BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR"

Transkript

1 BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR Et Rids af Udviklingen gennem Tiderne. For ca. 150 Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Fremskridt og Oplysning hen over Landene, ogsaa over Danmark. Den gav sig bl. a. Udslag i. Skolelovene af 1814, der skulde lære Folkets brede Lag at læse, saa det selv kunde skaffe sig Oplysning gennem Bøger. Men let gik det ikke. Læseevnen blev foreløbig mest brugt til at lære Balles Lærebog og Pontoppidans Forklaringer paa Remse. Efter Grundtvigs nationale Vækkelse vilde han vække Folket ved at vise hen til vor store Fortid. Han oversatte Saxo og Snorre paa jævnt Dansk, skrev sine fædrelandshistoriske Digte og meget mere. Men hans Bøger fandt ikke Vej til Folket, som han havde ventet. Han blev klar over, at det levende Ord skulde i Højsædet. Det var paa Højskolerne, at Almuen skulde vækkes og dygtiggøres til at deltage i Landets Styrelse. Bogen i og Munden op blev Parolen. Grundtvig vidste nok, at der var levende Bøger til. Det var Bogen fra den sorte Skole, som han kendte fra Terperiet i Latinskolen, han vilde til Livs; men mange af hans Lærlinge fik kun øje paa Bogens daarlige Sider. Læser man vort Bysbarn Chr. Kolds Skoletanker, finder man flere Udfald mod Bogen. For ham gjaldt det: Først oplive, dernæst oplyse, som der staar paa hans Mindesten i Thisted. Han mente, at paa Folkets daværende Oplysningstrin var det umuligt at oplyse det ved Bøger, hvis der ikke forud var gaaet en Vækkelse. Og det var sikkert rigtigt set for det store Flertals Vedkommende. Heller ikke en anden Aandsretning, der fremstod i forrige Aarhundrede, Indre Mission, var gunstig stemt for offentlige Biblioteker. Missionen forstod nok Bogens Betydning og Indflydelse paa Mennesker. Det ses af, at der allerede fra den første Tid blev sendt Kolportører ud med Bøger. Men det var kun gudelige Bøger, man var interesseret i at udbrede, og det er først i de seneste Aar, at Missionen har været med til at oprette offentlige Biblioteker. Jeg tager dette med, for at man skal forstaa, at det i forrige Aarhundrede var vanskeligt for Almuebibliotekerne, naar en Del af Befolkningens Opdragere og andre saa saadan paa Bogen i Folkeoplysningens Tjeneste, og en stor Del var uden Interesse for den Sag. Men trods Modvilje og Lunkenhed fra mange Sider og Mangel paa Forstaaelse fra Kommunalbestyrelser, der kun faa Steder bevilgede smaa Beløb til Bogsamlingerne, saa fandtes der stadig rundt om i Landet Folk, som troede paa Bogens Betydning for Folkeoplysningen og derfor ofrede Tid og Evner paa den Sag. Det var som oftest Læreren, sjældnere Præsten, som tog Initiativet til en Bogsamlings Oprettelse og var dens Styrer og - i Reglen ulønnede - Bibliotekar. Saaledes ogsaa her i Thy. Rundt om paa Lofter i de gamle Skoler laa - og ligger maaske enkelte Steder endnu - Rester af gamle Sognebogsamlinger, der har været i Gang i en Aarrække, naar der var en interesseret Mand til at tage sig af det, for efter hans Forflyttelse eller Død at gaa i Forfald og tilsidst havne paa Skoleloftet. At udrede alle disse Bogsamlingers Historie er umuligt, da næsten alt skriftligt dem vedrørende er forsvundet sammen méd dem. Kun glimtvis kommer der lidt frem om dem; som for Eks., naar der i Thisted Amtsavis 1841 staar følgende: Laanebibliotek i Ræhr. Af det kgl. Landhusholdningsselskabs Forhandlinger fra Aug til Aug sees, at blandt de Laane-Biblioteker der i forskellige Egne er oprettet, har Selskabet ydet Bidrag af Bøger til det af Pastor Bagger oprettede Laanebibliotek i Ræhr. Eller naar der i Vust Sogneforstanderskabsprotokol er indført følgende: Ved Mødet den 30. Dec oplæstes en Skrivelse fra Formanden for Trykkefrihedsselskabet, hvori opfordres til Oprettelse af et Sognebibliotek, og i den Anledning vedtoges at slutte sig til den af Forstanderskabet for Thorup og Kliim tagne Bestemmelse om et for hele Pastoratet fælles Sognebibliotek, hvoraf enhver kan laane Bøger, imod at betale 8 Skilling pr. Td. Hartkorn aarlig, og en Liste anvendes til Paategning. (Medvirkende ved Oprettelsen af dette fælles Sognebibliotek har sikkert den kendte Skribent Provst Djørup været, som var Præst for de 3 Sogne i Aarene Han var meget interesseret i Oplysningsarbejdet og skrev en

2 Biblioteksbygningen ved Tingstrupvej i Thisted opførtes og kostede Kr. Hele Byggesummen indkom ved Gaver fra forskellig Side. (A, Scharling fot.) Mængde Artikler om Landbrugsforhold; mest kendt er hans Bog: Thisted Amt beskrevet 1842.) I disse 2 Eksempler er nævnt det kgl. Landhusholdningsselskab (oprettet 1769) og Trykkefrihedsselskabet (oprettet 1835), som begge har spillet en stor Rolle for Folkeoplysningen. Landusholdningsselskabet har gennem Aarene udgivet - og udgiver endnu - Bøger vedrørende Landbrug, men har ogsaa flere Gange (første Gang 1807) udgivet Fortegnelse over Bøger egnede for Sognebogsamlinger. Begge Selskaber har støttet Sognebogsamlinger ved at forære dem forskellige Skrifter. Desværre ser disse Bøger, som jeg har truffet i gamle døde Sognebogsamlinger, ikke ud til at have været ret meget brugt. Forklaringen er vel den, at i forrige Aarhundrede var kun et Faatal af Mennesker udviklet nok til at kunne tilegne sig faglig Viden paa egen Haand. Derfor fik ogsaa Flertallet af de Bøger, som et tredie Selskab Udvalget for Folkeoplysningens Fremme dannet 1866 paa Forslag af Dr. phil. M. Steenstrup (f. i Hillerslev) udgav og skænkede til alle Sognebogsamlinger, samme Skæbne, at staa og fylde op paa alle Sognebogsamlingers Hylder næsten uden at blive brugt af dem, som de var beregnet for. Denne Samling tilfældig Faglitteratur har desværre i ældre Sognebogsamlinger givet mange Laanere og Bibliotekarer et forkert Begreb om Faglitteratur. Som en Trøst skal dog her bemærkes, at jeg har Erfaring for, at et enkelt Udlaan af en Fagbog til en Laaner, som derved faar klaret et eller andet Spørgsmaal, i Almindelighed er langt mere værd, end det Bogen koster. Som Eksempel paa hvad en saadan uanselig Bogsamling kan betyde for en kundskabstørstig Sjæl, vil jeg anføre nogle Linier af vor afdøde Landsmand Johan Skjoldborgs Mindebog. Skjoldborg gik i 70 erne i Øsløs Skole. Han skriver derom bl. a.: Det allerbedste i den gamle Skole var Det bette Kammer, et Rum mellem Lærerens Lejlighed og Skolestuen. Dette Kammer var fuldt af Bøger, som den gamle Lærer havde tigget sammen og tillige havde faaet Distriktets Beboere til at købe imod at de saa kunde laane dem, et Slags begyndende Sognebibliotek. Naar vi fremmeligste Drenge var færdige med vore Regnestykker, spurgte vi, om vi maatte gaa ind i Det bette Kammer. For mig betød det ligefrem en Vækkelse, Vækkelse til Bogen, Forstaaelse af hvilke Skatte, Bøgerne gemmer. Naar jeg iøvrigt tænker paa Oplysningssiden i Barndomstiden, saa fortsatte jeg mine Smaastudier i Det bette Kammer, hvor jeg læste islandske Sagaer, Saxo, Holberg, Blicher, C. A. Thyregod, Ingemann, Anton Nielsen, Fabricius Danmarkshistorie o. a. (Skjoldborg: Min Mindebog.)

3 I Aaret 1885 lod Ministeriet foretage en Undersøgelse over Fordelingen af Sogne- og Skolebiblioteker rundt om i Landet. Resultatet blev offentliggjort i Ministerialtidende 1889 og viser for Thisted Amt. Antal Sogne Antal Sognebogs. Antal Skolebogs. Sammenlign Statsunderstøttede Sognebogssaml. Vester Han Herred for 7 Sogne Hillerslev Herred for 3 Sogne Hundborg Herred for 4* Sogne Hassing Herred for 4** Sogne Refs Herred for 6 Sogne Mors N. Herred for 8 Sogne Mors S. Herred for 11 Sogne *) Vorupør er her regnet for et selvstændigt Sogn. **) Heltborg medregnet her. Jeg aftrykker Oversigten for hele Thisted Amt, saa kan Thyboerne se, at de i 1885 var langt bag efter Han Herred og Mors med Sognebogsamlinger. Rent talmæssigt ser det i Forhold til nu ikke saa daarligt ud. Der er 48 Sognebogsamlinger i Amtets 96 Sogne, altsaa i Halvdelen af Sognene. Men meget tyder paa, at der ved den Tid og i Aarene derefter har været en stærk Tilbagegang i Sognebogsamlingernes Stilling. Det er ikke let at angive Grunden hertil. Maaske skyldes det bl. a. den stærkere Fremtrængen af Avislæsningen, som den politiske Kamp førte med sig. I ethvert Tilfælde er det sikkert, at en stor Del af de Bogsamlinger, som anføres 1885, ikke er i Virksomhed Aar 1900 (Steenberg). Desværre faar vi i ovenstaaende Oversigt ikke Besked om de enkelte Bogsamlinger, hvor de findes, og i hvilken Stand de er. Men et, ved vi, var fælles for dem alle, de utilstrækkelige Midler og Afhængigheden af den Mand, hvis Interesse holdt Sagen i Gang. Blev han forflyttet eller døde, var der i mange Tilfælde ingen til at fortsætte Arbejdet. Bogsamlingen visnede eller blev spredt for alle Vinde. Saadan er det gaaet med næsten alle Amtets Bogsamlinger fra den Tid. Tilskud Opr. Bindt. Laanert. Udlaan Komm. And. sted Staten Bedsted Grurup Hjortdal Hundborg Jan. Hunstrup Øst. Hurup 1903 (1929)* ** Hvidbjerg 1908 (1929) Klim Lyngs 1901 (1926) Rær 1811 (1925) Snedste? (1926) Thorsted ** Tved Tømmerby Lild Vesterv Agger Visby, 1859 (1930) Heltborg Vorupør Øsløs, Vesløs, Arup Ydby *) Tallet i Parentes: Reorganiseret. **) Deri ogsaa til Børn. Nu (se Oversigten) er der færre Bogsamlinger, og en Del af dem virker for 2 Sogne. Man har forstaaet, at Bogsamlingerne skal være nogenlunde velfunderede økonomisk og bogligt, ikke maa være for smaa, for saa mistes Interessen for dem.

4 Thisted Bibliotek har to smukke og hyggelige Læsesale. Her ses Læsesalen for voksne. Børnelæsesalen ligger paa den modsatte Side af Udlaanssalen. (L. H. Gram fot.) Under Besættelsen er der her i Amtet oprettet 14 ny Sognebiblioteker, der skal forsyne 22 Sogne, og de har Budgetter, som man for faa Aar siden mente, var umuligt at opnaa. Et glædeligt Tegn er de store kommunale Tilskud, der giver det hele større Stabilitet. En anden væsentlig Ting for Sognebibliotekernes fortsatte Bestaaen er Centralbibliotekets Pligt til at være dem behjælpelig med Raad og Daad i alle Forhold og til at have et vaagent øje med hele Omraadets Biblioteksforhold. Der er for Tiden stærk Grøde i Amtets Biblioteksvæsen, men vi har ogsaa langt igen, inden vi naar det selvfølgelige, at ethvert Sogn har sit Bibliotek - saavel som sin Skole - i god Orden. Foruden i ovenstaaende Oversigt nævnte Biblioteker findes enkelte, som ikke faar Statstilskud, for Eks. Fjerritslev, Hørdum og Søndbjerg, hvorom ingen Oplysninger haves. Rær Bibliotek er oprettet 1811 (?) og derefter drevet for Renterne af et Legat stiftet af Auktionsdirektør Otto Lemvigh. Derfor har det aldrig helt indstillet sin Virksomhed. Indtil 1934 har Præsten ledet Biblioteket. Først i 1945 har man søgt Sogneraadet om Tilskud. Heltborg Bibliotek er stiftet 1859 (maaske før) og derefter drevet for et Legat stiftet af Skolelærer Søndergaard af Heltborg. Derfor har dette Bibliotek gennem Aarene aldrig været helt indstillet. Flere Steder, hvor der er dannet ny Biblioteker i de senere Aar, har der tidligere været Biblioteker, for Eks. Øsløs, Vesløs, Arup, Hunstrup, Klim, Ydby. Det Thylandske Provinsial-Bibliotek er det ældste kendte Bibliotek her i Amtet. Det blev oprettet 1. Jan i Thisted med kongelig Sanktion. Det er vel derfor, at Bøgerne bærer et Stempel med Frederik den Sjettes Navnetræk med Krone; det ser meget fornemt ud. Den udmærkede Gerhard Faye, Amtmand over Thisted Amt , var i denne Sag - som i saa mange andre - den drivende Kraft. I Aaret 1816 tryktes et fint Katalog, hvori Lovene fra 1807 er optrykt. I en Fortale omtales Savnet af Biblioteker i Provinsen bl. a. Under Følelsen af dette Savn har man næsten overalt oprettet Læseselskaber; men de fleste er efter kortere eller længere Tid gaaet under, fordi man ikke har kunnet vedligeholde den saa fornødne Orden i Cirkulationen. Den til Videnskaberne opdragne Embedsmand, den tænkende Borger, som ønskede at udvide sine Kundskaber uden for sin egentlige Næringsvej, kortsagt, enhver som ønskede ikke alene at være et nyttigt, men og et dannet Medlem af Selskabet, berøves nu hint vigtige Middel til Oplysning og Forædling....

5 Udlaanssalen i Thisted Centralbibliotek er meget smuk og yderst praktisk indrettet. Paa Væggen til venstre ses to af Maleren Jens Søndergaards store Billeder. (L. H. Gram fot.) Biblioteket har 2 Afdelinger. a. Det egentlige Provinsial-Bibliotek med et Kontingent af 3 Rdl. om Aaret. b. Læseselskabet, hvortil indkøbes periodiske Skrifter og Flyveblade, der efter endt Cirkulation indgaar i Biblioteket. Kontingent 1 Rdl. om Aaret. Det synes noget dyrt at være Medlem. Af Katalogets Fortegnelse over Givere af en Del Bøger ses, at de fleste er Byens og Egnens prominente Folk med Amtmand og Byens og Egnens Præster, Provster og Proprietærer i Spidsen. Enhver skikkelig Mand i Amtet, af hvad Stand han end er, har Adgang til Biblioteket, men da Degne, Skoleholdere og enkelte Mænd af Bondestanden ej kunne formodes altid at have Evne til at erlægge det fulde aarlige Beløb, saa nedsættes Afgiften til det halve. Biblioteket styres af 4 Direktører, og man har baade en Over- og en Underbibliotekar, der dog ingen Løn faar ud over at maatte læse Bøgerne gratis. Der var skrappe Regler for Bøgernes Behandling og rettidige Aflevering o. l. Det fremgaar af det fine Katalog 1816, at Biblioteket da tæller 1093 Bind. 3 Aar efter tæller det 1300 Bind. Men det var - trods de skrappe Love - vanskeligt at holde Orden i det, og det kneb at faa Pengene for Laanet ind. Saaledes ser vi en Annonce i Thisted Amts Avis i 1825 fra Bibliotekaren Skolelærer Bech om at indbetale Restancen, da jeg ellers er sat i den absolutte Nødvendighed at skulle indkalde de Udeblivende til Forligskommissionen. I 1835 lukkes Biblioteket en Tid, da en Del af Bøgerne trænger til Indbinding, og en Revision af hele Bogbestanden er nødvendig. Ved den Tid kommer Biblioteket ud for en haard Konkurrence. Det fremgaar af Artikler i Th. A. A., at 2 Læseselskaber prøver at konkurrere med Biblioteket. Det ene hed det Dahlerupske Læseselskab (oprettet af Apoteker D.) og det andet Bertelsens (Fuldmægtig) Læseselskab. Men det ender alligevel med, at det Thylandske Bibliotek overtager begge Læseselskabers Bøger og Laanere Ved den Lejlighed skænker Apoteker Dahlerup 500 Bd. Der kommer nyt Katalog I 1848 er der Avisskriveri om Biblioteket, idet Et Medlem og senere N i flere Indlæg efterlyser Fortsættelse af Kataloget, Offentliggørelse af Regnskabet for de sidste 5 Aar samt udtaler ønsket om en alm. Revision af Bogbestanden for at komme til Vished om, at de Bøger, der staar anført i Kataloget, virkeligen er tilstede; thi ogsaa derom gives der flere ganske skikkelige Folk, som nærer megen Tvivl.

6 Af en Annonce samme Aar (1848) fremgaar det, at Directionen eller Bestyrelsen, som Hr. N. kalder det, bestaar af Agent Lützhøft, Provst Michelsen og Amtsforvalter Aagaard. Annoncen meddeler, at der er antaget en ny Bibliotekar, Hr. Seminarist Vestergaard. I en anden Annonce fra samme Aar truer Directionen med Mulkt og Eksklusion for ikke rettidig Aflevering af Bøgerne. To Aar senere (1850) har Bibliotekar Vestergaard en lignende skrap Formaning i Avisen, og der er lukket en Tid paa Grund af Bogbestandens Revision, saa det maa have været vanskeligt at holde Orden med Sagerne. Efter en ny Udlaansprotokol fra 1. Juli 1850 er der stadig 2 Afdelinger. 1. Et Læseselskab med en Cirkulationsafdeling af de ny Bøger og Hefter. Denne Afd. indeholder 51 indenbys Navne og 31 udenbys. 2. Et Laaneselskab med ca. 90 indenbys Navne og ca. 50 udenbys, mest Præster og Proprietærer. Det er vel nok den første Afdeling, Cirkulationsafdelingen, der giver flest Bryderier, og i 1861 kommer der en Bekendtgørelse i Avisen, at Læseselskabet ophører, og Laanebiblioteket ophører indtil videre paa Grund af en paatrængende Revision. Et Par Maaneder efter averteres, at Bestyrelsen for det thylandske Bibliotek lader bortsælge ved offentlig Auktion ca Værker. Efter Bekendtgørelsen er der nyere Romanlitteratur og en stor Del historiske Skrifter, Jord- og Rejsebeskrivelser, Digterværker m. m. Det ser jo temmelig omfattende ud; men i hvert Fald blev Grundstammen af det gamle Bibliotek fra 1807 ikke solgt. Efter den Tid er Avisen, som ellers er en vigtig kilde til det gamle Biblioteks Historie, tavs; men da Realskolen i 1863 blev udvidet med en Sidefløj mod Nord, skænkede det tidligere thylandske Bibliotek 413 Rdl. og 76 Sk. til Skolen mod at erholde Lokale i Skolen til en Del af Biblioteket. (Thisted Købstads Jordebog.) Skolens Naturfagværelse blev omdannet til Biblioteksværelse. Senere bliver Biblioteksarbejdet taget op af Thisted Læseforening, der i 1871 annoncerer om alsidig og underholdende Læsning for 2 Mark maanedlig. Foreningens Bogsamling tæller allerede 600 Bd. Formanden er cand. theol. Vinde, (Lærer ved Realskolen ) og han er Formand lige til sin Død Denne Læseforening udsendte i 1880 et stort Katalog paa 54 Sider. I dette Katalog findes en Del Bøger fra det gamle thylandske Bibliotek, saa Læseforeningen maa have overtaget det gamle Bibliotek. Inden Katalogiseringen stod det gamle Bibliotek i Kasser og Riskurve paa Skolens Loft. En Del defekte Bøger blev kasseret og Resten opstillet paa Hylder. (Meddelt mig af Lærer, Løjtnant Hansen, der som Elev i Skolen i 1880 var med til Arbejdet.) 1890 kom et Tillæg til Fortegnelsen over Bøger i Biblioteket paa Thisted Realskole, hvoraf fremgaar, at Biblioteket udelukkende forøges ved Boggaver fra Thisted Læseforening, hvis Medlemmer desaarsag kan laane gratis Tillæg, hvoraf fremgaar, at der stadig er Tilvækst - om end meget beskeden - fra Thisted Læseforening blev Realskolen ombygget. Ved den Lejlighed blev der indrettet et udmærket Lærer- og Biblioteksværelse, hvor Biblioteket blev installeret. Der stod saa Resterne af det gamle thylandske Bibliotek med senere Tilvækst, indtil det ny Thisted Folkebibliotek, oprettet i 1918, blev Centralbibliotek for Thisted Amt i Da dette Bibliotek paa en Maade videreførte Tanken fra det gamle thylandske Bibliotek, overtog det Resterne af det gamle Bibliotek. En Del blev kasseret, en Del opstillet paa Realskolens Loft brændte ved Skolens Brand i 1924; men en Del af de gamle Bøger, der kan følges gennem Tiderne, og hvoraf nogle er mærkede med Giverens Navn, har nu fundet et godt Hjemsted i Thisted Centralbibliotek. Biblioteket for Thisted By og Amt. Arbejdet paa Oprettelsen af et offentligt Bibliotek i Thisted begyndte Der var nogle smaa Bogsamlinger i Haandværkerforeningen og Afholdsforeningen, en lidt større Samling i Arbejderforeningen, hvoraf dog største Parten var kassabel. Foredragsforeningen tog Spørgsmaalet op paa et Møde, hvor der viste sig stærk Stemning for Sagen. Der blev stiftet en Biblioteksforening, valgt Bestyrelse og nedsat et Udvalg til at samle Penge ind blandt Byens Borgere, der viste deres Interesse i klingende Mønt, ligesom Byens Foreninger og Pengeinstitutter gav Bidrag. Byraadet bevilgede 2000 Kr. i aarligt Tilskud, hvoraf dog de 1500 Kr. var i Form af Lokale med Lys og Varme i den nyopførte

7 Administrationsbygnings Tagetage, hvor Biblioteket havde til Huse indtil 1938, da den nuværende Biblioteksbygning var færdig. Virksomheden begyndte først i Aaret 1919, og det viste sig, at der var stor Trang til Læsning. Det første Aar laantes der af 998 Laanere Bd. Men der blev snart igen Røre om Bibliotekssagen. I 1920 blev den første Bibliotekslov vedtaget, og deri blev lovfæstet, at der kunde faas særligt Tilskud til Centralbiblioteker, d. v. s. Biblioteker, der foruden at virke for Byen ogsaa udstrakte deres Virksomhed til Oplandet, i Almindelighed et Amt. Bibliotekets Bestyrelse var straks klar over, at den nye Bibliotekslov maatte udnyttes, saa det unge Bibliotek kunde blive Centralbibliotek for Thisted Amt. Byraadet stillede sig meget velvilligt, udvidede Lokalerne og forhøjede sit Tilskud, og Amtsraadet bevilgede ogsaa Tilskud. I 1921 fik Biblioteket Ministeriets Anerkendelse som Centralbibliotek for Thisted Amt. Der kom nu en Række Aar, hvor baade Bogbestand og Udlaansvirksomhed voksede, saa det var meget vanskeligt at følge med baade med Plads og Arbejdskraft. - Udviklingen ses af følgende Oversigt: : Udlaan: Bd. til 998 Laanere : Udlaan: Bd. til 2090 Laanere : Udlaan: Bd. til 3480 Laanere : Udlaan: Bd. til 3984 Laanere : Udlaan: Bd. til 3851 Laanere : Udlaan: Bd. til 3715 Laanere : Bibliotekets Bogbest Bd : Bd : Bd : Bd : Bd : Bd. Bibliotekets Indtægter i Aarene: : Kr : : : : : : Dertil maa man fra da den nye Biblioteksbygning toges i Brug - medregne gratis Lokaler, der er beregnet til 7,500 Kr. Lokaler? - Ja, det varede ikke saa mange Aar, inden det begyndte at knibe med Pladsen i Administrationsbygningen, hvor Biblioteket efterhaanden trængte sig ind, hvor der var en Mulighed, saa vi, næsten som en Gøgeunge, var ved at tage Pladsen fra Kommunens Administration. Efterhaanden blev Pladsen - trods al Velvilje - alt for lille. Der blev indrettet et Rum i Kælderen, og et Klasseværelse paa Østre Skole gik ogsaa med. Bøgerne dyngede sig op og var med den store Vægt ved at splitte Bygningen ad. Bestyrelsen var klar over, at vi maatte se at faa en selvstændig Biblioteksbygning, men hvor fik vi Pengene fra? Den første Gave til en ny Bygning fik Biblioteket i 1929, idet Sparekassen for Thisted Amt ved sit 100 Aars Jubilæum skænkede Biblioteket 5000 Kr. som Begyndelsen til et Byggefond. Derefter blev der holdt et stort Møde om Byggesagen, og man gik i Gang med at faa interesserede til at tegne sig for Bidrag til et Byggefond. Paa den Maade kom der en Del Penge ind; men det blev til for lidt. Redningen kom fra Grosserer Spangberg, der efterhaanden ændrede sit Syn paa Spørgsmaalet angaaende en selvstændig Teaterbygning. Grossereren ønskede nu, at Størsteparten af Teaterfondets Midler skulde bruges til en selvstændig Biblioteksbygning. Der blev over 100,000 Kr. til Biblioteket. - Grosserer Spangberg har ved sin storstilede Gave for stedse indskrevet sit Navn i Thisted Biblioteks Historie. Der var en Del Strid om, hvor Biblioteket skulde ligge; men Resultatet blev, at Byraadet ønskede at udlægge Pladsen med Brinchmanns Gaard til Parkeringsplads. Samtidig købte Byraadet den nuværende Plads paa Tingstrupvej og forærede Biblioteket den til Byggegrund. Der blev udarbejdet Tegninger, og det viste sig da, at selvom der var givet mange Penge til Byggeriet, saa forslog det alligevel ikke. Vi vilde nødig gøre den samme Fejl, som var gjort saa mange Steder, at bygge for smaat. Men saa traadte en anden, tidligere Thisted-Borger, til og forærede 50,000 Kr. til Biblioteket. Saa var Sagen klar, og efter Arkitekt Fogeds Tegninger byggedes Biblioteket og blev taget i Brug i Maj Thisted By har med det nye Bibliotek faaet en monumental Bygning til Pryd for Byen, og Virksomheden har faaet dejlige Lokaler, vel det

8 mest praktisk indrettede Bibliotek her i Landet. Og saa faaet det hele som Gave. Der er derved vist en Offervilje, som er fremhævet som Eksempel for andre Egne. Som noget særegent for Thisted Bibliotek maa omtales den Udsmykning af Udlaanssalen, som Ny Carlsbergfondet har bekostet. Fondet valgte Thybo-Maleren Jens Søndergaard til dette Arbejde, og i aarene malede han 7 Billeder med Motiver her fra Egnen. Billederne, der er store, 2 x 3 Meter, er anbragt over Reolerne og virker med deres stærke, klare Farver i det høje, lyse Rum meget dekorative. Som ved de fleste moderne Malerier er Meningen delt om dem. Nogle kan ikke forsone sig med de sært formede Væsener, som han udstyrer sine Billeder med, mens andre besøgende falder hen i Andagt ved Beskuelsen. Hvad man end mener om dem: de virker meget dekorative og festlige - er en Seværdighed. Som nævnt er Biblioteket i Thisted Centralbibliotek for Amtet, og ca. Halvdelen af Udlaanet gaar til Landet, dels til Enkeltlaanere (der har det sidste Aar været 1184 udenbys Laanere) og dels til Sognebiblioteker og Filialer for Voksne og Børn. Til Eksempel kan nævnes, at Biblioteket fra sin store Børneafdeling forsyner 82 Skoler paa Landet med Bøger til Børnenes Fritidslæsning. Skolerne faar en passende Samling ud, der kan byttes 1 eller 2 Gange om Aaret. Paa samme Maade var der sidste Aar 23 Filialer for Voksne. Centralbiblioteket laaner ikke alene Sognebiblioteker Bøger, som de ikke selv har, men udarbejder Forslag til Bogkøb, katalogiserer de nye Bøger og sørger for Indbinding og skal i det hele taget være Sognebibliotekerne til Hjælp paa alle Maader. Biblioteket skal ogsaa gerne foruden med Fritidslæsning være Skolerne til Hjælp paa anden Maade; derfor huser Biblioteket og udfører alt Udlaansarbejde for Skolebiblioteksforeningen og Skolecentralen. Skolebiblioteksforeningen for Thisted Amt indkøber og udlaaner Bogsæt paa ca. 20 Eksemplarer af Bøger til Brug ved Undervisningen, altsaa Læsebøger, geografiske, historiske Bøger, Bøger om Naturfag, Religion o. a. I har 136 Skoler laant 438 Bogsæt. Skolecentralen for Thisted Amt ejer en stor Samling Skolebøger og Landkort, som Lærere og andre skoleinteresserede kan komme og gennemse eller laane, naar der er Tale om at indføre nye Bøger i et eller andet Fag i Skolen. Centralen ejer ogsaa en Del Lysbilledapparater med Billeder, der cirkulerer blandt Amtets Skoler. Biblioteket har flere Studiekredslokaler, der gratis stilles til Raadighed for Studiekredse. Disse Lokaler er indrettet, saa Radio med Modtager ogsaa er til Raadighed. Ikke alene Studiekredse i Byen, men ogsaa paa Landet søger Biblioteket at hjælpe med Laan af Bøger til at supplere Grundbogen. Alt dette Arbejde for at fremme Folkeoplysningen gøres gratis, ligesom alle i Amtet kan laane oplysende Bøger gratis og faa dem tilsendt portofrit. Centralbibliotekets Læsesale med stort Haandbibliotek, Tidsskrifter og Aviser staar til Raadighed for enhver Besøgende. Alle er velkomne. Det har været en dejlig Opgave at arbejde med, og det har været en Glæde at se, hvordan det er groet fra den lille Begyndelse til den store Virksomhed. Og stadig ligger der nye Opgaver og venter paa at blive løst, naar det igen bliver Tider til det. Selvom der kommer vanskelige økonomiske Tider, er Biblioteket sikkert nu saa indgroet i Folks Bevidsthed - det viser den store Benyttelse og de mange Tilskud baade fra Foreninger og private og Byraadets gentagne Forhøjelser af Tilskudet - at Befolkningen fremdeles vil slaa Kreds om Biblioteket og dets Virksomhed i Erkendelse af, at de Penge, der ofres paa dette Oplysningsarbejde, er givet godt ud. (Kilde: Landet mod Nordvest bd. 1, side ).

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Skolevæsenet i Thy og Vester Han Herred Af Chr. Mejlgaard og H. A. Riis Olesen

Skolevæsenet i Thy og Vester Han Herred Af Chr. Mejlgaard og H. A. Riis Olesen Skolevæsenet i Thy og Vester Han Herred Af Chr. Mejlgaard og H. A. Riis Olesen Landsbyskolerne At skrive u2dførligt paa dette Sted om Landsbyskolens Oprindelse vilde være urimeligt, da alle Oplysninger

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

THYLANDS POLITISKE HISTORIE AF KJELD JENSEN

THYLANDS POLITISKE HISTORIE AF KJELD JENSEN THYLANDS POLITISKE HISTORIE AF KJELD JENSEN Thy har altid været noget for sig i Politik, mere konservativt end nogen anden Landsdel. Mens Venstre i de store Kampaar mellem Højre og Venstre Landet over

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg.

Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg. Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg. LIGESOM paa andre Egne har der ogsaa her paa Hannæsland i svunden Tid været en Del Landsbymusikantere, som var uundværlige ved Egnens Gilder og ved Dans og

Læs mere

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne.

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne. Vedtægter Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er "", og dens hjemsted er Albertslund kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Albertslund kommune, ligesom senere

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Danmarks kirker og skoler historiske sognekort

Danmarks kirker og skoler historiske sognekort Danmarks kirker og skoler historiske sognekort Af Christian Glenstrup Blandt arkivalierne i Den Skolehistoriske Samling på Danmarks Pædagogiske Bibliotek findes et eksemplar af en trykt rundskrivelse,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Hvad de gamle har fortalt om Johan Skjoldborg.

Hvad de gamle har fortalt om Johan Skjoldborg. Hvad de gamle har fortalt om Johan Skjoldborg. Ved JENS ROLIGHED, Klim. Minder om Johan Skjoldborg og Barndomshjemmet i Han Herred. NOGLE AF DE GAMLE, der har kendt Johan Skjoldborg og hans Barndomshjem

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Gr undejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager,

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus.

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus. Omtale 14/10 (fuldt gengivet) 80 Aar i morgen I Morgen, den 15. Oktober runder Malermester A. Jørgensen, Nykøbing, et særligt spidst Hjørne, idet han fylder 80 Aar. Og nægtes kan det ikke, at Aarene bar

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Omtale 18/4 (fuldt gengivet)

Omtale 18/4 (fuldt gengivet) Omtale 18/4 (fuldt gengivet) Nykøbing Samariterforening afholdt Lørdag Aften paa Vilh. Nielsens Hotel 2-Aars Stiftelses-fest. Ca. 50 Medlemmer deltog. Ved Kaffebordet uddelte Formanden Frk. Else Jensen,

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié:

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié: BRIEF NA 0041382 liitféffiiiibiié: RUE KIRKES SPIR BETÆNKNING 'afgiven af det den 2. DECEMBER 1910 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN I KOMMISSION HOS BRØDRENE SALMONSEN A/S TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 19tt .

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 208-2013 AA og BB mod CC og Ejendomsmægler Camilla Jønsson og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 30. januar 2013 har AA og BB indbragt

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Breve til og fra. Helleriis 1860-1882

Breve til og fra. Helleriis 1860-1882 Breve til og fra Helleriis 1860-1882 Breve til og fra Helleriis årene 1860-1882. Originale breve opbevares hos Edel Riis, Stokhøjgård. Oversat fra Gotisk skrift, af Anne Louise Alstrøm. Afskrevet efter

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde

Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet

Læs mere

Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN

Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN Foreningens navn er "Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN". Foreningens hjemsted er Rudersdal Kommune under Hørsholm ret, der er foreningens værneting. 1 2 3 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Et Værksted i København 3

Et Værksted i København 3 Et Værksted i København 3 Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret,

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

VIL VI BETALE PRISEN?

VIL VI BETALE PRISEN? SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1931 80. AARGANG VIL VI BETALE PRISEN? Af Hugh Ireland, Redaktor af»liahona«. I vor moderne Tid kan man faa næsten hvad man vil, forudsat at man er

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER

KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER ET KULTURBILLEDE VED HENRY E. PEDERSEN. OLE TOPPENBERG, der er født i Gettrup i 1845, har til Historisk Aarbog fortalt følgende Erindringer, der særlig giver et godt

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET"

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET V E D T Æ G T E R for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET" Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bregnevænget". 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Et liv i Arbejde for Danmark Skrevet af redaktør P. C. Jacobsen

Et liv i Arbejde for Danmark Skrevet af redaktør P. C. Jacobsen Jens Jensen-Sønderup folketingsmand og minister Artikel bragt i Hanen 5. Rk. Nr. 6 1998 I tidens løb har der naturligvis også været en del folk her fra egnen, der har haft sæde i rigsdagen. Egentlig ved

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening Foreningens navn er Rødskebølle Jagtforening Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. 1 Navn og hjemsted 2 Foreningens formål Foreningens formål er at

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Saa pakker vi Kufferten

Saa pakker vi Kufferten Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et Interview med Sfinxen

Et Interview med Sfinxen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere