Udbud som proces. Afgangsprojekt. Af: Anders Kudsk s Martin Rasmussen s991586

Transkript

1 Udbud som proces Afgangsprojekt Af: Anders Kudsk s Martin Rasmussen s BYG DTU - februar 2005

2

3 1 Forord Nærværende rapport er udarbejdet som et afgangsprojekt på civilingeniørstudiet ved BYG DTU sektion for byggeledelse. Projektet er udarbejdet af to studerende i perioden 6. september 2004 til 4. februar Projektets formål er at klarlægge problemstillingerne omkring kvaliteten af udbudsmateriale. Det er endvidere målet at fremlægge løsningsforslag på de klarlagte problemstillinger. Projektet omfatter et litteraturstudie, interview af relevante personer og en analyse af det behandlede emne. Endvidere er der i forbindelse med projektet uarbejdet vejledningen: Udbud som proces en vejledning til bygherrer. Projektet er udarbejdet under kyndig vejledning fra Ekstern Lektor Finn Fischer-Rasmussen og sektionsleder ved BYG DTU sektion for byggeledelse Sten Bonke. Der skal her lyde en stor tak for vejledning og godt samarbejde. Herudover skal der lyde en stor tak for den åbenhed, som er blevet vist hos alle de interviewede personer. I denne anledning takkes følgende personer: Palle Bisgaard Formand for bygningsgruppen, Forbundet TIB i Danmark afd.27 Kbh. Ole Bjerager Bygningsingeniør, DSB - Ejendomme, Planlægning og Forvaltning. Anders Borg Arkitekt maa., Tegnestuen spagnum.dk. Knud Erik Busk Formand for Bygherreforeningen i Danmark og projektchef på DR-Byen. Henning Forbech Maskiningeniør, TechVision. Peter Dam-Johansen Ekspertiseleder, Carl Bro A/S. Carsten Honnes De Lichtenberg Ingeniør, Nielsen & Risager AS. Peter Liengaard Senior projektchef, NCC Construction Danmark A/S. Ole Madsen Murermester Ole Madsen. Lars Boe Hauggaard-Nielsen Ingeniør, MT Højgaard A/S. Preben Thormod Pedersen Projektleder, Carl Bro A/S. Mogens Rasmussen Bygningskonstruktør, MT Højgaard A/S. Dag Sander Procesudviklingsleder, MT Højgaard A/S. Trine Thygesen Designingeniør, MT Højgaard A/S. Danmarks Tekniske Universitet, BYG DTU. Kgs. Lyngby d. 4.februar 2005 Martin Rasmussen, s Anders Kudsk, s Forord side 1

4 2 Resumé Der er fra forskellige sider fremført kritik af det udbudsmateriale, som udarbejdes i forbindelse med udbud af byggeopgaver. Ifølge formanden for Bygherreforeningen i Danmark, Knud Erik Busk koster fejl og mangler i udbudsmateriale op imod 4 milliarder kr. om året, svarende til ca. 5% af den samlede byggeudgift. Der foregår i øjeblikket en kraftig teknologisk udvikling i branchen. En udvikling som vil få stor indflydelse på den måde, udbudet fremover kommer til at forløbe. For at danne et generelt overblik over det behandlede emne, herunder den lovgivning som reguler udbudet og den teknologiske samt den generelle udvikling i byggeriet, er der fortaget et litteraturstudie i disse emner. I forbindelse med analysen er der foretaget en række interviews med personer fra alle dele og niveauer af branchen. Litteraturstudiet og interviewene har vist, at problemerne med udbudet kun i meget begrænset omfang skyldes tekniske fejl i udbudsmaterialet. På den baggrund udvides fokusområdet fra kun at se på udbudsmaterialet til at se på hele udbudsprocessen, og hvorledes denne kan gøres mere velfungerende. Udbudsprocessen gennemføres ikke altid optimalt, fordi manglende styring fra bygherren resulterer i, at de enkelte parter optimerer deres egen indsats på bekostning af det samlede resultat. Dette medfører ofte unødige ekstraomkostninger, som bidrager til branchens i forvejen høje prisniveau. Branchen har i mange år været præget af en stor mangel på åbenhed og tillid parterne imellem. Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med udbudet, hvor det er en kraftig barriere for at opnå en optimal udbudsproces. Samtidig har det vist sig, at mange bygherrer har vanskeligt ved præcist at definere deres krav og ønsker til det byggeri som udbydes, hvilket betyder at der opstår uklarhed omkring, hvad der ønskes udført og dermed, hvad der konkurreres om. På denne baggrund er der foretaget en analyse af, hvad der kræves for at skabe en klar konkurrencesituation og mere tillid parterne imellem. Da bygherren grundlæggende er den eneste, som kan stille håndfaste krav til de øvrige parter og samtidig har det endelige ansvar, er de fremsatte anbefalinger hovedsageligt rettet mod netop bygherren. På den baggrund er der blevet opstillet en række anbefalinger, som bygherren bør følge for derved at opnå en mere vellykket udbudsproces. Et ekstrakt af anbefalingerne er endvidere blevet trykt i en folder, som skal virke både som appetitvækker til nærværende rapport, men også som et generelt debatoplæg. Resumé side 2

5 3 Abstract The invitations to tender in relation to construction projects has been criticised by many parties in the construction business. According to the chairman of Bygherreforeningen i Danmark (The Danish Association of Construction Clients) Knud Erik Busk, errors and lacks in the descriptions for tenders costs as much as 4billion dkr. a year, equal to 5% of the total construction costs. At the moment there is a steeply rising technological development in the business. Developments which will have a great influence of the way, tenders will take place in the future. To get a general impression of the subject, there will be given an introduction to the general development and technological advances, as well as a short introduction to the legislation which regulates the tenders. In connection with the analysis, there will be conducted a series of interviews with representatives from all parts and levels of the business. The background study and the interviews have shown, that the problems with invitations to tender, only at a very limited extent are caused by technical faults in the material. Therefore the focus expands to an evaluation of the tendering process and how to improve it. The process of tendering is not always carried out in an optimal way, because a lack of guidance from the construction client. The lack of guidance results in a sub optimisation by the other collaborators, at the cost of the overall result. This often causes unnecessary costs, which contributes to the already high price level The sector has for many years been characterized by a great lack of openness and trust. This is especially obvious in the relation to the invitations to tender, where it is a barrier in achieving an optimal process. At the same time, it has shown that the construction client often has difficulties in giving a precise definition of the demands and wishes for the building and the construction process. This means, that it is unclear for the bidders what the construction client wants, and therefore what they are competing about. An analysis is carried out, of what must be done in order to create a clearer competitive situation and more trust between the parties. A series of recommendations are proposed, in order to help the construction client to achieve a more successful tendering process. The construction client is the only one who will be able to set firm demands to the other parties, and at the same time has the overall responsibility for the project. Therefore the proposed recommendations are mainly directed at the construction client. An extract of the recommendations has been printed in a pamphlet, to work as an appetiser for the report, but also to work as a discussion paper. Abstract side 3

6 Abstract side 4

7 4 Indhold 1 Forord Resumé Abstract Indhold Indledning Problemformulering Metode Litteraturgennemgang Baggrund Relevant litteratur Hvad sker der på området? Det Digitale byggeri Digital Konvergens bips Byggeklassifikation Udbud Udbudsformer Udbudsmateriale Ny teknologi CAD Dataudveksling Bygningsdelsnummerering/byggeklassifikation Beskrivende mængdefortegnelse Beskrivelser og betingelser Lovgivning Samarbejdsformer - Entrepriseformer Analyse Hvorfor skal vi have udbud? Årsager Hvorfor er der kritik af udbudsmaterialet? Hvad er kritikken? Interview Hvad er problemerne? Byggeriets udvikling Den teknologiske udvikling Digitalt udbud Nye samarbejdsformer Udbud som proces Parternes ansvar for processen Standardisering af udbudsmateriale Valg af den rigtige udbudsform Valg af de rigtige samarbejdspartnere Sammenfatning Supplerende undersøgelser Konklusion Kildeliste Indhold side 5

8 5 Indledning Baggrunden for at beskæftige sig med netop emnet udbud er debatten omkring usikkerheder og mangler i udbudsmateriale, som i mange tilfælde medfører store omkostninger for byggeriets parter. Den teknologiske udvikling og især udbredelsen af IT-værktøjer i byggebranchen har medført, at mange arbejdsopgaver kan udføres hurtigere og mere præcist. Men den teknologiske udvikling har også medført en øget kompleksitet i både planlægnings- og udførelsesfasen, hvilket medfører, at der stilles stadig større krav til kompetencen hos de involverede. Den teknologiske udvikling har haft stor betydning for, hvorledes arkitekt rådgiver og entreprenør udfører deres arbejde. I udbudsprocessen er der dog ikke sket en tilsvarende fornyelse af arbejdsgangen på trods af, at der både hos bygherrer, rådgivere og entreprenører er enighed om, at udbud er en svær proces, som bør kunne løses mere optimalt. Der arbejdes i projektet primært med udbud af byggeopgaver og kun i mindre grad med udbud af rådgivnings- og tjenesteydelser. Målene for projektet er at: Beskrive hvad der er blevet gjort for at hæve kvaliteten af udbudsmateriale. Ved interview med rådgivere og bygherrer samt analyser af udbudsmateriale at få kortlagt hvordan udbudsmaterialet opbygges. Ved interview med entreprenører at få beskrevet hvilke fejl der forekommer i det udbudsmateriale, som de modtager. Samtidig kortlægges det om der fra entreprenøren side er særlige ønsker til opbygningen af udbudsmaterialet. Foretage en analyse af hele udbudsprocessen for at klarlægge om forløbet kan forbedres. Undersøge om digitalt udbud vil kunne mindske antallet af fejl samtidig med, at der ses på, om denne nye fremgangsmåde kan være årsag til nye fejl. Give et forslag til en langsigtet løsning på de klarlagte problemstillinger med udgangspunkt i skabelsen af en sund proces. Indledning side 6

9 6 Problemformulering Projektets overordnede mål er at danne grundlaget for en forbedring af udbuddet og en reducering af fejl, som følge af mangler eller uklarheder i udbudsmaterialet. Rapportens endelige anbefalinger skal i højest mulig grad tage højde for den teknologiske udvikling samt de generelle udviklingstendenser i byggebranchen. 7 Metode For at belyse rapportens emneområde og give basis for en analyse af udbuddet, gives en gennemgang af relevant baggrundsstof indenfor emnet. Udover en kort gennemgang af relevant litteratur gives en beskrivelse af, hvad udbud er, og hvilken lovgivning der regulerer udbuddet. Der gives en beskrivelse af, hvilke værktøjer der kan anvendes til at udforme udbudsmateriale, og hvilke muligheder disse giver. Gennemgangen af baggrundsstoffet har stor fokus på den teknologiske udvikling, og nogle af de mange nye muligheder vil blive beskrevet. Dette gøres ved at beskrive den teknologiske udviklings betydning, men også ved direkte at beskrive nogle at de nye teknologier, som har indflydelse på det behandlede emne. Der er i øjeblikket mange arbejdsgrupper, som arbejder med udvikling af branchen, og dette arbejde beskrives i det relevante omfang. Efter en gennemgang af baggrundsstoffet analyseres der på branchens arbejdsmetoder og udvikling med henblik på, at give forslag til en bedre og mere hensigtsmæssig udbudsproces. For at belyse arbejdsmetoderne hos byggebranchens parter gennemføres en række interviews med erfarne repræsentanter fra alle niveauer af byggebranchen. Interviews skal anvendes til at få et indblik i fremgangsmåden og særligt strategierne i forbindelse med gennemførelsen af et udbud. Men anvendes også til at få inputs fra alle parter omkring problemer og mulige løsninger. Behandlingen af de forskellige områder resulterer i en række anbefalinger og krav til udbudsmateriale og udbudsprocessen, som forhåbentlig kan anvendes i forsøget på at skabe et mere vellykket udbud samt en sundere byggebranche. Problemformulering side 7

10 8 Litteraturgennemgang Baggrund 8.1 Relevant litteratur Dette projekt behandler standardisering og forbedring af udbudsprocessen. Det er naturligvis ikke første gang, at dette emne behandles, og det følgende afsnit vil forsøge at give en kort gennemgang af de vigtigste rapporter og artikler, som har relevans for dette emne. Dette materiale skal bruges til at skabe indblik i, hvor problemerne i udbudsprocessen opstår, samt hvilke tiltag der er gjort for at undgå disse problemer. De tidligere erfaringer vil blive inddraget i analysefasen, hvor det er målet, at erfaringerne skal bidrage til en forhåbentlig bedre løsning på problemerne i udbudsfasen. Kritikken af udbuddet og særligt udbudsmaterialet er fremkommet over en lang årrække, men i de senere år er kritikken tiltaget i takt med, at udbudsmaterialet er blevet mere omfattende, og det er blevet en stadig større byrde for tilbudsgiverne at udregne tilbud. Den store udvidelse af udbudsmaterialets omfang skyldes bl.a., at der medtages mange nye forhold omkring eks. miljøkrav. Kritikken af udbudsfasen og udbudsmaterialet kommer fra alle dele af branchen, og der er gjort mange forsøg på at finde løsninger, uden at det dog er lykkedes med et tilfredsstillende resultat. De mange forskellige forsøg på at forbedre udbuddet og byggeprocessen generelt virker ikke videre koordineret, og der arbejdes ofte sideløbende med de samme problemstillinger uden at skele til hinandens resultater og anbefalinger. Det er derfor målet med denne rapport at forsøge at samle nogle af erfaringerne og anbefalingerne fra tidligere arbejder, og dermed give et bud på en mere samlet løsning. Bygherrerne udformer sjældent selv deres udbudsmateriale, men det er bygherren, som er ansvarlig for eventuelle efterregninger og forsinkelser, såfremt der er fejl eller mangler i udbudsmaterialet. Derfor er det også ofte bygherrerne, som kritiserer udbudsmaterialet kraftigt. Dette giver sig f.eks. udtryk i en artikel i Berlingske Tidende d. 18. januar 2002 [Berlingske Tidende], hvor formanden for Bygherreforeningen i Danmark(BiD), Knud Erik Busk fremfører, at dårligt og mangelfuldt udbudsmateriale koster de statslige bygherrer 4 milliarder kroner om året, svarende til knap 5% af de samlede byggeudgifter på 90 mia. kr. Dette skyldes ifølge Bygherreforeningen, at fejl og mangler i udbudsmaterialet, som opdages i løbet af selve byggeprocessen, medfører fordyrende rettelser og udbedringer. Knud Erik Busk erkender, at bygherrerne selv er for dårlige til at udforme udbudsmateriale, men han deler ansvaret med de rådgivende ingeniører og arkitekter. Litteraturgennemgang Baggrund side 8

11 Formanden for Foreningen af Rådgivende Ingeniører(FRI), Knud Østergaard Hansen fra Cowi, afviser i samme artikel, at problemet har det omfang, som Bygherreforeningen giver udtryk for, men erkender at fejl og forglemmelser kan ikke undgås. Det kan også skyldes, at bygherrerne giver forkerte oplysninger. Men jeg kan ikke lide, hvis det bliver udnyttet af entreprenørerne til smuthulsarbejde. Både Knud Østergaard Hansen og Knud Erik Busk mener, at visse entreprenører udnytter mangelfuldt eller fejlbehæftet udbudsmateriale til at komme med ekstraregninger, når de senere afslører manglerne over for bygherrerne. Direktør Erik Ross Pedersen fra Danske Entreprenører udtaler at Når en entreprenør får en meget detaljeret liste over, hvad han skal levere, så er det ikke entreprenørens opgave at se, om bygherren nu har husket det hele. Erik Ross Pedersen mener, at bygherren kunne komme ubehagelige overraskelser til livs, såfremt entreprenørerne på et langt tidligere tidspunkt kom med i projektudformningen. I en artikel i fagbladet Dansk VVS fra 2001 [Dansk VVS] diskuteres problemerne med udbudsmaterialet også. Her fremsættes en mængde kritik af udbudsmaterialet samt fremgangsmåden ved udbuddet fra de udførende, rådgivere og fra bygherrerne. Der bliver fremsat mange konkrete kritikpunkter i artiklen, og der gives også enkelte løsningsforslag, men det gennemgående tema er, at man forsøger at placere ansvaret hos de andre. I artiklen fremfører VVS-installatør John A. Hansen bl.a., at flere og flere VVS-installatører skal udfylde hundredvis af sider, når der skal afgives tilbud - og alligevel er tilbudsgrundlaget for dårligt. Desuden bliver udbudsmaterialet bl.a. på tegningssiden mindre og mindre specifikt, og han udtaler det er helt urimeligt, at rådgivere fremsender tegningsmateriale i cirkamål, når vi som udførende skal afgive faste priser. John A. Hansen mener, at en del af problemerne kunne fjernes, hvis man gjorde udbudsfasen mindre presset. Desuden anser han også den voksende mængde forbehold som et stort problem. Når man ser de store mængder papir, virker det mere som om oplægget til en licitation, er en krigserklæring og ikke en samarbejdsaftale mellem to parter. John A. Hansen fremhæver udbud på funktionskrav som en måde at undgå nogle af de mange problemer. Direktør John Cederberg fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører afviser kritikken af udbudsmaterialet med, at man i forbindelse med valg af arkitekter og rådgivere har fået pris som en meget væsentlig parameter. Derfor holdes priserne ofte nede ved bl.a. at undlade at påføre alt for specificerede oplysninger. Det er derfor bygherrerne, som er ansvarlige for problemerne med udbudsmaterialet. Litteraturgennemgang Baggrund side 9

12 John Cederberg udtaler desuden at umiddelbart kan jeg ikke se, at de udførende kan have problemer med dagens udbudsmateriale. Direktør Keld Møller fra Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) understreger, at man som bygherre kan være sikker på én ting, at pris og kvalitet hænger sammen. Dog skal det ikke forstås sådan, at høj pris altid medfører høj kvalitet. Finn Bloch, formand for Udvalget for Kvalitet i Bygherreforeningen i Danmark mener, at bygherrer ønsker præcise og gennemarbejdede projekter samt ensartethed på området. Basisbeskrivelser og standardvarer skal tilpasses de konkrete projekter - kun derved opnås den vare som ønskes, nemlig præcise og gennemarbejdede tilbud. Fra BiD s side er man meget interesserede i at få skabt ensartede regler for udbud - statslige som ikke-statslige. Fra bygherreside siger Finn Bloch, at indførelse af funktionsudbud i sig selv ikke kan løse problemerne med indarbejdelse af erfaringer fra fagfolk/leverandører. Når man taler om funktionsudbud, så skal man have helt styr på konsekvenser af valg af løsninger. Med dagens regler kan det ikke foregå hensigtsmæssigt. Der skal fastlægges nogle helt klare regler mellem rådgiver og bygherre, inden man giver sig i kast med funktionsudbud, påpeger Finn Bloch. Udbudsmateriales kvalitet Publikationen Udbudsmateriales kvalitet fra 1998 [UM kvalitet] er udarbejdet af seks foreninger fra byggebranchen med F.R.I. i spidsen. Publikationen er ment som en tjekliste med anbefalinger og vejledninger til, hvorledes et godt udbudsmateriale opnås. Publikationen bør anvendes som værktøj til rådgivere inden for byggebranchen, således at udbudsfasen kan forløbe bedst muligt. Baggrunden for publikationen er naturligvis kritikken af udbudsmaterialets kvalitet men også ændringerne i byggebranchen og især rådgivernes arbejdsmetoder som eksempelvis: Øget anvendelse af CAD. Ansvars- og kvalitetsreform. Mellemudbudsformer og delydelser anvendes oftere. Miljørigtig projektering. Øget udbud af byggematerialer og systemer EU s tjenesteydelsesdirektiv. I publikationen gives eksempler på typiske problemstillinger og der fremsættes konkrete løsningsforslag. Litteraturgennemgang Baggrund side 10

13 I publikationen fremsættes en række udviklingsmuligheder som kan forbedre udbudsmaterialet. Objektorienteret projektering og elektronisk udtagning af mængder vurderes at kunne medvirke til at skabe et mere entydigt grundlag for prissætning og udførelse af byggeopgaver. For at støtte denne udvikling anbefaler byggeriets organisationer at fremme systematisk skematik for projektdata, også i traditionelt udførte projekter. Dette vil støtte den kommende udvikling og anvendelsen af IT i byggeriet. Anvendelse af gennemarbejdede standardløsninger, som er teknisk fælleseje, skal fremmes. I ethvert projekt er en tidlig vedtagelse og konsekvent anvendelse af en CAD-manual af stor betydning for, at byggeriets parter kan læse og transformere informationer. Hvis der ikke inden projekteringens start aftales en fælles CAD-manual, øges risikoen for koordineringsfejl mellem de projekterende virksomheder. Der er ved at udvikle sig konsensus om principper for CADprojektering. Denne udvikling bør fremmes mest muligt. Store tilbudslister kan med fordel udleveres på en diskette. Tilbuddet kan afleveres som udskrift af det udfyldte regneark sammen med en udfyldt tilbudsblanket. Byggeriets parter finder, at det med totaløkonomisk fordel kan aftales som en tillægsydelse at udarbejde beskrivende mængdefortegnelser i projekteringsfasen. Det vil reducere behovet for at sende et komplet sæt udbudsmateriale ud til alle bydende, hvorved bygherren sparer trykkeudgifter. Samtidig kan de bydende reducere tidsforbruget til prisudregning, hvilket i sidste ende vil give lavere tilbud. Endvidere opstilles fire overordnede krav til udbudsmaterialet, som er de grundlæggende udgangspunkter for ethvert udbudsmateriale: Det skal angive et entydigt kvalitetsniveau og omfang af opgaven, så ydelserne kan prissættes. Det beskrevne projekt skal være bygbart. Der skal være taget hensyn til byggepladsens arbejdsmiljø. Tidsplanen skal være realistisk. Litteraturgennemgang Baggrund side 11

14 Publikationens anbefalinger er inddelt i 14 områder, hvor der bør være fokus under udarbejdelsen af udbudsmaterialet, og det er samtidig de områder, som giver anledning til de hyppigste fejl og uenigheder. Udbudsbetingelser Sideordnede og alternative tilbud Grænsen mellem rådgiverens og entreprenørens projektering Entreprisegrænser Anvendelse af standardløsninger Bygbarhed Tilbudslister Tidsplanen Arbejdsmiljø Miljøkrav Kvalitetssikring Orienteringsmøder Sparerunder Driftsplanen Litteraturgennemgang Baggrund side 12

15 8.2 Hvad sker der på området? Den teknologiske udvikling i byggebranchen er stor i øjeblikket, hvilket primært skyldes øget anvendelse IT i alle byggeprocessens faser. Den store teknologiske udvikling suppleres med forsøg på at indføre nye samarbejdsformer og et nyt værdigrundlag i branchen, således at man kan undgå de senere års problemer med manglende indtjening, utilfredsstillende kvalitet samt manglende produktivitetsstigninger. Den store udvikling i byggebranchen betyder, at der skal udarbejdes nye standarder for anvendelsen af ny teknologi og nye samarbejdsformer. Der skal ligeledes gennemføres forsøgsbyggerier for at få erfaringer med konkrete fordele og ulemper. Der arbejdes naturligvis ihærdigt for at opnå erfaring med de nye muligheder, og der er flere større projekter i gang, som arbejder med udarbejdningen af retningslinier og standarder for udnyttelsen af de nye muligheder. Den kraftig udvikling har naturligvis også indflydelse på udbuddet, og dette afsnit vil derfor gennemgå enkelte af de vigtigste projekter, som vil have betydning for udbuddets og byggebranchens fremtidige udformning. De typer af projekter, som gennemgås her, har hovedsageligt fokus på den teknologiske udvikling. De igangværende projekter omkring nye samarbejdsformer fokuserer næsten udelukkende på anvendelsen af partnering. Da partnering i den danske byggebranche er et forholdsvis nyt fænomen, som langtfra har fundet sin endelige udformning, er det endnu for tidligt at beskæftige sig med en standardisering af udbudsprocessen i forbindelse med partneringprojekter. Se endvidere afsnit 8.9 Samarbejdsformer - Entrepriseformer Litteraturgennemgang Baggrund side 13

16 8.2.1 Det Digitale byggeri Projektet Det Digitale Byggeri er et tiltag, der skal øge anvendelsen af IT i byggesektoren. Projektet er startet af Erhvervs- og Boligstyrelsen i samarbejde med fonden Realdania. Formålet er at opnå en fuldstændig digitalisering af byggeriets tilblivelsesproces fra bygherrens program og udbud over projektering og udførelse til ibrugtagning og drift [detdigitalebyggeri.dk]. Projektet afsluttes i udgangen af 2006, og på dette tidspunkt vil der foreligge endelige retningslinier for, hvorledes de offentlige bygherrer skal anvende Det Digitale Byggeri i praksis. Målet er naturligvis, at også de private bygherrer vil anvende denne model. Hvis det lykkes for Det Digitale Byggeri at opfylde sine målsætninger og samtidig fremkomme med løsninger, som er anvendelige i praksis, vil det få stor indflydelse på, hvorledes den danske byggebranche kommer til at arbejde i fremtiden samt betyde store omvæltninger i den daglige arbejdsgang for næsten alle i den danske byggebranche. Det digitale byggeri er opdelt i tre hovedområder: Det Digitale Fundament, Bygherrekrav og Incitamenter, Forbilleder og Lærestykker. Herunder ses Det Digitale Byggeri s egen beskrivelse af de tre hovedområder. Det Digitale Fundament: Det digitale fundament skal tilvejebringe en entydig og stringent model for, hvordan parterne i byggeriet ordner, klassificerer og udveksler digitale data i byggeprocessen. Løsninger skal samordnes med internationale aktiviteter på området. Indsatsen skal endvidere iværksætte nødvendige udviklingsinitiativer, udpege forandringsagenter, som kan sikre implementeringen og igangsætte processen. Bygherrekrav: Staten bygger årligt for flere milliarder kroner, og krav om bestemte digitale løsninger ved alle statslige byggearbejder vil derfor effektivt gennemtvinge fælles standarder. I Det Digitale Byggeri får branchens aktører mulighed for selv at udforme de krav, som fremover vil blive stillet til henholdsvis digitale udbud, 3D visualisering og simulering, projektweb og digital aflevering. De fremtidige løsninger afprøves i konkrete demonstrationsbyggerier med statslige bygherrer. Incitamenter, Forbilleder og Lærestykker: Gevinsten ved digitale løsninger og IT-investeringer er ikke altid nem at opgøre. For den enkelte virksomhed kan det være meget omfattende at skaffe dokumentation for, at det i den konkrete situation er besværet og omkostningerne værd. Det Digitale Byggeri vil derfor udvikle Litteraturgennemgang Baggrund side 14

17 et værktøj, som kan imødekomme behovet for incitamenter, inspiration og dokumentation i form af best practice cases: Bedst i byggeriet. Det Digitale Fundament arbejder, som navnet antyder, med de grundlæggende betingelser for Det Digitale Byggeri. I forbindelse med en digitalisering af hele byggeprocessen er det meget vigtigt, at de basale forhold omkring udveksling af informationer og klassifikation af data er fastlagt. Derfor er Det Digitale Fundaments arbejde en af de vigtigste dele af Det Digitale Byggeri. Især arbejdet med byggeklassifikation er vigtig, men det er samtidig også en meget kompliceret opgave, hvilket tidligere forsøg på at udvikle et klassifikationssystem har vist. Byggeklassifikation beskrives yderligere i afsnit Den del af Det Digitale Byggeri, som omhandler Digitalt Udbud, er naturligvis meget vigtigt for dette projekt, da begge projekter omhandler udvikling og forbedringer af udbudsprocessen. Digitalt Udbud tilhører området bygherrekrav sammen med 3D visualisering og simulering, projektweb og digital aflevering. De enkelte delprojekter under Det Digitale Byggeri har været i udbud, hvor interesserede parter har kunnet byde på opgaverne. De bydende har i de fleste tilfælde været konsortier bestående af medlemmer fra mange dele af branchen. Projektet Digitalt Udbud blev i efteråret 2003 vundet af BANK-Konsortiet, som består af Balslev Rådgivende Ingeniører A/S, KHR A/S arkitekter, Norconsult og Arkitektskolen i Aarhus. Endvidere indgår Teknologisk Institut som leder af konsortiets kompetencenetværk. Det digitale udbud er grundlæggende opbygget omkring fire grundkrav. Krav til udarbejdelse af standardiserede digitale beskrivelser baseret på bips B100 beskrivelsesstruktur 1. Krav til udarbejdelse af en beskrivende mængdefortegnelse med mængder angivet af rådgiveren. Krav om digitalt udtræk af mængder fra 3D CAD programmer. Krav om at tilbudsindhentning foretages ved elektronisk udbud/tilbud. BANK-Konsortiet har vha. workshops og projektarbejder udarbejdet 3 rapporter, som danner grundlaget for det digitale udbud. Bygherrekrav til digitale udbud - version 1 Vejledning til digitale udbud - version 1 Digitale udbud - barrierer og potentialer 1 Se afsnit 8.7 Beskrivelser og betingelser. Litteraturgennemgang Baggrund side 15

18 BANK-Konsortiet afventer nu et testbyggeri, som skal resultere i praktiske erfaringer med digitalt udbud efter rapporternes forskrifter. Rapporten omhandlende bygherrekrav opstiller en række forslag til de krav, som bygherren bør stille sin rådgiver. På baggrund af disse krav bør rådgiveren have mulighed for at stille tilsvarende krav over for entreprenørerne. Kravene foreslås anvendt på statsligt byggeri med en kontraktsum på over ,- eks. moms. Der stilles en lang række krav til, hvorledes en tilbudsportal bør udformes, samt hvilke sikkerhedsmæssige aspekter der skal overvejes. Ansvaret for, at der er adgang til en velfungerende og sikker tilbudsportal, lægges hos rådgiveren. Der findes i dag ikke en sådan tilbudsportal, men det kunne være en oplagt opgave for projektweb-konsortiet 2 at integrere denne del i deres løsning. Der stilles endvidere krav om, at rådgiveren i projekteringen anvender anerkendte standarder for klassifikation, objektstruktur og objektattributter [BANK vejledning]. Dette indebærer, at der anvendes 3D modelbaseret projektering baseret på objekter, og herfra skal det være muligt automatisk at udtrække informationer til BMF 3. Alle poster i BMF skal have unikke identifikationsnumre. Her anbefales det, at denne skal sammensættes af kapitelnr + fagkode + SfB-kode + løbenummer. (se afsnit om Byggeklassifikation). BANK-Konsortiet skriver i deres rapport, at anvendelsen af SfB systemet ikke er optimalt, og at der bør udvikles et nutidigt system. Det Digitale Fundament arbejder netop med udviklingen af et klassifikationssystem system, og man burde eventuelt afvente deres anbefalinger på dette område. BMF skal udarbejdes af den projekterende rådgiver og være en del af udbudsmaterialet. Formålet med BMF er, at entreprenøren nu blot skal angive enhedspriser ud for de enkelte poster i mængdefortegnelsen, og på denne måde sparer entreprenøren meget tid på selve tilbudsgivningen. Det foreskrives, at data udveksles vha. XML 4 standarden. Hertil anbefales i rapporten, at der udvikles et DU/XML format (Digitalt Udbud/ extensible Markup Language). Fordelene ved at anvende et sådan format er, at det vil kunne udvikles som en åben standard, som giver alle mulighed for at læse dokumenterne uafhængigt af firmaets valg af software leverandør. 2 Se en beskrivelse af projektweb i afsnit BMF er en forkortelse for beskrivende mængdefortegnelse, hvilket er en oplistning af de arbejder og mængder, som ønskes prissat i forbindelse med udbudet. Se også afsnit 8.6 om Beskrivende mængdefortegnelse. 4 XML er et elektronisk filformat se også afsnit Dataudveksling. Litteraturgennemgang Baggrund side 16