BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

Transkript

1 BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2 FORENINGENS FORMÅL...2 FORENINGENS ORGANISATION...3 AKTIVITETER...3 BEHOVET FOR EN NY BYGGEKULTUR...4 BYGHERRENS ROLLE...4 TO KERNEOPGAVER...4 BYGHERREN SOM FORANDRINGSAGENT...4 NYE SAMARBEJDS- OG UDBUDSFORMER...5 BRUGERINVOLVERING...5 BYGHERREN OG BYGGEPROCESSEN...6 1

2 Indledning Tak for invitationen til at komme her op til Nordjylland. Det er jo imponerende, at der kan samles så mange mennesker om bygherrerollen og byggeriets udvikling. Jeg er glad for at kunne være her som repræsentant for Bygherreforeningen i Danmark. Bygherreforeningen i Danmark Ikke kun en Københavner-klub Det er sjældent at jeg får lejlighed til at fortælle om bygherreforeningen i Nordjylland. Derfor vil jeg starte mit indlæg med at fortælle lidt om bygherreforeningen. Som formand og som jyde lægger jeg vægt på at bygherreforening ikke må udarte sig til en københavnerklub. Jeg vil gerne have flere medlemmer, især fra provinsen. Foreningens formål Bygherreforeningen blev stiftet i 1999 af landets største bygherrer som en udløber af Projekt Hus. Foreningens dannelse skulle bidrage til at styrke bygherresiden i byggeriets udvikling. Medlemskredsen er i dag på 45 medlemmer, der repræsenterer landets største offentlige og private bygherrer. Foreningens formål er at udvikle byggeriet ved at: Være forum for dialog mellem bygherrer. Øve indflydelse på beslutninger i byggeriet. Udveksle erfaringer. Medvirke og sikre udvikling af ny viden og værktøjer. Sikre tilbud til faglig udvikling. Det er lykkedes ganske godt for foreningen være forum for dialog mellem bygherrer. Vi har fået en god dialog mellem de mange bygherrer, som vi er i medlemskredsen i dag. Vi øver også indflydelse på beslutninger i byggeriet. Vi er en selvskreven høringspart i næsten alt, hvad der rør sig i byggeriet i dag. Der bliver lyttet til os, og der bliver hørt på os. 2

3 Foreningens organisation Vi har en organisation, der ledes af en generalforsamling og en bestyrelse, som leder det daglige arbejde. En stor del af vores aktiviteter sker i udvalg, hvor høringssvar og andre aktive dialoger med branchen i øvrigt afholdes og skabes. Generalforsamling Bestyrelse Sekretariat Udvikling og uddannelse Rammebetingelser Kvalitet og miljø Retsudvalg Aktiviteter Erfaringsudvekslinger er afgørende for at udvikle byggeriet. Det er også en af vores store aktiviteter og så selvfølgelig at udvikle ny viden og værktøjer. Herunder at sikre tilbud til faglig udvikling og uddannelse. Vi har tre hovedaktiviteter; et månedligt temamøde, det store udvalgsarbejde og efteruddannelse. Temamøder 8-10 pr. år med aktuelle emner som Partnering, Trimmet byggeri, Totaløkonomi, Digitalt Byggeri, Ny EU- direktiv osv. Fri adgang for hele branchen (ca deltagere i gennemsnit). sarbejde Alle høringssvar vendes i udvalg. Gode erfaringsudvekslinger. Medlemmernes ansatte får i udvalgene tilført en betydelig viden om fx den nye tilbudslov, AB 92 Forum, miljø, digitalt byggeri mv. Efteruddannelse Bygherrerollen. Ny tilbudslov. Udbudsreglernes anvendelse i byggeriet. 3

4 Behovet for en ny byggekultur Vi har behov for en ny byggekultur, fordi branchen behøver en ny udvikling, og fordi vi har behov for: Bedre kvalitet og lavere pris. Mere brugerinvolvering. Bedre samarbejde i branchen. Et opgør med den dybe mistillid der præger branchen. I indsatsen for en ny byggekultur er det et første vigtigt skridt at få ryddet den dybe mistillid, der præger branchen, af vejen. Jeg forstår ikke, hvordan man i det hele taget har kunnet bygge i de sidste år. Før den tid havde man en dyb tillid til hinanden, men det har udviklet sig, og mange spørger: Hvorfor er den mistillid kommet? Mange bebrejder vores licitationslov og rammebetingelser for at skabe denne mistillid. Hvis vi ser på bygherrekredsen rundt i landet i vores regi, så prøves der utroligt meget. Der skal mod til at tage initiativ til forandringer i byggeriet. Jeg synes, det er et modigt initiativ, der er taget med denne konference. Bygherrens rolle To kerneopgaver Bygherrens to hovedkerneopgaver i de kommende år er: At være garant for brugerinvolvering. At være forandringsagent Bygherren har en central rolle i udviklingen af byggeriet; det er der ingen tvivl om. Det ansvar kan man jo varetage på mange måder, men man skal sikre og prøve ting af inden for bygherrens egne kerneområder. Bygherren som forandringsagent Som forandringsagent skal bygherren fx tage initiativ til følgende udvikling i byggeriet: Afprøvning af nye udbudsformer/samarbejdsformer. Stille prøveprojekter til rådighed for afprøvning af nye tiltag. Sikre udvikling i byggeprocessen. Bygherren har et stort ansvar for at stille afprøvning til rådighed for de mange nye tiltag i byggeriet. 4

5 Nye samarbejds- og udbudsformer Fremtidens bygherre skal kunne mestre følgende nye samarbejdsformer: Partnering Teamsamarbejde Rammeaftaler Partnering er kendetegnet ved en større åbenhed, der skaber et bedre samarbejde uden tvister, mere arbejdsglæde og bedre tegninger, ved at få hjælp fra entreprenørerne i projekteringsfasen. Bygherren skal tage initiativ til afprøvning og udbredelse af følgende nye udbudsformer og krav: Tidligt udbud. Bedre konkurrence omkring andre ting end laveste pris. Tildelingskriterier ved valg af entreprenører bør udvikles. Samarbejdskompetencer. Servicekompetencer. Tidligt udbud har den fordel at give mulighed for at få entreprenørernes kompetence med ind ved tegnebordet. Det er blevet nødvendigt, fordi vores udvikling og uddannelse desværre er blevet alt for akademisk og teoretisk, således at metoderne ikke er indarbejdet i vores projekter i dag. Der er nødvendigt at få praktisk kompetence ind i processen. Vi er nok i den situation i bygherreforeningen at mange, og heldigvis de fleste bygherrer, tør tage de nævnte initiativer. Vi hører også mange sige, at det er for besværligt, at det koster for meget, eller at de ikke har tiden til det. Brugerinvolvering Vi kan ikke bygge vores huse uden at brugerne er med. Forbrugersamfundet er over os. Derfor skal vi sikre os: At brugerne inddrages, da de har den bedste viden om den daglige fremtidige brug af projektet. At brugerne forventninger indfris. At brugerne forankres i projektet. Denne brugerinvolvering skal ske i i tæt og tillidsfuldt samarbejde med alle parter i byggeriet. En tæt og tillidsfuld dialog, som netop kendetegner fx partnering. 5

6 Bygherren og byggeprocessen Bygherren har så store opgaver omkring brugerinvolvering, udbudsformer og valg af de rigtige parter, at man ikke har tid til at gå ned og blande sig i byggeprocessen. Desværre er det manges opfattelse, også blandt bygherre, at det er vi nødt til alligevel. I hvert fald på kort sigt at blande os i den meget ineffektive byggeproces. Trimmet Byggeri kan være et godt værktøj til udvikling af byggeprocessen. På DR-byggeriet i Ørestaden har vi valgt en storentrepriseform, hvor vi prøver at blande os i processen. Hvis vi siger, at samarbejdsformer skal med i den tidlige fase af projekteringen, så må man ikke stoppe op og sige: så passer man sig selv ude på byggepladsen. Det er en fare, hvis man ikke fører det samarbejde, som forhåbentlig har udviklet sig til et godt samarbejde i projekterings fasen, med ud på byggepladsen. Det er bygherrens opgave og ansvar at sikre en videreførelse af det gode samarbejde. Vi ser at brugerrepræsentanterne sidder med ved byggemøderne. Hvorfor gør de det? Det gør de, fordi den mistillid, der er til byggebranchen fra brugernes side, gør at vi gerne vil have brugerne med ind til byggemøderne, så at de kan se at vi ikke sidder og laver numre med projektet undervejs. Hvis vi ser på trimmet byggeri og partnering ude på byggepladsen, hvor kompetencen overføres til sjakformænd, formænd og overmontører, så vil samarbejdsformerne måske kunne ændre vores samarbejde og entreprise hen ad vejen. Jeg tror også hele vores udbudsform og betingelsessæt omkring udbud vil ændre sig. Når vi vælger entreprenører på DR BYEN, benytter vi følgende tildelingskriterier: 50 % pris 25 % projektoptimeringsevner. Evne til at udarbejde alternative tilbud. 20 % partneringerfaring og organisation. 5 % sikkerhed og sundhed. Vi har fortalt de tilbudsgivende, hvordan vores pris evalueres af en meget detaljeret kurve, og vi har en omvendt licitationsform, hvor vi har fortalt hvor mange penge, der er til rådighed til byggeriet. Vi har 25%, som vi bruger til at undersøge entreprenørens samarbejdskompetencer, især samarbejdet i projekterings fasen. Vi afprøver entreprenørens samarbejdskompetencer ved at invitere ham til at afgive alternative tilbud til det foreliggende projektforslag. Det stiller bygherren i en god situation, da det bringer alternative konkurrerende forslag frem i lyset til det eksisterende forslag, som ingeniørerne har lavet. En anden del er ca. 20% til partnering og samarbejdserfaring og til sidst 5% til arbejdsmiljø. 6

7 Taler vi om byggeprocessen, er der ingen tvivl om at arbejdsmiljøet er bygherrens ansvar. I mange år har arbejdsmiljøet været forsømt på vores byggepladser, hvilket afføder en masse arbejdsulykker. Det kan vi ikke være bekendt. Fx får ingen i DR BYEN adgang til byggepladsen uden et obligatorisk to timers sikkerhedskursus med afsluttende prøve. Derfor tror jeg, at når vi taler om samarbejde og fører det ud på byggepladsen, så vil efterspørgslen på kompetence koncentrere sig om evnen til at kunne hjælpe vores rådgivere i at producere udførselsvenlige tegninger, men også evnen til at minimere antallet af arbejdsulykker. Det er de to kernekompetencer, der vil udvikle sig i stigende efterspørgsel, indenfor entreprenørsiden. Bygherren har altså en central rolle i udviklingen af en ny byggekultur, som på kort sigt vil koncentrere sig om udvikling af nye samarbejdsformer. Senere kommer egentlige strukturændringer, herunder inddragelse af brugerne i samarbejdet omkring projektet. 7