsatsforløbet. Der afholdes hvert år temadag for personalet, hvor faglige temaer tages op, sidst om uro på Kommandanthøjen, se bilag 24. Om temadage skriver Implementeringsgruppen: Der afholdes pædagogisk temadag en gang om året, hvor alt fast personale er samlet, her er et fagligt pædagogisk fokus, seneste temadag havde overskriften uro på Kommandanthøjen. Implementeringsgruppen skriver om mulighederne for kompetenceudvikling på Kommandanthøjen, at: Der er god mulighed for deltagelse i kompetenceudvikling. p.t 6 medarbejdere starter diplommodul psykosocial rehabilitering i denne måned. Der er 2 medarbejdere, der starter noget naturtræning. Dette underbygger således medarbejdernes besvarelser om, at de har en oplevelse af, at ledelsen i høj grad prioriterer den faglige udvikling. Bilag 24 Opsamling Temadag er Side 25 af 46

27 et eksempel ud af flere (se delanalyse 7 og 8), som beskriver, hvordan der arbejdes systematisk med opsamling her i forhold til ovennævnte temadag. Det peger på, at Kommandanthøjen er gode til, via opsamling og efterbearbejdning af faglige dage mm., at fastholde og videreføre de faglige input, de får. Af dokumentet Intro Nyansatte (bilag 25) fremgår det, at nye medarbejdere på Kommandanthøjen indgår i et fast introduktionsforløb. Om dette forløb skriver implementeringsgruppen: På det seneste er vi blevet bedre til grundigere intro. Vores intro program er blevet revideret. Derudover beskrives dokumentet også som meget kendt (score 5) og meget anvendt (score 5), hvilket peger på, at Kommandanthøjen har en god og revideret praksis for at introducere nye medarbejdere, og denne praksis kan virke forebyggende. Desuden understøttes medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer af Kommandanthøjens fokus på supervision: Implementeringsgruppen skriver, at der er tilknyttet en ekstern supervisor og I dokumentet Handleplan Enkelt Beboer Magtanvendelse (bilag 14) fremgår det også, at: Der er planlagte supervisioner på Kommandanthøjen, hvor der er mulighed for at tage enkeltsager op. Der er jævnligt faglig gruppesparring og refleksion ved teammøder. Der afholdes jævnligt miniteammøder med ( ) Leder kan altid inddrages til fælles eller individuel refleksion og sparring. Der kan efter aftale med leder arrangeres ekstern supervision i gruppe eller individuelt. (bilag 14) Det stærke fokus på supervision og daglige faglige refleksioner kvalificerer den faglige praksis og den rehabiliterende indsats. I Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det at: Med afsæt i borgernes beskrivelser af den støtte de modtager, samt medarbejdere og leders oplysninger under tilsynet, er det socialtilsynets bedømmelse at, der i tilbuddet er meget høj grad af overensstemmelse mellem tilbuddets oplyste faglige tilgange og metoder, sammenholdt med den udførte pædagogiske støtte i tilbuddet. (Bilag 8) Dette underbygger det samlede billede afat Kommandanthøjen i høj grad har og anvender kvalificerede metoder, som understøtter borgergruppen. Samlet score: Konklusion retningslinje 9: Der er tegn på, at der i høj grad arbejdes med udvikling af praksis, og at der i høj grad er de rette faglige kvalifikationer og kompetencer på tilbuddet. Dette ses via medarbejdernes spørgeskemabesvarelse, hvor det ses, at alle er enige om, at der er en god praksis på området. Dette afspejles også i høj grad af Socialtilsynsrapporten, hvori det vurderes, at tilbuddet i høj grad besidder de rette kompetencer. Det fremgår endvidere af dokumentanalysen, at Kommandanthøjen har en god og systematisk praksis for modtagelse af nye medarbejdere samt for opsamling og forankring af faglige input. Der kunne være et udviklingspunkt i forhold til at arbejde mere med de metoder, som allerede er til stede på Kommandanthøjen, eksempelvis Low Arousal. Således vil Kommandanthøjens eget ønske om en styrket forankring af netop denne metode kunne imødekommes. Side 26 af 46

28 10. Retningslinje for trivselsfremmende fysiske rammer og faciliteter I spørgeskemaet vurderer medarbejderne, at de på Kommandanthøjen i høj grad inddrager borgerne i indretningen af fællesarealerne (median 4). Ligeledes er det medarbejdernes vurdering, at borgerne i høj grad oplever, at de har indflydelse på indretningen af fællesarealerne (median 4). Medarbejderne vurderer derudover samlet set, at de på Kommandanthøjen i høj grad sikrer et løbende udbud af aktiviteter, der afspejler borgernes behov og interesser (median 4). Medarbejderne på Kommandanthøjen er i høj grad enige i, at borgerne har et tilstrækkeligt udbud af relevante og interessante aktiviteter (median 4). I forhold til indretningen af tilbuddet, vurderer medarbejderne samlet set, at denne i høj grad understøtter borgerens muligheder for at trække sig tilbage og være sig selv (median 4). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Medarbejderne er i høj grad enige i, at borgerne føler, at de kan trække sig tilbage og være sig selv, når de ønsker det (median 4). Medarbejderne vurderer samlet set, at de og borgerne i meget høj grad let og hurtigt kan få lov til at forlade et lokale, hvis situationen udvikler sig sådan, at det er nødvendigt (median 5). Medarbejderne vurderer desuden, samlet set, at der i lav grad anvendes tekniske hjælpemidler, eksempelvis alarm og kaldesystemer, som kan aktiveres enkelt og diskret for at forebygge, at en kritisk episode optrappes, når der tilkaldes hjælp (median 2). Der optræder en større forskel i medarbejdernes besvarelser i forhold til dette spørgsmål. Dette spørgsmål vil dog samtidig indgå i analysen ud fra en vurdering af den situationsbestemte kontekst. Om det er relevant eller ikke er relevant for tilbuddet. Af dokumentanalysen ses der flere referater af beboerrådsmøder (bilag 5, 6a, 6b, 6c), som viser, hvordan beboerne på Kommandanthøjen har mulighed for at komme med input i forhold til deres hverdag. Der drøftes alt, fra udfordringer vedrørende løse sten på gangarealerne, hygiejne og lugtgener ved den fælles buskørsel, til kost og ønsker til mad mm.. Det viser, at der er et fokus fra både ledelsen samt medarbejderne (de er også repræsenteret ved disse møder) på, at beboerne skal have indflydelse på stort og småt, hvilket kan fremme trivslen hos borgerne. Af referaterne fra beboerrådsmøderne (bilag 5, 6a, 6b, 6c) ses yderligere, at beboerne har indflydelse på, hvilke aktiviteter de ønsker skal være en del af Kommandanthøjens tilbud. Det viser, at der på Kommandanthøjen også er fokus på at inddrage borgerne i forhold til at skabe meningsfulde aktiviteter. Implementeringsgruppen skriver om disse møder, at det ofte er de samme beboere, der deltager ved møderne. Af dokumentet Referat Møde (bilag 29) fremgår det, at der har været et møde mellem centerchefen samt lederen af Kommandanthøjen vedrørende brugen af overfaldsalarmer på Kommandanthøjen: Der tages udgangspunkt i socialstyrelsens vejledning til voldsforebyggelse på bosteder. Vi drøfter KHs målgruppe, der er enighed om, at der p.t. ikke er beboere, der udgør en daglig trussel i forhold til fysisk vold, i mødet med andre beboere og medarbejdere. (bilag 29) Således ses det, at der er taget en overordnet beslutning om ikke at anvende overfaldsalarmer, om hvilket implementeringsgruppen skriver: Det er en evig refleksion, om alarmer bør være en del af botilbuddet. Det er besluttet, at vi ikke har alarmer i botilbuddet ved et møde med center chef, Trio og botilbudsleder. Det er accepteret i personalegruppen, men der er Side 27 af 46

29 delte meninger om dette emne. Referatet fra mødet vurderes som både meget kendt (score 5) samt meget anvendt (score 5). Hvorvidt dette er et udtryk for, at temaet omkring brugen af alarmer fylder meget blandt medarbejderne på Kommandanthøjen kan ikke ses her, men der synes at være en uenighed mellem dele af medarbejdergruppen samt ledelsen omkring emnet. Dette underbygges yderligere af medarbejdernes besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Analysen her kan ikke sige noget om, hvorvidt det er en god ide at anvende alarmer på Kommandanthøjen, men det kunne tyde på, at der er et udviklingspunkt i forhold til at få formidlet et budskab omkring de andre foranstaltninger, som fx bilag 29 beskriver: Der er enighed om, at normeringen på KH er en forudsætning for, der kan arbejdes forsvarligt med voldsforebyggelse og håndtering af de voldsomme situationer, der opstår i dagligdagen. ( ) Vi drøfter vores risiko vurdering, hvor vi morgen, eftermiddag og til natten, tager stilling til, om der er beboere, der udgør risiko for vold. ( ) Vi drøfter fordele og ulemper ved brug af alarmer på KH, herunder medarbejdernes og beboernes tryghed. At alarmer også kan skabe konflikter fremfor løse dem. Vigtigheden i vores tilgang til konflikterne, vores faglighed, de fysiske rammer i forhold til flugtveje. (bilag 29) Der kan være et muligt udviklingspotentiale i forhold til at gentale aftaler for overfaldsalarmer set i kontekst af faglig forståelse og tryghed hos medarbejderne. Kommandanthøjen er nybygget for 7 år siden med nye og tidssvarende rammer. Indsatsteamet så ved besøg på Kommandanthøjen, at der er fokus på, at skabe gode og herunder lyse og imødekommende fysiske rammer. Det ses der blandt andet et eksempel på i forhold til den fælles TV-stue, hvor man har fjernet en del af væggen, så lyset kan komme ind, og ligeledes har man haft fokus på, at have to udgange i rummet, ås man har mulighed for at komme ud af en potentiel voldsom episode. Af Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det: ( ) at tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel, set i forhold til målgruppens ønsker og særlige behov. (bilag 8). Dette underbygges af medarbejdernes besvarelser i spørgeskemaet samt af referaterne fra beboerrådsmøderne (bilag 6a, 6b, 6c), hvor det også er tydeligt, at der skabes gode muligheder for meningsfulde aktiviteter. I forhold til borgerne på Kommandanthøjens egne boliger står der i Tilsynsrapporten (bilag 8): Af tidligere tilsyn fremgår, at medarbejderne giver udtryk for, hvordan borgernes egen bolig giver mulighed for ADL - træning, som kan understøtte, at borgerne er bedre rustet til at flytte i egen bolig udenfor tilbuddet på et tidspunkt. Det nævnes også, at selve de fysiske rammer og omgivelserne er med til at give den enkelte borger en hjemlig base, hvilket i følge medarbejderne er tydeligt i hverdagen i tilbuddet. (bilag 8). Dermed viser Socialtilsynsrapporten, at borgenes egne boliger er både hjemlige samt imødekommer muligheden for træning af sociale færdigheder. Det giver både borgerne mulighed for at trække sig tilbage i trygge omgivelser samt muligheden for at udvikle sociale kompetencer. Samlet score: Side 28 af 46

30 Konklusion retningslinje 10: Der ses, at der i høj grad at eksisterer en praksis for understøttelse af trivselsfremmende fysiske rammer og faciliteter, men med potentiale for udvikling, dels i forhold til inddragelsen af borgerene, dels i forhold til at sikre en bredere konsensus blandt medarbejderne vedrørende beslutningen om ikke at anvende alarmer på Kommandanthøjen. Det bemærkes, at der i høj grad er fokus på, at inddrage borgerne hos både medarbejdere og ledelsen, men at denne inddragelse med fordel kunne søges udbredt til en større del af borgerne på Kommandanthøjen. Det bemærkes yderligere, at der af både medarbejdere samt i Socialtilsynsrapporten tilkendegives, at borgernes egne boliger både fungerer som et trygt og hjemligt sted, at kunne trække sig tilbage til samt et rum, der muliggør træning af sociale færdigheder. 11. Retningslinje for samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Medarbejderne vurderer i spørgeskemaet, at der på Kommandanthøjen i høj grad arbejdes med vidensdeling og koordinering på tværs af sektorer og samarbejdspartnere (median 4). Ligeledes vurderer medarbejderne, at tilbuddet i høj grad er opmærksom på at få indhentet og videregivet relevante oplysninger til disse parter, i forbindelse med eksempelvis indlæggelse og udskrivning fra psykiatrisk afdeling (median 4). I forhold til samarbejde med politiet, vurderer medarbejderne, at der i høj grad er en praksis, som er præget af en løbende, tæt kontakt med politi i forbindelse med håndtering af voldsomme episoder og det overordnede samarbejde (median 4). Medarbejderne der har besvaret spørgeskemaet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad støtter borgerne i at holde tæt og løbende kontakt med borgerens læge, psykiater, sagsbehandler med videre i det omfang, det er relevant (median 5). Medarbejderne er enige i forhold til besvarelsen af dette spørgsmål. Medarbejderne vurderer i spørgeskemaet, at borgerne i høj grad oplever tilstrækkelig støtte i forhold til kontakt med relevante fagpersoner (median 4). Af dokumentanalysen fremgår dokumentet Samarbejdsaftale om Voksne Borgere med Psykisk Sygdom (bilag 37), som er en samarbejdsaftale, der skal danne grundlag for det konkrete samarbejde mellem kommuner, psykiatriske centre og praktiserende læger i Region Hovedstaden. Dokumentet fremstår som et generisk materiale, og det kan ikke vurderes, om og hvordan det er lokalt forankret på Kommandanthøjen. Der fremgår eks. ikke af dokumentindsamlingen mere formelle eksempler på samarbejdet fx i forhold til kriminalforsorg, misbrugsbehandling eller psykiatri. Af dokumentanalysen fremgår det, af Handleplan 141 (bilag 1), hvis indhold er beskrevet under delanalyse Retningslinje 1, at der systematisk dokumenteres, hvilke samarbejdspartnere borgerne på Kommandanthøjen sættes i kontakt med. Dokumentet vurderes af implementeringsgruppen til at være meget kendt (score 5) og meget anvendt (score 5). Det er i god tråd med medarbejdernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen idet det her fremgår, at en enig medarbejdergruppe Side 29 af 46

31 placerer sig indenfor median 5 i forhold til at støtte borgerne i at holde tæt kontakt til eksterne parter fx læge og sagsbehandler. Implementeringsgruppen skriver om samarbejde med relevante instanser at: Der er overordnet et godt samarbejde, men f. eks kunne samarbejde med politi og kriminalforsorgen ift. misbrug ønskes bedre til tider. Det opleves også ind i mellem vanskeligt, i samarbejdet med A huset, dette måske i forhold til en forskelig tilgang til vores borgere. Vi er udfordrede af, at lægerne ikke får revideret på FMK [fælles medicinkort] ved ændringer i medicin. Vi er udfordrede af, at der ofte kommer forskellige udmeldinger fra psykiatere og det opleves, at der ikke er den rigtige forståelse af vores tilbud, som er et bosted hvor beboerne har egen selvbestemmelse. Dette giver et lidt anderledes billede end medarbejderbesvarelserne biddrager med. Således kunne der være et udviklingspotentiale i forhold til at skabe bedre samarbejdsrelationer i forhold til politi, psykiatri samt A-huset, hvilket fx kunne udmønte sig i form af formelle samarbejdsaftaler med disse instanser. Det bemærkes, at Implementeringsgruppen lægger vægt på, at Kommandanthøjen ønsker, at deres borgere har selvbestemmelse. Af dokumentet Intro til Nyansatte (bilag 25) ses der et fokus på at introducere nye medarbejdere på Kommandanthøjen til socialpsykiatriens samarbejdspartnere, idet det fremgår som et punkt i introforløbet. Det fremgår ikke tydeligt, hvem der inddrages her, om det er i forhold til samarbejde med politi, psykiater eller lignende, men man må formode, idet det er et lokalt udviklet program, at der henvises til centrale samarbejdspartnere. Dokumenterne Organisering af Miniteams på Kommandanthøjen (bilag 4b), Evaluering af Udflytningsprojektet (bilag 30) samt Støttepakke ved Udflytning (bilag 33) er alle eksempler på, hvordan Kommandanthøjen tænker deres samarbejdspartnere ind i praksis. Det er fx skriftliggjort, at tovholderen i borgerens miniteam har ansvaret for: Koordination ifht. Sagsbehandler, læger og andre samarbejdspartnere. (bilag 4b) ligesom der i evalueringen af udflytningsprojekteter fokus på at sende flere: Formuleringer ud til samarbejdspartnere. Primært myndighed. (bilag 30). Derudover er der i Støttepakken, i forbindelse med udflytning fra af Kommandanthøjen, tydeliggjort, at det er Kommandanthøjen, som har: ( ) ansvar for opfølgningsmøde, handleplan og ICF indtil evt. andre samarbejdspartnere overtager denne opgave. (bilag 33). Der ses således et samlet billede af, at der på Kommandanthøjen er et gennemgående fokus på at systematisere samarbejdet med eksterne samarbejdspartenere. Det ses dog særligt i forhold til, når borgerne potentielt skal forlade Kommandanthøjen, hvor der er tydeligt fokus på de overgange, som kan være særligt udfordrerne for borgeren. I Socialtilsynsrapporten (bilag 8) fremgår det at: Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. (bilag 8) og Socialtilsynet giver bedømmelsen 5 (i meget høj grad opfyldt). Dette sammenholdt med ovenstående underbygger en vurdering af, at Kommandanthøjen arbejder systematisk med samarbejdet til både kommunens sagsbehandlere samt andre centrale samarbejdspartnere i henhold til borgerens mål. Det ses yderligere i Socialtilsynsrapporten, at: Leder oplyser, at borgerne inddrages i at opstille mål på baggrund af handleplan og at ICF gennemgås. (bilag 8), hvilket peger på, at der ligeledes er fokus på inddragelse af borgerens perspektiv. Samlet score: Side 30 af 46

32 Konklusion retningslinje 11: Der er tegn på, at der i høj grad arbejdes systematisk i praksis i forhold til samarbejde og koordinering på tværs af sektorer. Det bemærkes, at Kommandanthøjens fokus på samarbejdet med eksterne instanser i forbindelse med borgernes udflytning af Kommandanthøjen er en styrke. Det bemærkes yderligere, at der både i forhold til Socialtilsynsrapporten samt medarbejderbesvarelsen vurderes en høj grad af samarbejde med eksterne instanser. Det bemærkes herudover, at der i Socialtilsynsrapporten beskrives, at der er et fokus på inddragelsen af borgerne, hvilket ligeledes er en styrke. Ovenstående sammenholdt med medarbejderbesvarelserne viser et udpræget positivt billede, som ikke helt stemmer overens med implementeringsgruppens vurdering af samarbejdet. Der kunne derfor være et udviklingspotentiale i forhold til at forbedre samarbejdet til eksterne instanser generelt, men særligt i forhold til politi, psykiatri og A-huset. Idet der heller ikke ses eksempler på formelle samarbejdsaftaler mellem Kommandanthøjen og eksterne samarbejdspartnere, kunne en måde at skabe øget kvalitet i forhold til samarbejdet med eksterne instanser, være at have et større fokus på formelle og skriftlige samarbejdsaftaler, særligt i forhold til de nævnte eksempler. Samlede konklusioner og anbefalinger Ud fra de tre datakilder dannes følgende samlede billede af praksis i forhold til det trivselsfremmende og voldsforebyggende arbejde på Kommandanthøjen. Der ses samlet set få lave scoringer af retningslinjerne, og der ses generelt bred enighed i medarbejdernes besvarelser. Med afsæt i dette finder Indsatsteamet, at der er et overordnet billede af, at Kommandanthøjen har en god praksis i forhold til det voldsforebyggende arbejde. Det bemærkes, at Kommandanthøjen har en god praksis for inddragelse af borgerperspektivet. Dette ses på tværs af dokumentanalysen og er en særlig styrke hos Kommandanthøjen. Det bemærkes ligeledes, at der på tværs af dokumentanalysen findes tydelige tegn på, at Kommandanthøjens ledelse i høj grad arbejder systematisk med medarbejdertrivsel og herunder ses også, at Kommandanthøjen har et systematisk og reflekteret fokus på at modtage og introducere nye medarbejdere. Det konkluderes, at der er en rigtig god praksis på Kommandanthøjen i forhold til retningslinjer 4, 7, 8, 9, 10 og 11, hvor der ses tydelige indikationer på, at Kommandanthøjen har gode arbejdsgange, strategier og metoder. Man kunne med fordel arbejde videre med at omsætte den fælles læring og forståelse af mindsettet i forhold til den voldsforebyggende praksis, samt i højere grad styrke arbejdet med udarbejdelsen af skriftlige samarbejdsaftaler med centrale samarbejdspartnere. Side 31 af 46

33 I forhold til retningslinje 1, 2, 3, 5 og 6 synes der i nogen grad at blive arbejdet ud fra en praksis, som er i overensstemmelse med anbefalingerne i retningslinjerne. Dog forekommer der samtidigt flere udviklingspotentialer og derved et grundlag for en bedre og mere struktureret praksis i forhold til det voldsforebyggende arbejde. På baggrund af analysen anbefaler Indsatsteamet derfor at styrke sammenhæng og ensartethed i anvendelsen af redskaberne og særligt i forhold til opfølgning af den rehabiliterende og forebyggende indsats og derigennem også styrke relevansen for borgerne i målarbejdet. Dette kan styrke den individuelle, faglige og pædagogiske støtte, som den enkelte borger har behov for fra medarbejderne (retningslinje 1). Derudover, at der med fordel kan arbejdes på at udvikle en praksis, hvor viden om relevante og specifikke sundhedsmæssige og sociale forhold hos borgerne inddrages målrettet i det voldsforebyggende arbejde. Derudover anbefaler Indsatsteamet et større fokus på at afdække, hvordan borgeres potentielle misbrug samt økonomiske situation har betydning for, om der kan opstå voldsomme episoder (retningslinje 2). Endvidere anbefaler Indsatsteamet, at risikovurderingsredskaberne udvikles til at være mere lokalt forankrede og tilpasset den konkrete praksis med en højere grad af borgerinddragelse fremfor de nuværende praksisser, der bærer præg af et mere generelt og generisk udtryk. Derudover kan der med fordel sættes større fokus på at sikre og udvikle medarbejdernes kompetencer i risikovurdering og brugen af metoder til dette (Retningslinje 3). Yderligere anbefaler Indsatsteamet, at Kommandanthøjen etablerer en systematisk læringspraksis i forhold til at omsætte læring på tværs af medarbejdergruppen samt at udvikle faste procedure på området herunder at implementere disse procedurer i en ensartet praksis. Desuden kan Kommandanthøjen med fordel styrke fokus på at inddrage borgerne i læringen(retningslinje 5). Til slut anbefaler Indsatsteamet at styrke den fælles forståelse og praksis i forhold til at registrere konsekvent, når nærveds- og voldsomme hændelser samt magtanvendelser finder sted på Kommandanthøjen. Ligeledes kan Kommandanthøjen med fordel få styrket både procedure og metoder til fælles læring på afdelingsniveau, samt styrket sammenhængen mellem den forebyggende afdækning og læring af episoderne gennem registreringerne (Retningslinje 6). Det skal præciseres, at der alene er tale om Indsatsteamets anbefalinger, og at de endelige valg af den specifikke kompetenceudvikling og udviklingsaktiviteter foretages af implementeringsgruppen på Kommandanthøjen, i dialog med Socialstyrelsen. Side 32 af 46

34 Bilag: Grafisk fremstilling af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Oversigt over surveyscore på retningslinjer og trivsel Median Side 33 af 46

35 Forebyggelse del der løbende er fokus på sundhedsmæssige risikofaktorer i forhold til borgerens fysiske 2.2 følger af borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold søges lindret eller kompenseret, 1.1 der bliver foretaget en indledende afdækning af borgerens situation inden indflytning? der i samarbejde med borgeren bliver afdækket og beskrevet strategier for trivsel, mestring 1.3. borgerens netværk bliver inddraget for at give en bedre afdækning af borgerens situation? 2.1 der aktivt bliver indhentet viden angående borgerens sundhedsmæssige og sociale faktorer, 1.4. der løbende beskrives hvordan medarbejderen og borgeren oplever, at den rehabiliterende Side 34 af 46

36 Forebyggelse del Der bliver ud fra en faglig vurdering arbejdet med forskellige risikovurderingsmetoder, alt efter målgruppens sammensætning? 3.3 der bliver overdraget på tilstrækkelig vis, således de næste medarbejdere får kendskab til opdateret risikovurdering og 2.4 borgeren støttes og tilbydes muligheder for sund kost og fysisk aktivitet? der arbejdes aktivt med borgerens eventuelle misbrugshistorik herunder støtte til misbrugsbehandling? 2.6 det er et opmærksomhedspunkt, hvis borgerens økonomi er presset i forhold til et øget stressniveau? 3.2 risikovurderingen altid anvendes som et supplement til den samlede faglige vurdering af borgeren og aldrig står alene? 3.1 medarbejderne løbende får udviklet og vedligeholdt deres kompetencer i forhold til at anvende risikovurdering eller metoder? Side 35 af 46

37 Håndtering 4.4 Der eksisterer procedurer for at defuse og debriefe den/de involverede borgere før og efter en voldsom episode? 4.1 Der findes retningslinjer, som peger på, hvilke hensyn, roller og opgaver, medarbejder og ledelsen skal varetage i tilfælde af en voldsom episode og nærved-episoder? Medarbejderne har kendskab til og kan anvende individuelt tilpassede håndteringsstrategier med henblik på at nedtrappe konflikten? 4.3 Der er udarbejdet retningslinjer på tilbuddet for gennemførelse af magtanvendelse? Side 36 af 46

38 Læring 5.1 Tilbuddet har en fast procedure og metode for efterfølgende refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode? Voldsomme episoder og nærved-episoder mellem borgere registreres med henblik på efterfølgende refleksion og læring? Der er en fast procedure for registrering og anvendelse af data om optrappede konflikter og voldsomme episoder? 6.2 Ledelsen, i samarbejde med medarbejderne, anvender tilbuddets data om voldsomme episoder og nærved-episoder til at risikovurdere på afdelings- og tilbudsniveau? Side 37 af 46

39 Faglige og organisatoriske rammer del Medarbejdergruppen udfører jævnligt faglige refleksioner, der giver medarbejderne mulighed for at sætte ord på og lære af daglige erfaringer? 7.1 Ledelsens tager ansvar for at skabe en kultur på tilbuddet, hvor medarbejderne arbejder med forebyggelse af voldsomme episoder? Ledelsen sørger for, at der udarbejdes lokale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder, og at eksisterende retningslinjer efterleves af medarbejderne og bliver revideret, når der er behov for det? 9.4 Der er fyldestgørende introduktionsforløb for nyansatte, praktikanter og vikarer samt mål for, hvad disse skal vide og kunne efter et endt introduktionsforløb? Ledelsen understøtter pos arbejdsmiljøfaktorer, såsom medarbejdernes indflydelse, socia og tillid i det forebyggende arbe 9.3 Ledelsen afdækker, om der i medarbejdergruppen er tilstrækkelig viden om og erfaring med metoder og strategier til at inddrage borgerne i den rehabiliterende og forebyggende indsats? 9.2 Ledelsen afdækker, om der i medarbejdergruppen er tilstrækkelig viden om og erfaring med metoder, tilgange og redskaber til at håndtere voldsomme episoder, herunder ikke-konfronterende tilgange? 8.2 Ledelsen har fokus på at fremme sociale kapital på arbejdspladsen Ledelsen kan sætte fokus på social ka samarbejdsudvalget, i MED-udvalget forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i arbejdsmiljøorganisationen? 9.1 Ledelsen afdækker, om der i medarbejdergruppen er tilstrækkelig viden om og erfaring med den aktuelle borgergruppe? Side 38 af 46

40 Faglige og organisatoriske rammer del Tilbuddet støtter borgeren i at holde tæt og løbende kontakt med borgerens praktiserende læge, praktiserende psykiater, distriktspsykiater, sagsbehandlere eller psykolog i det omfang, det er relevant? 11.3 Tilbuddet er løbende i tæt kontakt med det lokale politi, både i forhold til det overordnede samarbejde og i forbindelse med håndtering af konkrete voldsomme episoder? 10.1 Tilbuddet inddrager borgerne i indretningen af fællesarealerne? 5,0 4,0 3,0 2,0 1, Tilbuddet sikrer løbende et udbud af aktiviteter, der afspejler borgernes behov og interesser? Det kan være sociale arrangementer, kreative aktiviteter og fysiske aktiviteter Indretningen på tilbuddet understøtter borgerens mulighed for at trække sig tilbage og være sig selv, når borgeren ønsker at vælge medarbejdere og andre borgeres selskab fra? 11.2 Tilbuddet er opmærksom på at få indhentet og videregivet relevante oplysninger i forbindelse med indlæggelse eller udskrivning fra psykiatrisk afdeling? 11.1 Tilbuddet arbejder med videndeling og koordinering i forbindelse med eksempelvis indflytning på tilbud, udflytning fra tilbud, indlæggelse eller udskrivning fra behandlingspsykiatri eller ved kontakt med politi, 10.4 Både borgere og medarbejdere kan let og hurtigt forlade et lokale, hvis situationen udvikler sig sådan, at det er nødvendigt? 10.5 Der anvendes tekniske hjælpemidler, eksempelvis alarm- og kaldesystemer, som kan aktiveres enkelt og diskret for at forebygge, at en kritisk episode optrappes, når der tilkaldes hjælp? Side 39 af 46

41 Medarbejdernes vurdering af borgerens trivsel Borgerne oplever tryghed og trivsel på tilbuddet? Borgeren føler sig inddraget i afdækningen og beskrivelsen af strategier for trivsel, mestring og håndtering? 5,0 4,0 3,0 Borgeren indgår løbende i en dialog angående hvordan den rehabiliterende indsats virker? Borgeren føler at vedkommende får til strækkelige støtte i forhold til kontakten til relevante fagpersoner herunder f.eks. praktiserende 2,0 1,0 - Borgeren oplever støtte til fysisk aktivitet og mulighed for sund kost? Borgerne føler at de kan trække sig tilbage og være sig selv, når de ønsker det? Borgeren føler at tilbuddet har et tilstrækkeligt udbud at relevante og interessante aktiviteter? Borgeren oplever en konstruktiv tilgang til defusing og/eller debriefing før og efter en voldsom episode? Borgeren føler at vedkommende har indflydelse på indretningen af fællesarealerne? Side 40 af 46

42 Trivsel I vores team er vi enige om, hvad der er det vigtigste i vores arbejdsopgaver? 5,0 Der er en fælles forståelse mellem ledelsen og medarbejderne om, hvordan vi skal udføre opgaverne? 4,0 3,0 2,0 1,0 - Jeg føler mig som et ligeværdigt medlem af teamet? Vores nærmeste leder bidrager til at løse konkrete problemer i hverdagen? Der er et godt samarbejde mellem vores egen gruppe og de øvrige teams/afdelinger? Side 41 af 46

43 Bilag 2. Samlede spørgsmål, Spørgeskemaundersøgelse Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 1.1 Der bliver foretaget en indledende afdækning af borgerens situation, ressourcer såvel som problemer, inden indflytning? 1.2 Der bliver i samarbejde med borgeren afdækket og beskrevet strategier for trivsel, mestring og håndtering? 1.3 Borgerens netværk bliver identificeret og inddraget for at give en bedre afdækning af borgerens situation? 1.4 Der beskrives løbende hvordan medarbejderen og borgeren oplever, at den rehabiliterende indsats virker? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 2.1 Der bliver aktivt indhentet viden angående borgerens sundhedsmæssige og sociale faktorer, som på sigt kan udgøre en risiko i forhold til voldsomme episoder? 2.2 Følger af borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold søges lindret eller kompenseret, hvis det ikke er muligt at afhjælpe dem? 2.3 Der er løbende fokus på sundhedsmæssige risikofaktorer i forhold til borgerens fysiske sundhed f.eks. om borgeren er smertepåvirket eller om der er opstået somatiske sygdomme eller infektioner? 2.4 Borgeren støttes og tilbydes muligheder for sund kost og fysisk aktivitet? 2.5 Der arbejdes aktivt med borgerens eventuelle misbrugshistorik herunder støtte til misbrugsbehandling? 2.6 Det er et opmærksomhedspunkt, hvis borgerens økonomi er presset i forhold til et øget stressniveau? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 3.1 Medarbejderne får løbende udviklet og vedligeholdt deres kompetencer i forhold til at anvende risikovurdering eller metoder? 3.2 Risikovurderingen anvendes altid som et supplement til den samlede faglige vurdering af borgeren og står aldrig alene? 3.3 Der bliver overdraget på tilstrækkelig vis, således de næste medarbejdere får kendskab til opdateret risikovurdering og eventuelle tiltag, der er iværksat? 3.4 Der bliver ud fra en faglig vurdering arbejdet med forskellige risikovurderingsmetoder, alt efter målgruppens sammensætning? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 4.1 Der findes retningslinjer, som peger på, hvilke hensyn, roller og opgaver, medarbejder og ledelsen skal varetage i tilfælde af en voldsom episode og nærved-episoder? 4.2 Medarbejderne har kendskab til og kan anvende individuelt tilpassede håndteringsstrategier med henblik på at nedtrappe konflikten? 4.3 Der er udarbejdet retningslinjer på tilbuddet for gennemførelse af magtanvendelse? 4.4 Der eksisterer procedurer for at defuse og debriefe den/de involverede borgere før og efter en voldsom episode? Side 42 af 46

44 5.1 Tilbuddet har en fast procedure og metode for efterfølgende refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 6.1 Der er en fast procedure for registrering og anvendelse af data om optrappede konflikter og voldsomme episoder? 6.2 Ledelsen, i samarbejde med medarbejderne, anvender tilbuddets data om voldsomme episoder og nærved-episoder til at risikovurdere på afdelings- og tilbudsniveau? 6.3 Voldsomme episoder og nærved-episoder mellem borgere registreres med henblik på efterfølgende refleksion og læring? I hvor høj grad mener du, at... 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / Kan ikke besvare 7.1 Ledelsens tager ansvar for at skabe en kultur på tilbuddet, hvor medarbejderne arbejder med forebyggelse af voldsomme episoder? 7.2 Ledelsen sørger for, at der udarbejdes lokale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder, og at eksisterende retningslinjer efterleves af medarbejderne og bliver revideret, når der er behov for det? I hvor høj grad mener du, at... 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / Kan ikke besvare 8.1 Ledelsen understøtter positive arbejdsmiljøfaktorer, såsom medarbejdernes indflydelse, social støtte og tillid i det forebyggende arbejde? 8.2 Ledelsen har fokus på at fremme den sociale kapital på arbejdspladsen. Ledelsen kan sætte fokus på social kapital i samarbejdsudvalget, i MED-udvalget eller i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i arbejdsmiljøorganisationen? I hvor høj grad mener du, at... 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / Kan ikke besvare 9.1 Ledelsen afdækker, om der i medarbejdergruppen er tilstrækkelig viden om og erfaring med den aktuelle borgergruppe? 9.2 Ledelsen afdækker, om der i medarbejdergruppen er tilstrækkelig viden om og erfaring med metoder, tilgange og redskaber til at håndtere voldsomme episoder, herunder ikkekonfronterende tilgange? 9.3 Ledelsen afdækker, om der i medarbejdergruppen er tilstrækkelig viden om og erfaring med metoder og strategier til at inddrage borgerne i den rehabiliterende og forebyggende indsats? 9.4 Der er fyldestgørende introduktionsforløb for nyansatte, praktikanter og vikarer samt mål for, hvad disse skal vide og kunne efter et endt introduktionsforløb? 9.5 Medarbejdergruppen udfører jævnligt faglige refleksioner, der giver medarbejderne mulighed for at sætte ord på og lære af daglige erfaringer? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 10.1 Tilbuddet inddrager borgerne i indretningen af fællesarealerne? 10.2 Tilbuddet sikrer løbende et udbud af aktiviteter, der afspejler borgernes behov og interesser? Det kan være sociale arrangementer, kreative aktiviteter og fysiske aktiviteter Indretningen på tilbuddet understøtter borgerens mulighed for at trække sig tilbage og være sig selv, når borgeren ønsker at vælge medarbejdere og andre borgeres selskab fra? Side 43 af 46

45 10.4 Både borgere og medarbejdere kan let og hurtigt forlade et lokale, hvis situationen udvikler sig sådan, at det er nødvendigt? 10.5 Der anvendes tekniske hjælpemidler, eksempelvis alarm- og kaldesystemer, som kan aktiveres enkelt og diskret for at forebygge, at en kritisk episode optrappes, når der tilkaldes hjælp? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke 11.1 Tilbuddet arbejder med videndeling og koordinering i forbindelse med eksempelvis indflytning på tilbud, udflytning fra tilbud, indlæggelse eller udskrivning fra behandlingspsykiatri eller ved kontakt med politi, kriminalforsorg eller andre? 11.2 Tilbuddet er opmærksom på at få indhentet og videregivet relevante oplysninger i forbindelse med indlæggelse eller udskrivning fra psykiatrisk afdeling? 11.3 Tilbuddet er løbende i tæt kontakt med det lokale politi, både i forhold til det overordnede samarbejde og i forbindelse med håndtering af konkrete voldsomme episoder? 11.4 Tilbuddet støtter borgeren i at holde tæt og løbende kontakt med borgerens praktiserende læge, praktiserende psykiater, distriktspsykiater, sagsbehandlere eller psykolog i det omfang, det er relevant? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke Borgeren føler sig inddraget i afdækningen og beskrivelsen af strategier for trivsel, mestring og håndtering? Borgeren indgår løbende i en dialog angående hvordan den rehabiliterende indsats virker? Borgeren oplever støtte til fysisk aktivitet og mulighed for sund kost? Borgeren oplever en konstruktiv tilgang til defusing og/eller debriefing før og efter en voldsom episode? Borgeren føler at vedkommende har indflydelse på indretningen af fællesarealerne? Borgeren føler at tilbuddet har et tilstrækkeligt udbud at relevante og interessante aktiviteter? Borgerne føler at de kan trække sig tilbage og være sig selv, når de ønsker det? Borgeren føler at vedkommende får til strækkelige støtte i forhold til kontakten til relevante fagpersoner herunder f.eks. praktiserende læge, psykiater og sagsbehandler? Borgerne oplever tryghed og trivsel på tilbuddet? Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig / Uenig / Hverken enig eller uenig / Enig / Meget enig /Ved ikke I vores team er vi enige om, hvad der er det vigtigste i vores arbejdsopgaver? Jeg føler mig som et ligeværdigt medlem af teamet? Der er et godt samarbejde mellem vores egen gruppe og de øvrige teams/afdelinger? Vores nærmeste leder bidrager til at løse konkrete problemer i hverdagen? Der er en fælles forståelse mellem ledelsen og medarbejderne om, hvordan vi skal udføre opgaverne? Side 44 af 46

46 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: juni 2019