En helt i tider med krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En helt i tider med krig"

Transkript

1 En helt i tider med krig v. Ph.d.-stipendiat Tea Dahl Christensen, SDU og GEM Helten findes i grænselandet mellem fiktion og fakta, mellem fantasi og virkelighed. Litteraturen tilbyder klassiske eksempler på helte, hvor antikkens mytologiske heltefortællinger og middelalderens ridderhelte er de mest kendte eksempler. I billedkunsten er helten historisk set blevet portrætteret som en idealiseret kriger i store slag, mens han, og det er typisk en han, også findes i form af superhelten, fantasyfiguren, hverdagshelten og nationalhelten. Ligesom helten findes indenfor mange genrer, udforskes han indenfor omtrent ligeså mange forskellige videnskabelige discipliner. Forskning, i hvordan helte bliver til, og hvad der kendetegner helte, foregår indenfor f.eks. historievidenskab, samfundsvidenskab og psykologi. Det kan derfor være vanskeligt at udpege et samlet felt for denne forskning. I det følgende vil jeg give en kort oversigt over nogle af de tendenser, der internationalt og nationalt kan spores i forskningen omkring helte i forhold til en særlig type helt, soldaterhelten. Helten i den internationale forskning Når samfund er i krig, skabes der forestillinger om, hvad der karakteriserer soldaten, og hvordan krigen er. Følger man professor i Europæiske Studier og Historie, Omer Bartov 1, så hentes ud af fortidens krige idealer om den perfekte soldat. Disse idealer tager soldaterne med sig ind i nutidens krige, hvilket giver dem mod til at gå i krig, samtidig med at disse idealer ændres og antager nye former af de erfaringer, soldaten selv får. Fra antikken var det individet som den stærke heroiske figur, der var idealet. Langt senere betød en industrialiseret krigsførelse i 1. Verdenskrig, at idealet om den individuelle soldaterhelt blev udfordret af nye krigsformer. Inspireret af tidligere tiders krigsførelse kunne soldaten, der gik ind i 1. Verdenskrig, deltage med det heroiske individ og den 45

2 individuelle kriger som rollemodel. Men krigen var anderledes brutal, og med teknologiske landvindinger som f.eks. maskingeværet, kunne hele hære udslettes på få sekunder. Krigsførelsen havde ændret karakter, og det betød, at forestillingen om den heroiske soldat i krig også skulle tilpasses krigens nye form. Det var blevet vanskeligt at fastholde den hidtidige forestilling om, at krig var en begivenhed, hvor soldaten kunne udvise ridderlige dyder, når krigen ikke var ridderlig længere. Den heroiske soldat var nu en skikkelse, der skulle mestre og dermed overvinde krigens teknologi for at blive sejrherre. Kunne soldaten anvende krigens nye teknologi, slap han for at blive opslugt i den anonyme massehær, og man kunne fortsat opnå en individuel heltestatus i en fornyet form i forhold til antikkens helteideal. Andre forskere har argumenteret for, at den teknologibaserede krig, som indvarsledes af 1. Verdenskrig og som var Antikkens soldaterhelte. kendetegnet af færre direkte konfrontationer, betød, at billedet af soldaten som kæmpende helt i stedet skiftede til soldaten som en skikkelse, der nu måtte udholde krig. I stedet for en helt var soldaten ifølge nogle blevet en overlever af krig. 2 Det, der kendetegner soldaterhelten, er blevet analyseret fra forskellige vinkler. Den tendens, der er mest toneangivende i forskningen lige nu, er de studier, der bedrives indenfor feltet maskulinitetsstudier. Her betragtes soldaterhelten som en idealiseret mand. Soldaterhelten er i denne optik en stærk, modig og frygtløs kriger, hvis ultimative manddomsprøve er krig. Denne idealiserede kriger forbindes med nationen og kommer i nogle tilfælde til at fungere som en myte for nationen selv. Helten skaber kulturelt fokus. Han kan virke som en samlende figur, og kan hermed bruges til at bearbejde og bære en ellers ubærlig sorg 3. Helten i en dansk forskningskontekst Samfundets forestillinger om en soldat kan også undersøges ved at 46

3 analysere, hvordan soldaten som figur fremstilles og omtales i forskellige medier. Det kan være igennem f.eks. kunst, trykte og digitale medier, men også i forskellige erindringspraksisser, f.eks. højtideligheder som kransenedlæggelser og andre ceremonier. I en dansk mediekontekst er det f.eks. blevet analyseret, hvordan den danske soldat skildres og erindres i videoer, der lægges på Youtube. På Youtube findes der hyldestvideoer, der er lavet for at ære danske soldater, der har været udsendt i international mission, f.eks. i Afghanistan. Britta Timm Knudsens og Carsten Stages analyse af en række af disse videoer viser, at afsenderne af videoerne fremstiller soldaten som en fælles nationalhelt 4. En helteskikkelse, som et dansk nationalt fællesskab kan samles om og sørge over, hvis han mister livet. Deres analyse peger også på, at Youtube som medie tillader, at Soldater fra 1. Verdenskrig, hvor soldaten tidligere stod som kæmpende helt skiftede til soldaten som en skikkelse, der måtte udholde krig. der kommenteres på videoerne. Der skabes her et demokratisk rum, hvor f.eks. krigenes legitimitet og soldatens status som helt bliver diskuteret. Mediet tillader altså, at der er uenighed om emnet, og at nogen ytrer, at de slet ikke er enige i videoernes budskab om soldaten som helt eller hædersmand. Danmark er indenfor det sidste årti igen blevet krigsførende nation og har sendt soldater i krig. Nogle mister livet, mens andre kommer hjem og skal omstille sig til at indgå i det civile samfund igen. Der er øget fokus på disse soldater, og der er indenfor de senere år udarbejdet en veteranpolitik, indstiftet nye medaljer, afholdt hjemkomstparader, de- 47

4 signet et nationalt erindringsmonument på kastellet, samt indført en national flagdag. Alle disse tiltag er tegn på, at det danske samfund er i færd med at lade politikområder og erindringskultur afspejle, at Danmark er et land i krig. Hjemkomstparaderne er blevet analyseret af Birgitte Refslund Sørensen og Thomas Pedersen, og her indgår også en analyse af soldaten som helt 5. Hjemkomstparaderne afholdes, når det danske kontingent, det vil sige den gruppe af danske soldater, der udgør det danske bidrag til den internationale mission i Afghanistan, vender hjem fra deres mission. Hjemkomstparaden afholdes i den kaserneby, hvor kontingentet officielt er udsendt fra. Sidste år var det i Holstebro, hjemsted for de danske dragoner, at hjemkomstparaden afvikledes. Sørensen og Pedersen har analyseret hjemkomstparaden i 2011, som foregik i København. Dagen havde sit startpunkt ved Den kongelige Livgardes kaserne ved Rosenborg og afsluttedes med parade gennem Københavns gader. De analyserer hjemkomstparaden som ritual, og de finder ritualet interessant, fordi det afspejler mødet mellem soldaten og civilsamfundet. Deres Flagdagen for Danmarks udsendte er blevet fejret siden Billedet her er fra Holstebro

5 analyse viser, at soldaten fejres som en helt, en hædersmand og en kriger, og at heltestatus i dette tilfælde opnås gennem det, de kalder en domesticering af soldaten og dermed helten. Soldaten domesticeres, dvs. gøres ufarlig, ved at sammenligne soldaten med sportsmanden. Denne sammenligning drages blandt andet af chefen for Livgarden, og sammenligningen gør, ifølge Sørensen og Pedersen, at soldaten i sin ørkenuniform lige pludselig ikke er så farlig og i stedet kan indtage en rolle som helt, der fejres i hjemlige, trygge og festlige rammer. I ovenstående har jeg forsøgt at give et indblik i, hvad der foregår på forskningsscenen indenfor heltedannelse og helteteori, både internationalt og nationalt. Det er indenfor dette felt, at museets forskningsprojekt Den danske soldaterhelt aktuelt eller forældet narrativ placerer sig. Der er ingen tvivl om, at der er meget, der endnu bør undersøges og analyseres, hvorfor museets forskningssatsning (som blev beskrevet i årsskrift 2012) er et aktuelt og vedkommende bidrag til dette forskningsfelt. Noter: 1 Bartov, Omer. Man and the Mass: Reality and the Heroic Image in War. History and Memory 1.2 (1989): Print. 2 Siebrecht, Claudia. The Image of the Soldier: Portrayals and Concepts of Martial Masculinity from the Wars of Liberation to the First World War in Germany. Journal of War & Culture Studies 5.3 (2012): Print. 3 Dawson, Graham, Soldier Heroes. British Adventure, Empire and the Imagining of Masculinity, Routledge, 1994: Knudsen, Britta T., and Carsten Stage. Online War Memorials: Youtube as a Democratic Space of Commemoration Exemplified through Video Tributes to Fallen Danish Soldiers. Memory Studies 6.4 (2013): Print. 5 Sørensen, Birgitte Refslund og Pedersen, Thomas, Hjemkomstparader for danske soldater ceremoniel fejring af krigeren og den krigsførende nation i Slagmark, nr. 63, 2012:

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

HISTORIENS PRISME NUTIDENS HELT

HISTORIENS PRISME NUTIDENS HELT Tea Dahl Christensen Historiens prisme 55 TEA DAHL CHRISTENSEN Ph.d.-studerende ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Give-Egnens Museum HISTORIENS PRISME NUTIDENS HELT THE PRISM

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

BILAG 4. Social anerkendelse. Birgitte Refslund Sørensen Institut for Antropologi Københavns Universitet

BILAG 4. Social anerkendelse. Birgitte Refslund Sørensen Institut for Antropologi Københavns Universitet BILAG 4 Social anerkendelse Birgitte Refslund Sørensen Institut for Antropologi Københavns Universitet Baggrund Antropologisk forskning i væbnede konflikter og social genopbygning (Sri Lanka, Mozambique,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Veteranpolitik Næstved kommune

Veteranpolitik Næstved kommune 2015 Veteranpolitik Næstved kommune Næstved Kommune 17-03-2015 Forord Forsvaret har altid haft en ganske særlig betydning for Næstved Kommune. Selvom Næstveds tidligere status som garnisonsby for Gardehusarregimentet

Læs mere

Pressekit for journalister

Pressekit for journalister Pressekit for journalister Velkommen til Hjemmeværnets Landsøvelse 2016. I dette pressekit har vi samlet forskellige informationer til dig, som dækker Landsøvelsens begivenheder for et medie. I pressekittet

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Teknologihistorie C

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Ideer til årsplanen

Ideer til årsplanen Ideer til årsplanen 2014-2015 KRIG N o 1 I 2014 er det 100 år siden første verdenskrig brød ud, og det dystre jubliæum bliver markeret over hele verden. Men hvad har det egentlig med Danmark at gøre? Danmark

Læs mere

Teambuilding, foredrag, seminarer og konsulentarbejde med. udgangspunkt i historisk fægtning.

Teambuilding, foredrag, seminarer og konsulentarbejde med. udgangspunkt i historisk fægtning. Teambuilding, foredrag, seminarer og konsulentarbejde med udgangspunkt i historisk fægtning. Gladius er et lille firma der specialiserer sig i salg af fægteudstyr samt events for firmaer, institutioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april 2009. Public 56352

TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april 2009. Public 56352 TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april 2009 Public 56352 Metode Feltperiode: Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.011 personer

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING. Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse

VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING. Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse Forord Veteranområdet er et område med mange aktører. Politikere,

Læs mere

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Charlotte Schubert

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni, 2013-14. Uddannelse. Susanne Rosendal Lauersen(SRL)+ Bo (BBB) Hold 2.a

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni, 2013-14. Uddannelse. Susanne Rosendal Lauersen(SRL)+ Bo (BBB) Hold 2.a Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni, 2013-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium Skive Htx Teknologihistorie c Susanne Rosendal Lauersen(SRL)+ Bo (BBB) Hold 2.a Oversigt

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

DÖNERKINDBERLIN2016 1

DÖNERKINDBERLIN2016 1 Dönerkind udvikler og afvikler undervisningsforløb i Berlin tilrettelagt til folkeskolens afgangsklasser, gymnasieklasser og højskoler. Som udgangspunkt kan vores forløb rettes til alle tre målgrupper

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere