OmKreds H Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Transkript

1 Nr OmKreds H Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Tema: Uddannelse Farvel til Falck på Poppelgården Tilbageblik på kongres og GF

2 Indhold Der er nu indgået aftale om frivilligt ekstra arbejde flere steder i kredsen. Leder Nyt fra kredsen Generalforsamling Sygeplejerskeprisen 2008: TEMA: Uddannelse Poppelgården Profilen Klog, klogere... 3 Arbejdsgiverne: Ikke merarbejde 4 Mere stress i Hovedstaden 4 Frivilligt ekstraarbejde (FEA) 4 De tillidsvalgte kernen i DSR 4 Fagidentitet eksporteret til Norge 5 Ros for seniorpraksis til lokale arbejdspladser 5 Tid til lokale lønforhandlinger 6 Hold øje med kredsens lønstrategier 6 Nu tillæg til TR og SiR 6 Konfliktkontingent på plads 7 Er din konfliktberegning 7 ikke godkendt? 7 Nyhedsbrev på vej 7 Kommunikationsstrategi til drøftelse 7 Generalforsamling 8 Kredsbestyrelsen på kongres 9 Fie sætter patienten i centrum 11 Efter- og videreuddannelse med faget i fokus 14 Fælles skole på Bornholm 16 Kredsen mødes med de studerende 18 Populært førstehjælpskursus nedprioriteret 19 Offentlig-privat samarbejde: Farvel Falck og rigtig mange tak 20 Sygeplejerskeprofilen Når fagligheden skal vinde over kørelisten 20 OMKREDS H NR. 4/ årgang Ansvarshavende redaktør: Kredsformand Vibeke Westh Journalistisk redaktør: Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, kommunikationsmedarbejder Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk (tekst og fotos hvor intet andet er angivet) Oplag: eksemplarer Design og produktion: Vahle + Nikolaisen, Århus Bladet er trykt på FSC-mærket papir af miljøcertificeret leverandør under hensyntagen til bæredygtighed og miljøbelastning i produktionsprocessen. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Kontakt web-redaktionen på: webmasterhovedstaden@dsr.dk Se oversigten over individuelle medarbejdere og deres ansvarsområder på hjemmesiden. Kontorernes åbningstider Hverdage 9-14, onsdag dog kun Kredskontorernes adresse, mail og tlf.: Team Hospital, psykiatri og stat Linnésgade 25, 2.,1361 København K Tlf.: sekundærhovedstaden@dsr.dk Teamleder: Iben Frödin, ibenfrodin@dsr.dk Team Kommuner og privat Slotsgade 32, 3400 Hillerød Tlf.: primærhovedstaden@dsr.dk Teamleder: Anne Laulund, annelaulund@dsr.dk Kredskontoret på Bornholm Haslevej 50, 3700 Rønne, tlf.: Team Politik og Kommunikation Team Administration, økonomi og service Sekretariatet for Kreds Hovedstaden Tornerosevej 127B, 2720 Herlev Tlf.: , hovedstaden@dsr.dk Kredschef Anne Tovborg, annetovborg@dsr.dk Formandskabet Kreds Hovedstaden Tornerosevej 127B, 2720 Herlev Tlf.: , hovedstaden@dsr.dk Kredsformand Vibeke Westh, vibekewesth@dsr.dk Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokalafdeling. Vi organiserer godt sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse. 2 Kreds Hovedstaden nr

3 Leder Klog, klogere... Den ny overenskomst betyder, at den samlede månedsløn for en erfaren sygeplejerske frem til 2011 stiger med ca kr. Det er fagforeningspolitik, der kan mærkes har været et skelsættende år for Dansk Sygeplejeråd, også her i Kreds Hovedstaden. Mens foråret var præget af konflikt, har efteråret været præget af kontrolleret kaos. Konfliktberegningen for sygeplejersker har været både kompliceret, langvarig og svær at kommunikere. Og set i bakspejlet var en så millimeterretfærdig beregningsmodel og en så omfattende konflikt måske ikke det allerbedste valg. Men det syntes vi dengang i hovedbestyrelsen, og det har vi så lært af i hele organisationen. Vi har betalt dyre lærepenge for erfaringerne i form af forløbet, efterdønningerne og medlemmernes reaktioner. Dem anerkender vi, for ventetiden har været lang og frustrationen stor. Derfor har vi også de seneste måneder sat alle kræfter ind på at hjælpe, rådgive og vejlede medlemmer om deres ret og pligt. I Hovedstaden var vi meget hurtigt ude med støtte til medlemmer med særlige forhold, f.eks. rådighedsvagter, fordi dygtige tillidsrepræsentanter så udfordringerne tidligt. Vi har haft medlemsmøder og udvidet telefonsupport, været til møder på arbejdspladserne osv. Det ved vi, mange også har været glade for. Som politiker, kredsformand og hovedbestyrelsesmedlem vil jeg gerne her i bakspejlet fremhæve at: Alle DSRs medlemmer fik deres sædvanlige, påregnelige løn under konflikten hverken dagpengesatsen eller 70 pct. af lønnen, som det er kutyme i stort set alle andre organisationer. Det var en konflikt om ikke på første, så på business class. Det synes jeg er solidarisk. Under konflikten var det et bevidst politisk valg at udbetale efter skøn. Ingen sygeplejersker skulle stå i den situation at mangle penge til dagen og vejen, når månedslønnen fra arbejdsgiveren udeblev. Det synes jeg er solidarisk. Efter konflikten var det et lige så klart valg at sikre, at vores fælles penge bruges bedst. Har et medlem under konflikten fået udbetalt kr. for meget i forhold til hendes sædvanlige påregnelige løn baseret på et tre måneders gennemsnit op til konflikten, er det penge, som kollegaerne kommer til at betale. Er det modsatte tilfældet, bliver et medlem stillet dårligere end kollegerne. Lighedsprincippet synes jeg også er solidarisk. Konfliktkontingentet er fastsat til 200 kr./md., ca. 133 kr. efter fradrag. Så får vi råd til at fortsætte den ligelønskamp i 2011, som vi begyndte i Det synes jeg både er fremadrettet og solidarisk på en gang. Et nyt år nærmer sig, og dermed også tiden til at se fremad og i samme retning igen. Den ny overenskomst betyder, at den samlede månedsløn for en erfaren sygeplejerske frem til 2011 stiger med ca kr. Det er fagforeningspolitik, der kan mærkes og penge, som vi har kæmpet os til i fællesskab. Hvis du som jeg også synes, at din og kollegernes løn, vilkår, indflydelse, fællesskab og fag er værd at kæmpe videre for, foreslår jeg, at du gør det i DSR. Her er det nemlig sygeplejerskerne, der bestemmer, og med dit engagement og din energi vokser fællesskabet og slagkraften. Rigtig glædelig jul og godt nytår med tak for fantastiske oplevelser og masser af erfaringer i det gamle. 3 Vibeke Westh Kredsformand

4 Nyt fra Kredsen Arbejdsgiverne: Ikke merarbejde I sekundærsektoren melder konsekvenserne af forårets strejke sig nu med store pukler på ventelisterne mange steder. Politikerne på Christiansborg har henholdsvis suspenderet og genoptaget ventelistegarantien. Hvad det kommer til at betyde her i Region Hovedstaden er endnu uvist. Vi vil gerne lave aftaler om at nedbringe puklerne efter strejken, men vi oplever, at arbejdsgiverne ikke ønsker det. De vil klare de ekstra pukler via det almindelige daglige arbejde, hvilket ikke er realistisk set fra vores synspunkt, udtaler kredsformand Vibeke Westh. Frivilligt ekstraarbejde (FEA) Lige siden konflikten sluttede, har DSR Kreds Hovedstaden forsøgt at forhandle sig til en overordnet aftale med regionen om indholdet i de såkaldte FEA-aftaler. Men der har ikke kunne opnås enighed, og DSR stod fast på, at man ikke kunne gå med til en grænse på 500 kroner i timen ved FEA-aftaler. Det er blevet en sejr for os, at vi stod fast. De aftaler, vi nu får lavet på det lokale niveau, har vist sig ofte at ophæve den grænse på 500 kroner, siger kredsformand Vibeke Westh. Der er nu både i primær og sekundærsektoren indgået flere aftaler om frivilligt ekstra arbejde. De tillidsvalgte kernen i DSR Mere stress i Hovedstaden Den seneste rapport fra Dansk Sygeplejeråd om sygeplejerskers arbejdsliv, trivsel og helbred (SATH-undersøgelsen) viser, at stressniveauet blandt sygeplejersker i hovedstadsregionen er større end i landet i øvrigt. Det er især ledere, basissygeplejersker på sygehusene og sundhedsplejersker, der adskiller sig fra de samme grupper i landet i øvrigt. Se et resume af SATH undersøgelsen på På et møde på onsdag den 17. december skal tillids og sikkerhedsrepræsentanter samt ledere arbejde med, hvordan man kan bringe emnet stress op i personalegruppen og i samarbejdssystemet (MED udvalg), så der kommer handling bag ordene om at mindske stressen. Kredsbestyrelsen har vedtaget en strategi for samarbejdet mellem kredsen og tillids og sikkerhedsrepræsentanterne. Se begge strategier på under hhv. Tillidsrepræsentanter og Sikkerhedsrepræsentanter. Strategierne understreger, hvor vigtige disse to grupper er for, at DSR som en samlet enhed kan arbejde for medlemmernes sag. Begge strategier sigter mod, at tillids og sikkerhedsrepræsentanterne har den nødvendige viden, og mod at kunne omsætte den viden, så der sker handling ude på arbejdspladserne. Med en ny og større kreds sigter strategien også mod at afprøve og finde de samarbejdsformer, der er mest hensigtsmæssige for at arbejdet kan lykkes. Hvervet som tillids og sikkerhedsrepræsentant er krævende, og for at de valgte kommer godt i gang og får lyst til at fortsætte, er der også i strategierne lagt vægt på en god introduktion og mulighed for sparring med de ansatte i kredsen og med formandskabet. 4 Kreds Hovedstaden nr

5 fagidentitet eksporteret til Norge Den tidligere Københavns amtskreds arbejdede gennem flere år med et fagidentitetsprojekt kaldet Din viden borgerens sikkerhed. Den overordnede ide med projektet var, at sygeplejerskerne selv skal kunne argumentere for, hvor i et plejeforløb deres særlige kompetencer og viden skal være til stede. Hvis sygeplejerskerne selv er usikre på dette, er det svært at overbevise andre om sygeplejerskernes nødvendighed og i sidste ende vores berettigelse til at få mere i løn. norge Vil Også Nu har det norske sygeplejeforbund i Nordnorge bestemt, at de vil gennemføre et lignende projekt i hele den nordnorske region. Repræsentanter for de udvalgte arbejdspladser, fra Sygeplejeskolen i Tromsø og fra Sygeplejeforbundet kom i oktober til København for at høre om det københavnske projekt og få gode råd og vejledning. Lisbeth Olesen og Hanne Hodel fra Rødovre kommune fortalte, hvordan deltagelsen i Din viden borgerens sikkerhed blev et vigtigt udgangspunkt for en faglig udvikling, der fortsætter og i dag stadig refererer tilbage til det, man lærte ved at deltage i projektet (læs mere herom i artiklen om sygeplejeprofiler s ). Det er spændende, at en indsats, vi lavede i Københavns amtskreds også er interessant for de norske sygeplejersker. Og det viser jo, at problematikken med at styrke sygeplejerskernes faglige identitet stadig er aktuel både i Norge og her, siger kredsnæstformand Vibeke Schaltz. Vil I selv i gang? På Kreds Hovedstadens hjemmeside under menupunktet Fagidentitet ligger der materiale, vejledninger, spørgsmål, gode råd og resultater. Det er lige til at gå til og selv gå i gang med, hvis I ønsker at få sat lys på jeres egen faglige bevidsthed på arbejdspladsen. 5 HUSK: TR-møder Husk kredsens møder for tillidsrepræsentanter i næste uge: Torsdag 18. december 2008 kl. 9-15, Tornerosevej 127B i Herlev Fredag 19. december 2008 kl. 9-15, Slotsgade 32 i Hillerød. Tilmelding og program fremgår af hjemmesiden. Ros for seniorpraksis til lokale arbejdspladser Beskæftigelsesministeriet uddeler hvert år Seniorpraksis Prisen til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for seniormedarbejderne og som derigennem er gode til at tiltrække og fastholde dem som værdifulde medarbejdere. Prisen uddeles i tre kategorier, og blandt de nominerede virksomheder er to arbejdspladser i kredsen: Anæstesisygeplejersker på Frederiksberg Hospital og plejehjemmet Lioba, ligeledes på Frederiksberg. Der er i alt 14 nominerede virksomheder, og prisen blev uddelt 28. november, som lå efter redaktionens deadline. Kredsen ønsker tillykke med nomineringen.

6 Nyt fra Kredsen Tid til lokale lønforhandlinger Kredsbestyrelsen har udarbejdet strategier for de lokale lønforhandlinger, der skal foregå hen over foråret og afsluttes inden 1. april Bestyrelsen vedtog strategierne på primær- og sekundærområdet på sit møde mandag den 8. december. Strategierne peger på, hvilke områder, der skal prioriteres ved de lokale forhandlinger. Nogle af de særlige fokusområder er: Fastholdelse af de erfarne sygeplejersker Uddannelse skal kunne betale sig Specialfunktioner. Se de endeligt vedtagne strategier på hjemmesiden og læs mere om, hvilke prioriteringer dine lokale politikere har peget på, når tillidsrepræsentanter og kredsen i samarbejde skal til at forhandle løn på din arbejdsplads. I praksis foregår det sådan, at tillidsrepræsentanterne i den kommende tid først forbereder sig internt til de lokale lønforhandlinger. På tillidsrepræsentanternes møder den 18. og 19. december skal der arbejdes med lønstrategierne. Dernæst skal tillidsrepræsentanterne holde møde med dig og dine kolleger om, hvad der er aktuelt at satse på inden for strategierne på de enkelte arbejdspladser. Desuden samarbejder tillidsrepræsentanterne tæt med de faglige sekretærer omkring forberedelserne til de konkrete lønforhandlinger. Nu tillæg til TR og SiR DSR og de øvrige faglige organisationer har indgået en aftale med Region Hovedstaden om funktionstillæg for tillids og sikkerhedsrepræsentanter ansat i Region Hovedstaden. Aftalen har været forhandlet i lang tid og er en anerkendelse af, at de tillidsvalgte udfylder en vigtig rolle på arbejdspladsen i det daglige. De er vigtige samarbejdspartnere for både medarbejdere og ledelse, og de er afgørende for, at medarbejdernes interesser bliver varetaget i forbindelse med blandt meget andet lønforhandlinger, arbejdsvilkår og for den enkelte i forbindelse med sygefravær. For ledelsen er de afgørende samarbejdspartnere, når det f.eks. gælder udvikling af arbejdspladsen og forbedringer af arbejdsmiljøet. Det er derfor positivt, at det nu er lykkedes medarbejderrepræsentanterne at få forhandlet en samlet aftale på plads, som anerkender de tillidsvalgtes betydning for at få den lokale arbejdsplads til at fungere bedst muligt. Fra 1. april 2009 er de årlige tillæg følgende: Sikkerhedsrepræsentanter Fællestillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentanter der repræsenterer 5 20 medarbejdere Tillidsrepræsentanter der repræsenterer over 20 medarbejdere kr kr kr kr. Hold øje med kredsens lønstrategier I december måned var DSR Kreds Hovedstadens tre lønstrategier til endelig vedtagelse på kredsbestyrelsens møde (efter redaktionens deadline). Kredsbestyrelsen har via arbejdsgrupper udarbejdet strategier for forårets lokale lønforhandlinger på primær- og sekundærområdet samt for lederområdet se separat tekst om strategierne andetsteds på siden. På december-mødet drøftede kredsbestyrelsen også formidlingen af strategierne. Vi henviser til vores hjemmeside Senest i begyndelsen af det nye år vil du kunne finde de tre strategier her. Vi anbefaler, at du tilmelder dig kredsens nyhedsmail via hjemmesiden. Så får du en besked direkte i din ind-bakke, når strategierne kommer på siden. 6 Kreds Hovedstaden nr

7 Konfliktkontingent på plads Hovedbestyrelsen i DSR har taget stilling til, hvordan Garantifonden, DSR s strejkekasse, skal fyldes op igen, så medlemmerne kan fortsætte kampen for ligeløn fremover. Det kan for mange være en belastning og et irritationsmoment at skulle betale ekstra kontingent, og derfor har hovedbestyrelsen besluttet at holde kontingentet så lavt som muligt. Det er blevet fastsat til 200 kroner om måneden for hvert medlem frem til 31. marts Udgangspunktet for det store arbejde og de mange måneders indsats og ventetid er, at DSR modsat de fleste andre organisationer, har valgt at udbetale sædvanlig løn til medlemmerne under konflikten frem for f.eks. dagpengesats eller 70 pct. af sædvanlig løn, som det typisk vil være tilfældet under konflikt. Ingen medlemmer af Dansk Sygeplejeråd har derfor haft nedgang i den faste påregnelige løn under konflikten. Den faste påregnelige løn er baseret på et gennemsnit fra tre måneder inden konflikten. Er din konfliktberegning ikke godkendt? En del medlemmer har endnu ikke fået godkendt konfliktberegningen. Det er en af konsekvenserne af, at det har været vigtigt for DSR, at medlemmerne har fået sædvanlig løn under konflikten. Det har nemlig været et større arbejde end forventet at få alle oplysninger fra arbejdsgiver og de enkelte sygeplejersker til at stemme overens. Hvis du ikke har fået godkendt din beregning, er der hjælp at hente. På hotline, tlf og på kredskontorerne har de faglige sekretærer mulighed for at give dig en oversigt, så du kan se den nøjagtige baggrund for din beregning. Dette giver dig bedre mulighed for at afgøre, om du vil gøre indsigelse. På kredskontorerne kan vi give dig generel vejledning og hjælp, men det er DSR s Hotline, der sagsbehandler, hvis du oplever fejl vedrørende din konfliktberegning. Følg også med på portalen hvor der løbende vil være nyt om konfliktberegningen. Vi gør opmærksom på, at din indsigelse mod beregningen ikke bliver forældet. Der er tid nok til at begge parter kan forsikre sig, at den endelige udbetaling bliver korrekt. Nyhedsbrev på vej TILBUD TIL DIG: Medlemsmøde om konfliktberegning mandag 15. december kl. 15:30-17:30 i Auditoriet, Hillerød Hospital. Se mere på Fra årsskiftet lancerer DSR Kreds Hovedstaden et nyhedsbrev, som er målrettet kredsens ca medlemmer. Her får du kort, aktuel og let overskuelig information på en, højst to sider om holdninger, handlinger og resultater fra din lokale kreds, som geografisk omfatter hele Region Hovedstadens område inkl. Bornholm og de 29 kommuner i regionen. Nyhedsbrevet distribueres via direkte til abonnenter på kredsens nyhedsmail. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, opfordrer vi dig til at tilmelde dig vores mailingliste på kredsens egen hjemmeside Så modtager du løbende information fra din lokale kreds og altså også det nye nyhedsbrev. Du kan selvfølgelig også gå ind på vores hjemmeside og læse nyhedsbrevet der, når det er udkommet, ligesom vi opfordrer dig til at holde øje med opslagstavlen på din arbejdsplads med aktuel information fra DSR og din lokale tillidsrepræsentant. Kommunikationsstrategi til drøftelse På kredsbestyrelsens møde i december (efter redaktionens deadline) var udkastet til en kommunikationsstrategi for DSR Kreds Hovedstaden til drøftelse. En arbejdsgruppe under kredsbestyrelsen har stået for udviklingen. Strategien er tænkt som et arbejdsredskab for kredsen og indeholder bl.a. arbejdsgruppens forslag til værdier, som skal være gældende for kredsens kommunikation. I udkastet hedder formuleringen: DSR Kreds Hovedstaden skal i sin kommunikation fremstå troværdig, professionel, åben og imødekommende, klar og forståelig. Når den endelige kommunikationsstrategi foreligger primo februar, lægger vi den på hjemmesiden 7

8 Generalforsamling generalforsamling premiere: generalforsamling i Kreds HOVedstaden Den 22. oktober 2008 blev der for første gang holdt generalforsamling i den nye Kreds Hovedstaden, som er lokal kreds for godt sygeplejersker en tredjedel af hele Dansk Sygeplejeråds medlemsskare. 271 medlemmer mødte op i Nørrebros Kulturcenter til en engageret generalforsamling med gode politiske diskussioner, bl.a. om den tiltagende privatisering, vikarforbrug og konsekvenserne for et offentligt sundhedsvæsen. Forårets store konflikt og overenskomsten blev også diskuteret livligt. KraV Om løn til sundhedsplejerskerne Sundhedsplejerskerne i Hvidovre og Rødovre kommuner fik vedtaget en henstilling til kredsen. Med den nye sundhedslov kan sundhedsplejerskerne få opgaven at foretage ind- og udskolingsundersøgelsern af eleverne i folkeskolerne. Dette er en opgave, der tidligere er blevet varetaget af skolelægerne. Generalforsamlingen vedtog, at DSR skal stille krav til kommunerne om et løntillæg, hvis sundhedsplejerskerne skal varetage den nye opgave. lederforeningens OpgaVer En gruppe af oversygeplejersker med Karin Engel (Gentofte Hospital) som ordførende, henstillede i en udtalelse til, at Lederforeningen i DSR fremover skal rustes til at kunne varetage og forhandle løn og ansættelsesvilkår for ansatte på lederoverenskomst. Generalforsamlingen stemte for udtalelsen og forpligtede dermed kredsbestyrelsen til at tage den op på DSR s kongres. få det Hele med Læs kredsformand Vibeke Wesths mundtlige og kredsens skriftlige beretning på Begge ligger under menupunktet Generalforsamling. Kredsformand Vibeke Westh aflagde beretning fra talerstolen i Nørrebros Kulturcenter. 8 Kreds Hovedstaden nr

9 Kongres Kredsbestyrelsen på kongres Den første kongres efter DSR s store strukturændring fandt sted i Falkonercentret oktober Teknisk set var det en genoptagelse af den kongres, der startede i maj, men som på grund af den igangværende konflikt blev skåret ned til én dag. Det er stadig muligt at gå ind på under menupunktet Kongres for at få mere fyldestgørende information om kongressen. Der finder du de tre hovedtaler, videoklip med interviews og sammendrag fra kongressen etc. Valg af næstformænd DSR s interne struktur var på kongressens dagsorden. Der var flere forslag om at justere på den nuværende struktur. Et flertal i kredsbestyrelsen fra Kreds Hovedstaden havde stillet et forslag om, at næstformænd ikke skal vælges i de eksisterende valgkredse, men i hele kredsen. Forslaget blev vedtaget. I Kreds Hovedstaden har vi fire valgkredse, som med få ændringer svarer til de tidligere amtskredse. Det betyder blandt andet, at Bornholm har sin egen valgkreds, og dermed indtil nu har været sikker på at få valgt en næstformand fra Bornholm. Med vedtagelsen af bestyrelsens forslag har medlemmer fra Bornholm givet udtryk for bekymring for, om de bornholmske sygeplejerskers interesser bliver varetaget. Det er kredsbestyrelsens opgave at varetage alle sygeplejerskers interesser i kredsen, og det ligger alle meget på sinde. Sygeplejerskerne på Bornholm kan med deres 500 stemmer godt få valgt en næstformandskandidat, og det håber jeg, de får, siger kredsformand Vibeke Westh i en kommentar. Tillidsrepræsentanterne ny retning Kongressen drøftede og vedtog en ny strategi for, hvordan tillidsrepræsentanternes rolle skal udvikles og støttes fremover. Der er fortsat fokus på, at DSR har tillidsrepræsentanter, der vil, kan og tør. Med den nye udviklingsretning er der lagt op til, at tillidsrepræsentanternes virkefelt udvides. Du kan læse mere om den ny udviklingsretning for tillidsvalgte på under menupunktet Kongres. 9 Et kor af stemmer for Ligeløn nu!

10 Kongres KB-medlem Signe Hagel Andersen på kongressens talerstol. dsr levende på arbejdspladsen Kredsbestyrelsen i Hovedstaden er optaget af, at der er levende sammenhæng mellem det der foregår i DSR, og det, der foregår på sygeplejerskernes arbejdspladser. På kongressen fik bestyrelsen vedtaget et forslag, der kan styrke den proces: DSR skal udarbejde en strategi med konkrete redskaber, så sygeplejerskerne kan være proaktive på arbejdspladserne. Her ses kredsbestyrelsesmedlem og tidligere SLS-formand Signe Hagel Andersen på talerstolen for forslaget. KOngresdebat: skal Vi HaVe ValgKredse? Kredsbestyrelsesmedlem Martin Carlson var på talerstolen for at advokere for sit eget forslag om at nedlægge valgkredsene helt. Desværre blev mit forslag ikke vedtaget, men jeg synes, at der var en rigtig god debat om det, så jeg er tilfreds. Jeg er glad for, at forslaget om, at næstformænd skal vælges i hele kredsen blev vedtaget. Jeg vil arbejde videre med mit forslag om at nedlægge valgkredsene helt, kommenterede Martin efterfølgende. Tina Strand Petersen, bestyrelsesmedlem i Kreds Hovedstaden, støtter Martin Carlsons forslag om at ophæve valgkredsene: Det er svært at se meningen med valgkredsene. Her i Kreds Hovedstaden er der afdelinger på nærhospitaler, som har ledelse på et områdehospital. Det gælder eksempelvis for Thoraxkirurgisk afdeling på Gentofte, som hører under Rigshospitalet. Det betyder, at hvis man gerne vil vælges til bestyrelsen og arbejder på Thoraxkirurgisk, så kan man ikke stille op i den valgkreds, hvor man reelt arbejder. god strukturdebat Bestyrelsesmedlem Marianne Halkjær, ansat i primærsektoren som visitator, støttede også Martin Carlsons forslag: Jeg var for valgkredse, da vi besluttede strukturen. Jeg kommer fra en lille kommune og en arbejdsplads med få sygeplejersker og ville med valgkredsene sikre, at det ikke kun var de store arbejdspladser, der fik valgt repræsentanter ind. Jeg synes, det er mere vigtigt at få repræsenteret faglige yderområder end geografi, og jeg synes at vi i det daglige arbejde i bestyrelsen repræsenterer sygeplejerskerne i hele kredsen. Jeg vil af med valgkredsene og prioritere, at alle kan stemme på alle inden for kredsen, sluttede hun. KB-medlem Henrik Berg og TR på Herlev Hospital var tilfreds med drøftelsen af de mange forslag om at ændre DSR s struktur. Debattens omdrejningspunkt var hele tiden, at medlemmerne får så stor en indflydelse som muligt på, hvem der vælges til bestyrelserne. Jeg var godt tilfreds med resultatet af debatten; nemlig, at der skal laves en evaluering af strukturen. indlæg: den sociale ulighed KB-medlem Birgitte Wandschneider var på kongressens talerstol for at kommentere Connie Kruckows åbningstale, som tog fat i DSR s indsats i forbindelse med de sociale uligheder i samfundet. DSR har udarbejdet en national handleplan for socialt udstødte, som er båret ind i Folketinget. Birgitte roste initiativet og foreslog, at man også inddrog de sygeplejersker, der til dagligt arbejder med gruppen af socialt udsatte. 10 Kreds Hovedstaden nr

11 Sygeplejerskeprisen 2008 Sygeplejerskeprisen 2008: Fie sætter patienten i centrum Fie Knudsen har lært allermest af de mange patienter og pårørende, som har gjort hende stadig mere ydmyg over for, hvad der er rigtigt og forkert i sygeplejen. 11 Cancerpatienterne på Gyn-Obs Enheden på Hillerød Hospital har et fast holdepunkt i en svær situation. Hun hedder Fie Knudsen, og som forløbsansvarlig sygeplejerske skyer hun intet middel for at sikre sammenhæng og tryghed for den enkelte patient. Fie er den første modtager af DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris. Man er ikke bare et nummer. Man er et menneske, som en sygeplejerske har lagt mærke til. I nogle splitsekunder tror man, at man er den eneste, den vigtigste patient på hele afdelingen. Sådan oplevede en cancerpatient et uopfordret telefonopkald fra den forløbsansvarlige sygeplejerske på Hillerød Hospitals gynækologiskobstetriske afdeling. Sygeplejersken, Fie Knudsen, modtog for nylig DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris 2008 for sin årelange og konsekvente indsats for at sikre sammenhæng for patienter indlagt i længerevarende forløb, typisk patienter med gynækologisk cancer, der ikke kan helbredes. Hun har snart 37 års erfaring som sygeplejerske og har siden 1992 været ansat i forskellige funktioner på samme afdeling på Hillerød Hospital. En ansøgning i sidste sekund sikrede i afdelingen midler fra Kræftpulje II til et projekt, der gav mulighed for at opfylde et gammelt ønske på afdelingen: En sygeplejerske med ansvar for cancerpatienters forløb fra de første symptomer over diagnose, behandling, operation og efterforløb. Den stilling fik Fie, og da de i skyndingen havde glemt at søge penge til en projektleder, fik hun den funktion med i købet. I dag er projektet slut, men arbejdet med sammenhæng og patientoplevet kvalitet er stadig i centrum for årets prismodtager, som blev hyldet på kredsens generalforsamling 22. oktober. Fremmer livskvalitet Jeg har en stor kontakt med de patienter, der ikke har udsigt til helbredelse. De har brug for en afdeling og en person, de kan høre til gennem hele forløbet, som ofte strækker sig over flere år. Der er tusind ting, man kan hjælpe med, som fremmer deres livskvalitet og gør deres forløb mere effektivt: Søge penge, finde skemaer, sikre sammenhæng, vejlede om de mange forskellige tilbud, der findes i sundhedsvæsenet og selvfølgelig tale med dem om deres sygdom og deres liv, fortæller Fie.

12 Sygeplejerskeprisen 2008 Og det er vigtigt for patienterne at vide, at de bliver lyttet umiddelbart efter jul. Hvis den si- også op, og de bliver ofte indlagt til og bliver taget alvorligt i deres tuation kan forebygges, skal vi da vanskelige situation. Det dokumenteres klart i slutrapporten fra for at have et par dagvagter den gøre det. Så jeg har igen i år sørget projektet, hvor f.eks. en patient 22. og 23. december, smiler Fie. udtaler: Det er vigtigt at understrege, Jeg har med jævne mellemrum at det hos os slet ikke handler om været indlagt på afdelingen, og at holde patienterne fra døren. den forståelse og medmenneskelighed parret med stor dygtighed de patienter, vi overhovedet kan Det er derimod vigtigt at tage alle og erfaring, som jeg har mødt, har hjælpe. Og hvis vi ikke er de rette været ubetalelig ( ) aldrig har jeg til at hjælpe, er det mest effektivt oplevet så meget varme, nærhed og tryghed, som netop den hvor de så kan blive hjulpet bedst, at bruge sit netværk til at vide, forløbsansvarlige sygeplejerske har understreger hun. givet. Min fantasi rækker ikke ved tanken om, hvordan det var gået, ikke Kun KOOrdinering hvis Fie ikke havde været der. For Fie er det en hjertesag at sikre kvalitet og gode forløb for patienter og pårørende, og hun lader sig ikke begrænse af regler og vanetænkning, som det hedder i ledelsens indstilling af hende til Sygeplejerskeprisen. Det er hendes overbevisning, at alt kan lade sig gøre for den enkelte patients og families skyld. Det handler om at skabe tryghed og tillid. I dag opereres indlæggelser Kan forebygges Det er Fies overbevisning, at koordinerede forløb giver færre indlæggelser. Op mod jul sidste år ringede hun uopfordret hjem til syv ude-patienter på sin liste for at spørge, om der var noget, hun eller afdelingen kunne hjælpe med. Det var der for fleres vedkommende i form af væsketømning, ændret dosering af smertestillende etc. Initiativet betød dels, at disse patienter fik en bedre jul, dels at de ikke dukkede op akut i juledagene, hvor bemandingen var lav på afdelingen. Jeg ved jo, at patienterne ofte fokuserer meget på at klare sig godt gennem julen sammen med familien. Men så slipper kræfterne Vil du vide mere om projektet? En af projektets konklusioner er, at det kommer alle involverede til gode, når der er ansat en forløbsansvarlig sygeplejerske i enheden til at tage sig af cancerpatienternes forløb. Slutrapporten og bilag fra det to-årige projekt Accelererede forløb gynækologiske cancerpatienter kan rekvireres ved henvendelse til Fie Knudsen, asknu@hih.regionh.dk. Rapporten er udarbejdet af Fie Knudsen som forløbsansvarlig sygeplejerske og projektleder i samarbejde med udviklingssygeplejerske Annemette Lundmark Jensen. kommentar de fleste patienter med gynækologisk cancer på Rigshospitalet og Herlev Hospital. I konsekvens af centraliseringen har vi fået indført, at patienter, der får en diagnose hos os, hører til her, indtil de skal opereres. Det er ofte den sværeste og mest udfordrende fase i forløbet for dem, hvor de har mange spørgsmål og bekymringer, som rumsterer og kan være svære at sætte ord på. De oplever at have en forankring hos os og føler, at de hører hjemme her i en turbulent tid. Det er i overgangene, at problemerne opstår, og dem skal vi begrænse, fastslår Fie og fortsætter: Det tager tid og viden at sikre patienterne adgang til de rigtige personer på det rigtige sted og rigtige tidspunkt. Min erfaring og mit netværk gør det muligt for mig at skabe kontakt til f.eks. en bestemt socialrådgiver i Kræftens dsr mener... Michael Juhl, kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden: I DSR Kreds Hovedstaden er vi rigtige glade for, at prismodtageren fremhæves for at sikre kvalitet og gode forløb for patienter og pårørende; ikke lader sig begrænse af regler og vanetænkning og tror på, at alt kan lade sig gøre for patientens skyld. Min vurdering er, at denne tilgang er der rigtig mange sygeplejersker, der har. Det er desværre også min vurdering, at det er de færreste ledere, som formår at fremhæve det, når medarbejderne faktisk gør denne lille forskel i hverdagen. Den har enorm betydning for oplevelsen af kvalitet, velvære og renommé. Det at bryde regler og vaner er ikke i sig selv noget, man skal præmieres for. Men tænk, hvis flere af os begyndte at tale højt om regler og vaner, som forringer kvaliteten, gør vores arbejde besværligt eller som er svære at forsvare fagligt. Det kunne være en måde at få arbejdsglæden og den faglige stolthed mere frem i lyset. Sammenhængende patientforløb er et af kredsens prioriterede indsatsområder i Vi håber, at sygeplejersker i kommunerne, hos privatpraktiserende læger, på hospitaler og i psykiatrien allerede nu vil have fokus på, om borgeren/ patienten har det bedst mulige forløb i kontakten med sundhedsvæsenet. 12 Kreds Hovedstaden nr

13 Bekæmpelse, eller fortælle om muligheden for palliativ fysioterapi i hjemmet. Men at sikre sammenhæng er langt mere end blot at koordinere. tilliden er en gave Den erfarne sygeplejerske betragter det som en gave at få lov til at kende og følge patienterne gennem ofte meget langvarige forløb: Vi taler om sorg og håb, sygdom og bekymringer. Men også om hunden, manden, hverdagen, børn eller børnebørn, og jeg spørger ind til alt det, der er svært og vigtigt for dem at tale om - sex, angst, livet og døden. Det er vigtigt at anerkende patientens egne ressourcer, og at være opmærksom på ikke at bryde grænsen for integritet, som er et jævnligt dilemma, fortæller Fie. Det kræver sin sygeplejerske at være så tæt på ofte meget syge og terminale patienter, som anser en for at være den faste klippe i et oprørt hav. Man skal være sikker på, hvem man selv er og hvile godt i sig selv. Jeg er meget åben om alle de ting, der er svære og bruger mine kolleger meget. Og når jeg går hjem fra arbejde, tænker jeg på det, jeg har gjort og nået i dag ikke på det, jeg ikke har nået, slutter Fie Knudsen. Derfor fik Fie Sygeplejerskeprisen På generalforsamlingen 22. oktober modtog Fie Knudsen DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris 2008 på baggrund af en indstilling fra afdelingssygeplejerske Birgitte Rasmussen og ledende oversygeplejerske Charlotte Rahbek, Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hillerød Hospital. Her følger uddrag af indstillingen: ( ) I forbindelse med centraliseringen af patienter med ovariecancer har Fies store viden, erfaring og engagement været særlig vigtigt i forhold til at sikre kvalitet og gode patientforløb for en patientgruppe, der ikke altid selv har mulighed for at argumentere for bedre vilkår. Fie arbejder konstant med udvikling af egne kompetencer ( ) Hun sætter sygeplejen til de palliative patienter til debat i afdelingen både blandt sygeplejersker og læger, og er dermed stærkt medvirkende til at højne kompetence både for sig selv og andre. I erkendelse af betydningen af et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient arbejder Fie målrettet mod at udvikle dette, såvel inden for egen afdeling, f.eks. læger og sekretærer, som i samarbejdet med andre afdelinger i huset/regionen og i primærsektor. Det sker både i form af løbende dialog, undervisning samt bedside-undervisning af kolleger. I en tid der er kendetegnet ved effektivitet, travlhed og accelererede forløb formår Fie på en særlig måde at bevare fokus på kernen i sygeplejen til de gynækologiske cancerpatienter og deres pårørende. Det var en rørt prismodtager, der i sin takketale fremhævede over for bl.a. Elisabeth Wichmann og Vibeke Westh, at hun er vild med sygeplejen som fag og udfordring og aldrig et sekund har fortrudt sin uddannelse. 13

14 TEMA: Uddannelse Efter- og videreuddannelse med faget i fokus Sygeplejersker er gode til at efteruddanne sig, men mange uddanner sig væk fra faget eller patienterne. Derfor arbejder DSR for en Masteruddannelse i klinisk sygepleje, men ikke mindst i Region Hovedstaden går politikerne i øjeblikket efter nye, korte specialuddannelser. OmKreds H har talt med kredsnæstformand Vibeke Schaltz om sygeplejersker og uddannelse. Vibeke Schaltz er 1. kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden, og ligesom flere øvrige næstformand er hun engageret i bestyrelsesarbejde og uddannelsesudvalg på professionshøjskolerne i kredsens område. Vibeke Schaltz er næstformand i bestyrelsen ved Professionshøjskolen Metropol i København, det tidligere CVU Øresund. Hun er valgt på et FTFmandat og varetager derfor også interesserne for andre end netop sygeplejeuddannelsen (se faktaboks). Hvad slås du personligt for i denne tid på Metropol? Jeg er meget fokuseret på det faglige i min tilgang til området. Derfor synes jeg, det er vigtigt med faglige studieledere på uddannelserne, ikke kun folk med administrativ, organisatorisk eller ledelsesbaggrund. Det er vigtigt, at studielederen kender de praktiske konsekvenser af det, man lærer, og på sigt handler det om beslutningskompetence og profilering udadtil. Men det kræver benarbejde og gode argumenter at sikre det. Hvorfor beskæftiger DSR sig overhovedet med uddannelsesområdet er det ikke statens og arbejdsgivernes ansvar? DSR står på to ben, nemlig det fagpolitiske og det faglige, og det er et specielt kendetegn for vores organisation. Det gør at vi kan tillade os det, og vi mener, vi gør en forskel. Vi er repræsenteret i diverse uddannelsesråd og er med til at forme grunduddannelsen og påvirke udbuddet og indholdet af uddannelser. Det sker især via vores tætte samarbejde med kyndige repræsentanter for de faglige selskaber, rektorer, forskere og andre sygeplejersker, som har særlige kompetencer omkring uddannelse. Den politiske dimension er kampen for løn, vilkår og eftervidereuddannelse, som er værdifuld for både den enkelte og de mange sygeplejersker. Vi har også en tæt og god løbende kontakt til Undervisningsministeriet i den forbindelse. Endelig vil jeg gerne påpege, at OK08 har fokus på kompetenceudvikling, og der er afsat midler til området. Vi er med til at udfærdige idékataloget, hvor vi især ønsker at kanalisere penge over i længerevarende videreuddannelsesforløb frem for blot i korte kurser af nogle dages eller en uges varighed. Hvordan ser fremtiden ud for de længere efteruddannelsesforløb, når sygeplejerskemangelen i forvejen gør det svært at få hverdagen i klinikken til at hænge sammen? Det kan ikke nytte noget at holde fast på de lange, sammenhængende uddannelsesforløb. Professionshøjskolen Metropol samler 14 uddannelser, heraf mange sundhedsuddannelser, under samme hat. De tidligere sygeplejeuddannelser i Herlev, på Bispebjerg og Rigshospitalet ligger nu i regi af Metropol. Skolen fødtes 1. januar 2008 som en sammenslutning af flere skoler, bl.a. det tidligere CVU Øresund med de mange sundhedsuddannelser, Frederiksberg Seminarium, Den Sociale Højskole og Suhrs Seminarium. Sygeplejestuderende er den største gruppe blandt de ca studerende. Metropol tilbyder både grund- og efter/videreuddannelsesforløb. Den brede dækning sikrer et attraktivt og relevant studiemiljø for de studerende, ligesom let adgang til tværfaglig videndeling mellem både medarbejdere og studerende højner kvaliteten af uddannelserne. 14 Kreds Hovedstaden nr

15 TEMA: Uddannelse Vibeke Schaltz mener, at modulopbyggede efter- og videreuddannelser er en nødvendighed i dag: Sygeplejerskerne kan ikke undværes i 3-4 måneder ad gangen til sammenhængende uddannelsesforløb, så stadig flere uddanner sig ved at tage fri eller søge orlov uden løn 15 Arbejdsgiver ønsker ikke og kan ikke længere sende medarbejdere af sted væk fra arbejdspladsen 3-4 måneder af gangen. Svaret er uddannelser med øget modulopbygning og fokus på, at læring skal ske i praktikken. Modulopbygning behøver ikke at gå ud over uddannelsens kvalitet. Det er et spørgsmål om god tilrettelæggelse, selvom jeg dog vil mene, at en afsluttende opgave kræver særlig fordybelse og sammenhængende tid. Hvilken type videreuddannelse savner vi? Sygeplejersker er generelt meget videbegærlige og vil gerne efteruddanne sig, og rigtig gerne på diplom- og masterniveau. Men da vi ikke har en uddannelse på det niveau, som udspringer af professionen, tager rigtig mange sygeplejersker en uddannelse i ledelse, pædagogik, terapi osv. Derfor arbejder vi i DSR-regi for en Master i klinisk sygepleje, som udspringer af professionen og kan tages på deltid. Så får sygeplejerskerne en mulighed for at blive endnu dygtigere i praktikken ved patienter og borgere, i stedet for som det ofte sker nu, at uddanne sig væk fra fag og profession. Hvornår kan vi så forvente at få en Master i klinisk sygepleje? Hele uddannelsesområdet er meget politisk styret. Desværre er det aktuelt sådan, at Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen foretrækker flere kortvarige specialistuddannelser på sundhedsområdet i stedet for flere masteruddannelser, fordi de tænker, at det vil bidrage til at løse de akutte flaskehalsproblemer på f.eks. kræftområdet. Det er der opbakning til i regionerne, ikke mindst blandt politikerne i vores egen Region Hovedstaden, hvor regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen presser meget på for at etablere disse uddannelser. Set med kredsens øjne er det en meget kortsigtet politik. Eksempelvis går den teknologiske udvikling så stærkt, at der måske allerede om få år ikke længere er brug for en given meget specialiseret kortvarig uddannelse længere, og hvad så? Jeg kan også være bekymret for sammenhængen i forløbene, hvis de bliver hakket op i f.eks korte specialistforløb omkring den samme patient. Kvaliteten vil komme under pres eller falde. Jeg vil derfor gerne opfordre politikerne til at tænke lidt mere på kvalitet og se på den lange bane i stedet for den meget korte, som der er tendens til i disse år.

16 TEMA: Uddannelse På Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole undervises sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter under samme tag. Der er basis for mere fagligt samkvem, mener rektor, der også ser et stort potentiale i at rekruttere erfarne assistenter til sygeplejerskeuddannelsen. Fælles skole på Rummet med den smukke buede glaskarnap, højt til loftet og glastag var oprindelig den kirurgiske operationsstue på Bornholms Hospital. Nu er det personalerum for underviserne, uddannelseskonsulenter og det øvrige personale ved Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, som stadig er fysisk forbundet med hospitalet, og hvor frokosten i kantinen kun er en genvej gennem portørgangen væk. Rektor Kirsa Ahlebæk har slået sine folder her i snart 10 år. Den ene organisationsændring har taget den anden. Nu bliver hun, indtil det bliver tid at gå på pension Dropper nyt hold Hun fortæller, at helt siden 1990, hvor sygehjælperuddannelsen blev afskaffet, har skolen i Rønne udbudt både sygeplejerskeuddannelsen samt grund-, hjælper- og assistentuddannelsen. I dag er den dimensioneret til 168 på alle niveauer af assistentuddannelsen samt 36 sygeplejestuderende, fordelt på to hold á 18 studerende med studiestart i februar og august, præcis som på landets andre skoler. Men sådan bliver det ikke umiddelbart i For mens alle pladser er fyldt op på assistentuddannelsen, var der kun ni ansøgere til 18 pladser til studiestarten om få måneder. Derfor har skolen for nylig besluttet ikke at starte februarholdet op, men overføre ansøgerne til sommer-optaget i stedet. Det ville være meget sårbart at have så få studerende på et hold. Hvis nogle falder fra, bliver studiemiljøet meget snævert. Og så må vi konstatere, at antallet af ansøgere netop i år har været katastrofalt lavt, påpeger Kirsa. Syltekrukke Hun afventer med tilbagelænet interesse lanceringen af den store fælles rekrutteringskampagne, der skal motivere flere til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Undervisningsministeriet, DSR og Rektorforsamlingen står bag kampagnen, som for Kirsa i øjeblikket mere har karakter af en syltekrukke, siden beslutningen om den blev truffet under stor ståhej tidligere på året. Indtil da intensiverer skolen sin egen markedsføring. Det foregår bl.a. via en reklamefilm, som vises på Bornholmstrafikkens færger fra Bornholm for at skabe interesse på og uden for øen om skolen og dens uddannelser. De lave leveomkostninger bliver fremhævet. Det er mest sygeplejerskeuddannelsen, vi har behov for at skabe interesse omkring. De fleste studerende kommer her fra øen, og ca. halvdelen af dem rejser væk fra øen efter endt uddannelse for at arbejde, men flere vender tilbage nogle år senere. Vi har også haft mange norske og svenske studerende i tidens løb. Søgningen fra udenlandske studerende er jo et vilkår ved globaliseringen, siger rektoren. Fra assistent til sygeplejerske På hvert hold sygeplejestuderende er der uddannede assistenter. Og selv om Kirsa undrer sig lidt over, at effekten af den fælles skole ikke er større, er de uddannede assistenter med nogle års erfaring netop den gruppe, hvor hun ser det største rekrutteringspotentiale til sygeplejerskeuddannelsen. Assistentuddannelsen stiller rimeligt høje krav, og for nogle er det det uddannelsesniveau, der er muligt. Men i forhold til dem, der senere søger optagelse på sygeplejestudiet, er der meget godt at sige. De er flittige, målrettede og ambitiøse, og deres gennemførelsesprocent er høj. Da de oftest har praktisk erfaring, får de ikke et chok, første gang de kommer ud i praktik. Og da man jo i princippet 16 Kreds Hovedstaden nr

17 TEMA: Uddannelse Studerende på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole bruger ofte skolen som fælles mødested, da de kommer rejsende fra hele øen. Bornholm kan være færdiguddannet assistent i en alder af år skiller de sig ikke nødvendigvis ud fra de studerende aldersmæssigt, selv om de har erfaring. Med 23,6 år har vores nyuddannede sygeplejersker nu landets laveste gennemsnitsalder, konstaterer Kirsa. Hun beklager samtidig, at der har været en vis træghed hos hendes kolleger i rektorforsamlingen, når det handler om at optage assistenter på sygeplejerskeuddannelsen. Fordi vi har begge uddannelser her, er jeg faktisk godt bekendt med de forskellige krav til og indhold i uddannelserne. Det er jo ikke på at tale at sænke kravene til sygeplejerskeuddannelsen, fordi man taler om merit. Men de erfarne assistenter har gode forudsætninger for at klare sig godt på uddannelsen. mere fokus på plejen Kirsa Ahlebæk peger i den forbindelse på, at sygeplejen i højere grad er kommet i fokus i uddannelsen med de seneste ændringer i bekendtgørelsen. Jeg var meget lidt begejstret for Bertel Haarders 13 anbefalinger, men nogle af dem har nu ført til noget godt. Der bliver ikke givet køb på de teoretiske krav, men omdrejningspunktet er sygepleje. Derfor synes jeg, det er positivt med den modulopbyggede uddannelse, men det er et problem, at der er prøver efter hvert modul. At være en god sygeplejerske kræver også gode personlige egenskaber, og det skal vurderes. Teorien er ikke nok. Det aspekt synes jeg er mere fremherskende i uddannelsen nu, siger rektoren. Jeg synes også at det er værdifuldt med den øgede fokus på sammenhæng mellem teori og klinik, som f.eks. ses i etableringen af delestillinger mellem skole og praksissted. Der er godt med den øgede vidensudveksling med praksis, som bekendtgørelsen peger på, vurderer Kirsa. synergien udebliver Til gengæld kniber det lidt mere med i praksis at udnytte det mulige potentiale for fælles læring og vidensdeling på tværs af uddannelserne på skolen i Rønne. Det kan godt ærgre rektoren lidt: Vi har fælles sekretariat, blandede kontorer, fælles demorum og mange øvrige faciliteter. Vi arrangerer fælles faglige temadage, sociale aktiviteter som motionstilbud og en fælles, traditionsrig sommerevent. Jeg hører de studerende sige, at de er glade for at være sammen på tværs af uddannelse, og jeg tror faktisk, at kommentar dsr mener... Elisabeth Wichmann, kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er en meget spændende skole, der er unik på flere områder. Her er der forholdsvis få elever og studerende i forhold til de store skoler i resten af landet, omgivelserne er skønne - og så selvfølgelig det særkende det er under samme tag at huse de grundlæggende sundhedsuddannelser og sygeplejeuddannelsen. Det er et flot eksempel på tilpasning til et yderområde som Bornholm. Med de små årgange og det derfor vigende antal ansøgere til sygeplejeuddannelsen er det også for DSR Kreds Hovedstaden særdeles vigtigt, at alle muligheder for tilgang til faget undersøges og understøttes. Derfor er det bekymrende, at ikke endnu flere social- og sundhedsassistenter søger ind på sygeplejeuddannelsen. Her er det økonomiske perspektiv vigtigt: Det kan være svært at få privatøkonomien til at hænge sammen med SU i nogle år, når man først har taget en anden uddannelse og allerede er vant til at tjene penge. Dette kan og bør der rettes op på. 17

18 TEMA: Uddannelse Kirsa Ahlebæk har travlt med at arrangere skolens 50-års jubilæum, som fejres 23. januar med en temakonference for alle studerende. barrieren for at udvikle det faglige samarbejde til fælles gavn i højere grad ligger hos lærerne, vurderer hun. Skolens lærerkollegium er meget bredt sammensat. På grunduddannelsen er der en række almene fag, og derfor tæller lærerkræfterne også pædagoger, folkeskolelærere osv., mens lærerne på sygeplejerskeuddannelsen alle er sygeplejersker med videreuddannelse. Skolen har i alt 10 fastansatte undervisere på assistentuddannelsen og seks på sygeplejerskeuddannelsen. Dertil kommer eksterne undervisere svarende til to årsværk. Vi har en god skole med en sund økonomi, og vi har flere penge i statens regi, end vi havde under amterne. Men det er da klart, at de mange krav, der stilles til de enkelte skoler om f.eks. kvalitetssikring, samarbejde med andre institutioner og synliggørelse kræver en vis volumen af studerende at opfylde. Så vi fortsætter indsatsen for at rekruttere studerende og håber, at den store fælles kampagne snart kommer ud af starthullet, slutter Kirsa Ahlebæk. Kredsen mødes med de studerende Formålet med DSR s introduktionsmøder for de studerende er oplysning og dialog. Mod slutningen af studiet er fokus på at ruste de kommende sygeplejersker til arbejdslivet og fortælle dem om, hvordan DSR kan gøre en forskel i deres jobliv og hverdag. To gange i løbet af studietiden får de sygeplejestuderende i Kreds Hovedstaden DSR på besøg. Første gang sker det ved studiestart, hvor besøget foregår i tæt samarbejde med de lokale SLS-bestyrelser, og hvor en politiker fra kredsbestyrelsen deltager. Anden og sidste gang er hen mod studiets afslutning, hvor de studerende er ved at indstille sig på at skulle ud på jobmarkedet. På dette møde deltager a-kassen DSA med en orientering, og derefter giver en faglig sekretær fra DSR Kreds Hovedstaden praktiske input om alt, hvad man som nyuddannet kan have brug for vide, når man skal rustes til arbejdslivet som sygeplejerske. Her får de studerende ganske gratis nyttig viden om overenskomstforhold, ansættelsesbreve, lønforhandling, hvad man kan bruge sin tillidsrepræsentant til osv. Sidste trin på raketten er et oplæg fra en politiker i kredsen om, hvorfor det er meningsfuldt at være medlem af DSR. Konfliktdebat I november og december inviterede Kreds Hovedstaden til intromøde for de næsten nyuddannede på skolerne i Hillerød, Herlev og på Bispebjerg. Et kommende møde på Bornholm var endnu i støbeskeen ved redaktionens slutning. Der var pænt fremmøde ved arrangementerne, og på mødet i Herlev rejste der sig en god debat om konflikten og dens budskaber om ligeløn. Kredsnæstformand Kristina Robins har deltaget på to af møderne som politisk repræsentant for kredsen. Hun siger om møderne: Det er meget vigtigt, at vi lokalt får dialogen med de næsten færdiguddannede sygeplejersker både for at tale om, hvorfor det giver mening at være medlem af DSR, men også for at høre, hvad de tænker og fokuserer på og hvad der er vigtigt for dem. Kun på den måde kan vi geare organisationen til både at favne og være meningsfuld for de unge. For mig er det vigtigt at fremhæve, at mening med medlemskabet skal ses fra to overordnede perspektiver: Det individuelle og det solidariske, og komme med konkrete eksempler på begge dele. Det individuelle perspektiv handler om udbyttet for den enkelte, det solidariske handler for tiden meget om ligeløn og offentlig-privat sundhedsvæsen, men også DSR s succeser i forhold til fag og arbejdsmiljø. 18 Kreds Hovedstaden nr

19 TEMA: Uddannelse Populært førstehjælpskursus nedprioriteret Undervisning i førstehjælp var obligatorisk under sygeplejerskeuddannelsens gamle studieordning. Det er den ikke mere, og det er et mærkbart tilbageslag, mener sygeplejelærer. Sygeplejelærer og kredsbestyrelsesmedlem Ole Bjørke ærgrer sig over, at de studerende ikke længere får et samlet førstehjælpskursus som en del af uddannelsen. Handlekompetencen forsvinder sammen med undervisningen, og det er netop den, der er behov for at træne. Det, der går galt i akutte situationer, er kommunikation og færdigheder. Konkret færdighedstræning øger trygheden og sikkerheden, siger Ole Bjørke. Han er lærer ved Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev, som hører under Professionshøjskolen Metropol. Her har Ole Bjørke og hans kolleger systematisk siden 2001 gennemført 12 timers førstehjælpsundervisning på femte semester. Undervisningen tog udgangspunkt i evidensbaseret materiale, som løbende opdateres af Røde Kors og således afspejlede den nyeste viden på området. Handlekompetencen vigtig Det er Rektorforsamlingen, der har truffet beslutning om at afskaffe den obligatoriske undervisning i forbindelse med den ny bekendtgørelse for uddannelsen fra Argumenterne er, ifølge Ole Bjørke, at man i dag får førstehjælpsundervisning sammen med kørekort, ligesom hospitalernes introduktionskurser indeholder hjertestop-kursus. Derfor er undervisningen overflødig eller kan dækkes ind i mindre portioner på forskellige moduler i løbet af studietiden. Men det holder ikke, siger sygeplejelæreren: Rigtig mange af de studerende har slet ikke kørekort og får derfor ikke undervisning. Samtidig har den førstehjælp, man lærer i den forbindelse, fokus på færdsel, og det er ikke tilstrækkeligt. Hospitalernes hjertestopkurser tager udgangspunkt i, at man befinder sig på et hospital med adgang til beredskab, herunder en defibrillator. På et længerevarende og sammenhængende kursus lærer man førstehjælp i situationer, hvor der måske slet ikke findes et beredskab på stranden, på gaden, i hjemmet osv. Mange ulykker kan begrænses ved en kort, rettidig indsats. Men det kræver, at man har handlekompetencen og ved, hvad man skal gøre, understreger Ole Bjørke. Han er ikke alene med sin holdning, for artikler i flere faglige tidsskrifter peger på, at netop færdigheder og opdateret viden er af afgørende betydning i akutte situationer. Samtidig er der stigende offentlig opmærksomhed på, at danskernes generelle mangel på viden om førstehjælp, f.eks. hjertemassage, koster mange unødige liv. Skævt selvbillede Det er Ole Bjørkes oplevelse, at de studerende nød undervisningen og satte pris på netop færdighedstræningen som supplement til den teoretiske undervisning. De var enormt aktive og mødefrekvensen var høj, så derfor er det en meget ærgerlig beslutning, som de studerende også beklager. Det stemmer heller ikke overens med de studerendes selvbillede, at de som sygeplejersker ikke har lært at yde ordentlig førstehjælp, påpeger han. Ole Bjørke har været i dialog med ledelsen på sin egen institution, men uden at vinde gehør for sit budskab: Dette er en skrivebordsbeslutning, som bør ændres. Lad os få førstehjælpsundervisningen tilbage på studiet igen, til gavn for de studerende og patienterne. 19

20 Poppelgården Offentlig-privat samarbejde: Farvel Falck og rigtig mange tak Falck Healthcare har afbrudt driftssamarbejdet med Helsingør kommune om træningscentret Poppelgården efter 10 måneder. Det er medarbejderne rigtig kede af, for samarbejdet med en privat aktør har givet dem ny selvforståelse og en oplevelse af nytænkning og engagement. kommentar På Træningscentret Poppelgården i Snekkersten sidder to sygeplejersker og ærgrer sig inderligt. For afsnitsleder Lotte Hermansen og afsnitskoordinator og tillidsrepræsentant Ulla Colsted er en helt ny epoke slut, næsten før den er begyndt. Som beskrevet i første nummer af OmKreds H indledte Helsingør kommune og Falck Healthcare primo 2008 et højprofileret såkaldt OPP-samarbejde, hvor offentlige og private interessenter indgår et driftspartnerskab. Falck ønskede at udvikle og udnytte medarbejdernes særlige ekspertise og institutionens særlige status, så Poppelgården kunne blive det flagskib, som Helsingør kommune lagde op til i udbudsmaterialet. Og Poppelgårdens medarbejdere glædede sig til falck: Vi fortsætter ufortrødent Udviklingschef og direktør for Poppelgården A/S Karen Schur, Falck Healthcare, udtaler: Alt er gået fantastisk godt omkring Poppelgården, undtagen økonomien. Derfor er vi også rigtig ærgerlige over udviklingen. Det har været en meget spændende proces, og det glæder mig, at medarbejderne har oplevet samarbejdet positivt og også fremadrettet har taget de nye måder at tænke på til sig. Her har vi kunnet bidrage med viden og kompetencer inden for bl.a. motivation og målsætning, ligesom vi efter 100 dage fremlagde en plan med handlinger, mål osv., baseret på medarbejderinterviews. Den plan er blevet fulgt. Det blev tydeligt for os allerede to uger inde i januar 2008, dvs. kort efter aftalens indgåelse, at der var usikkerhed omkring de økonomiske forudsætninger. Vi har derfor været i løbende forhandlinger med Helsingør kommune lige siden, indtil vi i oktober opsagde aftalen. Men vi vil selvfølgelig fortsat være aktive inden for sundheds- og velfærdsområdet, og vi tager lærerige erfaringer fra dette forløb med os. Vi ser fortsat gode muligheder for at levere såvel ledelseskraft som drift af funktioner og institutioner. Og næste gang vil vi uden tvivl først indgå i en sådan type samarbejde, hvis vi forinden har mulighed for at komme tæt på de økonomiske beregninger og forudsætninger, slutter udviklingschefen. at arbejde med kortere kommandoveje, til at få rusket op i kendte rutiner og til at få mulighed for at udvide deres arbejdsfelt og bringe den specialiserede viden i spil på nye måder. Det grundlæggende bundlinjefokus hos den private koncern bekymrede dem ikke. Men nu er det definitivt slut. På grund af usikkerhed omkring de økonomiske forudsætninger for aftalen og et deraf følgende stort driftsunderskud i 2008, har Falck Healthcare trukket sig fra samarbejdet og vil pr. 31. marts 2009 være helt ude af billedet. anerkendelse Og nærvær Det er vi bare SÅ utroligt ærgerlige over. Samarbejdet har været en fælles oplevelsesrejse af de store, og vi har lært rigtig meget undervejs. Vi har især været glade for det fokus, Falck har haft på Poppelgården som træningscenter. Vi bliver stadig meget mod vores ønske ofte anset for at være et plejehjem. Det er ikke tilfældet, og der har Falck i høj grad anerkendt os for det, vi er og for vores faglige kvaliteter, konstaterer afsnitsleder Lotte Hermansen. Vi har oplevet nærvær, anerkendelse og engagement. Vi har fået et bedre image og en ny selvforståelse. Gennem Falck er vi blevet præsenteret for FISHkonceptet, som fokuserer på glæde 20 Kreds Hovedstaden nr